Jacob. Søfartens Ledere. Er du synlig. Christensen ny velfærdsmand i Rotterdam ONSHORE: jobbet skal plejes. - headhunter giver gode råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jacob. Søfartens Ledere. Er du synlig. Christensen ny velfærdsmand i Rotterdam ONSHORE: jobbet skal plejes. - headhunter giver gode råd"

Transkript

1 ONSHORE: Er du synlig på LinkedIn? - headhunter giver gode råd Mellemleder jobbet skal plejes - med eftertanke, kurser, sparring og omhu Søfartens Ledere nr Jacob Christensen ny velfærdsmand i Rotterdam Læs også: En hånd til skibet og én til mobilen Danske havne rammes af svovl-reglerne Hollandsk rederi søger danske navigatører Sømandskirken i Rotterdam renoveret for millioner Ærø får eldrevet færge Indkaldelse til generalforsamling Kandidater til bestyrelsen

2 Ø LEDER Tak for året der gik Som året går på hæld, vil jeg gerne takke for den gode modtagelse, jeg har fået rundt omkring i landet, når jeg i løbet af mit første år som formand har været til medlemsmøder og på skibsbesøg ude på havnene, og hvor jeg ellers har mødt medlemmerne. Særligt vil jeg takke for det store engagement og opbakningen til foreningens vigtigste mærkesager sikringen af Danmarks maritime kompetencer og DIS-skattesagen. V Hvilke maritime kompetencer er der behov for? Og i hvilket omfang? Det kommer Søfartens Ledere med et velfunderet bud på lige efter nytår. Det er vigtigt at få gjort offentligheden opmærksom på, at Danmark ikke kan være en søfartsnation uden søfarende. Forsvinder de maritime kompetencer, hvilket de er på vej til, hvis der ikke gøres noget, vil hele den maritime klynge her i landet lide og måske forsvinde, når den nødvendige arbejdskraft ikke længere er tilgængelig. Men det behøver ikke at gå så galt. Hvis erhvervet og politikerne på Christiansborg samler sig og ser problemerne i øjnene, så kan katastrofen undgås. For netop at kunne finde frem til en mulig løsning er Søfartens Ledere, med COWI s hjælp, i fuld gang med at kaste lys over problemet. Hvilke maritime kompetencer er der behov for? Og i hvilket omfang? Det kommer Søfartens Ledere med et velfunderet bud på lige efter nytår. DIS-skattesagen trækker som bekendt ud. Det giver nogle udfordringer i forhold til forældelse, og dem håndterer foreningen for de medlemmer, der har ønsket det. Til gengæld kan vi glæde os over, at sagen nu endeligt er berammet i Østre Landsret, så sidst i det kommende år får vi en afklaring og det har erhvervet brug for. Jeg håber også, at 2015 bliver året, hvor vi lægger eftervirkningerne af finanskrisen bag os. Krisen førte forståeligt nok til, at rederierne strammede deres økonomiske styring, men det virker som om, den stramme styring har udviklet sig til noget kronisk. Selvom danske officerer, med vores høje uddannelsesniveau og store praktiske erfaring, i den grad kan bidrage til virksomhedernes omkostningsstyring og iver efter at skabe effektivitet, så håber jeg, at de bløde værdier får en mere fremtrædende plads i tiden, der kommer. Det er vigtigt at føle sig værdsat på sin arbejdsplads. Gør man det, skal der meget til, at man skifter job og eftersom det kan være dyrt for en reder at skulle rekruttere fx en ny DPO er, er der for arbejdsgiverne hård og tiltrængt valuta at hente i de bløde værdier. N I den forbindelse har det forbavset mig at se, at mange rederier ikke har en talsmandsordning, der kan bidrage til at sikre en god kommunikation mellem ledelse og medarbejdere, og som kan være med til at opdage eventuelle problemer, mens de stadig er små. Jeg så derfor gerne, at talsmandsordningerne blev mere udbredte. Endelig vil jeg takke for de mange tilbagemeldinger herunder håndskrevne breve (skriv gerne adresse, eller telefonnummer, så jeg kan vende tilbage) jeg har fået i kølvandet på idéen om at gøre den 6. juni til officiel flagdag til ære for de danske krigssejlere. Søfartens Ledere bakker op om en sådan flagdag og om, at mindeankeret i Nyhavn bliver stående, hvor det står. Er der mulighed for at skabe en mur i Mindelunden i Ryvangen til ære for de faldne, er det også et tiltag, foreningen støtter. Rigtig glædelig jul og godt nytår. Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere 2 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2014

3 INDHOLD Supercargo et uddøende erhverv Supercargo kræver en baggrund med mange års erfaring som ene- eller overstyrmand ved heavy lift- og projektlaster. Stillinger, der ikke længere besættes med danskere. Her er fødekæden allerede brudt ONSHORE: LinkedIn s. 7-9 Mellemleder Sådan bliver jobbet attraktivt Side 11 BØGER Side 15 Ærøfærge på batterier Fremskredne planer om grøn færge Side 22 Er du til at få øje på? Indeholder din profil det, den skal, for at kunne bruges? Og hvordan sikrer du, at den ikke forsvinder i mængden? Vi har spurgt én, der lever af at finde dygtige folk som dig headhunteren Helle Drachmann fra JOB2SEA. Kronik Hvad er den menneskelige fejl? Den menneskelige fejl angives ofte som årsag til en ulykke, men Den Maritime Havarikommission mener, at den menneskelige fejl snarere er et symptom end en årsag. s Sømandskirken i Rotterdam Her kan du altid få en hotdog Side 30 Job i Holland Danske navigatører søges Side 40 Havnene rammes af svovldirektivet Kan flytte gods til lastbiler Side 46 PFA Helbreder og Forebygger Sådan fungerer ordningerne Side 48 Gensyn på Kogtved Søfartsskole 250 gamle elever har allerede tilmeldt sig Bagsiden SØFARTENS LEDERE / 6 /

4 Generalforsamling 2015 Torsdag den 5. marts 2015 kl First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Indskrivning fra kl. 13:00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens årsberetning 3. Foreningens regnskaber 4. Budgetorientering og kontingentfastsættelse 5. Bestyrelses- og revisorvalg 6. Indkomne forslag 7. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal jf. vedtægterne være foreningen i hænde 6 uger før generalforsamlingen senest torsdag den 22. januar Beretning kommer i Søfartens Ledere nr. 1, Program: til ca : Generalforsamling. Ca til 18.00: Foredrag. Herefter er foreningen vært ved en middag. Foreningen betaler transporten for aktive og studerende medlemmer og dækker, hvad der svarer til det billigste, offentlige transportmiddel. Hvis man fx vælger at køre i bil, refunderer foreningen beløbet svarende til det billigste, offentlige transportmiddel. Tilmelding (Husk at skrive, om du deltager i middagen) SØFARTENS LEDERE / 6 / 2014

