DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser"

Transkript

1 DØDSÅRSAGSREGISTERET Tal og analyser 2011

2 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej København S. Telefon: Hjemmeside: Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISSN: Titel: Tal og analyse[online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

3 Dødsårsagsregisteret 2011 Hermed foreligger dødsårsagsstatistik for 2011, opgjort på baggrund af Dødsårsagsregisteret. Statistikken er baseret på de dødsattester, der er indberettet til Statens Serum Institut. De store dødsårsager Fald i den samlede dødelighed I tabel 1 ses en oversigt over de fem største dødsårsager i aldersstandardiserede rater efter A-listens overordnede grupper. Den samlede dødelighed fortsætter med at falde fra 2010 til 2011 (tabel 1). I aldersstandardiserede rater pr indbyggere er faldet fra 912 dødsfald i 2010 til 869 i 2011, svarende til 4,8 pct. For mænd er faldet på 4,9 pct., og for kvinder på 4,8 pct. Tabel 1. Dødsfald samlet og for de fem største dødsårsager, aldersstandardiserede rater pr indbyggere Samlet Kræft Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Andre kredsløbssygdomme Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Svagt fald i kræftdødeligheden Der ses et svagt fald i den aldersstandardiserede kræftdødelighed fra 264 dødsfald pr indbyggere i 2010 til 260 i Den langsigtede tendens er dermed fortsat et svagt fald (tabel 1). Dette gælder både for det samlede tal og for begge køn. Andelen af kræftdødeligheden set i forhold til alle dødsfald har været svagt stigende de senere år. Denne udvikling gælder både det samlede tal og for begge køn. I 2011 døde 30 pct. af en kræftsygdom. Den højeste kræftdødelighed ses for begge køn for gruppen af luftrør, bronkie og lungekræft (figur 1 og 2) med samlet 60 dødsfald pr indbyggere i For mænd er raten faldende for denne gruppe (figur 2), mens den er uforandret for kvinder over de seneste år (figur 2). Dødeligheden af disse kræfttyper er højest for mænd med 68 dødsfald pr indbyggere mod 55 dødsfald blandt kvinder pr indbyggere i De næsthøjeste rater for kræftdødelighed er brystkræft og tyktarmskræft for kvinder (figur 1), og kræft i blærehalskirtel (prostatakræft) og tyktarmskræft for mænd (figur 2). For begge køn ses et svagt fald i den specifikke dødelighed af tyktarmskræft de seneste år (figur 1 og 2). Den samlede dødelighed af tyktarmskræft er på 24 dødsfald pr indbyggere i Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

4 For kvinder har dødeligeheden af brystkræft været svagt faldende de seneste år (figur 1), mens dødeligheden af kræft i blærehalskirtel for mænd har været uforandret over de seneste år (figur 2). Figur 1 Aldersstandardiserede rater pr indbyggere for de tre kræftformer med størst dødelighed for kvinder Luftrør, bronkie, lunge, kvinder Bryst, kvinder Tyktarm, kvinder Figur 2 Aldersstandardiserede rater pr indbyggere for de tre kræftformer med størst dødelighed for mænd Luftrør, bronkie, lunge, mænd Blærehalskirtel, mænd Tyktarm, mænd Det er generelt fortsat et åbent spørgsmål i hvilken grad den øgede indsats for at stille kræftdiagnoser tidligt og den gradvist forbedrede diagnostik påvirker statistikken. Det er en kendsgerning, at der har været en stigning i antallet af registrerede kræfttilfælde. Da der således findes flere tilfælde, er der også flere dødsfald, hvor diagnosen anføres på dødsattesten. Dette fører til at flere dødsfald registreres med kræft som dødsårsag, som måske tidligere ville være blevet registreret med ukendt eller anden årsag. Hjertedødelighed falder fortsat Dødeligheden af iskæmiske hjertesygdomme, karsygdomme i hjernen (apopleksi) og andre kredsløbssygdomme falder fortsat (tabel 1 og fig. 3). Dette fald er set over mange år, og gælder både de samlede tal og for begge køn. Faldet er størst for dødeligheden af iskæmiske hjertesygdomme fra 121 dødsfald pr indbyggere i 2005 til 77 dødsfald i Flere mænd end kvinder dør af iskæmisk hjertesygdom. I modsætning til ovenstående udvikling ses en svag stigning i dødeligheden af blodtryksforhøjelse (hypertension) over de seneste år, som dog er i en mindre størrelsesorden (figur 3). Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

5 Figur 3 Aldersstandardiserede rater pr indbyggere for dødsfald af hjerte- og kredsløbssygdomme Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Blodtryksforhøjelse Lungeemboli Andre kredsløbssygdomme Svagt fald i dødelighed af sygdomme i åndedrætsorganer Dødeligheden af sygdomme i åndedrætsorganer har været svagt faldende de seneste par år, men har, set over en længere periode, været uforandret (tabel 1). Blandt sygdomme i åndedrætsorganer ses den højeste dødelighed for hhv. andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL) og lungebetændelse for begge køn (figur 4). Dødeligheden af KOL er svagt stigende de seneste år, og raten er højest for mænd med 67 dødsfald pr indbyggere mod 53 dødsfald pr indbyggere for kvinder i Dødeligheden af lungebetændelse er set over en længere periode uforandret med udsving enkelte år. Raten er også her højest for mænd (39 dødsfald blandt mænd mod 28 dødsfald blandt kvinder pr indbyggere) i Figur 4 Aldersstandardiserede rater pr indbyggere for dødsfald af sygdomme i åndedrætsorganer Lungebetændelse, kvinder Lungebetændelse, mænd Lungebetændelse, total Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL), kvinder Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL), mænd Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL), total Svagt fald i dødelighed af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Dødeligheden af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser er uforandret over de seneste par år, med et svagt fald fra 2010 til 2011 (tabel 1). Den langsigtede tendens har været en markant stigning. Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

6 Den højeste dødelighed inden for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser ses for ikke-alzheimer demens både for det samlede tal og for begge køn. Ses på kønsfordelingen, så er raten højest for kvinder (figur 5). Kvindernes andel af det samlede antal dødsfald af ikke-alzheimer demens er på 68 pct. i Stigningen i denne gruppe over tid må ses i sammenhæng med en ændret diagnosticeringspraksis mod flere specificerede tilfælde af demens frem for senilitet. Figur 5 Aldersstandardiserede rater pr indbyggere for dødsfald af demens (excl. Alzheimers demenssygdom) Demens excl. Alzheimers, kvinder Demens excl. Alzheimers, total Demens excl. Alzheimers, mænd Udvikling i andre udvalgte grupper Selvmord Antallet af selvmord i aldersstandardiserede rater er på niveau med de forudgående år med en svag faldende tendens set over en længere periode både samlet set og for begge køn (figur 6). Raten er højest for mænd med 17 dødsfald i 2011 pr indbyggere mod 5 dødsfald blandt kvinder pr indbyggere. Medianalderen for dødsfald af selvmord er 53 år i 2011, hhv. 52 år og 56 år for mænd og kvinder. Figur 6 Aldersstandardiserede rater pr indbyggere for dødsfald af selvmord Selvmord total Selvmord, mænd Selvmord, kvinder Stigende tendens i dødelighed af faldulykker Dødeligheden på grund af faldulykker er steget over de seneste par år, og stigningen ses særligt blandt mænd (figur 7). Dødeligheden i aldersstandardiserede rater er højest for mænd. Medianalderen for personer døde af faldulykker er på 86 år i 2011, hhv. 81 år for mænd og 88 år for kvinder. Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

7 Figur 7 Aldersstandardiserede rater pr indbyggere for dødsfald af faldulykker Faldulykker, total Faldulykker, mænd Faldulykker, kvinder Andel af dødsfald blandt personer over 85 år stiger fortsat Andelen af personer over 85 år blandt alle dødsfald stiger for både mænd og kvinder (fig. 8a og 8b, side 10). Andelen er på 24 pct. blandt mænd, og på 43 pct. blandt kvinder. Medianalder er på 79 år for alle personer og på 82 år for kvinder og 76 år for mænd i Medianalderen er uændret i forhold til Baggrund Årsagsspecifik dødelighed Tilgrundliggende Dødsårsag Dødsårsagerne tegner den årsagsspecifikke dødelighed. Den afdøde kan have haft konkurrerende sygdomme, der hver især kan have bidraget til døden. Den årsagsspecifikke dødelighed er dødeligheden af den vigtigste af eventuelt konkurrerende årsager. Det er kravet til den læge, der udfylder en dødsattest, at foretage en prioritering af den klinisk set vigtigste eller mest sandsynlige dødsårsag. Denne publikation viser statistik over den tilgrundliggende dødsårsag. I en dødsattest registreres et forløb af lidelser eller hændelser, der fører til døden. Den tilgrundliggende dødsårsag er den lidelse eller hændelse, der starter dette forløb. Den tilgrundliggende dødsårsag kan således være noget andet end den umiddelbare dødsårsag, der afslutter kæden. Som eksempel på ovenstående begreber, kan en patient have både en cancer og en hjertesygdom. Ved patientens død må lægen vælge, hvilken sygdom, der var den mest sandsynlige dødsårsag, og denne bliver udtryk for den årsagsspecifikke dødelighed. Vælges cancersygdommen, kan denne føre til en infektionssygdom, som er det, der umiddelbart slår patienten ihjel. Men cancersygdommen begyndte forløbet og registreres derfor som tilgrundliggende dødsårsag. Kodning Statens Serum Institut har ved udarbejdelsen af Dødsårsagsregisteret 2011 anvendt den automatiske kodning efter ACME 1 -systemet, som i de tidligere år. ACME koder den tilgrundliggende dødsårsag efter ICD-10 reglerne. I de tilfælde hvor ACME ikke finder frem til den tilgrundliggende dødsårsag suppleres med manuel validering og kodning. Der valideres omkring 20 pct. af alle dødsattester manuelt i en årgang. 1 ACME:Automated Classification of Medical Entities. Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

