Det afsluttende holistiske sundhedstrænings og interventionsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det afsluttende holistiske sundhedstrænings og interventionsprogram"

Transkript

1 Det afsluttende holistiske sundhedstrænings og interventionsprogram Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion og baggrund for projekt Health Om programmet Om projekt Health Målgruppens udfordringer Erfaringer fra projekt Health Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen... 5 Følelser og tanker Resulter fra fokusgruppeinterviews Overvejelser om planlægningen af et program rettet mod NEETs Programmets vejledninger Finansiering af programmet Samarbejdspartnere Målgruppen At skabe kontakt til målgruppen af NEETs Rammerne for programmet Opsummering af hvordan du kommer i gang Finansiering Samarbejde med andre organisationer Rekruttering af målgruppen Få deltagerne til at gennemføre programmet Programmets indhold Evaluering af programmet Casestudier...26 Ordliste...33 Bilag 1 Sundhedsuddannelse og interventionsprogram...34 Bilag 2 Træningsmanual...52 Side 2 af 150

3 1.0 Introduktion og baggrund for projekt Health Om programmet Dette program er afslutningen af projekt Health25. Erfaringerne fra projektet har ført til en ny og relevant tilgang til målgruppen og dette program fungerer som en praktisk guide, som skal støtte sundhedsplanlæggere og interessenter (offentlige organisationer, ungdoms organisation, sports organisationer, NGO er, trænere) i planlægningen og udførselen af et program, hvor der anvendes de værktøjer som der er udviklet I løbet af projekt Health 25; Motiverende Sundhedsprogram (link) og Træningsmanual (link). Ved at følge denne praktiske guide, om hvad der bør overvejes når man implementerer et lignende program, hvordan man når og motiverer målgruppen, samt hvordan de fastholdes, vil du kunne overføre programmet til din organisation. Der lægges vægt på at programmet er enkelt, nemt at anvende og muligt at overføre til andre rammer, så programmet kan anvendes på tværs af Europa. 1.2 Om projekt Health 25 Health 25 er et praksis baseret projekt, finansieret af den Europæiske Union, som er rettet mod at fremme sundhed bland dårligt stillede unge mennesker. Formålet er, at øge sundhedskompetencerne og at fremme en sund livsstil blandt unge mennesker mellem år, der er arbejdsløse eller står uden uddannelse eller praktiksted. Disse unge kaldes ofte NEET (Not in Employment, Education or Training). Der blev udviklet et sundhedsfremmende program i løbet af projektet, som tager højde for de væsentligste socioøkonomiske faktorer, fx geografisk placering, individuel livsstil og levevilkår. Programmet er blevet pilottestet i de fem partnerlande; Danmark, Frankrig, Italien, Storbritannien og Østrig, hvor der har været gode resultater. Det indebærer en ny tilgang til en målgruppe af unge mennesker, som er svære at nå ud til og få involveret i sundhedsfremmende aktiviteter. Programmet har haft succes med at rekruttere de unge mennesker, fastholde dem under hele programmet og dermed motivere dem til at ændre deres vaner med hensyn til motion, rygning og kost. Ligeledes er deres selv estimerede sundhedsstatus forbedret i løbet af interventionen. Derudover viser erfaringerne at interventionen kan øge deltagernes selvtillid. Side 3 af 150

4 1.3 Målgruppens udfordringer Hidtil har der manglet relevante tilgange til sundhedsfremmende tiltag i forhold til målgruppen. De sundhedsfremmende aktiviteter har indtil nu været mere tiltalende for unge mennesker, som allerede er optaget af egen sundhed, end for gruppen af unge NEETs. Dette betyder at den gruppe af unge mennesker som er mest fremmedgjort, bliver endnu mere distanceret i forhold til at forbedre deres egen sundhedssituation. Det blev derfor vurderet at der var et behov for en innovativ, målrettet indsats for målgruppen. For at imødekomme de komplekse forhold og sundhedsdeterminanter, som gør sig gældende for målgruppen, og da det største problem i forhold til sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod NEETs, er at nå ud til og tiltrække målgruppen, anvendte projekt Health25 en stærk tværfaglig tilgang, med kombination af forskellige discipliner (sportsvidenskab, lægevidenskab, folkesundhed, socialmedicin, pædagogik og psykologi), i udviklingen af en holistisk og målgruppe orienteret tilgang til sundhedsfremme. Grundet de udfordringer som målgruppen oplever, er det vigtigt at præsentere tilbud som er attraktive, for at motivere dem og få dem til at tage del i sundhedsfremmende aktiviteter. Når man arbejder med en målgruppe af NEETs, er det ligeledes vigtigt at være fleksibel og lydhør i forhold til deres behov. Ikke to unge NEETs er ens, hvilket fører til forskellige ressourcer og udfordringer i de deltagende grupper. Vær opmærksom på betydningen af at de unge følger sig inkluderet, set og hørt dette vil føre til engagement og villighed til at deltage. At få NEETs til at tage del i fysisk aktivitet, kan give dem styrke og øge deres tro på chancerne for at komme i arbejde eller uddannelse. Side 4 af 150

5 2.0 Erfaringer fra projekt Health 25 Inden pilottesene blev implementeret, blev der gennemført et grundigt forudgående arbejde, som bestod af møder mellem partnerne, udbredelse af projektet blandt interessenter, litteratursøgning, spørgeskemaundersøgelse o. lign.. Dette arbejde blev udført, som grundlag for udviklingen af Sundhedsuddannelse og interventionsprogram og Træningsmanual, til brug for personalet som er involveret i implementeringen af interventionen (ungdomsmedarbejdere, socialmedarbejdere, folkesundhedsmedarbejdere). Der blev fastsat en række betingelser for pilottestene; fx skal indholdet af sessionerne være en kombination af: 1) sport eller fysisk aktivitet og 2) undervisning om sund livsstil. Ligeledes skal sessioner vare omkring halvanden time og der skal gennemføres mindst 7 sessioner. Udover disse betingelser, var det op til de enkelte partnere at planlægge pilottestene som de fandt det mest passende for deres rammer og målgruppe. De forskellige aspekter ved pilottestene bliver beskrevet i partnernes Case Studies (se kapitel 5.0). De overordnede erfaringer viser at programmet motiverer målgruppen og at de rent faktisk ændrer deres vaner og sundhedsadfærd. Det faktum at programmet er afprøvet i fem forskellige lande, alle med gode resultater, indikerer at anvendeligheden er høj og at programmet kan implementeres i mange forskellige Europæiske lande og mange forskellige rammer indenfor landene. I forhold til udbredelse til Østeuropæiske lande, blev der involveret Østeuropæiske samarbejdspartnere i projektet, som har rådgivet om hvordan programmet vil kunne overføres til deres lande og de lokale forhold som gør sig gældende der. 2.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Deltagerne fra alle pilottesten blev bedt om at udfylde et spørgeskema om sundhed og livsstil i begyndelsen og til slut i sundhedsinterventionsprogrammet. Deltagernes besvarelser viser at de overordnet syntes godt om de aktiviteter der blev udbudt, øgede deres sundhedskompetencer og opnåede en fornyet interesse for at dyrke sport og fysisk aktivitet. Der var ligeledes tegn på at deltagerne blev motiverede til at ændre deres livsstil og leve sundere Side 5 af 150

6 Deltagere Resultaterne som præsenteres i dette afsnit er baseret på de samlede besvarelser fra alle fem pilottest. Det samlede antal deltagere var 59 ved begyndelsen af programmet og 51 til slut. De følgende figurer viser kønsfordelingen af deltagerne ved start (Figur 1) og slut (Figur 2): Figur 1 Figur 2 Selvvurderet helbred Deltagerne blev bed tom at vurdere deres egen helbredsstatus. Forskning har vist at selvvurderet helbred er en god indikator for en persons faktiske sundhedsstatus. I starten af programmet beskrev 59,3 % af deltagerne deres helbred som Godt eller Meget godt (Figur 3). Til slut i programmet vurderede 3 ud af 4 deltagere (75 %) deres helbred som værende enten Godt eller Meget godt (Figur 4). Til slut vurderede kun 2,3 % af de unge deres helbred som Dårligt og ingen vurderede deres helbred som Meget dårligt. Figur 3 Figur 4 Side 6 af 150

7 Rygning De unge mennesker blev spurgt om de røg på nuværende tidspunkt. I begyndelsen af programmet røg halvdelen (50,9 %). Til slut i programmet var det kun en tredjedel (34,9 %) af deltagerne der røg. Alkoholforbrug I begyndelsen af programmet viste det gennemsnitlige ugentlige alkoholforbrug i løbet af de sidste 30 dage, at halvdelen (50,8 %) af deltagerne ikke drak noget alkohol i løbet af ugen. Dog drak 3.5 % af de unge mennesker mindst én genstand gennemsnitligt 6 eller 7 dage om ugen, og drak dermed alkohol næsten på daglig basis. Ved slutningen af programmet havde næsten 2/3 (63,6 %) af deltageren ikke drukket alkohol i de foregående 30 dage. Andelen af unge som drak mindst en genstand hver dag, eller næsten hver dag var 0 % til slut. Side 7 af 150

8 Fysisk aktivitet Deltagerne blev spurgt om hvor mange dage i løbet af de sidste syv dage de havde: 1) Gået mere end 15 minutter; 2) Lavet moderat fysisk aktivitet og 3) Lavet hård fysisk aktivitet. Tallene for alle tre aktiviteter er lagt sammen, for at få et samlet billede af hvor mange dage i løbet af de sidste syv dage, deltagerne var fysisk aktive. I begyndelsen af programmet, var andelen af deltagere der havde været fysisk aktive alle eller næsten alle dage i den foregående uge (5, 6 eller 7 dage i løbet af de sidste 7 dage) 36,3 %. Denne andel var 44 % til slut i programmet. De følgende figurer (5 og 6) viser fordelingen af fysisk aktivitet i løbet af de sidste syv dage i begyndelsen og til slut i programmet. Figur 5 Figur 6 Følelser og tanker Deltagerne blev spurgt om deres følelser og tanker i forhold til fx: tanker omkring fremtiden; om de har følt sig afslappede; og om de har været i stand til at tænke klart. Disse emner vurderer deltagernes overordnede velvære. De følgende figurer viser fordelingen af besvarelserne på alle syv spørgsmål vedrørende følelser og tanker i begyndelsen (Figur 7) og til slut i programmet (Figur 8). Side 8 af 150

9 En række ændringer kan ses mellem de besvarelser, der er indsamlet til start og til slut. Overordnet viser slutresultaterne en lav andel af deltagere, der svarer i de to dårligste kategorier og en stor andel af deltagere, der svarer i de to bedste kategorier. Et par eksempler fremhæves herunder. Side 9 af 150

10 Jeg har følt mig nyttig: I begyndelsen af programmet svarede 7,55 % af deltagerne at de på intet tidspunkt havde følt sig nyttige. Næsten halvdelen af deltagerene følte sig nyttige Ofte eller Hele tiden. Ved slutningen af programmet svarede ingen af deltagerne at de på intet tidspunkt havde følt sig nyttige. Næsten to tredjedele (62,22 %) svarede at de følte sig nyttige Ofte eller Hele tiden. Jeg har følt mig tæt på andre mennesker: I begyndelsen af programmet svarede 5,55 % af deltagerne at de Sjældent eller På intet tidspunkt følte sig tæt på andre mennesker. En ud af fem (22,22 %) følte sig tæt på andre mennesker Hele tiden. Ved slutningen af programmet var der ingen af deltagerne der Sjældent eller På intet tidspunkt følte sig tæt på andre mennesker. Andelen af deltagere der følte at de var tætte på andre mennesker hele tiden var %. 2.2 Resulter fra fokusgruppeinterviews Udsagn fra fokusgruppeinterviews, som blev foretaget af nogen af partnerne, viser at deltagernes subjektive oplevelser af at være en del af programmet er meget positive. Herunder ses nogle af disse udsagn: Health 25 programmet mindede mig om hvor meget jeg nød at dyrke sport tidligere. Nu er jeg motiveret til at fortsætte. Jeg har lyst til at melde mig ind i en lokal sportsklub, så jeg jævnligt kan deltage i aktiviteter Jeg har fået lysten til at dyrke motion Disse udsagn viser at deltagerne er blevet motiverede af interventionen til at tage initiativ til at inkorporere mere fysisk aktivitet og sport i deres hverdag. Side 10 af 150

11 Et andet udsagn viser at andre livsstils aspekter ud over fysisk aktivitet, ligeledes blev adresseret I programmet: Jeg fik masser af støtte til mit rygestop i løbet af Health 25 programmet Og det lykkedes mig at stoppe! Deltagerne blev ligeledes motiverede til at stoppe med at ryge og de var i stand til at gennemføre et rygestop, med støtte fra programmet. Dette er en indikator på at programmet hjælper de unge mennesker med at indse at de er i stand til mere end de selv tror og at de kan nå deres mål. På et mere mentalt plan, udtaler en af deltagerne at programmet har hjulpet på det mentale velvære: Jeg har det godt med mig selv, når jeg dyrker idræt. Jeg har det mentalt godt. Dette indikerer at deltagernes selvværd stiger ved deltagelse i programmet. I en af pilottestene, hvor deltagerne blev rekrutteret fra et lukket forum og derfor kendte hinanden på forhånd, udtalte en af deltagerne: Der er kommet et bedre sammenhold Dette indikerer at programmet har bragt deltagerne tættere sammen, hvorved der skabes et bedre miljø og forhåbentligt medfører dette at deltagerne kan støtte hinanden til at opretholde de positive resultater som der er opnået i løbet af programmet. Side 11 af 150

12 3.0 Overvejelser om planlægningen af et program rettet mod NEETs I denne sektion finder du råd om, hvad du bør overveje når du planægger og implementerer programmet. 3.1 Programmets vejledninger Implementeringen af pilottestene i projekt Health 25 pilots blev baseret på to vejledninger; Sundhedsuddannelse og interventionsprogram (link) og Træningsmanual (link). Disse vejledninger blev udviklet med det formål at udstyre sundhedsplanlæggere og trænere med materiale til og råd om programmet. Sundhedsuddannelse og interventionsprogram og Træningsmanual Erfaringer I Sundhedsuddannelse og interventionsprogrammet gives specifikke råd om hvordan du kommer i gang med en intervention som den der blev implementeret i projekt Health 25. Der præsenteres et konkret set af retningslinjer for hvordan de unge mennesker i målgruppen nås, rekrutteres og motiveres. Eftersom at målgruppen er svær at komme i kontakt med, er det vigtigt at have en motiverende tilgang til NEETs, hvilket bliver uddybet i dokumentet. Der præsenteres ligeledes en kort selvhjælps tilgang til at lære at anvende teknikerne fra Cognitive Behavioral Therapy (CBT). Grundtanken vag CBT er at adfærd er tillært og at følelser (fx skuffelse) er baseret på individuelle tanker, fremfor at have en uafhængig eksistens. Vedvarende negative tænkning kan medføre langvarige problemer og CBT præsenterer teknikker til hvordan der kan motiveres til ændringer i tænkemønstre gennem de følgende aktiviteter: 1. Udfordre negativ meningsdannelse 2. Målsætning 3. Styrkelse af lavt selvværd 4. Brug af inspiration for at motivere til adfærdsændring 5. Det motiverende interview I Træningsmanualen præsenteres en konkret tilgang til implementeringen af programmet. Der gives eksempler på isbrydere, handlinger og aktiviteter, som vil få deltagerne til at engagere sig i programmet. Side 12 af 150

13 Manualen er udviklet for at hjælpe med at anvende styrken ved sport til at få unge NEETs til at engagere sig i betydningen af sundhed. Det præsenterer et fundament som understøtter sundhedsplanlæggere og trænere på tværs af Europa i at levere sundhedsfremmene programmer der til en målgruppe med særlige behov. I manualen præsenteres spørgeskemaet Vurdering af sundhed og livsstil som et forslag til en måde at vurdere deltagernes fremskridt. Der er inkluderet spørgsmål om følelser, tanker og vaner i spørgeskemaet (se Træningsmanualen page 19). Anbefalinger Sundhedsuddannelse og interventionsprogram og Træningsmanualen er stærkt forbundet og skal betragtes som en samlet fremgangsmåde. De kan bruges som inspiration til planlægning og gennemførsel af et program målrettet NEETs og til hvordan det overordnede program, samt hver enkelt session kan bygges op. Vejledningerne giver forslag til indholdet i programmet, men der er mulighed for at tilpasse det i forhold til deltagernes individuelle behov, samt de særlige forhold der gør sig gældende for de rammer der arbejdes under. Brugen af Sundhedsuddannelse og interventionsprogram og Træningsmanual afhænger i høj grad af de kvalifikationer som personalet der er involveret i programmet har. De Østeuropæiske samarbejdspartnere gav udtryk for nogle bekymringer i forhold til sproget i vejledninger, som de fandt meget akademisk. Hvis det vurderes at det er nødvendigt, kan vejledningerne tilpasses til uddannelsesniveauet og niveauet af erfaring blandt personalet. Der kan eventuelt vedlægges en ordforklaring, ligesom der kan anvendes mere praksisbaserede læringsværktøjer, som fx videoklip. Målgruppen er unge mennesker der generelt ikke har haft meget succes i deres liv, hvilket resulterer i, at mange af dem har lavt selvværd og ikke tror på dem selv. Dette gør den motiverende tilgang i programmet meget vigtig; derfor er teorien om Cognitive Behavioral Therapy inkluderet. Derigennem tilbydes en konkret måde at interagere med de unge mennesker og hjælpe dem til at indse deres fulde potentiale. Hvis det ikke er muligt at inkludere trænere der kender til CBT, så brug teknikkerne i det omfang som er passende og huske blot at have en motiverende tilgang til de unge Side 13 af 150

14 gennem hele programmet. 3.2 Finansiering af programmet Finansiering Erfaringer Anbefalinger Finansiering af programmet er en udfordring i forhold til fremtidig implementering af en lignende intervention. Det er vigtigt at inddrage overvejelser om finansiering af en sundhedsfremmende indsats målrettet NEETs. Overvej hvor mange timer der skal bruges på planlægning af programmet, såvel som den tid, der skal bruges til selve udførslen. Overvej udgifter til leje af gymnastiksal og til transport, hvis træningen ligger langt fra hvor deltagerne bor. Hvis det er muligt, så brug gratis aktivitetsområder. Inkluder ligeledes aktiviteter der er uden omkostninger, som fx gang og løb, for at give deltagerne mange forskellige valgmuligheder i forhold til fysisk aktivitet. Overvej hvordan incitamenterne skal finansieres, inklusiv udgifter til startpakken med træningsudstyr. 3.3 Samarbejdspartnere Erfaringer fra de forskellige pilottest viser at det er en fordel at samarbejde med organisationer, som allerede har kontakt med NEETs, men som ikke har fokus på sundhed. Lukket forum Erfaringer Det er en fordel at arbejde i et lukket forum og at samarbejde med organisationer der arbejder med NEETs, da disse organisationer kan skabe kontakt til relevante deltagere. Dette øger chancen for at komme i kantakt med de unge mennesker og at få dem til at møde op til første træningsgang. Ligeledes kan det betyde at deltagerne, i nogle tilfælde, kender hinanden på forhånd, hvilket er en fordel i forhold til rekruttering og fastholdelse af deltagerne. De fleste af partnerne havde ingen problemer med at få organisationer til at samarbejde inden for rammerne af Side 14 af 150

15 programmet. Anbefalinger Skab kontakt til lokale organisationer og interessenter, som er interesserede i eller allerede i kontakt med målgruppen, som jobcentre, produktionsskoler, ungdomscentre, NGO er, offentlige organisationer, sportsklubber etc. Dette kan skabe en direkte vej til den målgruppe du vil i kontakt med, hvilket kan gøre rekrutteringen lettere. 3.4 Målgruppen Målgruppen er en gruppe af forskellige, dårligt stillede unge mennesker, som har brug for hjælp til at komme videre med deres liv. På grund af denne forskellighed, er der forskellige aspekter du skal overveje i planlægningen. Aldersgruppe Erfaringer Anbefalinger Aldersgruppen i projekt Health 25 var unge mennesker mellem år. Denne aldersgruppe klassificeres sædvanligvis ikke som en enhed, fx inddeler ungdomsklubber, jobcentre og produktionsskoler ikke aldersgruppen på den måde. Vi forslår at du vælger den aldersgruppe som er mest passende i forhold til din specifikke målgruppe og de organisationer som du samarbejder med. Klassifikation af NEET Erfaringer Målgruppen af NEETs er en forskelligartet gruppe med forskellige behov og kan inddeles o de følgende tre kategorier: Core NEET unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, inklusiv de der kommer fra familier hvor arbejdsløshed er normen. Floating NEET de der mangler retning, motivation og som har en tendens til at være NEET i perioder mellem uddannelse, kurser og arbejde. Anbefalinger Transition/gap year NEET de unge mennesker som ofte har valgt at tage noget fritid inden de vender tilbage til uddannelse, praktik eller arbejde, men hvor det ikke altid fremstår klart hvornår det vil ske. Transition/gap year NEETs bør måske ikke inkluderes i programme, da disse unge ofte Side 15 af 150

16 selv har valgt at være NEET og dermed ikke behøver hjælp til at ændre deres status. Floating NEETs kan have brug for et skub i den rigtige retning, for at komme videre og vil formentlig have gavn af interventionen. Også Core NEETs har brug for vejledning for at komme videre med deres liv. Disse unge er de sværeste at hjælpe, men netop derfor også de vigtigste at sigte efter. Disse unge mangler ressourcerne og motivationen til at ændre deres NEET status på egen hånd. 3.5 At skabe kontakt til målgruppen af NEETs Programmet viser gode resultater i arbejdet med målgruppen af unge NEETs. Det blev opnået at rekruttere de unge og få dem til at engagere sig i programmet. Ligeledes gennemførte størstedelen af deltagerne hele kurset. Dette viser at når man implementere en indsats rettet mod den specifikke målgruppe, som er fleksibel og lydhør over for deres behov, reagerer målgruppen positivt og vil gerne deltage. Ved at respektere deres behov og ønsker, kan du gøre en forskel for denne målgruppe. Indledende kontakt Erfaringer Anbefalinger Den største barriere i forhold til at få NEETs til at engagere sig, er at få dem til at møde op den første træningsgang af programmet. Nogle af de deltagere som havde meldt sig til programmet, mødte slet ikke op. Da målgruppen af unge NEETs sjældent har faste daglige rutiner, er det vigtigt at bruge forskellige kontaktformer fra start. Kontakt over telefon og personlig kontakt, viste sig at være de bedst egnede til at rekruttere og fastholde de unge mennesker i programmet. Hvis muligt, så sørg for at deltagerne kender mindst én anden deltager i gruppen. Dette kan være en made at overkomme de barrierer der følger med til at skulle indgå i en ny forsamling. At fastholde målgruppen Erfaringer I nogle af pilottestene var det en udfordring at få deltagerne til at møde op til den første session, men mange af deltagerne som først var skeptiske, blev positivt overraskede, da de mødte op til første session og blev derefter engagerede i programmet. Dette viser at målgruppen er svære at motivere og få til at deltage, Side 16 af 150

17 men at programmet viste sig at være sjovt og interessant for målgruppen, så snart de gav det en chance. Anbefalinger Sørg for at det er en god oplevelse for deltagerne. Det er vigtigt at huske at en væsentlig ting ved at deltage i et sådant program er at være sociale sammen med andre. Overvej at gøre brug af påmindelser pr. sms, da dette er en let og hurtig måde at påminde deltagerne om træningssessionerne. En lokal Facebook side kan bruges til at føre deltagerne sammen på nettet. Gør det muligt for deltagerne at være mobile og komme frem og tilbage til sessionerne, ved fx at give dem billetter til bus eller tog. At tilbyde incitamenter som fx T shirts, shorts, sko, drikkedunk, håndklæde eller gavekort er en effektiv made at motivere målgruppen. Derudover kan det være nødvendigt at sørge for træningsudstyr til deltagerne, eftersom mange af de unge mennesker ikke har det nødvendige sports udstyr. Afhold en fejring for at hædre deltagernes succes. Grundet det faktum at disse unge mennesker ikke har opnået meget I deres liv, er anerkendelsen af deres deltagelse, deres villighed til at ændre deres situation, samt de reelle ændringer som der opnås vigtigt at fremhæve i programmet. Giv deltagerne et certifikat for gennemførsel, som kan tilføjes til CV et. Certifikatet skal anerkendes som en kvalifikation af lokale uddannelsesinstitutioner og andre organisationer. Inkluder kendte rollemodeller. Vær lydhør og forstående overfor deltagerne ønsker, for at få dem til at tage ejerskab over programmet. Frafald Erfaringer Årsagerne til frafald er forskelligartede og ofte personlige. Herunder nævnes nogle af årsagerne: Manglende interesse for fysisk aktivitet Helbredsmæssige årsager Andre begrænsninger (faglig uddannelse, problemer med opholdstilladelse, Side 17 af 150

18 militærtjeneste) Suggestions Manglende interesse for de jævnaldrende deltagere Sygdom, depression og misbrug Ukendte personlige årsager Sørg for at deltagerne ikke har andre forpligtelser, som påvirker deres mulighed for at deltage i programmet. Det bør overvejes hvorvidt obligatorisk deltagelse kan være en mulighed, da det kan sikre deltagelse, men samtidig også skabe modstand mod programmet. Som nævnt ovenfor ændrede deltagerne dog deres indstilling til programmet, så snart de havde deltaget en enkelt gang, selv hvis de var modvillige før deltagelse. I nogle tilfælde kan det måske være en fordel at inkludere de unge mennesker forældre i processen. Hvis deltagerne stadig bor hjemme og har et godt forhold til forældrene, kan de hjælpe de unge til at møde op til sessionerne. Det er op til dig at vurdere hvorvidt dette aspekt er passende i frohold til din målgruppe. 3.6 Rammerne for programmet I vejledningerne Sundhedsuddannelse og interventionsprogram (link) og Træningsmanual (link) er der forslag til hvordan programmet kan struktureres. Disse forslag kan tilpasses til de specifikke rammer og behov som er gældende for dit program. Indhold i sessionerne Erfaringer Anbefalinger Kombinationen af sjov fysisk aktivitet og undervisning om sund livsstil fungerede godt. Det er vigtigt at huske at levere sessionerne til deltagerne på en sjov og interessant måde, i øjenhøjde med deltagerne og med respekt for deres udgangspunkt med hensyn til viden og behov. For mere information om det specifikke indhold i de forskellige pilottest, se Case Studierne (kapitel 5.0). Nogle af deltagerne følte sig for gamle til nogle af aktiviteterne i programmet, hvilket betød at deres motivation faldt i løbet af disse aktiviteter. Tilbyd en række sjove, korte aktiviteter, fx isbrydere (se Træningsmanualen) Fokuser på det sociale aspekt af programmet. Deltagerne kunne godt lide programme og ville gerne have haft flere sessioner og Side 18 af 150

19 en længere varighed. Vi anerkender det faktum, at en længere interventionsperiode kunne have været en fordel for deltagerne og måske kunne det sikre fastholdelse af de fremskridt der blev opnået i løbet af programmet. En løsning på dette, kan være at gøre en større indsats for at sikre andre muligheder for deltagerne, som fx faglig uddannelse eller kurser efter at programmet er slut. Sørg for at have en god balance mellem aktiviteter og pauser. Mange af deltagerne er i dårlig form, hvilket betyder at niveauet bør planlægges herefter. Sørg for at støtte deltagerne i CBT aktiviteterne, fx Målsætning, da det er svært for dem at sætte realistiske mål og tidsrammer. Målgruppen har ikke et realistisk indblik i deres egne evner og skal have hjælp til at indse deres sande potentiale. Når der arbejdes med blandede grupper, er det vigtigt at finde trænere og aktiviteter der tiltaler både drenge og piger. Fokuser på de forskellige forhold der gør sig gældende for hver gruppe og find aktiviteter som kan udføres af alle, så der ikke er nogen der føler sig udenfor. Hvis det er muligt, så brug en praktisk, frem for teoretisk tilgang til livsstilsemnerne (fx mål deltagernes puls før og efter en træning; mål kulilteniveauet hos en ryger og en ikke ryger; tilbered den sunde mad i stedet for at tale om den). I forhold til det faktum at nogle af deltagerne følte at de var for gamle til nogle af aktiviteterne, er det muligt at udvælge de aktiviteter som der vurderes som værende mest passende for den specifikke gruppe i de rammer I har til rådighed. Overvejelser om personalet Erfaringer Anbefalinger Alle partnerne havde adgang til trænere inden for deres organisation eller hos en samarbejdende organisation, hvilket betød at udgifterne hertil var reduceret. Ligeledes betød det at uddannelsesniveauet blandt trænerne var højere, end det kan forventes af eventuelle frivillige trænere. Det er vigtigt at det er de samme trænere gennem hele programmet, for at sikre at der kan etableres en positiv kontakt mellem deltageren og trænerne. Sørg for at skabe en god kontakt til de unge, for at motivere dem på et personligt niveau i forhold til deres individuelle behov. Målgruppen er svær at arbejde med, fordi de har mange problemer og manglende selvtillid. Dette betyder at personalet Side 19 af 150

20 bør være opmærksomme på de individuelle behov blandt deltagerne for at holde dem motiverede og få dem til at gennemføre kurset. Motiver de unge mennesker til at være deres egen coach ; dette gøre det muligt for dem at fortsætte arbejdet efter programmet. Trænerne bør så vidt muligt understrege betydningen for de unge mennesker af en sund og fysisk aktiv livsstil i forhold til fremtidige planer om at komme i arbejde eller uddannelse. Selvom motivation er et vigtigt aspekt i trænernes arbejde, blev det fremhævet at en baggrund inden for sport er den mest afgørende kvalifikation. Den følgende liste er de kernekompetencer som personalet i programmet bør besidde: Sports og træningsbaggrund Erfaring med målgruppen Evnen til at motivere Tillid Fleksibilitet Viden om kondition Evnen til at tilpasse sig forskellige situationer Humor Kommunikative evner En positiv rollemodel Rammerne for sessionerne Erfaringer Alle partnerne i projekt Health 25 eller deres samarbejdspartnere havde adgang til sportsfaciliteter eller træningssale, hvor træningssessionerne kunne foregå. Dette var en stor fordel, da det sparede mange penge. Mange udendørsaktiviteter er billige eller gratis at benytte, hvilket er en fordel i forhold til udbredelse af programmet. Træningen foregik forskellige steder, som klasselokaler, træningssale og når det var muligt, på grønne områder. De fleste af de sportsaktiviteter og faciliteter, der blev anvendt var lettilgængelige og var passende inden for rammerne, da mange af trænerne havde adgang til dem på forhånd. Hvis der ikke allerede var adgang til faciliteter, lejede partnerne haller eller gymnastiksale, hvilket dog resulterede i lidt Side 20 af 150

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER Sundere socialpsykiatri Fra klient til agent Vejle Kommune Et Sundt Sind i et Sundt Legeme Horsens Kommune Sammen om Sundhed Ballerup Kommune Sundhedsfremme

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt? Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

EOF European Outplacement Framework. Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse

EOF European Outplacement Framework. Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse 2011 EOF European Outplacement Framework Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse EOF European Outplacement Framework Erhvervsstøtte for personer, der har problemer

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser 1 ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen 6. februar 2014 Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen FOA har i perioden d. 1.-11. november 2013 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om sundhedstilbud

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

PERSONLIG TIME MANAGEMENT

PERSONLIG TIME MANAGEMENT ARKMANN RAINING ERSONLIG IME MANAGEMENT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du vil få bedre overblik, kontrol og fokus.» Du vil opnå flere af dine mål og altid nå dine vigtigste opgaver.»

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FB s medlemsundersøgelse for 2015

FB s medlemsundersøgelse for 2015 FB s medlemsundersøgelse for 2015 I november og december 2015 gennemførte FB en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i februar 2014, og de steder det er muligt

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Motion i arbejdstiden virker!!!

Motion i arbejdstiden virker!!! Motion i arbejdstiden virker!!! Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM),

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen 1 Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at blive ESAA

Læs mere

Vejledninger udarbejdet af Matthew Philpott, European HealthyStadia Network, Heart of Mersey, UK (2012)

Vejledninger udarbejdet af Matthew Philpott, European HealthyStadia Network, Heart of Mersey, UK (2012) HEALTH25 Sundhedsuddannelse og interventionsprogram: vejledning til sportstrænere omkring engagering, motivering og fastholdelse af unge uden uddannelse, arbejde eller praktikplads (NEETs) Vejledninger

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere