Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk kvalitetsmodel på det sociale område"

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale, sociale tilbud efter 67, 107 og 108 i serviceloven er omfattet af kvalitetsmodellen. I et samarbejde mellem regionerne er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Standarderne indebærer, at der udarbejdes en række retningsgivende dokumenter med retningslinjer for, hvordan arbejdet med standarderne finder sted i praksis på sociale tilbud. I Region Nordjylland udarbejdes dokumenterne på to niveauer: Et fælles niveau med regionale retningslinjer, der er gældende for alle tilbud i Specialsektoren. Et lokalt niveau med lokale retningslinjer, der er specifikt tilpasset målgruppen og indsatsen på det enkelte tilbud. Dette dokument udgør Specialsektorens regionale retningslinjer for arbejdet med kvalitetsmodellens standard for individuelle planer på tilbud efter 107 og 108 i serviceloven. Børneområdets tilbud arbejder med andre retningslinjer. På baggrund af dokumentet skal det enkelte tilbud formulere en lokal retningslinje.

2 Indholdsfortegnelse Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DOKUMENTOVERBLIK... 2 INDLEDNING... 3 FREMGANGSMÅDEN... 3 ANSVARLIG... 8 REFERENCER... 8 DEFINITION AF BEGREBER... 9 YDERLIGERE OPLYSNINGER Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal retningslinje INDHOLD GÆLDENDE FOR OPHAV REVISION Standardbetegnelse: Individuelle planer er et aktivt redskab i en målrettet og sammenhængende indsats for beboeren Anvendelsesområde: Botilbud til voksne på Center for Døvblindhed og Høretab efter 107 og 108 i serviceloven Udarbejdet af: Dokumentet er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejderrepræsentanter, afdelingsledere, pædagogisk konsulent og socialrådgiver på CDH. Sidst revideret: Marts 2015 Dokumentindhold: Retningslinjer for: Hvordan der udarbejdes mål med udgangspunkt i den kommunale handleplan ( 141) Hvordan målene udarbejdes sammen med beboerne ud fra deres forudsætninger Hvordan faglige indsatser og resultater løbende dokumenteres Hvordan der evalueres og gøres status på beboernes udvikling Hvordan statusmateriale til myndighed samt andre relevante parter udarbejdes med henblik på videregivelse af viden omkring indsatser og mål Redegørelse for skabelon for de individuelle planers opbygning: Skabelonen muliggør beskrivelse af: Konkrete mål for indsatsen Hvilke indsatser der skal ydes for at nå målene Hvordan og i hvilken udstrækning beboerne medvirker i formulering af mål Dato for revidering af mål Målgruppe: Alle medarbejdere på CDH der arbejder med udgangspunkt i de individuelle planer Godkendt af: Dokumentet er godkendt af forstander og ledergruppe på CDH Næste revisionsdato: December 2016 Særlige ressourcepersoner: Pædagogisk konsulent Inger Simonsen og socialrådgiver Britt Germer kan kontaktes vedrørende dokumentets indhold Gældende fra: Maj 2015 Revisionsansvarlig: Forstander og Ledergruppe

3 Side 3 Indledning Den individuelle plan er på flere måder et vigtigt redskab i indsatsen. Planen bidrager til at dokumentere indsatsen. Jo bedre det faglige arbejde er dokumenteret, desto lettere er det at overlevere information imellem medarbejdere og arbejde i den samme retning. På denne vis bidrager planarbejdet til at skabe sammenhæng i indsatsen til gavn for den enkelte beboer. Planen medvirker også til at øge den faglige opmærksomhed omkring, hvad der har effekt for beboeren, og den bidrager til at synliggøre, at den ydelse, som kommunerne bestiller i Region Nordjylland, bliver givet. Planerne er således et vigtigt fundament for samarbejdet med kommunerne og anvendes som grundlag, når tilbuddene udarbejder statusrapporter. Formålet med standarden for individuelle planer Kvalitetsmodellens standard for individuelle planer har til formål at sikre, at der ydes en målrettet og sammenhængende indsats for beboeren, i samarbejde med beboeren og med udgangspunkt i den kommunalt udarbejdede 141-handleplan. Standarden lægger vægt på, at planerne fungerer som et aktivt redskab i praksis. En sammenhængende indsats kan opnås ved, at kommune, tilbud, beboer og andre relevante parter arbejder i den samme retning omkring beboerens udvikling. Dette kræver et godt og velfunderet arbejdsflow i praksis. Standarden lægger også vægt på, at tilbuddene kan dokumentere positive resultater i forhold til de mål, der opstilles i samarbejde med beboeren. Standarden sætter hermed målarbejdet i centrum. Målene skal være formuleret således, at det er muligt at konkludere, om de er nået eller ej. Desuden er det vigtigt, at der arbejdes systematisk, og at målene revideres, såfremt det viser sig, at de forventede resultater ikke nås. I overensstemmelse med standardens krav redegør retningslinjerne for: - Hvordan der udarbejdes mål med udgangspunkt i den kommunale handleplan - Hvordan målene udarbejdes sammen med den enkelte beboer ud fra deres forudsætninger - Hvordan faglige indsatser og resultater løbende dokumenteres - Hvordan der evalueres og gøres status på beboerens udvikling samt - Hvordan statusmateriale til myndighed og andre relevante parter udarbejdes med henblik på videregivelse af viden omkring indsatser og mål. Fremgangsmåden Standarden lægger vægt på, at der foreligger en skabelon for den individuelle plan, der muliggør beskrivelse af: Konkrete mål for indsatsen Hvilke indsatser der skal ydes for at nå målene Hvordan og i hvilken udstrækning en beboer medvirker i formulering af mål Dato for revidering af mål PÅ CDH er der en fælles model med skabelon for individuelle planer på voksenområdet, der lever op til ovenstående krav i standarden. Modellen er sat op i tilbuddenes Bosted System, og der er udviklet hjælpetekster, der guider tilbuddenes arbejde med centrale temaer og konkrete overskrifter i skabelonen. Den fælles model for individuelle planer er udførligt beskrevet i Dokumentationshåndbog for tilbud på voksenområdet i Specialsektoren (se referencer).

4 Side 4 Nedenstående beskriver arbejdsgangen omkring individuelle planer på CDH. Afdelingslederne er ansvarlig for: At der udarbejdes individuelle planer for alle beboere på CDH At når der kommer en ny beboer til CDH påbegyndes beboerens individuelle plan inden for den første måned. At der løbende arbejdes i den individuelle plan At der arbejdes videre med beboerens individuelle plan på internt statusmøde, hvor tværfagligt team / soc.pæd.team, afdelingsledere fra botilbud, aktivitets- og samværstilbud, undervisningsafdeling og socialrådgiver deltager. Andre faggrupper kan deltage til mødet ad hoc. Afdelingsledere og socialrådgiver er ansvarlige for at planlægge mødet. Teamet i botilbuddet er ansvarlig for: At den individuelle plan udarbejdes. Teamet noterer i den individuelle plan, hvem der har deltaget i udarbejdelsen af planen. At arbejdet med den individuelle plan sikrer inddragelse af beboernes ønsker, mål og behov i de individuelle planer samt at formulering og omsætning af mål og delmål foregår i et samarbejde mellem relevante parter. For indskrevne beboere begynder udarbejdelsen af den individuelle plan, når der indkaldes til tværfagligt møde. Der arbejdes kontinuerligt i den individuelle plan gennem hele året. I udkastet til den individuelle plan inddrages beboerens ønsker, mål og behov. At teamet / tværfaglige team foretager en faglig vurdering af beboerens forudsætning for at deltage i mødet. Det vil således ikke være alle beboere, der kan eller har fordel af direkte deltagelse i møderne om den individuelle plan Teamet /tværfagligt team er ansvarlig for at finde en tilgang, som gør det muligt for beboeren at bidrage til den individuelle plan, og få informationer om indholdet af den individuelle plan. Der kan anvendes forskellige faglige metoder og redskaber med det sigte at inddrage beboerens ønsker, mål og behov i den individuelle plan. For eksempel anvendes følgende metoder: - Videoanalyse som metode - Totalkommunikation - PFP Personlig Fremtids Planlægning (grafisk materiale, der fortæller om beboeren) - Her er mit liv (Livshistorie i fortælling og billeder) - Daglige observationer i alle tilbud (noteres i Bosted) At hvis en beboer ikke ønsker at medvirke til at udarbejde den individuelle plan skal den alligevel udarbejdes og anvendes som en plan for arbejdet med beboeren. Retningslinjer for hvordan der udarbejdes mål med udgangspunkt i den kommunale handleplan Afdelingslederen er ansvarlig for: At mål for indsatsen formuleres med afsæt i den kommunale handleplan, så det sikres, at tilbuddets indsats har en god sammenhæng til handleplanen. At efterspørge handleplanen hos den kommunale myndighed, såfremt denne ikke allerede er modtaget. At såfremt der ikke udarbejdet en handleplan, foretages der på anden vis en forventningsafstemning med den kommunale myndighed om indsatsens formål. Forventningsafstemningen kan eksempelvis foregå ved samarbejdets start, eller når der første gang gøres status på beboerens forløb med den kommunale myndighed. At formålet fra den kommunale handleplan/fra forventningsafstemningen med den kommunale myndighed overføres til planskabelonens felt Formålet med indsatsen i Bosted. Desuden beskrives tilbuddets og beboerens tilføjelser til formålet i samme felt i planen. Dette sker i samarbejde med socialrådgiver.