8 Diagnosegruppering: A- og B-liste Dødsårsagsstatistikken er grupperet i to overordnede diagnosegrupperinger, en A- og en B-liste, som er på henholdsvis 24 og 108 diagnose grupper. Listerne er udarbejdet for at give et bedre overblik over data og nemmere tilgang til svar på ofte stillede spørgsmål. B-listen er en udfoldning af A-listen eventuelle undergrupper til grupperne i A-listen vil således kunne findes i B-listen. En oversigt over de anvendte intervaller i ICD-10-klassifikationen fremgår af tabel 6 på side 38 i publikationen. Dataafgrænsning Tal for 2011 Dødsårsagsstatistikken 2011 bygger i lighed med tidligere år, på dødsattester, der er udstedt på personer med validt CPR-nummer og med fast bopæl i Danmark. Statistikken omfatter ikke personer døde i udlandet, og personer uden fast bopæl i Danmark. Data for 2011 er færdigvalideret. Imidlertid er årgangen ikke fuldstændig komplet. De foreliggende tabeller for dødsårsager er baseret på de dødsattester, der var indberettet til Statens Serum Institut den 23. november I alt dødsattester var indberettet. Det reelle dødstal baseret på CPR-data var på Der manglende således dødsattester. Erfaringsmæssigt har der i tidligere år udestået attester ved en årgangs afslutning. For at kunne sammenligne niveauerne i årgangen med tidligere år, er tallene opskrevet til en total på , dvs. en situation hvor 600 attester udestår. I praksis betyder dette, at de her foreliggende tal er forhøjet med ca. 4,1 pct. i forhold til hvad der fandtes i data. Forhøjelsen er 4,1 pct. for samlede tal for begge køn, 3,8 pct. for mænd og 4,4 pct. for kvinder. Tabellerne 1a-1c er dog baseret på CPR-data og er ikke tilnærmede. Tal for 2009 og 2010 Da Statens Serum Institut løbende modtager manglende dødsattester fra tidligere år, har vi nu mere komplette data for 2009 og 2010, end da disse årgange først blev offentliggjort. Derfor er tallene for disse år genberegnet i denne publikation. Da tallene er beregnet ved en metode tilsvarende den for 2011, fører mere komplette data til, at der kan forekomme både højere og lavere tal for 2009 og 2010 end tidligere publiceret. For 2010 er forhøjelsen i forhold til indkomne dødsattester 3,0 pct. for det samlede tal for begge køn, 2,9 pct. for mænd og 3,0 pct. for kvinder. For 2009 er forhøjelsen i forhold til indkomne dødsattester 2,2 pct. for det samlede tal, og for begge køn. Aldersstandardiserede rater Data på ssi.dk For at kunne sammenligne data over tid, er der i en række tabeller benyttet aldersstandardiserede rater. Alle rater er pr indbyggere, standardiseret efter befolkningen i år Denne publikation indeholder data for 1995, 2000 og for hele landet. Primo 2013 vil opdaterede tal tilbage til 1977, samt regions- og kommunefordelte tal kunne ses på Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

9 Oversigtstabeller Dødsfald efter alder Dødsfald efter A-listen Tabel 1a-1c viser dødsfald fordelt på aldersgrupper. Tabel 2-4 viser dødsfald efter den aggregerede liste (A) over 24 diagnosegrupper. Dødsfaldene opgøres i absolutte tal, i aldersstandardiserede rater pr indbyggere og i procent af samtlige dødsfald. Dødsfald efter A og B- listen Tabel 5a-5f viser dødsfald opgjort samlet efter den aggregerede liste (A) over 24 diagnosegrupper og den aggregerede liste (B) over 108 diagnosegrupper. Dødsfaldene opgøres i absolutte tal og i aldersstandardiserede rater pr indbyggere. Henvendelse: Claudia Ranneries, tlf , Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

10 Tabel 1a: Antal dødsfald for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper og år år år år år år år år år år år år Total Tabel 1b: Antal dødsfald for mænd fordelt på aldersgrupper og år år år år år år år år år år år år Total Tabel 1c: Antal dødsfald for kvinder fordelt på aldersgrupper og år år år år år år år år år år år år Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

11 Figur 6a: Dødsfald for mænd, procent af alle dødsfald fordelt på aldersgrupper 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 85+ år år 0-74 år 30% 20% 10% 0% Figur 6b: Dødsfald for kvinder, procent af alle dødsfald fordelt på aldersgrupper 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 85+ år år 0-74 år 30% 20% 10% 0% Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

12 Tabel 2a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

13 Tabel 2b: Aldersstandardiserede rater for mænd og kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

14 Tabel 2c: Dødsfald for mænd og kvinder. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 1,0 0,7 1,3 1,6 1,7 1,6 A-02 Kræft 25,0 27,1 28,0 28,3 29,2 30,4 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,9 0,8 0,6 0,5 0,5 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,5 1,6 3,3 3,6 3,5 3,3 3,3 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1,5 2,8 4,6 5,8 5,9 6,0 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,4 2,0 2,6 3,1 3,6 3,6 A-08 Hjertesygdomme 27,1 23,7 20,3 18,3 18,0 16,9 A-09 Andre kredsløbssygdomme 12,6 12,2 12,0 9,6 9,5 9,2 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 9,0 9,1 9,5 11,5 11,1 11,4 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 4,9 5,2 5,2 5,2 4,9 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,4 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,1 1,2 1,6 1,5 1,5 1,5 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,4 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 7,5 4,5 2,9 4,0 3,8 3,4 A-19 Ulykker 3,9 4,1 3,1 2,8 2,6 2,8 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 1,5 1,3 1,2 1,2 1,1 1,2 A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0,3 0,3 0,3 0,2 0,1 0,2 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 1,0 1,1 1,1 1,1 Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

