Økonomisk prognose, juli 2012

Transkript

1 Økonomisk prognose, juli 2012 AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., CHEFØKONOM BO SAND- BERG, CAND. POLIT., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., OG MATHIAS BORRITZ MILFELDT, STUD. POLIT. Beskeden økonomisk fremgang og fortsat stor international usikkerhed For anden gang i løbet af den økonomiske krise var Danmark i decideret recession i 2. halvår I 1. kvartal 2012 voksede dansk økonomi med beskedne 0,3 pct., jf. figur 1. Den spæde fremgang i 2012 skyldes primært fremgang i investeringer og privatforbrug. Teknisk recession i 2. halvår 2011 og beskeden vækst i 1. kvartal 2012 BNP-væksten holdes nede af flere faktorer, men især er der i 1. halvår 2012 sket en opbremsning i eksportvæksten og samtidig en fremgang i importen. Dansk Erhverv forventer en vækst i BNP på 1,0 pct. i 2012 og en ledighed i 2012 på BNP-vækst på 1,0 pct. i 2012 I løbet af foråret er turbulens og usikkerhed på ny tiltaget på de finansielle markeder efter forholdsvis ro i årets første kvartal. Især Grækenland, Spanien og Italien er i søgelyset med stigende renter i disse lande som konsekvens. Der foreligger ikke håndfaste data for, hvorledes dansk realøkonomi er påvirket af den stigende uro på finansmarkederne, men de seneste indikatorer peger næsten alle nedad. Eftersom de mest gældsplagede EU-lande ikke hører til vores største samhandelspartnere, er der i høj grad tale om en indirekte effekt. Krise i Sydeuropa påvirker især indirekte - dansk økonomi Figur 1 BNP (sæsonkorrigeret kvartalsvis vækst hhv. mia. kr., faste priser) 4% Kvartalsvis vækst BNP i kr. h.akse 3% % 1% 0% -1% -2% -3% 1,5% 0,9% 0,8% 1,0% -0,5% -1,4% -1,8% -2,4% -2,2%-1,8% 1,1% 1,3% 0,2% 0,3% 0,2% 0,4% 0,4% -0,1% -0,1% -0,4% -0,6% % K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 Kilde: Danmarks Statistik Denne prognose er udarbejdet under forudsætning om bekendtgjort økonomisk politik i prognose-perioden, samt ud fra Dansk Erhvervs medlemsvirksomheders besvarelser i en nyligt foretaget spørgeskemaundersøgelse. Bruttonationalproduktet har endnu ikke indhentet det tabte fra 2008 og 2009 DANSK ERHVERV 1

2 Prognose for dansk økonomi Væksten i 2012 ventes at ende stort set på samme lave niveau som i BNP ventes at vokse med 1,0 pct. i 2012 og med 1,4 pct. i 2013, jf. figur 2. Men mens vækstbundlinjen er uændret, er drivkræfterne bag den økonomiske vækst diametralt modsat af Sidste år var det alene eksporten, der sikrede, at der overhovedet var en smule vækst i dansk økonomi. I år er det hjemmemarkedet, der trækker. Dels i kraft af et markant løft i investeringerne og dels en mere glidende genopretning af privatforbruget. Svag gennemsnitlig økonomisk vækst på ca. 1 pct. i 2011, 2012 og 2013 Hjemmemarkedet leverer den økonomiske fremgang i 2012 Det private forbrug ventes øget i 2012 bl.a. som følge af efterlønsudbetaling samt en spæd bedring af forbrugertilliden. Privatforbruget tynges dog af en lav lønstigningstakt, stigende afgifter samt udhuling af boligejernes formue gennem prisfald på ejerboliger. Det private forbrug vurderes at stige med 1,4 pct. i 2012 og 1,5 pct. i Privatforbruget stiger i 2012 Grundet opbremsningen i eksportvæksten ventes nettoeksporten nu at bidrage negativt til BNP-væksten i 2012 og Det er dog ikke udelukkende en dårlig nyhed. Flere års lave privatforbrug og lav aktivitet på hjemmemarkedet i det hele taget har holdt importen på et unaturligt lavt niveau, som der handelsmæssigt er både plads til og brug for at modvirke. Negativt vækstbidrag fra nettoeksporten i 2012 Figur 2 Forsyningsbalancen Mia. kr. Real vækst Privat forbrug 865-0,8 1,4 1,5 Offentligt forbrug 509-1,3 0,5 0,8 Faste bruttoinvesteringer 308 0,2 5,0 3,0 Lagerforøgelser 1) 3 0,0 0,1 0,0 Eksport af varer og tjenester 959 7,0 1,0 2,4 Import af varer og tjenester 863 5,2 2,7 2,7 BNP ,8 1,0 1,4 Bruttoledighed (personer) Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 2,7 pct. 2,3 pct. 1,9 pct. 1) Bidrag til realvækst i BNP. Kilde: Danmarks Statistik (2011) og Dansk Erhvervs egne skøn ( ). Bruttoledigheden har ligget ret stabilt det seneste år. Den gennemsnitlige sæsonkorrigerede ledighed i 2012 (jan-april) var mod i Ledigheden ventes fortsat at være nogenlunde stabil resten af året, og svagt faldende i Ledigheden i 2012 vil være nogenlunde uændret på Inflationen skønnes at blive lavere i 2012 end i 2011 pga. lavere oliepris og ledig kapacitet i økonomien. I Danmark holdes inflationen oppe af høje afgifter på visse forbrugsvarer, der isoleret set løfter inflationen med ca. 0,5 pct.-point i Den nye prognose indebærer en betydelig nedjustering af BNP-væksten i forhold til prognosen i februar/marts, hvor der var knapt så meget international økonomisk tur- Nedjustering i forhold til seneste prognose DANSK ERHVERV 2

3 bulens, hvor flere nøgletal var kommet godt fra start i 2012, og hvor der var større tiltro til en positiv virkning af engangseffekter som efterløn og fremrykkede investeringer. Beskæftigelse og ledighed Den samlede beskæftigelse er det seneste år faldet med , men ventes at øges en smule gennem I 1. kvartal 2012 var der i alt 2,73 mio. i beskæftigelse, hvoraf ca. 1,9 mio. i den private sektor, jf. figur 3. Svagt stigende beskæftigelse i 2012 Faldet i beskæftigelsen har affødt en bruttoledighed, der steg kraftigt i 2009 og Ledigheden har ligget stort set stabilt siden foråret 2011, jf. figur 4. Figur 3 Privat og offentlig beskæftigelse (1000 personer, sæsonkorrigeret) K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 Bruttoledighed, faktisk og sæsonkorrigeret Kun små udsving i ledigheden seneste par år Opregnede faktiske Sæsonkorrigeret Årlig gennemsnit M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M K3 2009K4 2010K1 Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse (h.akse) 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 Note: Bruttoledighed er summen af nettoledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt aktiverede Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 3

4 Investeringer De faste bruttoinvesteringer har efter flere år med massive fald og i bedste fald status quo været stigende fra begyndelsen af 2012, jf. figur 5. I 1. kvartal 2012 er investeringerne steget med 9,6 pct. sammenholdt med samme periode for 1 år siden. Det er især erhvervsinvesteringerne, der trækker bruttoinvesteringerne op, men de offentlige investeringer stiger også. Noget af investeringsefterslæbet indhentes i 2012 Figur 5 Faste bruttoinvesteringer (årlig vækst, hhv. mia. kr. faste priser) 95 20% Årlig realvækst(kvt.til kvt), h.akse 90 15% Faste bruttoinvesteringer 85 10% 80 5% 75 0% 70-5% 65-10% 60-15% 55-20% 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv Bruttoinvesteringerne ventes at stige 5 pct. i 2012 og derefter med 3 pct. i I 2012 indhentes noget af erhvervslivets investeringsefterslæb, ligesom 115 pct.-afskrivningsvinduet også vil få moderat positiv effekt. De offentlige investeringer ventes også at stige, primært pga. de fremrykkede investeringer i forbindelse med finansloven for 2012 her slår effekten dog først fuldt igennem i Nyt investeringsvindue med moderat positiv effekt samt betydelig fremgang i offentlige investeringer i 2012 og 2013 Erhvervsinvesteringerne udgør hovedparten af de investeringer, der foretages i Danmark. Det er svag efterspørgsel, international usikkerhed og kreditklemme, der tilsammen har ført til fem år med lav investeringslyst. I positiv retning trækker den historisk lave rente, hvilket dog tydeligvis ikke har været den dominerende effekt. Det private forbrug Det private forbrug voksede i 4. kvartal 2011 for første gang længe. Fremgangen fortsatte i det nye års første kvartal om end med meget beskeden sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct., jf. figur 6. Behersket vækst i privatforbruget De seneste kvartalers stigning i det private forbrug afspejles også i opsparingskvoten, der langt om længe er faldet markant. Tal for opsparingskvoten det seneste år viser, at husholdningernes opsparing ligger på niveau med gennemsnittet de seneste 10 år. Privatforbruget i 1. kvartal 2012 er dog fortsat ca. 4 pct. lavere end i 2007, hvor forbru- DANSK ERHVERV 4

5 get toppede. I 2012 ventes det private forbrug at stige primært i kraft af en mere ekspansiv økonomisk politik, det lave udgangspunkt samt engangseffekten fra udbetalingen af efterlønsbidrag, som dog endnu kun meget spagt kan aflæses i detail- og dankortomsætningen. Figur 6 Privatforbrug (mia. kr priser, hhv. kvartalsvis vækst i pct.) 5% Kvartalsvis vækst % Privatforbrug, højre akse 3% % 1% 0% % -2% % -4% % -6% -7% K1 2007K2 2007K3 2007K4 Kilde: Danmarks Statistik 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 Privatforbruget har været i fremgang siden 4. kvartal sidste år. Lønudviklingen har de senere år været behersket. Det har styrket konkurrenceevnen. Imidlertid lægger den svage reallønsudvikling en dæmper på privatforbruget. I modsat retning trækker den nye skattereform, der fra 2013 løfter den disponible indkomst for beskæftigede. Behersket reallønsudvikling Dansk Erhverv vurderer, at det private forbrug vil stige med 1,4 pct i Såfremt gældskrisen i Sydeuropa forværres i 2. halvår 2012, vil det formentlig dæmpe fremgangen i privatforbruget. Forårets tal for bl.a. forbrugertillid viser da også, at danskernes begyndende tro på økonomisk fremgang er vendt til svag pessimisme. Det offentlige forbrug Det offentlige forbrug er nu faldet i syv kvartaler i træk, jf. figur 7. Med tanke på de indgåede kommunale og regionale budgetter for 2012, forventer Dansk Erhverv dog samlet set en lille offentlig forbrugsvækst på 0,5 pct. for DANSK ERHVERV 5

6 Figur 7 Offentligt forbrug (mia kr., hhv. kvartalsvis vækst, pct.) Vækst i forhold til samme kvartal året før, højre akse 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% Syv kvartaler i træk med negativ vækst i det offentlige forbrug. Kilde: Danmarks Statistik Udenrigshandel og betalingsbalance Udenrigshandlen blev hårdt ramt af det internationale tilbageslag i efteråret Eksporten var dog allerede i 2011 tilbage på samme niveau som før krisen, hvorimod importen fortsat halter noget. Den indenlandske efterspørgsel er imidlertid på vej op siden begyndelsen af 2011, jf. figur 8. Figur 8 Udenrigshandel med varer og tjenester (mia. kr priser) 230 Eksporten er tilbage på førkrise niveauet Eksport Import K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 Note: Sæsonkorrigerede værdier Kilde: Danmarks Statistik Relativt lav importvækst, høje afregningspriser for Nordsøolien og øvrige kapitaloverførsler har i 2010 og 2011 været medvirkende til et rekordstort overskud på den danske betalingsbalance, jf. figur 9. Solidt overskud på betalingsbalancen I det hele taget strutter både handelsbalance og betalingsbalance af sundhed, hvorfor man ikke bør overdramatisere Danmarks problemer med konkurrenceevnen. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 9 Betalingsbalancen (mia. kr., løbende priser) Løbende poster, tjenester Løbende poster, varer Nettofordringserhvervelse Note: Nettofordringserhvervelse er lig med betalingsbalancens løbende poster plus kapitaloverførsler Kilde: Danmarks Statistik Udviklingen i verdensøkonomien Dansk økonomi har til og med 2011 været begunstiget af stærk fremgang på de to store eksportmarkeder, Tyskland og Sverige. Men Eurozonen befinder sig i 2012 i recession, hvilket trækker tysk økonomi herunder importen ned i tempo. Omvendt har den svenske regering netop opjusteret skønnene for BNP-væksten i både 2012 og Figur 10 Nøgletal for udvalgte eksportmarkeder (skøn) Real BNP-vækst, pct. DK-eksportandel 2011 (pct.) % % Tyskland 16,1 1,0 1,8 Sverige 12,7 1,1 3,0 Storbritannien 9,5 0,5 1,7 Norge 6,4 2,3 2,6 USA 6,2 2,0 2,1 Kina 2,5 8,4 8,2 Kilder: EU, OECD, Finansdepartementet, Danmarks Statistik og Dansk Erhverv. Recession i Eurozonen Norge og Sverige har klaret sig flot gennem krisen Alene de fem øverste lande i figur 10 tegnede sig tilsammen for 51 pct. af den samlede danske vareeksport i Udviklingen i dansk eksport afhænger således fortsat i høj grad af udviklingen i de vestlige økonomier. Tabellen viser også, at der er plads til forbedring i forhold til Kina, der fortsat kun aftager 2½ procent af vores eksport. Stort potentiale i Kina I forhold til forårsprognosen er især vækstudsigterne for USA kraftigt nedjusteret. Og med politisk handlingslammelse helt frem til præsidentvalget i november, vil der formentlig komme flest dårlige nyheder fra den front året ud. Trods et positivt EU-topmøde i juni, er der også fortsat stor og varig risiko forbundet med den sydeuropæiske gældskrise, hvor især Spanien trækker negative overskrifter. De amerikanske nøgletal har skuffet fælt i 1. halvår og forventningerne om opsving i USA er udskudt indtil videre til efter præsidentvalget DANSK ERHVERV 7

8 Medlemsundersøgelse Dansk Erhverv har i juni 2012 gennemført en medlemsundersøgelse, der belyser den økonomiske situation i servicesektoren samt erhvervslivets forventninger til virksomheder har deltaget i undersøgelsen, der giver erhvervslivets aktuelle bedømmelse af den økonomiske udvikling. 626 af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har deltaget i undersøgelsen Undersøgelsen viser, at servicesektoren trods nedjusteringen af de verdensøkonomiske udsigter, fortsat tror på, at 2012 bliver et lidt bedre år end Forventninger på kort sigt Virksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder er meget afdæmpede. Mens 27 pct. forventer stigende omsætning, forudser 22 pct. et fald i omsætningen i løbet af det næste kvartal. Tilsvarende forventer 17 pct. en stigning i egen beskæftigelse og 14 pct. et fald. Det er vist i figur 11 og 12 nedenfor. Dermed er der en forventning i erhvervslivet om, at den økonomiske situation i løbet af de kommende måneder vil forblive omkring status quo. På trods af den aktuelle turbulente økonomiske situation i Sydeuropa, forventer danske virksomheder ikke en umiddelbart forværring af de økonomiske udsigter i hvert fald på helt kort sigt. Servicesektoren tror på svag fremgang i 2012 Figur 11 Du bedes vurdere omsætningen de kommende tre måneder, sammenlignet med de seneste tre måneder. Du bedes så vidt muligt korrigere for sæsonudsving 51% 27% 22% Det vil stige Det vil være uændret Det vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni n=626 DANSK ERHVERV 8

9 Figur 12 Du bedes vurdere det samlede antal ansatte de kommende tre måneder, sammenlignet med de seneste tre måneder 70% 17% 14% Det vil stige Det vil være uændret Det vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni n=626 Forventninger til 2012 samlet set Set over et lidt længere sigt hele året er virksomhedernes forventninger mere positive. I alt forventer 44 pct. af virksomhederne, at deres omsætning bliver højere i 2012 end i 2011, mens 23 pct. forventer et fald. Pæne forventninger til omsætning og eksport i 2012 Netto 1 er det således 21 pct., der forventer stigende omsætning. Men erfaringsmæssigt har det i de senere år været muligt for mange servicevirksomheder at øge omsætningen uden at øge beskæftigelsen tilsvarende. Det tegner derfor fortsat til at blive en ganske begrænset og tæt på jobløs fremgang, snarere end et egentligt økonomisk opsving; kun 2 pct. netto af virksomhederne i medlemsundersøgelsen giver udtryk for, at de forventer en stigning i antallet af ansatte. Dermed er der ikke sket nogen væsentlig udvikling i forhold til Dansk Erhvervs foregående prognose fra februar-marts 2012, hvor netto 21 pct. af virksomhederne forventede stigende omsætning, og netto 1 pct. forventede et fald i antal ansatte. men ikke nok til for alvor at trække beskæftigelse og investeringer med op 1 Andelen der forventer en stigning, fratrukket andelen der forventer et fald DANSK ERHVERV 9

10 Figur 13 Virksomhedernes forventninger til 2012 i forhold til % Omsætning 23% 32% Netto 21 pct. 23% Ansatte 21% 56% Netto 2 pct. Investeringsniveau 21% 24% 55% Netto 3 pct. Eksport 10% 38% 51% Netto 41 pct. Den vil stige Den vil være uændret Den vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni n=626 Note: Nettotal angiver andelen, som forventer en stigning, fratrukket andelen, som forventer et fald. Også forventningerne til investeringsniveau i 2012 set i forhold til 2011 er meget afdæmpede. Netto 3 pct. forventer, at de vil øge investeringsniveauet. På den baggrund må der ventes en forholdsvis moderat effekt af det nye investeringsvindue med 115 pct.-afskrivningsgrundlag i resten af 2012 og Nogenlunde stabilt billede af medlemmernes forventninger set i forhold til forårets rundspørge Blandt eksportørerne er der dog større optimisme. Hele 51 pct. af virksomhederne, der har eksportsalg, forventer at øge eksporten i 2012, mens 10 pct. forudser et fald i eksportsalget. Det bekræfter den generelle tendens, at der har været større økonomisk fremgang i vores nabolande og mange af de vigtigste samhandelspartnere end i Danmark, og eksporten derfor længe har fungeret som vækstmotor for dansk økonomi. Optimistiske eksportvirksomheder Brancheopdelte forventninger Forventningerne til omsætning, antal ansatte og investeringsniveau varierer betydeligt fra branche til branche, som det ses i nedenstående tabel. Figur 14 Virksomhedernes forventninger til 2012 ift. 2011, udvalgte brancher Engroshandel Rådgivning Detailhandel Transport Omsætning Netto 42 pct. Netto 34 pct. Netto 1 pct. Netto 14 pct. Antal ansatte Netto 10 pct. Netto 28 pct. Netto -21 pct. Netto 3 pct. Investeringsniveau Netto 3 pct. Netto 9 pct. Netto -7 pct. Netto 2 pct. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni n=626 Anm.: Nettotal angiver andelen, som forventer en stigning, fratrukket andelen, som forventer et fald. DANSK ERHVERV 10

11 Engrosvirksomhedernes omsætningsmæssige forventninger til 2012 er markant mere positive end de andre brancher. Det skal ses i lyset af, at branchen som stor underleverandør til bl.a. industrien nyder godt af mange års stærk dansk eksportudvikling. Engroshandlen er vanen tro præget af et optimistisk fremtidssyn Engroshandlen har dog kun moderate forventninger til yderligere beskæftigelses- og investeringsfremgang, hvilket er et vidnesbyrd om, at eksportvæksten trods alt er aftaget. Rådgivningsvirksomhederne, hvilket fx indbefatter it-firmaer, konsulenthuse og revisorer, forventer også samlet set stigende omsætning i Netto regner godt hver tredje virksomhed med, at omsætningen vil blive højere end i Det hænger sammen med, at mange af branchens virksomheder er knapt så konjunkturfølsomme som tilfældet er i andre brancher. Der er eksempelvis behov for revisions-, konsulent- og advokatbistand, uanset hvordan den økonomiske situation ser ud. Rådgivning og videnservice har lagt krisen bag sig Virksomhederne inden for rådgivning og videnservice har generelt lagt krisen bag sig og udnytter den eksisterende kapacitet fuldt ud, hvorfor selv en moderat omsætningsfremgang også fører øget beskæftigelse og til dels nyinvesteringer - med sig. Detailhandlen er derimod en konjunkturfølsom branche, fordi omsætningen i høj grad følger privatforbruget og lider under en strukturel ændring i forbrugeradfærd i retning af stigende opsparingstilbøjelighed som følge af krisen. Hertil kommer det stigende pres fra grænsehandlen, hvor en række nye og forhøjede afgifter har sendt omsætning og beskæftigelse i danske butikker til Tyskland og Sverige i stedet. Detailhandlen er presset på mange fronter På den baggrund er det ikke så overraskende, at detailhandlen er den mest pessimistiske af de viste brancher. Som den eneste, er der en overvægt af virksomheder, der decideret forventer nedgang i antal ansatte og investeringsniveau. Det hænger sammen med, at detailsalget med enkelte undtagelser, ikke mindst inden for discountsegmentet nærmest har stået stille efter den kraftige økonomiske nedgang i Transportbranchens forventninger til 2012 er også meget afdæmpede. Mens 14 pct. netto forventer stigende omsætning, regner kun 3 pct. netto med en positiv udvikling i antallet af ansatte. Det tyder på, at der fortsat er ledig kapacitet i transporterhvervet og illustrerer, at transportbehovet meget nøje følger den generelle økonomiske udvikling, der som bekendt i øjeblikket mest byder på stilstand. Transportbranchen følger barometerstanden i den øvrige samfundsøkonomi ganske nøje DANSK ERHVERV 11

12 REDAKTION Økonomisk prognose er udarbejdet af chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand. scient. pol., og makroøkonomisk medarbejder Mathias Borritz Milfeldt, stud. polit. Redaktionen er afsluttet 6. juli FAKTA OM MEDLEMSUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden juni Undersøgelsen er foretaget som en frivillig rundspørge via internettet blandt et tilfældigt udsnit af de medlemsvirksomheder, der er registreret en -adresse på. Undersøgelsen blev udsendt til virksomheder, hvoraf 626 valgte at deltage. Svarprocenten var 10,3, hvilket er normalt for den slags rundspørger. Resultaterne sammenlignes i teksten med Dansk Erhvervs foregående økonomiske prognose fra februar-marts Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os. Vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem. KILDER Danmarks Statistik; Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet maj Dansk Økonomi, forår 2012, De Økonomiske Råd, maj Kvartalsoversigt 1. kvartal 2012 ; Danmarks Nationalbank, juni Aftale om skattereform, Finansministeriet, juni EU Kommissionen og OECD s seneste internationale prognoser. Det svenske finansministerium, PRESSEKONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på bsal@danskerhverv.dk eller tlf DANSK ERHVERV 12