28. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
|
|
- Susanne Amanda Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning, som bl.a. indebærer, at landsskatten sættes ned med 1 procent fra 2013, jf. tekstanmærkning til formålskonto i forslaget til finanslov for 2013 (EM 2012/xx). En skattenedsættelse på 1 procent vil medføre et provenutab på 72 mio. kr. for landskassen. Nærværende lovforslag indeholder nogle ændringer af indkomstskatteloven som dels vil bidrage til finansiering af skatteomlægningen dels rette op på nogle uhensigtsmæssigheder i det nuværende skattesystem. Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til Inatsisartutlov om afgift på hellefisk i det havgående fiskeri og forslagene om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer og landstingslov om indførselsafgifter. Med forslaget om ændring af landstingslov om indkomstskat lægges der op til at begrænse fradraget for private renteudgifter, indføre beskatning af vakantboliger, samt ændring af afskrivningsreglerne for selskaber og selvstændige erhvervsdrivende. Ændringsforslagene Begrænsning af rentefradrag Den eksisterende fradragsret for renteudgifter er med til at begunstige især højindkomstgruppernes private låntagning. Rentefradraget indebærer, at den enkelte person eller familie ikke betaler den reelle samfundsmæssige omkostning i forhold til de goder, de anskaffer sig for de lånte midler. Særligt for de højere indkomster, som har mulighed for at opnå større lån til anskaffelse af fast ejendom, bil og båd, kan der være tale om mærkbare økonomiske fordele. Samfundsøkonomisk har rentefradragsretten den konsekvens, at de offentlige finanser belastes. Dette giver sig bl.a. udtryk ved, at skatten på arbejde sættes på et højere niveau, end hvis der ikke var adgang til rentefradrag. Adgangen til rentefradrag må anses for en skatteudgift. En skatteudgift opstår ved en positiv særbehandling i form af eksempelvis skattefritagelse eller fradragsret. Desto større skatteudgifter, desto større krav stilles der til skattesystemets evne til at fremskaffe indtægter EM 2012/xx 1 AN sagsnr
2 på anden vis. Det vil på den anden side sige, at hvis skatteudgifterne nedbringes, er det muligt at sænke skatten på andre områder. Rentefradragsretten er en integreret del af det nuværende skattesystem og har derfor bl.a. betydning for den enkelte låntagers overvejelser i forbindelse med optagelse af større lån til køb af fast ejendom, bil eller båd. Ændringer af rentefradragsretten bør derfor ske under hensyn til låntagernes planlægnings muligheder. Naalakkersuisut har med sit forslag om at renteudgifterne ikke skal reduceres med mere end 10 procent søgt at tage højde herfor. Vakantboliger Løn i form af naturalydelser samt personalegoder i øvrigt er som udgangspunkt skattepligtige på lige fod med lønindkomst i penge. I praksis har vakantboliger dog i mange år været fritaget for beskatning, når medarbejderne har fået stillet boligerne helt eller delvis gratis til rådighed. Naalakkersuisut har arbejdet på at indføre husleje betaling for vakantboliger, men har bl.a. mødt modstand fra fagforeningerne, der anser forholdet for reguleret af overenskomsterne. Det er fortsat Naalakkersuisuts mål at indføre husleje betaling for vakantboliger, men da det ofte tager tid at gennemføre større ændringer af overenskomster, har Naalakkersuisut besluttet at foreslå vakantboliger beskattet på samme måde og på samme niveau som helt eller delvist frie personaleboliger. Henset til de mange års faste praksis med skattefrihed i forbindelse med vakantboliger er det fundet rigtigst, at foreslå indkomstskatteloven ændret med henblik på at gennemføre en beskatning på området. Afskrivninger Som udgangspunkt gælder, at når en virksomhed afholder en udgift i virksomhedens interesse, vil udgiften kunne fradrages ved opgørelsen af virksomhedens indkomst i det år, udgiften afholdes. Det gælder dog ikke, hvis virksomheden anskaffer et anlægsaktiv (fx en lastbil), som skal tjene indkomsterhvervelsen i en årrække fremover. I disse tilfælde vil anskaffelsesudgiften normalt ikke kunne fradrages fuldt ud i anskaffelsesåret, men skulle fordeles over 2 eller flere år. De skattemæssige afskrivningsregler har til formål at fordele fradragene for anlægsudgifter over flere år. De skattemæssige afskrivninger er ikke altid udtryk for en konkret vurdering af værdiforringelsen for de enkelte aktiver. Af praktiske grunde er de skattemæssige afskrivninger standardiserede og som oftest er der overladt virksomheden nogle 2
3 valgmuligheder med hensyn til afskrivningernes størrelse. Hertil kommer, at de skattemæssige afskrivninger i et vist omfang bruges som instrument til at fremme eller modvirke forskellige former for investeringer. I forbindelse med afståelse af et afskrivningsberettiget aktiv beregnes fortjenesten eller tabet, som forskellen mellem salgsprisen og det beløb aktivet er nedskrevet til. For driftsmidler (andet end skibe, fly, fast ejendom o.l.) benyttes dog en særlig metode, såkaldt saldoafskrivning, som bevirker, at det ikke foretages en sådan opgørelse. Skattemæssige afskrivninger, som tillader hurtigere afskrivning end den faktiske værdiforringelse af aktiverne, er en skatteudgift, jf. ovenfor vedrørende rentefradrag, idet reglerne indebærer, at virksomhederne kan udskyde beskatningen. De gældende regler om afskrivninger er særdeles gunstige på en række områder og giver virksomhederne vide muligheder for at udskyde beskatningen af deres overskud. Selskaber har udover de almindelige afskrivninger adgang til at afskrive op til halvdelen af årets overskud (overskudsafskrivninger). Det er ikke muligt at forklare hvilket overordnet formål, der søges varetaget med denne ordning. I realiteten er der tale om en likviditetsfordel eller et rentefrit lån til selskabet, som hverken kan begrundes i selskabets eller samfundets forhold. Samtidig påfører ordningen samfundet en risiko for, at de udskudte skatter, der opbygges, aldrig udløses. Selskaber har desuden mulighed for at afskrive aktiver med en anskaffelsesværdi på op til kr. allerede i anskaffelsesåret; de såkaldte straksafskrivninger. Grænsen på kr. er usædvanlig høj. Til sammenligning er grænsen i Danmark på kr. Der synes ikke at være et klart formål med den nuværende meget høje grænse for selskabers straksafskrivning. Som med overskudsafskrivninger er der i realiteten tale om en skjult likviditetsfordel eller et rentefrit lån til selskaberne, som hverken er begrundet i selskabernes eller i samfundsmæssige forhold, ligesom ordningen påfører samfundet en risiko for, at de udskudte skatter, der opbygges, aldrig udløses. Selvstændigt erhvervsdrivende har i realiteten adgang til frie afskrivninger. Blot må deres afskrivninger ikke overstige indtægten ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er således ingen sammenhæng mellem de selvstændigt erhvervsdrivendes adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger og den økonomiske værdiforringelse af de aktiver, som danner grundlag for disse afskrivninger. 3
4 I værste fald kan disse meget gunstige afskrivningsregler resultere i investeringer som primært er skattemæssigt motiveret. Samfundsøkonomisk er sådanne investeringer ikke optimale. Der er derfor god grund til at ændre den nuværende meget gunstige behandling af selvstændigt erhvervsdrivendes skattemæssige afskrivninger. Da selvstændigt erhvervsdrivende i en række tilfælde udfører de samme aktiviteter, eksempelvis indenfor håndværk eller handel, som selskaber, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i, at der af hensyn til lige konkurrencevilkår bør gælde samme afskrivningsregler for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber. Dog bør man være opmærksom på, at de særlige regler for selskabers betaling af selskabsskatter og udbytteskatter giver selskaberne mulighed for at udskyde beskatningen af deres overskud i større omfang end selvstændigt erhvervsdrivende. Dette kan begrunde, at der fastlægges en højere grænse for straksafskrivninger end for selskaber. En højere sats for selvstændigt erhvervsdrivende vil især tilgodese de små og mindre virksomheder, som kun sjældent foretager større anskaffelser. Reformarbejdet Lovforslaget er en del af første fase i en planlagt større omlægning af skatte-, bolig- og sociallovgivningen. Skatteomlægningen skal bidrage til at sikre en robust finansiering af velfærdssamfundet ved at motivere til uddannelse og beskæftigelse. Samtidig skal skattesystemet være enkelt, gennemskueligt og sørge for ens beskatning af sammenlignelige former for indkomster. Desuden skal skattetilskud reduceres mærkbart. Endelig skal det sikres, at skattelovgivningen indgår i et velfungerende samspil med bolig- og sociallovgivningen med henblik på styrket selvforsørgelse og omfordeling. Reformbehovet på skatte-, bolig- og socialområderne er meget omfattende og derfor kræver det tid at drøfte de forskellige initiativer og udarbejde forslagene til regelændringer. Samtidig må det forventes, at en række af ændringerne skal indfases over nogle år, så borgere og virksomheder kan nå at omstille sig til de nye regler. Naalakkersuisut har derfor besluttet at opdele reformarbejdet i faser, hvor nærværende forslag indgår i fase 1. Fase 2, som forventes forelagt på EM 2013, vil omfatte ændringer af 4
5 pensionsreglerne, herunder pensionsbeskatningen, og indførelse af kapitalbeskatning, mens fase 3, som vil omfatte resterende ændringer af skattelovgivningen samt ændringer af boligog sociallovene, forventes forelagt Inatsisartut i løbet af 2014 og Skat på arbejde Skatte- og Velfærdskommissionen har i sin betænkning peget på nogle uheldige følger af at have en høj skat på arbejde. Når en arbejdsgiver ansætter en medarbejder, skal arbejdsgiveren bl.a. betale løn og arbejdsmarkedsafgift. Medarbejderen får imidlertid kun udbetalt lønnen minus skat. For medarbejderen er det nettolønnen som bestemmer vedkommendes forbrugsmuligheder. Desto større omkostninger arbejdsgiveren har til aflønning af medarbejdere desto mindre arbejdskraft vil arbejdsgiveren efterspørge. Desto mindre nettoløn medarbejderne får ud af deres arbejde, desto mindre vil arbejdsudbuddet være. En høj beskatning af medarbejdernes lønninger trækker således i retning af mindre beskæftigelse og dermed mindre økonomisk aktivitet. Skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere velfærdssamfundet. Det er imidlertid vigtigt at begrænse de negative virkninger af beskatningen mest muligt. Det gøres bl.a. ved at beskatte arbejdsindkomster på et moderat niveau og sørge for en mere ens beskatning af de forskellige indkomstformer. En skattenedsættelse på 1 procent og finansieringen heraf er ikke en stor omlægning. Men det er en start. Naalakkersuisut ønsker med forslaget at vise retningen for de kommende års store udestående reformer af skatte-, bolig og sociallovgivningen. 2. Lovforslagets indhold Det foreslås, at adgangen til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fradrage renter i forbindelse med lån til private formål begrænses til 90 procent af udgiften. Begrænsningen finder ikke anvendelse, såfremt udgiften er medgået til erhvervsmæssige formål. Har en skatteyder eksempelvis afholdt en renteudgift på kr. vedrørende et lån optaget i forbindelse med køb af en privat beboelseslejlighed kan alene de kr. fradrages ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst. Der sker ingen ændring af reglerne om standardfradrag, jf. lovens 21. Standardfradraget er på kr. i I det omfang summen af fagforeningskontingenter, reducerede renteudgifter og lignende ligningsmæssige fradrag ikke overstiger størrelsen af 5
6 standardfradraget, vil skatteyderne som hidtil kunne fradrage standardfradraget. Skatteydere med mindre renteudgifter bliver som følger heraf ikke berørt af forslaget. Som oftest vil det ikke give anledning til vanskeligheder at afgøre, om renteudgifter er medgået til private eller erhvervsmæssige formål. Der kan dog især tænkes tvivlsspørgsmål i tilfælde, hvor en skatteyder driver selvstændig erhvervsvirksomhed. I forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber og selvangivelse skal den erhvervsdrivende, som med andre blandede driftsomkostninger, fordele sine renteudgifter på henholdsvis erhvervsmæssige og privat formål. I forbindelse med ligningen vil skatteforvaltningen vurdere fordelingen og om nødvendigt ansætte en ændret fordeling. Som med andre ligningsmæssige afgørelser vil skatteforvaltningens afgørelse kunne påklages til Skatterådet. Det er Naalakkersuisuts mål, at de som får stillet prævakant og vakantboliger til rådighed, skal betale husleje for deres bolig på linje med andre lejere. Spørgsmålet har været debatteret med nogle af de faglige organisationer, som anser spørgsmålet for omfattet af gældende overenskomster. Det må derfor forventes, at det har relativt lange udsigter at få indført huslejebetaling for vakantboliger. Med henblik på at imødegå nogle af de skævheder, som den nuværende praksis vedrørende prævakant og vakant boliger medfører foreslås, at der indsættes en bestemmelse, som udtrykkeligt fastsætter, at også værdien af prævakant og vakant boliger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når de stilles helt eller delvis vederlagsfrit til rådighed. I dag beskattes boliger, der stilles helt eller delvist vederlagsfrit til rådighed efter relativt faste principper, jf. Skattestyrelsens meddelelser nr. 61 og 62 af 8. september Beskatningen sker med hjemmel i lovens 13. Der sker i dag ingen beskatning i forbindelse med prævakant og vakant boliger. Så vidt vides har dette været praksis siden indkomstskatten blev indført her i landet. Det er på den baggrund anset for hensigtsmæssigt at regulere anvendelsesområdet for boligbeskatningen i en særskilt bestemmelse. Der er herved især henset til, at det for alle berørte parter vil være en fordel, om den ændrede skattemæssige behandling af prævakant og vakantboliger fastsættes i en lovbestemmelse. Det vil påhvile arbejdsgiver at indberette vakantboliger som B-indkomst. Der foreslås følgende ændringer af de skattemæssige afskrivningsregler: Ophævelse af overskudsafskrivninger 6
7 Nedsættelse af grænsen for selskabers straksafskrivninger til kr. Ligestilling af selskabers og selvstændigt erhvervsdrivendes afskrivninger, men med en sats på kr. for straksafskrivninger for selvstændigt erhvervsdrivende. Ændringerne har dels til formål at opnå bedre overensstemmelse mellem aktivernes faktiske værdiforringelse og de skattemæssige afskrivninger, dels at begrænse de samfundsmæssige tab, der kan opstå i forbindelse med udskudte skatter. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Ændringerne skønnes at have følgende provenumæssige konsekvenser: 1. Begrænsning af fradrag for private renteudgifter 12 mio. kr. 2. Skat af helt eller delvist frie vakantboliger 5 mio. kr. 3. Normalisering af afskrivningsregler 21 mio. kr. (varig effekt) Provenuet bliver som følge af fordelingsprincipperne fordelt med ca. 75 % til kommunerne og 25 % til Selvstyret. I forbindelse med ændringerne af afskrivningsreglerne bemærkes, at på kort sigt skønnes provenuet at blive på op mod 44 mio. kr. Som udgangspunkt er ændringerne udtryk for en fremrykning af en beskatning. En sådan fremrykning har en varig effekt på de offentlige finanser. Den skønnede varige effekt på 21 mio. kr. er således udtryk for, hvor meget de offentlige finanser antages at blive styrket set over en årrække. Da det er landsskatten, som nedsættes med 1 procent fra 2013, vil det merprovenu, som tilfalder kommunerne som følge af ændringerne, skulle udlignes over kommunernes bloktilskud. Administrativt vurderes særligt forslaget om begrænsning af private renteudgifter at give anledning til et øget personalebehov især i implementeringsfasen. I 2014 og 2015 vurderes personalebehovet i forbindelse med ligning og revision af selvangivelser at stige med 2 årsværk, hvorefter behovet antages at blive reduceret til 1-1,5 årsværk. Det øgede ressourcebehov vil blive finansieret indenfor Departementet for Finansers egen ramme. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 7
8 På kort sigt skønnes ændringerne af de skattemæssige afskrivninger at øge erhvervslivets skattebetaling med op mod 44 mio. kr. På længere sigt falder de provenumæssige virkninger af forslaget til 21 kr., jf. ovenfor under punkt 3. Administrativt vurderes forslaget at øge de selvstændigt erhvervsdrivendes omkostninger til opgørelse af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til sondring mellem private og erhvervsmæssige renteudgifter. Det har ikke været muligt at foretage et kvalificeret skøn over størrelsen af disse omkostninger. Selskaberne forventes ikke at få meromkostninger i forbindelse med administrationen af ændringerne. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Forslaget forventes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser. 6. Konsekvenser for borgerne Forslaget skønnes at øge beskatningen af borgerne med 17 mio. kr. Herudover må det antages, at erhvervslivet vil søge at opnå kompensation for ændringer af afskrivningsreglerne via en forhøjelse af deres priser m.v. Det er ikke muligt på baggrund af tilgængelige oplysninger at vurdere virkningerne heraf. Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 7. Andre væsentlige konsekvenser Lovforslaget har ikke andre væsentlige konsekvenser. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Forslaget har været til høring i perioden 29. juni til 27. juli 2012 hos: KANUKOKA, KNAPK, Grønlands Arbejdsgiverforening, NUSUKA, SIK, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug, Departementer for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Uddannelse og Forskning og Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Lovforslag med bemærkninger har endvidere været offentliggjort på Nanoq, høringsportalen. 8
9 Der er modtaget høringssvar fra:. Høringssvarene har givet anledning til. 9
10 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Det foreslås, at adgangen til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fradrage renter begrænses til 90 procent af udgiften. Begrænsningen finder dog ikke anvendelse, såfremt udgiften er medgået til erhvervsmæssige formål. Forslaget vedrører de renter, provisioner m.v. som i medfør af bestemmelsens stk. 1-3, jf. 24, stk. 1, nr. 3, (se nedenfor til nr. 7) kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som oftest vil det ikke give anledning til vanskeligheder at afgøre, om renteudgifter er medgået til private eller erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde tages der udgangspunkt i afgræsningen af driftsomkostningsbegrebet i lovens 24. En renteudgift anses for erhvervsmæssige, hvor erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, og hvor der i øvrigt påvises en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde renteudgiften. Hvor en renteudgift på samme tid har et erhvervsmæssigt og et privat formål, skal der ske fordeling af udgiften på de 2 formål. Er der fx optaget lån i forbindelse med erhvervelse af en fast ejendom, som både benyttes som privat bolig og til erhvervsmæssige formål, skal renteudgiften fordeles forholdsmæssigt i forhold til antallet af kvadratmeter. Er bogførte renteudgifter anvendt til både erhvervsmæssige og private formål, skal overførslen fra driftskonti til privatkonto vises i regnskabet. Til nr. 2 Det foreslås, at værdien af boliger, herunder prævakant og vakant boliger, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når de stilles helt eller delvis vederlagsfrit til rådighed. Forslaget omfatter ikke gaver som nævnt i indkomstskattelovens 34, stk. 1, nr. 3. Ved prævakant og vakant boliger forstås boliger, herunder værelser, hybler m.v., der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, inden tildeling af varig personalebolig. Beskatningen af prævakant og vakantboliger vil finde sted efter samme principper som andre boliger, der stilles helt eller delvist vederlagsfrit til rådighed. 10
11 Det påhviler den, der stiller boligerne til rådighed, at indberette værdien heraf til skatteforvaltningen, jf. 30, stk. 1, nr. 4, i landstingslov om forvaltning af skatter. Til nr. 3 Det foreslås, at reglerne om overskudsafskrivninger i lovens 22, stk. 1, ophæves. Til nr. 4 Det foreslås, grænsen for selskabers straksafskrivning nedsættes til kr. Til nr. 5 Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende undergives de samme afskrivningsprincipper som selskaber, idet satsen for straksafskrivninger dog fastsættes på et højere niveau. Til stk. 1 Omfattet af bestemmelsen er de skattepligtige, som er nævnt i 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 eller er begrænset skattepligtige efter 2. Til stk. 2 En selvstændig erhvervsdrivendes afskrivningsberettigede aktiver m.v. skal opdeles i 3 kategorier: Bygninger og installationer. Skibe og fly. Øvrige afskrivningsberettigede aktiver og udgifter. Afgrænsninger af de aktiver, der er nævnt under nr. 1 og 2 i forhold til nr. 3 skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om skattemæssige afskrivninger m.v. En erhvervsdrivende kan ikke foretage fradrag for afskrivninger med et beløb, der overstiger følgende afskrivninger: 1. 5 pct. af anskaffelsessummen for bygninger og installationer pct. af anskaffelsessummen for skibe og fly pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udløb for øvrige afskrivningsberettigede aktiver m.v. såsom driftsmidler, inventar og immaterielle aktiver m.v. og udgifter på ombygning af lejede lokaler eller tilslutningsudgifter, der har erhvervsmæssig betydning for selskabet pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet for kr eller derunder. 11
12 Inden for hver af kategorierne 1-4 kan den erhvervsdrivende vælge, om vedkommende vil benytte afskrivningsmuligheden fuldt ud, delvist eller helt undlade at afskrive på det enkelte aktiv. Ændringerne i afskrivningsreglerne indebærer, at hvert aktiv i kategorierne 1 og 2 skal registreres, og der skal føres en konto udvisende aktivets anskaffelsessum tillagt eventuelle forbedringer, samt udgifter og foretagne afskrivninger. Af kontoen, der skal opgøres ved afslutningen af hvert år, skal aktivets uafskrevne saldo fremgå. For så vidt angår afskrivninger på de i nr. 1 og 2 nævnte aktiver, sker afskrivningen ved at anskaffelsessummen afskrives med lige store beløb årligt, også kaldet lineære afskrivninger. Det er uden betydning, hvornår i året det pågældende aktiv er erhvervet, idet der altid kan foretages et fuldt års afskrivning i anskaffelsesåret. I aktivets afståelses år eller i virksomhedens ophørs år kan der modsat ikke foretages afskrivninger. Til stk. 3 For så vidt angår de afskrivninger, der omfattes af nr. 3 og 4 bemærkes, at bestemmelsen omfatter alle de afskrivningsberettigede aktiver og udgifter, som ikke er omfattet af nr. 1 og 2, og som kan afskrives i medfør af bekendtgørelsen om skattemæssige afskrivninger m.v. Afskrivningsretten for disse aktiver gennemføres ved et saldoafskrivningssystem. Det vil sige at den erhvervsdrivendes samlede anskaffelsessummer vedrørende sådanne aktiver/- udgifter, fraregnet salgssummen indvundet ved salg af sådanne aktiver eller rettigheder m.v. årligt afskrives med en valgfri hel procent mellem 0 og 30. Dette årlige afskrivningsbeløb fragår den samlede afskrivningsberettigede saldoværdi. Afskrivningen får således et degressivt forløb. Såfremt den erhvervsdrivende i anskaffelsesåret ikke ønsker at afskrive aktiver omfattet af nr. 4, dvs. aktiver til en værdi på kr. eller derunder, fuldt ud, skal den uafskrevne del af anskaffelsessummen tillægges den ved indkomstårets udløb opgjorte afskrivningssaldo. Den uafskrevne del af anskaffelsessummen indgår herefter i årets saldoværdi og afskrives med indtil 30 pct. i overensstemmelse med reglerne i nr. 3. For erhvervsdrivende, der er meddelt tilladelse til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, gælder, at produktionsaktiver anses som driftsmidler. Ved produktionsaktiver forstås faste produktionsanlæg m.v. på land, faste og mobile platforme med dertil hørende driftsmidler og maskiner, rørledninger, pumper, opbevaringstanke og andet udstyr og 12
13 eventuelle selvstændige hotelplatforme. Skibe og bygninger, herunder administrationsbygninger, anses ikke som produktionsaktiver. Til stk. 4 Såfremt afskrivningssaldoen for aktiver omfattet af nr. 3 og 4 bliver negativ, skal den negative saldo indtægtsføres i samme indkomstår. Den negative saldo er udtryk for at der er opnået en fortjeneste ved afståelse af de berørte aktiver, som overstiger summen af eventuelle resterende afskrivningsberettigede aktiver. Der skal derfor ske beskatning af de genvundne afskrivninger. Til nr. 6 Forslaget har til formål at præcisere de rentefradragsbegrænsninger som er eller foreslås indført. Til 2 Det foreslås, at inatsisartutloven skal træde i kraft den 15. december 2012 og have virkning fra og med indkomståret 2013, idet det dog samtidig foreslås, at ændringerne af selskabernes adgang til overskudsafskrivninger og nedsættelse af grænsen for straksafskrivninger skal have virkning fra og med indkomståret For indkomståret 2012 foreslås selskabernes adgang til at foretage overskudsafskrivninger begrænset til 25 procent af selskabernes skattepligtige overskud før skat men efter skattemæssige afskrivninger. Adgangen til at foretage overskudsafskrivninger falder således først helt bort med virkning for indkomståret Overgangsordningen skal sikre selskaberne mulighed for at omstille sig til de ændrede regler For indkomståret 2013 foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende skal kunne foretage straksafskrivninger af udgifter og anskaffelsessummer på kr. eller derunder. Den foreslåede grænse på kr. får således først fuld effekt fra og med indkomståret Denne overgangsordning har til formål at give de selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at omstille sig til de ændrede regler. 13
11. september 2012 EM 2012/78. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
11. september 2012 EM 2012/78 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning, som bl.a. indebærer, at landsskatten sættes
Læs mere24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at
Læs mereAlmindelige bemærkninger
EM 2001/14 Almindelige bemærkninger Som det fremgik af Landsstyrets forelæggelsesnotat til forslag om ændring af landstingslov om indkomstskat under forårssamlingen 2001, var det Landsstyrets hensigt,
Læs mere5. februar 2018 EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
5. februar 2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget indeholder diverse ændringer og tilføjelser til landstingslov om indkomstkat, heriblandt mindre ændringer
Læs mereVejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013
Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mere7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre I henhold til 24, stk. 1, nr. 1, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat fastsættes:
Læs mere7. november 2018 EM 2018/191. Ændringsforslag. Til
7. november 2018 EM 2018/191 Ændringsforslag Til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Fritagelse for udbytteskat for pensionsopsparinger i grønlandske
Læs mere4. oktober 2018 EM 2018/191. Rettelsesblad
4. oktober 2018 EM 2018/191 Rettelsesblad Erstatter forslag dateret 24. august 2018 Begrundelse Rettelsesbladet indarbejder lovtekniske rettelser. Rettelserne er af teknisk og korrekturmæssig karakter.
Læs mere8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. august 2013 EM 2013/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Fiskebestanden udgør en del af det grønlandske samfunds naturkapital og har stor værdi for samfundet.
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen
Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT af GREENLAND Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut
Læs mereAfskrivnings loven. Sol og vind:
Afskrivnings loven Sol og vind: Der er på sol anlæg mulighed for at afskrive hele 25% pr år efter saldo metoden hvis anlægget er under 1 MW, det er op til den enkelte investere om denne vil/kan udnytte
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mere10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-
Læs mere9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
9. september 2011 EM 2011/110 Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indføres et nyt indeks til beregning af rejeafgiften, i situationer hvor
Læs mereFM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
30-01-2019 FM 2019/19 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har dels til formål at bringe den grønlandske og den danske version af Inatsisartutlovens 6 i overensstemmelse
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mere11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs mere3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget
3. juli 2014 EM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
xx. februar 2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning På efterårssamlingen 2017 vedtog Inatsisartut Inatsisartutlov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler
Læs merex. x 2016 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger
x. x 2016 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en adgang for Naalakkersuisut til at fastsætte regler om krav til fakturering.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
xx. marts 2014 FM 2014/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette lovforslag indeholder initiativer som skal ruste skattelovgivningen i forhold til udviklingen indenfor
Læs mereUDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå
Læs mere1. november 2018 EM2018/191 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om ændring af landstingslov om Indkomstskat Fremsat af Naalakkersuisoq for Finanser Afgivet
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
xx. xxx. 2019 EM 2019/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er primært at indføre et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget skal bidrage til
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mere19. marts 2014 FM2014/128. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
19. marts 2014 FM2014/128 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)
Læs mereStatistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser
Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
xx. august 2016 EM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2015. Det blev ved
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med
Læs mere05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til
05. november 2015 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2015 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og makrel i det havgående fiskeri Fremsat af Naalakkersuisut
Læs mere8. november 2017 EM 2017/38. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
EM 2017/38 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget vedrører overordnet to forhold. Dels lægget lovforslaget op til justeringer af pensionsbeskatningsreglerne, som
Læs mereSOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg
SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...
Læs mereLandstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat
Landstingslov nr. 3 af 5. juni 1986 om ændring af landstingslov om indkomstskat I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, som ændret senest ved landstingslov nr. 9 af 28. oktober 1985, foretages
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Den xx. xxx 2017 EM 2017/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre, at husstande hvor den ene ægtefælle eller samlever afgår ved døden, eller
Læs mere16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
16. maj 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, som blev behandlet i og vedtaget af
Læs mere30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger
30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En
Læs mereInvestering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg
Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-354-0009
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (3)
Skatteministeriet J.nr. 2017-2552 Udkast (3) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) 1 I afskrivningsloven,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er
Læs mereBETÆNKNING. afgivet af. Finans- og Skatteudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2015 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Fritagelse for selskabsskat, pengeinstitutters
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
15. august 2008 EM 2008/67 1. Lovforslagets baggrund Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger I 1985 vedtog Landstinget en regel om, at renter af lån sikret ved pant i fast ejendom beliggende
Læs mereRegeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.
27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget
Læs mereSkatteudvalget L 71 Bilag 22 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 22 Offentligt 25. maj 2016 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning
Læs mere19. august 2015 EM 2015/23. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut tilsluttede sig ved EM 2012/113, at der skulle fremlægges forslag til ændring af skattelovgivningen med henblik på at give
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 23. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237, L 237 A, L 237 B Offentligt 24. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning I henhold til 13, stk. 7 og 8, 14, stk. 1, 15, stk. 2, 17, stk. 1, 28, 42, stk. 2, 45,
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 7 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 45 - Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mere8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
8. august 2013 EM 2013/101 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Forslaget er foranlediget af de berørte rederiers ønske om at gøre op med de svagheder, som den
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. august 2015 EM 2015/119 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er oprindeligt fremsat og 1. behandlet på forårssamlingen 2014, som en del af et lovforslag, der
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I 2017 blev der vedtaget reformer på området for beregning af boligsikring og børnetilskud. Dette skete på baggrund af, at der igennem
Læs mereMere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige
- 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
25. januar 2007 FM 2007/32 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Med nærværende forslag tages der højde for de ændringer af lovtitler med videre, som er sket
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mere2. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
2. juni 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en ressourceafgift på dele af det pelagiske fiskeri i Østgrønland, med det
Læs mere12. april 2012 FM 2012/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget
12. april 2012 FM 2012/44 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra Udvalget
Læs mere20. september 2017 EM 2017/90. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
20. september 2017 EM 2017/90 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af den Inatsisartutbeslutning, som blev vedtaget som EM 2015/120 på efterårssamlingen
Læs mereForslag. Til lovforslag nr. L 17 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november til
Til lovforslag nr. L 17 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2017 Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat
Læs mereBemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Tidspresset under Inatsisartutsamlingerne har i de senere år været stigende, ikke mindst under efterårssamlingerne. Dette vanskeliggør
Læs mereAlmindelige bemærkninger
13. marts 2017 FM2017/27 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse fra
Læs mereUddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme
Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt
Læs mereAftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013
Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage
Læs mereSkattefradrag for tab ved salg af fast ejendom
- 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,
Læs mereForslag. Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven
Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter
Læs mereVærd at vide om investering i solcelleanlæg
SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse
Læs mere2. oktober 2018 EM 2018/196. Rettelsesblad
2. oktober 2018 EM 2018/196 Rettelsesblad Erstatter forslag dateret 10. august 2018 Begrundelse I EM 2018/196 er der foretaget korrekturmæssig ændring i den grønlandske version af forslagets 4. Bemærkninger
Læs mereSkærpede regler for 10-mands-projekter
- 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mere16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet
Læs mereSide 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013
Læs mere24/ FM 2016/21. Ændringsforslag. Til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat.
24/5 2016 FM 2016/21 Ændringsforslag Til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat Fremsat til 3. behandlingen af Naalakkersuisut. Til 2 1. I 2 indsættes
Læs mere24. august 2012 EM 2012/81. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/81 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer
Læs mereHermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille uden for betænkningen til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2018-19 L 115 Bilag 8 Offentligt 17. december 2018 J.nr. 2018-1147 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 115 - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af afskrivningsloven
Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2011-12 Fremsat den 30. maj 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven (Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer
Læs mere20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
20. august 2015 EM 2015/164 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Overordnet baggrund for forslaget Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt 10. april 2019 J.nr. 2019-804 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
xx. januar 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning På flere forskellige lovområder er der fastsat regler om størrelsen af det beløb, som kan udbetales til en
Læs mereHasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget
Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk
Læs mereForslag til. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering
Enhed Finansiering Sagsbehandler Nils Majgaard Jensen Koordineret med Sagsnr. 2017-3316 Doknr. 530789 Dato 23-04-2018 Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter
Læs mereSKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med
Page 1 of 8 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Skat > Skattemeddelelser > 00 Ændringer til love og forskrifter > SKATM-2012-00-09. Driftsmidler. Afskrivningsgrundlag. Forhøjet med 15 pct. Skattemeddelelse
Læs mere18. oktober 2011 EM2011/45
R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning
Læs mereSkattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009
- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen
Læs mereForslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering. Lovforslag nr. L 236 Folketinget
Lovforslag nr. L 236 Folketinget 2017-18 Fremsat den 2. maj 2018 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge
Læs mereUdskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de
L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande. (Lempelse af dobbeltbeskatning for danske søfolk på skibe indregistreret i Finland, Island,
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast (1) 5. november 2010. Forslag. til. (Forbedring af etablerings- og iværksætterkontoordningerne)
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 46 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast (1) 5. november 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
Læs mereFolketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen
Læs mere