5 Kandidater til bestyrelsen Fritz T. Frederiksen, 53 år, Overstyrmand, ansat i Norden Genopstiller Jeg genopstiller, fordi jeg mener, at udenrigsfarten fortsat skal være repræsenteret i Søfartens Lederes bestyrelse. Vi bliver færre og færre danskere i skibene. Med risiko for frustration, fremmedgørelse og isolation til følge. Er der overhoved danske søfolk tilbage om 10 år? Er der nogen fremtid i udenrigsfarten? Som andre har sagt og skrevet, er der masser af uddannelsespladser, men de går til søfarende i Asien, og Østeuropa. Nogle meget få danske rederier mener, at der er en fremtid og forsøger heroisk at uddanne kommende officerer. Jeg mener også, at der er en fremtid, men det kræver, at visse dele Per Gammeltoft Jepsen Styrmand Esvagt A/S af uddannelsessystemet sadler om til den virkelighed, der i dag findes i skibene. Hvis målet alene er at uddanne personale til rederikontorerne, er der ingen fremtid i udenrigsfarten. Når rederierne kan få den samme vare langt billigere, er det fuldt ud forståeligt, at rederierne vælger dette. Derfor er det påkrævet med en grundig revision af uddannelserne, således at kommende styrmænds kompetencer kan konkurrere med Asien og Østeuropa. Det er søfolk, der skal uddannes. Når erfaring og kompetence er opnået, kan man skifte til rederikontorene. Ligeledes skal vi som forening deltage i den offentlige debat omkring søfart på en saglig og seriøs måde. Man skal ikke kritisere, hvis man ikke har et seriøst og sagligt forslag til løsning. Derfor er medlemskontakten utrolig vigtig. Gennem medlemsmøder, internet og foreningens netværk skal foreningen kunne Jeg interesserer mig for mine medmennesker, vores fag og vores branche. Mine særlige interesser er uddannelse, videreuddannelse og pensionsforhold. I vores branche er det vigtigt at få nogle nye medarbejdere, der har fået en brugbar uddannelse, som de gennem deres arbejdsliv har mulighed for at udvikle, imens hyren også har en pensionsaftale, som sikrer vores fremtid. Skolerne skal holde en god kontakt til de aktive i søfartserhvervet og inddrage erhvervet. Rederne skal sørge for at videreuddanne alle medarbejdere baseret på mere end krav fra myndigheder og kunder ved fx brugbare medarbejderudviklingssamtaler, og vores pensionsaftaler skal være forståelige for alle. Det vil jeg gøre mit bedste for at bidrage til med mine meninger og holdninger. Derfor har jeg valgt komme tæt på medlemmerne, og medlemmerne tæt på foreningen, så foreningen hele tiden kan få de input, der er nødvendige for, at foreningen hele tiden kan være på forkant med udviklingen og varetage medlemmernes interesser bedst muligt. Og ingen grupperinger skal have fortrinsret for andre. n at stille op til bestyrelsesvalget i Søfartens Ledere. Min karriere i søfartsbranchen startede med en aspirantuddannelse hos A.P. Møller Mærsk. Her sejlede jeg containerskibe og havde nogle korte turnusperioder på kontoret, hvor jeg arbejdede med rekruttering af nye aspiranter. Et forsøg på at arbejde i land førte til et job som underviser på Svendborg Søfartsskole i tre år, hvor jeg også var røgdykkerinstruktør på brandskolen. For at vedligeholde mine sønæringsbeviser var jeg sommerferieafløser hos Færgen på overfarten Bøjden-Fynshav og valgte derefter at søge et job hos Esvagt. I dag sejler jeg på Esvagt Bergen i norsk sektor som styrmand. Privat: Jeg er 39 år og bosat sammen med min kone på Thurø, hvor vi har et lille rækkehus. n Afgiv din stemme på soefartensledere.dk fra 1. januar SØFARTENS LEDERE / 6 / >

6 Lasse Laier 1. styrmand Fjordline Jeg stiller op til Søfartens Lederes bestyrelse. Jeg er 28 år og er bosat i København. Jeg afsluttede uddannelse som skibsfører på SIMAC i januar 2013 og er efter et år hos Mærsk skiftet til Fjordline kort før sommeren Såfremt jeg bliver valgt ind i SL s bestyrelse, vil jeg være de nyuddannedes stemme i bestyrelsen. Jeg vil slå et slag for juniorofficeren og arbejde på at forbedre de vilkår, vi sejler under. Min grundopfattelse er, at den danske juniorofficer som minimum er på omgangshøjde med vores konkurrenter, og jeg mener, at de kompetencer, vi tager med os fra det danske samfund, er vores store force. Her tænker jeg især på en proaktiv tilgang til problemløsning samt vores miljøbevidsthed. Besætningens velfærd ligger mig meget på sinde. Skal livet til søs fortsat være en interessant karrierevej, kræver det høj fokus på områder som forbedret kommunikation, motionsmuligheder samt den rigtige kost. Det virker ikke altid som noget, rederne, i primært de store rederier, går voldsomt meget op i. Vil vi fortsat have danske søfolk på danske skibe, skal der gøres en indsats. n Torben Ethelfeld Skipper Vagtskibet Windpower Protector Jeg er lidt over 50 år, er uddannet kystskipper fra MARNAV i 2010 og sejler som skipper på vagtskibet Wind Protector. Er lidt ny i trafikken og dermed stadigvæk i stand til at se søfartsverdenen med lidt friske øjne. Hvilket ikke altid er lige kønt. Har sejlet jolle, vikingeskibe, coaster, skonnerter, lodsbåde, crewbåde, småfærger, en smule slæbebåd og nu altså vagtskib. Nogle gange føler jeg det som om, jeg bliver kastet hundrede år tilbage i tiden med den opførsel, der bliver lagt for dagen af arbejdsgiverne. Fx er det ufatteligt, at du stadig i 2014 behøver at gøre opmærksom på, at du skal have en køje at sove i. Vil som bestyrelsesmedlem arbejde for, at alle navigatører skal være overenskomstdækkede med Søfartens Ledere. Vi hører ikke sammen med SOSU-assistenter og gule søfolk. Noget andet, jeg vil arbejde for, er bedre og flere uddannelsespladser. Finder det tåbeligt, at de dygtige ubefarne, jeg har sejlet sammen med indenfor småskibsflåden, ikke kan få lov at læse til navigatør, fordi de mangler udenrigs over 500 bt. Et slogan for vores forening kunne blive: Alle veje ud til søs kan lede til den største bro, hvis du selv vil. Det skal vi nok sørge for. n Max Christian Skou Juniorofficer TORM A/S 6 SØFARTENS ONSHORE LEDERE / SØFARTENS / 6 / 2013 LEDERE / 5 / 2014 Det unge, langfarende medlem af bestyrelsen. Jeg har været i bestyrelsen i ca. 2 år som studerende medlem og er færdig som skibsfører på Marstal Navigationsskole (dec. 2014) med uddannelsesaftale hos TORM A/S. Jeg er blevet opfordret til at stille op igen som en del af det arbejdende folk, og det vil jeg meget gerne. Jeg lægger meget tid i bestyrelsesarbejdet og synes, det er vigtigt med en aktiv bestyrelse, hvor der er mange emner at behandle og tage stilling til. Jeg er en ung mand på 30 år og har haft adskillige jobs igennem livet, også som leder, og har altid involveret mig i det, der foregår omkring mig og mine kollegaer. Vi må holde liv i Danmarks stolthed, søfolkene. Kan vi stadig være stolte af os selv? Og hvorfor skal vi være det? Er der stadig værdi i at sejle, eller skal vi allesammen gå i land? Det, mener jeg ikke, vi skal! Vi skal kæmpe for, at det tiltaler at være sømand, og der skal være uddannelsesmuligheder for dem, som vil det. Vi skal forbedre rekruttering til og information om erhvervet og sikre, at vi kan dække efterspørgslen. Når vi er færdige med at kæmpe mod staten, så ser jeg frem til, at vi kan fokusere på nogle af de vigtigere ting, vi som fagforening bør kæmpe for: overenskomster, uddannelse og pirateri. Det må være der, vi skal slå igennem og gøre os bemærket i erhvervet og i verden. Jeg kender ikke så mange af medlemmerne endnu, men jeg håber, at I vil give mig en chance. Jeg vil gøre mit for at forbedre foreningen. Glæder mig til at møde jer ude i erhvervet. n

7 ONSHORE TEKST og foto: JAKob WANDEL Er du usynlig på LinkedIn? Du har sandsynligvis en profil på LinkedIn for at pleje dit professionelle netværk og måske for også at være synlig, hvis en headhunter skulle være interesseret i én som dig til en spændende stilling. Men er du til at få øje på? Indeholder din profil det, den skal, for at kunne bruges? Og hvordan sikrer du, at den ikke forsvinder i mængden? Vi har spurgt én, der lever af at finde dygtige folk som dig headhunteren Helle Drachmann fra JOB2SEA. Det professionelle netværk LinkedIn er mere udbredt end nogensinde ifølge Danmarks Statistik har flere end erhvervsaktive danskere en online-profil på siden. Udviklingen har medført, at LinkedIn er blevet det allervigtigste rekrutteringsværktøj for arbejdsgivere og de headhuntere, der hjælper dem med at finde de helt rigtige medarbejdere til deres virksomheder. De færreste er imidlertid klar over, hvad udviklingen samtidig har betydet for mulighederne for uopfordret at blive kontaktet om en spændende jobmulighed. - Man kan godt lade være med at have en LinkedInprofil, men så skal man ikke forvente at blive fundet af en headhunter, siger Helle Drachmann, adm. direktør i rekrutteringsvirksomheden JOB2SEA og headhunter gennem en årrække. - Mange synes ikke, at LinkedIn er noget for dem, men de sparker sig selv bagi ved ikke at have en profil. I hvert fald hvis de gerne vil have muligheden for at blive tilbudt et job, siger hun. - Ind i mellem får man som headhunter nogle navne på potentielle kandidater, og det første, man gør, er at slå dem op på LinkedIn. Her forventer man at kunne finde deres CV lige med det samme. Det diskvalificerer ikke kandidater, hvis de ikke har en LinkedIn-profil, og de bliver heller ikke automatisk sorteret fra men jo mere tilgængelig din profil er, jo større sandsynlighed er der for, at det er dig, der bliver kontaktet først. Gode og dårlige profiler Helle Drachmann har set tusindvis af LinkedIn-profiler og har klare holdninger til, hvad der kendetegner en god og > Uanset, hvad du laver, er det utroligt vigtigt at kunne samarbejde og være udadvendt. Hvordan viser du så, at du kan det på din LinkedInprofil? Det gør du ved at sørge for, at du har et netværk og ved at være aktiv. I hvert fald, hvis du gerne vil headhuntes. SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 56 /

8 dårlig profil og hvad der tænder hendes advarselslamper i forhold til en kandidat. - En dårlig profil er, når folk næsten ingenting har udfyldt. Det kan jeg ikke bruge til noget som helst, og så hopper jeg videre lige med det samme. Og noget, der generer mit øje, er, når folk skriver i overskriften, at de er jobsøgende. Jeg vil meget hellere læse, hvad deres kompetencer er, og hvad det er, de leder efter. Og så ser jeg altid på, om kandidaten er en jobhopper. Alle kan komme til at sige ja til et job, der viser sig ikke at passe til dem og derfor får en kort ansættelse, men hvis du har skiftet ofte, så er man som headhunter på vagt. Omvendt er der mange af Søfartens Lederes medlemmer, der er ansat på projekter, og det ved vi godt. Det er ikke noget, der skader dit CV. Sådan er det i den maritime branche, men det varierer selvfølgelig fra segment til segment. - Man kan med det samme se, når folk har gidet gøre noget ud af det. Profilen er udfyldt, man har forholdt sig til, hvilke opgaver man har haft og har skrevet lidt om sin baggrund, og hvad man fremadrettet kunne tænke sig, hvis man gerne vil sende det signal. Og så er det jo altid ligesom i et CV godt at kunne læse en succeshistorie eller to. Én af de bedste øvelser, du kan lave, er at se på din egen profil med arbejdsgiverøjne. Spørg dig selv ville jeg ansætte den her kandidat? Hvordan virker den information, du har valgt at vise? Er det nok? Hvad tænker du, når du ser på billedet? Hold både dig selv og din profil opdateret Hvis man har været i det samme job i fx fem år, kan man spørge sig selv, om der virkelig er noget at tilføje sin LinkedIn-profil. Men det er der, lyder det klart fra Helle Drachmann. - Hvis du har fået nogle nye ansvarsområder eller nye opgaver, du har været involveret i, så føj dem til. Men du skal ikke finde på noget bare for at tilføje noget nyt. 8 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 6 / 2014

9 ONSHORE Ifølge headhunteren sender det også et vigtigt signal, hvis du aldrig tilføjer noget nyt eller opdaterer din profil. - Jeg har personligt den holdning, at man som minimum skal have ét nyt kursus om året. Det er vigtigt at vise, at du udvikler dig særligt i dagens samfund, hvor det er essentielt at holde sin viden opdateret, siger Helle Drachmann, der samtidig kategorisk afviser, at LinkedIn kun er for jobsøgende. - LinkedIn er for alle både aktivt eller passivt jobsøgende naturligvis men bestemt også for dem, der gerne vil pleje et professionelt netværk i forhold til deres arbejde. - Man hører ofte det udsagn, at når folk opdaterer deres LinkedIn-profil, så ved man med sikkerhed, at de er på udkig efter et nyt job, men sådan tænker jeg ikke. Når jeg selv får nogle nye kompetencer, har været på et nyt kursus, eller der er en ny opgave, jeg har varetaget, så vil jeg til enhver tid opdatere min profil og det har overhovedet ikke noget at gøre med, om jeg er jobsøgende eller ej. Før LinkedIn blev opfundet, kunne man stå i en CV-database hos de forskellige headhuntere, og uha chefen måtte endelig ikke vide det, for så var det ensbetydende med, at man var jobsøgende. Sådan er det altså ikke længere. Og hvis du i øvrigt gør, som du bør, nemlig jævnligt opdaterer din profil, så er der jo ingen, der kan undre sig over det. Gør dig synlig Er du imidlertid ved at nå til enden af et dine projekter, eller er du et sted i karrieren, hvor du af den ene eller den anden grund er interesseret i at skifte job, så kan du øge din synlighed på LinkedIn. - Det gør du ved fx at like relevante opslag, melde dig ind i relevante grupper eller skrive en artikel i én af de grupper, hvor du tænker at her kigger en headhunter nok med. Det kan være mange forskellige grupper, men særligt interessegrupper inden for dit felt er vigtige. Det er et signal, du sender, siger Helle Drachmann. Hun gør samtidig opmærksom på, at det bestemt ikke er lige meget, hvordan du synliggør dig på LinkedIn: - Det sender et signal. Det viser noget om dig. Alt, hvad du skriver, poster, liker eller lægger på om projekter, du har lavet, og hvilke grupper du følger med i, siger noget om, hvad dit fokus er. Der er mange kandidater eller LinkedIn-profiler, som jeg hellere vil kalde dem der orienterer sig meget begrænset. Det er selvfølgelig ok, hvis du fx er tekniker på et meget specifikt område, men det viser, at du måske lever i en lidt for lille verden. Det er naturligvis subjektivt, men det er vigtigt, at man ser på sin egen LinkedIn-profil og spørger sig selv: Hvad vil andre tænke? Specielt, hvis man gerne vil headhuntes. - Og så skal du altid huske, at LinkedIn er et professionelt netværk, så det indtryk du giver, det skal også være professionelt. n 10 tips til dig og din LinkedIn-profil 1 Tjek jævnligt den adresse, du har koblet op til din profil. Et job kan nemt være blevet besat, før du svarer tilbage, hvis det er en mail, du ikke bruger så ofte. 2 Brug altid et billede og brug altid et professionelt billede. 3 Det er god tone at svare på de henvendelser, du får via LinkedIn også selvom om du ikke er interesseret i et nyt job. Husk på, at LinkedIn er et professionelt netværk, og derfor forventes det, at du agerer professionelt. 4 Se på din egen profil og spørg dig selv: hvis det var mig, der skulle ansætte en person med mine kompetencer, har jeg så de informationer her, jeg har brug for? 5 Få nogen til at lave en anbefaling af dig på LinkedIn. Dem læser headhuntere nemlig også. 6 Hold din profil opdateret. Gør det, hver gang du har været på kursus, har fået et nyt ansvarsområde eller kan tilføje en relevant succeshistorie. 7 Vær detaljeret, når du beskriver dine specialer. Det er vigtigt på det maritime arbejdsmarked. 8 Lav din profil på engelsk det maritime miljø er internationalt. 9 Målret de CV er, du sender i forbindelse med ansøgninger, men sørg for, at de altid stemmer overens med din LinkedIn-profil. 1 0 Skriv, hvad dine hovedansvarsområder er. Mange tænker, at det giver sig selv ud fra din stillingsbetegnelse og det gør det også ofte langt hen ad vejen, men der kan være detaljer, som er vigtige. Er en headhunter fx på udkig efter en teknisk profil med erfaring fra tanker-segmentet og helst inden for kemikalie så skal han eller hun kunne læse sig frem til det med det samme. SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 6 /

10 DET ER SVÆRT AT SPÅ - ISÆR OM FREMTIDEN Men Pensionstallet giver dig et realistisk bud. Pensionstallet fortæller dig nemlig, hvad du har at leve af når tiden kommer, hvor du ikke skal arbejde længere. Er du kunde hos os, har vi allerede regnet dit Pensions tal ud. Log ind og se det på mitpfa.dk

11 DIALOGPARTNER ONSHORE Af Lise Mortensen Høy Illustrationer: CAMILLA THYRRING Sådan bliver mellemlederjobbet attraktivt PROCESLEDER PERSONALELEDER MELLEMLEDER Personaleleder, procesleder og dialogpartner. Som mellemleder skal du mestre mange roller. Det kan være et spændende og udfordrende job, hvis du er gjort af det rigtige mellemleder-stof og forvalter din stilling med eftertanke, kurser, sparring og omhu. Læs her, hvad der skal til for at gøre mellemlederjobbet attraktivt. > - Mellemlederens rolle ændrer sig kraftigt i disse år. Før var mellemlederen en form for ligemand med medarbejderne med nogle koordinerende opgaver som bindeled mellem leder og medarbejdergruppe. I dag er forventningerne til mellemlederen ofte langt højere. Du skal ikke længere bare sørge for den daglige drift og tage de hurtige beslut- SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 6 /

12 ninger, du forventes at kunne perspektivere dagligdagen i forhold til virksomhedens langsigtede strategi, forklarer erhvervspsykolog Gaia Nedergaard, der som ejer af ErhvervsPsykologisk Center i Århus holder kurser for mellemledere. Der er mange forskellige typer mellemleder-stillinger. Nogle er nærmeste leder for tre eller fem medarbejdere, andre har 100 medarbejdere under sig. Stillingerne er vidt forskellige, og der er et stort spænd i, hvad du skal kunne for at bestride dem. Samtidig er der nogle fællestræk, nogle faldgruber og nogle gode råd, der er ens for alle: - Som mellemleder skal du kunne være motiverende og bringe organisationens viden og menneskelige ressourcer i spil på nye måder. Ud over opgaver, som vedrører drift og daglig ledelse, skal du i dag forholde dig til rollen som personaleleder, procesleder og dialogpartner og det er vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på din rolle, siger Gaia Nedergaard: - Det stiller krav om, at du er stærk i kommunikation og kan coache dine medarbejdere, så de kan træffe bedre beslutninger. Klar til forandringer - Vi lever i en tid med mange politiske forandringer; og de er med til at øge hastigheden for forandringer i virksomhederne, siger Gaia Nedergaard: - Forandringspresset betyder, at særligt mellemlederne skal kunne mestre forandringskommunikation. Nogle af de udfordringer, mellemlederen står overfor, har ofte været karakteriseret som at være en lus mellem to negle. I forandringstider er der måske i højere grad tale om at skulle navigere mellem forbundne modsætninger og uløselige dilemmaer. Det handler om at kunne møde kritik og modstand på en god måde og at kunne motivere og inddrage. Strategisk ledelseskommunikation får, ifølge erhvervspsykologen, en mere og mere fremtrædende placering i mellemlederens portefølje: - Du skal kunne skabe opbakning til organisationens nye mål, forandringer og reformer samtidig med, at du skal synliggøre organisationens ydelser i nye sammenhænge. Sæt god tid af til præsentation Nogle forandringer er så omfattende, at det kræver god planlægning at få dem formidlet videre, her er det vigtigt, at du giver dig selv mulighed for at tænke dig om. Sæt tid af til at forberede dig, så du har planlagt, hvordan vil du motivere forandringerne, råder Gaia Nedergaard: - Medarbejderne skal have overblik, ellers kommer de til at være modspillere, fordi de ikke forstår, hvad der skal ske, eller fordi de mister motivationen. Selve præsentationen skal være ordentlig og gennemarbejdet; så det er dig, der sætter scenen. Hvis det er muligt, er det en god ide at sætte en dag af til en temadag, så der er god tid til, at alle får talt om fremtiden. Ofte er det en god ide at inddrage medarbejderne allerede i en strategi/visionsfase for at få alle deres gode ideer med, lyder det fra erhvervspsykologen: - Det er vigtigt, at mellemlederen er velovervejet. Det er dig som mellemleder, der sætter en stor del af stemningen; om det er positivt at gå på arbejde og om I griner hver dag. Om I laver det, I er gode til. Om I synes, det er meningsfuldt og vigtigt at gå på arbejde. Om I kan tjene penge til virksomheden. Du skal så at sige finde din personlige stil som leder og bruge din person til at skabe resultaterne, siger erhvervspsykolog Gaia Nedergaard: - Du vil altid blive målt på resultaterne både for dig selv og for dine medarbejdere. Så det er vigtigt at holde fokus på, om I når det, I skal, og opfylder jeres mål. 12 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 6 / 2014

13 ONSHORE - Det er helt afgørende, at alle ved, hvad de har indflydelse på, og hvad der allerede er bestemt og ikke er til diskussion. Hvordan kan hver enkelt se sig selv i de nye opgaver? Alle skal vide så tidligt som muligt, hvad de skal lave fremadrettet. Endelig er det vigtigt, at medarbejderne kommer til at føle ansvar for forandringerne og ejerskab for arbejdsopgaverne; det gør det mere realistisk at få forandringerne gennemført, understreger Gaia Nedergaard, der tilføjer: - Er der tale om mindre forandringer, kan du kommunikere på andre måder, fx ved skriftlig information. Det kan nogle gange hjælpe medarbejderne til at huske, hvilke rutiner der skal ændres. Mange forskellige kasketter - Det er altid vigtigt, at du er opmærksom på forskellige samtalers karakter. Nogle samtaler handler om hurtige beslutninger, der får driften til at køre. Andre samtaler kræver, at du er mere coachende det kræver andre spørgsmål og en mere reflekterende måde at gribe samtalen an på, råder erhvervspsykologen. Hun peger på, at det er mellemlederen, der som personaleleder skal vide, hvem af medarbejderne, der er klædt på til de forskellige opgaver og få de rigtige folk på de rigtige pladser. - Her er det vigtigt at få sat forskellighederne i spil. Og forskellighed handler ikke kun om faglighed, men også om forskellige personligheder. Nogle medarbejdere er gode til at tænke nyt, andre er meget systematiske. Nogle er gode til at have styr på detaljer og få afsluttet opgaver. Andre er bedst, hvis der skal ske noget i en fart, siger Gaia Nedergaard. Uddelegering af opgaver Uddelegering af opgaver er også en væsentlig del af mellemlederens jobbeskrivelse. Ikke bare til enkeltpersoner, men til grupper af medarbejdere, der forventes at kunne arbejde sammen. - At håndtere ledelse af teamgrupper stiller store krav til dine kompetencer, siger Gaia Nedergaard: - Her er det din opgave at have fokus på, hvad der skaber et godt samarbejde, og hvad der skaber den rigtige opgavefordeling. Det er afgørende, at der er en struktur med et fælles formål. Der skal være klarhed over opgaven, prioritering af kan- og skal-opgaver, afklaring af roller og kultur og værdier, det er grundlaget for et effektivt samarbejde. Den anerkendende metode kan indgå i evaluering af teamets arbejde og udvikling af teammedlemmernes arbejde fremadrettet. Her er fokus lagt på de gode erfaringer, man har fra tidligere, vellykkede arbejdsprocesser og opgaveløsninger frem for at bruge krudtet på alt det, som ikke fungerer. n PROCESLEDER DIALOGPARTNER PERSONALELEDER Har du mellemleder-potentiale? MELLEMLEDER Det er ikke alle, der er født til at være ledere. En personlighedstest kan vise dig, om du har evnerne. Samtidig vil testen vise, hvor dine styrker er som leder og hvor faldgruberne er for dig. Det kan fx være et for stort temperament, at du helst vil gå bagest og ikke vil tage konflikterne, at du gør dig for gode venner med alle eller at du ikke kan træde i karakter. Du skal være god til social tilpasning. Være empatisk og have evnen til at kunne omstille dig og læse situationer, så du kan omgås både medarbejdere og chefer. Du skal være robust. Ikke være så nem at vælte, ikke ryge op i en spids, have en indre harmoni. Du skal kunne holde på dig selv og ikke blæse alle indre følelser ud det fungerer ikke, når du er i en magtposition. Du skal være modstandsdygtig. Kunne udstråle optimisme, se udfordringer og ikke problemer, du skal have lyst til at være problemknuser. Du skal kunne uddelegere og lede igennem andre mennesker. Du skal kunne tage de vanskelige samtaler og sætte folk af holdet, hvis det er nødvendigt. Du skal kunne leve med, at det ofte er ensomt at være leder, du skal have lyst til at tumle med problemerne og se en udfordring i det. > SØFARTENS LEDERE / ONSHORE / 6 /

14 DIALOGPARTNER PERSONALELEDER 7 faldgruber PROCESLEDER MELLEMLEDER 1 Ligemand med medarbejderne Hvis distancen til medarbejderne bliver for kort, kan det være vanskeligt at fastholde din autoritet. Det er svært den ene dag at være venner, tale personligt/fortroligt eller måske diskutere nogle problemer, du har med en anden medarbejder og så den næste dag gå til biddet og klage over, at samme person ikke passer sit arbejde, kommer for sent eller ikke er grundig nok. Det er vigtigt, at der er en naturlig distance, som også giver rum til, at du kan spørge medarbejdere, om de er utilfredse/om noget er galt og at du kan konfrontere dem og kan tage en konflikt. 2 Alt for magtorienteret Nogle ledere dyrker den gammeldags lederstil. Det kan give problemer i en organisation, hvor mange medarbejdere har lige så høj uddannelse som lederen, er vant til at tage ansvar for egne opgaver og er selvstyrende. Det er vigtigt, at du mestrer fleksibel ledelse afhængigt at, hvor du er, og hvem du er sammen med. 3 Vil løse alle problemer selv Nogle ledere tror, at der med lederposten følger en særlig pligt til at løse alle problemer på stort set alle niveauer selv. Det betyder, at du som leder for det første får alt for mange opgaver, at du ofte ender som nåleøjet, der sinker processerne og at du kommer til at fokusere på detaljer i stedet for på de store linjer. Kunsten er at uddelegere og danne selvstændige grupper, der har hele ansvaret for deres opgaver. 4 Find din plads Det er vigtigt, at du ikke stiller dig sammen med medarbejderne og ser ledelsen som problemet. Det hører med til din rolle, at du forstår, at forskellige niveauer i virksomheden giver forskelligt overblik, forskelligt ansvar og forskellig forståelse. Det er dig, der som mellemleder har opgaven med at tage elevatoren op og ned og dermed kan du give medarbejderne den information, de har brug for, til at forstå processer og forandringer. 5 Du holder aldrig fri Stillingen som engageret mellemleder kan nemt føre til, at du arbejder i døgndrift og aldrig holder fri. Jobbet kan også medføre, at du bliver inddraget i forskellige former for selskabelighed uden for arbejdstiden, fx receptioner, i byen med kolleger, middag med teamet, fejring af gode resultater. Du kan komme til at føle, at du er uundværlig, at arbejdet og kollegerne er hele dit liv, og at du ikke kan udskiftes. Jo mere af din tid, du lægger i virksomhedens regi, jo mere uundværlig føler du, at du er. Det er vigtigt at trække relevante grænser og have et liv ved siden af arbejdet med venner, partner, børn og familie. Det er der, du skal restituere dig og koble af i en sammenhæng, hvor din rolle ikke er mellemleder/professionel. Og husk: Alle er bare en brik, der kan udskiftes. 6 I den blå luft - imellem ledelse og medarbejdere Din rolle er per definition mellemleder. Det betyder, at det er din rolle og opgave at være loyal opadtil og have en god og bæredygtig kommunikation med ledelsen. Det er vigtigt, at du har god kontakt til øverste ledelse og bliver inddraget i, hvor virksomheden er på vej hen, og hvad forventningerne er til dig. Samtidig er du den daglige leder for dine medarbejdere, og dem skal du have et fornuftigt samarbejde med; og du skal viderekommunikere opgaver og pejlemærker. Men hvis du har behov for at diskutere din rolle og dit job eller sparre om særlige situationer, er det nogle gange hverken medarbejderne eller ledelsen, der kan hjælpe dig. Det er vigtigt, at du har dit eget netværk kollegaskab med andre mellemledere, der kender dit arbejde, forstår din situation og kan råde dig. Hvis du ikke har andre mellemledere at sparre med, er der mulighed for at finde et netværk på lederkurser eller du kan evt. få virksomheden til at betale for professionel sparring af en coach. 7 Du skal i byen med nyheder, som du ikke kan stå inde for Her kan du godt føle dig som den berømte lus, for det kræves af dig, at du kan navigere, så du er loyal mod ledelsen, som du er ansat af. Det er vigtigt at overveje, hvorfor du ikke kan stå inde for det, du skal formidle videre fra ledelsen. Er der tale om, at det er etisk forkert eller er risikoen for høj? Sættes personalets eller kundernes sikkerhed på spil? Her må du overveje, om du vil sætte din stilling på spil? Når du har gjort op, hvor du står er næste skridt samtale/coaching med én, der kender din komplekse situation; hvor du kan få vendt det hele, få diskuteret konsekvenserne af de forskellige valg og endelig: få truffet nogle valg. Herefter er næste skridt, at du taler med ledelsen om din holdning og ser, hvad konsekvensen bliver. 14 ONSHORE / SØFARTENS LEDERE / 6 / 2014

15 BØGER Svendborg og stålskibsværftet Titel: Stålsat - Frederiksøen og værfterne Forfatter: Kaj Nykjær Jensen Udgiver: Svendborg Museum Omfang: 200 sider Bogen handler om, hvordan Svendborg fik sit stålskibsværft og i løbet af et par årtier sagde endeligt farvel til sejlskibene. Stålskibsværftet blev grundlagt i 1907 af anden generation i skibsbyggerdynastiet Ring Andersen. Familievirksomheden blev i 1916 overtaget af et aktieselskab, som under finanskrisen lige efter Første Verdenskrig blev revet med i nogle spektakulære bankdramaer, herunder Landmandsbankens krak. I 1926 blev værftet rekonstrueret i et nyt aktieselskab og var århundredet ud Svendborgs største arbejdsplads og af nærmest uvurderlig betydning for byens industrielle udvikling. Bogen beskriver de store anlægsarbejder, som afgørende ændrede Svendborgs havnefront trods en indædt lokal modstand. Men især giver den en gennemillustreret beskrivelse af stålskibsværftets udvikling, teknikkens ditto, og værftets nybygninger. Den komplette byggeliste er dermed for første gang dokumenteret fuldt ud. De fleste billeder er fra private albums og aldrig før publiceret. n Vi anbefaler : Er du opmærksom på dig selv? Titel: Fokus de skjulte mønstre bag unikke præstationer Forfatter: Daniel Goleman Forlag: Gyldendal Omfang: 287 sider Opmærksomhed er en undervurderet mental egenskab. Vi bruger den hele tiden, og vi har vænnet os til, at vi helt automatisk vender vores opmærksomhed mod det, vi er interesserede i. Men opmærksomhed er ikke tilfældig. Det er et meget stærkt og vigtigt grundlag for vores koncentration og vores læring. Opmærksomhed er afgørende for, at vi kan mærke vores egne følelser, at vi kan håndtere vores følelsesmæssige reaktioner, at vi kan fornemme andres følelser, aflæse deres intentioner og utallige andre grundlæggende funktioner. Er vi ikke i stand til at holde fokus, bliver vi overfladiske og mister det dybe engagement i verden omkring os. Daniel Goleman kalder fokus for selvreflekterende opmærksomhed det, at vi er i stand til at være bevidste om vores mentale tilstand. Vi kan optræne denne egenskab, og det bør vi gøre, for den er afgørende for vores succes i alle livets gøremål. Denne bog giver grundviden og masser af inspiration til at finde og træne opmærksomheden, så vi bliver i stand til at fokusere på det, der er vigtigt for os. n Bestemmer du selv din karriere? Titel: Din næste karriere Headhunterens guide til livslang succes Forfatter: Stephen Bruyant-Langer Forlag: Lindhardt & Ringhof Omfang: 272 sider Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? De sidste 100 år har vi udviklet stærke psykologiske mekanismer og ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Vi kan i dag styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred over styr for at nå mål og deadlines og mens 1400 dør af stress hvert år, styrtdykker vores kreativitet, innovation og menneskelige balance. Spørgsmålet er ikke længere, hvornår vi kører ud over kanten, men hvad vi hver især kan gøre for, at det ikke sker. Som første professionelle ledelsesrådgiver træder Christian Ørsted frem og fortæller om de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der har bredt sig som en virus i vores samfund. Bogen går bag de lukkede døre i erhvervslivet, præsenterer chokerende cases og graver i den nyeste psykologiske forskning for at finde sandheden om, hvorfor vi brænder ud. Den fortæller om de overraskende psykologiske kræfter, der er på spil, og hvorfor vores evne til at tænke selv kortsluttes. n SØFARTENS LEDERE / 6 /

16 Af Lise Mortensen Høy fotos: privat Supercargo et uddøende erhverv Henrik Wibrand rejser ud og overtager ansvaret ved rederiet Nordanas lasteoperationer ved heavy lift og projektlaster. Det kræver en baggrund med mange års erfaring som ene- eller overstyrmand i lige netop den slags skibe. Stillinger, der ikke længere besættes med danskere. Her er fødekæden allerede brudt. 16 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2014

17 Jeg kommer altid hjem med nye indtryk af områder, der kan udvikles og forbedres. - Når jeg er hjemme i Danmark, har jeg et 8-17 job på kontoret. Jeg vurderer lasterne til skibene, laver stuveplaner og vurderer, om der er mulighed for at optimere indtaget af last så det bliver en mere profitabel rejse. Jeg arbejder sammen med kompetente folk, og det er sjovt. Mange gange kan vi gøre det, der i første omgang er umuligt på papiret muligt i virkeligheden, fortæller Henrik Wibrand, supercargo eller Port Captain, som stillingen også hedder - i Nordana Project & Chartering: - Men jeg har mange andre kasketter på. Jeg sidder helt bogstaveligt imellem Charter og de operationelle vurderer lasterne, indtjeningen, og hvad der skal til, for at operationen går godt. Når lasten så er booket, samarbejder jeg med Operation om kontakten med skibene, med havnene, med stevedorer og agenter, fortæller Henrik Wibrand. Som ansvarlig for selve lasteoperationen er det også Henrik Wibrand, der er med til at tage stilling til, om han eller evt. en anden supercargo skal ud til skibet og forestå lastningen. Når der er tale om heavy lift og projektlaster som fx vindmøller, skal der normalt altid en supercargo derud og når der er tale om vanskelige operationer, er det ofte ham selv, der sætter sig i flyet og forestår operationen; det giver ham årlige rejsedage. - Når jeg er ude, er de fleste arbejdsdage på timer. Jeg får ikke afspadsering, rejserne er en del af jobbet. Jeg tror, at alle, der går i land, kommer til at opleve en reallønsnedgang. Men for mig er det vigtigste, at jeg kan lide mit arbejde, udfordringerne og mine rejser, det er min forbindelse til søfart. tilfælde kan jeg finde besparelser på havneomkostningerne. - Jeg er den, der forbinder det praktiske erhverv ude på skibene med kontoret. Jeg kommer altid hjem med nye indtryk af områder, der kan udvikles og forbedres. Jeg er også rederiets øjne og ører, når jeg går rundt på skibene. Jeg observerer vedligeholdelsesstandarden, om der er rent, om der er druk, om sikkerheden er i orden osv. Og når jeg kommer hjem, giver jeg de andre på kontoret min vurdering af besætningen, agenten, havnearbejderne, stevedore osv., fortæller Henrik Wibrand og noterer: - Det er vigtigt for mig, at jeg forstår de økonomiske sammenhænge, og at jeg ved, om en rejse giver overskud eller underskud jeg synes, det er motiverende at tjene penge. Henrik Wibrand forklarer, at behovet for dokumentation ved lasteoperationer er stigende, og at kravene bliver mere og mere detaljerede. Blandt andet betyder ISO-certificeringerne, at der skal produceres og præsenteres mere dokumentation både før, under og efter operationen for kunderne meget foregår ved at tage fotos af grej og last. - Jeg står ved siden af den overstyrmand, der styrer operationen. Og jeg tjekker løbende, at det er det rigtige sling, det rigtige løfteåg at ballastpumperne er klar, at grejet bliver monteret korrekt osv. - Det, jeg kan, kan man ikke læse sig til. Jeg kunne ikke udføre mit arbejde, hvis jeg ikke havde mange års praktisk erfaring til søs. Rederiets øjne og ører Efter 11 år som Port Captain er Henrik Wibrand Nordanas specialist i heavy lift. - Det er vigtigt for mig, at det er profitabelt for rederiet at sende mig ud til skibene, og det er det stort set altid. For det første skal jeg selvfølgelig sørge for, at der ikke sker skader eller ulykker. Men i mange tilfælde kan jeg også finde et mål, der er større end angivet eller andre omstændigheder, der gør, at lasten bliver dyrere. I nogle SØFARTENS LEDERE / 6 / >

18 Når jeg er ude på rejse, er det mit mål, at jeg er min rejse værd. Fx ved at finde et større mål på den samlede last end pakkelisten opgiver, ved at gennemføre lastningen hurtigere eller ved at tilføre operationen andet, der giver mere på bundlinjen. Og det kan jeg som regel, siger Henrik Wibrand, Port Captain i Nordana. Han tilføjer, at en væsentlig del af hans arbejde ikke kan dokumenteres. Det gik godt men hvad var der sket, hvis jeg ikke havde været der? Overstyrmandsjobbet giver erfaring Henrik Wibrands karriere til søs startede i 80 erne og førte videre til en skibsførereksamen fra Marstal i Herefter sejlede han som ene- og overstyrmand i T&C og J. Poulsen, hvad der gav mange gode erfaringer. De sidste tre år sejlede han som kaptajn: - Jeg er uddannet i Livets Skole med erfaringer fra små havne, mærkelige laster, hvor vi selv måtte hjælpe til med at få det forhåndenværende løftegrej til at fungere. Det var både spændende og udfordrende. - Jobbet som overstyrmand er klart sjovest. Der er man med til at laste og surre, kommer ned i lastrummet og er med i det praktiske. Som kaptajn går meget af dagen med rapportering og andre bureaukratiske gøremål. Henrik Wibrand var en tur omkring Maersk men, som han siger: Der er ikke plads til selvstændig tænkning. - Jeg er sådan en slags ukurant cowboy. Jeg passer ikke ind i Maersk jeg skal have handlemuligheder og ansvar, og jeg vil gerne bruge mig selv og alt det, jeg kan, sammen med kompetente kolleger. På et skib er man meget tæt sammen, men har ikke så meget tilfælles. Det kan føles ensomt. I jobbet på land har jeg meget tilfælles med kollegerne. Her er et godt socialt netværk, som også præger samarbejdet og gør det ret produktivt. Det kan jeg godt lide. Jobbet som overstyrmand betød, at Henrik Wibrand fandt ud af, at han har en særlig evne til at koordinere og visualisere en pakkeliste for en last; og det var baggrunden for, at han søgte videre ad den vej. Han gik i land i 2003 og har siden udelukkende arbejdet med at optimere laster og lasteoperationer som supercargo. Udrydder dogmer - Det er en spændende mulighed for både at udnytte den erfaring, jeg har fra mine år som overstyrmand og samtidig udnytte den mere tekniske del af min uddannelse: skibsteknik, fysik, matematik. Jeg har faktisk lærebøgerne stående og slår af og til op i dem. - Kraftens overførelse til lastegrej, belastninger på sling, en bjælkes styrke, stabilitet og kraftpåvirkninger, når skibet er stift, er helt konkrete problemstillinger, som jeg arbejder med, fortæller Henrik Wibrand. Han har lavet en cargo-manual med praktiske anvisninger til alle skibene omkring trim, last, tyngdepunkters placering, løft i tandem, løft i enkelt, surring osv. - Jeg kommer tit ind i diskussioner med officererne, om skibet skal trimmes to fod agterover for at optimere fart og forbrug men det skal det ikke nødvendigvis. Der er en hel del dogmer, som jeg arbejder på at udrydde. Et andet eksempel er dogmet om, at tyngdepunktet altid skal ligge lavest muligt. Det kan i mange tilfælde særligt ved projektlaster gøre skibet alt for stift og belaste surringer og last. - Hvis besætningen kan sove godt om natten, har lasten det også godt, siger supercargoen i en tone, der fortæller, at den sætning har han doseret mange gange. - Det er min holdning, at jo mere viden, jeg kan dele ud til besætning og kolleger, jo bedre bliver vores resultat. For mig er det en vigtig del af mit arbejde, at jeg kan møde folkene på skibene, der hvor de er, og få dem inddraget med det, de kan og samtidig give mine erfaringer videre til dem. Resultatet bliver bedre, jo flere, der ved noget. På storindkøb Nordana Shipping vil fra april 2015 til april 2017 sætte 10 nye skibe i operation, og som rederiets specialist i heavy lift er det Henrik Wibrand, der udruster skibene med surringsudstyr og løftegrej. - Jeg har kontakt direkte til producenter og leverandører. Meget bliver produceret efter mine tegninger og 18 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2014

19 En stor del af Henrik Wibrands arbejde foregår ved computeren, hvor han med et todimensionelt lasteprogram kan placere lasten i en tro computer-kopi af rederiets skibe. I øjeblikket arbejder han sammen med det danske firma Easeacon om at videreudvikle skibenes lastecomputere, så de samtidig kan bruges til stuveplanlægning, hvor afgangskonditionens trim, dybgang og stabilitet samtidig fremgår. beregninger det meste kommer fra Kina, hvor jeg har gode kontakter, fortæller han: - De ti nybygninger er for Nordana det første tegn på, at finanskrisen er redet af. Rederiet har haft røde tal på bundlinjen i de første år efter finanskrisen; de sidste tre år har regnskabet nogenlunde balanceret. - Men nu er der fundet finansiering og samarbejdsaftaler til ti skibe; en finansiering, der kan betegnes som et internationalt kludetæppe. På sigt er det Nordanas ønske at ende på 25 skibe halvdelen indchartrede og halvdelen egne, forklarer Henrik Wibrand. Lessons learnt En del af supercargoens arbejde er at analysere, når noget er gået galt, og uddrage lesson learnt. - Vi havde for nyligt to ens ulykker med løfteåg, der kollapsede, på to forskellige skibe inden for en måned, og det viste sig, at der var brugt forkert grej til opgaven. Den slags erfaringer formidler jeg ud til alle skibene, fortæller Henrik Wibrand. I det hele taget fylder skader, ansvarsfordeling og forhandlinger med P&I forsikringen og klassifikationsselskaberne en god del i supercargoens portefølje. - Der er en holdning i forsikringsbranchen til, at ansvar og skader fordeles fifty-fifty, og det giver en del forhandlinger, for der er mange penge på spil. Den samlede skadesmængde er rent faktisk stigende og alle kommer til at betale. Så min fornemmeste opgave er naturligvis at sørge for, at der ikke sker skader. Supervision og monitorering er vigtigt. Henrik Wibrand peger på kommunikationsproblemer som en væsentlig faktor i damage-regnskabet: - Engelsk er det anerkendte arbejdssprog til søs. Men der er mange, der ikke taler godt engelsk, og som er vanskelige at forstå. Særligt thaier er vanskelige at forstå; de har ikke tradition for engelsk som andetsprog. En del filippinere har engelsk som deres andetsprog, så de kan mere og de fleste indere taler godt engelsk. Thaier særlig udfordring Nu er det ingen hemmelighed, at Nordana Shipping for længst har sagt farvel til de sidste danske skibsofficerer på skibene til fordel for thai-besætninger i rederiets egne skibe og ofte østeuropæere og filippinere i den indchartrede flåde. - Med fare for at lyde racistisk betyder thai-besætningerne, at der er ekstra behov for supervision fra en supercargo. Selv om de på papiret har de samme certifikater, har de ikke samme baggrund som folk, der er vokset op i et industrialiseret land med højt teknisk niveau. Selv om de har samme uddannelse, oplever jeg, at de har svært ved at omsætte den teoretiske viden fra bøgerne til praksis ved lastelugen. Lidt forenklet sagt er deres teknologiske baggrund det, de har med sig på rygraden at deres forældre måske er fiskere eller risfarmere. Og derfra er der altså et stort bevidstheds-skridt til forståelse af kræfterne og kraftoverførelse i heavy lift, siger Henrik Wibrand og fortsætter: Jeg er også rederiets øjne og ører, når jeg går rundt på skibene. Jeg observerer vedligeholdelsesstandard, om der er rent, om der er druk, om sikkerheden er i orden. SØFARTENS LEDERE / 6 / >

20 - Danmark er godt på vej til at miste den ekspertise, der skal til, for at arbejde som supercargo. - Nordana har et kontor i Bangkok i samarbejde med et lokalt rederi. Det er et frugtbart samarbejde, hvor vi en årrække har uddannet besætninger til også at arbejde med projektlaster og heavy lift. Men det er ganske enkelt vanskeligt at finde velegnede medarbejdere til det segment, hvis de kommer fra bulk eller færger, har de ikke erfaringerne. Og når vi endelig har uddannet nogle, er det svært at holde på dem, de bliver ofte hugget til olieudvindingsindustrien. Han tror ikke på, at der kommer danske officerer tilbage i skibene. Til gengæld er der så behov for supervision fra land. Fødekæden slutter her Det fører direkte til spørgsmålet om, hvem der skal efterfølge ham i hans job? - Det ved jeg ikke. Det er min opfattelse, at mit job kræver en årrække som overstyrmand eller enestyrmand i skibe, der sejler heavy lift og projektlaster. Der er kun ganske få danske rederier, der håndterer den slags laster Nordane, Thorco Clipper og J. Poulsen. Men ingen af disse rederier har danske officerer, så det er ikke der, fremtidens supercargoes kan rekrutteres. - Så kan man vende sig imod de nationaliteter, der sejler som officerer på skibene. Hvis vi kigger imod Asien, vil jeg sige, at de har kulturen imod sig. De er måske for smilende og imødekommende, når der mest af alt kræves en stærk koordinator, som kan skære igennem. Som supercargo kommer jeg rundt i hele verden og skal hamle op med krævende stevedores fx amerikanske velorganiserede havnearbejdere, der særligt på vestkysten mest af alt opererer som en mafia. Jeg skal kunne håndtere afskiberes og surveyors ønsker og krav til stuvning, løft og surring m.m. og stadig opnå et både økonomisk og sikkerhedsmæssigt godt resultat. Og ikke mindst skal jeg komme ombord og koordinere organiseringen af lastning, stuvning og surring. Det kræver en stærk mentalitet, gennemslagskraft og evner som problemlknuser hvor jeg er godt hjulpet på vej som dansker og med de uddannelser og erfaringer, jeg har fået. Nordana har allerede i en årrække brugt østeuropæiske supercargoes, især polakker og ukrainere. Hvis vi i dag overhovedet i Vesteuropa skal finde supercargoes, kan det måske være fra nogle hollandske rederier, der fortsat har hollandske officerer. Det er nok et realistisk bud på, hvor de næste supercargoes kan komme fra, siger Henrik Wibrand og tilføjer: - Danmark er godt på vej til at miste den ekspertise, der skal til, for at arbejde som supercargo, for det er ikke længere muligt at få den sejltid og de erfaringer, der skal til, for at klare jobbet. Og når vi som nation ikke længere har ekspertisen, kan rederierne jo lige så godt outsource opgaven og det er starten til en glidebane, hvor flere potentielle danske job inden for søfart kunne gå til udlandet, lyder det fra Henrik Wibrand. n Ansvarsfordeling: Supercargo er rådgiver, men ansvaret for skibet er (som bekendt) altid kaptajnens. Generelt kan man sige, at kaptajnen er ansvarlig for skibets sødygtighed, herunder hvordan lasten er stuvet og surret. Supercargos arbejde starter allerede før lastningen ved valg af lastegrej, løftepunkter, korrekt brug af grejet til lasten er ombord, og skibets stabilitet og styrlastighed er optimal. 20 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2014

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2013

Nyhedsbrev oktober 2013 Nyhedsbrev oktober 2013 Virksomheder forbereder sig til fremtiden I Hedegaard Management har vi fuld damp under kedlerne, og vi har den glæde, at stadigt flere virksomheder henvender sig til os, når der

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager.

Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. 2012 Rapportsammendrag af rekrutteringsanalysen i Konsulenthuset ballisager. Konsulenthuset ballisagers rekrutteringsanalyse 2012 Indhold 1. Baggrund side 2 2. Resume side 2 3. Nye tendenser i virksomhedernes

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Henrik Leslye. Kontakt gerne Henrik på mobil (+45) 2163 4399 eller henrik@henrikleslye.dk

Henrik Leslye. Kontakt gerne Henrik på mobil (+45) 2163 4399 eller henrik@henrikleslye.dk Arbejdsmateriale 2 Henrik Leslye Henrik Leslye er Erhvervspsykolog, cand. psych., certificeret Business Coach (CCA) og certificeret i bla. JTI-Test og Talentprofilen. Han er prisbelønnet foredragsholder,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Forberedelse. Gennemføring. Succes.

Forberedelse. Gennemføring. Succes. Forberedelse. Gennemføring. Succes. Kelly Services Interviewguide til kandidater Hos Kelly Services er vi dedikerede til at udarbejde værktøjer og stille disse til rådighed således, at du kan optimere

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Strategidag 08 Bestyrelser

Strategidag 08 Bestyrelser Strategidag 08 Bestyrelser Fredag den 25. april 2008 Bente Zinck b.zinck@terranavtica.com www.terranavtica.com Tel: +45 30 13 51 00 Bestyrelse i Terra Navtica A/S Program: Kort præsentation af Terra Navtica

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Spørgsmål til FOKUS kompetencer

Spørgsmål til FOKUS kompetencer Spørgsmål til FOKUS kompetencer Nedenstående spørgsmål er lavet som eksempler på, hvordan man kan spørge til kompetencer, der er behov for i forhold til jobbet. Kompetencerne i listen er hentet fra FOKUS.

Læs mere

PROFESSIONELT SALG DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A. VIRKSOMHEDENS KONKRETE UDBYTTE

PROFESSIONELT SALG DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A. VIRKSOMHEDENS KONKRETE UDBYTTE ARKMANN TRAINING ROFESSIONELT ALG DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at booke møder med nye, samt eksisterende kunder.» Du er skarpere til at lave en kort og

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Kaptajn. Christian E. Rørbeck

Kaptajn. Christian E. Rørbeck jeg er her som hands on eksperten Kaptajn Christian E. Rørbeck Jeg repræsenterer ikke A.P. Møller-Mærsk Kaptajn Rørbeck CV info Ansat hos A.P. Møller-Mærsk i 27 år Været kaptajn i 9 år Sejlet 1.397.000

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach Stillingsbeskrivelse Agil Coach Virksomhedsbeskrivelse Plan A blev etableret i 2005, en sund og succesrig konsulentvirksomhed som rådgiver og coacher nogle af de største kunder i Danmark. Deres succes

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Sommeruniversitet 2014

Sommeruniversitet 2014 Sommeruniversitet 2014 - for medarbejdere Fyld din værktøjskasse op Ta med på Sommeruniversitetet 2014! I den første uge i september tilbyder Silkeborg Kommunes Uddannelsescenter igen sommeruniversitet

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Rekruttering, Set fra den anden side

Rekruttering, Set fra den anden side Rekruttering, Set fra den anden side en rekrutterings ansvarligs perspektiver og råd Baseret på egen baggrund, erfaringer, kendskab Vi sidder i suppedasen Formål med præsentation: At give forståelse

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Profilpartners tips og tricks til den gode ansøgning og samtale

Profilpartners tips og tricks til den gode ansøgning og samtale Profilpartners tips og tricks til den gode ansøgning og samtale Ansøgning En ansøgning består af et brev og et CV. Brevet skal i bund og grund fortælle, hvad der har fået dig til at søge stillingen samt

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sådan får du den. toptunede bestyrelse. hvordan får vi kampvalg. til bestyrelsen?

Sådan får du den. toptunede bestyrelse. hvordan får vi kampvalg. til bestyrelsen? Sådan får du den toptunede bestyrelse og hvordan får vi kampvalg til bestyrelsen? Hvem er dagens ekspert Klaus Gertsen 50 år/gift/3 børn/viborg Ansat i DBU Jylland fra 01. januar 2008 25 år i hæren/forsvaret

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere