BRANDVÆSEN. Den skjulte risiko. Brandmænd har muligvis øget risiko for at få kræft. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 2 Marts 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Den skjulte risiko Brandmænd har muligvis øget risiko for at få kræft Foto: Øvelse i Karup Side 12-16

2 BRANDVÆSEN NR. 2 Marts ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2013 er 11. marts Indhold Leder: Inddrag civilsamfundet i samfundets beredskab Af Søren Ipsen....side 3 Navne: Første grønlænder på katastrofe-kursus...side 4 FKB: Debat: Meget andet end blå blink... side 5 Chefmøde i kreds 5: Enighed om beredskabets hjørnesten...side 8 Kreds 6 inviterer til beredskabsdage...side 9 BBS: Uformel invitation side 10 Mere fokus på forebyggelse...side 10 BRS forudser RBD-pukkel...side 10 Kræft og brandmænd: Ja, der er vistnok en risiko side 12 Hvilke kræftformer?....side 12 Røg er farlig men hvor meget?...side 12 Begrænset viden...side 12 FKB stiller skarpt på sikkerhed....side 13 Kun få anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen...side 14 Der er noget i luften...side 14 Tøjet er forurenet...side 14 Arbejdsgivers ansvar...side 15 Første lyserøde brandbil i Europa...side 15 København: Skift tøj på brandstedet...side 15 Falck: Fokus på indsats i røg...side 16 Vejle: Af med tøjet...side 16 Frederikshavn: Befolkningsuddannelse i hjertestart...side 17 Gas: Giftig gas er en ny udfordring...side 18 Gas med 3-dobbelt farlighed...side 18 Stigende antal henvendelser om kemi...side 19 Udkald til gas giver mange tanker...side 19 Konference: Fokus på kemi... side 20 Ny energi giver store udfordringer....side 21 Hvordan kommer man ud af en brændende bus?.... side 22 Voldsomme busbrande...side 23 Stikflamme fra gastank er et tegn på sikkerhed...side 24 Naturgas kan næsten ikke brænde...side 25 Fakta om gas....side 25 Først Odense og nu Fredericia...side 26 16,2 mio. kører på gas.... side 26 Holstebro gi r den gas...side 27 Forebyggelsesstafet: Red farmor Af Peter Hofman-Bang...side 28 3 ud af 4 danske hjem har røgalarm...side 29 Lidt om Brandbevægelsen...side 30 Ikke politisk flertal for tvungne røgalarmer i gamle huse...side 32 Røgalarmer kan kobles trådløst sammen Af Lasse Hansen....side 33 Hvem sælger...side 34

3 Marts 2013 BRANDVÆSEN LEDER Inddrag civilsamfundet i samfundets beredskab Den robuste kommune viser vejen. Lokal forberedelse på det ekstreme Dette blad har inden for de seneste 12 måneder omtalt projektet Den Robuste Kommune i flere omgange. Projektet er sat i verden af PRIMO Danmark, der er stiftet af Kommunaldirektørforeningen i Danmark, og af FKB. Det tager sigte på at udvikle og styrke et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab ud i den yderste bolig. Det vigtige nærhedsprincip FKB tager del i projektet for projektets grundtanke om, at borgerne skal involveres i sårbarhedsreducerende foranstaltninger ved samfundskritiske risici og afhjælpende indsats ved omfattende hændelser. Det understøtter FKBs mantra om et robust redningsberedskab med borgere, institutioner og virksomheder i centrum. Budskabet tager afsæt i nærhedsprincippet og spiller fint sammen med projektet Den Robuste Kommune, der er centreret om det lokale, sammenhængende beredskab i kommunerne. Hvor projektet indledningsvist bl.a. via to velbesøgte konferencer i henholdsvis foråret og efteråret 2012 har handlet om at skabe en fælles forståelse af begrebet robusthed i en beredskabsmæssig sammenhæng, retter projektet nu fokus mod konkrete initiativer. Borgerne skal være med I boligforeningen 3B har projektet Den Robuste Kommune fundet en samarbejdspartner, hvor det giver god mening at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab ud i den yderste bolig. I bebyggelsen Egedalsvænge i Kokkedal har det foreløbigt ført til etableringen af et udviklingsarbejde, hvor beboerne inddrages i at forberede sig på fx ekstremt vejr. Udviklingsarbejdet har det særlige aspekt, at beboersammensætningen er meget blandet. Fælles for de konkrete initiativer er, at Den Robuste Kommune bidrager til at vise vejen for en forebyggelsesindsats, der inddrager civilsamfundet i samfundets beredskab. Projektet er derfor særdeles relevant for kommunerne, der kan se frem til nyttige læringspunkter fra projektet Forberedt til kriser Tilsvarende har Den Robuste Kommune etableret en samarbejdsrelation til Beredskabsforbundet, som udbyder forebyggelseskurser til borgerne med udgangspunkt i hjemmets beredskabsplan. Konceptet tænkes anvendt i bebyggelsen Egedalsvænge og i et andet projekt, der igangsættes under Vanløse Lokaludvalg. Her har opgaven hidtil været at spotte en gruppe af ildsjæle, som inden for rammen af Den Robuste Kommune kan bidrage til videreudvikling af den robuste kommune. Fælles for de konkrete initiativer er, at Den Robuste Kommune bidrager til at vise vejen for en forebyggelsesindsats, der inddrager civilsamfundet i samfundets beredskab. Projektet er derfor særdeles relevant for kommunerne, der kan se frem til nyttige læringspunkter fra projektet. Læringspunkterne bør indgå i den kommunale, helhedsorienterede beredskabsplanlægning og den tværgående risikostyring, der er så afgørende for, at kommunerne kan forberede sig på og komme godt igennem kriser og særlige hændelser. I forlængelse heraf skal det nævnes, at KL i et høringssvar vedrørende udkastet til nationalt risikobillede har foreslået Beredskabsstyrelsen at øge fokus på samfundets modstandsdygtighed med afsæt i projektet Den Robuste Kommune. Af Søren Ipsen, bestyrelsesmedlem FKB og bestyrelsesmedlem PRIMO Danmark 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN Marts 2013 Første grønlænder på katastrofe-kursus Målet er en stilling ved beredskabet på Grønland Uddannelsesleder Lars Zwisler havde fornøjelsen at ønske Aqqaluk Petersen tillykke. IDanmark kan man køre gennem en hvilken som helst kommune på under en time. I Grønland kan det tage flere dage at rejse mellem to byer i samme kommune. Alligevel kan den grønlandske kommunesammenlægning i 2009 på visse områder sammenlignes med den danske kommunesammenlægning to år tidligere, fortæller Aqqaluk Petersen. Han er første grønlænder på katastrofeog risikomanager-uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, er efter to år netop færdig som beredskabstekniker og fortsætter nu på anden del. Som Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk hovedopgave på første del beskrev Aqqaluk Petersen de beredskabsmæssige udfordringer i den grønlandske kommunesammenlægning, hvor man som i Danmark stadig arbejder med de kulturelle forskelle fra tidligere, noget med fælles historie og fælles oplevelser på den enkelte brandstation og at sådan plejer vi at gøre. Opgaven bygger bl.a. på en række interviews og munder ud i flere anbefalinger til grønlandske politikere og beredskaber. Aqqaluk Petersen, der er 31 år, begyndte som 19-årig som deltids-brandmand i Nuuk. Sideløbende har han rejst meget rundt i Grønland i forbindelse med mineralefterforskning, og selv om han umiddelbart gerne vil arbejde ved beredskabet i Nuuk, er en fremtid inden for råstof- og oliebranchen også en mulighed, når han om halvandet år bliver færdig med sin bachelorgrad. Det er en branche, der fokuserer langt mere på sikkerhed, end man gør i det almindelige, landbaserede beredskab, siger han. Miljø og sikkerhed Ud over erfaring fra beredskabet i Nuuk har Aqqaluk Petersen også været deltidsansat brandmand ved Beredskabscenter Aalborg, mens han læste politik ved Aalborg Universitet. Men inspireret af holdledernes stærke faglighed i såvel Grønland som Aalborg sprang han over til katastrofe- og risikomanager-uddannelsen. Det vil være en oplagt baggrund for en stilling brandvæsnet. Sideløbende er han ved at tage en arbejdsmiljølederuddannelse på Teknologisk Institut i Taastrup, lige som han har taget nogle kurser inden for off-shore branchen i Esbjerg, samt et PHTLS-kursus i nødbehandling. Alt sammen for at få en god basis til at fortsætte inden for brandvæsnet eller anden form for beredskab på Grønland, hvor en grønlandsk baggrund tit kan blive et vigtigt bindeled mellem myndigheder og de mange nationaliteter, der er beskæftiget inden for råstofbranchen. Praktik på Grønland Samtidig med, at Aqqaluk Petersen i første del af sin bachelor-uddannelse har været i praktik hos Nuuk Brandvæsen, har han også skaffet flere af sine medstuderende praktikpladser i det grønlandske redningsberedskab og hos Air Greenland. Selv er han ved siden af sit studium med til udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering i Vordingborg Kommune. 4

5 Marts 2013 BRANDVÆSEN fkb Meget andet end blå blink Naboforhandlinger. Besparelser eller mere service. Erstatning for støttepunkter. Hvem sørger for kriseledelse? Strukturdebat med mange emner 10%af beredskabernes drift handler om blå blink, men i tale fylder blå blink 90 %. Det sidste bør ændres både inden for beredskabet og udadtil, så borgerne får en bedre forståelse for værdien af et effektivt beredskab. Alt det andet fyldte da også mest på årets første debatmøde om beredskabets struktur. Næsten 60 chefer deltog i FKBs chefseminar den 30. januar, hvor der var lagt op til en bred brainstorm omkring nuværende og fremtidige muligheder for samarbejder på tværs af kommunegrænserne, selv om kommissoriet for det kommende udvalgsarbejde om strukturen ikke er fastlagt endnu. Stop og start for naboforhandlinger Kommunernes første reaktioner på Folketingets beslutning om at se nærmere på redningsberedskabets struktur har været meget forskellige. Forinden forhandledes der flere steder i landet om nye samarbejder mellem naboberedskaber. Nogle af disse drøftelser er nu sat helt i bero, mens man afventer det kommende udvalgsarbejde. Andre steder har Folketingets udmelding sat skub i nye forhandlinger, der meget let kan munde ud egentlige, fælleskommunale brandvæsner. Alt sammen set i lyset af, at beredskabet er til for borgernes skyld, og at stordrift kan være godt men ikke nødvendigvis i alle tilfælde giver den bedste og billigste service, som en deltager sagde. Få skræddersyet din bilforsikring GF Forsikring har Danmarks bedste muligheder for valg af forsikringer der dækker netop dine behov. Ring og få et skarpt tilbud og et gratis forsikringstjek. GF Brand, Redning og Vagt Tlf

6 FKB BRANDVÆSEN Marts 2013 Stort fremmøde og intense debatter om beredskabets mange facetter. Selv om sparekniven også skærer i de kommunale beredskaber, blev der advaret om, at strukturdebatten ikke kun bør blive en spareøvelse ud fra et spørgsmål om at skabe det billigste beredskab. Mange modeller Debatten afslørede mange modeller for samarbejde lige fra vederlagsfri nabohjælp og aftaler om fordeling af specialmateriel til fælles brandslukning, mens hver kommune fortsat beholder myndighedsopgaver som fx brandsyn. Vigtigt er det at bevare muligheden for forskel i det kommunale serviceniveau. Hvorfor ikke mest for pengene? Selv om sparekniven også skærer i de kommunale beredskaber, blev der advaret om, at strukturdebatten ikke kun bør blive en spareøvelse ud fra et spørgsmål om at skabe det billigste beredskab. I Norge har man i stedet valgt at gå efter det bedste beredskab for de samme penge. Altså at få mere for pengene i forhold til branddøde og øvrige samfundsmæssige omkostninger som følge af brand mv. Trods alt repræsenterer beredskabet kun 0,5 % af de kommunale budgetter. Nye støttepunkter Flere deltagere tilkendegav frustration over den pludselige nedlæggelsen af de kommunale støttepunkter, og flere steder forsøger kommuner at genskabe dem nu blot i rent kommunalt regi. Det gamle materiel kan lånes tilbage fra Beredskabsstyrelsen, så opgaven lyder alene på at finde en model for finansiering af driften. Måske kan det ligefrem blive indgangen til nye fællesskaber for materiel? Og måske kan de frivillige blive en del af dette fællesskab med ansvar for specialopgaver på tværs af kommunegrænser. Hele frivillighedsarbejdet fylder ikke meget i beredskabernes økonomi, men det har en stor samfundsøkonomisk betydning, blev det understreget. Alene i Region Sjælland kan 450 af de frivillige i dag tilkaldes på tværs af kommunegrænserne til opgaver, der ikke har med brandslukning at gøre, fx pumpeopgaver ved skybrud. Flere deltagere tilkendegav frustration over den pludselige nedlæggelsen af de kommunale støttepunkter, og flere steder forsøger kommuner at genskabe dem nu blot i rent kommunalt regi. Masser af risici Ud over nuværende og fremtidige muligheder for samarbejde gik en af dagens øvelser på alt det andet, som beredskaberne arbejder med eller kan arbejde med for her er der endog meget store forskelle kommunerne imellem. Alt det andet er alle de opgaver, der løses ved siden af opgaver jævnfør beredskabsloven. 6

7 Marts 2013 BRANDVÆSEN fkb Små, gule sedler blev brugt til at holde styr på dagens mange input. Notaterne er senere blevet renskrevet for at indgå i det videre arbejde. Det er vigtigt at få denne alsidighed frem i lyset, så personer udenfor beredskabet får en større forståelse for, hvad beredskabet egentlig tager sig af i dag. Det gælder fx kriseledelse og sikring af den fortsatte drift af kommunens ydelser til borgere og samfund. I forhold til, at de enkelte kommune svarer til store koncerner med hver deres milliard-omsætning, er følgende spørgsmål meget relevante: Hvem står for den kommunale kriseledelse? Har kommunen en strategisk risikostyring? Hvilke planer og hvilken sikkerhed har de enkelte forvaltninger for fortsat drift, hvis fx elektriciteten forsvinder fredag eftermiddag? I mange kommuner sikrer det kommunale redningsberedskab i dag den tværgående koordination og kvalitet af den samlede kommunale beredskabsplan. Idé-katalog Der var ikke lagt op til beslutninger på chefseminaret. Tværtimod. Her var langt flere spørgsmål end svar, hvilket også var forventningen. Spørgsmål og forslag til nye samarbejdsområder blev samlet sammen til brug som baggrundsmateriale for det kommende arbejde om modeller for beredskabets struktur samt med henblik på at skabe et idé-katalog for foreningens medlemmer. skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 7

8 FKB BRANDVÆSEN Marts 2013 Byrådssalen i Gentofte var en både flot og praktisk ramme, da beredskabscheferne i kreds 5 diskuterede fremtid, fællesskaber og beredskabets værdier. Enighed om beredskabets hjørnesten Chefmøde i kreds 5. Hvad forventer borgerne? Hjørnestenene i det kommunale redningsberedskab nu og i fremtiden er: kvalitet nærhedsprincippet sektor ansvar den risikobaserede dimensionering Det var den enstemmige konklusion, da FKB kreds 5 Hovedstaden holdt chefmøde den 23. januar for med hjælp fra kommunikationsrådgiver Trine Sick at diskutere fremtidens beredskab. Meget bevidst havde man valgt en ordstyrer uden beredskabsfaglig baggrund til at stille spørgsmål og styrer debatten. På den måde kom der mere fokus på svarene. Målet for mødet var ikke at blive enige og træffe endelige beslutninger, men at få holdninger og ideer frem til brug for FKBs videre arbejde ikke mindst i forhold til, hvad borgerne forventer af deres lokale beredskaber. Rent konkret blev det foreslået, at kredsen udarbejder et idékatalog med nuværende og fremtidige initiativer hen over kommunegrænserne med muligheder og samarbejder, der kan skabe værdi i fremtidens beredskab. 8

9 Marts 2013 BRANDVÆSEN fkb Kreds 6 inviterer til beredskabsdage Generalforsamling på en fjeldside og elastik i programmet Generalforsamlingen i FKBs Kreds 6 Færøerne, Føroyskir Sløkkiliðsleiðarar, holdes i år den 10. maj på fjeldsiden Hálsur på øen Kalsø, der den dag næsten får fordoblet sit indbyggertal. Øen har 85 fastboende fordelt på fire bygder, Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes. Generalforsamlingen er en del af de fælles beredskabsdage, der holdes maj sammen med brandmandsforeningen Landsfelag Sløkkiliðsmanna, og hvortil også FKB medlemmer fra Danmark er velkomne til at deltage. Beredskabsdagene foregår på de nordlige øer med base i Klaksvig, og førstedagen vil for det meste foregå udendørs for kredsens A-medlemmer, udstillere og gæster. Turen til Kalsoy foregår med skibet Dragin og tager 20 minutter. Der er planlagt en bustur på øen, og der er intet jag. På Færøerne går man ikke højt op i tid. Et program har altid en elastik på en halv time til hver side, fortæller kredsformand Sunleiv Højgaard. En vigtig del af fredagens arrangement, der foregår sammen med brandmandsforeningen, er udstilling og salg af materiel til brand og redning. Desuden byder beredskabsdagene bl.a. på indlæg om dykkeruddannelsen, konkurrencer mellem brandfolk og besøg på alarmcentralen. Programmet slutter med festaften lørdag, og når der er fest, er der et hav mellem færøsk og dansk kultur. På Færøerne er der med garanti sang på programmet, og sangen udgør let 50 % af festen. Vil man opleve den færøske kultur, natur og gode humør, er der tilmelding inden 1. april. Links: UHPS Indsats for fuldt tryk Maksimal slukningseffekt. Minimalt vandforbrug. Det effektive og kompakte slukningssystem fra Rosenbauer, som er specielt udviklet til den hurtige førsteindsats, og ligeledes er fleksibel til bl.a. efterslukning og Hazmat opgaver. Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer. 02_2013_GBK_Brandvaesen_185x130_DK.indd :46 9

10 brs BRANDVÆSEN Marts 2013 Uformel invitation Alle beredskabschefer er velkomne De to seneste år har Beredskabsstyrelsen inviteret nye beredskabschefer til et generelt info-møde med introduktion til styrelsens organisation og arbejdsområder. I år er invitationen ændret, og både nye beredskabschefer og de kolleger, som har haft jobbet i flere år, og som bl.a. har lyst til en snak med styrelsens direktion, er velkomne. Mødet holdes den 30. april hos Beredskabsstyrelsen i Birkerød, og ud over en orientering om styrelsens arbejde, bliver der tid til at drøfte de emner, der interesserer gæsterne, lover styrelsen. Af samme årsag begrænses deltagerantallet, så hvis der tilmelder sig væsentlig flere end ti, vil de sidst tilmelde i stedet få mulighed for at deltage i et tilsvarende arrangement senere på året. Forståelse og samarbejde Programmet for dagen er fastlagt ud fra et ønske om at give beredskabscheferne en bredere forståelse for, hvad styrelsen kan tilbyde ud over, hvad de kender fra kontakten til de fem beredskabscentre. Formålet med mødet er både at øge kendskabet til Beredskabsstyrelsen og at styrke samarbejdet mellem det statslige og det kommunale redningsberedskab begge veje, siger styrelsens direktør, Henning Thiesen. Brug statistik og data Hovedvægten vil ligge på den risikobaserede dimensionering, ODIN, forebyggelse, uddannelser og øvelser samt Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab. Beredskabsstyrelsen vil blandt andet komme ind på, hvad det er vigtigt at have fokus på ved revision af dimensioneringsplanerne. Et vigtigt led i denne proces er anvendelse af data og statistik, og her vil styrelsen give en række eksempler på, hvilke data der kan trækkes på baggrund af kommunernes indberetning, samt beskrive de statistikpublikationer, som styrelsen er ansvarlig for. HOB-værktøj Ved større ulykker eller katastrofer er det er vigtigt, at samfundet fortsat kan fungere. Til det formål har Beredskabsstyrelsen udviklet konceptet den helhedsorienterede beredskabsplanlægning eller blot HOB. Styrelsen har udviklet en række hjælpeværktøjer til HOB en, som vil blive nærmere beskrevet. Ved introduktionen til Beredskabsstyrelsens operative beredskab vil der blive lagt vægt på styrelsens kapacitet til at assistere kommunerne og dermed mulighed for at løse konkrete opgaver. Invitationen er sendt til alle beredskabschefer. Mere fokus på forebyggelse Det forebyggende arbejde udgør fortsat en meget lille del af de kommunale dimensioneringsplaner. Ud over de lovpligtige brandsyn og den brandtekniske byggesagsbehandling er der mange steder kun plads til enkelte initiativer som fx kampagner på skoler og institutioner. I den politiske aftale for beredskabet er der sat fokus på forebyggelse. Det sker bl.a. med beslutningen om, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesstrategi, og at der skal ske en yderligere udvikling af kampagne- og oplysningsinitiativer til brug for kommunerne. BRS forudser RBD-pukkel Halvdelen af kommunerne har endnu ikke indsendt dimensioneringsplaner for denne valgperiode Kun halvdelen af landets kommuner har på nuværende tidspunkt indsendt reviderede beredskabsplaner om den risikobaserede dimensionering til Beredskabsstyrelsen, og hvis ikke kommunerne skynder sig, kan det give problemer med sagsbehandlings tiden senere på året, forudser overingeniør Jan Petersen fra Beredskabsstyrelsen. Planerne skal revideres en gang i hver kommunal valgperiode, og det vil sige inden nytår. Beredskabsstyrelsen havde gerne set, at beredskabsplanerne kom i en jævn strøm, og styrelsen har adskillige gange opfordret kommunerne til at speede processen op, men uden det store resultat. Problemet kan skyldes ressourcemangel i kommunerne, men Beredskabsstyrelsen har heller ikke for mange ressourcer, og selv uden travlhed vil en ren sagsbehandling, hvor styrelsen ikke har behov for at indhente supplerende oplysninger, tage mindst 4-6 uger i styrelsen. Efter sagsbehandlingen skal beredskabsplanen retur og godkendes i kommunalbestyrelsen og derefter indsendes til styrelsen i den endelige version. Alt dette skal være på plads inden årets udgang. - Så kommunerne må gerne skynde sig, lyder det fra Jan Petersen. Spareplaner I de dimensioneringssplaner, der er indsendt, er der i en række tilfælde indskrevet mere samarbejde på tværs af kommunegrænser end tidligere, og det glæder Jan Petersen, fordi det i flere år har været et af styrelsens fokuspunkter for at sikre borgerne den hurtigst mulige hjælp. I de tilfælde, hvor det ikke er sket, 10

11 Marts 2013 BRANDVÆSEN opfordrer styrelsen typisk til et øget samarbejde. Noget tyder også på, at flere dimensioneringssplaner er ændret som led i kommunale spareøvelser. Disse spareøvelser kan føre til en reduktion i kommunernes dimensionering, og styrelsen har flere gange opfordret kommuner til at genoverveje beslutningen om sådanne reduktioner, og i andre tilfælde anbefalet kommuner til at følge situationen med den nye dimensionering nøje. Der er også andre situationer, hvor styrelsen ikke er enig med kommunerne. Styrelsen har således påtalt, at en kommune valgte kun at have deltidsansatte indsatsledere, dvs. indsatsledere som alene varetager indsatsledelsesmæssige opgaver for redningsberedskabet. Derved vil der kunne mangle en vigtig dialog mellem det operative og det forebyggende i beredskabet, mener styrelsen. Kommunen fastholdt imidertid sin beslutning på trods af påtalen. Ikke meget forebyggende Det forebyggende arbejde udgør fortsat en meget lille del af de kommunale beredskabsplaner. Ud over det lovpligtige er der stort set kun plads til en lille dialog ved brandsyn, samt nogle kampagner på skoler og institutioner, og der er ikke indskrevet noget om succeskriterier for forebyggelse. Det burde være et direkte mål, at kommuner afsætter måske bare en del af et årsværk til forebyggelse og ikke kun nævner forebyggelse lidt mere uforpligtende som en hensigt. 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand POWERMOON ballonbelysning mobilt lysanlæg til skadesteder Miljø Indeklima Yderligere information på l. stabiltank Bardun fri 1000 W HQI, blænd-og skyggefrit lys Militærvej Næstved Tlf Prøvensvej Rødovre Tlf Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax info@polygon.dk 11

12 kræft og brandmænd BRANDVÆSEN Marts 2013 Ja, der er vistnok en risiko Brandmænd har formentlig øget kræftrisiko på grund af røg, partikler og kemikalier Ja, brandmænd har muligvis/sandsynligvis en forøget risiko for at få kræft. Nej, der findes ingen beviser for denne øgede risiko. Ja, der bør forebygges noget mere. Risikoen bør tages alvorligt. Nej, man kender ikke alle faktorer, der skal beskyttes imod. Ja, der bør hurtigst muligt laves en dansk undersøgelse omkring brandmænds kræftrisiko. Sådan lyder den korte version af en stor konference på Christiansborg om emnet Brandmænd og kræft, men netop usikkerheden giver i sig selv nogle begrænsninger, for hvordan skal der forebygges? Konferencen med deltagere af alle parter lige fra FOA og FKB til Kræftens Bekæmpelse og Arbejdstilsynet gav ikke noget entydigt billede ud over, at alle bør tage risikoen alvorligt og sørge for den bedst mulige beskyttelse. Hvilke kræftformer? Brandmænd har ikke oftere lungekræft end andre Tre kræftformer nævnes især i forbindelse med brandmænd. Det er de kræftformer, hvor der statistisk tegner sig det tydeligste billede, fortalte seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse: Testikelkræft Prostatakræft Lymfekræft Flere undersøgelser tyder på, at brandmænd har 20 % forhøjet risiko for at få en af disse kræftformer, og selv om der er en vis usikkerhed i materialet, er det nok til en advarsel men i forhold til hvad? Netop for disse kræftformer ved lægerne stort set intet om mulige årsager. Langt mere naturligt havde det været, hvis brandmænd havde en øget risiko for lungekræft på grund af de røgpartikler og kemiske stoffer, som de bliver udsat for i forbindelse med brandslukning, men det er der ingen statistik, der tyder på. Ud fra, at kræft formentlig skyldes en kombination af flere påvirkninger af alt fra kemiske stoffer til natarbejde, er reglerne for beskyttelse skærpet. Røg er farlig men hvor meget? Konklusion på alle undersøgelser: Brug personligt beskyttelsesudstyr Brandrøg indeholder en lang række kræftfremkaldende stoffer, fx benzen, der kan give leukæmi, og formaldehyd, der kan give lungecancer. Der er ingen tvivl om, at brandmænd er meget udsatte for en lang række kræftfremkaldende stoffer, men der er til gengæld stor usikkerhed omkring følgerne, for hvor længe og hvor kraftig er påvirkningen. Og selv om man ved, at nogle af de farlige stoffer kommer ind i kroppen på brandmænd, ved man ikke, om det sker i skadelige mængder. Seniorforsker Niels Ebbehøj fra Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg kunne Begrænset viden På trods af mindst 50 undersøgelser på verdensplan om brandmænd og kræft, er der stadig begrænset viden om en øget risiko. Det viser den hidtil grundigste gennemgang af alt materiale, som WHOs kræftforskningsinstitut, IARC (International Agency for Research on Cancer), offentliggjorde i på Christiansborg ikke komme med entydige konklusioner omkring risikoen 12

13 Marts 2013 BRANDVÆSEN kræft og brandmænd ved at være brandmand. På baggrund af undersøgelser fra hele verden om brandmænd og kræftrisiko nåede han alene frem til, at det at være brandmand i et helt liv kan muligvis være kræftfremkaldende. Definitionen muligvis kræftfremkaldende kan man i realiteten ikke bruge til så meget, hvis man bliver syg. Men man kan gøre en indsats for at nedsætte den ekstra risiko, forklarede Niels Ebbehøj. Personlig beskyttelse handler meget om kultur og rutiner. Indsatsen på billedet stammer fra 2009 og opfylder næppe reglerne om brug af åndedrætsværn. Foto: Jørgen Brieghel. Overflødige helbredstjek Det er ikke nødvendigvis en god idé at undersøge alle brandmænd for kræft, advarede Niels Ebbehøj. Sådanne undersøgelser er ikke pålidelige nok. Der vil komme rigtig mange falske positive svar, dvs. at raske mennesker vil få diagnosen syg, og efterfølgende operationer er ikke ufarlige. Niels Ebbehøj anbefalede til gengæld at følge alle regler for brug af værn og at sørge for en god sikkerhedsorganisation på arbejdspladsen. FKB stiller skarpt på sikkerhed Personlig beskyttelse ved indsatser bliver i FKB behandlet i de respektive faggrupper. Aktuelle emner er bl.a.: Politik om rengøring af branddragter Man kan ikke måle for alt. Giver målinger falsk tryghed? Skal overtryksventilatoren køre lidt længere? Sikkerhedsafstand uden maske fra brande, herunder bilbrande? Hvor længe skal røgdykkerapparatet blive på? Skal holdleder og indsatsleder have røgdykkermaske på for at understrege alvoren? Hvornår skal indsatsdragten skiftes? Få fuldt udbytte af SINE-netværket Birdy TETRA Pager 3 års fuld garanti Dækningssikring ved hjælp af back-up på GPRS Man down funktion 24 timers batteritid Vælg alarmtone som MP3 fil RFID Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj salg@radiocom.dk Birdy III Pager 3 års fuld garanti 2-vejs digital pager POCSAG/GPRS/GPS Mulighed for kryptering Nødkaldsfunktion Indbygget RFID Min. 65 timers batteritid Birdy WP Pager 3 års fuld garanti IP-67 godkendt POCSAG Mulighed for kryptering Lang batteritid (4000 timer) Robust Vibrator alarm A COMPANY IN THE VHF GROUP 13