5 Side 5 I forlængelse af løbende statusmøder mellem kommune, beboer og tilbud reviderer kommunen typisk handleplanen. Afdelingslederen skal sikre, at den reviderede handleplan efterspørges, således den kan være udgangspunktet for den videre indsats. Retningslinjer for hvordan målene udarbejdes sammen med beboerne ud fra deres forudsætninger Afdelingslederne er ansvarlige for: At der altid udarbejdes mål indenfor konteksterne kommunikation og indflydelse på eget liv. Teamet er ansvarlige for: Den individuelle plan udarbejdes i samarbejde med beboeren med udgangspunkt i beboerens forudsætninger. At mål for indsatsen udarbejdes i samarbejde med den enkelte beboer ud fra de forudsætninger, beboeren har. At beboerens ønsker, mål og behov altid noteres i den individuelle plan. Ud fra beboerens forudsætninger bidrager beboeren med ønsker, mål og forslag til omsætning af disse. Har en beboer ikke ønsker til mål dokumenteres dette. Den individuelle plan udarbejdes alligevel og danner grundlag for tilbuddets indsats, og der arbejdes løbende hen imod, at det bliver muligt at inddrage beboeren. En beboer, der ikke har forudsætningerne for at indgå i samarbejdet om planen, repræsenteres ved en pårørende eller en værge indenfor værgemålets rammer. Dette gøres gennem det almindelige samarbejde, for eksempel ved telefonkontakt, mail eller møder. Mål og delmål skal være SMORTe CDH arbejder med principperne for SMORTe mål. Det betyder, at målene er: - Specifikke (et mål skal være specifikt og konkret) - Målbare (det skal være muligt at måle/konstatere, hvornår målet er nået) - Opnåelige (det skal være realistisk at opnå målet, og der skal være tale om noget, man ønsker at opnå, ikke noget man vil undgå) - Relevante (målet skal være relevant for beboeren og det overordnede formål i den kommunale handleplan) - Tidsbestemte (det skal altid være muligt at sætte en tydelig tidsramme med en slutdato) Forskellen på mål og delmål i forhold til SMORT handler om grad og omfang. Både mål og delmål kan gøres SMORTe, men fordi delmål handler om de helt små skridt, og derfor er meget handlingsorienterede, er de blot mere målbare og mere konkrete end mål. Retningslinjer for hvordan faglige indsatser og resultater løbende dokumenteres Jævnfør Dokumentationshåndbog for tilbud på voksenområdet i Specialsektoren skal tilbuddets løbende faglige indsats dokumenteres to steder nemlig i delmålsdagbogen og i beboerdagbogen i Bosted. Dokumentationen i begge dagbøger anvendes som grundlag ved evaluering af indsatsen, men derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige formål med dokumentationen i de to dagbøger: Dokumentationen i delmålsdagbogen Arbejdet med delmål dokumenteres i delmålsdagbogen i Bosted. Dokumentationen skal give viden om: - Dagens arbejde med delmålet - Hvad effekten har været

6 Side 6 - Hvad beboerens oplevelse var Dokumentationen skal desuden i størst muligt omfang foregå i samarbejde med beboeren. Det konkrete delmål vil være afgørende for, hvor hyppigt dokumentationen skal finde sted. Mens arbejdet med nogle delmål skal dokumenteres dagligt eksempelvis kommunikationsmål, giver det mening, at der dokumenteres på andre delmål ugentligt. Dokumentationen i beboerdagbogen Den løbende dokumentation i beboerdagbogen skal understøtte og kvalificere den løbende udredning af den enkeltes ressourcer og udfordringer og behov for støtte. Løbende observationer dokumenteres i beboerdagbogen under følgende 8 temaer (kaldet kontekster i Bosted): - Sundhed og trivsel - Kommunikation - Indflydelse på eget liv - Mobilitet - Egenomsorg - Socialt liv - Praktiske opgaver - Samfundsliv Samt følgende to kontekster gældende for Aktivitets- og samværstilbuddet og Undervisningstilbuddet: - Aktivitets- og samværstilbud - Undervisningstilbud Resultater Resultater af tilbuddets indsats for den enkelte beboer dokumenteres i forlængelse af evaluering af mål og delmål og særligt i forbindelse med, at der udarbejdes statusmateriale til den kommunale myndighed. Retningslinjer for hvordan der evalueres og gøres status på beboernes udvikling At evaluere handler om at standse op og vurdere på, om resultater står i et fornuftigt forhold til hensigt og investerede ressourcer. En evaluering skal foregå systematisk og føre til praktiske handlinger. Ved evaluering af beboerens mål vurderes der på, hvordan indsatserne virker, om det går i den rigtige retning, eller om der brug for at justere på mål eller indsatser. På denne måde danner evaluering grundlag for læring. Evalueringen gør os klogere på, hvad der virker for beboeren. Det er i den sammenhæng yderst vigtigt, at den løbende dokumentation i Bosted lægges til grund for evalueringen, så den foretages på et kvalificeret grundlag. Teamet er ansvarlige for: At evaluering foretages af teamet / tværfaglige team. At beboeren inddrages i evalueringen under hensynstagen til den enkeltes forudsætninger. At evaluering af beboerens udvikling foretages med udgangspunkt i opstillede mål og delmål. At den løbende dokumentation anvendes som grundlag for evaluering. At evaluering dokumenteres i planskabelonen i feltet Evaluering. Det er i den forbindelse vigtigt, at dokumentationen sker med afsæt i den formulerede hjælpetekst. At når det er relevant, evalueres der desuden på beboerens udvikling inden for planens 8 centrale temaer. Resultatet heraf dokumenteres under temaerne i planen.

7 Side 7 Afdelingslederen er ansvarlig for: At evaluering af mål og delmål altid medfører, at der tages stilling til, om der skal ske en revidering af dele af den individuelle plan. På denne vis bliver planen et aktivt og aktuelt grundlag for indsatsen. At der efter status med kommunen tages stilling til revidering af den individuelle plan, således det sikres, at nyeste grundlag ligger til grund for indsatsen. Opfølgning på mål og delmål foregår to gange årligt dels til internt statusmøde og dels et halvt år efter til et evalueringsmøde, hvor det tværfaglige team/ teamet omkring beboerne deltager. At de individuelle planer evalueres i sin helhed en gang årligt i forbindelse med internt statusmøde. At de medarbejdere, der er omkring beboeren i det daglige, løbende evaluerer mål/delmål og dokumentere dette i Bosted Retningslinjer for status til myndighed I det følgende beskrives retningslinjer for, hvordan status til myndighed og andre relevante parter udarbejdes. Der er forskel på en individuel plan og en status. En plan er et arbejdsgrundlag for samarbejdet mellem medarbejder og beboer. Den er fremadrettet og beskriver, hvad der skal ske, hvorfor og hvordan. En status er et produkt til den kommunale myndighed og skal bidrage til kommunens vurdering af, om indsatsen fortsat lever op til handleplanen. En status er således bagudrettet og skal beskrive, hvad der er blevet gjort og med hvilke resultater. En status skal altid målrettes modtagerens behov, og der kan være specifikke formkrav fra forskellige kommuner. På CDH anvendes en fælles skabelon til udarbejdelsen af status, som vil kunne bruges i langt de fleste tilfælde. Skabelonen findes i Dokumentationshåndbog for tilbud på voksenområdet i Specialsektoren og i tilbuddenes Bosted System. Afdelingsleder er ansvarlig for: At status til den kommunale myndighed udarbejdes med udgangspunkt i den individuelle plan. At status kortfattet og målrettet beskriver: - Beboerens ressourcer, udfordringer og behov for støtte og indsats - Mål og delmål der har været arbejdet med - Indsatser der er blevet gjort - De resultater der er opnået - Overvejelser om mål og indsatser frem til næste status med den kommunale myndighed fremgår af konklusionen. At udkast til status udarbejdes af teamet / det tværfaglige team umiddelbart efter internt statusmøde. Besked om udkast til status sendes til afdelingsleder senest 1 uge efter internt statusmøde. Afdelingsledere + evt. socialrådgiver gennemgår status og færdiggør den. Afdelingsleder for Aktivitets- og samværstilbuddet er ansvarlig for afsnit om dagtilbud. At statusmaterialet sendes til den kommunale myndighed samt værge 1 gang årligt. I denne forbindelse inviteres begge parter til statusmøde. Afdelingsleder for botilbud giver besked til administrationen når invitation til eksternt møde skal sendes samt når status er klar til afsendelse. Andre relevante parter end den kommunale myndighed kan bede om adgang til statusmateriale. Der tages ad hoc stilling til, hvordan udarbejdelse af statusmateriale til disse parter foregår. I den sammenhæng følges gældende regler om tavshedspligt og regler om samtykke i forhold til videregivelse af oplysninger.

8 Side 8 Ansvarlig Forstanderen har det overordnede ansvar for tilbuddets arbejde med kvalitetsmodellens standard for individuelle planer; herunder for arbejdet med de regionale retningslinjer, tilbuddets lokale retningslinjer og kvalitetsmodellens øvrige trin. Afdelingslederne har i samarbejde med ressourcepersonerne ansvaret for at arbejdet med de individuelle planer foregår i overensstemmelse med kvalitetsmodellens standard for individuelle planer. Definition af begreber Internt statusmøde: Internt status møde foregår én gang årligt i forbindelse med udarbejdelse af status ud fra den individuelle plan. På mødet deltager det tværfaglige team, respektive afdelingsledere, socialrådgiver og evt. pædagogisk konsulent, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog. Beboeren deltager, såfremt denne har lyst/mulighed herfor. På mødet diskuteres og besluttes hvilke mål/delmål, der skal være fokus på det næste år. Samtidig evalueres på hidtidige mål, samt øvrigt indhold af planen. Team i botilbud: består af pædagoger i botilbuddet (kan variere i antal). De er hovedansvarlige for den pågældende beboer og samarbejdet med pårørende/ værger. Tværfagligt team: består af pædagoger fra teamet, aktivitets- og samværstilbud og en lærer fra undervisningsafdelingen (efter behov). Referencer Kvalitetsmodellens standarder for indflydelse på eget liv, kommunikation og individuelle planer Link Bruger- og pårørendepolitik i Specialsektoren i Region Nordjylland Link Det gode liv i egen bolig, Socialministeriet, 2007 Link Lov om social service Link Specialsektorens retningslinje vedrørende værgemål Link Specialsektorens dokumentationsgrundlag Link Dokumentationshåndbog for tilbud på voksenområdet i Specialsektoren Link Specialsektorens regionale retningslinjer for kommunikation Link Specialsektorens regionale retningslinjer for indflydelse på eget liv Link Nordisk Definitionen på Døvblindhed - Medfødt Døvblindhed Et informationshæfte til kommunale sagsbehandlere Specialsektorens Bruger- og pårørende politik Portræt af Center for Døvblindhed og Høretab - Kommunikation og medfødt døvblindhed 4 bøger om emnet (Videnscenter for Døvblindfødte) Personlig Fremtidsplanlægning PFP (Videnscenter for Døvblindfødte) -

