FEMTE KAPITEL. MAADEN FOR KRI$TI ODNKOMST OG AABENBAREI/SE.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEMTE KAPITEL. MAADEN FOR KRI$TI ODNKOMST OG AABENBAREI/SE."

Transkript

1 104 Tid,an er ner EN LIDEN STUND. En liden Stund! Nu er han her, og Dagen rykker nel, den skonne Das, da vi ham kta Anstgt til Ansigt ser. Hvor let vtl Traengtslen synes da, 0g kort vor Pilgri.msgang, vort IJiv paa Jord En llygtig Dr rm; da bliver skon vor Sang. En liden Sturd, o Herre ker, ieg venter glad paa dig. En liden Stund, saa er jeg der, hvor Lengslen drager mig. O, hvillret lyst og herligt Haa du har lor mig sat frem! Min Langsel her ei dalpos kan, ieg higer mod mit Hjem. Dog stille, Tu.nSel HjErte, ti! Hold 0p saa starkt at slaa! Hver Time bedre,modner dig til dette Hiem at naa. Den Stund er bedst, som Gud har Eat; der,i har Hjertet Trsst. Se, Morgenstiernen skinner alt; dens Glans vi ser i Ast. FEMTE KAPITEL. MAADEN FOR KRI$TI ODNKOMST OG AABENBAREI/SE. Marad 'l Jor Kristi 6ndet Komn i Samklarng med andra Tlek at den guddommolbe P'xan. - Hvorl'odcs og hvoaooar M tligbod tr sk ll fa6 ha,m qt 5'e. - Hvorledos'og hvornaar ligrrcn6 HErlighed skall bl'ive oaalod,es la,bottbaret, at alt Kod d ltobe dk l so d d. - Udea$, som til6yrelad'onde er i Modstrid m d hinslden, visgr sig at salostem'rnonde - ftlar &ommer,som en TJ.v<, - lkke fied ydte O cigt og dog lned et Aiskris' med Rrster og mod Lyden at Guds Ba,su,n - ftram 6ha'l a66snhar 6 rned illdgl,! og dnge Hevn, - og doa skal han komme Da! oamrne rmaad,lsom haltl gik boit. - Visiiabed fl af Tid6- ploietiorne t dende Samln n'hsng' - Hvo edes Togn stsmmet avgrens rnsd alt dett. IZUNDSKABEN orn lledningetidernm uer toreetaa-.n enile Udlob og Forvisningen orn, at Fulden'delsen af Menisheilens Haab maa indtraffe or...kring ved disees Afslu-ining, forhojet kun Leogseleu hos dern. der nu venter rraa- Israels Trost. Sa*danrre vil hungre e-tter en hvitrken- som helst Oplysning, lon vor Failer ved Pmfeterne har meddeli oi med llensyn til 'Hosten', Afslutninsen paa tlenlre Tidsalder - da Ilveden skal ekilles f-ra Klinten blandt Navnkirkens levelde Medlernmer, og da ile sejrende skal forvarillos til at vere ilerec Herre og Iloveil lige og v&re sanmen meil haim. Men for ai kunni intlse det rinelige i tlen profetiske Lere angaaende disse'emner, der er af saa stor V1gtished, ei'det aldeles nodvendigt, at vi har en klar Op- Ialteke baade al Forrnaalet meil llerrens andet Komme os Maaden, hvorpaa han skal blive aabenbaret' At?"orrnonlct med hans Genkomst er at forlige alle, som vil, i Verden meil Gud vetl at styre, lere og optugte ilem, ihvilket kaldes at tlomme og velsigne, det haaber vi, at aile vore narvarende Lesere er blevet overbevist om

2 106 Tiden er nar vecl Lpsninqen af fsrsie Bind. S medens han undemoger Maaden for Genkonsten, og maa fasthokle begge disse, naar han kom'mer til at granste Tiderne. Dette er fornsilent som en Modvest mod de urighige Anskuelser, hvori mange allererle ir hilclet - Synsmaader, som er bygget paa falske Foresiillinger baade om tr'ormaalet med og om Maaden for Herrens Komme. Grib og hold saa sikkert som muli,qt fast ved den allerede paaviste Kendsgerning, at GudiPlan er et sam-,stemmorde-t{elg der,bliver gennemfort ved Kristus, og at hans andet Kommes Gernhg staar i Forholil ti1 de-t forstes Gerning som Virkning til Aansag. Det vil sige, at del etore Cenoprettelsesveik ved hani antlet Komie knytter sig til det ved hans fsrste Komme udforte Genlosningsverk som en logisk Folge i Overensstemmelse med Cuds Plan. Derfor beteaner -Eerrens Cenk.omst Prcmdenlringen af et Eaablor Verd,en, Ud.d.elingel af ile_ ved Genlosningen sikretle Naadegoiler, _ som han E.ftersoo Kristi Menighed, der er blevet uilviklet i Lrbet af Evangelietidsal deren, skal have idel med sin ]Ierre i.den tusindaarige {tidsalders store Genopret_ telsesvark, maa Kristi fors1e Gerning ved hans'genkomst vare at samle den utlvalgte trienighecl, hvortil der henvises ved Profeten (Ps. S0, 5) [aa folgende Maade:,Samlennig _mine from,me 'hnr lynd)ingel] som indganet Pagt med mig om Offer!. Denne Inel_ samlings- eller Tnd'hastn ingsti d falder i Overgangen lrtr den ere Tirlsalder til clen anden. Den er, ioni vi Kristi Gankonr'st 10? vil paavise, et Tidsrum paa 40 Aar, hvori Evangelietiilsalderen aisluttes, og Tusinda,arsrigets Tialsalder inillerles (se Bincl I, Side , , og Kollet over Tidsatrdrene). Denne Hssftid vil medfzre ikke alene Ud.skillelsen af llveden fra K'linten i Navnkirken og Indsamlingen og Herliggsrelsen af 'Ilvedeklassen, men ogsaa Opbrandingen (Odehggelsen) af Klinten (soro Klinte eller efiergjort flvede, ikke som Personer; Odelaggelsens ll.cl er billeillig lige saavel sorr Klinten) og Indsarnlingen og Odel*ggelsen af ilen fordervecle Frugt pa'a njordens Vintreu (mennesklig -iergerrigheil, 'Graadighed og Selviskhed), der har vokiet og er modnet igennem Aalhuntlreder i ilenne Verdens Riger og i de forskellige Samfundsindretninger blandt Menneskene. d{6-rvirring, naar han overvejer de to ulorenelige Udtalelser af Ilerren: use, jeg er med eder alle Dage intil Verdens faionos, Tidsalderens] Entleu, og:,jeg Jeq gaar oaar bort borl l9f-d-!9r-91!9-g!9r for at bereile edcr-- -L-a:...'.<1-.?"-'--'-'-ia._ -, Sted... os bomrner iqen og. tq,ger taqer eder trl til mrg(, mig..- (mafi.( -26,-301f, -Tolgiinile TFi;?-ff,Tifi'14-,"{ ffi.14l.? i^f;'lge=ndttilirag -l-seoil 3.) lnlilragetse vil ijene til Belysning af Overelsstemhelser nellem de to Lslter: En Ven sagde til en anclen, idet de var vetl at skilles: Husk, at jeg vil lare metl dig paa hele tlin Rejse. Ilvorledes? Ikke personlig; thi de rejste med hver sit Tog i modsai Retning til fjerne Steder. Meningen var, at de i Krcrlighecl og Omhu for qr'inanden ikke skulde vare adskilt. I lignende, men fuldere Forstand har llerren alticl veerei mecl sin Menighed, idet ihans gudrlomrnelige Magt safte ham i Stanr'l til at siyre,'hjalpe og have Tilsyu med den fra lsrst iil sidst. Vi har nu under Overvejel,se, ikke I{elrens Nuverelse hos os i denne billedlige Forstand, mer Maailen for hans anden personlige'iilst-edeverelse og Aabenbarelse, naar han kommer for at herliggores i sine hellige og

3 108 Tid,en er nar for at beuntlres i alle dem, sorn paa den Dag kommer til Troea. Skrifien leler', at Kristus kommer igen for rrt regere, at han bor regere, indtil han har undertvunget alle Fjencler, alle Modstandere, alt, hvad der :taar i Vejen for den store'genoprejsning, som han vil fulilfore, indiil han har tilintetgjort Dstlen som.!en sidste Fjende (1 Kor. 15, ), og at dette vil vare tueinrle Aar. Det er derfor kun, hvad der burde lentes, naar vi i Profetierne finder en meget storre Plads optaget af Sporgsmaalet om hans andet Komme, de tusinde Aars sejrrige Regering og Omstyrtelsen af det onde end af tr'orudsigelserne orn de 34 Aar, da han forste Gang var her lor at genlose Shgten. Og ligesorn vi hai fundet, at Profetierne berorer de forskellige vigtige Punkter i hine 34 Aar., fra Betlehem og Nazaret} lige iil Galclen og Etldiken, Klpderne, som man kastede Lod om, Korset, Graven og Opsiandelstln, saaledes linder vi. at Profetierne ligeledes berorer forskellige Punlrter i cle tusinle Aar af ihans an?en Nervare]selisrer deres Begyndelse og Ende. Ilerrens anden Nen rcr'else vi'l omspende et meget lrcngere Tidsmm end hans fsrste. llans fsrste Mission fuldendtes i mindre enr'l 34 Aar, hvor.imofi det vil tase trrsinrle Aar at urlfore rlet for hans nnden Narvarelsc bestemte Arbejde. l<an Gcrnin at ihvorvel en aar er om l{errens nndet Komme. mla vi ikke mere end ved hans forsto Komme vcnte. rt alle Profetier skal rrrlpege ot enkelt Oiiehlik. sprdeles rist paa Regivenheder, cla han.qkal komme, os alle Menne_ "kel blive giori opmrcrlrsornme paa han! Nrnrvrere,loe..t I Kristi Genleont'st 109 Del,Le er ikke Guds sedraulige Eremgargsuraade; det var ikke 'Iilfaldet ved hans.lorst Komn]e' [IiEQ.rat- Iorste Kourme betegnedes ilike ved lrogef- plultsglrg -AleT-&GiiaitrEiidc -fi6qtorirre a li I'oq"t usadvanllgl -"e-* -.i" tiit t$t ruen bler' og be\ rst veu.aal-'enbatct ai6&ge Optvldelse ai Prolel'jertre, dcr viste Leeuienai fagtlug6tu-, at 'le Begivenheder, som, var at at vi veffiut"un var i.starrd til at indse l'i: N3]- t"i"i3", verelse, "s og oer, del 1o io Ior ror jo :lo bedre. oeufii' mer:rreget.miu'lte-vig- urerr ligt at kinde det u-ojagtige Aa rsta I lor n"]it,,yu:,t^': ii?"t t"ru" er om Hlrien-s andet Komme, tenkes der attfor olte paa selve den flandling -at konrme' og pan Ankomstej;blikket, lr!orimod Tanken. burde vare'^dr ***#";","**r.#*#frf,,ffi #iffi #*1",?:: '"Giig. i"' iit?" og hans Gerning- urrder. Tilstede- "-.o1qpn hli!er rles lnece qiort tll Uptrstand lor nevarelsen bliver inece gjort til bprrstand for BetragInIng. " fri *; tillige hnske. a[ flerren ikke Iangere el ef frl.noesk", at h" n sont ltlettnc'ke gav iig seli lil Losenense for![enneskene, rla han jo blev trlcnneske netol i-jii Oi.*",r. 1I 'firn.?.6; Heb l0,4 5; 1-Kor" it. ir. "sz.l Hln entn hojr ol'hojet tji derr guddonrmelise Naiur. Detfor sagde Parrlus: 'Om ti ogsla fr"t-i."ot Kristns clter (odel, gor ti 'let ikke.'log" mere nll.q (? Kor ) I{att blcr ofrejsl lra oe ard" *rn "t ljvendegolende AQ Llereser (1 KoL- I5.15) os ikke som el,llenneske af Jorderr' jordisk -nan. "i ikk" l*ngur" rnenneske)ig i nogcn Fotsland,ellel' Gratl; ihi vj mar ikkc glpmnto. h\'fl't \r- h^i LFrt (se Bincl I. Kap. 10) - rt tlp folskelljgo Naturel er rl- *n,t"j itn'tttntnndro. Fftclsotn han ilikc lrcngele i

4 110 Tiden.or net nogen Forstanil eller,grad er et Menneske, maa vi ikke r,ente, at han skal komme igen com et Melneske IiAesom forste C{ang. Haus andet Komme vil ste paa -en anden Maade saavel som i et anrlet O iemecl.. - I dei vi legger Marke til, at Herrens t'oran drino ln den menneskelige til den guddommelige Natur ved-traus upstandelsendog var stsrre end den, der fandt Si,ed 34 Aar i Forvejen, da han lagde den aandelige Tilva_ rejses l{erlighed iil Side og iblev Kod",,kan" vi have stor Nytte af indgaaende at helragte hane Ferd i de d0 Dage efter hans Opstandelse, {or han gik til Farleren; thi dei er den oprejste Krietus fra hine 40 Dage, der slal &om.me igen, og ikke Menneekst Krisius Jeris, som i Doden.g_av sig selv til en _Losepenge fos os. Han, som havde lidt Dsden efter Ksilei, var og,saa blevei levend_egjort efter Aanden. - 1 pet. g, 18:{,). Anden Gang kommer han ikke for at vare de Ovrig_ Ireder, som.er. underdanig, tor at betale Kejseren Skit og tor at-lide Fornedrelse, Uret og Overlasl; men han kommer ior at regere og udove al l{agt i Himnel oe paa Jord. Han kommer i'kke i sit Fornedrelseslegeme. tiet. melneskelige Legeme, som han antog for at tide Lroden, og som var ringere end,det. ti d,l igere. l.egeme (Heb. 2, 9). men i sil,.herlige nerrrge aandelrge Le_ gcmo, der er ofaderens Vrsens udtrykt--e Billede."(Eeb. l. 3): tbi paa Crund af -Tfi*r*-r.n sin Lydighed indtil Iisden drd" rom et ksdetst eller menneskeligt men Vaser, btev._oproist fra de dode sorn et Aandevdsen. eftersom Og.Menighedon skal forandres, for at den D kanve g nnstus, er det aa,benbart, at den For,vandling, foregik.med som Hovedet, var-af en lignende A;i,;il;;;.;;; srges at ver.e I vente tor Sejrvinderne, der ogsaa skal stiftes om_.fra menneskelis tit_ iandelg N"t"; ;?i-;s;;;'i';; }se - Dlrve oelagtrge i Suddommelig Natur. Folgelig lader deme Skildrins ai_ de helliges forvanoiing iig "gi?"-ii: Yerd.e pala--del9s- H rre, nemlis:,det sa;; I'i'"n-"ii ait 9Pi-.it"t j HerliEhed;_ d_e!.saqs i Skre,belehed, aji opiiiiisi'i,'i]:'-ffi'".:'"?t'['jf ii-:.*"rtt" der opreises et aande- Kristi Ganhornst 111 er han nu hojt ophojet bil Gads Nstur og Lighgcl og har faaet et }iavn-, soln er over ethvert Navn - Failerens Navn alene undtaget. (FiI' 2, 9; 1 Kor. 15,?7') AposLe.lerr paaviser, at rtlet endnu ikke cr aabenharetn -tor vor rueoneskelige Forstantl, hvordan 'han nu er; fsleeue ved vj. heller ikke, hvordan vi skal blive, naar vi Jr bl-evet ham lige' Men vi (Menigheclen) kan glade os i clen Forvisning, ai vi en'dag skat vere hos ham, vere ham lige og se bam, sorn han er (l J4l. 3'?) -- ikke som ha-n var ved sit fsrste Komrre i Forneclrelse, da han havtle lag[ sin forrige Herligtretl til Si'le og for vor Skyld var blevei, fatl.ig, for at vi ved hans ri a'ttigdom "Dersom skujde blive rige. vi teuker pia deb vise og sksnsomme i den Maade, hvorpaa Herreo gjorde sin Nerve-relse bekendt -for Discipleie elter sin Opstantlelse saavel som tidljt""e. kari clet maaske,hielpe os til at erindre, at tlel iamme V)silolL vil- b-live-lagt f or-d3gg-!!9a{gg.gle' hvorpaa haa ved sit atrdet l{.omme vii aa0endare 818 'ffiffi ;ner'",r;' ;er"; fc;;. -TAln-"iF; nodvendisvis tllive de samme.f remgangsmaaoer, nan benvtter, nen saailanne, eom i hvert givet llilfelde svaier sodt til hans Ojemed, der aldrig gaar ud paa at sette- Menneskene i in opskramt eller ophidsei Tilstanrl, rnen sindigt og tot'gt at ouerbavisa deres Forstand om tle store Santlheder, Ihan ousker at indprente dern.'ilerrms fsrste Komme var ikke en overraskende. ophidsendeller opskremmende Begivenhed. Hvor stille'og tilbagehoklende kom ban ikke! I den Grad, at kun cle, ilei havde Tro og Yd'rnygh'ed, var i Stand til i dette Barn af ringe Fodsel, i clenne Sorgerues Mancl, ile ringes og fattiges Yen, og omsicler i den korefestede at se den lenge ventetle Messias. Efter hans Opsianilelse maatte Tilkendegirelsen af hans Nrerverelse ifolge Sagens Natur vcere noget mere forbavsende, is&r naar rran tenker paa hans foiandrede Nntur'. Dog traatte hans Opstandelsc tillige rnecl hans

5 772 Tideru er ner Kristi G enhomsl 773 Naturskifte blive til Iulde aabenbaret, ikke lor hele Verdel paa deu Tid, men for udvalgte Viduer, der kunde aflagge tloverdige Vidresbyrd cleroru fol eiterfolgende Sleegter. Var al Yerdel blevet gjori bekenilt mecl det skete clengang, vilde det Vidnesbyrcl, som er kommet necl til vore Dage, saldsynligvis have veret meget mindre troveldigi, idet det da vilde vere blevet farvet og fordrejet af Mennedkene og blandet med deres Overleveringer, saa at Saudhedel kunde synes nesten ellel helt utrolig. Gurl betroede det kun til udvalgte, trofaste og vardige Vidner. Idet vi undersoger Beretningerne, lacl saa enhi'er give Agt paa, ]rvor fuldkomment Formaalet blev udfort, og hvor klart, afgarende og overtydende det -Bevis var, som Disciplene fik paa Kristi Opstandelse og Forvandling. Lag ogsaa }Ierke iil den Omhu, hvorrned han vogtede sig for at bringe dem i en opskramt eller uiil'borligt ophidset Tilstancl, medens han aabenbarede og inclskarpede disse store Sandheder. Yer vis paa, at clen samme Yisdom, Sksnsornhecl og Ind,sigt vil blive lagt for Dagen i deu Fremgangsnaade, hvorved,han vil gsre sin herlige T.ilstedevarelse kendt ved sit auclet Komme. Ilorstanclen vil blive sindigi og roligt over- 'bevist i hi'ert givet Tilfelde, sksnt Vertlen i Almindelig,hed vil behove strelg Tugi for at naa til den Tilsiaud, hvori de kan rnocltage Viclnesbyrdei, hvor.imocl de, hvis Iljerte el ret, vil faa clen velsiglede Unclerrelning for. Alle Beliser.rre tor hlrrs Opstlnrlc)se og Forvandling iil aanclelig Natur blev ikke givet hani Disciple paa en Gang, men efterhaanden som tle var i Stand til at beere.dem, og paa en Maade, cler egnede sig til at gore det dybeste Indtryk paa dem. I de 3l2 Aor, Herrens Yirksomhecl r,arede, hayde hans Disciple bragt Yenner, Anseel,se, Forretuing m. rn. som Offer for at brugo Tid og Kraft til at kundgore I\fessias' Nar,;er.else og Oprcttilsen af hans Rige; irel rlc havde larlvenrligvis irfrlrlltonrrre Regrr,)x,r oin lfar- den og'liden for deres Mesters Ophojelse og deres lorjattecle Ophojelse mecl dram.,fuld Kundskab var heller ikke uodvendig clengang; det var tilstrrekkeligt, at de i {troskab iog 'Skridt clbel Skridt i rctte 'Iid; derlor underviste Mestererr deur lidi clter lidi, eltersom de var i Staail til ai modtage dei. Ved Slutningen af sin Virksomhed sagde han: ujeg har endnu meget at sjge eder; men I kan ikke ba:r'e det nu. Men naar han, Sandhedens Aand, kourmer, skal han vejlede eder til hele Sandiheden, og de komtnende Ting skal han for'- kynde eder.u - Joh. 16, ; 74,26. Ilvem kan beskrive den store Skuffelse, som de led, uagtet cle saa godt som uruligt var blevet vabnet clerimocl, da de pludselig saa hau blive taget fra dem og korsfastet som en lli3clcrlcr - ham, hvis Rige og (Ierlighed de halde ventet og vidnet on, og hvis Ophojelse iil Helsker kun fem Dage fsl hans Korsfastelse havde syntes clem saa ner? (Joh. 12, ) Skont de viclste, at han blel falskelig anklaget og uforskyldt korsfestet, uendrecle clette tlog ikke den KeDdsgerning, at deres lrenge narecle llaab om ett jodisk Konge, som skulde genoprette Nationen til Iudflyclelse og Magt, billige med cleres egne per'sonlige Forhaabninger, -idrgerrigheder og Luftkasteller med Hensyn til hoje Embecler og stor liader i Riget, blev brat kulclkastet ved den Vending, Sagerne tog, cla Mesteren blel korsfiestet. Jesus vic'lste gotlt, hvor lorladt og nedslaaet tle vilde fole sig - rester, som om de ikke lengere hartle noget at leve forr tlhi saalecles lal tler skrevet af Profeten: ujeg vil slaa Hyrclen, og!-aarere skal adspredes.o (Sak. 13,?; Mark. 14, 27.) I de 40 Dage mellem hans Opstanclelse og llimrnelfart var det derfor hatrs Ilovedopgave at samle denr igen og genopbygge deres Tro naa harn som den lange rcltetle Me.rsias ved at bevise for dem, at han virlielig var opstancleu, og at han siden sin Opstandelse, sksnt han beholclt den samme Personlighed, dog ikke liengere var et tr[enneskc, d

6 114 fiden er nar Kristi Gankornst lrc men et ophojet Aarrdevasen, der havde,ai Magt i lli'mmelel og paa Jordenu. - Ilatt. 28, 18. Han bragte dem tsudskabet om sil Opstand.else Stykke lor Siykke - Idrst gennem Kvildelne (Mar.ia Ilagdalene og Johanne, Maria, Jakobs lvlocler, Salome og andre med dem (Nlark. 16, 1; Luk. 24, 1. 10), som kom aarle til Graveu for at sah'e hans dode Legeme rned vellugtende Sager'. Xfedels cle netop grundetle uaa. hvem de skulde faa tii at velte Steneu fra Glrlvens Dar, indtraf.der et Jordskrelv, og da de kom, -[andt de Stenen bortvaltet og en Henens Engel sidrleude paa clen. Han tilialte dem saalecles:,i skal ikke frygie; jeg ved, at I leder efter Jesus den korsfastede. Han er ikke her; thi hal er opstanden, sofl, han har sogf. I(om hid, se Steilet, hlor Herren laa! Og gaa lastig hen og sig hals Disciple, at han er opstanden fra de dade; og se, han gaar forud for eder iil Galilea; rler skal I se harn.n - r\iaii. 28, 5-'i. Det syles, som om lfaria Magclalene skiltes fra de andre I(vindel og lob hen for at briuge Peter og Johannes Budskabet (Joh. 20, 1. 2), hvorimocl de aldre gik for at sige det iil Resten af Disciplene. Efier at huu var gaaet fra den, aabeubarede Jesus sig Ior de rrrilre Ilvinder paa Vejen og sagde (Matt. 28, 9. 19):,Frygt ikke! gaa og forliynd mine Bradre, at de skal gaa bort til (irji)aa [deres l{jen]; og der skal de se nrig.o {Tnder Frygt og Gledo lob de for at underrette rle aldrc D.isciple om, hvad der var.sket. Med de blandedc Fslelser af Overraskelse, Raaclvildhed, Glade og I,'rlgi villste dc i deres Forlegenhecl nappe, hvorlecles rle skuldc {oltrelle rlen rnrerlielige og i'idunclerlige Oplevelse. Dr Marir nrodte leter og Johannes, sagde huu sorgmodigt: ode har bortiaget Herren af Graven, oe vi ved ikkc. hlor,le hr Iagt hnm.( (Joh.?0,?.) De anclre I(r'inder fortalte. hvorledcs de i Graven havde 'slt et Syn af llngle. der sagtle, at harr vnr'leve'ndc ('Llk. 24, ), og hvor.ledes de derejter havdc modt IIerren paa Yejen. - triatt. 28, Flertallet af Disciplene holdt ojensynligt deres Beletning lor et Fantasifoster, lremkaldt ai Overtro og Ophidsclse; men Peter og Johannes sagde: Vi vil selv gaa og se. Og Maria gik med dern tilbage til Graveu. Alt, hvad Peter og Johannes saa, var, at Legernet var borte, at Ligkladerne var ornhyggeligt sa,mmenfoldet og lagt til Si.de, og at rstenen var bortvaltei lra Dsren. Saa gik de,bort i Raaclvildhed; biot Maria blev gredende tilbage. Medens hun gred, bojede hun sig ned, kiggede ind i Graven og saa to Engle, som sagde:,kvinde, hvorfor grdder du?u IIun svarede:,fordi de har taget min llerre bort, og jeg vecl ikke, hvor de har lagt 0rarn.< Og da hun vendte sig om, saa hurr Jesus staaende der, men kendte ham ikke. Ilanspurgte:,I(vinde, hvorfor greder du? Hvem lecler du efter?o I den 'Ianke, at det var Gartleren, svarede hun:,hen'e, dersom du rhar baaret ham bort, da sig mig, 'Itvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.< I den garnle Tone, som hun straks genkeldte, sagtle han da:, Maria! < Det var nok til at gruldfeste hendes Tro paa Elg- Ienes Udsagn om, at han vay opstanden, hvilket indiit rla havde velet sorn en Drsm-eller. tom Snak: ob, i sirr {ilrdp udbrod nrrrr: Mecipri Hpnde. forsle Tilskvndelse var at omfavne han og at rlvele i,hans Naerhed, Men,Jesu,s underrettecle hende venltst olt. at der rlr err rucget viglig Gerning for hen,lp ai udfsre tur ved at afleegge Viclnesbyrd om hans O,pstandelses Yirkelighcd, og at rhun i llast skulde bringe Budskabei her.om til og befpste Troen hoe d. anilre Disciple, der cnilnu var i Kumrner og Uvished. IIan.cagde: '8rlr ikke ved rnig lrlvel ikke lrnnscre lor at hgge din Hengilenhed for Drgen nrrl: thi.icg er endnl ikke opfaren til min Fader ljeg vil blive ho" ctrg1 endnu en kort Tidl: rn"n g"^ iil1nin" Rradre oe sig

7 116 f itlen er n.ar Kri$i Genkornst tt7 'dem: Jeg larer op til min Fader og eders tr&der og til min Gud og eders Glld.o (Joh.20, 17.) Ogsaa gennem de andre Kvinder havde han sendt dem Bud, at hal vilde 'mtde dem.i Galilaa. Dernast indhentede han to af tlc sorglulde og tvivlraaclige Disciple paa deres Vaudring fra Jerusalem til Emmaus og spurgte dem om Grunden til deres Sorgmodighed og Nedslaaethed. (Luk.24, ) En ai dem svarede:,er dl alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?< Og han sagtle til dem:,hvilket?u Men de sagde til ham:,det med Jmus af Nazareth) som var en Pmfet, magiig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket; og hr,orledes Yppersteprasterne og r.ore Raadsherrer har overgivet ham til Dsdsdom og korsfnstei ham. Men vi haabede, at han yar den, som skulde forlose Israel. Men,med alt clelte er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete. fher tankte de sandsynligvis paa Joh. 2, tr{en ogsaa nogle af vore l(vinder rhar forferdet or, idet de kom aarle til Graveu, og da ile ikke faddt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde set et Syn af Engle, der sagde, at han lever; og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandi det saalecles, sorn Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.< Intet Under, at cle var tvivlraadige; hvor underligt syntes det hele ikke at vere! Hvor ejendommelige og gribende havtle de sidste faa Dages Begivenheder dog ikke veret! Derpaa holdt den fremrnecle en vakkende Prediken for tlem ud fra Profetierne, idet han r-iste dem, at selve de Ting, der havde gjort clem saa nedslaaede, netop!ar det, sorrr Profetcrtte har''le {orudsast om derr rette Mossias. at inden hrn kunde regere o-ver og velsignc og oplofie Israel og hele Verclen, maatte han f6rst Eenlose Mpnnsslqn" rncd sit eget Lir fra Dsdens For6andelse, som kom over alle gennem Adam, og at deres Mostel derefter, naar han var blevet oprejst"til Liv og Horligherl ai Jehova, rilde orrtylde alt. irlad der vai skrevet om haus fremtidige Magi og -ler c, lige saa virkeligt, som han havde opfyldi cle Profetier, der forudsagde hans Lidelse, l'ornedrelse og Dod. El vidulderlig Predikant og en vi.dunderlig Praediken var rlet! Den fremkaldte nye llanker og vakte nye Eorlentnilger og Forhaabnilger hos dem. Da de narmede sig Landsbyen, nsdte de harn til at blive hos sig, eftersom det lakkede mocl Aften, og Dagen var langt fremskredet. IIan gik da incl for at blive hos dem; og nedens han sad til Borcls ned dem, tog han Blodet, brod det og gav dem det. Da blev deres Ojne aabnet, ts -Fsrst han forsvandt for deres Blik. i det Ojeblik kendie de harn igen, skont ile havde gaaet sammel med ham, talt med ham og siddet til Bords med ham. De kendte ham ikke af Uclseearlet, men simpelt hen derpaa, at han velsignede og brod Brodet paa clen garnle Vis og clerved befestede deres Tro paa, hvad de allerede havde hort - 2l h21 ys1 opstandel og vilde se denr igm. Delpaa stocl de to overraskerie og gledestraalende Disciple op i derr sanrne Tinrc og lendte tilbage til,terusalem, idet de sagde til hinandel: "Brandte ikke r.ort Hjerte i os, nedens han talte til os paa Vejen og oplocl os Slrrifteltre?n Da de naaedc frem til Jerusalem. fandt cle ogsaa de andre glade, og disse udbrod;,ilerren er virkelig opstanden og set af Simon.n De foitalte cla, hvad Ller var hendt dern paa Yejen, og hvorledes han blev kendt af dem. idet han brotl Brotlet. Sandsynligvis var de nmsten a{le der clen Aften; }Jiem. Forretnir,g og alt anclet val glemt. Maria Magdalene ruclbrsd med Gleclestaarer i 6jlene: Jeg kendte ham i dei Ojeblik. han ndtalte mjt Navr: forst ila l<rrnde icg rigtig tro Erglenes Forsikring om haus Opstantlelse. De rndr', Kr inder for'tallc liscle,les,'r'r'lp rrrr'lerfrrldp F)rfalirgcr'. do havrlo haft deu Morger. oc hvorledes rle rhatile modt'ham paa Veien. Delpaa havde Simol sit at fortrljc i oe nr var her rle to andrc Vidner fra

8 118 Tiden er ner Emmaus. Hror rig paa Oplevelser havde ikke den Dag veret! Intet Under, at de efter den llicl snskede at komme garnmen hver forste Dag i Ugen for at tale om Tingene igen og kalde iilbage i Erindringen alle de Omstendigheder, som stod i tr'orbinclelse rned denne underfulde Begivenhed, Ilerlens Opstandelse, og for atter og atrcr at faa deres Hjerter,ibrandendeu. Medens den opromte og ihedrykte lille Skare saaledes havde Mode og meddelte hveranclre cleres Erfaringer, stocl Herren Jesus pludselig i deres Miclte (L,lk. 24, 36-49) og sagde:,fred vrcre rnecl eder! n llvor vat han kommet fra? Alle saadanne Msc]er holdies henmeligt for lukkede Dore af Frygt fol Joderne. (Joh. 20, ). ller kour en Persol pludselig til Syne, uclen at rnal havde set harn nnrme sig. De blev grebet af Raclsel og mentc, at de havcle set en Aand. Han talte da beroligencle til dem og fortnanede dem til at ladc deres Frygt fare, og han viste dem sine llantler og l..oclder og sagde:,det er tnig selv! Fol paa mig og se! En Aal(l har ikke Korl og Ben, som I ser. at jeg har'." gg da rlc elclnu ikke af Glpde berover kuncle tro, rnen bloi fomndlede sig, sagde han til clem: nhar I loget at spise?. Qg 116 gav ham et Stylike af en stegt Fisk, og han tog dei og spiste i c1eres Paasvn. Derpaa oplocl han deres Forstand, deres Sinds Ojne, og udlagde S,krifterne for dem, idet han viste clem ud fra Loven os Profetier'- rrr.. at disse Ting vlr forerlaot noiaglig sarrlo,les. som det var fonldsagt. tr{el Thonras lar fravuende (Joh ): og dr de anclrc Disciple fortalte hrnr. at dc havde set llerren. vilde han ikke tro rlei. trrcn srgrlc: 'ITd0r ieg fra l ser ){rslegrrl,ol i h;rrri llnn,lor: og stikker min Fingel i Nrrg'legabet oe stikker min Ifaantl i hans Sidc, r'il jeg ingenlunde tro.. Otte Dage gik hcn uden nogen ny Aabenbrring; rie havtle Tid nok til roligi at tenke over og talc om Oplcvolsernc fra hirr rnrlr.rful'lc Drg. Saa r'rr Discipl,,nn Kristi Genbomst 119 atter samlet son for, og Jesus stotl i deres lfidte ligesom den fsrste Aften og sagcle: ofred vere med ederln - J<th. 20, 26' Denne Gang var lhomas til Stede, og Herren tiltalte ham os iagde: 'Rak din Finger hid. og se :nine Ilender. oq'rek tlin HaanJ hi,l. og stik derr i mio SiJu' os ver ikfe vantro, nreo tropnde.- Han tilkenjegat ilirved, at han vidste' hvatl Thomas havcle sagt, -udert at det var blevet harn fortrlt. og han gav del Bevis Daa sin Opstalldelse, som Thomls havde sdgl vitdc iilfredsstitle han. Fultl af Glade tdbrsd tru Thornas: nmin llerre og rniu Gudlo Derefter mai det have varet tetnnelig }enge, 'inden der korn flere Tilkendegivelser af Herrens Nzervrrelse. os de Disciple, som var Calilaere. begyndte at i,rnke n-aa,leros H.iem og Eremlid. Da de huske'le 'rlet Budskab, Herren hatde senrlt dem ved Kvinderno - at han vilde gaa forud for clem til Galilrca - clrog rle derhen. Rimeligvis n'rodte llerren dern paa Vejer clerhen. Ifdlse Matthreus skete clet paa et Bjerg De var tvivlraadige; de fslie illke lengere detr sarnrne Fortrolighed, som dn en Cang halde ha[t Lil hanr: 'han svnt-es siderr Korslaestelsen saa hell forskellig fta' hvad han ple.ierle at trre: hatr viste sig og forsvan'll oaa saadanne markeligc Tidcr og Sfeder: han svrttes ikk. l*ns.t" af vrre lig "Menneskpt Kristns 'Iesus"' Matthzeui siser: "Dc tilbarl harn, men nogle ttivlpdc ' Efter at have vekslet uogle faa Ord med dern blev Ilerren,usynligo for dem og overlod dem ti1 at undres over. hvad iler dernest vilclc ske. Efter deres Tilbagekomit fil Galilaa hlen,ltp,lor for etr Tirl inlel usrc'lvanliet, og der var ingen ny Tilkendegivelsc al TIer-."n. \pruerelse. fden Tvivl kom de ramtnen of talte om Stillingen og undredes over. hvorfor han ikke viste sis oftere for dem. T'n.lc"r {leres Venlen syntcs Dagcne og ltgcrnc lango Do hlr,r'lc lor lenge siden opgivet T,ivets almindelige

9 r20 Tid,an er ner Cisremaal -[ol at fo)ge ]Ierren -[ra Sied til Sted, llele af ham og plaedike for anclre:,himmeriges Rige er kommet ler.o (Ilaii. 10, 5-7.) De snskede iltke nu at gaa tilbage til de garnle Bedkreftigelser; og rlog, hr"orledes dkulde de kunne gaa videre med l{eruens Gerning? De fattede Stillingen klart nok til ai indse, at de ikke lengere som fsr kunde predike, ai Riget var narl thi alt Folket vitlste, at deres Mester og Konge var blevet kors{astet, og ingen uden de selv viclste noget om hans Opstandelse. Meclens de elleve saaledes var raadvilde og kummerfulde og ventecle paa noget, de vidsie ikke selv hvacl, sagcle Peter: Nu vel, det gaar ikke i Lengden at vare 1ec1ig; ieg vil gaa iil mii gamle Fiskeri. Og seks af de andre sagde: Yi vil gore det samme, vi vi1 gaa med dig. (Joh. 21, 3.) Sandsynligvis optog og-raa ale ovrige deres gamle Arbejde. Ih'em kan tvivle paa, at Herren var usynlig til Stede hos clern mange Gange, naar de talte samrrel, og greb ind og stvrede Begivenheilernes Gang til deres hojeste Gode? llvis de havde siort Ileld mecl sig og gik op i Forretningsinteresserne. vilde cle snart blire trskikkede til den hojere Tjeneste; og om de ingen Fremgang lavcle, vilcle clet tage sig ld som Tvang olerfol dem. Derfor valgte Ilerren en Fremgangsrnaatle, der inclprentecle dem en Lerdom, som han ofte gav eine Efterfolgere, remlig at om han saa vil, kan han afgole. hvorvidt deres Bestrebelser i den ene eller den anrlen Retning skal lykkes eller mislvkkes. Det gamle tr'iskerfirma indr.ettecle sig paa nv, fik.ine Raade. Carn o. s. v. sarnlpl og tog ir4 pla rln:t forste Fangst. Men de arbeidede hele Natten uden at fange nogen tr'isk og beevndte at blive modfaltlrre. Om I\forgenen knldal cn fremmed fra Slrnn,llrrod,lerr paa tlern for rt hore, hvorlcdes det r.ar gaact dom. I)cf or gaaet daarliet! Vi har ikke faaet noget. sr.aredo de, Prsv igen.,sag,le rlen fremnende. Kast rru erlers Gnrn ucl pnn del andon Side af Raar'len. Det nvttcr Kristi Genltomst 721 intet, du fremmede, ti har provet begge Si'ler hcle il-"iilt-i"*".t, og hris tlei var Eisk ltaa deu etrc Sla", "in'" a'"" "i,re"tlet paa den anden med' Imidleftid iii "i oir"" i*u" os lad; dig se Det gjorde de og fik.r, ut'"ad"lii stor Dr et Hvor besynderligti sagdo ;;n1",;;;d""^ kvikke og for lndtryk let Inodtagelige ;;"#; Iik med eel. rlen lette Taoke t{an sagde: ;iii;;,'hil alene kurtcle gore dette llrrsker I i].t" rji.oit.i"e"" af Folkettrasjerne o s t? Det maa u*t" U"it"", s'om staat paa Slrattden-' og deite er en alden Itlaade, han var valgt at aabeubarc srg paa. lor ;t.--fl;tt;t T ikke, at det var ligesaa' da Herren forst kal,lte os? Dengang havde vi ogsaa flrbejdet llcle N"tt* "s intet"fanget, indtil han trlte til os og ;;, 'firj edels darn url til en Drrt' {Lnk 5',3li.f i dei er sikkert Herren' skont vi sillel -ijortu"auir" }ro", iltke kan kende harn paa -hans.ud- ',;;;.. il fremtreder uu i saa mange forskellige S'tilft"t.t ' men vi forstaar hver Gang, at-det er-ham' ;i';;-"ii;; an den rrrrrkel'ig omstrend i ghed J ig -denne' der nrin.ler os om elr ellet rnden frenltrpdendc tildraselse under ror tirlligere Omgang rl)ed-hanr'^ fia de kom i Land. fandt rle. at Jesus harlle Jll 6roct "n l\rk i;;, og de larte dette, at under hans Ledelse ;? b;;;; iirans Tjenestc ''ilde 4e ikke liotrrmc til -w"'a--f "i ri,rf r"t( ) De spurgte ham ikko' om hatl \ar gp11q11; thi terl denup scml iorl lll'lro l'p'' iirh;;; ";. deres Forstands o'jn'e bletel opladt' saa de t "-'.ratn fr"-, ikke mecl tle legemlige 0 jne, men pa'r. Und".q.r,tittg"n. I)erpla frrlgte hirr frv'lefrrldp Tirnes U"O"tii*i tg. Fot sikritrgnrr til Petpr om' ai ltatr f rntrri"i"r t'".fr.*iit. sig ham iil Troils for hens Tolnitglelrtr ^i g.,.,."". frtlft"i hrn hrv,lp flngrcf os hogrr"lr. Tfnn r;l- n,,r lr at horp orn ritr Mestpr. Krpr'1iglt'''l og 'ttn.t'nl,r ftn*'tnf ". hnt'lo,\'lgrrrg nil 'lerr Forlor ilt \uqlo og fode Flllcnp og l,lri'lrel)p' Vi svllci at llolo l-ler- """rr^"1"", n,t hal ikke noclig nt grl iilbage til Tisker'-

10 122 Tid,en er nar Kristi G enkon'tst t23 gerningen, Peter. Jeg kaldte dig engang til at vere tr{enneskefisker, og da jeg kelder dit Hjerte og ved, at du endnu ejer Troskab og Iver, overdiager ieg dig paa ny det Ilyerv at vere llenneskefieker.,og medens han var sammen med dem, bsd han dem, at de ikke maaite vige fra Jerusalem, men slrulde oppebie tr'aderens Forjettelse, hvorom, sagde han, I har hsrt af mig. 'l'hi.iohanles clsbte mecl Vand. meu I skal 'dsbes med den Ifelligaand og Ild om ikke mange Dage.n (Ap. G. 1,. b.) Saa kon de til.ierlsalern, som tlet var cleu.r paalagt, og her var det, at han 40 Dage efrer sirr Opitandelse hlvrlp et Msde med dem lor sirlste Cang og talte med denr. De tog ryloc.trl stg (tenne Gtng og spurgte ham om det Rige, Iran havlle lov-et deru. De sagde: "Herre. opretter'rlu paa denrre Tid Rigei igen for: Israel?.. Denne Tanke om Rigel. y,rr den vigtig;lp for alle Js,ler. Israel sliulde efter deres Forstaaelse vipre den storste blandt alle Nationerue under Messias. De vidste intet om de lange 'Hedningetider og ind,saa endnu ikke, at ilen vpperste Velsigrrelse lar blevef fratrgel, det kodeliee Tsrael (Matf. 2.t. 43: Rom. 1t. 7),"medens de setr. skulcle vare Medlenmer af det nye (aanclelige) Israel, den kongelige Prestestancl, det hell.ige Folk. der skulde rrllgore Krisli Legeme. og ved hdlket ver.dens Vel_ :signelse skulde komme. De forstod endnu intet af disse Ting. Ilrorledes kunde de? De havde endnu ikke faaei Ssnneuclkaarelsen s hellige Aancl, men var -"taclig under Fordsmmelsen: thi endsksnt Genlsseren har.cle bragt Genlzsningsofret. r,al det endnn ikke ble_ let_.folmelt fremstillet paa cleres Vegne i dei Aller_ hellisrle. j selve..ilimrnelen. (.Ioh.'?. 39.) Derfor. protc'lc II-erren ikke at giv,. nogpt forklrlerrdp.{i.ar n-4" dercs Sporgsrnntl. men sngde blot:,det tilkommer rlike cdlr fnul rf kerrd" Tirler eller Tirner. lrvilke FnderoD hrr hsl.srl rqin nqprr Mrgi. llrn $n.t tfu, I\-talt+), nar,t rlcrr Helligaarr.l konttner over eder; og i ti,r"l vate trriirc V dner btrarle i Jetusalem og i liele Judea oe Samaria og irldtil 'Iordens Ende'u - tuurt ul' luii. orl"r).i"rg"t. oplo ltetle }lerren. som rrnl.l ede merl dem. sinc Hender og \plilgne(le dem' og han skiltes fra dem og fo op: og en Sky rog nam Dorr tla deres Ojne. (Lrrk. 24. J8-52: Ap' t ^l' 9-'-i5') De begyndte here-ftet ri so troget mete lf Guds P]an' E.r."il to- konr nprl fta Hirnrnelon' val veudt tilbage tii Fac)eren, saaletles sotn han havtle lortalt dem' -tsrl han dsde - var gaaet bort.tor at berede dem Sterl oe vilde kontme igen-fot rt iagc derr lil sig' val rejsl rii det I.ielr'e for rt rno,lltgo Jet lovpde Rige og saa vencle til'lage (Luk. 19, 1?) : og imeclens skulcle de vere h.at'ts Virtnir paa helc Jorrlen for at kaltle og berecle-et Folk til ai tagc imoil ham, naar hanrkom for at herligeores i sine lrilligo og fol rl regere sotrr l(onger: Konge lq Helrer. Ilcrie. Do ir'lsar. if rlcres nve Mis6ion. sim,,ar at kuudgore for euhver S'liabning en kornmende Konge {ra llitrmelen' med 'a1 Magt IIimn,elol os nax,lortlcn','rr cn llleget vigtigere -i Gerning enrl clo loleqaaendp -\als. da de forkyndte. a[ "Mennesket Kristirs,Jesus( var ti1 Stede, metlens de fulgte ham, som var oforagtet og forliastet af Menneskern' Deres opstanclne Flerre lar i Sandhed forvandlet, ikkc alene i sit personlige Ll'clseende - idet han undettitlen liste sig paa eu Miadc og et Sterl og saa igen paa n anclen Maa,le og et anclet Sterl og lagde sin Ahnagt' {or I)asen - trlen han \ar ossaa forandret i Tilstancl og Natrr'. Flau henvetr,lte sig ikke lrcngele til Jaderne -;) Dc,l*-iou.,1. Kf irf t lil.r! kettdu og ior sta:r Tilcr.'c Sllrn,ler og alt. Itvad rler llellhorel lil ct ret V i d lr lj \ n I'r o' rrclder hclc Menishedcn frl lorst lil sidst: Llrldcr uell nerii'-l""it Vi:ti'it"i'ii ox Misi titu"jcti"i"qe{ lurd i rctte Tid' iil']",iiilu t"a uun.v-n til ;thvert 'frak i Planert' Jornt ','i 1""'- "ii. ttit"- Vitl'ner indtil dentrc Tidsalclers Endc.lir..l. h. l(i, 12. lj.

11 124 Tid,en er nter eller vi$te sig for deu; thi elter hans Opstandelse caa rngen ham i nogen Forstand udet trans Venner og Efterfolgere. Hans Ord:.Eudnu en Lideu Stuli. og Yerrden -ser mig ilhe nteren, gik saaledes i Opfyldelie. Saa fik da Apostlene og clen forste Tidi ilenidhed er) grundfestel 'fro lraa Herrerrs Opstan,lelses Virke_ lighed. Deres Tvivl spredtes, og deres l{jerter gladede sig. De vendte tilbage til Jerusalem oq holdl ve{t i Bol og Paakaldelse og Crandkning i.skiifterr, idet de ventede paa deu af,faclereu lovecle sonliee Udkaarelse og paa at blive udsty.t.et rne,l aandeljg Forstanrl og me,l sarskilte Naadegaver til at udfsre iraftige Gern'insol for at blive i Srand iil rr over.bevise de-sande lsrlelitier og til at gr.undlegge.evangelienrcniglc,lcll p2q Pinsedagen. - Ap. G. l. t4: p, l. Skont Herrer ved sit andet Komme ikke vil aabeu_ ba_re s,in*narr,erelse paa saullle I{aade, som han gjorde i de 40 Dage efter. sin Opsttrlclelse. har vi rloq hani"for_ sikring om, al Brodlerre ikke skal vrre i lforke. Jr, hvad mere er: Vi skal have en lljelp, som tle ikke hai de og kke.* -i un'de 'ha r-o i de 40 Dago. pcr611g,l(ralt f ra,jet hoje" til at vejlede or ljl For.strrplsen if enlrvpl Sanrl_ )red, hvis Tid og Tur er komrnet, og til, som det el lovet, at meddele os hontntenie Ting." Folgelig skal i.i i retie Titl faa fuld Forstaaelse al Maaclen,is Ti,l"u for.ha_ns -{aberrharplsp og al,le rnerlfolgenrje drnslarr_,ligheder'. som.. Irvis rle ornhvggeligt iag{iages og 1,rr_ ilgles. lkke tll bllte Inllllle olerlv,len,lp r.lrl de ]]er.islr., sorn.de for-sto Krislnp fik pna Herren. Opri:rncle)sc. iko)tt 'le rlj \aro al ell :rrrderr SItes. At llouprr rc'l sil lldei J(omnre tr.ur,,/n l)rntage sig rnenneskelig Skikknlsp og sarledcs lisc sig for, Meti_ neskeno, sr.ln hal giorde for -sine Di:c,iple citer.siu On_ stande.lse. kan der ikke vnc Triil orr, ikke al,,rr. fjrhi Itan sanlo,lpi iisln rig i r)r,'rrlcrkol:g Skilrkol.,, i,lp l0 lrage. nlon for.,lj \l r'1,'r'l,slrrer. i For,tirlorr trrrl hlff Ilvne til at vise sig sopr Melno,ckcr i K",l,,s i il;._ Kristi. G enkomst skellise Skikkelser. Men eu saadau Aabetrbarelse vilde -o""otrt"an,*"" "nde mocl de atmindelige Grunclirek i GuJs Plau saavel som rrretl de i skrii"ten girlle HcDtJdnirrger til Jtlaadt'n lo: ltarrs Aabcnbarclse, ilvrlliet ri "i"i io,t'ut" til at sr'. Derimod er dct Htlrctts llu:t' at hans aandelige Rige skal merldele sig, r'irke o.g aaber- 'bare sin Nervrrelse og Magt gelnem menneskelrge) lor- AisLe nedtlrtu". iig"sont- denne Verdens lyrste' S"i"". *1r", uscl, af ettnesker. orer en stor Iodfl-v-,i"ta" i V"t,f"n gennem detn. der er ham underdanige r* ". l',to"t hari Aan,ls ltlagt og LedeJse, iaalerles til dpn nve Fredens Fyrste, Herrell' serllgt \lrke og aabenbare sin Nrrvietelse og Magt gcllnem- melrncskeliee Vaeserrer, der or Iraltt ttnclerdattige og lerlps \ell hanslands Magt og IlclfiYdelse' Al se med dei r,airrllige Ojc og hore nted det.naturlise Ore er ikke alt, hvad Udtrykkene Syn og Horel'e irtbefatte..,lngen lrar trogen Sinde $et Gudu paa den Maadel dos har ill" Guds Born set ham, tendt harn og n^ii Sr*fi"a med ham. (Joh 1. 18i 5,37t t4' 7-) i,1 h"rr,,guds I(alclelse. vel.l okalil herovenfla(, \I h."rr,,o, Hyrdes Rost og ser stadig til Jesus og -hen se. Kampprisen, 'Livets Krone, som hau har lovet os - ilt. r'ida legenlige Ojne og 0ren, mel1 med vor For-.tnna. o"t Sin, ui *"ii Forstanclens og Trc-ers Ojnc ir^"-ut uo" heiliggjorte Herre som ilen aandelige' hojt or,hoi",l. H".lisi'ilcns Iioltge. ror Cenlssor saavel Fonr ti. ftonn", er Lrrgt rlyreharore end det Svn, 'ler frem- "for 11x3l1e '-'n". tlet nalu:lige Oje Ior I'insen' tu. en Noclle"ndighed for. nt Het ten skuii'lc "ot"i,t-,0.n sig paa tlen Mal"tle. sorn lran giorde -"irrc.for Discinle efter sin Opstnrr'lelsc: metl (l''f trl der I tiiie,*t"'i"a hans anclet' Komntc. Hans ltormaal vil cla lrilu" bn,f.c opnaaet paa en ilnclen Maade At Jremil*a-" t""i"a* ved clei andet I(omme vilc'le i Virkeligfr"aou u*r. Lil Skrrle tor dot OjcnrPd' som da.lilsigtes' Ifrns Formarl merl al vise sig lor sitro ulsr'll)lc eltol'

12 726 Tid,en er ner Kristi Ganhomst 127 siu Opstandelse var at overbevise cleur om, at han. soin t ar rjod, er leverde og vil leve lor evigt, -for ai rle [unrk, (ltage ud soru Vidner. om hans Opslaudelse* Virkelig_ hed (Luk.?4. 48). og for at tleres Vitlnesl.,yr.rl kuniir blive en fasl Clundvold 1br kornmelde Slceel.ers Tro. Eltersom ingen kan godkerr,les af Gud oq fia Sonueudkaarelseqs,hellige AanL.l uderl I'ru paa Kristus. var,lnt nodvendigt ikke alene fol Discipienes Skvld deugaxg, men for alle sitleu, :rt Beuisirne lor hans Onsiandelsp og Forvarrdling blev slajanne, som naturligt Mennesher kunde falte u0 paasksn r. Efrer at de vir 'blevet delagbige i den hellige Aantl og havde lrrt at Jatte aandelige Ting (se I Kor. Z. t2:16), lunde rle have i,roet Englene ved Graven. da de srgde, at han var oprejst fra Dodstilstanden, selv om de eacllu havde set Mennesket Jesu Kristi kodejige Legeme ligge j Gra_ ven. Men del. var de ikke i-stanct uil for--den,iid: Legemel, maatlc vare borte lor at gore Troen paa hans Opstandelse- mulig f or tlem. E fteirrt derr hellige Aand halde sat dern i Stanrl til ;tt forstaa aandelie:e T\ins. kunde de have [roer Prolel,errres Vidnesbyrri at dlt burde.ha.m ar.do, og al harr aildc opstaa lri de dode og Dlr.ve -hoji.ophejet sorr Herlighedens Korrge. urleu at del vrtde havo veret nodverrdigt folham at irlsp siq son pt Mpnneske og ilore sig forshellige ko,]elise Lc_ gemel som err Klatluing, for';rt rje Iirrn,lp jole nai lrrprr og se tham fare til Himrnelen. Men alt clette var usd_ vendigt for_ dem og for alle i cleres naturlige Tilstaurl. Ved at tro kommer li til Guil ved ham ogiaar Synds_ tilgivelse og Ssnneuclkaarelsens Aanrl Tor at k,,nun fatie de aandelige Ting. ^ Ii'nrlskont Herren I,ierne,le,la tnlurllgr Ilin,lringeI lor't rool lert flt ptalflgo sig menneskelie Skikkclse rn. r1...ouerbevi.le- lrrrrr,log J)isciplpnc og [jorclc,lep lil I tdner Ior andre. ikkc formodelst deies-natur.lig,, Svn t'g Folesarrs. men terl Lll frrt Skri[iernc,,t tutn ifi a",]* Ilornuft.,Da ojrlorl lran rleres Forstancl til rt fot.siar! Skrifierne. Og han sagde til dem: Saaledes er der skrevet. at Krjiius skulde Jjde og opsl'aa [ra de dsde paa den tredje Dag, og at i bans Navl skal pre- 'ait". -Syndernes O-o"tia"tt.-og ForladeLse fol alle f'olt"rfug"o. og begyode; fra Jerusalem' I er Vid'ner ii aiiti Ttnsl. liut. 24, +5-48') Peter udtaler sig ogsaa kla-rt om tlette Formaal' naar han-siger:,ftuoi opt"itt" Cud paa clen tredje Dag og gau han al aabenbaies,' IKKE FOR H DLE FOLI ET' men for rte Y.idner,'som Yar forucl udvalgt af Gud, {or os, som spisrc oq drak med ham. elter at han var opstarrderr iio O" Jra". Og han har paaburlt os ar pradike lot' 'nel".f"lteu og ;idne, al hin ldeu opslandne Jesusl er dert af Gud bestemte Dommel over levende og oooe ( - Ap. G. L0, Foi H"rr"o var clet elter hans Opstauclelse slet og ret et Sporgsmaal om. paa hvilken ]tlaade det var mesi iienlieti at"han viste sig lor Disciplene, Ior at kutltte o"pnaa sio flensigt. nemtig at gore sin Opstandelse og sit Naturski.tie keudt. llatcle han aabettbaret sig sont in itatt"r, saaledesom Engelen viste sig lor Moses i,l"n br*o,i"ttd. Tornebusk (z Mos s, 2), kunde han irol ttuu. samtalt med denl men det saaledes gir"ne beoit oilae hugtfra have vatet saa afgsrende. som.den Fremgangsmaade, han valgte, hverken for Apostlene "ri"t?o"'v"tau"'i det stoie og hele' hvilkel de vitl- Iede for. Om han havde vist sig i den aandelige Sk'ikkelr*s H"riieh",l, saaledesom Engelen giorde for Daniel (Dan]to, 5-8), vilde Herligheden have \Eret storle' Jn,l Virlnerne kunde hare udholdt. De vilde satrdsyniiqui, u*tu blevet saa opskramt, ai rle ikke kuude. have rn"odtaget nogen Undervisning ai lrarn For irtgett rrncltaien Pau-lus Iiste Hcllcrr "ig nogerr SindP saaledes' og Pailus blev sal ovorirl'let af IrinI G]itrrt ai Iratr't U'".lintt",l, at han jrnk til 'lordcrr og blcr hlind re'l Cl,rr,iirr.'l"r oror.lt'r'rl,,lo I\li'l'1rrg;i'rlctrs'

13 128 Titlen er n er I vor Undersogelse af den af Herren i cle 40 Dase rttrvendle Aa ben ba relser maade saa vi, at hau eutloe ole""_ Jor.de udvalgte Vidner kurr tillod sig at blire"synlig logle faa,gange, og cla kul kort Tid. Var hcl; de; Tid, hau var synlig for deur, blevet sanmentrrcngt paa en enkelt Dag i Stedet Ior at lale spredt mecl Meldmrum over de 40 Dage, vilde det sandsl.nligvis have veret miudre enil 12 {timer eller r/eo af hele perioclen. I saa Fald er det indlysende, at han var til Stede hos dem usynl,ig omtrent?s,eo af hint Tidsrum paa 40 Dage. Og selv naar han var synlig iil Stede, va r jet ikke (uidtageo een Cang for at orerbcvise T.homa..y i en Skik_ kelse, der var nojaglig lig derr, de,bavde kendi saa godt i de 3 Aar-og lravde sei bloi nog)e laa Dage i Fo:"vq-jen. Der hentydes ikke err enesie Gang til. at rl-e kendte ham paa -iha1s Ansigtetrek, eller blo' til, at han blev gen_ kendt, fordi han havde det samnre ftdseende som ced tidligere Aabenbarelser. Maria antog harr for at vere,gartnerenn. For de to paa Vejen til Emmaus var han en,,fremmed<. IIan var ogsaa en fremmed for Fiskerne ved den galileiske So og for de elleve paa Salen. Hver Gang"b)eu han genkendt paa eine Handlinger, sine Ord elle-r sii Tone_ fald. D-a I'homas erklerede, at kun tlet Ber.is, som hen_ verdte sig ti1 ha-ns natur.lige Sln og Folesans. vilde Drrve godkendt ai ham, irettesatle Herren ham blidt, sksnt han tilstod ham det forlangte: Fordi du har sei 11i9,-har d.u tl99l; salige er. de, som tror, uagtet de ikbe har set. (Joh. 20, ) Det stzeikest! Bevi,s var del, som ikke herrvcrrrltes tjl det naturlige Syn. os salige er de. som staar rede l,il at modtase -Sandhedei gennem "hvilke sorn helst Bevirer, Guri fi"ndor for sodt al ei,ad faste den med..-han viste dern dervctl. ikke alene, at hnn harde Mast til at a,abenbare-sig paa forskellige Maader og i manle lorskellige Skikkelser. men ogsaa at intet af-disse L-c_ gcmer,,qom cle -"aa, r'ar hnns aandelige. herlige T,egeme, Kristi Ganhomst 729 sksut hans Opstandelses og Nerverelses Virkelighed dermed blev dem aabenbaret. De forskellige Skikkelser, han fremtraadte i, og de lange Mellemruut, hr,ori hal lar usynlig til Stede uden nogen ydre Aabenbarelse, gjorde det inrllysende for dem, at sksnt deres tlerre og Lerer var levende og enclnu ikke opfaret til tr'aderetr, rar han dog nu et Aandevasen,,i Grunden usynlig for I\lenneskeojne, men mecl Evne ti] efier Behag at robe sin Nrerverelse og Magt paa en Mangfoldighed ai Maader.'i') Frembringelsel ai Legemet og KLEderne, lryori I(ristus viste sig lor dem, i selve det Verelse, i hvilkei de var samlet, var et utvetydigi Bevie for, at han ikke lrngere var et Menneske, skont han forsikrecle siue Disciple, at det Legeme, tle saa, og som Thomas fslte 'paa, r'ar et virkeligt Kod- og Benlegeme og ikke blot et Syn eller noget foregsglet.**) *),Den uf Lukus opiegnede T,ildragelse (4, 30) bsr ikke betragtes som et Sidestykke til hans Tilsynekornst og Forsyinden efter Opstandelsen. Det var ikke en Forsvinderr i den Forstand, at han,blev lsynlig ior Folket. Det var slet og ret en rask Bevegelse, hyoryed han undgik sine Fjenders mor'deriske Hensigt. Fsr de fik ud,iort deres Planer om hans Aflivelse, vendte han sig om, og idet han cik bort midt imellsm dem, havde inser Mod eller Mact til at eve Vold imod ham; thi ohans Time var endnu ikke kommetn. *') Lad ingen iorhaste sig og mene, at vi her folger Spiritismen, Svedenborgianismem eller nogen anden isme. Det er slet og ret vor Opgave at iolge og tankerigtigt lorbinde Apostlenes Redegorel,ser, Den uhyre store Forskel 'mellem Bibelerts Lere og,hin af Satan udtrredte Forfalskdng derai, der gaar under Navn ai Spiritisme, skelner vi tydeligt og skal underszge den i et efterislgende Bind. Lad det yaere nok her at paapege, at Spiritismen giver sig ud for at knytte Forbindelser,mellem dode Mennesker og lsvgnde Mennesker, hvorimod Bibelen iordomrner dette (Es, 8, 19) og l erer, at de Meddelelser, som var s a n d e, kun er rblevet Eivet af Aandevasener, Eng:le, og af Herren fter hans Opstandelsesforvandling, da han var,blevet en livgivende eller,levsndegorende Aando.

14 130 T,idan er net Som et Menneske kunde han ikke komme iltl i Ya relset uden at aabne Dsreu; men som et Aand.ev?ssen kuncle han det, og iler skabte han i et Ojetlik og paaiog sig et saadant Legeme af Kod og saadalle Klecle:', som han fandt passende for Anledningeu. Vi kan heller ikke for et Ojeblik tilirpcle den af nogle udkastede Tanke, at I{enen aabnede Dsren udetr at blive bemerket; thi clet er tydeligt og klart berettet, at han kom og stod midt iblardt dem, rr,edear Dsrene lar lukked,e, satd.syriigvis euclog neget omhyggeligt med Stenger og tsolie -,af Frygi {or Joderneu. - Joh. 20, At han havde undergaaet et Naturskifte, bliver eudvidere eftertrykkeligt paavisi ved den Maade, hvorpaa han unildrog sig deur: IIan hle.t usynlig for dem. Det meuneskelige Legene af l(od og Ben mecl dets I(leder, der pludselig hom til Syne, medens Dsrene var lukket, gik ikke ud af Dorer, men lorsuanrlt simpelt hen eller oplsstes i de samme Bestanddele, hvoraf han havde skabt clet nogle faa Ojeblikke i Forvejeu. IIan bler usynlig for d,em, kund.e ikke lengere sos af dem, da I(od, Ben og Ktader, hvori han havde aabenbalet sig, var odlost. sksnt han uden Tvivl enclnu var hos dem, usynlig til Siede; og saalecles var clet lor en stor Del i Lsbei af tle 40 Dage. Ved sarskilte Lejlighecler har Gud for at medilele en serlig Unclcrvisning tilstaaet andre Aaudeveserer, Englene, eu lignende Magt, hvorved de blev i Stancl iil ai vise sig for Menncsker i nenneskelige Legemer ai Iiacl og 3en, cler spiste og talte med tlem, de underviste, ligesour Helren gjorde. Se 1 Mos. 18; Dom. 6, f7-22 t 73, 3-20 og de hertil knyttede Remretkninger' i Bind I, Side Den af Herren og de orntalte Ergle aabenbarede Evne til at skaibe og oplose de Klader, hvori de fremtraadte, var lige saa overmenneskelig som Skabelsen og Oplosnilgen af deles paatagne menneskelige Ktisti Genkomst 131 Legemer. Legemerne var ikke deres herlige aandelige Legemer, ikke mere end ile Kkeder, de bar. Det vil erindres, at den usyede Kjortel og de audre K'leder, som l{euen bar fsl siu Korsfestelse, var blevet clell mellem de romerske Soklater, og ai LigklederDe efierlodes sammenfolclet i Graven (Joh. 19, 23.24;20, 5-7), saa at de Kleder, hvori han fremtraadte vecl de nevnie Lejligheder, maa vere,blevet serskilt skabt for hver Gang. Da han f. Dks. viste sig som Gartner for Maria, var det rimeligvis i saadant I'oj, sorn en Gart-,,oD hl6id a6r6 At de Legemer, hvori l{erren r.iste sig, var virkelige Menneskelegemer og ilike bloi Sansebedrag, lod han dem tydeligi forstaa, da,han spiste i deres Paasyn cg opfordrede dem til ai fole paa halr og se, at Legemet vilkelig var af Ilod og Ben; hau sagde: "Hyorfor er I forferdet?... Se mine Hender og mine tr'orlder', at det er mig selv! Fol paa mig og sel En A&nd h.ar ikke l(od og Ben, som I ser, at jeg har.. - Luk. 21, Nogle Kristne uddrager af Herrens Udtalelse meget urimelige Slutninger med llensyn til hans paatagne I(od- og Benlegemes Virkelighed. De anser hans paatagne Legeme for hans aandelige l,egeme og hevder', at ei aancleligt Legeme er af Kod og Ben og ganske ligner et Menneskelegeme paa det ner, at et ubestemrneligt noget, som cle kalcler Aand, flycler gennem dets Aarer i Stedet for Blod. De syles at overse Herrens Udsagn om, at cleite ikke var et aancleligt Legeme, at et Aandevasen ikke har Kscl oe Ben. Glemmer de ogsaa Johannes' Udsagn. at dei endnu ikke el aaben-,baret, hlad ei aantieligt Legeme er, og at vi ikke faar det at vide, for vi forvandles og bliver ham lige og ser ham, ill'l<e som han var, men som han er? (1 Joh. 3, 2.) Glemmer de Apostelen Patlus' ucltrykkelige Ofi' al Kad oq Blod ikke kan arve Guds llige, og hans

15 732 Tiden, er nar Foreikriug andetstedr om, at d,erfor maa alle Kristi lledalvinger t foraandl,es<? - 1 Kor. 15, Ilange Kristne har den Mening, at Helrens herlige aaudelige Legeme er det samme Legeme, som blev l<orslaestet og lhenlagt i Josefs Grav. De veuter, at naar de ser llerren i Ilerligheden, skal. de kende han paa tle Ar, lhan fik paa Golgaiha. Dette er en stor FejL tagelse, som en ismule Eftertanke skulde kunne gole klart. tr'or det fsrsie vilde det bevise, at hans Opstandelseslegeme ikke er herjigt eller fuldkomment, men arret og vansiret. For det anclet vikle det bevise, at vi ved, hvad et aandeligt Legene er, til Trods for Apostelens Udsagn om det modsatte, for det tredje, at vor,genlssaingsbetaling blev taget tilbage; thi Jesus sagde: > Mit Kod vil jeg give for Yerdens Liv.o Det r,ar hans Kod, hans Liv som Xlenneshe, del blev ofret.for vor Genlssning. Og da han'igen blev oprejst til Livet ved Faderens Magt, r'ar det i,kke til ilen rnen- Deskelige Tilverelse; thi den,blev ofret sorn Losepenge for os; hvis denne Betaling var blevet taget tilbage, vitrde vi fremcleles r'ue under Dgdsdommen og u,cler Haab. Vi har ikke mere Grund til at tenke, at Herrens aandelige Legeme siden haus Opstandelse er et menlestreligt Legeme, end vi har til at tenke, at haus aandelige Legeme lor haus Iiomme i Ksdet var menneskeligt, ellel at anclre Aander,esner har tr{enneskelegemer; thi en Aand har ikke Ifud og ISel; og, siger Apostelen Peter, llerren led Dsclen i l(odet. uren blev lcveudegjort i Aanden. Herrens rnenneskelige Legeme blev imidleriid paa overnatur'lig Maade fjernet fra Gralsn; thi rar det blevet liggende der', r'ilde clet rhave r:eret cn uovcr,stigelig Ilindring for Disciplenes Tlo, cla de enclnu il<ke var undervist i aandelig Ting -,thi den Helligaand var der il<ke eudnu*. (Joh.?, 89.) Vi verl intet om, lrvrd der'blov af der. rr,len rlotle, al. ilel ikko gik ifor.- Kristi Geakornst raaalnelse. (Ap. G. 2, ) Om det oplssies til Luft, eller om det endnu er opbevaret et eller andet 'Sted som ei herligt Minde om Guds Kerlighed, om Kristi Lydighed og vor Genlosning, tlet ved ingeu; det er hpller ilcke nodvendigt at vide ilet. At Gutl ved ei Undeivark skjulte Mose Legeme, siges udtrykkeligt. (5 Mos. 34,6; Jud. 9); og at Gud til en llvubontmelse ved et Undelverk bevarede Mannaen fra forraadnelse i Guldkrukken, som blev henstillet i Arken under Naadestolen i Tabernaklet, samt at Mannaen var ei Sindbillecle paa llenens Kod, Brotlet Jra fiimmelen, ved vi ogsaa. (2 lvlos. 16,20. 33; IIeb. 9,4; Joh. 6, ) Folgelig vil det ikke overraske oe, om Gud i det kommentle Rige viser Yerclen det Ksdlegeme, der blev korsfastet til en Genlosningsbetaling {or alle - og i}lke fik Lov til at raadne, men blev opbevaret som et evigt Vidnesbyrd orn uenclelig Karlighed og ful.dkomrnen Lyclighed. Det er i det mindste muligt, at Joh. 19, 37 og Sak. 12, 10'kan faa en eaadan Opfyklelse. De, som raabte: Korsfpst hamlu komrner maaske som Vicluel til ai 'kencles vecl selve det Legeme, delblev genuemboret af Spydei og flenget af Tornene og Nagleme, At anse Herrens Herlighedslegerre for et kodeligt Legeme vilde ikke i mindste Maac'le forkhre hans ejenilommelige og pluclselige Aaleuhnrelser i de 40 Dage inden rhan,s IIimnelfart. Hvorledr-'s kunile han vise sig saa,pluclseligt og derpaa blive usvrlig? Hroi- {or' tholdt han sig uzesten tjl Siadighed rrsynlig i de 40 Dage, og hvacl var Grunrleu til, at hals ltclseende hver Gang var saa forandret, rt det il<ilie kulde gelkendes som det sarnme. der ialblevet set rerl rle fotegaaende Lejlighecler. ellor sour det. del vlr snl vel 'l<enrlt os elsket af dcm alle fot ihans liofsl'resielse frra Dage i lorvejen? Det er ikkc nok blot rr.t sige, at clet var 4irnklct : thi da skulde nral paavise en eller anrl('n Nytte af ra.f

16 134 Tid,en er ner Kristi Genkom'st t.35 eller Nodvendighed for Mirakleme. I)ersom hans Legeme efter Opstandelsen var Kad Ben og i det hele tagei det samme Legeme, som blev korsfastet med alle dets Merker og Ar, hvorfor gj.orile han saa Underveerker, der ikke alene rslet ikke bevisie dette, men som, hvad vi ser, let kunde lere det modsatte: at han ikke var et Menneske nu - Kod og Ben - men et Aanclevaseu, ilelkunde gaa og komme som Vinden, saa at ingen,kunde sige, hvor han kon fra, eller hvor han gik hen? I den Hensigt at undervise den fremtraadte han soza et'menneske i forskellige Kod- og Benlegemer, som han dkabte og oploste, eftersom Omstendigheclerne krevede det. Fslsir Korsfastelse havde llerren staaet i et meset lortroligt Forhold til sine Disciple; men efter sin Opstandelse var hans Maade at vere paa overfor dem roere tilbageholdeude. Dette skyldtes udeu Tvivl Onsket om at efterlade hos dem et'kraftigere Indiryk af hans hoje.stillirrgs Verdighed og Aie og for it in_dgyde dem filborlig,,erefrfgt for.-hans pirson og Myndighed. Skont iesus som Menneske aldrie sav] rrede den Verdiglied i Fremtraden, der indgydi Agielse, var do-g en storre Tilbageholdenhecl -noavendi-g gavnlig 99 efter hans Forvanclling til den gucklommel Iige Naiur. En saadan Tilbageholclenhed kendemer_ kerlp alle Helrens Sammelkomster merl Discinlene of felhans 0pstandelse. Disse.sammenkonsler var meget ko-rtvarige, ganske som han havde sagt: rjcg skal herefter ikke tale megei rned eder.. - ;on-. f+, fol Lle. som tnor. at vor rhimmelskc Fader er en.{antl og ikke et Mennedke, burde ikke have nosen Vanske_ lighed ved at indse. lt vor Herre,lesus."sorrr nu er ophoiet til den guddomrnelige Natur, og som ikke alene cr Gud lig i rroralske Egenskaber., niel i yirke_ ligheden er ufadercns Yeseni u,d,trukte Bilter\c., ijrke lengere er et Menneske. men et Aaudevesen. som intet I\fenneske har set e]ler rkan se rulen lcd et Mirakel. Dei er lige saa umuligt for Mennesker at se vor llerre Jesu Ileilighed, som det er for dem at skue Jehova' Tenk et OJebliL paa, hvorledes t-lot en Afsp-ejling af den aancleiige llerlighetl indvirkede pa1 M9se9- ob Israel ved Sinai! (Heb. 72,21t 2 Mos. 19; 20, 19-2l: 33, 20-23; 34, 29-35') Saa forla:rlle)igt var Svnet. saa overvaldende og lrvgt i n Llgydeude, ai Moses *isdet Jes er angsl, og skr)r'er' Og skool Moses fik nui"naturl'is fratt tit at skue llerrens Herlighed' rnedens ha; i 40 Dage og 40 Natter alene med Gud, overskvsset af hans Herlighed, uden baade Mad og Drikke,""modtog og skrev den guddommelige Lov (? Mo;. 34,?81, fik,han dog. da han onskede at se b"tten Aniigt iil Ansigt. dette Svar: 'Du kan ikke se mit Aasy;; thi et Menneske kan ikke se mig og leve.u (2 Mos. 33, 20.) Noget, det saa ud' son' og forestillede Gud, var derfor alt, hvad Ifoses nogen Sinde fik at se, og mere var det heller ikke muligt for ham at se. DettJ stemmer ogsaa med Apgstlenes Uil- 'saso:,inqen har noqen Sin de set Gud< (Jdh 1, 18); hin er den udodelige, usynlige Konge. 'huen intet Menneske h,ar set, ikhe heller [nogen Sind'e] han se'n (1 Tin ) Men et Aandevesen kan se og s'er Gucl, som selv ei et Aanclevesenl det siges tldeligt' - Mark. 18, 10. Ilvis Herren endnu var, Menneshet Kristus Jesus, som gal) sig selo til en Genlosningsbetaling f9r -a11e" (1 Tim. 2,'5. 6), hvis han efter at have lidt Doden i Kodet blev oprejst igen i Kodet og ikke. som Apostelen vidner, som en levendegorentle Aand. saa er han r Stedei for at v re hojt ophojet over Englene og ethvert Narn, der nevnes i Himmelen saavel sorn paa Jorden, endnu et Mellneskc. Og om har hlr behold[ Tj enersk ikkelsen. som han paatog rig j dcl' uiernerl at liie Dsden for alle, og endtirt er lidt ringere end Eng- Iene, saa kan han alclrig se Gud. Men lrvor fornuftstrirlende viser ilkke en saadan Anskuelse sig at vere

17 Tiden er ner Kristi Genkorust Il' t i. Lyset a_f Apostelerrs Vidnesbyrcl. Betank i,illige. ar dpr,;om Herrens Kod, der blev saaret og gennemiboret af Tornekroncl. af Nagler og Spyd oq-var ureeel af Sorg og Smerre. er hans herlige'aand-e)ige Ligeile, og dersom Arrerre og,le ilde iilredte morrrresi'elise Trak er den ophojede Herres Arv og Eje, vilde }a"n langtfra vare skon, selv om vi elskecle-rle for vor Skvld modiagne Saar. Og om,han saalerles barer et ufuid_ kour-ment, r'ansjrpt og arrel Legeme. og dersom vi skal vorclc hah.lige. vil,le1 saa ikke illlbefafle, at de Apostle og andre hellige, som blev korsfestei, hals_ huggel stenet, blendt, sanderhugget eller ihjelrevet af vilde Dyr, saavel som c1e,4"" *- til Skade eller omkom. ved Ulykkestil falrle. hver og en Jigeledes skuldp bpre sine Lyder og Ar? Og villde efter"dpnne Anskuelse Himmelen ikkc kornrne'lil at fremhy(le ot hoist grufuldi Skuc - i al Evighed? tr{en ddfte er ikk-e Tilfeldet, og ilgen kan lenge nere en saa ufor_ nufiig og ubibelsk Tanke. Aanclevesener er fuldkornne i et og alt. Derfor blir.er }fenieiheden. sorn cr -A.rringer til hinrrnelsk eller arndelig Hcrlighed og :Ere, af Aposteleu rrindet om. at skzni det lvyesenetj saa,s fi Doclenl i Svaghed fmerl Merker, Saar o. a.ll oprejses det clog i I(r.aft. skont clet saas i Vanere..rrreil. Frrre.r. a -Krrmmpr. Sorg o. s. v.l. oprcjses det.rog r Hertrghe.t. skont rler saar pi Daturligt lig: legerf_ sjelcligl...rrrirn_alskl.et Lcgenre. blirer" dir" clog opfol.t nnrrrleligt,et Legeme. og al ligesom vi hai hinret,lpn.ior,li"lp f",lp15 Billpdr,. skal-vi brcre rlerr ltjrrlrrolske lterr.,'. Bille,lr-. {l Kor. I5..l?_51.) y9t.h::,:,,oj. rntog og Lrr, for. ror Skvld ogsaa,lel jorrli'l,c llrt,t,.,l', Biltc,lr lor "rr Tid, for al-harr knnde genlosc os. Men i sir Opstalclclse bleu han 'lett, hi.nrrrrol.lio Horr.c (Rorrr. 11. g). og om ri er tro,.\nl \i i)rrl lrrr,r'o,lorr rrirnnrels\-es Biiinrlo (1111,1p1;ga [,oecnrc11..-ljgp;qp1 r i r rr,lrrrr brr.pr,lerr.ior,]iske Her.ris..\,ia ms. Rillerle (monnesk,ligo l,ogerner). -Husk paa Paulus. Eor a[ kunlle blive eu al Apostleoe maaite han blite el A;jenvidnc, maatte sp t{errerl efter haus Opstandelse. IIan var ikke en af dsm, som oulevecle Aabenbarelspt ttc al hans Opstandelse og Nrer-,Lrelse i de 'to Dase, htor'lor der hlev tilstaaet hatn et sarskili Glimt ai Herren. Mer han saa ham ikke, som tle anclre gjorcle, ikke iilslaret i Kocl og Klacler ai forskellis SlaqJ. Det mindste BIik paa Herrens utilslorerle herlici Person kastcde 'ham til Jorden' blendct af en Herlighecl, der langt overgik Midtlagssolels Glans: os dei behovedes et 'Mirakel for at give tram Svnet eniog blot delvis tilbage elter denne Blindhe'l' lio. C. 9.-1?. 18.) Saa J)aulus ikke flerren, saadatt iom han er, som el Aandeteien' og uisie Herren sig ikke i cle 40 Dage, 'saadan som han r-'ar, clet vil sige, sorn an Jorud havde i'eret. i clen allerede paaviste Hpnsist os a I de lrpvnie Gruurle? Der er ikke RuLn for Tiitl "Jlero,,r. Hetren ha\de en bestemt Hensigt rned at aabeubare sig saalecles fol Paulus, ligesom han hai.cle et anclet Ojeined ured at aabenbare sig ander'- lccles for de arlclre. Dette paai'iser Paulus. urrar hatr siser:,trien sidsi ai alle blev ihan sel ogsaa af mig.j- d"t ofoldbo"rde Foster.( (1 Kor. 15, 9.) Ligesom Llerrens OpstandeJse udgjorde hans l'o'lspl lra de dode til,letr arttlleligo'filrarelses Frrldkorurrrenhed rkol. 1, 18; Rorrr..8.?9). saaledes omtales hpl og andet Steds MeniEhe..lerrs, Kristi Legemes. Opstandelse sont el Foilsel. Ved I'or Fodsel eller Opstarclelse sorn Aaudeva-'setrer skal li faa l{erretr at se. sa[ldut totr liart cr, saaletleson Paulrts saa ham: uletr forc]i vi rla er lorvanc'llet e1ler fodi som Aandeveserter' vil vi ikke blive slaaet til.loldel eller blive blinde lecl Synel ir I Herrens het'lige Pet.-on. P;rulus' ITdsagn bet.vdor. at hatr saa ltitnt.,rotri vi -(lial sc hnm -,li,adan'son lort eln; hlu saa hrrlr. sorn hele Kristi l,esene skal se hanr. men i tltilo far han virkelig var fo.li lra rle dorlr'. og derlor itrclett hlrt lrr i Stand til

18 138 Titlen ar nar Kristi Gen'kotn'st 139 al taale det dog sorn, enhver, del er saaledes tsdl,. i sln l ld ska.l 6e ham. - Da Moses kom ned fra Bjerget for a[ Lnedrlele Lovpagten, var han et Forbillede paa.lsra'el den nve paote storre Lovgiver og Midler, som ved sit andei Komt" treder frem for at -sl,yre og velsigae Verdeu. Moses var derlo.r et _E o-rbillede paa ded hele Menigbed, for hvem lferren er llovedet-. Mose Ansigt t<o'm tit at skinne, saa Folkei ikke kunde taale aise naa ham. og som et Forbillerle paa Kristi aandelise Herlishej maatte han derefter bare et Dekke, en- AnskuElig_ gorelse af_ det Punkt, vi nu undersogel. Kristus hir den virkelige. Herlighed og Clans -og er Faderens veseds_,udtry,kte tsl.llede. og vi skal blive ham lige. tutet ltenneske kan skue tlen llerlighed. IIvil-ke Aabenbarplser. af Lovgiveren Verden en"tl "it fu", n;;, flerlens.tterttghed alslores. soner vil dog de aandelige per_ ikke kunne bag ses. De vit tale gennem f,ekket, -M;;;.Tpppet. Dette og ander behlnes *d Dekke. - 2 Mos _, Irlet vi skanker.sagen omhyggelig Eftertanke, KommJr mere,vr og mere til at indse den guddom mertgc. vlsdom. som er lagt for Dagen i den fuaade, oaa Lhvllken He[Ielrs Opsiandelse blev aabenbaret for ApostleDc. for at de kuntle vere grundigt overbeviste lg paalidelige Vidne.r, og for at,je iagtmo'dig" i t;",;; Kunde blrve i Stand til at morllage deres Vidnesbvrd og,tro,,at Gud oprejste llerren fi Ae OsAe _ iorj ai ll: Tuno" vedkende sig ham som den. der var clod, men nu reverevlrdelrg, og ved a[ fro kulde komme til Gucl g11nctn, h3,y. Og idef vi urrrler Vejlerlning "f br"d_ nedens heltlge Aaurl l,ellagter ham. rrtlr.irlei vori S,rn srrg. og vl ref i-hlnr _iklip lrnoere Mennesket Kristus :,psur, Dtorr H0rtrgh{,/lerts og }lrgters lfein,. LJelagtig t denguddommelige Natur. Salte(tes kejl(ler vi ham r)vls Komme og Rige Menig[sden saa ilrrftlist har bedet om og lengtes elter. Og ingerr, del rigtig indser hans st6re Ofholelse, kan ved hans andet Komme vente Meuesket Kristus Jesrs i det til Offer beredte oq saarede og som Losopenge i Dsden hengiune ko'1c- Ii"qe Lege*e." Vi skal heller ikke vente. ai haa ved "lt andlt Komme vil rise eller aabenbare sig i forskellige Skikkelser af Kscl og Ben for Velclen; dette var riodvenclist for hine fsrste Viclner, men ikke eb,'a nu. llan vil,"som vi skal paavise, aa'benbare sin anden Nalvaerelse helt anderledes. Af hvad vi har set mecl Hensyn ti1 Aandevrcseler os deres Aabenbarelser i helrundne Tider, fremgaar d;i.klari, at dersom llerren aabenbarede sig ved sii auclet Kotnme enten vecl rt oplacle Menneskenes Ojue til at skue hans Herli$heil, som han gj'orde clet overfor Paulus og Daniel, ellei ved at paatage sig et menneskeliqt LeEe;re, vilde det vare til Hinder for den i hans Oicl aabenbarede Plan Virkningen al hans Aabenbarelse i l{erligheden for \rerder. hvis Ojne red et Tlnderverk maa-ite s&ttes i Siancl ii1 at se tram, viltle vpre den, at de nasten bler' lamslaaet af det overveldencle Svn,,hvorimod det at vise sig som et Men' n,eshe vilde uedsaette hans Verdighed og foraarsage, at rlen guddomrnelige Natur og Skikkelse blev uldervurcleret. Eftersotn ittgcn af Delene synes at vere nodvendig eller tilraadelig ntr, kan vi ikke antage, at nogen af disse Fremgangsnaader Yil blive benyttet. tvcertimod bsr vi vente, at Kristus vil blive aalenbaret i Menneskeheclens I{sd ptla samlne ltfaade, som Gud val aabenbaret i lor llerre.tesus, da han,blt'tr I(odn os boecle i'blandt rlfcnneskene. Naar }[euneskeraturei er fulclkommer og i Samklang rncrl Gtd. er clen et ' fhildnino af Qrd' i l(orlet; folgelig lar ;len oprindelig fuldkonrne.{daur et Rillede al Gud. og clet fulclkomne Mcnneske Kristus.Testts ligesarl. sira hatt kunde sige til Discipten l'ili1r, sorn bad om at laa Faileren at se:,den, sorn,hal set mig, har set Fatle-

19 r40 'Iiden er n cer teu< - hau har set Gucls Billede i Kotl, Gud aaber_ oare[ r l!6d. Saalecles vil Menneskeslegten i Alminclelighed, idet dens Medlemmer lidt cfter,jillt komrner rilbase -ogca tjl det Gudsbillede, sou saa la'nge har. rrrel tal_,l, a lrlive kodelige Billeder og Frernstillinger r I Frrdiren ug Kristuselten. Ved selve Begynclelieu al Tusirrd_ aarsrigef vil del, som vi ihar set, vere Eksempler paa fuldkommen Menneskenatur. for Verdens Ojne lniua I..Side 308-3Il): Abraharn. Tsak og Jakob rig de hellige Profeler', del allerede et pror"i og godkjndl, vil blive,tr'yrster. blandt }lenreskene, clel a-anclelige, usynlige Riges Tatrsmalrl og ;Stedfortradere. I tliise vil Kristus blive aabenha ref - i tjpres Rsd _ ligesom Faderen blev aabenbarer ihans Kstl. Os elierlra;.len som de tillige og lydige oprraar Fuldkoirmenherlen os inrltreder i frrld Harmorri Lnerl Krisfi Leserne. vii enhver saadan blive et Bille,le al Grrd og at Krirt,,.. og i hver af c'lisse vil Klistus blive aaberiharet. Fordi det {ultlkomne }IeuleSke i rnoralsk Henseentle er skabt i'guds Billedc. vil det, naar clet er fultlt ud hengivei til Gud, i,ere i Stand iil fuklelig at satte Pris paa Guds helligc.\nnll og Orrl : og,jorr her.lisgjorte trienighecl vil Iede,lel. Udel Tiivl ril Svrrel og.direkte A aberrba r.elser. i,lpr hple irgei, ForbindJlsel rnellem det aardelige Rige og clets jircliske SteclfortriDderp. ogsaa blir.o -rrcgei rlrrindeligerc. errrl Iignenrlo torblndeliel nogerr Sirr,le for. lral i.aret _ mere gom Folholclene var i E<lens Hale, for Synclen meclfortc Fordommelse og Adskillelse lra Gucls Vnclest os Samfund. Altsaa el cler iniet hverken i Fornuften eller Sklif_ ten, dei kraver, at Helt.eu vecl sit rrnilet Konrrnc sjial vise sig i forskellige Legcrner. af Korl os B.,rr. At cn.;ra,larr.fremgangsrrrrra,i' ikkc el rro,lrcri,llg. l jl,rrgjrnl r)l' def Helrl. Satans Rig,, hal rnod sig. lrrlilker lirker genttem Menneskel sorrr llc,lskahcr,, D,,. s,rrrr lrar Dcl Kristi Clenkom'st t47 i det oncle og i Vildfarel8ens Aanrl, represeuterer. den store usyllile lyrste luldt vel. Hau er saaledes aaberlba;ei i- derei liocl, sksnt {ran sell el cl Aardevesen, usynlig for 'Mennesker. Naar Krisi-usatten er'blevet 'Iol'aldlet<, gjori delaetie i den grrdrlommelige N atur, er rlens Medlemmer A"un"d"o*a"na". lige saa visi, som Saiatt er del, og ligci"a"" *rvotiq. fir Mennester. Deres Vilksomhed vil Lliue odts.t' paa eu lignende Maade, skont den vil urre stik modsat i BeJkaf{enhecl og Foiger' Deres la:ct, e,le AeasUaler vil ikke hlive gjort til l'relbunllrtc SIaver t'ed UvidenheLl og Staghed, hrad de lleste.al Satans Tienere erl men Iuldkorotnergjorte og -'virke- Iis Irie.-vil tle handle iutlsjgtsluldt og i rndbr-r'tles Forstaaelse, a I egen hi Vilje og {.f*tllcll"q,luld Deres - Stilline sltal rrre Lotrnetr lor derei HetlFrorgneu' H""""n, N"en''erelse vil blii'e albenbarel lot Yerden' u"j ui,t". bliver lagt 'Ilagt og stor Herligled'^lot Dasen. doq ikke blot lot Metrneskeues naturlrge syd' -ai oqr"^" to. cleres Forstrtrrls Ojne. jrlel de oplades til at "skodne tle store Forarr,lringer, som 'l9l ly" Hersker gennemforer'. Hans Nelveerelse og retl-r[(l]gc Siut"fr. iif blive kendt baade al rle Strrrlte og de Vel- "ijn"tt"t, sorrr ril blit-e til'lelt ]tlenrreskprlegtcn trnllel ha'ns Regering. Ilet ei la:,ig" hlevet alrrrirrtleligc tloet' at^nod "og 'l'leengsel kotntttnr olct de ugudelige soln ell Stlat lor tleres"misgerningor. Da 'lejie synes at!lptc etr llafuflis os rieiig L,ov. har Folk i Almin'lolighed gorl'lientll 'fen,'i..r"t"oj hrr tnent. rl det lrurde 1p1s 5n1' em rlcl end' ikke er saa. Dog stenmer Erfariugens ltaaldc Vltl"t:ettu,f o,cr"n.,n"e'i Bihcle:r i. at 'let i Foltiderr har rpi'et de gudfrygtige. dpf oftcsl hlr lidl uor)- vordisherlcr oe" Itotirje"l.".. (9 Tirn 3' l? ) Me:t pnn i'i.*ng."'i"n" Dag'. i dni 'l'irlsrrrnr I'rfl 40 Alr' l,'orrl 'tottnoi In,llotlnirigen iil trlcsrir'' R.'gcling' ril rlenne Tingcncs Olr'lcn 'iregrndi' rt bliie folnndlct Paa

20 142 'I'iden er ner K'"x8tx aenltortus[ 143 den.dag vil Je orde Hagler. blite ollrs[_y].tel, oq Het_ lerdrgheden, soulbjiler oprettei lidt clter lidi, skat snart paafrre dem, der over det onde, eu tilsvalencle Gerrgeldelse og Lringc Vel"ignelser tll aer,, so,n-sor det_gode: o I'rengsel og Angst ove.r h\erl llerrrrejee JJal, som over det otrde,... men riere og LIrJer os Ired ove.r hver den, som gol rlet goden _,,!"a V.ua",,l og tjuos rett*rdtge Dorns Afllrenbarelses Dag, lran, sorrr vil betale enhvel elter hans Gerniuger.n iiforrr'2, l )- Og eftelsom del er.saa meget, cler lu er gait, vil Gengaldelsen blive neget haaril i lleevdrlel_ iea, saa at den volrler (,1 saadall Trengselstirl, jo:n del ikke har veret, siden et tr'olk blev til. Sa;ledes,il flellel i Haln og 1'rangsel og Vrede over. Nafionernc nabe bare lor Yerden. irl, dpr el. inlltt.aallt el, Hushold_ rr,iugsskilie.. en Ous-kif rding a l Hersker*. 0g saaledes skal Proletens Orrl til Ite:.rel oplyldps: usaa snarl rline Domme kommer til Jorrleri iuer Jorclerigets Beboere Rer ferd.ighed.. 1Es. pu, 5_1t..) De r it lire,,ln,.l.': den nye ingenes lt.l Ordeu skal de, der gor., lrril{l Hot.er'. oplrojes, og,lp. sorn gor.,lei orr,le, ikai iroloei trlbage og straffes. Vpd om,hlggelig Lasning rri P..??. l-t9 og ps.3?. t-t4 r'il rnirr ilntle klari I'rotclisl(e Yidnpsl;yrd,led Horjsyn lil,lerre nigp og rlet,r. Virken til Berlstc 1or rlt, r.inge, rle oprigtig-e. d'e Iatlige. rln-11.angq1rje og rll. un,jertr.-ykte..aml ieti Om_.,ll.,ol* 0,, fitonopolcr_ og rrr lrr.ei Sam Iu rrrlsi rrdreining. 'Jer gir.tr.u,l prr 'llletfrer.,liolrn,j og I'rr,lertrykkeJsc. I,iels ajrnrn,lelige. Irdjrcvnirrg ci In,,ntresliplig; Forhold: V-or..t{oirge vil srrledps anleribare sig lirll efter Iidf: rroglc, r il opdage dcn rrye Her.ker foirr,.l anclro, mel Sliiln"l '1"] hrerr oje,5s.'epllxgp ltam,. (Aab. 1.;.) :t]l,l^"1?i kornmer mod Skyerno"; og nretlens.irang-.q:, er tunge ng rnor.ke. ::l:i: urar Bjergene lliger) t,rrer ldenie -ve.rdens. og [al,ler. og Jordpn'(Slmlunds_ oloenen) rist.es. Illrinr'.arnmen. srneltes,,la vil aoslc Degln.le tt indsp. hr'n,l ri nrr krrnrlgor.o l Iogel. ri,,. alleretle er forhaamen - at Jehol'as store Dag er konmet, at den forudsagte Dag nrerl freogsel og Vrecle over Naiiottelne bryder frem' og at Jeh-ova-\ Satvecle uu tagpr sjrr store Mag[ og begyn'ter'..j t..v3'f fol al, gore Ret til llaalesnor og Retferdighe(l tli Lod' (Es. zs", rz.) Han bot'regere, indiil han hat afshaffet ilt" a"'myltaign"der og -Love paa Jor.den, 'ler er i Modstrid - med den Lov, som raader I llrmmelen' Ali,,o- Trzengselen iager til, vil Menneskele forgr!es soge efter Beskyitelse i SamfrrnLlets IIulpr og iiioii"t, "Ktipp"t og Frstuinger (Frimrrreri' O'Ll- Fellou-Ordpner og Fagforenioger. 'Iruslcf og. allo verdsliee og kirkelige Selskaber) og i ''ordels 6Jergp (Reeerlngei), i'let de siger: ''Fald over") ldrk, valnl o, i tf. i"ot os.for hans Au.yo, tot sidl'lel paa Trotten' on l'* iontrn"t. Vredel Thi deres Vletles stor:e Dag ei kommet.o - Aab. 6, 15-1?' Mammondyrkelsen. sotn har gjort helc- Vcrd.e:t afsirrdjg, og sottt ska) spille eo fremlreden(le Kolle unfler fiinni"t"o, idet de; ikke alenp fofpr til illig Sireebett elterbnhohnir,e a.[ Penge, rrrell ogsaa eltpr rlisses OPheia::jrg, vil l'five ful,lstlenr'lig omstyriel hvilkel paarises i Es. 2, Ez. 7,77-79' Man vil forstaa. rt clen store Trengselsclag er l<omrnet. os mod rlens Storm vil alle ssge Ly, sk'nt det kun biver faa. cler vil indse, at de Herlens Dommc' som cla komrnel over Verclen, er Virkniugert af hans Naruerelse, Oprettelsen lf hans 'Herskermagl og- In-clfsrelser af hans Love. Til sidst skal imidlertid alle erkencle (,se.) Ilerligiherlens Konge, og alle, som da *) Den her udlrvkte Tanke gaar i Retnins-at Besklltelse ikke Odelaggelse. Den gengse Opfattelse af dette steq' ar d,ii-rir"'r di'd" "euoiiigl uif iaa fro nok til at bede om'. at bogstavelige Bjerge maa falde, er urimelig' -uen vrrksrrl'e Onil'ldelse gaar allerede ior sig: De store, de.rlge, og!e fattige ikke mindre. soger hen til Bjergene og Klipper.ne lor at,iinde Lv rnod den msrke Treengselsstorm' som allc sel' trekker oo.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPit"l

389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPitl 389 Den aye Shabniag kommende L,,iv bringe ds1n en eller anden Anerkeudelse og Belontring fra ham, som sa de, at end ikke et Beger koldt Vand' der blev pivet tjl en ai hans Disciple i hans Navo, skulde

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

DET BI]KR,4'FTENDE VIDNES}JYI]D FRA GUDS STENVIDNE PROF'ET, DEN STORE PYRAMIDE I.{GYPTEN.

DET BI]KR,4'FTENDE VIDNES}JYI]D FRA GUDS STENVIDNE PROF'ET, DEN STORE PYRAMIDE I.{GYPTEN. DET BI]KR,4'FTENDE VIDNES}JYI]D FRA GUDS STENVIDNE OG PROF'ET, DEN STORE PYRAMIDE I.{GYPTEN. EN VENLIG KRITIK AF DET FOLCENDE AFSNIT, MEDENS DEl'ENDNU VAR I MANUSKRIPT- FORM, AF PROF. C. PIAZZI SMYTH,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

llorson,in gens.tllellernmand t38

llorson,in gens.tllellernmand t38 t38 llorson,in gens.tllellernmand alt dette, havde han gmnomgaaet ile Prover, soro Faderen ansea f or noalvendige, f or at ha.n kuntle gme ham til,vor Frelses Ophavsmandn, ophojet lengt over' Engle, Myndigheder

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX

LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX f////7/ / 1\\\W XX SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG LIDT OM SPIRITISMEN. Af Ældste Orson I. Whitney af de Tolvs Raad. Spiritismen er aldeles ikke, hvad mange Mennesker

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

En retfærdig Hersker To radioforedrag af

En retfærdig Hersker To radioforedrag af D ette kraftfulde, betagende Budskab, De nu skal læse, er blevet hilst med Jubel og Glæde i A ustralien, Sydafrika, Europa, de vestindiske Øer og ud over hele Nordam erika, hvor det hørtes direkte, ved

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater.

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater. Kresten Jensen, Landsleder Kære forældre Evangelisk Børnemission har i mere end 60 år samarbejdet med Folkekirken og frikirker om at give børn mulighed for at lære, hvad der står i Bibelen. Det forsøger

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005 Bibelen - Guds ord Joh.20.30-31. Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00. Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11

Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00. Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11 Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00 Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere