Externt review Guideline gennemgået af.forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Externt review Guideline gennemgået af.forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1"

Transkript

1 FØTO-Sandbjerg guideline 2017 Titel Prænatal kromosom mikroarray analyse (CMA) Forfattere Ida Vogel, overlæge, Klinisk genetisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Christina Fagerberg, overlæge, Klinisk genetisk afdeling, Odense Universitetshospital Iben Bache, afdelingslæge, Klinisk Genetisk klinik, Rigshospitalet Charlotte Ekelund, afdelingslæge, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Eva Hoseth, overlæge, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital Lone Nørgaard, overlæge, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Lene Sperling, overlæge, Føtalmedicinsk klinik, Odense Universitetshospital Lillian Skibsted, overlæge, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Ann Tabor, professor, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Olav Bjørn Petersen, overlæge, Afd for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital COI for arbejdsgruppens medlemmer: Se appendiks 1 Korrespondance Tovholder: Olav Bjørn Petersen, olavpete@rm.dk Status Første udkast: januar 2017 Diskuteret af /DSFM dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: 2022 Denne guideline er udarbejdet på basis af tidligere guideline fra FØTO-Sandbjerg Eternt review Guideline gennemgået af.forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1 Indholdsfortegnelse Kliniske rekommandationer og resume af evidens side 2 Litteratursøgningsmetode side 4 Evidensgradering side 4 Indledning side 4 Teknisk beskrivelse side 4 Forældreblodprøver side 6 Diagnostisk gevinst ved kromosomal mikroarray (CMA) side 6 Indikationer for prænatal kromosomal mikroarray (CMA) side 9 Præ-test information / rådgivning side 9 Post-test information / rådgivning side 10 Registrering i Astraia side 11 Referencer side 12 Appendiks 1: Danske prænatale CMA-resultater side 14 Appendiks 2: COI for forfattere og reviewere side 15 Appendiks 3: Søgeprofiler side 26 Appendiks 4: Evidenstabeller side 27 Appendiks 5: Patientinformationer vedr prænatal kromosomal mikroarray (CMA) side 29 1

2 Kliniske rekommandationer og résumé af evidens Kliniske rekommandationer CMA bør anvendes som analysemetode i følgende situationer: Stor nakkefold ( 3,5 mm) Føtale misdannelser Små biometrier Enkeltkriterier jf. SST s retningslinjer for fosterdiagnostik o Abnorm biokemi (PAPP-A eller frit -hcg <0,2 MoM, eller frit -hcg 5,0 MoM o Maternel alder 45 år Uforklaret intrauterin eller postnatal død CMA anbefales som den primære prænatale kromosomundersøgelse ved alle indikationer som alternativ til konventionel kromosomanalyse, med mindre der er specifik indikation for at anvende andre metoder. Den diagnostiske gevinst (gain) i forhold til standard kromosomundersøgelse vil afhænge af indikationen Indikationen skal altid påføres rekvisitionen, det gælder også mistanke om triploidi eller uniparental disomi Ved stor risiko for trisomi (f.eks. nakkefold 3,5 mm) kan man overveje aneuploidiscreening (f.eks. PCR) forud for evt. CMA-analyse. Prætest information er vigtig, og bør indeholde: Hvad CMA kan og ikke kan påvise (fordele og begrænsninger) I hvilke situationer forældreblodprøver analyseres (op til 5-10% af undersøgelserne) Procedure for svar og forventet svartid Mulige resultater af undersøgelsen Der bør ved anvendelse i 2. trimester (fra ca. uge 19+0) altid tages (men ikke nødvendigvis analyseres) forældreblodprøver samtidigt med den invasive prøve Styrke C C D D D D Clinical recommendations Chromosome microarray (CMA) should be used as method of choice in the following situations: Increased nuchal translucency thickness ( 3.5 mm) Fetal malformations Small biometries Single criterias, according to the guideline for prenatal diagnosis from the National Board of Health: o Abnormal levels of biochemical markers (PAPP-A or free -hcg <0.2 MoM, or free -hcg 5.0 MoM o Maternal age 45 years Uneplained intrauterine or postnatal death Strength C 2

3 CMA is recommended as the primary prenatal chromosome analysis for all indications, unless there is a specific indication for using other methods. The diagnostic gain compared to standard chromosome analysis will depend on the indication The indication for CMA must always be eplicitly stated, also in case of suspicion of triploidy or uniparental disomy If the indication is a high risk of trisomy (for eample nuchal translucency thickness 3.5 mm) aneuploidy screening (such as PCR) may be considered before CMA-analysis. Pretest information is important, and should include: What CMA can and cannot detect (advantages and limitations) In which situations parent blood samples should be analyzed (5-10% of cases) Procedure for reply and estimated time interval Possible results of the analysis When used in the 2nd trimester (from appro. 19 weeks of gestation) parental blood samples should always be taken (but not necessarily analyzed) at the time of the invasive test Résumé af evidens CMA er en DNA-baseret analyse, der kan påvise kromosomal ubalance (tab/øget mængde) med meget højere opløsning (typisk gange) end konventionel kromosomanalyse. CMA kan ikke påvise: Balancerede kromosomale rearrangementer (translokationer og inversioner) Fragilt syndrom og andre trinukleotidsygdomme Monogene sygdomme, f.eks. cystisk fibrose, Noonan syndrom, skeletdysplasier Afhængigt af CMA-metode kan Triploidi og uniparental disomi måske ikke påvises (SNP-array kan, array-cgh kan ikke påvise disse). Uanset indikation er der ved CMA et større diagnostisk udbytte sammenlignet med standard kromosomanalyse. Diagnostik gevinst (gain) ved CMA-analyse i forhold til standard kromosomanalyse er fordelt på indikation: Isoleret øget T21-risiko (større end 1:300): 1-2% Misdannelse i et organsystem: 4,7-6,6% Multiple misdannelser: 7,5-10,8% Nakkefold 3,5 mm: 4,0-8,9% Spontan abort/intrauterin død: 6,9% Mulige undersøgelsesresultater ved CMA: Normalt resultat Abnormt resultat med kendt betydning for fostret Abnormt resultat med usikker betydning for fostret (ca. 1%) Abnormt resultat uden relation til indikation for undersøgelsen, C D D D D Evidensgrad 1C 1C 3 4 3

4 men som kan have helbredsmæssig betydning for fostret/barnet og andre familiemedlemmer (tilfældighedsfund, ca. 0,1%) Analysen kan ikke gennemføres pga. tekniske vanskeligheder (f.eks. for lidt væv eller dårlig kvalitet af oprenset DNA) Svartid ved CMA er højest 7-10 dage, typisk 3-5 dage hvis der ikke er behov for forældreanalyse eller andre fortolkningsmæssige forhold. 4 Forkortelser AC CMA CVS VOUS Amniocentese Chromosomal mikroarray Chorion villus sampling Variations of unknown significance Litteratur søgningsmetode Vi har søgt litteraturen systematisk efter udformning af søgeprotokol. Litteratursøgning afsluttet dato: Databaser der er søgt i: PubMed, Cochrane Søgetermer: Se appendi 2. Tidsperiode: , med hovedvægt på Sprogområde: Engelsk Evidensgradering Oford Centre for Evidence-based Medicine Levels of Evidence, (dansk oversættelse ved Sundhedsstyrelsen). Indledning Baggrund Da kromosomal mikroarray (CMA) er en teknik, der har været i en meget hurtig udvikling, vil grundlaget for denne guidelines anbefalinger også tilsvarende ændres, og man må forvente en udvikling, hvor prænatale kromosomundersøgelser i stigende grad udføres som CMA. Vi har derfor allerede nu revideret DFMS/DSMG guideline fra , specielt med henblik på de ændrede indikationer for prænatal CMA. Ændringer er af betydning for både de føtalmedicinske- og de klinisk genetiske afdelinger, hvorfor arbejdsgruppen består af medlemmer fra begge selskaber. CMA: Teknisk beskrivelse CMA er en meget følsom DNA-baseret undersøgelse, som screener hele det menneskelige genom (alle kromosomerne) for kopiantalsvariationer - CNV er (copy number variations) 2. CNV er forekommer i form af deletioner (tab af genmateriale) og duplikationer (ekstra kopier af genmateriale). Sammenlignet med den traditionelle kromosomundersøgelse hvor man kan påvise lysmikroskopisk synlige forandringer ned til 5-10 millioner baser (megabaser, Mb), har CMA en langt højere opløsning og kan beskrive kromosomafvigelser med stor nøjagtighed mht. lokalisation og involverede gener. For nuværende 4

5 anbefales det internationalt, at opløsningen som minimum er 200 kb ( bp), når analysemetoden anvendes til kliniske formål 3. CMA teknologien - ultrakort: De fleste CMA baserer sig på følgende to basale teknikker, eventuelt i modificeret form og ofte i kombination: Array-CGH: Ved en array-cgh-analyse anvendes typisk en lille glasplade, et microarray, som indeholder > forskellige DNA-stykker, som repræsenterer specifikke områder i det menneskelige genom. Til glaspladen tilsættes fluorescensmærket DNA fra både patient og en kendt normal kontrol. DNA fra patient og kontrol konkurrerer nu om at hæfte til (hybridisere) DNA på glaspladen. Ved hjælp af software dannes et billede af de enkelte kromosomer, og mængdeforholdet mellem patient og kontrol DNA. Hvis der ved sammenligning mellem kontrol og patient er ulige mængde, er der enten et tab/deletion eller en øget mængde/duplikation. SNP-array: SNP(single nucleotide polymorphism)-array baserer sig på registrering af variation i enkeltnukleotider (baseparsekvensen) og sammenligner ikke som array-cgh patient mod kontrolperson. I guidelinen anvendes udtrykket CMA, som dækker begge metoder. Hvilket prøvemateriale kan anvendes til CMA? På prænatale prøver udføres CMA oftest på DNA fra placentavæv eller amnionvæske. Den lokale klinisk genetiske afdeling (KGA) specificerer behovet for mængde af prøvemateriale. Fra aborter og dødfødte udføres CMA helst på DNA fra fosterdel, evt. Achillessene. Hvis dette ikke er tilgængeligt kan placenta eller amnion undtagelsesvist anvendes. Hvor hurtigt får man svar på analysen? Svartiden på CMA på udyrkede celler fra CVS eller amnion er op til 10 arbejdsdage, svaret foreligger dog oftest i løbet af 3-5 arbejdsdage. Hvis forældreprøver skal undersøges efterfølgende forlænges svartiden tilsvarende. Hvad kan prænatal CMA påvise? Ubalancerede kromosomafvigelser som - Aneuploidier - trisomi og monosomi - herunder mosaikker af en vis størrelse (grænse: 10-20%). Metoden vurderes lige så følsom som konventionel kromosomundersøgelse til detektion af mosaikker - Deletioner og duplikationer - både mikroskopisk synlige og submikroskopiske (påviser også hvad man kan ved syndrom-mlpa og subtelomer MLPA ) Påvisning af triploidi og visse former for uniparental disomi er metodeafhængigt (SNP-array og oligo+snp array kan, array-cgh kan ikke påvise disse) Hvad kan prænatal CMA ikke påvise? - Balancerede kromosomale re-arrangementer (translokationer og inversioner)fragilt syndrom og andre trinukleotidsygdomme - Monogene sygdomme, f.eks. cystisk fibrose, Noonan syndrom, skeletdysplasier Overvejelser vedrørende hasteanalyse/aneuploiditest I tilfælde med klart øget risiko for trisomi (f.eks. ved tyk nakkefold i 1. trimester), kan det økonomisk være en fordel at udføre hasteanalyse/aneuploiditest forud for CMA. 5

6 Triploidi kan ikke kan påvises med alle typer af CMA eller alle typer af hasteundersøgelser. Derfor er det vigtigt at påføre evt. mistanke om triploidi på rekvisitionen til KGA. I mange tilfælde vil mistanke om triploidi rejses på grund af abnorme fund ved UL-skanningen allerede i 1. trimester (abnormt lille AC eller disproportion mellem hoved og krop) 4. I tilfælde af misdannelser diagnosticeret i 2-3. trimester, hvor der foreligger lav risiko for trisomi ved 1. trimester risikovurdering, er hasteanalyse/aneuploiditest ikke indiceret. Forældreblodprøver Hvorfor er forældreblodprøver vigtige? CMA detekterer hos den enkelte patient en række CNV er. Alle mennesker har et antal godartede CNV er - normalvarianter - som ofte er kendte i befolkningen eller er til stede hos netop patientens familie. Ved tolkningen af CMA er det vigtigt at skelne mellem normalvarianter og sygdomsfremkaldende CNV er. Vurderingen af en given CNV foregår primært ud fra den tilgængelige viden i litteratur og databaser. Analyse af forældreblodprøver er endvidere et vigtigt redskab i vurderingen af sjældne CNV er. Hvis en CNV er nedarvet fra en rask forælder, kan det tale for en normal variant, mens mistanken om sygdomsfremkaldende betydning skærpes hvis CNV en er nyopstået hos fostret. Analyse af forældreblodprøver er også et vigtigt bidrag til rådgivningen om sygdomsfremkaldende CNV er dette gælder i særdeleshed for CNV er, der er associeret med en relativt mild fænotype, og som ofte kan være arvet fra en forælder. Der er visse forhold, der skal tages højde for i anvendelsen af forældreblodprøver til vurdering af fænotype hos det ventede barn: - Nedsat penetrans (ikke alle får symptomer), hvilket er velkendt ved flere (potentielt) sygdomsfremkaldende CNV er (her kaldet risikovarianter) - Variabel ekspressivitet (berørte får symptomer i forskellig grad) - Nyopståede CNV er er ikke nødvendigvis sygdomsfremkaldende - en CNV kan være associeret med en autosomal recessiv lidelse hos barnet (f.eks. kan en deletion, som erkendes med CMA, udgøre mutationen på den ene allel, mens der findes en mutation på den anden allel, som ikke kan diagnosticeres med pågældende CMA-metode). Disse forhold kan forventes at være berørt i analysesvaret, hvor det vurderes relevant Hvornår skal forældreblodprøverne tages? Fra uge 19+0 analyseres forældreprøverne som hoveregel sammen med den prænatale prøve. Ved denne gestationsalder bør forældreblodprøver derfor tages samtidig med eller snarest muligt efter den prænatale prøve. Hvis forældreprøver tages før uge 19 vil de opbevares på den genetiske afdeling og vil kun blive analyseret ved behov. Diagnostisk gevinst ved CMA De talrige publikationer om prænatal CMA omfatter studier med mange forskellige indikationer for CMA, forskellige array platforme (forskelle i probetyper, antal prober, placering af prober), set up (± forældreprøver, ± forudgående aneuploiditest og ±konventionel kromosomanalyse), og forskelle i hvad der rapporteres (± risikovarianter). Sammenligning af studierne skal derfor foretages med dette forbehold in 6