15 Tabel 3a: Dødsfald for mænd i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

16 Tabel 3b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

17 Tabel 3c: Dødsfald for mænd. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 1,2 0,6 1,3 1,5 1,6 1,5 A-02 Kræft 25,6 28,1 29,2 29,8 30,8 32,3 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,8 0,8 0,6 0,5 0,5 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme 0,2 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 1,5 3,4 3,4 3,5 3,4 3,6 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1,4 2,6 4,4 5,1 5,3 5,3 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,5 2,0 2,3 2,8 3,2 3,2 A-08 Hjertesygdomme 27,8 24,4 21,0 18,6 18,3 17,4 A-09 Andre kredsløbssygdomme 10,9 10,7 10,9 8,9 8,9 8,4 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 9,0 8,7 9,2 10,9 10,4 10,8 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 5,2 5,2 5,6 5,4 5,1 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,2 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,2 1,2 1,8 1,6 1,6 1,5 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 6,8 3,7 2,3 3,4 3,2 2,5 A-19 Ulykker 4,2 4,3 3,6 3,1 3,0 3,2 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 2,0 1,9 1,7 1,8 1,6 1,8 A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0,4 0,5 0,5 0,3 0,2 0,3 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 0,9 1,1 1,1 1,1 Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

18 Tabel 4a: Dødsfald for kvinder i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

19 Tabel 4b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

20 Tabel 4c: Dødsfald for kvinder. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 0,8 0,7 1,4 1,6 1,9 1,6 A-02 Kræft 24,4 26,0 26,8 26,9 27,7 28,6 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,9 0,9 0,6 0,5 0,5 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 0,2 0,4 0,5 0,6 0,6 0,5 1,8 3,2 3,7 3,5 3,2 3,0 1,6 2,9 4,9 6,6 6,6 6,7 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,4 2,0 2,8 3,4 3,9 4,1 A-08 Hjertesygdomme 26,5 22,9 19,6 17,9 17,6 16,5 A-09 Andre kredsløbssygdomme 14,2 13,7 13,0 10,3 10,1 10,0 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 8,9 9,5 9,9 12,0 11,8 12,0 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 4,6 5,3 4,8 4,9 4,7 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,5 0,8 0,9 0,9 0,9 0,8 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,0 1,1 1,5 1,5 1,5 1,5 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0. 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,2 0,2 0,3 0,2 0,1 0,2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,3 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 A-18 Symptomer og abnorme fund, 8,1 5,2 3,6 4,5 4,4 4,3 dårligt definerede årsager A-19 Ulykker 3,6 4,0 2,7 2,5 2,2 2,5 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 0,9 0,7 0,6 0,5 0,6 0,6 A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 1,0 1,1 1,1 1,2 Total Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

21 Tabel 5a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal, A- og B-listen A-grupper indeholder de nedenunder stående B-grupper. I visse tilfælde er A- og B-grupper sammenfaldende A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme B-001 Tuberkulose B-002 Infektion med meningokokker B-003 AIDS (HIV-sygdom) B-004 Viral leverbetændelse B-005 Andre infektionssygdomme A-02 Kræft B-006 Kræft i læbe, mundhule og svælg B-007 Kræft i spiserør B-008 Kræft i mavesæk B-009 Kræft i tyktarm B-010 Kræft i endetarm B-011 Kræft i endetarmsåbning (ekskl. hud) B-012 Kræft i lever og intrahepatiske galdeveje B-013 Kræft i bugspytkirtel B-014 Kræft i næsehule, mellemøre og bihuler B-015 Kræft i strubehoved B-016 Kræft i luftrør, bronkie, lunge B-017 Kræft i lungehinder B-018 Kræft i knogler og ledbrusk B-019 Ondartet modermærkekræft i hud B-020 Kræft i bryst B-021 Kræft i livmoderhals B-022 Kræft i andre dele af livmoderen B-023 Kræft i æggestok og nærliggende strukturer B-024 Kræft i blærehalskirtel B-025 Kræft i testikel B-026 Kræft i nyre (excl. nyrebækken) B-027 Kræft i urinblære B-028 Kræft i andre dele af urinveje B-029 Kræft i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet B-030 Kræft i skjoldbruskkirtlen B-031 Kræft i lymfatisk væv B-032 Leukæmi B-033 Anden og ikke specificeret kræft i lymfatisk og bloddannende væv B-034 Kræft i andre og uspecificerede lokalisationer og kræft uden specifikation A-03 Andre svulster (anden neoplasi) B-035 Andre svulster (neoplasi) i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet B-036 Godartede svulster og svulster af uklar natur og uden specifikation incl. carcinoma in situ excl. hjerne og andre dele af centralnervesystemet A-04/ B-037 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

22 B-038 For lavt stofskifte B-039 Sukkersyge B-040 Underernæring og fejlernæring B-041 Cystisk fibrose B-042 Andre endokrine og ernæringsbetingede sygdomme og stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser B-043 Demens (excl. Alzheimers demenssygdom) B-044 Alkoholisk psykose/kronisk alkoholmisbrug B-045 Afhængighed af psykoaktive stoffer, toksikomani B-046 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser B-047 Affektive sindslidelser B-048 Spiseforstyrrelser B-049 Andre psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne B-050 Hjernehindebetændelse (anden end infektion med meningokokker) B-051 Parkinsons sygdom (paralysis agitans) B-052 Alzheimers demenssygdom B-053 Multipel (dissemineret) sklerose B-054 Epilepsi B-055 Hjerneskade hos små børn (paralysis cerebralis infantilis) B-056 Andre sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme B-057 Iskæmiske hjertesygdomme B-058 Blodtryksforhøjelse B-059 Andre hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme B-060 Lungeemboli B-061 Karsygdomme i hjerne (haemorrhagia et apoplexia cerebralis) B-062 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer B-063 Influenza B-064 Lungebetændelse B-065 Astma B-066 Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL) B-067 Andre sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer B-068 Mavesår, sår på tolvfingertarm og anastomosesår B-069 Kronisk leversygdom B-070 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer A-12/ B-071 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv B-072 Leddegigt B-073 Andre sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer B-074 Sygdomme i nyre og ureter B-075 Andre sygdomme i urinveje B-076 Sygdomme i mandlige kønsorganer Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

23 B-077 Sygdomme i brystkirtel B-078 Sygdomme i kvindelige kønsorganer A-15/ Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel B A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden B-080 Immaturitet og præmaturitet B-081 Andre sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier B-082 Medfødte misdannelser i nervesystem B-083 Medfødte misdannelser i kredsløbsorganer B-084 Kromosomanomalier B-085 Andre medfødte misdannelser A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager B-086 Alderdomssvækkelse (senilitet (uden specifikation)) B-087 Pludselig uventet spædbarnsdød B-088 Ukendt og uspecificeret årsag til død B-089 Andre symptomer og abnorme fund A-19 Ulykker B-090 Faldulykker ** B-091 Transportulykker på land B-092 Transportulykker på vand B-093 Drukneulykker B-094 Forgiftningsulykker med lægemidler B-095 Forgiftningsulykker med narkotika, psykodysleptika og psykotrope stoffer B-096 Andre forgiftningsulykker B-097 Uheld under kirurgisk og medicinsk behandling * 21* 31* B-098 Andre ulykker ** A-20 Selvmord og selvmordsforsøg B-099 Selvforgiftning B-100 Selvmord og selvmordsforsøg ved hængning, strangulation og kvælning B-101 Selvmord og selvmordsforsøg ved drukning B-102 Andre former for selvmord og selvmordsforsøg A-21/ Drab, overfald B A-22 Hændelser med uvis omstændighed B-104 Forgiftning med uvis omstændighed B-105 Drukning med uvis omstændighed B-106 Andre hændelser med uvis omstændighed A-23/ B-107 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24/ Dødsfald uden medicinske oplysninger B Total * Kodningen af dødsfald i denne gruppe er ændret fra 2007, og tallene for 2009, 2010 og 2011 kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. ** Kodningen er ændret for denne gruppe i 2000 som følge af ændrede internationale koderegler (WHO). Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