9 Side 9 Definition af begreber Den kommunale handleplan Det er lovbestemt gennem servicelovens 141, at kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde beboeren en handleplan. Handleplanen skal beskrive de overordnede rammer for støtten og formålet med en indsats. Handleplanen skal beskrive, hvad opgaven går ud på, men ikke hvordan den løses. Handleplanen vil efter aftale med beboeren kunne videregives til et bo- eller aktivitetstilbud, der udmønter indsatsen og er leverandører af serviceydelsen. Den individuelle plan Den individuelle plan må ikke forveksles med den kommunale handleplan. Den individuelle plan er et arbejdsgrundlag for samarbejdet mellem beboer og tilbud. Med udgangspunkt i den kommunale handleplan skal den individuelle plan vise, hvordan handleplanens målsætninger udmøntes i praksis. I planen skal beboerens ressourcer og udfordringer udredes i relation til en række forskellige aspekter af beboerens liv. På den baggrund sættes der mål for indsatsen i samarbejde med beboeren og med udgangspunkt i den kommunale handleplan. Den individuelle plan fortæller, hvad der skal ske, hvordan det skal ske og hvorfor og danner desuden grundlag for udarbejdelse af statusmateriale til kommunen. Status Den kommunale myndighed er forpligtet til at følge op på, om indsatsen for beboeren forsat lever op til formålet i handleplanen. På baggrund af arbejdet med beboerens individuelle plan udarbejder tilbuddet relevant statusmateriale til kommunen. Statusmaterialet skal bidrage til, at kommunen kan vurdere Retningsgivende hvilke resultater, der dokumenter er nået for (herunder den enkelte retningslinjer beboer, samt og om instrukser) der brug for justeringer i handleplanen. I Det standarderne vigtigt at stilles statusmaterialet: der krav om, at der udarbejdes retningsgivende dokumenter. Dette er en samlet betegnelse o synliggør for de hvilke forskellige mål der typer har været af beskrivelser arbejdet med af og arbejdsgange hvordan med videre, der giver retning (udstikker o viser anvisninger) sammenhængen for det mellem daglige mål og arbejde indsatser på og boformerne/institutionerne. handleplanens overordnede Retningsgivende formål dokumenter o viser kan de resultater, således bestå der er af nået vejledninger, for beboeren procedurer, retningslinjer og instrukser, der er udarbejdet på regionalt eller lokalt niveau. Beboer I Der Specialsektoren anvendes mange i Region forskellige Nordjylland betegnelser er der udarbejdet for de mennesker, fælles regionale der benytter retningslinjer sig af Region til hver Nordjyllands af de seks standarder. sociale tilbud: Disse Beboeren, retningslinjer beboeren skal på og den brugeren. enkelte I boform/institution dette dokument danne anvender baggrund vi den for mest udarbejdelse generelle af betegnelse lokale instrukser, beboeren der som er specifikt dækkende tilpasset for denne målgruppen mangfoldighed og indsatsen af betegnelser. på det pågældende sted. Instruksen Faglig tilgang skal og beskrive metode den generelle fremgangsmåde for, hvordan arbejdet udføres, hvem der er ansvarlig En faglig tilgang for arbejdets skal forstås udførelse som en og ramme, hvornår indenfor arbejdet hvilken finder tilbuddets sted. Denne indsatser beskrivelse leveres. Den skal faglige være i overensstemmelse tilgang har indflydelse med på, de hvordan fælles de regionale enkelte indsatser retningslinjer leveres på på området tilbuddet og på kunne de metoder, dokumenteres i forbindelse indsatsen leveres med evaluering efter. En metode af arbejdet er en med måde kvalitetsmodellens at arbejde på, der standarder. så systematisk, at den kan reproduceres. Retningsgivende dokumenter Kvalitetsmodellens standarder stiller krav om, at der udarbejdes retningsgivende dokumenter. Dette er en samlet betegnelse for de forskellige typer af beskrivelser af arbejdsgange med videre, der giver retning for det daglige arbejde på tilbuddene. Retningsgivende dokumenter kan således bestå af vejledninger, procedurer og retningslinjer, der er udarbejdet på regionalt eller lokalt niveau. Regionale retningslinjer: En retningslinje beskriver formål, omfang og ansvar samt fremgangsmåder for løsning af konkrete omgaver. I Specialsektoren i Region Nordjylland er der udarbejdet regionale retningslinjer for alle standarder. Disse retningslinjer er gældende på tværs af tilbud og skal i forhold til det enkelte tilbud danne baggrund for udarbejdelse af lokale retningslinjer, der er specifikt tilpasset målgruppen og indsatsen på det pågældende sted. Lokale retningslinjer: En lokal retningslinje beskriver arbejdet med en standard på tilbudsniveau; herunder formålet med arbejdet, hvordan arbejdet udføres, hvem der er ansvarlig for arbejdets udførelse samt hvor og hvornår arbejdet finder sted. Den lokale retningslinje skal være i overensstemmelse med de regionale retningslinjer på området. Standarder En standard er et mål for kvalitet med krav og anvisninger, som lægges til grund for løbende evaluering. Der er i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blevet udarbejdet en række fælles nationale standarder. Standarderne er generiske, hvilket betyder, at de gælder for alle regionale tilbud, der er omfattet af kvalitetsmodellen, uanset målgruppe. De generiske standarder skal sikre høj faglig kvalitet i indsatsen på tværs af målgrupper og ydelser.

10 Side 10 Yderligere oplysninger Fakta om kvalitetsmodellen på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er udviklet i et samarbejde mellem de 5 regioner og Danske Regioner. Modellen er et resultat af de senere års øgede fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Et sådant fokus stiller større krav til de sociale tilbud om at kunne begrunde, beskrive og dokumentere den sociale indsats og dens virkninger. Og det stiller krav om løbende forbedring af indsatsen. På det enkelte tilbud er kvalitetsmodellen et redskab, der muliggør faglig udvikling og læring blandt medarbejdere. For beboeren medfører modellen et øget fokus på en række centrale områder i indsatsen. Som konsekvens af modellens indførelse vil pårørende og offentligheden desuden kunne opnå større gennemsigtighed i tilbuddets indsats. Med henblik på en succesfuld implementering af kvalitetsmodellen på det sociale område uddannes der ressourcepersoner på alle tilbud. Ressourcepersonerne fungerer som tovholdere og bistår implementering af modellen i et tæt samarbejde med ledelsen. Du kan få mere viden om kvalitetsmodellen på det sociale område På Region Nordjyllands hjemmeside om kvalitetsmodellen: Link På kvalitetsmodellens nationale hjemmeside: Du kan også få mere viden om modellen ved at kontakte Specialsektoren i Region Nordjylland på telefonnummer: DANSK KVALITETSMODEL PÅ DET SOCIALE OMRÅDE SPECIALSEKTOREN REGION NORDJYLLAND

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation Side 2 Lokal Instruks for kommunikation Dokumentoverblik Standard: Kommunikation Dokumenttype: Lokal Instruks INDHOLD GÆLDENDE

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dokumenttype: Regional retningslinje med lokal tilføjelse Titel: Instruks for: - Hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser 6. marts 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 1. januar 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 2.2 - Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer

Retningslinjer for individuelle planer Retningslinjer for individuelle planer Dokumenttype: Lokal tilføjelse til regionale retningslinier for udarbejdelse af individuelle planer for borgere på Kingstrup Anvendelsesområde: Voksne med en erhvervet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Maj 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Specialsektorens Dokumentationsgrundlag