7 mente. Generelt Der foreligger nu flere meta-analyser af det øgede diagnostiske udbytte af CMA sammenlignet med konventionel karyotype 5-8. Uanset indikation, påvises flere sygdomsfremkaldende kromosomafvigelser ved CMA. Callaway et al. sammenlignede CMA med kromosomundersøgelse i cases med forskellige indikationer, og fandt submikroskopiske copy number variations (CNV) af klinisk betydning hos yderligere 295 (2,4 %) 5. Prævalensen var højest når indikationen var ultralydpåvist føtal misdannelse (6,5 %, 201/3090), men også når indikationen var maternel alder eller aniety fandtes flere kromosomafvigelser ved CMA, hhv. 1,0 % (50/5108) og 1,1 % (44/4164). Mange af de samme studier indgår også i de nævnte metaanalyser af Grande et al 7 samt de Wit et al 6. Vi har nedenfor gjort rede for evidens/erfaringer ved anvendelse af CMA på forskellige indikationer: Misdannelser Siden Hillmans studie i og Wapners studie i , er der publiceret mange enkeltcenter studier omhandlende værdien af CMA ved føtale misdannelser. Disse studier anvender forskellige inklusionskriterier med hensyn til definition af misdannelse (lige fra major til any), om bløde markører blev inddraget som misdannelser, ligesom det også var forskelligt om der var foretaget kromosomundersøgelse/hasteanalyse før CMA undersøgelse. Der er i stort set alle studier en klar diagnostisk gevinst ved anvendelse af CMA frem for kromosomundersøgelse, hvorfor vi kun refererer til en stor meta-analyse fra 2014 med 18 inkluderede studier, der opdelte resultaterne efter om der var tale om misdannelse i et enkelt organsystem eller i flere organsystemer 6. Meta-analysen har kun medtaget submikroskopiske patogene CNV, som kan forklare misdannelserne. I 2220 graviditeter med misdannelse i et enkelt organsystem, fandtes patogene CNV hos 5,6 % (95% CI, 4,7-6,6%), og blandt 1139 graviditeter med multiple misdannelser fandtes patogene CNV hos 9,1 % (95% CI, 7,5-10,8%). Der var forskel på prævalensen af patogene CNV afhængigt af hvilket organsystem, der var involveret. Den højeste prævalens fandtes ved føtal muskuloskeletal misdannelse (7,9 %, 24/305) og CNS anomali (6,2 %, 35/563), mens prævalensen var 4,6 % blandt 476 fostre med hjertemisdannelser. Nakkefold 3,5 mm En meta-analyse med artikler fra , inkluderede 15 studier med fostre med tyk nakkefold (oftest defineret som 3,5 mm) og normal karyotype, der også var undersøgt med CMA 7. Ved isoleret, tyk nakkefold, fandtes 4,0 % (95% CI 2,0-7,0%) flere kromosomafvigelser ved CMA, mens dette tal steg til 7,0 % (95% CI 2,0-12,0%) hvis man inkluderede fostre med såvel tyk nakkefold som misdannelser. De hyppigste CNV var 22q11 deletion hhv. duplikation. Den poolede prævalens af VOUS var 1 %. Studierne med isoleret tyk nakkefold indeholdt i alt 1445 cases, mens der var 241 tilfælde af non-isoleret tyk nakkefold. Resultaterne er ikke opgjort efter inddeling af nakkefoldens tykkelse. I et nyere dansk arbejde med 132 konsekutive cases med isoleret stor NF 3,5 mm fandt man ved CMA en diagnostisk gevinst af patogene CNV med størrelse < 10 MB på 8,9 % 11. Små biometrier Der er kun publiceret få studier vedrørende CMA-fund ved isolerede små biometrier eller small for 7

8 gestational (SGA) fostre. De Wit et al har nyligt publiceret et stort arbejde, hvor de retrospektivt inkluderede 211 cases med SGA (AC < 5 percentilen) uden strukturelle misdannelser 12. Der var 158 cases uden andre UL fund og 53 cases med SGA og non-strukturelle UL fund (single umbilical artery, echogenic bowel, pyelectasis, shortened long bones, echogenic cardiac focus, choroid pleus cysts or abnormal amniotic fluid). De fandt i alt 7 abnorme karyotyper i kohorten (3,3 % (7/211)), heraf 4 med trisomi 21 og 1 med triploidi. Der var 2 cases hvor SNP array detekterede en risikovariant (en med en 22q11 duplikation nedarvet fra mor, og en med en 15q11 mikrodeletion nedarvet fra far). Den diagnostiske gevinst ved SNP array var således 0,6 % (1/158) i gruppen med SGA uden andre UL fund og 1,9 % (1/53) i gruppen med SGA og fund af bløde markører. Studiet er fra Holland, hvor kun ca. 25 % af alle gravide får foretaget en første trimester risikovurdering, med stor (15-40 %) regional variation, hvorfor populationen ikke er helt sammenlignelig med den danske. Ved isoleret SGA og normal konventionel karyotype fandt Shaffer et al sygdomsfremkaldende kromosomafvigelse ved CMA hos 2,7 % (2/74) 13. Shaffer et al inkluderede i deres store arbejde fra cases med isoleret fund af korte rørknogler og normal konventionel karyotype. De fandt en case med abnorm CMA (9,1 % (1/11)) 14. Ved isoleret mikrocefali (<-2 SD) fandt Shaffer et al. abnorm array hos 3,1 % (1/32), og hos 20 % (1/5) ved mikrocefali sammen med andre misdannelser. Risiko større end 1:300 ved kombineret første trimester risikovurdering Der er et begrænset antal studier, der belyser den diagnostiske gevinst ved CMA frem for kromosomundersøgelse alene på indikationen: forøget 1.trimester risiko. Der er endnu mindre viden om hvad sandsynligheden er for at finde aneuploidi, patogen CNV eller risikovariant i baggrundsbefolkningen. Van Opstal estimerer sandsynligheden for patogen CNV ved forøget risiko til at være 0,7 % og sandsynligheden for at finde en risikovariant til at være 1,4%, ved anvendelse af CMA analyse med en lavere opløsning/følsomhed end hvad der normalt udbydes i Danmark 15. Den generelle forekomst af patogene CNV er blandt fostre uden klinisk indikation for invasiv prøve er tidligere estimeret til 0,5-0,7 % Dog har disse kvinder typisk delmængder at de 4 parametre der indgår i risikovurderingen: alder, nakkefold og biokemiske parametre. Baggrundsbefolkningens risiko er således uklart defineret men estimeres til omkring 0,5-0,7 % for patogen CNV. Det har i forbindelse med udarbejdelse af denne guideline været muligt at samle data fra 3 klinisk genetiske afdelinger i Danmark vedr. prænatale CMA-undersøgelser på indikationen høj risiko uden samtidig fund af misdannelser eller tyk nakkefold. Disse data bekræfter dels det forventede øgede diagnostiske udbytte ved anvendelse på eksisterende indikationer, men viser også et øget diagnostisk udbytte ved anvendelse i en dansk population på indikationen: øget risiko, uden samtidige abnorme UL-fund, se tabel 1-3 i appendi 1. Af 909 undersøgte med isoleret høj risiko (uden abnorme UL-fund) påvistes således sikkert patogene submikroskopiske CNV er hos 10/909 (1,1 %), og risikovarianter hos 9/909 (1,0%) dvs. samlet 2,1 % CNV er. Den diagnostiske gevinst er dermed lidt større end svarende til baggrundsbefolkningen ved at tilbyde CMA til denne gruppe. Srebniak argumenterer da også for at det er bemærkelsesværdigt at man i en kontekst, hvor der tilbydes invasiv diagnostik ved en risiko for trisomi 21 på 1:300 eller derover fortsat diskuterer hvorvidt man skal anvende CMA-analyse med en diagnostisk gevinst for sikker patogen aberration hos 1:150 (danske tal: 1:91/1,1%) eller ej 8. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at der ud over sikkert patogene CNV er også påvises CNV er som er risikofaktorer (susceptibilityloci) med en sygdomspenetrans på 15-50% (danske tal: 8

9 1%), hvor vi ikke kan forudsige betydningen for det enkelte foster. Enkeltkriterier I forbindelse med revision af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik har man inkluderet en række såkaldte enkeltkriterier for tilbud om invasiv diagnostik: Abnorm biokemi (PAPP-A eller frit -hcg <0,2 MoM, eller frit -hcg 5,0 MoM Maternel alder 45 år Baggrunden er at man i et dansk arbejde med gravide der havde gennemgået 1. trimester ULskanning og kombineret risikovurdering påviste disse enkeltkriterier som risikofaktorer for atypiske patologiske kromosomanomalier (strukturelle kromosomanomalier, f ubalancerede translokationer, deletioner og duplikationer), også i de få tilfælde hvor Down-risikoen mindre end 1: Prævalensen af atypiske kromosomanomalier var op til 7%, størst ved biokemiske MoM-værdier <0,2 MoM. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at gravide ved påvisning af enkeltkriterier tilbydes invasiv diagnostik, uanset Down-risiko 18. Uforklarlig intrauterin-, intrapartum-, eller neonatal død Der henvises til Sandbjerg Guideline : Såfremt obduktion giver mistanke om specifik genetisk sygdom, bør CMA udføres på væv fra fostret (muskelvæv, achillessene eller brusk), og hvis dette ikke er tilgængeligt/muligt da fostervand eller helt tertiært placenta En stor amerikansk undersøgelse af 532 dødfødte børn viste at CMA påviste 42 % flere kromosomafvigelser end standard kromosomundersøgelse blandt alle børn, og at andelen steg til 54 % når børnene havde en eller flere misdannelser 20. En canadisk undersøgelse af spontane aborter og intrauterin fosterdød (gestationsuge 6-40) viste kromosomafvigelser hos 12,8 % (64/499) og en samlet detektionsrate, som var størst tidligt i graviditeten 21. For fostre med normal karyotype og submikroskopiske kromosomafvigelser (6,9%, 20/288) afhang detektionsraten ikke signifikant af gestationsalderen. Indikationer for CMA CMA bør tilbydes ved: 1. Misdannelse hos fosteret CMA kan tilbydes uanset gestationsalder og uanset type af misdannelse, herunder også ved mistanke om mikrocefali eller skeletdysplasi/skeletsygdom på baggrund af små biometrier 2. Nakkefoldstykkelse 3,5 mm 3. Enkeltkriterier Abnorm biokemi (PAPP-A eller frit -hcg <0,2 MoM, eller frit -hcg 5,0 MoM - Maternel alder 45 år 4. Uforklarlig intrauterin fosterdød (fra uge 16), eller uforklarlig intrapartum eller neonatal død, når obduktion giver mistanke om genetisk sygdom I forbindelse med fremlægningen på DFMS årsmøde (FØTOSandbjerg) 18/ var der, på baggrund af den foreliggende evidens, stort flertal for følgende: CMA anbefales som standard prænatal analyse, med mindre der er specifik indikation for at anvende anden analysemetode. Præ-test information / rådgivning CMA er en meget sensitiv analyse med øget mulighed for at detektere små kromosom-ubalancer. Metoden 9

10 kræver derfor grundig information af forældrene før og efter analysen. Der bør forud for prøven informeres om Hvad CMA kan og ikke kan påvise (fordele og begrænsninger) I hvilke situationer forældreblodprøver analyseres (5-10% af undersøgelserne) Procedure for svar og forventet svartid Mulige resultater af undersøgelsen (se nedenfor) Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for fosterdiagnostik (2017) herunder overvejelser om parrets ret til ikke at vide 18. Mulige undersøgelsesresultater ved CMA 1. Normalt resultat 2. Abnormt resultat med kendt betydning for føtal sygdom (patogen og risikovariant) 3. Abnormt resultat med usikker betydning for føtal sygdom (ca. 1%) 4. Abnormt resultat uden relation til indikation for undersøgelsen, men som kan have helbredsmæssig betydning for fostret/barnet og andre familiemedlemmer (0,1%) 5. Analysen kan ikke gennemføres pga. tekniske vanskeligheder (f.eks. for lidt væv eller dårlig kvalitet af oprenset DNA) Post-test information / rådgivning Ved normalt undersøgelsesresultat (1) vil svar-afgivelse og videre plan for graviditeten oftest kunne varetages af en føtalmediciner på den gynækologisk-obstetriske afdeling. Ved abnormt resultat med kendt betydning for føtal sygdom (2), foretages svarafgivelsen af en føtalmediciner på den gynækologisk-obstetriske afdeling som kan henvise akut til en klinisk genetiker, eller rådgives i fællesskab af føtalmediciner og klinisk genetiker. Ved abnorme fund med usikker betydning (3) eller abnorme fund uden relation til indikation for undersøgelsen (4) bør forældrene henvises til genetisk rådgivning hos en genetiker, eller rådgives i fællesskab af føtalmediciner og klinisk genetiker. Det Etiske Råd har i 2009 udgivet en rapport om fremtidens fosterdiagnostik 22, og i 2012 udgivet en baggrundsrapport og en anbefaling om etiske dilemmaer ved genom-undersøgelser I rapporten fremhæves det, at dansk lovgivning stiller krav om, at der indhentes et informeret samtykke forud for igangsættelsen af genom-undersøgelser. Det fremhæves endvidere at patienters ønsker vedrørende tilbagemelding om tilfældighedsfund altid bør afklares i sammenhæng med det informerede samtykke, før undersøgelsen indledes. I sjældne tilfælde kan man ved prænatal CMA får oplysninger om mulig sygdomsdisposition hos fostret eller forældrene, som ikke relaterer sig til indikationen for undersøgelsen f.eks. disposition til cancer eller andre late onset sygdomme. I disse tilfælde vil det ifølge rapporten altid bero på et lægeligt skøn om patientens ret til ikke at vide skal respekteres. Lægen har dog som hovedregel pligt til at informere hvis alle af følgende kriterier er opfyldt: Der er tale om en alvorlig sygdom, Der foreligger en sikker dokumenteret sammenhæng mellem den genetiske disposition og sygdomsudviklingen, 10

11 De tests, som benyttes for at fastslå den genetiske disposition, er sikre, Sygdommen i væsentlig grad kan forebygges eller behandles. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for fosterdiagnostik (forventes primo 2017) 20. Registrering i Astraia Under Diverse prænatale undersøgelser, og Føtal findes feltet Karyotype Herunder skal man ved CMA resultat afkrydse at der er tale om Mikroarray (se screendump nedenfor) Man bør skrive (kan oftest gøres som copy-paste) selve CMA analyseresultatet fra det genetiske svar i Astraias felt CMA resultat CMA resultatet kan f.eks. have følgende format: arr[hg19] (1-22)2,(Y)1 = normal CMA, dreng Et abnormt svar kan se således ud: arr[hg19] 7q34q36.3 ( )1 = deletion sv til kromosom 7q Det er især vigtigt at skrive hele tekststrengen ind på alle abnorme svar, da denne også angiver brudpunkter, der er af vigtighed for fortolkning af svaret Man kan også angive CMA-type (feks array-cgh, SNP-array mfl) og klassifikation af CMA-resultatet - der arbejdes på at udarbejde en fælles dansk drop-down vedr. denne klassifikation. HUSK at udfylde karyotype, også ved udelukkende CMA-undersøgelse Resultatet af CMA undersøgelsen skrives Vedr. Karyotype Det er også vigtigt at registrere i drop-down Karyotype om karyotypen er normal eller abnorm, også i de tilfælde hvor karyotypen er lavet alene som CMA, der erstatter en karyotype/kromosomundersøgelse. Dette er af stor betydning for f.eks. 1. trimester audit, genberegning af risiko efter tidligere graviditeter mm. 11

12 Referencer 1. Ekelund C, Fagerberg C, Kjærgaard S, et al. FøtoSandbjerg Guideline 2013: Prænatal array-cgh (Comparativ Genomisk Hybridisering): DFMS; 2013 [Available from: natal- Array-CGH-guideline-2013-endelige pdf. 2. Brady PD, Vermeesch JR. Genomic microarrays: a technology overview. Prenatal diagnosis 2012;32(4): doi: /pd Vermeesch JR, Brady PD, Sanlaville D, et al. Genome-wide arrays: quality criteria and platforms to be used in routine diagnostics. Human mutation 2012;33(6): doi: /humu Engelbrechtsen L, Brondum-Nielsen K, Ekelund C, et al. Detection of triploidy at weeks' gestation: a cohort study of pregnant women. Ultrasound in obstetrics & gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2013;42(5): doi: /uog Callaway JL, Shaffer LG, Chitty LS, et al. The clinical utility of microarray technologies applied to prenatal cytogenetics in the presence of a normal conventional karyotype: a review of the literature. Prenatal diagnosis 2013;33(12): doi: /pd de Wit MC, Srebniak MI, Govaerts LC, et al. Additional value of prenatal genomic array testing in fetuses with isolated structural ultrasound abnormalities and a normal karyotype: a systematic review of the literature. Ultrasound in obstetrics & gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2014;43(2): doi: /uog Grande M, Jansen FA, Blumenfeld YJ, et al. Genomic microarray in fetuses with increased nuchal translucency and normal karyotype: a systematic review and meta-analysis. Ultrasound in obstetrics & gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2015;46(6): doi: /uog Srebniak MI, Govaerts LC, Diderich KE, et al. Is prenatal cytogenetic diagnosis with genomic array indicated in pregnancies at risk for a molecular or metabolic disorder? Genetics in medicine : official journal of the American College of Medical Genetics 2016;18(4): doi: /gim Hillman SC, Pretlove S, Coomarasamy A, et al. Additional information from array comparative genomic hybridization technology over conventional karyotyping in prenatal diagnosis: a systematic review and metaanalysis. Ultrasound in obstetrics & gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2011;37(1):6-14. doi: /uog Wapner RJ, Martin CL, Levy B, et al. Chromosomal microarray versus karyotyping for prenatal diagnosis. The New England journal of medicine 2012;367(23): doi: /NEJMoa Lund IC, Christensen R, Petersen OB, et al. Chromosomal microarray in fetuses with increased nuchal translucency. Ultrasound in obstetrics & gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2015;45(1): doi: /uog De Wit MC, Srebniak MI, Joosten M, et al. Prenatal and postnatal findings in small for gestational age fetuses without structural ultrasound anomalies at weeks. Ultrasound in obstetrics & gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2016 doi: /uog Shaffer LG, Rosenfeld JA, Dabell MP, et al. Detection rates of clinically significant genomic alterations by microarray analysis for specific anomalies detected by ultrasound. Prenatal diagnosis 2012;32(10): doi: /pd Shaffer LG, Dabell MP, Fisher AJ, et al. Eperience with microarray-based comparative genomic hybridization for prenatal diagnosis in over 5000 pregnancies. Prenatal diagnosis 2012;32(10): doi: /pd Van Opstal D, de Vries F, Govaerts L, et al. Benefits and burdens of using a SNP array in pregnancies at increased risk for the common aneuploidies. Human mutation 2015;36(3): doi: /humu Srebniak MI, Diderich KE, Joosten M, et al. Prenatal SNP array testing in 1000 fetuses with ultrasound anomalies: causative, unepected and susceptibility CNVs. Eur J Hum Genet 2016;24(5): doi: /ejhg Petersen OB, Vogel I, Ekelund C, et al. Potential diagnostic consequences of applying non-invasive prenatal testing: population-based study from a country with eisting first-trimester screening. Ultrasound in obstetrics & gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2014;43(3): doi: /uog Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik København: Sundhedsstyrelsen; 2016 [ 19. Maroun LL, Ramsing M, Jørgensen M, et al. Sandbjerg Guideline: Intrauterin fosterdød (IUFD) Ætiologi, undersøgelsesprogram og klassifikation 2014 [Available from: 969a4f6cc35/ /IUFD pdf?format=original. 12

13 20. Reddy UM, Page GP, Saade GR, et al. Karyotype versus microarray testing for genetic abnormalities after stillbirth. The New England journal of medicine 2012;367(23): doi: /NEJMoa Rosenfeld JA, Tucker ME, Escobar LF, et al. Diagnostic utility of microarray testing in pregnancy loss. Ultrasound in obstetrics & gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology 2015;46(4): doi: /uog Det_Etiske_Raad. Fremtidens Fosterdiagnostik: Det Etiske Raad; 2009 [Available from: Det_Etiske_Raad. Det Etiske Råds udtalelse om genom-undersøgelser København: Det Etiske Raad; 2012 [Available from: Etiske-Raads-udtalelse-om-genom-undersoegelser.pdf. 24. Det_Etiske_Raad. Genom-undersøgelser - Etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren København: Det Etiske Raad; 2012 [Available from: Temaer/Genteknologi/Publikationer/Baggrundsrapport-om-genom-undersoegelser.pdf. 13

14 Appendiks 1. Danske prænatale CMA-resultater fra de afdelinger, der udfører CMA også på indikationen høj risiko uden abnorme UL-fund Indikation Antal Trisomi 13/18/21 + mosaik Aneuploidi Køns Kromosomer + mosaik Andre + mosaik Misdannelser ,5 Nakkefold 3,5 mm ,8 Aneupl. % CI T21 risiko >1:300 Data fra AUH , Data fra OUH ,1 Data fra Vejle ,5 Kumulerede data ,3 Tabel 1 Indikation Antal Patogen Patoge CNV Risiko variant Sandsynligvis patogen Patogen % CI Misdannelser , Nakkefold 3,5 mm , T21 risiko >1:300 Data fra AUH , Data fra OUH ,1 Data fra Vejle ,0 Kumulerede data , Tabel 2 Kommentar til tabel 2: indeholder både mikroskopisk synlige og submikroskopiske CNV er. 8/909 (0,9 %) kan formentligt påvises med standard (cytogenetisk) kromosomundersøgelse, dvs. der er påvist 19/909 (2,1 %) submikroskopiske patogene/risikovarianter/sandsynligvis patogene CNV'er. 9 af de 19 submikroskopiske patogene CNV'er er risikovarianter Indikation Antal VOUS Tilfældigheds fund Andet VOUS % Tilfældigheds fund % Misdannelser ,17 0,58 Nakkefold 3,5 mm ,32 0,96 T21 risiko >1:300 Data fra AUH ,17 0,87 Data fra OUH ,00 0,00 Data fra Vejle ,00 0,00 Kumulerede data ,11 0,55 Tabel 3 14

15 Appendiks 2. Conflict of Interest erklæringer a. Fra forfatterne. 1.0 Personoplysninger b. c. Interesseerklæring Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.1 Navn Charlotte Ekelund 1.2 Arbejdsplads Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray d. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 15

16 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Olav Bjørn Petersen 1.2 Arbejdsplads Ultralydafsnittet, Afd for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray a. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 16

17 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Ann Tabor 1.2 Arbejdsplads Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray a. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 17

18 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Ida Vogel 1.2 Arbejdsplads Klinisk genetisk afdeling, Aarhus Universitetshospital 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray a. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 18

19 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Lene Sperling 1.2 Arbejdsplads Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Odense Universitetshospital 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray b. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 19

20 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Iben Bache 1.2 Arbejdsplads Klinisk Genetisk klinik, Rigshospitalet 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray b. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 20

21 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Eva Hoseth 1.2 Arbejdsplads Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray a. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 21

22 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Christina Fagerberg 1.2 Arbejdsplads Klinisk genetisk afdeling, Odense Universitetshospital 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray a. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 22

23 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Lillian Skibsted 1.2 Arbejdsplads Sjællands Universitetshospital, Roskilde 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray a. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 23

24 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Lone Nørgaard 1.2 Arbejdsplads Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet 1.3 Post / udvalg Guideline om prænatal kromosomal mikroarray a. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller JA NEJ 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til specialet 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, f advisory board, med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning til sundhedsområdet på en måde, der kan have indflydelse på dit arbejde i bestyrelsen 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (f familiær tilknytning)? 24

25 a. Fra reviewers. 25

26 Appendiks 3. Søgeprofiler Søgeprotokol: General søgning i Pubmed og Embase, MESH: Genetic techniques; chromosome microarray Pregnancy outcome(s) AND Chromosome microarray Prenatal chromosome microarray Indications for prenatal chromosome microarray 26

27 Appendiks 4. Tabel over de vigtigste arbejder, der ligger til grund for guideline Srebniak MI et al 2016 Objective Indications Study type Study size Results Conclusion To study the prevalence Ultrasound Cohort study 1,033 cases In 7,4% of the fetuses a pathogenic chromosome Results confirm that a genomic SNP and nature of pathogenic abnormalities (no cases abnormality was detected by genomic SNP array: array should be the preferred first-tier array findings and to with T21, technique to detect causative evaluate the diagnostic T13, T18 or chromosome aberrations in fetuses with value of prenatal genomic triploidy) ultrasound anomalies. array testing in a large cohort of fetuses with ultrasound abnormalities. Grande M et al 2015 To estimate the incremental yield of detecting copy number variants (CNVs) by genomic microarray over karyotyping in fetuses with increased nuchal translucency diagnosed by first-trimester ultrasound. Increased NT (> mm) Systematic review and metaanalysis 1,403 isolated increased NT 251 with increased NT and associated ultrasound anomalies Stratified analysis of microarray results demonstrated a 4.0% incremental yield in cases of isolated NT and 7.0% when other malformations were present. The use of genomic microarray provides a 5.0% incremental yield of detecting CNVs in fetuses with increased NT and normal karyotype. Van Opstal et al 2014 To demonstrate the usefulness of microarray testing in prenatal diagnosis based on our laboratory eperience Advanced maternal age (AMA) Abnormal first trimester screening (NF < 3,5 mm) (afts) Cohort study 624 AMA 530 afts Additional detection of submicroscopic chromosome aberrations that are not detectable with karyotyping 2.1 % in AMA 1.9% afts Based on our results, we believe if invasive testing is performed, SNP array should be the preferred cytogenetic technique irrespective of the indication. de Wit MC et al 2014 To establish the prevalence of submicroscopic genetic copy number variants (CNVs) in fetuses with a structural ultrasound anomaly (restricted to one anatomical system) and a normal karyotype. Fetal structural abnormality Systematic review and metaanalysis 2,220 fetuses with one anomaly 1,139 fetuses with multiple anomalies Fetuses with an ultrasound anomaly restricted to one anatomical system had a % chance of carrying a causative submicroscopic CNV, depending on the anatomical system affected. This chance increased to 9.1% for fetuses with multiple ultrasound anomalies. Genomic microarray should be performed in fetuses with both isolated and multiple ultrasound anomalies. 27

FØTO-Sandbjerg guideline Titel Prænatal kromosom mikroarray analyse (CMA)

FØTO-Sandbjerg guideline Titel Prænatal kromosom mikroarray analyse (CMA) FØTO-Sandbjerg guideline 2018 Titel Prænatal kromosom mikroarray analyse (CMA) Forfattere Ida Vogel, overlæge, Klinisk Genetisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Christina Fagerberg, overlæge, Klinisk

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

FØTOSandbjerg Forslag til prænatal a-cgh Guideline Januar 2013. FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116

FØTOSandbjerg Forslag til prænatal a-cgh Guideline Januar 2013. FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116 FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116 Prænatal array-cgh(comparativ Genomisk Hybridisering) Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Ekelund, Christina Fagerberg, Susanne Kjærgaard, Maiken Lundstrøm, Lone

Læs mere

Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse

Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray

Læs mere

NIPT og prænatal screening

NIPT og prænatal screening NIPT og prænatal screening Møderække med SST: DFMS, DSMG, DSOG, (DSKB) 13. Januar, 24. Februar, 31. Marts, 15. Maj 2014 Off. Sygehuse: Roskilde Ålborg Alle? Private klinikker: Mange! 2 1 Abnorme karyotyper

Læs mere

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser

Læs mere

5. februar Kompetencekort Cytogenetik

5. februar Kompetencekort Cytogenetik Kompetencekort Cytogenetik 5. februar 2015 Kompetencer i målbeskrivelsen (I= introduktionsstilling, H= Hoveduddannelse) som er dækket af denne konkretisering: I I I H H H Beskrive (1) kromosomstruktur,

Læs mere

Ultralydscreening af gravide i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Ultralydscreening af gravide i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer Ultralydscreening af gravide i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer Ann Tabor U-kursus i klinisk genetik 2009 Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve fosterblodprøve

Læs mere

Brugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte.

Brugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte. OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Læs mere

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/ Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

Nye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik.

Nye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik. Prænatal Diagnostik Overlæge Christina Fagerberg, Molekylærbiolog Charlotte Brasch Andersen, PhD, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH Afdelingslæge Geske Bak, Føtalmedicinsk Klinik, Gynækologisk-Obstestrisk

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Revidereret 1. trimester guideline

Revidereret 1. trimester guideline Revidereret 1. trimester guideline Olav Bjørn Petersen Karin Sundberg Charlotte Ekelund Ann Tabor 2009 2018 Derfor ikke en klassisk evidensgennemgang Men sammenfatning og praktisk guide i hvad 1. Trimester

Læs mere

Føto-Sandbjerg 2018 Føto-Sandbjerg 2016

Føto-Sandbjerg 2018 Føto-Sandbjerg 2016 Føto-Sandbjerg 2018 Føto-Sandbjerg 2016 Guidelines Array-CGH revision. Tovholder: Olav Bjørn Petersen Prænatal Exomsekventering. Tovholder: Olav Bjørn Petersen. 1. trimester screening revision. Tovholdere:

Læs mere

OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Almene forløb Præanalyse Vejledninger til diverse prøvetagninger

OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Almene forløb Præanalyse Vejledninger til diverse prøvetagninger OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Dokumentbrugere: OD/Genetik/OUH, OUH Læseadgang: Alle Klinisk

Læs mere

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)

Læs mere

First trimester risk assessment in twins

First trimester risk assessment in twins First trimester risk assessment in twins Ann Tabor Center for Fetal Medicine Rigshospitalet Copenhagen DFMS 6 June 2018 Dagsorden - Kombineret 1. trimester risikoberegning - Invasive prøver - Cellefrit

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2009 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse Laboratorieundersøgelser

Læs mere

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik 2. juni 2016 Indhold 1. Indledning... 4 2. Formålet med fosterdiagnostik... 7 3.

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster Kursus i Føtal Medicin 2014 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.

Læs mere

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE

DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG

Læs mere

Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom

Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom 1152 Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom Originalartikel Afdelingslæge Susanne Kjærgaard, afdelingslæge Johanne M.D. Hahnemann, overlæge Lillian

Læs mere

Vejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret

Vejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret Side 1 af 5 Vejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret Før og ved Jeres prøvetagning: 1. Hvem kan rekvirere vore analyser? Læger på danske hospitalsafdelinger,

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Down syndrom screening af tvillinger. - en litteraturgennemgang

Down syndrom screening af tvillinger. - en litteraturgennemgang Down syndrom screening af tvillinger - en litteraturgennemgang Forskningsmetodologisk opgave Stud.med. Louise Sigvardt August 2008 SYNOPSIS Problemformulering: Der er med dobbelttesten og nakkefoldsscanningen

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

SINGLE UMBILICAL ARTERIE

SINGLE UMBILICAL ARTERIE SINGLE UMBILICAL ARTERIE Guideline vedtaget på Føto-Sandbjerg 2007. ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Lisa Neerup Jensen, Annette Kristiansen, Hanne Mohapeloa, Kirsten Pilsgaard, Ann Tabor (tovholder), Karen Wøjdemann.

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

FØTO-Sandbjerg guideline Titel 1. Trimester skanning inkl. nakkefoldskanning og risikovurdering for kromosomsygdom

FØTO-Sandbjerg guideline Titel 1. Trimester skanning inkl. nakkefoldskanning og risikovurdering for kromosomsygdom FØTO-Sandbjerg guideline 2018 Titel 1. Trimester skanning inkl. nakkefoldskanning og risikovurdering for kromosomsygdom Forfattere Olav Bjørn Petersen, overlæge, Afd. for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus

Læs mere

Lille mand stor biobank big data

Lille mand stor biobank big data Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) National årsrapport 2016

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen)   National årsrapport 2016 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af

Læs mere

cycle segmentation Søren Ziebe, Søren Professor, Ziebe M.Sc., Dr.med.

cycle segmentation Søren Ziebe, Søren Professor, Ziebe M.Sc., Dr.med. The PGS case pro/contra against routine cycle segmentation Søren Ziebe, Søren Professor, Ziebe M.Sc., Dr.med. The Rigshospitalets Fertility Clinic Fertilitetsklinik - Rigshospitalet University Københavns

Læs mere

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges

Læs mere

Status: First draft: January 2018 Discussed at Sandbjerg/DFMS date: Correction draft date: Final guideline date: Guideline to be revised date:

Status: First draft: January 2018 Discussed at Sandbjerg/DFMS date: Correction draft date: Final guideline date: Guideline to be revised date: Title of the guideline: Whole Exome Sequencing in Prenatal Diagnostics Members of the guideline group: Naja Becher, MD, PhD, Dept. of Clinical Genetics, Aarhus University Hospital (AUH) Caroline B Miltoft,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

15.10.2008. Biokemisk Screening. Lennart Friis-Hansen. Biokemisk Screening. Den bagvedliggende ide

15.10.2008. Biokemisk Screening. Lennart Friis-Hansen. Biokemisk Screening. Den bagvedliggende ide Kursus i Føtal Medicin 2008 Minikursus i klinisk genetik 21 oktober på RH Lennart Friis-Hansen Dept. of Clinical Biochemistry Rigshospitalet Univeristy of Copenhagen Denmark Den bagvedliggende ide Kromosom

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen)

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 Offentlig version 14.marts 2019 Side 2 af 60 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

UL misdannelser og aneuploidisyndromerne. UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme. Trisomi 21 hyppigheder! Down syndrom cytogenetisk fordeling

UL misdannelser og aneuploidisyndromerne. UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme. Trisomi 21 hyppigheder! Down syndrom cytogenetisk fordeling UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme A-kursus i føtal medicin Minikursus i klinisk genetik RH 4. oktober 2005 UL misdannelser og aneuploidisyndromerne Èn misdannelse: ca. 8-10 % vil have kromosomfejl

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af

Læs mere

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs

Læs mere

Thorax- Gastrointestinale Urinvejsmisdannelser

Thorax- Gastrointestinale Urinvejsmisdannelser Thorax- Gastrointestinale Urinvejsmisdannelser U-kursus Oktober 2014 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Normale lunger uge 14 2 29/10/14 Obs. Ribbenene når mere end halvvejs rundt om cirkumferencen. Lungerne

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening 2 Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening Louise Stig Hornstrup 1, Louise Ambye 2, Steen Sørensen 2 & Finn Stener Jørgensen 1 Statusartikel 1) Ultralydklinikken, Gynækologisk

Læs mere

Jordemoderforeningen har modtaget det omfattende materiale vedrørende de fosterdiagnostiske tilbud til gravide i Danmark.

Jordemoderforeningen har modtaget det omfattende materiale vedrørende de fosterdiagnostiske tilbud til gravide i Danmark. Jette Poder Fra: Lillian Bondo Sendt: 1. august 2016 08:55 Til: fob@sst.dk; Christine Brot Cc: Jette Poder; Anne-Mette Schroll Emne: Fosterdiagnostik 3-7010-24/1 Til Sundhedsstyrelsen Jordemoderforeningen

Læs mere

Biokemisk Screening. Kursus i Føtal Medicin 2009 Minikursus i klinisk genetik 20 oktober. Lennart Friis-Hansen

Biokemisk Screening. Kursus i Føtal Medicin 2009 Minikursus i klinisk genetik 20 oktober. Lennart Friis-Hansen Kursus i Føtal Medicin 2009 Minikursus i klinisk genetik 20 oktober Lennart Friis-Hansen Dept. of Clinical Biochemistry Rigshospitalet Univeristy of Copenhagen Denmark Den bagvedliggende ide Kromosom forandringer

Læs mere

Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave

Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater

Læs mere

Årsrapport 2008-2009-2010. (udgivet november 2011)

Årsrapport 2008-2009-2010. (udgivet november 2011) Årsrapport 2008-2009-2010 (udgivet november 2011) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 4 Baggrund og formål... 5 Sygdomme, der screenes for... 7 Historik... 8 Organisation...

Læs mere

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Den normale undersøgelse. Klinisk mistanke om CNS-sygd? U-kursus i føtal medicin CNS. Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management.

Den normale undersøgelse. Klinisk mistanke om CNS-sygd? U-kursus i føtal medicin CNS. Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management. U-kursus i føtal medicin CNS Olav Bjørn Petersen RH, 7 oktober 2005 Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management. Campbell S, Johnstone FD, Holt EM, May P. Lancet 1972 Dec 9;2(7789):1226-7

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester

Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester FØTO-Sandbjerg guideline 2017 Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Forfattere revideret udgave 2017 Olav Bjørn Petersen, overlæge, Afd for Kvindesygdomme og Fødsler,

Læs mere

Retningslinjer for fosterdiagnostik

Retningslinjer for fosterdiagnostik Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 164 Offentligt Retningslinjer for fosterdiagnostik PRÆNATAL INFORMATION, RISIKOVURDERING, RÅDGIVNING OG DIAGNOSTIK 2017 Retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Interesseerklæring for medlemmer af guidelinegrupper under DSOG

Interesseerklæring for medlemmer af guidelinegrupper under DSOG Interesseerklæring for medlemmer af guidelinegrupper under DSOG 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn 1.2 Arbejdsplads 1.3 Guideline Camilla Skovvang Borg Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Viborg Entry teknikker

Læs mere

Årsrapport. (udgivet november 2012)

Årsrapport. (udgivet november 2012) Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Esofgus Normal eosofagus Øsofagusatresi Øsofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering

Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Dansk Selskab for Good Clinical Practice Torsdag den 1. november 2018 Jens Michael Hertz Professor, overlæge, dr.med. Tlf.: 6541 3191 eller 2027 7159

Læs mere

Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet

Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet Testsagen 2016 Kvalitetsudvikling af komitésystemet Direktør, dr. pæd., aut. psykolog, Mads Hermansen Medlem af NVK Strukturering af undersøgelse og drøftelse Kort indledende oplæg (ca. 10 min) Præsentation

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

OM TESTEN OM VIRKSOMHEDEN

OM TESTEN OM VIRKSOMHEDEN OM VIRKSOMHEDEN Sequenom Laboratories er et datterselskab, som er 100 % ejet af Sequenom, Inc. Det er et CAPakkrediteret og CLIA-certificeret laboratorium (Clinical Laboratory Improvement Amendment) med

Læs mere

Genomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet. Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen

Genomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet. Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen Genomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen Gregor Mendel, grundlægger af genetik som videnskab W. Johannsen, fader

Læs mere

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Spørgsmål til onsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Ul-fysik Hvilket frekvensområde anvendes i medicinsk ultralyd? 2-15 MHz Øges eller mindskes ul-skannerens opløsning

Læs mere

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Læs mere

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet.

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. NYHEDSBREV FEB.08 Kære alle Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. Vi har nu fået hjemmesiden

Læs mere