Det afsluttende holistiske sundhedstrænings og interventionsprogram

Transkript

1 Det afsluttende holistiske sundhedstrænings og interventionsprogram Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion og baggrund for projekt Health Om programmet Om projekt Health Målgruppens udfordringer Erfaringer fra projekt Health Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen... 5 Følelser og tanker Resulter fra fokusgruppeinterviews Overvejelser om planlægningen af et program rettet mod NEETs Programmets vejledninger Finansiering af programmet Samarbejdspartnere Målgruppen At skabe kontakt til målgruppen af NEETs Rammerne for programmet Opsummering af hvordan du kommer i gang Finansiering Samarbejde med andre organisationer Rekruttering af målgruppen Få deltagerne til at gennemføre programmet Programmets indhold Evaluering af programmet Casestudier...26 Ordliste...33 Bilag 1 Sundhedsuddannelse og interventionsprogram...34 Bilag 2 Træningsmanual...52 Side 2 af 150

3 1.0 Introduktion og baggrund for projekt Health Om programmet Dette program er afslutningen af projekt Health25. Erfaringerne fra projektet har ført til en ny og relevant tilgang til målgruppen og dette program fungerer som en praktisk guide, som skal støtte sundhedsplanlæggere og interessenter (offentlige organisationer, ungdoms organisation, sports organisationer, NGO er, trænere) i planlægningen og udførselen af et program, hvor der anvendes de værktøjer som der er udviklet I løbet af projekt Health 25; Motiverende Sundhedsprogram (link) og Træningsmanual (link). Ved at følge denne praktiske guide, om hvad der bør overvejes når man implementerer et lignende program, hvordan man når og motiverer målgruppen, samt hvordan de fastholdes, vil du kunne overføre programmet til din organisation. Der lægges vægt på at programmet er enkelt, nemt at anvende og muligt at overføre til andre rammer, så programmet kan anvendes på tværs af Europa. 1.2 Om projekt Health 25 Health 25 er et praksis baseret projekt, finansieret af den Europæiske Union, som er rettet mod at fremme sundhed bland dårligt stillede unge mennesker. Formålet er, at øge sundhedskompetencerne og at fremme en sund livsstil blandt unge mennesker mellem år, der er arbejdsløse eller står uden uddannelse eller praktiksted. Disse unge kaldes ofte NEET (Not in Employment, Education or Training). Der blev udviklet et sundhedsfremmende program i løbet af projektet, som tager højde for de væsentligste socioøkonomiske faktorer, fx geografisk placering, individuel livsstil og levevilkår. Programmet er blevet pilottestet i de fem partnerlande; Danmark, Frankrig, Italien, Storbritannien og Østrig, hvor der har været gode resultater. Det indebærer en ny tilgang til en målgruppe af unge mennesker, som er svære at nå ud til og få involveret i sundhedsfremmende aktiviteter. Programmet har haft succes med at rekruttere de unge mennesker, fastholde dem under hele programmet og dermed motivere dem til at ændre deres vaner med hensyn til motion, rygning og kost. Ligeledes er deres selv estimerede sundhedsstatus forbedret i løbet af interventionen. Derudover viser erfaringerne at interventionen kan øge deltagernes selvtillid. Side 3 af 150

4 1.3 Målgruppens udfordringer Hidtil har der manglet relevante tilgange til sundhedsfremmende tiltag i forhold til målgruppen. De sundhedsfremmende aktiviteter har indtil nu været mere tiltalende for unge mennesker, som allerede er optaget af egen sundhed, end for gruppen af unge NEETs. Dette betyder at den gruppe af unge mennesker som er mest fremmedgjort, bliver endnu mere distanceret i forhold til at forbedre deres egen sundhedssituation. Det blev derfor vurderet at der var et behov for en innovativ, målrettet indsats for målgruppen. For at imødekomme de komplekse forhold og sundhedsdeterminanter, som gør sig gældende for målgruppen, og da det største problem i forhold til sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod NEETs, er at nå ud til og tiltrække målgruppen, anvendte projekt Health25 en stærk tværfaglig tilgang, med kombination af forskellige discipliner (sportsvidenskab, lægevidenskab, folkesundhed, socialmedicin, pædagogik og psykologi), i udviklingen af en holistisk og målgruppe orienteret tilgang til sundhedsfremme. Grundet de udfordringer som målgruppen oplever, er det vigtigt at præsentere tilbud som er attraktive, for at motivere dem og få dem til at tage del i sundhedsfremmende aktiviteter. Når man arbejder med en målgruppe af NEETs, er det ligeledes vigtigt at være fleksibel og lydhør i forhold til deres behov. Ikke to unge NEETs er ens, hvilket fører til forskellige ressourcer og udfordringer i de deltagende grupper. Vær opmærksom på betydningen af at de unge følger sig inkluderet, set og hørt dette vil føre til engagement og villighed til at deltage. At få NEETs til at tage del i fysisk aktivitet, kan give dem styrke og øge deres tro på chancerne for at komme i arbejde eller uddannelse. Side 4 af 150

5 2.0 Erfaringer fra projekt Health 25 Inden pilottesene blev implementeret, blev der gennemført et grundigt forudgående arbejde, som bestod af møder mellem partnerne, udbredelse af projektet blandt interessenter, litteratursøgning, spørgeskemaundersøgelse o. lign.. Dette arbejde blev udført, som grundlag for udviklingen af Sundhedsuddannelse og interventionsprogram og Træningsmanual, til brug for personalet som er involveret i implementeringen af interventionen (ungdomsmedarbejdere, socialmedarbejdere, folkesundhedsmedarbejdere). Der blev fastsat en række betingelser for pilottestene; fx skal indholdet af sessionerne være en kombination af: 1) sport eller fysisk aktivitet og 2) undervisning om sund livsstil. Ligeledes skal sessioner vare omkring halvanden time og der skal gennemføres mindst 7 sessioner. Udover disse betingelser, var det op til de enkelte partnere at planlægge pilottestene som de fandt det mest passende for deres rammer og målgruppe. De forskellige aspekter ved pilottestene bliver beskrevet i partnernes Case Studies (se kapitel 5.0). De overordnede erfaringer viser at programmet motiverer målgruppen og at de rent faktisk ændrer deres vaner og sundhedsadfærd. Det faktum at programmet er afprøvet i fem forskellige lande, alle med gode resultater, indikerer at anvendeligheden er høj og at programmet kan implementeres i mange forskellige Europæiske lande og mange forskellige rammer indenfor landene. I forhold til udbredelse til Østeuropæiske lande, blev der involveret Østeuropæiske samarbejdspartnere i projektet, som har rådgivet om hvordan programmet vil kunne overføres til deres lande og de lokale forhold som gør sig gældende der. 2.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Deltagerne fra alle pilottesten blev bedt om at udfylde et spørgeskema om sundhed og livsstil i begyndelsen og til slut i sundhedsinterventionsprogrammet. Deltagernes besvarelser viser at de overordnet syntes godt om de aktiviteter der blev udbudt, øgede deres sundhedskompetencer og opnåede en fornyet interesse for at dyrke sport og fysisk aktivitet. Der var ligeledes tegn på at deltagerne blev motiverede til at ændre deres livsstil og leve sundere Side 5 af 150

6 Deltagere Resultaterne som præsenteres i dette afsnit er baseret på de samlede besvarelser fra alle fem pilottest. Det samlede antal deltagere var 59 ved begyndelsen af programmet og 51 til slut. De følgende figurer viser kønsfordelingen af deltagerne ved start (Figur 1) og slut (Figur 2): Figur 1 Figur 2 Selvvurderet helbred Deltagerne blev bed tom at vurdere deres egen helbredsstatus. Forskning har vist at selvvurderet helbred er en god indikator for en persons faktiske sundhedsstatus. I starten af programmet beskrev 59,3 % af deltagerne deres helbred som Godt eller Meget godt (Figur 3). Til slut i programmet vurderede 3 ud af 4 deltagere (75 %) deres helbred som værende enten Godt eller Meget godt (Figur 4). Til slut vurderede kun 2,3 % af de unge deres helbred som Dårligt og ingen vurderede deres helbred som Meget dårligt. Figur 3 Figur 4 Side 6 af 150

7 Rygning De unge mennesker blev spurgt om de røg på nuværende tidspunkt. I begyndelsen af programmet røg halvdelen (50,9 %). Til slut i programmet var det kun en tredjedel (34,9 %) af deltagerne der røg. Alkoholforbrug I begyndelsen af programmet viste det gennemsnitlige ugentlige alkoholforbrug i løbet af de sidste 30 dage, at halvdelen (50,8 %) af deltagerne ikke drak noget alkohol i løbet af ugen. Dog drak 3.5 % af de unge mennesker mindst én genstand gennemsnitligt 6 eller 7 dage om ugen, og drak dermed alkohol næsten på daglig basis. Ved slutningen af programmet havde næsten 2/3 (63,6 %) af deltageren ikke drukket alkohol i de foregående 30 dage. Andelen af unge som drak mindst en genstand hver dag, eller næsten hver dag var 0 % til slut. Side 7 af 150

8 Fysisk aktivitet Deltagerne blev spurgt om hvor mange dage i løbet af de sidste syv dage de havde: 1) Gået mere end 15 minutter; 2) Lavet moderat fysisk aktivitet og 3) Lavet hård fysisk aktivitet. Tallene for alle tre aktiviteter er lagt sammen, for at få et samlet billede af hvor mange dage i løbet af de sidste syv dage, deltagerne var fysisk aktive. I begyndelsen af programmet, var andelen af deltagere der havde været fysisk aktive alle eller næsten alle dage i den foregående uge (5, 6 eller 7 dage i løbet af de sidste 7 dage) 36,3 %. Denne andel var 44 % til slut i programmet. De følgende figurer (5 og 6) viser fordelingen af fysisk aktivitet i løbet af de sidste syv dage i begyndelsen og til slut i programmet. Figur 5 Figur 6 Følelser og tanker Deltagerne blev spurgt om deres følelser og tanker i forhold til fx: tanker omkring fremtiden; om de har følt sig afslappede; og om de har været i stand til at tænke klart. Disse emner vurderer deltagernes overordnede velvære. De følgende figurer viser fordelingen af besvarelserne på alle syv spørgsmål vedrørende følelser og tanker i begyndelsen (Figur 7) og til slut i programmet (Figur 8). Side 8 af 150

9 En række ændringer kan ses mellem de besvarelser, der er indsamlet til start og til slut. Overordnet viser slutresultaterne en lav andel af deltagere, der svarer i de to dårligste kategorier og en stor andel af deltagere, der svarer i de to bedste kategorier. Et par eksempler fremhæves herunder. Side 9 af 150

10 Jeg har følt mig nyttig: I begyndelsen af programmet svarede 7,55 % af deltagerne at de på intet tidspunkt havde følt sig nyttige. Næsten halvdelen af deltagerene følte sig nyttige Ofte eller Hele tiden. Ved slutningen af programmet svarede ingen af deltagerne at de på intet tidspunkt havde følt sig nyttige. Næsten to tredjedele (62,22 %) svarede at de følte sig nyttige Ofte eller Hele tiden. Jeg har følt mig tæt på andre mennesker: I begyndelsen af programmet svarede 5,55 % af deltagerne at de Sjældent eller På intet tidspunkt følte sig tæt på andre mennesker. En ud af fem (22,22 %) følte sig tæt på andre mennesker Hele tiden. Ved slutningen af programmet var der ingen af deltagerne der Sjældent eller På intet tidspunkt følte sig tæt på andre mennesker. Andelen af deltagere der følte at de var tætte på andre mennesker hele tiden var %. 2.2 Resulter fra fokusgruppeinterviews Udsagn fra fokusgruppeinterviews, som blev foretaget af nogen af partnerne, viser at deltagernes subjektive oplevelser af at være en del af programmet er meget positive. Herunder ses nogle af disse udsagn: Health 25 programmet mindede mig om hvor meget jeg nød at dyrke sport tidligere. Nu er jeg motiveret til at fortsætte. Jeg har lyst til at melde mig ind i en lokal sportsklub, så jeg jævnligt kan deltage i aktiviteter Jeg har fået lysten til at dyrke motion Disse udsagn viser at deltagerne er blevet motiverede af interventionen til at tage initiativ til at inkorporere mere fysisk aktivitet og sport i deres hverdag. Side 10 af 150

11 Et andet udsagn viser at andre livsstils aspekter ud over fysisk aktivitet, ligeledes blev adresseret I programmet: Jeg fik masser af støtte til mit rygestop i løbet af Health 25 programmet Og det lykkedes mig at stoppe! Deltagerne blev ligeledes motiverede til at stoppe med at ryge og de var i stand til at gennemføre et rygestop, med støtte fra programmet. Dette er en indikator på at programmet hjælper de unge mennesker med at indse at de er i stand til mere end de selv tror og at de kan nå deres mål. På et mere mentalt plan, udtaler en af deltagerne at programmet har hjulpet på det mentale velvære: Jeg har det godt med mig selv, når jeg dyrker idræt. Jeg har det mentalt godt. Dette indikerer at deltagernes selvværd stiger ved deltagelse i programmet. I en af pilottestene, hvor deltagerne blev rekrutteret fra et lukket forum og derfor kendte hinanden på forhånd, udtalte en af deltagerne: Der er kommet et bedre sammenhold Dette indikerer at programmet har bragt deltagerne tættere sammen, hvorved der skabes et bedre miljø og forhåbentligt medfører dette at deltagerne kan støtte hinanden til at opretholde de positive resultater som der er opnået i løbet af programmet. Side 11 af 150

12 3.0 Overvejelser om planlægningen af et program rettet mod NEETs I denne sektion finder du råd om, hvad du bør overveje når du planægger og implementerer programmet. 3.1 Programmets vejledninger Implementeringen af pilottestene i projekt Health 25 pilots blev baseret på to vejledninger; Sundhedsuddannelse og interventionsprogram (link) og Træningsmanual (link). Disse vejledninger blev udviklet med det formål at udstyre sundhedsplanlæggere og trænere med materiale til og råd om programmet. Sundhedsuddannelse og interventionsprogram og Træningsmanual Erfaringer I Sundhedsuddannelse og interventionsprogrammet gives specifikke råd om hvordan du kommer i gang med en intervention som den der blev implementeret i projekt Health 25. Der præsenteres et konkret set af retningslinjer for hvordan de unge mennesker i målgruppen nås, rekrutteres og motiveres. Eftersom at målgruppen er svær at komme i kontakt med, er det vigtigt at have en motiverende tilgang til NEETs, hvilket bliver uddybet i dokumentet. Der præsenteres ligeledes en kort selvhjælps tilgang til at lære at anvende teknikerne fra Cognitive Behavioral Therapy (CBT). Grundtanken vag CBT er at adfærd er tillært og at følelser (fx skuffelse) er baseret på individuelle tanker, fremfor at have en uafhængig eksistens. Vedvarende negative tænkning kan medføre langvarige problemer og CBT præsenterer teknikker til hvordan der kan motiveres til ændringer i tænkemønstre gennem de følgende aktiviteter: 1. Udfordre negativ meningsdannelse 2. Målsætning 3. Styrkelse af lavt selvværd 4. Brug af inspiration for at motivere til adfærdsændring 5. Det motiverende interview I Træningsmanualen præsenteres en konkret tilgang til implementeringen af programmet. Der gives eksempler på isbrydere, handlinger og aktiviteter, som vil få deltagerne til at engagere sig i programmet. Side 12 af 150

13 Manualen er udviklet for at hjælpe med at anvende styrken ved sport til at få unge NEETs til at engagere sig i betydningen af sundhed. Det præsenterer et fundament som understøtter sundhedsplanlæggere og trænere på tværs af Europa i at levere sundhedsfremmene programmer der til en målgruppe med særlige behov. I manualen præsenteres spørgeskemaet Vurdering af sundhed og livsstil som et forslag til en måde at vurdere deltagernes fremskridt. Der er inkluderet spørgsmål om følelser, tanker og vaner i spørgeskemaet (se Træningsmanualen page 19). Anbefalinger Sundhedsuddannelse og interventionsprogram og Træningsmanualen er stærkt forbundet og skal betragtes som en samlet fremgangsmåde. De kan bruges som inspiration til planlægning og gennemførsel af et program målrettet NEETs og til hvordan det overordnede program, samt hver enkelt session kan bygges op. Vejledningerne giver forslag til indholdet i programmet, men der er mulighed for at tilpasse det i forhold til deltagernes individuelle behov, samt de særlige forhold der gør sig gældende for de rammer der arbejdes under. Brugen af Sundhedsuddannelse og interventionsprogram og Træningsmanual afhænger i høj grad af de kvalifikationer som personalet der er involveret i programmet har. De Østeuropæiske samarbejdspartnere gav udtryk for nogle bekymringer i forhold til sproget i vejledninger, som de fandt meget akademisk. Hvis det vurderes at det er nødvendigt, kan vejledningerne tilpasses til uddannelsesniveauet og niveauet af erfaring blandt personalet. Der kan eventuelt vedlægges en ordforklaring, ligesom der kan anvendes mere praksisbaserede læringsværktøjer, som fx videoklip. Målgruppen er unge mennesker der generelt ikke har haft meget succes i deres liv, hvilket resulterer i, at mange af dem har lavt selvværd og ikke tror på dem selv. Dette gør den motiverende tilgang i programmet meget vigtig; derfor er teorien om Cognitive Behavioral Therapy inkluderet. Derigennem tilbydes en konkret måde at interagere med de unge mennesker og hjælpe dem til at indse deres fulde potentiale. Hvis det ikke er muligt at inkludere trænere der kender til CBT, så brug teknikkerne i det omfang som er passende og huske blot at have en motiverende tilgang til de unge Side 13 af 150

14 gennem hele programmet. 3.2 Finansiering af programmet Finansiering Erfaringer Anbefalinger Finansiering af programmet er en udfordring i forhold til fremtidig implementering af en lignende intervention. Det er vigtigt at inddrage overvejelser om finansiering af en sundhedsfremmende indsats målrettet NEETs. Overvej hvor mange timer der skal bruges på planlægning af programmet, såvel som den tid, der skal bruges til selve udførslen. Overvej udgifter til leje af gymnastiksal og til transport, hvis træningen ligger langt fra hvor deltagerne bor. Hvis det er muligt, så brug gratis aktivitetsområder. Inkluder ligeledes aktiviteter der er uden omkostninger, som fx gang og løb, for at give deltagerne mange forskellige valgmuligheder i forhold til fysisk aktivitet. Overvej hvordan incitamenterne skal finansieres, inklusiv udgifter til startpakken med træningsudstyr. 3.3 Samarbejdspartnere Erfaringer fra de forskellige pilottest viser at det er en fordel at samarbejde med organisationer, som allerede har kontakt med NEETs, men som ikke har fokus på sundhed. Lukket forum Erfaringer Det er en fordel at arbejde i et lukket forum og at samarbejde med organisationer der arbejder med NEETs, da disse organisationer kan skabe kontakt til relevante deltagere. Dette øger chancen for at komme i kantakt med de unge mennesker og at få dem til at møde op til første træningsgang. Ligeledes kan det betyde at deltagerne, i nogle tilfælde, kender hinanden på forhånd, hvilket er en fordel i forhold til rekruttering og fastholdelse af deltagerne. De fleste af partnerne havde ingen problemer med at få organisationer til at samarbejde inden for rammerne af Side 14 af 150

15 programmet. Anbefalinger Skab kontakt til lokale organisationer og interessenter, som er interesserede i eller allerede i kontakt med målgruppen, som jobcentre, produktionsskoler, ungdomscentre, NGO er, offentlige organisationer, sportsklubber etc. Dette kan skabe en direkte vej til den målgruppe du vil i kontakt med, hvilket kan gøre rekrutteringen lettere. 3.4 Målgruppen Målgruppen er en gruppe af forskellige, dårligt stillede unge mennesker, som har brug for hjælp til at komme videre med deres liv. På grund af denne forskellighed, er der forskellige aspekter du skal overveje i planlægningen. Aldersgruppe Erfaringer Anbefalinger Aldersgruppen i projekt Health 25 var unge mennesker mellem år. Denne aldersgruppe klassificeres sædvanligvis ikke som en enhed, fx inddeler ungdomsklubber, jobcentre og produktionsskoler ikke aldersgruppen på den måde. Vi forslår at du vælger den aldersgruppe som er mest passende i forhold til din specifikke målgruppe og de organisationer som du samarbejder med. Klassifikation af NEET Erfaringer Målgruppen af NEETs er en forskelligartet gruppe med forskellige behov og kan inddeles o de følgende tre kategorier: Core NEET unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, inklusiv de der kommer fra familier hvor arbejdsløshed er normen. Floating NEET de der mangler retning, motivation og som har en tendens til at være NEET i perioder mellem uddannelse, kurser og arbejde. Anbefalinger Transition/gap year NEET de unge mennesker som ofte har valgt at tage noget fritid inden de vender tilbage til uddannelse, praktik eller arbejde, men hvor det ikke altid fremstår klart hvornår det vil ske. Transition/gap year NEETs bør måske ikke inkluderes i programme, da disse unge ofte Side 15 af 150

16 selv har valgt at være NEET og dermed ikke behøver hjælp til at ændre deres status. Floating NEETs kan have brug for et skub i den rigtige retning, for at komme videre og vil formentlig have gavn af interventionen. Også Core NEETs har brug for vejledning for at komme videre med deres liv. Disse unge er de sværeste at hjælpe, men netop derfor også de vigtigste at sigte efter. Disse unge mangler ressourcerne og motivationen til at ændre deres NEET status på egen hånd. 3.5 At skabe kontakt til målgruppen af NEETs Programmet viser gode resultater i arbejdet med målgruppen af unge NEETs. Det blev opnået at rekruttere de unge og få dem til at engagere sig i programmet. Ligeledes gennemførte størstedelen af deltagerne hele kurset. Dette viser at når man implementere en indsats rettet mod den specifikke målgruppe, som er fleksibel og lydhør over for deres behov, reagerer målgruppen positivt og vil gerne deltage. Ved at respektere deres behov og ønsker, kan du gøre en forskel for denne målgruppe. Indledende kontakt Erfaringer Anbefalinger Den største barriere i forhold til at få NEETs til at engagere sig, er at få dem til at møde op den første træningsgang af programmet. Nogle af de deltagere som havde meldt sig til programmet, mødte slet ikke op. Da målgruppen af unge NEETs sjældent har faste daglige rutiner, er det vigtigt at bruge forskellige kontaktformer fra start. Kontakt over telefon og personlig kontakt, viste sig at være de bedst egnede til at rekruttere og fastholde de unge mennesker i programmet. Hvis muligt, så sørg for at deltagerne kender mindst én anden deltager i gruppen. Dette kan være en made at overkomme de barrierer der følger med til at skulle indgå i en ny forsamling. At fastholde målgruppen Erfaringer I nogle af pilottestene var det en udfordring at få deltagerne til at møde op til den første session, men mange af deltagerne som først var skeptiske, blev positivt overraskede, da de mødte op til første session og blev derefter engagerede i programmet. Dette viser at målgruppen er svære at motivere og få til at deltage, Side 16 af 150

17 men at programmet viste sig at være sjovt og interessant for målgruppen, så snart de gav det en chance. Anbefalinger Sørg for at det er en god oplevelse for deltagerne. Det er vigtigt at huske at en væsentlig ting ved at deltage i et sådant program er at være sociale sammen med andre. Overvej at gøre brug af påmindelser pr. sms, da dette er en let og hurtig måde at påminde deltagerne om træningssessionerne. En lokal Facebook side kan bruges til at føre deltagerne sammen på nettet. Gør det muligt for deltagerne at være mobile og komme frem og tilbage til sessionerne, ved fx at give dem billetter til bus eller tog. At tilbyde incitamenter som fx T shirts, shorts, sko, drikkedunk, håndklæde eller gavekort er en effektiv made at motivere målgruppen. Derudover kan det være nødvendigt at sørge for træningsudstyr til deltagerne, eftersom mange af de unge mennesker ikke har det nødvendige sports udstyr. Afhold en fejring for at hædre deltagernes succes. Grundet det faktum at disse unge mennesker ikke har opnået meget I deres liv, er anerkendelsen af deres deltagelse, deres villighed til at ændre deres situation, samt de reelle ændringer som der opnås vigtigt at fremhæve i programmet. Giv deltagerne et certifikat for gennemførsel, som kan tilføjes til CV et. Certifikatet skal anerkendes som en kvalifikation af lokale uddannelsesinstitutioner og andre organisationer. Inkluder kendte rollemodeller. Vær lydhør og forstående overfor deltagerne ønsker, for at få dem til at tage ejerskab over programmet. Frafald Erfaringer Årsagerne til frafald er forskelligartede og ofte personlige. Herunder nævnes nogle af årsagerne: Manglende interesse for fysisk aktivitet Helbredsmæssige årsager Andre begrænsninger (faglig uddannelse, problemer med opholdstilladelse, Side 17 af 150

18 militærtjeneste) Suggestions Manglende interesse for de jævnaldrende deltagere Sygdom, depression og misbrug Ukendte personlige årsager Sørg for at deltagerne ikke har andre forpligtelser, som påvirker deres mulighed for at deltage i programmet. Det bør overvejes hvorvidt obligatorisk deltagelse kan være en mulighed, da det kan sikre deltagelse, men samtidig også skabe modstand mod programmet. Som nævnt ovenfor ændrede deltagerne dog deres indstilling til programmet, så snart de havde deltaget en enkelt gang, selv hvis de var modvillige før deltagelse. I nogle tilfælde kan det måske være en fordel at inkludere de unge mennesker forældre i processen. Hvis deltagerne stadig bor hjemme og har et godt forhold til forældrene, kan de hjælpe de unge til at møde op til sessionerne. Det er op til dig at vurdere hvorvidt dette aspekt er passende i frohold til din målgruppe. 3.6 Rammerne for programmet I vejledningerne Sundhedsuddannelse og interventionsprogram (link) og Træningsmanual (link) er der forslag til hvordan programmet kan struktureres. Disse forslag kan tilpasses til de specifikke rammer og behov som er gældende for dit program. Indhold i sessionerne Erfaringer Anbefalinger Kombinationen af sjov fysisk aktivitet og undervisning om sund livsstil fungerede godt. Det er vigtigt at huske at levere sessionerne til deltagerne på en sjov og interessant måde, i øjenhøjde med deltagerne og med respekt for deres udgangspunkt med hensyn til viden og behov. For mere information om det specifikke indhold i de forskellige pilottest, se Case Studierne (kapitel 5.0). Nogle af deltagerne følte sig for gamle til nogle af aktiviteterne i programmet, hvilket betød at deres motivation faldt i løbet af disse aktiviteter. Tilbyd en række sjove, korte aktiviteter, fx isbrydere (se Træningsmanualen) Fokuser på det sociale aspekt af programmet. Deltagerne kunne godt lide programme og ville gerne have haft flere sessioner og Side 18 af 150

19 en længere varighed. Vi anerkender det faktum, at en længere interventionsperiode kunne have været en fordel for deltagerne og måske kunne det sikre fastholdelse af de fremskridt der blev opnået i løbet af programmet. En løsning på dette, kan være at gøre en større indsats for at sikre andre muligheder for deltagerne, som fx faglig uddannelse eller kurser efter at programmet er slut. Sørg for at have en god balance mellem aktiviteter og pauser. Mange af deltagerne er i dårlig form, hvilket betyder at niveauet bør planlægges herefter. Sørg for at støtte deltagerne i CBT aktiviteterne, fx Målsætning, da det er svært for dem at sætte realistiske mål og tidsrammer. Målgruppen har ikke et realistisk indblik i deres egne evner og skal have hjælp til at indse deres sande potentiale. Når der arbejdes med blandede grupper, er det vigtigt at finde trænere og aktiviteter der tiltaler både drenge og piger. Fokuser på de forskellige forhold der gør sig gældende for hver gruppe og find aktiviteter som kan udføres af alle, så der ikke er nogen der føler sig udenfor. Hvis det er muligt, så brug en praktisk, frem for teoretisk tilgang til livsstilsemnerne (fx mål deltagernes puls før og efter en træning; mål kulilteniveauet hos en ryger og en ikke ryger; tilbered den sunde mad i stedet for at tale om den). I forhold til det faktum at nogle af deltagerne følte at de var for gamle til nogle af aktiviteterne, er det muligt at udvælge de aktiviteter som der vurderes som værende mest passende for den specifikke gruppe i de rammer I har til rådighed. Overvejelser om personalet Erfaringer Anbefalinger Alle partnerne havde adgang til trænere inden for deres organisation eller hos en samarbejdende organisation, hvilket betød at udgifterne hertil var reduceret. Ligeledes betød det at uddannelsesniveauet blandt trænerne var højere, end det kan forventes af eventuelle frivillige trænere. Det er vigtigt at det er de samme trænere gennem hele programmet, for at sikre at der kan etableres en positiv kontakt mellem deltageren og trænerne. Sørg for at skabe en god kontakt til de unge, for at motivere dem på et personligt niveau i forhold til deres individuelle behov. Målgruppen er svær at arbejde med, fordi de har mange problemer og manglende selvtillid. Dette betyder at personalet Side 19 af 150

20 bør være opmærksomme på de individuelle behov blandt deltagerne for at holde dem motiverede og få dem til at gennemføre kurset. Motiver de unge mennesker til at være deres egen coach ; dette gøre det muligt for dem at fortsætte arbejdet efter programmet. Trænerne bør så vidt muligt understrege betydningen for de unge mennesker af en sund og fysisk aktiv livsstil i forhold til fremtidige planer om at komme i arbejde eller uddannelse. Selvom motivation er et vigtigt aspekt i trænernes arbejde, blev det fremhævet at en baggrund inden for sport er den mest afgørende kvalifikation. Den følgende liste er de kernekompetencer som personalet i programmet bør besidde: Sports og træningsbaggrund Erfaring med målgruppen Evnen til at motivere Tillid Fleksibilitet Viden om kondition Evnen til at tilpasse sig forskellige situationer Humor Kommunikative evner En positiv rollemodel Rammerne for sessionerne Erfaringer Alle partnerne i projekt Health 25 eller deres samarbejdspartnere havde adgang til sportsfaciliteter eller træningssale, hvor træningssessionerne kunne foregå. Dette var en stor fordel, da det sparede mange penge. Mange udendørsaktiviteter er billige eller gratis at benytte, hvilket er en fordel i forhold til udbredelse af programmet. Træningen foregik forskellige steder, som klasselokaler, træningssale og når det var muligt, på grønne områder. De fleste af de sportsaktiviteter og faciliteter, der blev anvendt var lettilgængelige og var passende inden for rammerne, da mange af trænerne havde adgang til dem på forhånd. Hvis der ikke allerede var adgang til faciliteter, lejede partnerne haller eller gymnastiksale, hvilket dog resulterede i lidt Side 20 af 150