NOTAT. 1. Indledning. 2. Foreløbig sammenfatning

Transkript

1 NOTAT Projekt Djurs Bioenergi Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. - Dato Til Morten Hundahl Fra Flemming E. Jørgensen Kopi til - 1. Indledning Rambøll er af Syddjurs Kommune blevet bedt om at vurdere driftsøkonomien for Djurs Bioenergi amba til brug for den politiske behandling af ansøgningen ( ) fra Djurs Bioenergi amba om kommunal lånegaranti. Som det fremgår af Kommunernes Landsorganisations hjemmeside (bilag 1), anbefaler KL kommunerne at være tilbageholdene med at stille kommunegarantier til fælles biogasanlæg. 2. Foreløbig sammenfatning Djurs Bioenergis budget er blevet gennemgået, og det er Rambølls vurdering, at de anvendte værdier er realistiske. Projektet afspejler den nuværende markedssituation om, at det under gunstige forhold ér muligt at gennemføre et biogasprojekt. Det er Rambølls vurdering, at de budgetterede biogaspotentialer er realistiske. De udførte følsomhedsanalyser viser, at projektets langsigtede økonomi naturligt nok er følsomt overfor udsving i gasudbytter såvel som eventuelle store indkøringsvanskeligheder. Dette er naturligt, da projektet jo skal hvile i sig selv. Dato Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F LF FLEJ Projektet anbefales sammenarbejdet med projektforslaget fra Hornslet Fjernvarme for at give en helhed til den videre beslutningsproces. Desuden anbefales det, at lånegarantien gives med diverse forbehold (se bilag 4). Der er i denne analyse udelukkende set på driftsøkonomiske forhold. Der er ikke vurderet forhold omkring VVM eller placering af anlægget. Kontrakten med Xergi er ikke gennemgået, idet vi har lagt Djurs Bioenergis oplysninger til grund for vor vurdering. Det bør dog diskuteres om ikke kontrakten skal gennemgås teknisk såvel som juridisk, i det f.eks. garantidata er meget afhængige af kvaliteten af de tilførte biomasser. 1/8 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 3. Sammendrag af Djurs Bioenergis følsomhedsanalyser I nedenstående skema er de af PlanEnergi udarbejdede følsomhedsanalyser sammenfattet. Rambøll har gennemgået analyserne med PlanEnergi og er enig i betragtningerne. Scenario Saldo efter 10 år Kommentar Grundscenario Gasproduktion er 1. år 50 lavere pga. indkøringsvanskeligheder Gasproduktionen er 10 lavere år efter år El-afregningsprisen hæves til 115 øre/kwh 19,9 mio. kr. 5,5 mio. kr. minus 4 mio.kr. 117 mio. kr. Økonomien kan genoprettes vha. nedenstående foranstaltninger. Er der problemer med at få økonomien til at løbe rundt, kan der justeres på følgende forhold: Behandlingsafgiften kan hæves. Der kan tilsættes større mængder energiafgrøder. Prisen for energiafgrøder kan sænkes. Varmeprisen kan hæves. 4. Biogaspotentiale Et væsentligt risikoelement ved budgetteringen omkring biogasanlæg er, om anlægget rent faktisk vil leve op til det forventede gasudbytte. Der kan være stor forskel på tørstofindholdet i det modtagne gylle, hvilket har stor indvirkning på gasudbytttet. Rambøll har sammenlignet de planlagte gaspotentialer for Djurs Bioenergi med plangrundlaget for andre projekter (bilag 2), og konklusionen er, at de valgte værdier ser realistiske ud. For at anskueliggøre den økonomiske effekt af en 10s nedgang i gasudbyttet, er Plan- Energi blevet bedt om at udføre en følsomhedsanalyse på dette scenario. Denne viser en saldo efter 10 år (akkumuleret resultat) på minus 4 mio. kr. og en simpel tilbagebetalingstid på 13,4 år. PlanEnergis følsomhedsanalyser er vedlagt i bilag Indkøring Det er set, at biogasanlæg har indkøringsvanskeligheder, fx i fm. oplæring af driftspersonalet. Det oplyses, at Xergi i deres tilbud inkluderer idriftsættelse og uddannelse af personale. Opstår der problemer ved indkøring, vil Xergi dog normalt ikke være ansvarlig for følgevirkninger, og Rambøll har derfor bedt PlanEnergi om at udføre en følsomhedsanalyse for, at anlægget kun kører med 50 ydelse de første tre år (bilag 3). Resultatet af følsomhedsanalysen er, at et fald i indtjening det første år vil give en positiv saldo på 5,5 mio. kr. efter 10 år. Et fald i indtjening på 50 de første to driftsår vil efter 10 år resultere i en negativ saldo på 8,8 mio. kr. og et fald i indtjening på 50 de første tre år vil resultere i en negativ saldo på 23 mio. kr. efter 10 år. Det skal dog nævnes, at det ikke vurderes sandsynligt, at eventuelle indkøringsvanskeligheder vil vare mere end op til et år. 2/8

3 6. Anlægsinvestering Xergi har den 11. marts 2010 udarbejdet tilbud på totalentreprise af hele anlægget. Projektet tilbydes af Xergi for kr. Djurs Bioenergi budgetterer med en investering på 89,7 mio. kr. Anlægget er lagt ud til at behandle tons biomasse pr. år, hvilket medfører en investering på 500 kr. pr. ton årlig behandlingskapacitet, hvis vi antager en investering på 90 mio. kr. Hvis der sammenlignes med et andet biogasanlæg, der er under projektering, Maabjerg Bioenergy, vil investeringen her i store tal være på 250 mio. kr. med en årlig behandlingskapacitet på ca tons. Dette giver en investering på 490 kr. pr. ton årlig behandlingskapacitet. Ud fra disse tal, må det vurderes, at investeringssummen er realistisk. Rambøll har dog ikke gennemgået og vurderet kontrakten. 7. Tilskud Der er lidt uklare regler om hvad, der gives tilskud til. På Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside kan følgende læses vedr. hvad, der gives tilskud til: Biogas fællesanlæg: udgifter til investeringer i biogasanlægget, herunder nødvendige drifts- og administrationsbygninger samt lager- og modtagefaciliteter for gas og biomasse, udgifter til materiel til opkoncentration af biomasse samt efterbehandling af afgasset husdyrgødning, udgifter til honorar til arkitekt, ingeniør og anden konsulentbistand, andre udgifter, som FødevareErhverv vurderer, er nødvendige for at gennemføre etableringen eller udvidelsen af anlægget. ( Jvnf. sidste punkt vurderer FødevareErhverv nøjagtigt hvad tilskud gives til. I biogasbranchen tales der om, at der som en tommelfingerregel gives tilskud til 15 af anlægsinvesteringerne og ikke 20. Af regnearket Inv fin fremgår, at Djurs Bioenergi regner med at modtage 15, så denne antagelse må i første omgang siges at være realistisk. På et senere stadie i projektet skal det undersøges, hvor meget investeringerne i specielt gasrørledning på 7,5 km og vej på 700 meter andrager. 3/8

4 8. Lånegaranti Kommunen har ved at give lånegarantien en risiko for at miste penge ved en eventuel konkurs. Det skal dog bemærkes, at af de penge, der skal investeres i projektet, er en del statstilskud og en del egenfinansiering af landmænd, og at kommunen ved en eventuel konkurs er privilegeret kreditor i forhold til landmændene, som er de første til at miste deres indskud. I tilfælde af konkurs vil kommunen derfor kunne overtage anlægget til ca. 65 af nyprisen. Ofte ønsker en kommune, at et medlem af kommunalbestyrelsen sidder i selskabets bestyrelse, hvorved kommunen på den måde er med til at godkende budgetter og regnskaber og dermed opnår en bedre indsigt i projektet. Denne praksis anbefales også i dette tilfælde. Det skal ligeledes bemærkes, at kommunen kun må give lånegaranti på markedsvilkår, dvs. at man ikke må stille garantien gratis. Ifølge telefonsamtale med Christina Føns fra Kommunernes Landsforening kan man indhente tilbud på lånegaranti fra tre forskellige finansielle institutioner og udregne gennemsnitsprisen, som man så kan opkræve. Rambøll har prøvet at ringe til en enkelt sparekasse for at få en idé om omkostningen ved at give lånegaranti, og vi er blevet oplyst, at man skal regne med 1-2 i rentetillæg. For dette projekt vil et 2 s rentetillæg svare til en årlig ekstraomkostning på ca kr. 9. Fremtiden Ledende politikere har meldt ud, at rammebetingelserne for biogasanlæg skal forbedres, herunder er der talt om bedre afregningspriser. Det er derfor sandsynligt, at fremtiden vil bringe bedre forhold for biogasanlæg. PlanEnergi har i den forbindelse udført en følsomhedsanalyse på en el-pris på 1,15 kr./kwh (se bilag 3). Denne analyse resulterer i en positiv saldo efter 10 år på 117 mio. kr. samt en simpel tilbagebetalingstid på 4,3 år. 10. Biogasbranchen nu Den generelle holdning i biogasbranchen lige nu er, at rammebetingelserne ikke er optimale (derfor bliver der for tiden ikke bygget biogasanlæg), men at der under visse betingelser godt kan etableres biogasanlæg med en sund økonomi. Disse betingelser indebærer bl.a., at biogasanlægget har et tilstrækkeligt biomassegrundlag, at der er gode priser og sikker afsætning af el, varme og/eller gas, og at biogasanlægget drives effektivt. 4/8

5 Bilag 1: Fra KL s hjemmeside: kl.dk > Fagområder > Teknik og miljø > Kommunegaranti vedr. fælles biogasanlæg Oprettet den Kommunegaranti vedr. fælles biogasanlæg KL sender med denne meddelelse en opfordring ud til landets kommuner om fornuværende at være tilbageholdende med at stille kommunegarantier til fælles biogasanlæg. Med lanceringen af Grøn Vækst i april 2009, blev der sat fokus på biogas i Danmark, i kraft af målsætningen om, at op til 50 af husdyrgødningen skal forarbejdes i et biogasanlæg i Som angivet i Grøn Vækst har aftaleparterne tænkt en finansieringsmodel for de kommende biogasanlæg, hvori indgår en kommunegaranti. Kommunerne har også før Grøn Vækst på markedsmæssige vilkår kunnet stille en kommunegaranti for et biogasanlæg, som er en del af den kollektive varmeforsyning. Det er derfor i dag som tidligere en frivillig mulighed for kommunerne.endvidere vil en lånegaranti til et sådant biogasanlæg ikke påvirke kommunens låneramme. Siden lanceringen af Grøn Vækst har der imidlertid ikke været enighed om anlægsøkonomien, herunder forudsætningerne for beregningerne, blandt landbruget, biogasbranchen og staten. Endvidere er det uklart hvorvidt,og i givet fald i hvilket omfang, et biogasselskab, der er underlagt hvile-i-sig-selv princippet i varmeforsyningsloven skal sikre, at indtægter fra andre aktiviteter end dem, der er omfattet af prisreguleringen i varmeforsyningsloven, anvendes til en direkte prisnedsættelse for salget af biogas. Fx kan der være tale om salg af overskudsgas til et naturgasselskab Endelig er det ikke klart, om kommunens indtægt ved at stille en kommunegaranti bliver fratrukket kommunens bloktilskud. Som følge af disse usikkerheder anbefaler KL, at kommunerne for nuværende er tilbageholdende med at stille kommunegarantier for fælles biogasanlæg. KL kan ikke sige noget om, hvornår der sker en afklaring af de nævnte usikkerheder, men så snart der er nyt, vil kommunerne blive informeret herom. Hvis du vil vide mere Så skriv til Christina Føns 5/8

6 Bilag 2: Sammenligning af gaspotentialer for Djurs Bioenergi med andre anlæg Andi Biogasanlæg Planenergi TS Bio-Energy Tønder Kronjysk Biogas Maabjerg TS m3 bioas/ ton m3 biogas/ ton m3 biogas/ ton m3 biogas/ ton Kvæggylle, kørt ,7 21,8 24,1 Svinegylle, kørt ,8 17,1 25,3 Dybstrøelse Fiber Minkgylle, kørt 11,2 5 31,8 11,2 19,7 Energiafgrøder, 30- ensileret ,3 6,8 4,9 6/8

7 Bilag 3: From: Peter Jacob Jorgensen Sent: 17. januar :20 To: Flemming Jørgensen (FLEJ) Cc: Bjarne Lykkemark Andersen (BLY) Subject: SV: Djurs Bioenergi Hej Flemming et. al. Følsomhedsberegninger i al hast: Saldo efter 10 år, mio kr simpel tilbagebetalingstid Grundberegning 20,1 9,5-10 gas - 4,0 13,4-50 indtjening første år 5, indtjening første 2 år - 8, indtjening første 3 år - 23,0-1,15 kr/kwh 117,0 4,3 P.S. Det er i forhold til den sidste opdaterede investering på knap 90 mio. og ca. 14 i tilskud. Egenkapitalen forrentet med 7 og et behandlingsgebyr på 5 kr/m3 gylle. I forhold til kommunen er det vigtigt for det er knapper man kan skrue på, hvis det ikke går helt som beregnet. P.P.S. Vi kan lave alle de følsomhedsberegninger I ønsker og har lyst til. Det har vi faktisk oplyst kommunen. Men please giv mig lidt mere tid næste gang. Mvh Peter PlanEnergi Fra: Flemming Jørgensen (FLEJ) [FLEJ@ramboll.dk] Sendt: 17. januar :20 Til: Peter Jacob Jorgensen Cc: cwh@djursbioenergi.dk; Bjarne Lykkemark Andersen (BLY) Emne: Djurs Bioenergi Hej Peter Jacob Jørgensen. I forlængelse af din telefonsamtale med Bjarne, vil jeg spørge dig, om det er muligt at få lavet følgende følsomhedsbereginger på økonomien: 1. Biogasproduktionen er 10 lavere end budgetteret pga. lavere energiindhold end forventet i biomassen lavere produktion de første tre år pga. indkøringsvanskeligheder. Med venlig hilsen Flemming E. Jørgensen Ingeniør Energi Tel flej@ramboll.dk Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N 7/8

8 Bilag 4: Forslag til forbehold i lånegarantien: VVM-redegørelse skal være færdigbehandlet. Anlægsplacering skal være godkendt. Langsigtede leverandørkontrakter for gylle skal være underskrevet. Kontrakterne skal indeholde option om at kunne hæve behandlingsafgiften, hvis økonomien for biogasanlægget ikke løber rundt. Der er indgået bindende prisaftale med hovedentreprenør. Der er indgået kontrakt for salg af el og varme. Kommunen får en plads i Djurs Bioenergis bestyrelse. 8/8