Specialsektorens Dokumentationsgrundlag Specialsektorens Dokumentationsgrundlag Udviklingsteam Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Marts 2016 2 3 Forord Udgangspunktet for enhver organisation er den opgave, som organisationen og dens medarbejdere

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område: Lokal Instruks for Standard 2.2 Arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område: Lokal Instruks for Standard 2.2 Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område: Lokal Instruks for Standard 2.2 Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet April 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretab. Lokal retningslinje Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretab. Lokal retningslinje Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretab Lokal retningslinje Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet Maj 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse Dokumenttype: Dette er et retningsgivende dokument for Skovhuse, RSD Voksne udviklingshæmmede på 108

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. CDH's lokale instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. CDH's lokale instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område CDH's lokale instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. CDH's lokale retningslinje for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. CDH's lokale retningslinje for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område CDH's lokale retningslinje for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

o Hvordan lederen sikrer at værdiernes betydning og sammenhæng med praksis er i fokus hos medarbejderne

o Hvordan lederen sikrer at værdiernes betydning og sammenhæng med praksis er i fokus hos medarbejderne 1 2.3 Ledelse Lokale instrukser for Sødisbakke Dokumenttype: Lokal instruks Titel: Instruks for o nye medarbejderes introduktion til Sødisbakkes og specialsektorens værdigrundlag o Hvordan lederen sikrer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Fælles regional retningslinje for ledelse

Fælles regional retningslinje for ledelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for ledelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde med

Læs mere

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet

Læs mere

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration. Ældre og handicap Handlingsplan efter tilsyn Efter hvert tilsyn skal institutionen udarbejde en handlingsplan indenfor en måned efter modtagelse af rapport. Hvis der modtages rapporter, hvor der peges

Læs mere

Dokumentationshåndbog

Dokumentationshåndbog Dokumentationshåndbog For tilbud på voksenområdet i Specialsektoren I N D H O L D 1 Indledning... 4 2 Modellens inspirationskilder... 5 Voksenudredningsmetoden (VUM)... 5 International Klassifikation af

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted 14.04.11 Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted Denne vejledning er en beskrivelse af, hvordan man har organiseret arbejdet med borgerens individuelle

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

I instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om:

I instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om: Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks vedr. standarden 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet. - Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med at undgå eller mindske anvendelse af magt. FORMÅL Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16 Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter Bøge Alle 16 1 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljø... Side 3-4. Brugerinddragelse....Side 5-6. Individuel plan... Side 7-8. Kommunikation... Side 9-10. Kompetenceudvikling.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Dokumentationshåndbog

Dokumentationshåndbog Dokumentationshåndbog For tilbud på børneområdet i Specialsektoren Udviklingsteam Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst k.guldager@rn.dk 04-03-2016 Indhold Indledning... 4 1 Modellens inspirationskilder...

Læs mere

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Dias 1 Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program 11.30-11.40 Velkomst 11.40-12.30 Introduktion til Standardprogrammet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling

Læs mere

Sødisbakkes instruks for UTH

Sødisbakkes instruks for UTH 1 Sødisbakkes instruks for UTH Dokumentoverblik Dokumenttype: Tværregionalt retningsgivende dokument. Dokumentet indeholder også regionale retningslinjer gældende for alle tilbud i Specialsektoren. Desuden

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

STRATEGI 2020. Sociale tilbud

STRATEGI 2020. Sociale tilbud STRATEGI 2020 Sociale tilbud Tillæg, nov. 2014 Indholdsfortegnelse Antal pladser... 2 Konsekvenser og strategiske overvejelser... 4 Ledelsesstruktur... 5 Sociale tilbud fælles -fagligt... 6 Side 1 af 6

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser på Visborggaard

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser på Visborggaard Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser på Visborggaard Dokumentoverblik Dokumenttype: Tværregionalt retningsgivende dokument. Dokumentet indeholder også regionale retningslinjer

Læs mere

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold

Læs mere

Styrket samspil på det samlede børneområde

Styrket samspil på det samlede børneområde Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM

KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM 2013 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Det socialpædagogiske kollektiv Møllehuset Nordens Allé 35 9700 Brønderslev Leder Jan Christensen Tilsynsrapport

Læs mere