Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM

Transkript

1 Danmarks Statistik, Offentlige finanser 8. november 2004 Finansgruppen BSC/- Akt.nr Indirekte betalte banktjenester i nationalregnskabet - FISIM 1. Indledning Den finansielle selskabssektors skabes produktion, når finansielle selskaber yder finansielle tjenester. På det overordnede plan skelnes der mellem to former for finansielle tjenester: Tjenester, for hvilke der direkte opkræves gebyrer og provision, samt tjenester, hvor indtægt skabes indirekte via rentemarginalen. I nationalregnskabsmæssig sprogbrug skelnes der mellem direkte og indirekte betalte banktjenester. Sidstnævnte benævnes FISIM en forkortelse af Financial Intermediation Services Indirectly Measured. Til trods for at banker og pengeinstitutter i stigende grad anvender gebyrer og provisioner som provenuskabende middel, er rentemarginalen fortsat selskabernes største indtægtskilde. Den nuværende behandling af FISIM i nationalregnskabet betyder imidlertid, at de finansielle selskabers indtjening via rentemarginalen ikke bidrager til BNP. Årsagen er, at det med den nuværende beregning af FISIM ikke er muligt at skelne mellem, hvorvidt der er tale om endelig anvendelse (som bidrager til BNP) eller forbrug i produktionen (som ikke bidrager til BNP), hvorfor al FISIM behandles som forbrug i produktionen. Denne praksis medfører en generel undervurdering af det BNP. Samtidig bevirker den nuværende behandling af FISIM en unøjagtig sammenligning af de enkelte EU-medlemslandes BNP, idet der fra land til land kan være stor variation i sammensætningen af den finansielle selskabssektors indtægter i direkte betalte banktjenester (der indgår i BNP med den andel, der går til endelig anvendelse), og FISIM (der ikke indgår i BNP). I Rådets Forordning (EF) nr. 448/98 af 16. februar 1998 er der derfor lagt op til en ændret behandling af FISIM i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS95). Forordningen lægger op til en fordeling af FISIM på forbrugere, således at det er muligt at skelne mellem endelig anvendelse af FISIM og FISIM som forbrug i produktionen. Med Kommissionens Forordning (EF) nr. 1889/2002 af 23. oktober 2002 er denne behandling endelig vedtaget herved er alle EU-medlemslandene fra 2005 forpligtet til at indføre en fordeling af FISIM i nationalregnskabet. 2. FISIM i nationalregnskabet 1 Som det gælder for ethvert produceret gode, kan FISIM anskaffes til forbrug i produktionen eller til endelig anvendelse (forbrug/eksport). For at skelne mellem disse to former for anvendelse kræves en fordeling af den producerede FISIM på brugere. I det nuværende nationalregnskab findes ingen fordeling på brugere, i stedet indgår al FISIM som forbrug i produktionen set for økonomien under ét. Denne praksis er gennemført ved at indføje en fiktiv sektor samt et fiktivt erhverv i nationalregnskabet, som ikke har nogen produktion, men alene forbrug i produktionen i form af FISIM. Idet BNP opgøres som produktion fratrukket forbrug i produktionen, er konsekvensen af denne nulfordeling, at FISIM ikke indgår i opgørelsen af BNP. Eftersom størstedelen af de finansielle 1 En kort gennemgang af behandlingen af FISIM i nationalregnskabet uden fordeling og med fordeling findes i boks 1 samt i den dertilhørende skematiske oversigt over tilgang og anvendelse i de forskellige nationalregnskabskonti. Begge dele er at finde sidst i notatet.

2 selskabers produktion af FISIM skabes via (endeligt) forbrug af FISIM, indebærer den nuværende metode en undervurdering af bruttonationalproduktet. En korrekt opgørelse af BNP er væsentlig af flere grunde, bl.a. ved sammenligning af velstanden lande imellem. " en mere nøjagtig sammenligning af de enkelte EU-medlemsstaters bruttonationalprodukt (BNP)" er netop det anvendte rationale i Rådsforordningen. I sammenligningsøjemed er den nuværende nulfordeling problematisk på grund af den skævvridning af sammenligningsgrundlaget (BNP), der opstår, når sammensætningen af de finansielle selskabers anvendelse af direkte og indirekte gebyrer varierer fra medlemsland til medlemsland. Lande med en relativt udbredt anvendelse af direkte gebyrer vil således have et forholdsvis større BNP sammenlignet med lande med en relativt udbredt anvendelse af rentemarginalen som betaling for forbrugernes ind- og udlån. I tilfælde af skift i de finansielle selskabers gebyrpolitik indebærer nulfordelingen af FISIM tillige en skævvridning i vurderingen af et lands økonomiske vækst (målt som udviklingen i BNP) over tid. Således har der i de senere år vist sig en tendens i retning mod en mere udbredt anvendelse af direkte gebyrer, bl.a. fordi lave renteniveauer og en stigende gennemsigtighed af ind- og udlånsmarkedet har gjort det vanskeligere for de finansielle selskaber at opnå indtjening via rentemarginalen. Med nulfordelingen vil denne tendens indebære en unøjagtig opgørelse af den økonomiske vækst over tid med en skævvridning i retning af en forholdsvis større vækst i bruttonationalproduktet i de senere år sammenlignet med tidligere, hvor de finansielle selskaber i højere grad skabte indtjening ved brug af rentemarginalen. Blandt argumenterne for en fordeling af FISIM hører også den kendsgerning, at BNP, eller rettere bruttonationalindkomsten(bni), benyttes til en række administrative formål herunder BNIafgiften. Fordelingen af FISIM vil imidlertid ikke omgående indebære en forhøjelse af den danske BNI-afgift. Grunden er, at der i Rådsforordningen er indført en artikel (artikel 8, stk. 1) som præciserer, at en fordeling af FISIM først får virkning på Fællesskabets budget efter en enstemmig rådsafgørelse. Med andre ord har ændringer i nationalregnskabet som følge af en fordeling af FISIM ikke automatisk virkning på EU's budget eller de enkelte medlemslandes budgetbidrag. 3. Hvem producerer og forbruger FISIM FISIM produceres alene af finansielle selskaber, der yder finansiel formidling af udlån og indlån, for hvilke de selv fastsætter renten (og dermed rentemarginalen og den indtjening, der ønskes opnået herigennem). Størstedelen af produktionen af FISIM finder sted i pengeinstitutterne, der fortsat står for en dominerende andel af det danske ind- og udlån. Ud over den mere traditionelle formidling af indlån og udlån i banker og sparekasser, produceres FISIM i finansielle selskaber, der formidler forbrugerkredit 2 og finansiel leasing 3. Derudover producerer Danmarks Nationalbank FISIM. Eksempler på finansielle selskaber, der ikke producerer FISIM, er investeringsforeninger og realkreditinstitutter. Investeringsforeninger falder på kravet, om at selskaberne selv fastsætter renten, idet renten af indskud i investeringsforeningerne bestemmes af markedsvilkårene for de investerede værdipapirer og ikke eksplicit af investeringsforeningerne selv. For så vidt angår realkreditinstitutter, tælles disse ikke som producenter af FISIM, fordi låntagernes rentebetalinger ikke tilfalder realkreditinstitutterne men derimod indehaverne af realkreditobligationerne. Investeringsforeninger og realkreditinstitutters produktion finansieres således udelukkende ved brug af direkte gebyrer og provisioner. 2 Ved formidling af forbrugerkredit er der typisk tale om finansiering af køb af forbrugsgoder via købekort, kontokort eller kreditaftaler (afbetalingskontrakter). 3 I nationalregnskabet behandles finansiel leasing som lån ydet af leasinggiver til leasingtager, der gør leasingtager i stand til at købe et varigt gode (leasinggodet). Leasinggodets køberpris udgør lånets hovedstol, og leasingydelser betalt af leasingtager til leasinggiver opdeles i afdrag og renter, hvor rentebetalingerne i lighed med renter på banklån indeholder dels en "ren" økonomisk rente og dels en indirekte betaling for den finansielle formidling (FISIM).

3 Alle enheder i økonomien kan være forbrugere af FISIM. Langt hovedparten af den produktion, der skabes via rentemarginalen, vedrører rentebetalinger til og fra husholdninger. Derudover tegner de ikke-finansielle selskaber sig for en stor anvendelse af indirekte betalte formidlingstjenester. Kun husholdningerne har FISIM som endelig anvendelse, for alle øvrige forbrugere vil der være tale om forbrug i produktionen. Det er imidlertid ikke alle husholdningernes ind- og udlån, der anses at være endelig anvendelse. Udlån til selvstændige 4 antages at udgøre forbrug i produktionen, det samme gælder udlån til boligkøb. Idet kun den endelige anvendelse påvirker BNP, er fordelingen af husholdningernes forbrug af FISIM efter funktion meget vigtig. Imidlertid er BNP ikke kun påvirket af husholdningernes forbrug af FISIM. Ud over den endelige anvendelse i form af eksport af FISIM til udlandet, bidrager anvendelse af FISIM som forbrug i produktionen i offentlig forvaltning og service og non-profit institutioner rettet mod husholdninger(npish) 5 også til BNP. Denne påvirkning sker indirekte, idet produktionen i offentlig forvaltning og service og NPISH opgøres fra omkostningssiden 6. Rentebetalinger i forbindelse med ind- og udlån finder ikke blot sted med en producent af FISIM som bidrager og det øvrige samfund f.eks. husholdninger og virksomheder som aftager. Producenterne af FISIM låner også indbyrdes på det såkaldte interbankmarked. Således kan én producent af FISIM være nettolåner hos en anden producent af FISIM, som derved har nettoudlån til netop denne producent. Der beregnes imidlertid ikke FISIM af interbankmellemværender. FISIMproducenterne behandles ud fra en nettobetragtning, og produktion af FISIM fordeles ikke på andre FISIM-producenter som forbrugere. Sat i relation til BNP, vil en sådan fordeling desuden være betydningsløs, idet FISIM produceret af én FISIM-producent blot bliver anvendt som forbrug i produktionen af en anden. Ovenstående forhold gælder imidlertid kun interne mellemværender. Et resident finansielt selskabs interbankmellemværender med et ikke-resident finansielt selskab vil have effekt på BNP, idet der vil være tale om endelig anvendelse i form af eksport af FISIM. Når det angår eksport og import af indog udlån, er produktionen med andre ord at betragte som FISIM uanset forbruger. 4. Sektorfordeling og erhvervsfordeling Rådsforordningen indeholder en række metoder til fordeling af FISIM som medlemslandene i en periode har foretaget forsøgsvise indberetninger efter. I første omgang var der lagt op til en fordeling af FISIM på sektorer dog med yderligere specifikation af husholdningssektoren på husholdninger i deres egenskab af forbrugere, selvstændigt erhvervsdrivende samt boligejere. Kommissionens forordning indeholder derudover et krav om en fordeling af FISIM på erhverv. En erhvervsfordeling af FISIM er nødvendig for at helt at undgå er særbehandling af FISIM i nationalregnskabet, idet det herved er muligt at integrere tilgang og anvendelse af FISIM i nationalregnskabets input-output tabeller. Da det for mange EU-lande i forvejen er vanskeligt at tilvejebringe tilstrækkelige data til en sektorfordeling af FISIM, har de fleste medlemslandes opbakning til en erhvervsfordeling været mådeholden. Kommissionsforordningen lægger dog op til en relativt simpel metode til erhvervsfordelingen baseret på enten erhvervsfordelte stockstørrelser af ind- og udlån eller erhvervsfordelte produktionsstørrelser, og alle 15 medlemslande har med tilslutning til kommissionsforordningen nu accepteret erhvervsfordelingen af FISIM som del af de lovpligtige dataleverancer til Eurostat. I Danmark erhvervsfordeles FISIM ved brug af en kombination af de to foreslåede metoder. 4 Selvstændigt erhvervsdrivende indgår i nationalregnskabet i husholdningssektoren. 5 Eksempler på non-profit institutioner rettet mod husholdninger er politiske partier og fagforeninger. 6 For så vidt angår offentlige ikke-markedsproducenter og non-profit institutioner rettet mod husholdninger bliver forbruget i produktionen dog til (endeligt) forbrug af ikke-markedsmæssige tjenester (som i nationalregnskabet registreres som forbrugsudgifter på indkomstanvendelseskontoen).

4 5. FISIM beregnet ved referencerente En mere nøjagtig sammenligning af EU-medlemmernes BNP-niveau er som nævnt et af formålene med en fordeling af FISIM på brugere. For at dette mål kan blive opfyldt er en harmoniseret beregningsmetode påkrævet. I Rådsforordningen er der lagt op til en fordeling af FISIM baseret på en referencerentemetode. Konkret skal den enkelte enheds (sektor eller erhverv) forbrug af FISIM beregnes som forskellen mellem de modtagne renter på indlån og betalte renter på lån og en referencerente. Rationalet er, at referencerenten kan betragtes som en "ren" økonomisk rente, der bl.a. afspejler forbrugernes tidspræferencer og kapitalens marginalproduktivitet, mens rentespændet i forhold til referencerenten kan betragtes som indirekte betaling for en finansiel tjenesteydelse. Forbruget af FISIM beregnes som summen af FISIM på indlån og FISIM på udlån: FISIM= FISIM på indlån: (indlån * referencerente) betalte renter på indlån + FISIM på udlån: modtagne renter på udlån (udlån * referencerente) Umiddelbart kunne det formodes, at FISIM på indlån sammenlagt med FISIM på udlån er lig forskellen på renter på udlån minus renter på indlån. Dette er imidlertid kun tilfældet, hvis udlån svarer præcis til indlån. I alle andre tilfælde vil den samlede produktion af FISIM være afhængig af referencerenten. Hos de danske producenter af FISIM findes et indlånsoverskud. Indlånsoverskuddet indebærer, at produktionen af FISIM bliver større, des højere referencerenten er. Eftersom det især er husholdningerne i deres egenskab af forbrugere, der har indlånsoverskud, vil BNP-effekten af fordelingen af FISIM ligeledes være større, des højere en referencerente der beregnes. Referencerenten er således helt central for beregningen af FISIM og de deraf følgende BNP-effekter. Rent metodologisk bør referencerenten alene måle de finansielle selskabers omkostninger ved indog udlånstransaktioner. Referencerenten bør således ikke indeholde nogen form for risikopræmie eller direkte betaling for formidlingstjenesten. Det metodemæssige valg er derfor faldet på en referencerente, der opfylder dette kriterium, nemlig den referencerente som i Rådsforordningen betegnes som metode 1. Denne referencerente er baseret på interbankrenter, der beregnes som forholdet mellem modtagne renter af lån og beholdninger af lån mellem de FISIM-producerende finansielle selskaber. Den eksterne referencerente beregnes på tilsvarende vis på basis af interbankmellemværender mellem residente og ikke-residente finansielle formidlere. 6. Beregninger for Danmark og andre EU-lande Ikke alle EU- lande har datamateriale klar til at implementere erhvervsfordelt FISIM i nationalregnskabet. Langt hovedparten af EU-medlemmerne forventer imidlertid at kunne indarbejde fordelt FISIM med virkning fra 2005, som Kommissionsforordningen foreskriver. I foråret 2004 udsendte Eurostat et spørgeskema til EU-medlemslandene for at vurdere, hvor langt landene er kommet med deres beregninger. Spørgeskemaet blev besvaret af 23 lande, hvoraf 10 meddelte, at data er beregnet (herunder Danmark), 11 lande meddelte at data delvis er klar og 2 lande meddelte, at de ikke forventer at implementere fordelt FISIM i tide. I Danmark vil fordelt FISIM blive indarbejdet i det danske Nationalregnskab til offentliggørelse i juni Den ændrede behandling af FISIM vil være en del af en metode- og datarevision af det danske nationalregnskab. Resultatet af de danske beregninger af FISIM fordelt på sektorer fremgår for udvalgte år af tabel 1:

5 Tabel 1: FISIM-beregninger, mio. dkr FISIM-produktion FISIM produceret i DK fordelt på residente enheder : ikke-finansielle selskaber finansielle selskaber ekskl. forsikring og pension forsikringsselskaber og pensionskasser offentlig forvaltning og service husholdninger i deres funktion - af forbrugere af boligejere af selvstændigt erhvervsdrivende non-profit institutioner rettet mod husholdninger Eksport af FISIM Import af FISIM forbrugt af: ikke-finansielle selskaber finansielle selskaber ekskl. forsikring og pension forsikringsselskaber og pensionskasser offentlig forvaltning og service husholdninger i deres funktion - af forbrugere af boligejere af selvstændigt erhvervsdrivende non-profit institutioner rettet mod husholdninger BNP i løbende priser i mia. dkr BNP-effekt af fordeling af FISIM ,43 % 1,21 % 1,05 % 1,08 % 0,92 % 1 Udgør residente enheders forbrug af FISIM (2) tillagt ikke-residente enheders forbrug af FISIM (11). 2 Beregnes som: ( ( ))/(21). Som det fremgår, er det husholdningerne i deres funktion af forbrugere (7), der bidrager mest til de finansielle selskabers produktion af FISIM. I perioden 1995 til 2003 forbruger husholdningerne i gennemsnit 42 % af de residente finansielle selskabers samlede produktion af FISIM. Dernæst forbruges ca. 21 % af den producerede FISIM af de ikke-finansielle selskaber og ca. 10 % af husholdningerne i deres funktion af selvstændigt erhvervsdrivende. At husholdningerne i deres funktion af producenter af ejerboligtjenester ikke trækker en større andel af FISIM end de her angivne, skyldes først og fremmest, at realkreditinstitutterne ikke behandles som producenter af FISIM. En implementering af fordelt FISIM i det danske nationalregnskab giver i perioden 1995 til 2003 en BNP-effekt på mellem 0,92 % og 1,43 %. Fordelingen af FISIM har en faldende effekt på BNP, hvilket falder godt i tråd med en modsatrettet tendens i de finansielle selskabers produktion af direkte betalte banktjenester. I perioden fra 1995 til 2003 er bankers, sparekassers og andelskassers produktion af direkte betalte banktjenester i løbende priser mere end fordoblet. Der er således i Danmark en tendens til, at de finansielle selskaber i højere grad henter deres indtjening direkte ved brug af gebyrer og provisioner frem for indirekte via rentemarginalen. Denne udvikling kan til dels skyldes, at et generelt lavere renteniveau har gjort det svært for selskaberne at fastholde rentemarginalen. En lignende tendens ses også i andre EU-lande. Ens for hele perioden er, at fordelingen af FISIM til endeligt forbrug i husholdningerne har en dominerende effekt på BNP. I perioden 1995 til 2003 er den gennemsnitlige BNP-effekt af FISIM fordelt til endeligt forbrug i husholdningerne på 1,15 %. Denne tendens kan ligeledes findes i andre EU-lande. I tabel 2 er en række EU-medlemmers BNP-effekter sammenholdt der er tale om et gennemsnit for perioden BNP-effekten er i tabellen opdelt i 3: Én effekt af FISIM fordelt til endeligt forbrug i husholdningerne. Én effekt af FISIM fordelt til forbrug i produktionen i offentlig forvaltning og service og NPISH, der indirekte påvirker BNP via opgørelsen af sektorernes produktion fra omkostningssiden.

6 Én effekt af eksport af FISIM fratrukket import af FISIM til forbrug i produktionen. Import af FISIM har en negativ effekt på BNP, idet import til forbrug i produktionen under nulfordelingen af FISIM udelukkende indgår i de residente sektorers rentestrømme og ikke i sektorernes forbrug i produktion. Tabel 2: FISIM-beregninger BNP-effekt 1 af FISIMfordelingerne pct. heraf: Endeligt forbrug af husholdningerne heraf: Endeligt forbrug af off. forvaltn. & service og NPISH heraf: Forbrug i form af eksport minus import forbrug i produktion Danmark 1,3 1,2 0,1 0,0 Belgien 1,6 1,1 0,2 0,3 Tyskland 2 1,4 1,5 0,2-0,3 Grækenland 3 1,6 1,1 0,5 Spanien 1,3 1,2 0,1 0,0 Frankrig 1,1 0,8 0,2 0,1 Irland 3 0,9 0,6 0,3 Italien 1,1 1,0 0,1 0,0 Luxembourg 2 8,2 0,8 0,2 7,2 Holland 1,4 1,1 0,1 0,2 Østrig 1,2 0,4 0,4 0,4 Portugal 2,0 1,7 0,4-0,1 Finland 2 1,2 0,9 0,1 0,2 Sverige 2 1,1 1,0 0,1 0,0 England 1,7 1,6 0,1 0,0 Kilde: Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 2002, Final Report on the Allocation of FISIM within ESA. 1 BNP-effekten er beregnet som et gennemsnit af BNP-effekten af de forskellige metoder til beregning af referencerenten for årene BNP-effekten kan således variere i forhold til det endelige resultat af fordelt FISIM i de enkelte lande. For Danmark er der tale om beregninger efter den endeligt bestemte metode (metode 1). 2 Beregninger for import af FISIM er ikke implementeret i landets resultater. 3 Beregninger for import og eksport af FISIM er ikke implementeret i landets resultater. En række lande har under processen til implementering af fordelt FISIM i nationalregnskabet været mere eller mindre skeptiske med hensyn til resultatet. De fleste landes forbehold angår datagrundlaget for beregningerne, der i mange lande har været/er utilstrækkeligt. Især opsplitningen af husholdningernes forbrug af FISIM volder problemer, ligeledes er beregningerne af eksport og (først og fremmest) import af FISIM ofte vanskelig. Problemet er i de fleste tilfælde, at rentestrømme er svært tilgængelige, dette er dog i en vis udstrækning blevet afhjulpet med data fra ECB indberettet af EUlandenes centralbanker (på basis af indberetninger fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter). Resultaterne af de foreløbige beregninger, der er blevet indberettet til Eurostat for perioden 1995 til 2002, er imidlertid relativt stabile, og sammenlignet med andre opgørelser er volatiliteten 7 ikke påfaldende. Trods det generelt utilfredsstillende datagrundlag, er de fleste EU-medlemslande da også af den holdning, at en fordeling af FISIM rent metodologisk vil bidrage til en forbedring af nationalregnskabsopgørelserne. Samtidig er de fleste medlemmer af den overbevisning, at de beregnede fordelinger, på trods af ufuldkommenheden af det fornødne datagrundlag, afspejler de økonomiske realiteter bedre end den nuværende antagelse om, at al FISIM anvendes som forbrug i produktion. 7 Beregnet som: (BNP-effekten i t+1 fratrukket BNP-effekten i t)/bnp-effekten i t.

7 Boks 1: FISIM i nationalregnskabet Behandlingen af FISIM i det danske nationalregnskab er illustreret i tabel A, hvor konsekvenserne af en nulfordeling af FISIM vises. Derudover illustreres i tabel B konsekvenserne af en fordeling på sektorer. De to tabeller er opdelt i en tilgangs- og en anvendelsesside. På tilgangssiden registreres sektorernes indtægter. Tilsvarende vises udgifter på anvendelsessiden. Effekten af den forskellige behandling af FISIM i nationalregnskabet kan således for hver enkelt transaktionstype følges som ændringer i såvel udgifter som indtægter. Derudover giver tabellerne et indblik i, hvilke nationalregnskabskonti en ændring af behandlingen af FISIM vil influere på. Ved den nuværende nulfordeling af FISIM beregnes værdien af FISIM-produktionen fra makrosiden som forskellen mellem de finansielle selskabers formueindkomst i form af renter, udbytter og afkast af ejendomsinvesteringer mv. (tilgang) og deres renteudgifter (anvendelse). Ved opgørelsen af formueindkomsten fratrækkes den del af afkastet af sektorens aktiver, der kan henføres til egenkapitalen. Afkastet af egenkapitalen vedrører selvsagt ikke finansiel formidling. I eksemplet udgør produktionen således 48 (125-77), som registreres på den finansielle selskabssektors tilgangsside under transaktionstype P.1 (produktion). Idet princippet om dobbelt bogholderi 8 er gældende i nationalregnskabet, skal de finansielle selskabers produktion af FISIM modposteres på anvendelsessiden som forbrug af FISIM. Løsningen er at indføje en fiktiv sektor i nationalregnskabet, hvortil al forbrug af FISIM henføres under antagelsen om, at denne fiktive sektor udelukkende anvender FISIM som forbrug i produktionen. I tabel A kan den fiktive sektors forbrug af FISIM på 48 læses på anvendelsessiden i anden linie ud for transaktionstype P.2 (forbrug i produktionen). For økonomien som helhed er konsekvensen af nulfordelingen, at værditilvæksten (B.1), der beregnes som produktion (48 på tilgangssiden under samlet økonomi) fratrukket forbrug i produktionen (48 på anvendelsessiden under samlet økonomi), er neutral. Eftersom FISIM på denne måde registreres som de finansielle selskabers produktion (P.1) og ikke samtidig bør indgå som renteindtægt (D.41), skal sektorens tilgang af renter korrigeres for denne flytning. Dette gøres ved at indføje en korrektionspost for FISIM på kontoen for allokering af primær indkomst. Her korrigeres de finansielle selskabers tilgang af renter for de 48, FISIM beregnes som. Ligeledes korrigeres den fiktive sektors renter. Ved en sektorfordeling af FISIM er der ikke længere behov for en fiktiv sektor, og det er muligt at skelne mellem forbrug i produktionen og konsum. For nemheds skyld er det i tabel B antaget, at husholdningernes forbrug af FISIM udelukkende er konsum. Derudover ses der i illustrationen bort fra forbrug af FISIM i enheder i den finansielle selskabssektor, som ikke selv er FISIM-producenter. Fordelingen af FISIM giver mulighed for at beregne FISIM fra anvendelsessiden i stedet for en beregning fra produktionssiden. Beregningen sker med udgangspunkt i de enkelte sektorers anvendelse af FISIM og opgøres derved fra mikrosiden. På anvendelsessiden kan der således registreres en eksport af FISIM (forbrug i udlandet) på 4 (P.62). Derudover anvendes 24 af indenlandske sektorer til forbrug i produktionen (3+6+15) og 19 konsumeres af husholdningerne (P.3). Dette giver et samlet forbrug af FISIM på 47, hvilket skyldes, at der ud over de indenlandske finansielle selskabers produktion af FISIM registreres tilgang af FISIM produceret af udenlandske finansielle selskaber (import) på 2 (P.72), således at det samlede udbud af FISIM ligeledes udgør 47 (45+2). Eksemplet giver således en lidt lavere produktion af FISIM opgjort fra mikrosiden (P.1=45) sammenlignet med opgørelsen fra makrosiden (P.1=48), hvor FISIM ikke er fordelt. For økonomien som helhed er FISIM nu ikke længere neutral på værditilvæksten (B.1). Værditilvæksten udgør 30 beregnet som forskellen mellem den samlede økonomis tilgang på 54 og anvendelse i form af forbrug i produktionen på 24. Den samlede økonomis tilgang udgør ud over de finansielle selskabers produktion af FISIM nu også offentlig forvaltning og services produktion på 6 og non-profit institutioners (NPISH) produktion på 3. Årsagen er, at disse to sektorers produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden en produktionsværdi der modposteres på anvendelsessiden som offentligt konsum og konsum af non-profit institutioners tjenesteydelser (P.3). Med fordelingen af FISIM er der ikke længere behov for en korrektionspost på kontoen for allokering af primær indkomst, idet FISIM ikke længere indgår i sektorernes rentestrømme (D.41). I stedet er renter på såvel tilgangs- som anvendelsessiden justeret med den del, der vedrører rentemarginalen. Eksempelvis hidrører de ikke-finansielle selskabers forbrug af FISIM på 15 fra dels FISIM på sektorens indlån på 8 (renteindtægter, som er tillagt de 25 på tilgangssiden i tabel A) og dels FISIM på sektorens lån på 7 (renteudgifter, som er fratrukket de 66 på anvendelsessiden i tabel A). Bemærk i øvrigt, at de enkelte sektorers opsparing og saldoen over for udlandet (B.8n) er upåvirket af fordelingen af FISIM på forbrugere indvirkningen finder udelukkende sted højere oppe i kontosystemet. 8 I virkeligheden er nationalregnskabet baseret på princippet om firdobbelt bogholderi. Hver sektors transaktioner registreres dobbelt: En gang som en tilgang til sektoren og en gang som anvendelse i sektoren. Eftersom de fleste transaktioner involverer to sektorer, sker dobbeltregistreringen to gange altså foretages en firdobbelt registrering af de enkelte transaktioner.

8 Tabel A. Konsekvenser af at FISIM henføres til en fiktiv sektor Anvendelse Tilgang S.1 S.15 S.14 S.13 S.12 S.11 S.11 S.12 S.13 S.14 S.15 S.1 Varer og Hus- Offentlig Finan- Ikke- Ikke- Finan- Offentlig Hus- Varer og Konto tjenester Udlandet økonomi NPISH ninger og service selskaber selskaber sektor saldoposter sektor selskaber selskaber og service ninger NPISH økonomi landet (anvend.) I alt Konto Samlet hold- forvaltning sielle finansielle Fiktiv Transaktioner og Fiktiv finansielle sielle forvaltning hold- Samlet Ud- tjenester I alt (tilgang) I. Produktions- P.1 Produktion I. Produktionskonto P.2 Forbrug i produktionen konto B.1 Værditilvækst/saldo over for udlandet II.1.1 Indkomstdannelseskonto II.1.1 Indkomstdannelseskonto B.2 Overskud af produktionen II.1.2 Konto for allokering af primær indkomst II.1.2 Konto D.41 Renter For allokering af P.119 Korrektion for FISIM primær indkomst B.5 Primær indkomst II.2 Sekundær indkomstfordelingskonto II.2 Sekundær indkomstfordelingskonto B.6 Disponibel indkomst II.4 Indkomstanvendelseskonto II.4 Indkomst B.8n Opsparing, netto/saldo anvendelses- over for udlandet konto Tabel B. Konsekvenser af fordelingen af FISIM på institutionelle sektorer Anvendelse Tilgang Varer og tjenester (tilgang) Udlandet S.1 S.15 S.14 S.13 S.12 S.11 S.11 S.12 S.13 S.14 S.15 S.1 Samlet Hushold- Offentlig forvaltning Finansielle Ikkefinansielle økonomi NPISH ninger og service selskaber selskaber Ikkefinansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Husholdninger NPISH Varer og tjenester (anvend.) I alt Konto Transaktioner og Samlet Konto I alt saldoposter økonomi Udlandet I. Produktions- 2 2 P.72 Import af tjenester 2 2 I. Produktionskonto / Konto 4 4 P.62 Eksport af tjenester 4 4 konto / Konto for udlandet P.1 Produktion for udlandet P.2 Forbrug i produktionen B.1 Værditilvækst/saldo over for udlandet II.1.1 Indkomstdannelseskonto B.2 Overskud af produktionen II.1.1 Indkomstdannelseskonto II.1.2 Konto D.41 Renter for allokering af B.5 Primær indkomst II.1.2 Konto primær indkomst for allokering af primær indkomst II.2 Sekundær indkomstfordelingskonto B.6 Disponibel indkomst II.2 Sekundær indkomstfordelingskonto II.4 Indkomstan P.3 Konsumudgifter II.4 Indkomstanvendelseskonto B.8n Opsparing, netto/saldo Vendelseskonto over for udlandet

9