24 Tabel 5b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd og kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A- og B-listen A-grupper indeholder de nedenunder stående B-grupper. I visse tilfælde er A- og B-grupper sammenfaldende A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 12,3 7,0 13,0 14,6 16,0 13,5 B-001 Tuberkulose 0,9 0,7 0,5 0,5 0,6 0,3 B-002 Infektion med meningokokker 0,3 0,2 0,0 0,1 0,1 0,1 B-003 AIDS (HIV-sygdom) 4,9 0,5 0,7 0,5 0,5 0,3 B-004 Viral leverbetændelse 0,1 0,3 0,4 0,5 0,4 0,4 B-005 Andre infektionssygdomme 6,0 5,2 11,4 13,0 14,4 12,4 A-02 Kræft 303,4 290,0 274,2 261,8 263,7 260,0 B-006 Kræft i læbe, mundhule og svælg 4,9 5,8 5,7 5,4 5,8 5,4 B-007 Kræft i spiserør 6,6 7,7 7,1 6,0 6,5 6,8 B-008 Kræft i mavesæk 9,3 6,9 7,3 6,8 7,0 6,6 B-009 Kræft i tyktarm 28,4 27,7 26,7 24,8 24,1 24,0 B-010 Kræft i endetarm 11,2 10,6 9,3 9,0 9,0 8,7 B-011 Kræft i endetarmsåbning (ekskl. hud) 0,4 0,3 0,3 0,5 0,5 0,6 B-012 Kræft i lever og intrahepatiske galdeveje 5,7 4,8 5,8 5,1 6,5 6,2 B-013 Kræft i bugspytkirtel 13,6 14,9 14,3 15,2 15,2 14,9 B-014 Kræft i næsehule, mellemøre og bihuler 0,4 0,5 0,4 0,4 0,5 0,3 B-015 Kræft i strubehoved 2,5 2,4 1,9 1,5 1,5 1,7 B-016 Kræft i luftrør, bronkie, lunge 67,7 64,3 64,4 62,9 63,3 60,1 B-017 Kræft i lungehinder 1,2 1,0 0,6 1,7 1,2 1,2 B-018 Kræft i knogler og ledbrusk 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,3 B-019 Ondartet modermærkekræft i hud 4,2 4,0 4,2 4,4 4,4 4,5 B-020 Kræft i bryst 29,0 25,1 22,8 21,2 20,9 20,7 B-021 Kræft i livmoderhals 3,4 2,7 2,5 1,6 2,0 1,3 B-022 Kræft i andre dele af livmoderen 4,3 3,4 3,1 2,5 2,7 2,4 B-023 Kræft i æggestok og nærliggende strukturer 8,7 8,7 7,2 6,3 6,8 6,5 B-024 Kræft i blærehalskirtel 20,0 20,3 20,1 20,9 20,4 21,3 B-025 Kræft i testikel 0,5 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 B-026 Kræft i nyre (excl. nyrebækken) 6,5 6,9 6,2 5,1 5,1 4,5 B-027 Kræft i urinblære 11,9 11,3 9,8 9,0 9,3 8,5 B-028 Kræft i andre dele af urinveje 0,7 0,8 0,7 1,1 1,2 1,1 B-029 Kræft i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet 6,2 6,6 6,2 7,3 7,8 7,8 B-030 Kræft i skjoldbruskkirtlen 0,5 0,7 0,6 0,6 0,6 0,7 B-031 Kræft i lymfatisk væv 13,0 11,5 10,5 9,6 10,0 9,9 B-032 Leukæmi 9,6 8,5 8,4 7,8 7,6 8,9 B-033 Anden og ikke specificeret kræft i lymfatisk og bloddannende væv 0,1 0,1 0,2 0,1 0,0 0,1 B-034 Kræft i andre og uspecificerede lokalisationer og kræft uden specifikation 32,0 31,6 27,1 24,6 23,0 24,7 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 8,5 9,1 8,2 5,7 4,7 4,6 B-035 Andre svulster (neoplasi) i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet B-036 Godartede svulster og svulster af uklar natur og uden specifikation incl. carcinoma in situ excl. hjerne og andre dele af centralnervesystemet A-04/ B-037 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem 2,1 1,6 1,7 0,8 0,8 0,5 6,4 7,5 6,5 4,8 3,9 4,0 2,3 3,7 3,9 4,9 5,0 4,7 A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme 20,0 35,3 35,1 32,6 29,7 28,9 Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

25 samt stofskiftesygdomme B-038 For lavt stofskifte 0,1 0,3 0,6 0,5 0,6 0,5 B-039 Sukkersyge 15,4 26,8 24,1 23,6 21,6 23,6 B-040 Underernæring og fejlernæring 0,1 0,9 0,8 0,4 0,3 0,3 B-041 Cystisk fibrose 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 B-042 Andre endokrine og ernæringsbetingede sygdomme og stofskiftesygdomme 4,5 7,1 9,5 7,9 7,2 4,5 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 18,4 29,8 45,6 54,4 54,3 52,4 B-043 Demens (excl. Alzheimers demenssygdom) 12,7 19,0 28,2 37,5 37,8 36,4 B-044 Alkoholisk psykose/kronisk alkoholmisbrug 4,4 8,9 12,9 12,8 11,9 11,4 B-045 Afhængighed af psykoaktive stoffer, toksikomani 0,4 0,5 0,7 0,9 1,0 1,1 B-046 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående 0,2 0,3 1,2 0,9 1,3 0,9 psykoser samt skizoaffektive psykoser B-047 Affektive sindslidelser 0,2 0,6 1,7 0,9 1,4 1,4 B-048 Spiseforstyrrelser 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 B-049 Andre psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 0,3 0,4 0,9 1,4 1,0 1,2 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 17,1 21,6 25,5 29,6 32,8 31,7 B-050 Hjernehindebetændelse (anden end infektion med meningokokker) 1,1 0,7 0,7 0,5 0,8 0,5 B-051 Parkinsons sygdom (paralysis agitans) 3,8 5,9 4,9 4,8 5,9 5,3 B-052 Alzheimers demenssygdom 2,8 4,9 10,1 12,8 15,1 15,1 B-053 Multipel (dissemineret) sklerose 2,4 2,0 1,8 2,4 2,3 1,9 B-054 Epilepsi 1,0 1,2 1,8 2,0 2,2 1,8 B-055 Hjerneskade hos små børn (paralysis cerebralis infantilis) 0,1 0,2 0,2 0,3 0,2 0,3 B-056 Andre sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 5,9 6,7 5,9 6,8 6,3 6,9 A-08 Hjertesygdomme 330,5 253,5 200,1 170,7 163,9 146,8 B-057 Iskæmiske hjertesygdomme 246,0 170,7 121,2 96,7 88,5 77,2 B-058 Blodtryksforhøjelse 6,6 9,4 12,0 15,3 15,4 15,2 B-059 Andre hjertesygdomme 77,9 73,4 66,9 58,7 59,9 54,4 A-09 Andre kredsløbssygdomme 153,9 131,2 118,7 90,2 87,0 80,4 B-060 Lungeemboli 7,0 4,5 3,8 3,5 3,1 3,4 B-061 Karsygdomme i hjerne (haemorrhagia et apoplexia cerebralis) 107,7 93,6 86,3 68,0 67,2 59,2 B-062 Andre kredsløbssygdomme 39,3 33,1 28,5 18,8 16,7 17,8 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 108,6 97,8 94,8 108,3 102,0 100,1 B-063 Influenza 2,9 1,0 0,7 0,7 0,1 0,5 B-064 Lungebetændelse 38,3 21,6 31,3 37,2 34,1 31,9 B-065 Astma 4,7 3,4 1,6 1,4 1,2 1,1 B-066 Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL) 55,2 65,2 53,5 59,9 57,2 58,0 B-067 Andre sygdomme i åndedrætsorganer 7,5 6,6 7,7 9,0 9,4 8,6 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 55,2 52,5 51,6 48,1 46,8 42,4 B-068 Mavesår, sår på tolvfingertarm og anastomosesår 12,8 10,7 8,9 7,5 7,4 6,0 B-069 Kronisk leversygdom 17,0 15,0 14,7 15,1 15,2 13,3 B-070 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 25,4 26,8 28,0 25,6 24,2 23,0 A-12/ B-071 Sygdomme i hud og underhud 1,0 1,0 1,6 1,2 1,1 1,1 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 4,3 5,9 6,3 6,0 6,2 5,7 B-072 Leddegigt 1,0 1,4 1,3 1,5 1,4 1,3 B-073 Andre sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 3,3 4,5 5,0 4,5 4,7 4,3 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 12,9 12,5 16,3 14,6 14,0 13,4 B-074 Sygdomme i nyre og ureter 9,4 8,3 9,4 8,4 9,2 7,7 B-075 Andre sygdomme i urinveje 2,5 3,1 5,4 4,9 4,2 4,9 Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

26 B-076 Sygdomme i mandlige kønsorganer 1,0 0,9 1,4 0,9 0,4 0,7 B-077 Sygdomme i brystkirtel - 0,0-0,0 0,0 0,0 B-078 Sygdomme i kvindelige kønsorganer 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 A-15/ Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel B-079 0, ,1 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 3,3 3,1 3,2 1,7 1,7 2,3 B-080 Immaturitet og præmaturitet 1,0 1,6 1,9 1,0 1,1 1,6 B-081 Andre sygdomme, der opstår i perinatalperioden 2,3 1,4 1,4 0,7 0,6 0,7 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 4,4 4,1 3,5 2,0 1,8 2,3 B-082 Medfødte misdannelser i nervesystem 0,7 0,4 0,3 0,1 0,1 0,2 B-083 Medfødte misdannelser i kredsløbsorganer 1,5 1,5 1,0 0,6 0,4 0,8 B-084 Kromosomanomalier 0,7 0,9 0,8 0,6 0,4 0,7 B-085 Andre medfødte misdannelser 1,6 1,2 1,4 0,6 0,8 0,7 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 91,9 47,8 28,9 36,9 34,7 29,6 B-086 Alderdomssvækkelse (senilitet (uden specifikation)) 18,9 12,0 11,2 10,1 13,2 15,0 B-087 Pludselig uventet spædbarnsdød 0,4 0,3 0,2 0,1 0,2 0,0 B-088 Ukendt og uspecificeret årsag til død 67,9 32,1 15,9 23,4 18,5 12,2 B-089 Andre symptomer og abnorme fund 4,6 3,4 1,6 3,3 2,9 2,3 A-19 Ulykker 47,5 44,4 31,3 26,7 24,7 25,5 B-090 Faldulykker 25,8 10,9** 5,2 6,6 8,2 9,0 B-091 Transportulykker på land 11,7 9,3 6,6 5,7 5,0 3,9 B-092 Transportulykker på vand 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 B-093 Drukneulykker 0,7 0,7 0,8 0,5 0,5 0,5 B-094 Forgiftningsulykker med lægemidler 1,3 0,8 1,2 1,7 1,4 1,9 B-095 Forgiftningsulykker med narkotika, psykodysleptika og psykotrope stoffer 2,0 2,3 2,0 2,3 1,9 1,8 B-096 Andre forgiftningsulykker 0,8 0,4 0,3 0,3 0,4 0,4 B-097 Uheld under kirurgisk og medicinsk behandling 0,1 0,1 0,0 0,6* 0,4* 0,5* B-098 Andre ulykker 4,7 19,7** 15,1 8,9 6,8 7,3 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 17,8 13,6 11,6 11,3 10,3 10,8 B-099 Selvforgiftning 6,0 3,9 3,1 2,6 3,2 3,0 B-100 Selvmord og selvmordsforsøg ved hængning, strangulation og kvælning 6,1 5,5 4,6 5,0 3,9 4,5 B-101 Selvmord og selvmordsforsøg ved drukning 1,4 0,8 0,5 0,7 0,4 0,5 B-102 Andre former for selvmord og selvmordsforsøg 4,2 3,4 3,4 2,9 2,8 2,8 A-21/ Drab, overfald B-103 1,2 1,3 1,0 0,9 0,8 0,8 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 3,3 3,6 3,5 2,0 1,4 1,7 B-104 Forgiftning med uvis omstændighed 2,1 2,5 2,3 1,4 0,8 1,3 B-105 Drukning med uvis omstændighed 0,4 0,4 0,3 0,2 0,2 0,1 B-106 Andre hændelser med uvis omstændighed 0,8 0,6 0,9 0,4 0,4 0,3 A-23/ B-107 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) ,1 0,0 0,1 A-24/ Dødsfald uden medicinske oplysninger B ,0 9,5 10,4 10,4 10,2 Total * Kodningen af dødsfald i denne gruppe er ændret fra 2007, og tallene for 2009, 2010 og 2011 kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. ** Kodningen er ændret for denne gruppe i 2000 som følge af ændrede internationale koderegler (WHO). Tal og analyse: Dødsårsagsregisteret

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsagsregisteret 2000 2004:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1998

Dødsårsagsregisteret 1998 Dødsårsagsregisteret 1998 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 3348 7579 Datakoordinator Piero Torre, lokal 3348 7640 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. I 1998

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

SKS-kodestruktur. antal kar.

SKS-kodestruktur. antal kar. SKS-kodestruktur felt antal kar. start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 recordart an Overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKS-kodenr. an inkl. foranstillet SKS-hovedgruppe 3 8 24 dato:gyldig

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal SKS-kodestruktur felt antal kar. start feltnavne pos. i SKS-db værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt AAA nøgle obligatorisk overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKSkode alfanumerisk nøgle obligatorisk

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne)

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne) Naturlig død: -som følge af sygdom eller eventuelt symptom på ikke-erkendt sygdom Ikke-naturlig død: -opdeles yderligere i Ulykke, Selvmord og Drab/vold -som ikke direkte skyldes sygdom, og hvor forløbet

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

2015 statistik årbog. Sociale forhold og sundhed. 1. Organisatoriske forhold på socialområdet. 2. Det sociale sikkerhedsnet

2015 statistik årbog. Sociale forhold og sundhed. 1. Organisatoriske forhold på socialområdet. 2. Det sociale sikkerhedsnet 2015 statistik årbog Sociale forhold og sundhed 1. Organisatoriske forhold på socialområdet Organisatoriske forhold på socialområdet Ansvaret for det sociale område er placeret hos Departementet for Familie,

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Svar til Vibeke Syppli Enrum (EL)

Svar til Vibeke Syppli Enrum (EL) Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 11. februar 2014 Udarbejdet af: Lars Kristian Beck E-mail: Lars.Kristian.Beck@rsyd.dk Telefon: 76631833 Notat Svar til Vibeke

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12

FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12 FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014 Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2009:7 4. juni 2009 Sygehusbenyttelse 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I alt 620.993 personer var i 2007 indlagt en eller flere gange

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2002

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2002 ISSN 9777 MEDICINALBERETNING for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2012-2013 from the Chief Medical Officer

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011)

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011) Henrik Thiesen SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne og Familier, Københavns Kommune 2015 ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetanalyse af borgernes forbrug af sundhedsydelser April 2011

Høje-Taastrup Kommune Budgetanalyse af borgernes forbrug af sundhedsydelser April 2011 Høje-Taastrup Kommune Budgetanalyse af borgernes forbrug af sundhedsydelser April 2011 Indhold 1. Projektkommissorium 2. Borgernes forbrug af sundhedsydelser 3. Case I potentiale ved omlægning af pleje-

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning)

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Fulde navn: Personnummer: Telefonnummer: Adresse: Postnr.: By Mail: Jeg tager imod tilbuddet om at kommer på Forsvarets Dag og gennemføre

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD Foredrag holdt på seminaret Sundhed og velfærd hos børn i Reykjavik 2. juni 200 Af Høgni Debes Joensen Børns helse kan belyses på flere måder. Jeg har her valgt først at

Læs mere

VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2007

VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2007 VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012.

Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012. Region Sjælland Koncern Økonomi, Analyseteam 16. juli 2012 Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012. Figur- og Tabelsamling baseret på Maj-afregningen

Læs mere

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring Branchestatistik for Forsikring ved Kritisk Sygdom 2005 Brancheudgave Januar 2007 Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring Indhold 0 Resumé 1 Indledning 2 Baggrund for Kritisk Sygdom

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 78 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Materiale

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2 Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

En rask person er blot ikke set af en læge. eller fået krav fra en socialrådgiver

En rask person er blot ikke set af en læge. eller fået krav fra en socialrådgiver En rask person er blot ikke set af en læge endnu eller fået krav fra en socialrådgiver Når man har det skidt, har man så en diagnose? Hvis man har en diagnose er man så syg? Hvis man har en diagnose skal

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

Kapitel 4. Sygdomsmønstre blandt etniske minoriteter

Kapitel 4. Sygdomsmønstre blandt etniske minoriteter Kapitel 4. Sygdomsmønstre blandt etniske minoriteter 4.1 Indledning Følgende sygdomme præsenteres i kapitlet. Så vidt det har været muligt og relevant, er ICD-8 klassifikationens opdeling i hovedgrupper

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske.

Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske. Bevis på sundheden : DE MÅSKE EGNEDE Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske. Absolut kassation! Med den dom er fisk noget,

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser Denne opgørelse viser de 10 diagnoser, hvor kommunerne har de største udgifter til kommunal medfinansiering. Opgørelsen er udarbejdet efter ønske fra kommunerne

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal

ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER Arbejdsmiljø i tal FORORD INDHOLD 2 Der er i disse år i Danmark en stor interesse for sundhedsforhold og levealder, og flere

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere