Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM"

Transkript

1 Danmarks Statistik, Offentlige finanser 8. november 2004 Finansgruppen BSC/- Akt.nr Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM 1. Indledning Den finansielle selskabssektors skabes produktion, når finansielle selskaber yder finansielle tjenester. På det overordnede plan skelnes der mellem to former for finansielle tjenester: Tjenester, for hvilke der direkte opkræves gebyrer og provision, samt tjenester, hvor indtægt skabes indirekte via rentemarginalen. I nationalregnskabsmæssig sprogbrug skelnes der mellem direkte og indirekte betalte banktjenester. Sidstnævnte benævnes FISIM en forkortelse af Financial Intermediation Services Indirectly Measured. Til trods for at banker og pengeinstitutter i stigende grad anvender gebyrer og provisioner som provenuskabende middel, er rentemarginalen fortsat selskabernes største indtægtskilde. Den nuværende behandling af FISIM i nationalregnskabet betyder imidlertid, at de finansielle selskabers indtjening via rentemarginalen ikke bidrager til BNP. Årsagen er, at det med den nuværende beregning af FISIM ikke er muligt at skelne mellem, hvorvidt der er tale om endelig anvendelse (som bidrager til BNP) eller forbrug i produktionen (som ikke bidrager til BNP), hvorfor al FISIM behandles som forbrug i produktionen. Denne praksis medfører en generel undervurdering af det BNP. Samtidig bevirker den nuværende behandling af FISIM en unøjagtig sammenligning af de enkelte EU-medlemslandes BNP, idet der fra land til land kan være stor variation i sammensætningen af den finansielle selskabssektors indtægter i direkte betalte banktjenester (der indgår i BNP med den andel, der går til endelig anvendelse), og FISIM (der ikke indgår i BNP). I Rådets Forordning (EF) nr. 448/98 af 16. februar 1998 er der derfor lagt op til en ændret behandling af FISIM i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS95). Forordningen lægger op til en fordeling af FISIM på forbrugere, således at det er muligt at skelne mellem endelig anvendelse af FISIM og FISIM som forbrug i produktionen. Med Kommissionens Forordning (EF) nr. 1889/2002 af 23. oktober 2002 er denne behandling endelig vedtaget herved er alle EU-medlemslandene fra 2005 forpligtet til at indføre en fordeling af FISIM i nationalregnskabet. 2. FISIM i nationalregnskabet 1 Som det gælder for ethvert produceret gode, kan FISIM anskaffes til forbrug i produktionen eller til endelig anvendelse (forbrug/eksport). For at skelne mellem disse to former for anvendelse kræves en fordeling af den producerede FISIM på brugere. I det nuværende nationalregnskab findes ingen fordeling på brugere, i stedet indgår al FISIM som forbrug i produktionen set for økonomien under ét. Denne praksis er gennemført ved at indføje en fiktiv sektor samt et fiktivt erhverv i nationalregnskabet, som ikke har nogen produktion, men alene forbrug i produktionen i form af FISIM. Idet BNP opgøres som produktion fratrukket forbrug i produktionen, er konsekvensen af denne nulfordeling, at FISIM ikke indgår i opgørelsen af BNP. Eftersom størstedelen af de finansielle 1 En kort gennemgang af behandlingen af FISIM i nationalregnskabet uden fordeling og med fordeling findes i boks 1 samt i den dertilhørende skematiske oversigt over tilgang og anvendelse i de forskellige nationalregnskabskonti. Begge dele er at finde sidst i notatet.

2 selskabers produktion af FISIM skabes via (endeligt) forbrug af FISIM, indebærer den nuværende metode en undervurdering af bruttonationalproduktet. En korrekt opgørelse af BNP er væsentlig af flere grunde, bl.a. ved sammenligning af velstanden lande imellem. " en mere nøjagtig sammenligning af de enkelte EU-medlemsstaters bruttonationalprodukt (BNP)" er netop det anvendte rationale i Rådsforordningen. I sammenligningsøjemed er den nuværende nulfordeling problematisk på grund af den skævvridning af sammenligningsgrundlaget (BNP), der opstår, når sammensætningen af de finansielle selskabers anvendelse af direkte og indirekte gebyrer varierer fra medlemsland til medlemsland. Lande med en relativt udbredt anvendelse af direkte gebyrer vil således have et forholdsvis større BNP sammenlignet med lande med en relativt udbredt anvendelse af rentemarginalen som betaling for forbrugernes ind- og udlån. I tilfælde af skift i de finansielle selskabers gebyrpolitik indebærer nulfordelingen af FISIM tillige en skævvridning i vurderingen af et lands økonomiske vækst (målt som udviklingen i BNP) over tid. Således har der i de senere år vist sig en tendens i retning mod en mere udbredt anvendelse af direkte gebyrer, bl.a. fordi lave renteniveauer og en stigende gennemsigtighed af ind- og udlånsmarkedet har gjort det vanskeligere for de finansielle selskaber at opnå indtjening via rentemarginalen. Med nulfordelingen vil denne tendens indebære en unøjagtig opgørelse af den økonomiske vækst over tid med en skævvridning i retning af en forholdsvis større vækst i bruttonationalproduktet i de senere år sammenlignet med tidligere, hvor de finansielle selskaber i højere grad skabte indtjening ved brug af rentemarginalen. Blandt argumenterne for en fordeling af FISIM hører også den kendsgerning, at BNP, eller rettere bruttonationalindkomsten(bni), benyttes til en række administrative formål herunder BNIafgiften. Fordelingen af FISIM vil imidlertid ikke omgående indebære en forhøjelse af den danske BNI-afgift. Grunden er, at der i Rådsforordningen er indført en artikel (artikel 8, stk. 1) som præciserer, at en fordeling af FISIM først får virkning på Fællesskabets budget efter en enstemmig rådsafgørelse. Med andre ord har ændringer i nationalregnskabet som følge af en fordeling af FISIM ikke automatisk virkning på EU's budget eller de enkelte medlemslandes budgetbidrag. 3. Hvem producerer og forbruger FISIM FISIM produceres alene af finansielle selskaber, der yder finansiel formidling af udlån og indlån, for hvilke de selv fastsætter renten (og dermed rentemarginalen og den indtjening, der ønskes opnået herigennem). Størstedelen af produktionen af FISIM finder sted i pengeinstitutterne, der fortsat står for en dominerende andel af det danske ind- og udlån. Ud over den mere traditionelle formidling af indlån og udlån i banker og sparekasser, produceres FISIM i finansielle selskaber, der formidler forbrugerkredit 2 og finansiel leasing 3. Derudover producerer Danmarks Nationalbank FISIM. Eksempler på finansielle selskaber, der ikke producerer FISIM, er investeringsforeninger og realkreditinstitutter. Investeringsforeninger falder på kravet, om at selskaberne selv fastsætter renten, idet renten af indskud i investeringsforeningerne bestemmes af markedsvilkårene for de investerede værdipapirer og ikke eksplicit af investeringsforeningerne selv. For så vidt angår realkreditinstitutter, tælles disse ikke som producenter af FISIM, fordi låntagernes rentebetalinger ikke tilfalder realkreditinstitutterne men derimod indehaverne af realkreditobligationerne. Investeringsforeninger og realkreditinstitutters produktion finansieres således udelukkende ved brug af direkte gebyrer og provisioner. 2 Ved formidling af forbrugerkredit er der typisk tale om finansiering af køb af forbrugsgoder via købekort, kontokort eller kreditaftaler (afbetalingskontrakter). 3 I nationalregnskabet behandles finansiel leasing som lån ydet af leasinggiver til leasingtager, der gør leasingtager i stand til at købe et varigt gode (leasinggodet). Leasinggodets køberpris udgør lånets hovedstol, og leasingydelser betalt af leasingtager til leasinggiver opdeles i afdrag og renter, hvor rentebetalingerne i lighed med renter på banklån indeholder dels en "ren" økonomisk rente og dels en indirekte betaling for den finansielle formidling (FISIM).

3 Alle enheder i økonomien kan være forbrugere af FISIM. Langt hovedparten af den produktion, der skabes via rentemarginalen, vedrører rentebetalinger til og fra husholdninger. Derudover tegner de ikke-finansielle selskaber sig for en stor anvendelse af indirekte betalte formidlingstjenester. Kun husholdningerne har FISIM som endelig anvendelse, for alle øvrige forbrugere vil der være tale om forbrug i produktionen. Det er imidlertid ikke alle husholdningernes ind- og udlån, der anses at være endelig anvendelse. Udlån til selvstændige 4 antages at udgøre forbrug i produktionen, det samme gælder udlån til boligkøb. Idet kun den endelige anvendelse påvirker BNP, er fordelingen af husholdningernes forbrug af FISIM efter funktion meget vigtig. Imidlertid er BNP ikke kun påvirket af husholdningernes forbrug af FISIM. Ud over den endelige anvendelse i form af eksport af FISIM til udlandet, bidrager anvendelse af FISIM som forbrug i produktionen i offentlig forvaltning og service og non-profit institutioner rettet mod husholdninger(npish) 5 også til BNP. Denne påvirkning sker indirekte, idet produktionen i offentlig forvaltning og service og NPISH opgøres fra omkostningssiden 6. Rentebetalinger i forbindelse med ind- og udlån finder ikke blot sted med en producent af FISIM som bidrager og det øvrige samfund f.eks. husholdninger og virksomheder som aftager. Producenterne af FISIM låner også indbyrdes på det såkaldte interbankmarked. Således kan én producent af FISIM være nettolåner hos en anden producent af FISIM, som derved har nettoudlån til netop denne producent. Der beregnes imidlertid ikke FISIM af interbankmellemværender. FISIMproducenterne behandles ud fra en nettobetragtning, og produktion af FISIM fordeles ikke på andre FISIM-producenter som forbrugere. Sat i relation til BNP, vil en sådan fordeling desuden være betydningsløs, idet FISIM produceret af én FISIM-producent blot bliver anvendt som forbrug i produktionen af en anden. Ovenstående forhold gælder imidlertid kun interne mellemværender. Et resident finansielt selskabs interbankmellemværender med et ikke-resident finansielt selskab vil have effekt på BNP, idet der vil være tale om endelig anvendelse i form af eksport af FISIM. Når det angår eksport og import af indog udlån, er produktionen med andre ord at betragte som FISIM uanset forbruger. 4. Sektorfordeling og erhvervsfordeling Rådsforordningen indeholder en række metoder til fordeling af FISIM som medlemslandene i en periode har foretaget forsøgsvise indberetninger efter. I første omgang var der lagt op til en fordeling af FISIM på sektorer dog med yderligere specifikation af husholdningssektoren på husholdninger i deres egenskab af forbrugere, selvstændigt erhvervsdrivende samt boligejere. Kommissionens forordning indeholder derudover et krav om en fordeling af FISIM på erhverv. En erhvervsfordeling af FISIM er nødvendig for at helt at undgå er særbehandling af FISIM i nationalregnskabet, idet det herved er muligt at integrere tilgang og anvendelse af FISIM i nationalregnskabets input-output tabeller. Da det for mange EU-lande i forvejen er vanskeligt at tilvejebringe tilstrækkelige data til en sektorfordeling af FISIM, har de fleste medlemslandes opbakning til en erhvervsfordeling været mådeholden. Kommissionsforordningen lægger dog op til en relativt simpel metode til erhvervsfordelingen baseret på enten erhvervsfordelte stockstørrelser af ind- og udlån eller erhvervsfordelte produktionsstørrelser, og alle 15 medlemslande har med tilslutning til kommissionsforordningen nu accepteret erhvervsfordelingen af FISIM som del af de lovpligtige dataleverancer til Eurostat. I Danmark erhvervsfordeles FISIM ved brug af en kombination af de to foreslåede metoder. 4 Selvstændigt erhvervsdrivende indgår i nationalregnskabet i husholdningssektoren. 5 Eksempler på non-profit institutioner rettet mod husholdninger er politiske partier og fagforeninger. 6 For så vidt angår offentlige ikke-markedsproducenter og non-profit institutioner rettet mod husholdninger bliver forbruget i produktionen dog til (endeligt) forbrug af ikke-markedsmæssige tjenester (som i nationalregnskabet registreres som forbrugsudgifter på indkomstanvendelseskontoen).

4 5. FISIM beregnet ved referencerente En mere nøjagtig sammenligning af EU-medlemmernes BNP-niveau er som nævnt et af formålene med en fordeling af FISIM på brugere. For at dette mål kan blive opfyldt er en harmoniseret beregningsmetode påkrævet. I Rådsforordningen er der lagt op til en fordeling af FISIM baseret på en referencerentemetode. Konkret skal den enkelte enheds (sektor eller erhverv) forbrug af FISIM beregnes som forskellen mellem de modtagne renter på indlån og betalte renter på lån og en referencerente. Rationalet er, at referencerenten kan betragtes som en "ren" økonomisk rente, der bl.a. afspejler forbrugernes tidspræferencer og kapitalens marginalproduktivitet, mens rentespændet i forhold til referencerenten kan betragtes som indirekte betaling for en finansiel tjenesteydelse. Forbruget af FISIM beregnes som summen af FISIM på indlån og FISIM på udlån: FISIM= FISIM på indlån: (indlån * referencerente) betalte renter på indlån + FISIM på udlån: modtagne renter på udlån (udlån * referencerente) Umiddelbart kunne det formodes, at FISIM på indlån sammenlagt med FISIM på udlån er lig forskellen på renter på udlån minus renter på indlån. Dette er imidlertid kun tilfældet, hvis udlån svarer præcis til indlån. I alle andre tilfælde vil den samlede produktion af FISIM være afhængig af referencerenten. Hos de danske producenter af FISIM findes et indlånsoverskud. Indlånsoverskuddet indebærer, at produktionen af FISIM bliver større, des højere referencerenten er. Eftersom det især er husholdningerne i deres egenskab af forbrugere, der har indlånsoverskud, vil BNP-effekten af fordelingen af FISIM ligeledes være større, des højere en referencerente der beregnes. Referencerenten er således helt central for beregningen af FISIM og de deraf følgende BNP-effekter. Rent metodologisk bør referencerenten alene måle de finansielle selskabers omkostninger ved indog udlånstransaktioner. Referencerenten bør således ikke indeholde nogen form for risikopræmie eller direkte betaling for formidlingstjenesten. Det metodemæssige valg er derfor faldet på en referencerente, der opfylder dette kriterium, nemlig den referencerente som i Rådsforordningen betegnes som metode 1. Denne referencerente er baseret på interbankrenter, der beregnes som forholdet mellem modtagne renter af lån og beholdninger af lån mellem de FISIM-producerende finansielle selskaber. Den eksterne referencerente beregnes på tilsvarende vis på basis af interbankmellemværender mellem residente og ikke-residente finansielle formidlere. 6. Beregninger for Danmark og andre EU-lande Ikke alle EU- lande har datamateriale klar til at implementere erhvervsfordelt FISIM i nationalregnskabet. Langt hovedparten af EU-medlemmerne forventer imidlertid at kunne indarbejde fordelt FISIM med virkning fra 2005, som Kommissionsforordningen foreskriver. I foråret 2004 udsendte Eurostat et spørgeskema til EU-medlemslandene for at vurdere, hvor langt landene er kommet med deres beregninger. Spørgeskemaet blev besvaret af 23 lande, hvoraf 10 meddelte, at data er beregnet (herunder Danmark), 11 lande meddelte at data delvis er klar og 2 lande meddelte, at de ikke forventer at implementere fordelt FISIM i tide. I Danmark vil fordelt FISIM blive indarbejdet i det danske Nationalregnskab til offentliggørelse i juni Den ændrede behandling af FISIM vil være en del af en metode- og datarevision af det danske nationalregnskab. Resultatet af de danske beregninger af FISIM fordelt på sektorer fremgår for udvalgte år af tabel 1:

5 Tabel 1: FISIM-beregninger, mio. dkr FISIM-produktion FISIM produceret i DK fordelt på residente enheder : ikke-finansielle selskaber finansielle selskaber ekskl. forsikring og pension forsikringsselskaber og pensionskasser offentlig forvaltning og service husholdninger i deres funktion - af forbrugere af boligejere af selvstændigt erhvervsdrivende non-profit institutioner rettet mod husholdninger Eksport af FISIM Import af FISIM forbrugt af: ikke-finansielle selskaber finansielle selskaber ekskl. forsikring og pension forsikringsselskaber og pensionskasser offentlig forvaltning og service husholdninger i deres funktion - af forbrugere af boligejere af selvstændigt erhvervsdrivende non-profit institutioner rettet mod husholdninger BNP i løbende priser i mia. dkr BNP-effekt af fordeling af FISIM ,43 % 1,21 % 1,05 % 1,08 % 0,92 % 1 Udgør residente enheders forbrug af FISIM (2) tillagt ikke-residente enheders forbrug af FISIM (11). 2 Beregnes som: ( ( ))/(21). Som det fremgår, er det husholdningerne i deres funktion af forbrugere (7), der bidrager mest til de finansielle selskabers produktion af FISIM. I perioden 1995 til 2003 forbruger husholdningerne i gennemsnit 42 % af de residente finansielle selskabers samlede produktion af FISIM. Dernæst forbruges ca. 21 % af den producerede FISIM af de ikke-finansielle selskaber og ca. 10 % af husholdningerne i deres funktion af selvstændigt erhvervsdrivende. At husholdningerne i deres funktion af producenter af ejerboligtjenester ikke trækker en større andel af FISIM end de her angivne, skyldes først og fremmest, at realkreditinstitutterne ikke behandles som producenter af FISIM. En implementering af fordelt FISIM i det danske nationalregnskab giver i perioden 1995 til 2003 en BNP-effekt på mellem 0,92 % og 1,43 %. Fordelingen af FISIM har en faldende effekt på BNP, hvilket falder godt i tråd med en modsatrettet tendens i de finansielle selskabers produktion af direkte betalte banktjenester. I perioden fra 1995 til 2003 er bankers, sparekassers og andelskassers produktion af direkte betalte banktjenester i løbende priser mere end fordoblet. Der er således i Danmark en tendens til, at de finansielle selskaber i højere grad henter deres indtjening direkte ved brug af gebyrer og provisioner frem for indirekte via rentemarginalen. Denne udvikling kan til dels skyldes, at et generelt lavere renteniveau har gjort det svært for selskaberne at fastholde rentemarginalen. En lignende tendens ses også i andre EU-lande. Ens for hele perioden er, at fordelingen af FISIM til endeligt forbrug i husholdningerne har en dominerende effekt på BNP. I perioden 1995 til 2003 er den gennemsnitlige BNP-effekt af FISIM fordelt til endeligt forbrug i husholdningerne på 1,15 %. Denne tendens kan ligeledes findes i andre EU-lande. I tabel 2 er en række EU-medlemmers BNP-effekter sammenholdt der er tale om et gennemsnit for perioden BNP-effekten er i tabellen opdelt i 3: Én effekt af FISIM fordelt til endeligt forbrug i husholdningerne. Én effekt af FISIM fordelt til forbrug i produktionen i offentlig forvaltning og service og NPISH, der indirekte påvirker BNP via opgørelsen af sektorernes produktion fra omkostningssiden.

6 Én effekt af eksport af FISIM fratrukket import af FISIM til forbrug i produktionen. Import af FISIM har en negativ effekt på BNP, idet import til forbrug i produktionen under nulfordelingen af FISIM udelukkende indgår i de residente sektorers rentestrømme og ikke i sektorernes forbrug i produktion. Tabel 2: FISIM-beregninger BNP-effekt 1 af FISIMfordelingerne pct. heraf: Endeligt forbrug af husholdningerne heraf: Endeligt forbrug af off. forvaltn. & service og NPISH heraf: Forbrug i form af eksport minus import forbrug i produktion Danmark 1,3 1,2 0,1 0,0 Belgien 1,6 1,1 0,2 0,3 Tyskland 2 1,4 1,5 0,2-0,3 Grækenland 3 1,6 1,1 0,5 Spanien 1,3 1,2 0,1 0,0 Frankrig 1,1 0,8 0,2 0,1 Irland 3 0,9 0,6 0,3 Italien 1,1 1,0 0,1 0,0 Luxembourg 2 8,2 0,8 0,2 7,2 Holland 1,4 1,1 0,1 0,2 Østrig 1,2 0,4 0,4 0,4 Portugal 2,0 1,7 0,4-0,1 Finland 2 1,2 0,9 0,1 0,2 Sverige 2 1,1 1,0 0,1 0,0 England 1,7 1,6 0,1 0,0 Kilde: Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 2002, Final Report on the Allocation of FISIM within ESA. 1 BNP-effekten er beregnet som et gennemsnit af BNP-effekten af de forskellige metoder til beregning af referencerenten for årene BNP-effekten kan således variere i forhold til det endelige resultat af fordelt FISIM i de enkelte lande. For Danmark er der tale om beregninger efter den endeligt bestemte metode (metode 1). 2 Beregninger for import af FISIM er ikke implementeret i landets resultater. 3 Beregninger for import og eksport af FISIM er ikke implementeret i landets resultater. En række lande har under processen til implementering af fordelt FISIM i nationalregnskabet været mere eller mindre skeptiske med hensyn til resultatet. De fleste landes forbehold angår datagrundlaget for beregningerne, der i mange lande har været/er utilstrækkeligt. Især opsplitningen af husholdningernes forbrug af FISIM volder problemer, ligeledes er beregningerne af eksport og (først og fremmest) import af FISIM ofte vanskelig. Problemet er i de fleste tilfælde, at rentestrømme er svært tilgængelige, dette er dog i en vis udstrækning blevet afhjulpet med data fra ECB indberettet af EUlandenes centralbanker (på basis af indberetninger fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter). Resultaterne af de foreløbige beregninger, der er blevet indberettet til Eurostat for perioden 1995 til 2002, er imidlertid relativt stabile, og sammenlignet med andre opgørelser er volatiliteten 7 ikke påfaldende. Trods det generelt utilfredsstillende datagrundlag, er de fleste EU-medlemslande da også af den holdning, at en fordeling af FISIM rent metodologisk vil bidrage til en forbedring af nationalregnskabsopgørelserne. Samtidig er de fleste medlemmer af den overbevisning, at de beregnede fordelinger, på trods af ufuldkommenheden af det fornødne datagrundlag, afspejler de økonomiske realiteter bedre end den nuværende antagelse om, at al FISIM anvendes som forbrug i produktion. 7 Beregnet som: (BNP-effekten i t+1 fratrukket BNP-effekten i t)/bnp-effekten i t.

7 Boks 1: FISIM i nationalregnskabet Behandlingen af FISIM i det danske nationalregnskab er illustreret i tabel A, hvor konsekvenserne af en nulfordeling af FISIM vises. Derudover illustreres i tabel B konsekvenserne af en fordeling på sektorer. De to tabeller er opdelt i en tilgangs- og en anvendelsesside. På tilgangssiden registreres sektorernes indtægter. Tilsvarende vises udgifter på anvendelsessiden. Effekten af den forskellige behandling af FISIM i nationalregnskabet kan således for hver enkelt transaktionstype følges som ændringer i såvel udgifter som indtægter. Derudover giver tabellerne et indblik i, hvilke nationalregnskabskonti en ændring af behandlingen af FISIM vil influere på. Ved den nuværende nulfordeling af FISIM beregnes værdien af FISIM-produktionen fra makrosiden som forskellen mellem de finansielle selskabers formueindkomst i form af renter, udbytter og afkast af ejendomsinvesteringer mv. (tilgang) og deres renteudgifter (anvendelse). Ved opgørelsen af formueindkomsten fratrækkes den del af afkastet af sektorens aktiver, der kan henføres til egenkapitalen. Afkastet af egenkapitalen vedrører selvsagt ikke finansiel formidling. I eksemplet udgør produktionen således 48 (125-77), som registreres på den finansielle selskabssektors tilgangsside under transaktionstype P.1 (produktion). Idet princippet om dobbelt bogholderi 8 er gældende i nationalregnskabet, skal de finansielle selskabers produktion af FISIM modposteres på anvendelsessiden som forbrug af FISIM. Løsningen er at indføje en fiktiv sektor i nationalregnskabet, hvortil al forbrug af FISIM henføres under antagelsen om, at denne fiktive sektor udelukkende anvender FISIM som forbrug i produktionen. I tabel A kan den fiktive sektors forbrug af FISIM på 48 læses på anvendelsessiden i anden linie ud for transaktionstype P.2 (forbrug i produktionen). For økonomien som helhed er konsekvensen af nulfordelingen, at værditilvæksten (B.1), der beregnes som produktion (48 på tilgangssiden under samlet økonomi) fratrukket forbrug i produktionen (48 på anvendelsessiden under samlet økonomi), er neutral. Eftersom FISIM på denne måde registreres som de finansielle selskabers produktion (P.1) og ikke samtidig bør indgå som renteindtægt (D.41), skal sektorens tilgang af renter korrigeres for denne flytning. Dette gøres ved at indføje en korrektionspost for FISIM på kontoen for allokering af primær indkomst. Her korrigeres de finansielle selskabers tilgang af renter for de 48, FISIM beregnes som. Ligeledes korrigeres den fiktive sektors renter. Ved en sektorfordeling af FISIM er der ikke længere behov for en fiktiv sektor, og det er muligt at skelne mellem forbrug i produktionen og konsum. For nemheds skyld er det i tabel B antaget, at husholdningernes forbrug af FISIM udelukkende er konsum. Derudover ses der i illustrationen bort fra forbrug af FISIM i enheder i den finansielle selskabssektor, som ikke selv er FISIM-producenter. Fordelingen af FISIM giver mulighed for at beregne FISIM fra anvendelsessiden i stedet for en beregning fra produktionssiden. Beregningen sker med udgangspunkt i de enkelte sektorers anvendelse af FISIM og opgøres derved fra mikrosiden. På anvendelsessiden kan der således registreres en eksport af FISIM (forbrug i udlandet) på 4 (P.62). Derudover anvendes 24 af indenlandske sektorer til forbrug i produktionen (3+6+15) og 19 konsumeres af husholdningerne (P.3). Dette giver et samlet forbrug af FISIM på 47, hvilket skyldes, at der ud over de indenlandske finansielle selskabers produktion af FISIM registreres tilgang af FISIM produceret af udenlandske finansielle selskaber (import) på 2 (P.72), således at det samlede udbud af FISIM ligeledes udgør 47 (45+2). Eksemplet giver således en lidt lavere produktion af FISIM opgjort fra mikrosiden (P.1=45) sammenlignet med opgørelsen fra makrosiden (P.1=48), hvor FISIM ikke er fordelt. For økonomien som helhed er FISIM nu ikke længere neutral på værditilvæksten (B.1). Værditilvæksten udgør 30 beregnet som forskellen mellem den samlede økonomis tilgang på 54 og anvendelse i form af forbrug i produktionen på 24. Den samlede økonomis tilgang udgør ud over de finansielle selskabers produktion af FISIM nu også offentlig forvaltning og services produktion på 6 og non-profit institutioners (NPISH) produktion på 3. Årsagen er, at disse to sektorers produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden en produktionsværdi der modposteres på anvendelsessiden som offentligt konsum og konsum af non-profit institutioners tjenesteydelser (P.3). Med fordelingen af FISIM er der ikke længere behov for en korrektionspost på kontoen for allokering af primær indkomst, idet FISIM ikke længere indgår i sektorernes rentestrømme (D.41). I stedet er renter på såvel tilgangs- som anvendelsessiden justeret med den del, der vedrører rentemarginalen. Eksempelvis hidrører de ikke-finansielle selskabers forbrug af FISIM på 15 fra dels FISIM på sektorens indlån på 8 (renteindtægter, som er tillagt de 25 på tilgangssiden i tabel A) og dels FISIM på sektorens lån på 7 (renteudgifter, som er fratrukket de 66 på anvendelsessiden i tabel A). Bemærk i øvrigt, at de enkelte sektorers opsparing og saldoen over for udlandet (B.8n) er upåvirket af fordelingen af FISIM på forbrugere indvirkningen finder udelukkende sted højere oppe i kontosystemet. 8 I virkeligheden er nationalregnskabet baseret på princippet om firdobbelt bogholderi. Hver sektors transaktioner registreres dobbelt: En gang som en tilgang til sektoren og en gang som anvendelse i sektoren. Eftersom de fleste transaktioner involverer to sektorer, sker dobbeltregistreringen to gange altså foretages en firdobbelt registrering af de enkelte transaktioner.

8 Tabel A. Konsekvenser af at FISIM henføres til en fiktiv sektor Anvendelse Tilgang S.1 S.15 S.14 S.13 S.12 S.11 S.11 S.12 S.13 S.14 S.15 S.1 Varer og Hus- Offentlig Finan- Ikke- Ikke- Finan- Offentlig Hus- Varer og Konto tjenester Udlandet økonomi NPISH ninger og service selskaber selskaber sektor saldoposter sektor selskaber selskaber og service ninger NPISH økonomi landet (anvend.) I alt Konto Samlet hold- forvaltning sielle finansielle Fiktiv Transaktioner og Fiktiv finansielle sielle forvaltning hold- Samlet Ud- tjenester I alt (tilgang) I. Produktions- P.1 Produktion I. Produktionskonto P.2 Forbrug i produktionen konto B.1 Værditilvækst/saldo over for udlandet II.1.1 Indkomstdannelseskonto II.1.1 Indkomstdannelseskonto B.2 Overskud af produktionen II.1.2 Konto for allokering af primær indkomst II.1.2 Konto D.41 Renter For allokering af P.119 Korrektion for FISIM primær indkomst B.5 Primær indkomst II.2 Sekundær indkomstfordelingskonto II.2 Sekundær indkomstfordelingskonto B.6 Disponibel indkomst II.4 Indkomstanvendelseskonto II.4 Indkomst B.8n Opsparing, netto/saldo anvendelses- over for udlandet konto Tabel B. Konsekvenser af fordelingen af FISIM på institutionelle sektorer Anvendelse Tilgang Varer og tjenester (tilgang) Udlandet S.1 S.15 S.14 S.13 S.12 S.11 S.11 S.12 S.13 S.14 S.15 S.1 Samlet Hushold- Offentlig forvaltning Finansielle Ikkefinansielle økonomi NPISH ninger og service selskaber selskaber Ikkefinansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger NPISH Varer og tjenester (anvend.) I alt Konto Transaktioner og Samlet Konto I alt saldoposter økonomi Udlandet I. Produktions- 2 2 P.72 Import af tjenester 2 2 I. Produktionskonto / Konto 4 4 P.62 Eksport af tjenester 4 4 konto / Konto for udlandet P.1 Produktion for udlandet P.2 Forbrug i produktionen B.1 Værditilvækst/saldo over for udlandet II.1.1 Indkomstdannelseskonto B.2 Overskud af produktionen II.1.1 Indkomstdannelseskonto II.1.2 Konto D.41 Renter for allokering af B.5 Primær indkomst II.1.2 Konto primær indkomst for allokering af primær indkomst II.2 Sekundær indkomstfordelingskonto B.6 Disponibel indkomst II.2 Sekundær indkomstfordelingskonto II.4 Indkomstan P.3 Konsumudgifter II.4 Indkomstanvendelseskonto B.8n Opsparing, netto/saldo Vendelseskonto over for udlandet

9

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.6.2002 KOM(2002) 333 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA

NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI ESA21 BACKDATA Rasmus Kofoed Mandsberg lokal 686 Finansiel Statistik Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik Sagsnr.: 166392 Dokumentnr.: 165798 29. september 217

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0078/2003 2002/0109(COD) DA 12/03/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 19 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 9.12.2003 KOM(2003) 761 endelig 2003/0295 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om udarbejdelse og indberetning af data vedrørende den kvartårlige

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

National- regnskab og offentlige finanser

National- regnskab og offentlige finanser National- regnskab og offentlige finanser Dansk økonomi Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave-

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2004 2629 - transport, tele og energi Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 1. december 2004 Med

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 15 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel virksomhed er indført krav for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere