1 Indledning 1. 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indledning 1. 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig 7"

Transkript

1

2 Forord Inspirationen til følgende speciale opstår i forbindelse med en campingferie i sommer I søgningen efter en god campingplads på internettet fik jeg så mange forslag så det var svært at træffe en beslutning. Jeg fik indtryk af, at ligegyldig hvilken campingplads min familie valgte, kunne vi få vores behov for en familiecampingferie med forskellige aktiviteter opfyldt. Selv om oplysningerne på den valgte campingplads hjemmeside havde forberedt os på det, blev jeg og min familie ved ankomsten overrasket over de mange moderne og komfortable faciliteter på campingpladsen. Det var mere en sommerhusferie i en forlystelsespark end en primitiv campingferie, der ventede os. På selve campingpladsen var der opvarmet pool, boblebad, sauna, dampbad, etc. - alt det, som jeg for år siden ikke ville forbinde med en campingferie. Flere campister på pladsen viste sig at være karrieremennesker med høje stillinger, hvilket var meget overraskende, da jeg ikke kunne forestille mig, at denne gruppe ville tage på camping. De elskede at campere, fordi deres fuldt udstyrede campingvogne gav den samme komfort som dyre hoteller i storbyen. De nævnte endvidere, at de med campingferien fik mulighed for at nyde naturen og undgå storbyens larm og bilos. Derudover kunne børnene deltage i campingpladsens underholdningsaktiviteter eller lege med andre børn på pladsen. Gennem snak blev vi enige om, at de moderne og komfortable faciliteter har ændret camping fra den primitive til den mere luksusriøse ferieform. Vi blev også enige om, at det havde været svært at vælge mellem campingpladserne, da de alle lød til at kunne opfylde vores behov. Efter campingferien lagde jeg mærke til, at camping som ferieform til daglig får megen omtale i medierne. Der var fokus på camping i flere tvprogrammer og journalistiske rapporter med campingeksperter, der guidede seerne igennem campingpladser, campingoplevelser og campingudstyrsmarkedet. Dette fænomen undrede mig og har således givet mig inspiration til at arbejde med emnet camping i følgende speciale. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til min vejleder Patrick Leroyer for konstruktiv vejledning og kritik i processen. Et stort tak skal også rettes til Poul Fejer Christiansen, direktør for Campingrådet, og Marie-Anne Le Garrec fra Direction du Tourisme i Frankrig for gode oplysninger og interesse for undersøgelsen. Sidst, men ikke mindst vil jeg takke mine veninder for korrekturlæsningen, min mand og hele min familie for al den støtte og motivation, som de tålmodigt har vist mig under hele specialeforløbet.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Motivation og problemformulering Formål og relevans Afgrænsning Empirisk materiale Opbygning og læsevejledning Litteratur 5 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig Friluftsliv campingferiens forløber Lejrsport og organiserede spejderbevægelser Camping en folkelig ferieform Charterrejsens succes campingbranchens stagnation Camping i fornyelsesfase Delkonklusion 15 3 Camping i det postmoderne samfund Camping som moderne og luksuriøs trend Camping som back-to-nature-trend Campingbranchens brede segment Camping i medierne Delkonklusion 20 4 Udviklingen i det postmoderne samfund Demografi som påvirkningsfaktor Socio-trends som påvirkningsfaktor Wellness Sundhed Miljø Det postmoderne menneskes fritid Søgen efter oplevelser Delkonklusion 28 5 Trends i turismen Oplevelsesturisme Aktiv ferie Wellness turisme Mini ferier Grøn turisme Ene rejsende Delkonklusion 33 6 Opsummering af del 1 34

4 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider IMK-modellen Afsender Modtager Kultur og kontekst Medier Genre Tekst Opsamling 59 8 Analyse af det empiriske materiale Analyse af udvalgte dele på danske campingpladsers hjemmesider Afsender Modtager Kontekst og kultur Hjemmesiden som campingpladsernes informations- og salgsmedie Genrer Tekst Delkonklusion Undersøgelse af fransk campingkommunikation Analyse af udvalgte dele på udvalgte franske campingpladsers hjemmesider Delkonklusion Opsummering af del II Retningslinier til strategisk planlægning af campingpladsers hjemmesider Modtager Kontekst og kultur Genre Medie Retoriske strategier Delkonklusion Konklusion 195 Résumé 197 Litteraturliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Elektroniske dokumenter Specialet består af i alt tegn svarende til 77, 5 sider

5 Kapitel 1 - Indledning 1 Indledning 1.1 Motivation og problemformulering Camping er efter en lang periodes stagnation atter blevet en populær ferieform. Denne popularitet er dog ikke kommet af sig selv, men efter bl.a. campingbranchens mange investeringer i moderniseringer og renoveringer. Moderniseringerne og renoveringer giver mange campingpladser i dag mulighed for at være en fleksibel feriedestination, hvor der tilbydes mange aktiviteter til et bredt segment. De nye og moderne campingpladser er i dag i stand til at opfylde mange menneskers behov og interesser og kan derved ramme en større kundekreds end tidligere. Flere campingpladser er med andre ord blevet et feriested med et universalt produkt, der henvender sig til forskellige kundeprofiler. Dette afspejler sig i campingpladsernes webkommunikation, hvor afsenderne forsøger at beskrive deres campingpladser som et sted for alle. Campingsuccessen medfører dog større krav og udfordringer til campingpladsernes eksterne kommunikation. Henvendelse til en bred målgruppe med argumentationen om det universale produkt kan på lang sigt være med til at skabe støj i kommunikationen med dannelse af et uklart image 1 og koncept hos modtagerne som følge. Et andet problem er den manglende internationalisering af campingpladsernes kommunikation. Frankrig er den 3. største turistgenererende nation i hele Europa og brugte i 2006 ca. 31 mia. USD på udlandsrejser 2. Når det gælder besøg i Danmark, står franske turister dog kun for i alt overnatninger 3. I den danske campingbranche oplever man heller ikke megen efterspørgsel fra franske campister. Der er endda en lille tilbagegang i antallet af de franske overnatninger på danske campingpladser mellem årene I 2006 steg dette tal dog lidt og kom op på , hvilket stadig er lavt i forhold til Frankrigs enorme rejsepotentiale. Den lille stigning i antallet af franske overnatninger på de danske campingpladser i 2006 viser, at franske campister muligvis har fået øje på de mange fordele ved at campere i Danmark. I denne forbindelse er udformning af de danske campingpladsers eksterne kommunikation til franske modtagere meget vigtig, da den kan være med til at tiltrække flere turister fra Frankrig til Danmark. Mange danske campingpladser 1 Her forstås begrebet image som campingpladsernes ansigt udadtil, som de forsøger at tilstræbe, opbygge, pleje og udsende gennem deres webkommunikation vha. nogle værdier og holdninger. Det ligger dog ikke til min opgave at lave en længere udredning af dette begreb. Jeg må derfor forudsætte, at begrebet har vundet så massiv udbredelse i teori og i praksis, at yderligere gennemgang og forklaring næppe behøves. 2 Udenrigsministeriet Danmarks Ambassade, Paris 2007, (lokaliseret den , ED 1) 3 Visitdenmark.com 2008 (d), (lokaliseret den , ED 2) 4 Ibid., (ED 3) - 1 -

6 Kapitel 1 - Indledning tilbyder dog flere sprogversioner af deres hjemmesider med undtagelse af fransk, hvilket udgør en sprogbarriere og hindrer hjemmesiden og dermed campingpladsen i at være attraktiv for franske turister. Årsagen til, at danske campingpladser vælger ikke at versionere deres hjemmesider til fransk kan muligvis ligge i manglende kendskab til sproget, specifikke franske kulturtræk, campingkultur, etc. Ovenstående iagttagelser har resulteret i følgende problemformulering: Camping er blevet trendy som aldrig før og tiltaler det postmoderne menneske i bred forstand, hvilket stiller endnu større krav til den strategiske planlægning af campingpladsernes webkommunikation og til udformningen af deres budskaber. I nærværende speciale vil jeg undersøge hypotesen om, at danske campingpladsers hjemmesider lider under kommunikationsproblemer med et uklart image som følge. Den anden hypotese er, at en eventuel fransk versionering af hjemmesiderne skulle inddrage specifikke franske kulturtræk og retoriske strategier på nettet for at kunne tiltrække franske turister. Formålet med undersøgelsen er at afprøve hypoteserne og opstille retningslinier, hvor dette viser sig at være nødvendigt, med henblik på at optimere campingpladsernes kommunikationsstrategi. Disse skal sikre, at webkommunikationen giver et klarere image og koncept samt virker overbevisende over for potentielle, franske turister såfremt pladserne vælger at versionere deres sider. For at opfylde dette formål vil jeg analysere den historiske og den sociologiske udvikling af campingfænomet i Danmark og Frankrig samt kritisk analysere udvalgte dele af repræsentative og sammenlignelige danske såvel som franske campingpladsers hjemmesider. 1.2 Formål og relevans Som det fremgår i ovenstående problemformulering er specialets formål at frembringe et sæt retningslinier for, hvordan man fremover vil kunne strategisk planlægge og udforme campingpladsers webkommunikation mest hensigtsmæssigt til potentielle modtagere i det danske og franske postmoderne turisme- og fritidssamfund. Specialets arbejde kan være relevant for afsenderne af de danske campingpladsers hjemmesider, som er en vigtig kommunikations- og salgsplatform

7 Kapitel 1 - Indledning 1.3 Afgrænsning Specialets analyse har mest fokus på den danske campingudvikling, samfundsudvikling samt de danske campingpladsers hjemmesider. Frankrigs camping- og samfundsudvikling samt kommunikationsstrategier på de franske campingpladsers hjemmesider vil blive identificeret og analyseret for at understøtte specialets formål. Af hensyn til specialets begrænsede omfang vil analysearbejdet af det empiriske materiale være baseret på udvalgte dele af de udvalgte campingpladsers hjemmesider. Specialet har fokus på campingpladsernes kommunikationsstrategier på web, men ser også kommunikationen som en afspejling af selve campingproduktet. Derfor vil der undervejs blive inddraget marketings- managements-, og organisationsforhold, der har betydning for campingproduktet. 1.4 Empirisk materiale Specialets empiriske materiale består af forholdsvis fem og seks udvalgte danske og franske campingpladsers hjemmesider. Campingpladserne er valgt ud fra det kriterium, at de har omtrent samme aktivitetsudbud, facilitetsudbud og kundeprofiler, hvilket gør at de er sammenlignelige. Ingen af følgende udvalgte danske campingpladser har endnu en fransk version af deres hjemmesider: Skiveren Camping: 4-stjernet campingplads i Skagensområdet Trælde Næs Camping: moderne campingplads i Fredericia Frigård Camping: 4-stjernet campingplads i Kollund Himmerland Camping & Feriecenter: moderne campingplads i Himmerland Klimstrand Camping: 5-stjernet campingplads i Fjerritslev

8 Kapitel 1 - Indledning De udvalgte franske campingpladsers hjemmesider er følgende: Les Viviers: 4-stjernet campingplads på halvøen Lège Cap-Jerret Ker Helen Village Camping: 3-stjernet campingplads i Bassin d Arcachon - La Brande: 4-stjernet campingplads på øen Ile d Oleron - La Rive: 4-stjernet campingplads i Domaine de la Rive - Le Paradou: 3-stjernet campingplads i Parcoul - Esterel Caravaning: 4-stjernet campingplads i Agay - Det empiriske materiale tilhører et dynamisk medie, som er kendetegnet ved løbende forandringer og opdateringer. Analysen af empirien er foretaget i perioden september til december 2007, og der tages derfor forbehold for senere ændringer. Det skal dog understreges, at analysen ikke kun vedrører opsætningen af hjemmesiderne, men i høj grad også har fokus på selve campingkommunikationen og anvender empirien til eksemplificering af de forskellige kommunitative midler. Derfor vil analysen i et større perspektiv stadig være relevant, selv om der er sket forandringer og opdateringer på hjemmesiderne efter analysetidspunktet. 1.5 Opbygning og læsevejledning Specialet består af 11 kapitler, som falder i tre dele. Formålet med del I er at belyse den historiske udvikling af campingbranchen i Danmark og Frankrig samt at analysere sociale faktorer, der kan have indflydelse på campings popularitet i det postmoderne samfund. Formålet med del II er at undersøge specialets hypotese. Denne del indeholder en introduktion til markedskommunikationsmodellen IMK og en analyse af hhv. danske og franske campingpladsers hjemmesider, som er baseret på IMK-modellen og eksisterende teorier inden for markeds- og webkommunikation

9 Kapitel 1 - Indledning Analysearbejdet i del I og II resulterer i den opstilling af et sæt retningslinier i del III, som specialet sigter efter. De tre dele vil til sammen munde ud i en konklusion, der bringer en række perspektiver for den fremtidige udvikling inden for campingbranchens webkommunikation. For overskuelighedens skyld vil der efter hvert kapitel være en delkonklusion. Elektroniske dokumenter vil så vidt muligt være udskrevet, nummereret og vedlagt under Elektroniske Dokumenter. Der anvendes følgende metoder i kildehenvisninger i fodnoter: Henvisning til bøger og rapporter forfatternavn årstal, p./pp. Fx Le Garrec 2007, p. 27 Henvisning til avisartikler i fysisk form forfatternavn dato, p./pp. Fx Madsen , p. 18 Henvisning til elektroniske avisartikler og andre kilder, som findes udskrevet under Elektroniske Dokumenter forfatternavn/afsender dato, (lokaliseret den, ED + nr.). Fx Isaksen (lokaliseret den , ED 14.) Henvisning til elektroniske rapporter og avisartikler forfatternavn dato/årstal, p./pp., (lokaliseret den url) Campingrådet 2006 (lokaliseret den , Henvisning til informationer fra internetsider afsender årstal, url (lokaliseret den ) Fx Campingrådet 2007, (lokaliseret den ) Henvisning til den samme kilde som den foregående Ibid. Fx Ibid. eller Ibid., p. 25 Litteraturlisten er inddelt i tre kategorigrupper, hvor den første består af bøger, rapporter og undersøgelser. Den anden gruppe omfatter avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser. Den sidste gruppe er med kilder, som er hentet fra Internettet som fx campingpladsers hjemmesider og oplysninger fra andre hjemmesider. 1.6 Litteratur Specialets del I er baseret på overnatnings- og omsætningsoplysninger fra den danske og franske campingbranche i Campings historiske udvikling og samfundsudvikling understøttes af 5 Tal for 2007 er endnu ikke klargjort og oplyst af hverken campingorganisationer eller offentlige statistikker

10 Kapitel 1 - Indledning kilder fra campingbranchen, avisartikler, statistikker samt historie- og samfundsbøger om Danmark og Frankrig. Derudover er der foretaget telefonisk interview med Campingrådets direktør, Poul Fejer Christiansen, og interview pr. mail med Marie-Anne Le Garrec fra Direction du Tourisme i Frankrig, der begge besidder et stort kendskab til campingbranchen. Oplysninger fra interviewene viser, at de fortæller både om den positive campingudvikling, campingbranchens initiativer og giver udtryk for et kritisk synspunkt på situationen, hvilket gør dem til pålidelige kilder. Det skal her nævnes, at specialet så vidt muligt anvender sammenlignelige antal af campingovernatninger i kapitlet om diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig. Campingbranchen i begge lande har dog i perioder benyttet sig af forskellige metoder til at registrere overnatningsantallet, og der kan derfor være en lille variation 6. Dette påvirker dog ikke helhedsbilledet af campingudviklingen i analysen. Inspirationen til kapitlet om udviklingen i det postmoderne samfund og trends i turismen hentes fra bl.a. bogen Trends and skill needs in tourism af Olga Strietska-Illina og Manfred Tessaring, der arbejder med trends og det moderne menneskes behov i forhold til turisme. Kapitlet understøttes endvidere af kilder som offentlige undersøgelser og rapporter samt avisartikler. Del II benytter sig primært af markedskommunikationsteorien med IMK-modellen, som Finn Frandsen, Winni Johansen og Anne Ellerup Nielsen har udviklet i bogen International markedskommunikation i en postmoderne verden. Informationsteorier fra Preben Sepstrups Tilrettelæggelse af information og marketingsteorier fra Andrea Semprinis La marketing de la marque vil også blive inddraget. Endelig anvendes der også teorier om webkommunikation fra Anne Ellerup Nielsens Virksomhedens præsentation på World Wide Web og François-Xavier Hussherrs og Julien Del III er egen tilvirkning på baggrund af arbejdet med del I og II. 6 Interview med Marie-Anne Le Garrec 2007, (bilag 2) - 6 -

11 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig Dette kapitel omfatter en diakron analyse af det danske og franske campingerhverv. Da Danmark og Frankrig historisk set har gået igennem de samme begivenheder og næsten den samme udvikling gennem 2 verdenskrige, økonomisk krise, økonomisk opsving og miljødebat, vil analysen tage udgangspunkt i det danske historiske forløb og medtage franske data for at behandle udviklingen i campingerhvervet i begge lande. Camping er en branche, der får stigende økonomisk betydning inden for turisme i Frankrig og Danmark. Visitdenmarks overnatningstal viser at danske campingpladser stod for i alt 11,7 mio. ud af i alt 44 mio. turismeovernatninger i Foreløbige tal fra Campingrådet viser, at campingerhvervet i samme år omsatte for 4,8 mia. kr. og således skabte fuldtidsarbejdspladser i Danmark 8. For Frankrigs vedkommende var der 100 mio. campingovernatninger i 2006, og der blev omsat for mere end 1,5 mia. euro 9. Campingbranchen skaffede Frankrig fuldtidsbeskæftigede samt sæsonarbejdspladser 10. Camping er som ovenfor nævnt en vigtig branche for Danmarks og Frankrigs økonomi, men holdningen til denne ferieform har ikke altid været den samme i hverken det danske eller det franske samfund. At holde ferie i telt eller campingvogn giver i vores tid associationer til positive nøgleord som natur, familiesamvær, afslapning, underholdning, sport, oplevelser, friluftsliv, fællesskab 11, smart og prestige 12. Hidtil har det stereotype billede af denne ferieform været folk fra den fattige del af samfundet 13, campister i netundertrøje med øl i den ene hånd og kryds-og-tværsbladet i den anden hånd 14 samt camping-habitbærende-med-hængerøv 15. Lignende forestillinger om campister har der også været i Frankrig, hvor campinglivets image er blevet forbundet med et billigt 7 Visitdenmark.com 2008 (d), (lokaliseret den , ED 4 & 5) 8 Madsen , p Le Garrec 2007, p Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (a), p. 16 (Lokaliseret den , 11 Disse ord er anvendt i brødteksten fra det empiriske materiale, jf. kapitel 8 12 Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (a), p. 19 (Lokaliseret den , 13 Dansk Camping Union 2007 (b), (lokaliseret den , ED 6) 14 Thuesen 2003, p Dansk Camping Union 2006 (a), p

12 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig turiststed med et toilet 16. Der er således sket en omvæltende udvikling i synet på camping i Frankrig og Danmark gennem årtierne. 2.1 Friluftsliv campingferiens forløber Termen camping var ikke noget danskerne kendte til i begyndelsen af 1900-tallet. Det var vandring, gymnastik og det romantiske landskab, som gav anledning til naturfredningsidéen i årene efter I samme periode begyndte franskmændene at dyrke friluftsaktiviteter i deres fritid 18. Naturfredningsidéen fik sportslige lege, vandre- og bevægelsesaktiviter i naturen til at blive udbredt blandt børn og unge i Danmark, og i år 1909 blev Det Danske Spejderkorps stiftet 19, hvis formål blandt andet var at udvikle børn og unge fysisk såvel som socialt og kreativt. I Frankrig grundlagde tilhængere af friluftslivet den første Club français du camping i Naturfredningsidéen startede en spejderkultur blandt børn og unge i Danmark. Udbredelsen af denne spejderkultur skyldtes dog også faktorer i den sociale udvikling fra perioden Med arbejderbeskyttelsesloven fra 1913, hvis formål var at beskytte de arbejdende børn i industrien, faldt antallet af beskæftigede børn under 14 år fra ved århundredeskiftet til lidt over 1000 ved lovens gennemførelse 21. Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 kom flere og flere kvinder i arbejde, og der var således ikke nogen til at passe de børn, der pga. arbejderbeskyttelsesloven ikke måtte arbejde 22. Der var pludselig mange børn, der fik mere fritid, og spejderlejr blev derfor brugt som en alternativ aktivitet for børnene. At komme med på spejderlejr var en billig måde for børn og unge at have det sjovt, at nyde hinandens selskab, at være ude i naturen, at dyrke lejrsport og ikke mindst: at holde ferie på. Det kostede jo ikke meget, når man boede primitivt i telte, sov på hø, vandrede fra sted til sted og spiste den mad, som man selv havde tilberedt. Spejderlejr var derfor en meget økonomisk form for ferie og til at overkomme for de fleste familier fra arbejderklassen under 1.verdenkrig. For Frankrig betød 1. verdenskrig bl.a., at landet mistede store dele af den mandlige 16 Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (a), p. 18 (Lokaliseret den , 17 Eichberg 2005, p Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (b), (lokaliseret den , ED 7) 19 Wikipedia 2007, (lokaliseret den , ED 8) 20 Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (b), (lokaliseret den , ED 7) 21 Hansen & Henriksen 1984, p Ibid., p

13 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig befolkning, og at kvinderne var nødt til at komme ud på arbejdsmarkedet 23. Som i Danmark blev spejderlejr et alternativ til børnepasning, mens kvinderne var ude at arbejde. I år 1917 trådte Danmarks første naturfredningslov 24, som sikrede Færdselsret af hensyn til befolkningens friluftsliv, i kraft. Med denne lov blev naturen for alvor et felt for organiserede ungdomsbevægelser og for nye sportsformer som vandring, lejrsport, spejderliv, leg og idræt i det grønne. I 1920 blev loven om en 8 timers arbejdsdag og arbejdsdagens ophør kl. 12 om lørdagen indført 25. Denne lov betød mere fritid for de voksne og gav mulighed for familiesamvær med de aktiviteter, som friluftslivet tilbød. Der blev oprettet små lejrklubber, som hver havde rådighed over deres egen lille lejrplads, og i 1926 blev Lejrklub af Danmark af 1926 dannet. Denne lejrklub omdannedes igen til den store campingorganisation som vi kender i dag under navnet Dansk Camping Union 26. I Frankrig åbnede Le Camping Club de France sin første campingplads i 1926 i Forêt de Meudon Lejrsport og organiserede spejderbevægelser Byerhvervenes højere lønninger og industriens 2 ugers ferie i 1930 erne tiltrak mange unge fra landet til storbyerne. I alt forlod omkring mennesker landbruget i løbet af Denne urbanisering var en af årsagerne til, at friluftsliv og lejrsport blev mere og mere udbredt. De nye borgere i byen var jo vokset op med naturen på landet, og de 2 ugers ferie gav dem nemlig mulighed for at komme tilbage til naturen ved at deltage i lejrklubbernes friluftsaktiviteter. Ved udgangen af 1937 blev der registreret i alt overnatninger, som var foretaget af alle spejderorganisationer i hele Danmark 29. Udbredelsen af spejderkultur og friluftsliv afspejlede sig også i de trykte medier. I perioden erne dukkede de første små annoncer for udstyr som spejdertelte, klapstole, soveposer og friluftssandaler op i de store aviser fx Jyllands-Posten 30 og Berlingske Tidende 31. I samme periode så man flere reklameannoncer fra forretninger, der solgte friluftsudstyr. En af dem var en 23 Bezbakh 1997, p Eichberg & Jespersen 1986, pp Hansen & Henriksen 1984, p Dansk Camping Union 2007 (b) (lokaliseret den , ED 6) 27 Le Camping Club de France 2007, (lokaliseret den ) 28 Hansen & Henriksen 1984, p Danmark Statistik 1940, p. 170 tabel Jyllandsposten , p Berlingske Tidende , p

14 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig reklameannonce i farver fra Lembckes Friluftsudstyr 32 i foråret Sammen med den nye anerkendte spejderorganisation Danske Baptister Spejderkorps 33 fra 1930, vidnede disse annoncer ikke blot om fremgang for spejderkultur blandt børn og unge, men også om en øget dyrkning af lejrsport og friluftsliv som en populær ferieform i det danske samfund. Industrialisering, økonomisk vækst, urbanisering og loven om en 8 timers arbejdsdag var også fænomener, som Frankrig oplevede efter 1. verdenskrig 34. Disse faktorer var ligesom i Danmark årsager til udbredelsen af spejderkultur og friluftsaktiviteter i den franske befolkning. I 1934 blev der oprettet det første Comité National des Associations Française de Camping. Fire år senere gik nogle organisationer sammen om at stifte l Union Française des Associations de Camping, der i 1952 udviklede sig til det, som alle franske campister i dag kender under navnet la Fédération Française de Camping et de Caravaning Camping en folkelig ferieform Omkring 1950 erne blev det engelske ord camping en fælles betegnelse for dyrkning af lejrsport og enhver form for ferie, der foregik i telt eller campingvogn 36. I 1953 var spejderantallet i hele Danmark oppe på og de foretog i alt campingovernatninger 37. Danmark gik ind i en fremgangsperiode fra begyndelsen af 1950 til 1970 og oplevede en markant stigende økonomisk vækst 38. Landet gik fra at være mangelsamfund til velfærdssamfund, og lønmodtagernes timelønninger steg med hhv. 11 og 13 procent fra Øget indkomst betød at arbejderklassen fik råd til luksus forbrugsvarer som biler. Med bilerne kom de første campingvogne, og fra 1960 begyndte danske campister for alvor at benytte campingvogne til deres ferie 40. Mens den rigere del af samfundet købte sommerhuse, skiftede familier i den lave ende af 32 Holm, Jakobsen & Schmidt 2006, p Danske Baptister Spejderkorps 2007, (lokaliseret den ) 34 Bezbakh 1997, pp Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (b), (lokaliseret den , ED 7) 36 Dansk Camping Union 2007 (b), (lokaliseret den , ED 6) 37 Danmarks Statistik 1954, p. 227 tabel Hansen & Henriksen 1980, p Ibid., p DR/skole 2007, (lokaliseret den , ED 9)

15 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig den sociale rangstige teltet ud med campingvognen, der blev deres rullende sommerhus 41. I 1970 var der i alt 5268 nyregistrerede campingvogne 42. Industrialisering, bilos, trafikkaos og forureningsdebat i denne vækstperiode fik flere og flere bymennesker til at søge i kontakt med naturen 43. Campingferie foregik i naturen og var billig, derfor valgte mange familier fra arbejderklassen denne ferieform frem for charterrejserne, der var populære, men stadig for dyre for mange i samfundet. Fra 1960 erne kom der annoncer om luksustelte og udstyr til camping, og for campingferier i Jyllandsposten 44. Campisterne begyndte nu at stille højere krav til campingpladsernes komfort, børnevenlighed, faciliteter, etc. For at lokke kunder til blev campingpladserne drevet efter et nyt koncept, der omfattede modernisering for at opfylde de krævende campisters behov og ønsker. Ifølge artiklen Campingliv i luksus omgivelser i Jyllandsposten fra juni 1970 begyndte flere campingpladser at bygge opvarmede swimmingpools, tennisbaner, rideheste, etc. 45. Campingferie var ikke længere ensbetydende med primitiv ferie, hvor man kun sov på hø i telt. Campisterne ville have komfort og valgte campingpladsen med omtanke. Som ekstra service begyndte Jyllandsposten at bringe vejvisere og oversigter for gode campingpladser i avisen 46. Med overnatninger i var campingferien for alvor blevet en folkelig ferie, en profitabel industri og dermed en vigtig turistbranche i Danmark. Efter 2. verdenskrig var årene en gylden periode i Frankrigs historie. Lige som i Danmark oplevede Frankrig økonomisk opsving og en intensiv industrialisering. Landets BNP voksede med ca. 5 % hvert år fra Denne fremgang betød, at befolkningen fik flere penge mellem hænderne, og at folk fra arbejderklassen kunne anskaffe sig luksus goder. Flere begyndte at tage på campingferie med nye transportmidler som motorcykler og biler. Campistantallet steg så kraftigt, at la Fédération Française de Camping et de Caravaning i år 1956 advarede om det daværende for lille udbud af campingpladser, der ikke kunne følge med den voksende efterspørgsel 49. I takt med at udbuddet af franske campingpladser blev større og mere moderniseret, kom der i de følgende år flere informations- og reklamekampagner både fra 41 Ibid. 42 Danmarks Statistik 1992, p. 293 tabel Hansen & Henriksen 1980, p Jyllandsposten , p Ebbesen , p Jyllandsposten i juni 1970 og juni Danmarks Statistik 1973, p. 215 tabel Bezbakh 1997, p Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (b), (lokaliseret den , ED 7)

16 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig campingpladserne og det offentlige i form af pjecer, brochurer og plakater, som oplyste om forskellige campingpladser samt officielle regler for camping. I 1965 var det officielle tal for campingovernatninger i Frankrig på mere end 58 mio. og udgjorde 13,5 % af alle ferieformer i landet. Fem år senere steg disse tal til forholdsvis 86,5 mio. og 17,4 % 50. Den intensiverede industrialisering og økonomiske vækst i Frankrig i perioden havde således skaffet flere tilhængere til campingferien, der udviklede sig fra blot leg og aktiviteter i naturen til en folkelig ferieform og velorganiserede campingunioner og foreninger som la Fédération Française de Camping et de Caravaning, Association Camping Qualité, Camping Club de France les Amis du Plein Air, etc. 2.4 Charterrejsens succes campingbranchens stagnation Loven fra 1973 om 4 uges ferie 51 til alle betød mere fritid for danskerne, og størstedelen af befolkningen holdt ferie inden for Danmarks grænser. Den øgede bilisme i 1970 erne gjorde danskerne til et folk af campister 52, hvis begejstring for campingferien toppede i 1976 med i alt 11 mio. overnatninger 53. Fra 1977 begyndte antallet af campingovernatninger imidlertid langsomt at falde 54. Campingferiens popularitet i befolkningen syntes at aftage i takt med det stigende antal charterferier. Charterbranchens første fly med danske turister lettede i 1953 mod Mallorca 55. Blot 3 år senere havde danskere prøvet at være på charterferie i udlandet, og i 1966 blev der købt over charterbilletter i Danmark 56. Antallet af solgte charterrejser steg til i og denne udvikling fortsatte frem til I 1989 var antallet af campingovernatninger i Danmark reduceret til i alt 10, 5 mio. 59. Denne nedgang kunne også være forbundet med landets økonomiske udvikling samt den kritiske miljødebat, der var en vigtig del af dagsordenen fra 1970 erne. Den økonomiske situation i 1970 erne var præget af oliekriser og arbejdsløshed 60, men med muligheden 50 Ibid. 51 LO 2007, (lokaliseret den , ED 10) 52 Hansen & Henriksen 1980, p Danmark Statistik 1982, p. 215, tabel Ibid. 55 DR/skole 2007, (lokaliseret den , ED 11) 56 Ibid. 57 Danmark Statistik 1982, p. 215, tabel Danmark Statistik 1992, p. 304, tabel Visitdenmark 2007 (c), (lokaliseret den , ED 12) 60 Hansen & Henriksen 1980, p

17 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig for køb af forbrugsgoder på afbetaling og kreditkort 61 var danskerne i stand til at købe charterrejser, der stadig blev billigere. Folk fra arbejderklassen, der tidligere valgte den billige campingferie, havde pludselig råd til at komme på en populær charterrejse til varme rejsemål som Spanien. Der var nu opstået valgmulighed mellem en campingferie i Danmark med risiko for regn og mudder og en rejse til udlandet med komfortabel overnatning, sol og storbys oplevelser. Socialt set var der også mere prestige over en udlandsrejse end en primitiv og billig campingferie. Natur, primitivitet og økonomi var campingferiens afgørende fordele, men fra midten af 1970 erne betragtedes de ikke længere som vigtige i danskernes overvejelser. De udsendte derimod negative sociale signaler, da det kun var fattiglus, der camperede 62. Denne udvikling stillede charterferien i godt lys, og denne nye ferieform fik fat i mange tidligere campister og var en mulig årsag til campingbranchens stagnation fra Halvfjerdsernes miljødebat som følge af industriens forurening i vækstperioden kan også havet bidraget til campingbranchens stagnation. Græsrodsorganisationer som NOAH blev oprettet, og i 1973 kom den første danske miljølov 63. Midt i denne miljøbeskyttelsesbølge kom campingindustrien med moderniserede campingpladser og faciliteter, til at fremstå uheldigt. Tidligere var holdningen til campingferien at man kom ud og nød naturen. Nu var man som campist med til at ødelægge og forurene den. Denne holdning var muligvis en af årsagerne til, at campingbranchen mistede loyale campister og havde svært at tiltrække nye kundegrupper. Mens der var nedgang for campingerhvervet i Danmark blev Frankrig en stadig større campingnation. Oliekrisen i 1973 havde ramt Frankrig hårdt med økonomisk stagnation, arbejdsløshed og inflation 64, hvilket gjorde den billige campingferie endnu mere populært. I halvfjerdserne begyndte de billige kommunale campingpladser, de såkaldte Campings Municipaux at investere i forbedringer af deres faciliteter for at trække turister til byerne 65. Investeringen resulterede i flere tilhængere til campingferien, fordi de kommunale campingpladser tilbød bedre overnatningsforhold til lave priser. I 1970 stod franske campingpladser for i alt 86,5 mio. 61 Ibid., p Dansk Camping Union 2007 (b) (lokaliseret den , ED 6) 63 Hansen & Henriksen 1980, p Bezbakh 1997, p Duggen 2007, (lokaliseret den , ED 13)

18 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig overnatninger. Dette tal steg til hhv. 141 mio. i 1976 og 207 mio. i Trods denne udvikling var campings image fortsat forbundet med bas de gamme Camping i fornyelsesfase I var de danske campingovernatninger stadig stagnerende. Undersøgelser fra Økonomiog Erhvervsministeriets Analyse af det danske turismeerhverv fra 2004 viser, at stagnationen i overnatninger på de danske campingpladser primært skyldtes færre udenlandske turister 68. Campingrådets direktør, Poul Fejer Christiansen, peger også på en anden årsag, nemlig rod og dårlig vedligeholdelse af campingpladserne. Ifølge direktøren var det hele groet til ude på campingpladserne, hvilket fik dem til at ligne et kolonihavehusområde, gav et dårligt image og svækkede konkurrenceevnen 69. Efter årtusindskiftet begyndte mange campingpladser at investere i renoveringer, nye faciliteter samt videreuddannelse af personalet 70. Da tilladelsen til opførelse af hytter på 25 m 2 med bad og toilet trådte i kraft i 2000, kunne campingpladserne også tilbyde overnatning i komfortable hytter 71. Disse forbedringer var med til at styrke de danske campingpladsers image og konkurrenceevne væsentligt, hvilket bidrog til den positive udvikling i campingerhvervet fra Antal campingovernatninger steg til 11, 7 mio. i Stigningen skyldtes ifølge Poul Fejer Christianen også en intensiv oprydning på de danske campingpladser og et succesfuldt forsøg på at ændre campings image fra det primitive og økonomiske til det eksklusive og statussymboler 73. I lyset af den stigende interesse for camping begyndte Campingrådet i samarbejde med Dansk Camping Union, Dansk Turistråd og FDM også at investere i store kampagner bestående af TV reklamekampagne, trykte annoncer, pjecer og bannerannoncer på udvalgte internetsider Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (b), (lokaliseret den , ED 7) 67 Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007 (a), p. 18 (lokaliseret den , 68 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2004, pp (lokaliseret den , ttp://wwwupload.pls.ramboll.dk/dan/publikationer/oplevelsesokonomi/turismerapporten.pdf) 69 Interview med Poul Fejer Christiansen 2007, (bilag 1) 70 Campingrådet (c), (lokaliseret den , ED 17) 71 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2004, p. 83 (lokaliseret den , ttp://wwwupload.pls.ramboll.dk/dan/publikationer/oplevelsesokonomi/turismerapporten.pdf) 72 Visitdenmark.com 2008 (d), (lokaliseret den , ED 4) 73 Interview med Poul Fejer Christiansen 2007, (bilag 1) 74 Campingrådet (a), (lokaliseret den , ED 14)

19 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig Den kraftige stigning i campingovernatninger i Frankrig fra 1965 til 1980 kom i en svingende udvikling fra 1982 og endte på 192, 5 mio. i I 2000 var antallet af overnatninger på de franske campingpladser nede på 93,6 mio. 76. Fra 2001 oplevede den franske campingbranche igen en positiv udvikling og antallet af campingovernatninger kom op på 100 mio. i Konkurrencen fra de forbedrede kommunale campingpladser fra halvfjerdserne var en hård kamp for de private campingpladser. De kommunale campingpladsers styrke var den lave pris og beliggenhed i byområder, mens de private campingpladser var dyrere og ofte lå langt væk fra turistattraktionerne. Efter en stagnationsperiode indså ejerne af de private campingpladser nødvendigheden af en investering i nyt udstyr som bungalow og mobilhomes 78. Der blev også investeret i formidling af informationer fra la Fédération Francaise de Camping et de Caravaning på Minitel. I 2002 så organisationens hjemmeside dagens lys på det nye medie: Internet 79. Den intensive investering forbedrede de franske campingpladser væsentligt og førte til samarbejdet mellem la Fédération Francaise de Camping et de Caravaning og ledere fra L hôtellerie de plein air. Resultatet var, at over 9500 af knap campingpladser i Frankrig blev kategoriseret med 1-4 stjerner i Camping i Frankrig var dermed blevet til l hôtellerie de plein air med attraktive overnatningsforhold 80. Ifølge nyhedsudsendelsen 9. marts 2007 på TF1.fr viser en undersøgelse fra INSEE, at det franske campingerhverv er i en vækstperiode og at væksten vil fortsat stige de kommende år Delkonklusion Camping i Danmark og Frankrig har siden begyndelsen og frem til nu udviklet sig fra primitive til komfortable og luksuriøse ferieoplevelser i naturen. Campingbranchen har haft både fremgang og stagnation som følge af årtiernes samfundsudvikling og de gængse trends 82. Endvidere har campisternes nye behov og interesser bidraget til campingbranchens udvikling, hvor fornyelser og formidlingen af fornyelserne er to vigtige aspekter. I denne forbindelse spiller kommunikationen 75 Ministère du Tourisme 1990, p.75 tabel II 13a 76 Ministère des Transports, de l Equipment, du Tourisme et de la Mer 2006, p. 21 (lokaliseret den , 77 Le Garrec 2007, p Ibid., p Fédération Francaise de Camping et de Caravaning 2007, (b), (lokaliseret den , ED 7) 80 Daici 2004, (lokaliseret den , ED 15) 81 TF1.fr 2007, (lokaliseret den , 82 Pga. specialets begrænsede omfang er der ikke plads til en længere udredning af dette begreb, som jeg må forudsætte har vundet så massiv udbredelse i teori og i praksis, at yderligere forklaring næppe behøves

20 Kapitel 2 Diakron analyse af campingerhvervet i Danmark og Frankrig mellem campingpladserne og deres modtagere en stor rolle. Kommunikationen startede med små reklamer i trykte medier og udviklede sig til store TV-reklamekampagner, annoncer, pjecer og websider. Følgende kapitel behandler camping som en aktuel trend i det postmoderne samfund

21 Kapitel 3 Camping i det postmoderne samfund 3 Camping i det postmoderne samfund Camping er også trendy er overskriften på en artikel i bladet Camping Fritid fra august 2006 med temaet Camping som livsstil 83. Bladet omtaler den moderne camping som en livsstil og et trendfænomen efter årtusindsskiftet. Campingtrenden repræsenter på den ene side overklassens luksuriøse livsstil og på den anden side en livsstil i pagt med naturen som kontrast til dagligdagen 84. Med disse egenskaber formår camping at få et bredt segment og tiltrække mediernes opmærksomhed. Den moderne camping som luksuriøs og back-to-nature trend, campings brede segment samt mediernes interesse for camping bliver behandlet i det følgende. 3.1 Camping som moderne og luksuriøs trend Ifølge lejrchefen, Ole Dziegiel fra Holbæk Fjord Camping, er fattigmandsferie er ikke længere det repræsentative billede af camping 85. Også Preben Christensen, formand for Campingrådet, understreger, at det er en myte, at camping er billig ferie 86. En ny tendens kaldet glamping er kommet til Danmark fra Canada, Australien og Storbritannien. Glamping er forkortelse af Glamourous Camping, der er en campingform med luksus og komfort. Dette koncept tiltrækker både ældre mennesker og børnefamilier fra samfundets overklasse. Denne gruppe har stil, penge, æstetisk sans og ønske om at holde ferie i naturen samtidig med, at komfort og design er i topkvalitet 87. Sommer 2006 valgte trendeksperterne for første gang camping til den fine livsstilsmesse på Ledreborg slot. På denne messe blev mange luksuscampingudstyr udstillet såsom første klasses campingvogne med aircondition og luksus-campere med trendy udekøkken, der tog opmærksomheden fra det købedygtige publikum 88. Arrangørerne garanterer, at det ikke er sidste gang man ser camping på Ledreborg Slot og at tendensen går i retning af, at nye segmenter får øje på camping. Campingrådets direktør, Poul Fejer Christiansen, er heller ikke i tvivl om, at camping er blevet en moderne og trendy ferieform i det danske samfund 89. Det vidner det stigende antal 83 Dansk Camping Union 2006 (a), p Isaksen (a), (lokaliseret den , ED 16) 85 Pihl-Andersen , p Ritzau , p Keemink , (lokaliseret den , ED 17) 88 Dansk Camping Union 2006 (a), p Campingrådet (c), (lokaliseret den , ED 18)

22 Kapitel 3 Camping i det postmoderne samfund campingovernatninger i samt antal indregistrerede campingvogne for samme år om 91. Vintercamping i moderne campingvogne med gulvvarme og andet luksusudstyr er også blevet trendy. Ifølge Dansk Camping Unions informationschef, Jørgen Frølich, er antallet af vintercampister steget med procenter om året i de seneste 4-5 år, og stadig flere campingpladser tilbyder vintercamping 92. Det franske campingerhverv oplever den samme udvikling, hvor der er stigende efterspørgsel på den luksuriøse campingform, der forbindes mere med nøgleord som chic og qualité end bas de gamme 93 som tidligere Camping som back-to-nature-trend Luksuscamping overskygger dog ikke primitive campingoplevelser i pagt med naturen, der også formår at tiltrække stadig flere danskere 94. Mange vælger at tage på en primitiv campingferie, fordi de gerne vil være ét med naturen. Ifølge en undersøgelse af 3F s medlemmers foretrukne ferieform fra sommer 2006 begynder direktører og læger også at tage på campingferie 95. De primitive aspekter ved campinglivet giver travle karrieremennesker afslapning og frihed med naturen lige uden for teltet. Campingtrenden med back-to-nature-konceptet er den samme i Frankrig, hvor argumenter som le goût du plein air og la convivialité skaber en positiv holdning til camping som primitiv ferieform Campingbranchens brede segment Den moderne campingform opfylder forskellige befolkningsgruppers behov og kan derfor holde på loyale samt overbevise potentielle campister. Dette har ført til den stigende interesse for camping fra et bredere segment i både Danmark og Frankrig. 90 Visitdenmark.com 2008 (d), (lokaliseret den , ED 4) 91 Danmarks Statistik 2006, p. 347 (tabel 338) 92 Schrøder (b), (lokaliseret den , ED 19) 93 Fédération Française de Camping et de Caravaning 2007 (a), p. 19 (Lokaliseret den , 94 Isaksen (a), (lokaliseret den , ED 16) 95 Schrøder (a), (lokaliseret den , ED 20) 96 Fédération de l Hôtellerie de Plein Air, Languedoc-Rousillon 2007, (lokaliseret den , ED 21)

23 Kapitel 3 Camping i det postmoderne samfund Tidligere udgjorde pensionister den størstedel af campisterne, og gennemsnitsalderen var på 51. I de seneste år er gennemsnitsalderen faldet til 36 97, hvilket tyder nye segmenter. Det drejer sig specielt om børnefamilier fra den øvre del af middelklassen 98, hvor de voksne har en travl hverdag, og børnene er overladt til fjernsynet og computerspillene. Campingferie med oplevelser i naturen giver dem mulighed for samvær på en anderledes måde. Forældrene ønsker endvidere, at deres børn skal være i trygge rammer og nyde af samme komfort, som findes i sommerhuset, villaen eller bilen 99. Et ferieophold i en luksus campingvogn eller hytte på en moderne campingplads kan derfor i høj grad opfylde dette segments behov. Camping er også en afslappende ferieform for familier med helt små børn. Med en campingvogn kan man altid kan køre ind til siden, når børnene skal strække ben eller praktiske ting som bleskift skal ordnes. På campingpladsen har de voksne mulighed for at slappe af, og børnene har legekammerater fra campingvognnaboen lige ved siden af. Campingpladserne modtager i stigende grad flere tidligere sommerhusejere, der nu vælger at kvitte sommerhuset til fordel for camping 100. Det drejer sig tit om bedsteforældre, der inviterer hele familien på ferie. At campere er en fri og uforpligtende ferie med afslapning i stedet for vedligeholdelse af sommerhuset. Samtidig tilbyder den moderne campingform bedsteforældrene et ferieophold i naturen med al komfort, mens børnebørnene kan benytte campingpladsens faciliteter. Autocampister er en ny og anderledes type campister. Det er som regel erhvervsdrivende, der har en firmabil i forvejen og bruger autocamperen som familiens anden bil, campingvogn eller mobilt hotel på forretningsrejser 101. En autocamper med badeværelse, køkken, behagelige senge, fladskærm, dvd-afspiller, etc., giver fleksibilitet til både lange og korte familieferier. Autocamperbranchen melder om stor fremgang i salget af autocampere. Ifølge formanden for Camping Branchen, Peter Outzen, har der aldrig før været så stor interesse for autocampere som netop nu, hvor mange vælger autocamperen frem for sommerhus eller båd 102. Den moderne campingform tiltrækker også nye segmenter i Frankrig. Af de 100 mio. campingovernatninger i 2006 havde mange været på campingpladser med 3 eller 4 stjerner. I Direction du Tourisme spår man, at udviklingen fortsætter i de følgende år, og at stadig flere 97 Sayers , (lokaliseret den , ED 22) 98 Ritzau , p Dansk Camping Union 2006 (a), p Thuesen 2003, p Autocamper-nyt.dk 2008, (lokaliseret den , ED 23) 102 Ibid

24 Kapitel 3 Camping i det postmoderne samfund campingpladser investerer i komfortable overnatningsudstyr 103. Direktøren for La Fédération Francaise de Camping et de Caravaning, Guilhem Féraud, er enig. Han mener endvidere, at de campingpladser, der ikke på nogen måde investerer i kvalitetsforbedringer vil få svært ved at tiltrække campister Camping i medierne Danskernes interesse for camping afspejler sig i medierne. Programmet Ud i det blå på DR1 guider seerne gennem 10 udsendelser om forskellige måde at campere på. Hver udsendelse har sin egen campingform som tema. Der bliver anmeldt udstyr og lavet campingmad, der passer til den pågældende campingform 105. Ligeledes har DK4 månedlige udsendelser med camping i både i Danmark og udlandet fx de franske byer 106. I trykte medier som Jyllands-Posten fylder campingemnet en stor del af specialsektionen Tour, der følger med søndagsavisen. Her fås informationer om campinglivet, inden- og udenlandske campingpladser, campingudstyr, etc. 107 I Frankrig nyder campingbranchen også godt af omtale i både skriftmedier og i fjernsynet. Adskillige artikler om den gode udvikling i campingovernatninger er blevet bragt i Les Échos 108, om den stigende interesse for glamping i Le Figaro Économie 109 og om campings popularitet som folkeferie på tv-kanalen TF Delkonklusion Camping betragtes ikke længere som fattigmandsferie, men er blevet en aktuel trend og en livsstil for mennesker fra forskellige samfundslag. Campingpladserne tiltrækker derfor et bredere segment, hvilket får konsekvenser for deres kommunikation, jf. kapitel 8. Som det fremgår i kapitel 2 har samfundsudviklingen altid haft indflydelse på campings skæbne. I følgende kapitel vil jeg analysere nogle faktorer i den danske samfundsudvikling, som har bidraget til campings popularitet. Kapitlet inddrager løbende franske data for at give et overblik over samfundsudviklingen i Frankrig. 103 Le Garrec 2007, p Belmont , p DR (b), (lokaliseret den , ED 24) 106 Campingferie 2007, (lokaliseret den ) 107 Specialsektionen Tour med camping er eksempelvis fra Jyllandsposten 2007, søndag den 25. februar, søndag den 18. marts og søndag den. 8. april 108 Cosardeaux , p Belmont , p TF1.fr , (lokaliseret den )

25 Kapitel 4 Udviklingen i det postmoderne samfund 4 Udviklingen i det postmoderne samfund Dette kapitel præsenterer demografiens udvikling og nogle socio-trends, der påvirker campingbranchens udvikling samt campingpladsernes kommunikation herunder webkommunikationen, som bliver behandlet senere. 4.1 Demografi som påvirkningsfaktor Demografi handler om befolkningens størrelse, vækst, struktur, geografisk fordeling dens sammensætning efter køn og alder. 111 Globalt set er det især ændringer i befolkningens levealder, der ifølge forskerne Chris Ryan og Birgit Trauer har skabt nye trends inden for turisme, jf. kapitel Mange af de nye turismetrends har været med til at stille camping i godt lys. Derfor er demografien en interessant påvirkningsfaktor for campingudviklingen. Den danske befolkning blev pr. 1. januar 2006 registreret til i alt 5,4 mio. mennesker. Heraf udgør befolkningsgruppen mellem år For den gruppe, der er 65 år og derover er der i alt mennesker. Sammenligner man aldersfordelingen i Danmark i 1996 og 2006, ser man en stigning i procent for disse 2 grupper fra hhv. 4,6 % til 6,3 % og 15,1 % til 15, 2 %. Størrelsen af den samlede ældrebefolkning fra 60 år og derover er altså steget til i alt i Ældrebefolkningen udgør omkring en femte del af hele Danmarks befolkning og denne udvikling vil fortsætte de kommende år 114. Årsagen til dette er den forhøjede gennemsnitlige levealder og de store fødselsårgange fra 1940 erne 115. Mennesker fra disse fødselsårgange betegnes baby boomers 116 og vil komme til at påvirke samfundets alderssammensætning i den kommende tid. Udviklingen er den samme i Frankrig, hvor indbyggertallet i 2006 var på i alt 63 mio. Her udgjorde ældre på 60 år eller derover 20, 9 % af hele befolkningen 117. Sammenlignet med 1990 er dette tal steget fra 19 % til 20, 9 %. Man spår, at ældrebefolkningen vil stige til 21, 3 % i Matthiessen 2004, p Ryan & Trauer 2005, pp Danmarks Statistik 2006, p Matthiessen 2004, p Hansen & Henriksen 1980, pp Wikipedia 2007, (lokaliseret den ) 117 Insee 2007 (a), (lokaliseret den ) 118 Insee 2007 (b), (lokaliseret den )

26 Kapitel 4 Udviklingen i det postmoderne samfund Baby boomers er frie ældre mennesker, der har en god økonomi og ikke er afhængige af arbejde, småbørn, etc. Det voksende antal baby boomers kan føre til vækst i turismeindustrien, fordi ældre mennesker vil bruge meget af deres fritid til bl.a. rejser 119. Den moderne camping giver dem mulighed for ferieophold i idylliske naturomgivelser uden at gå på kompromis med komforten, kapitel 3.2. Derfor er det vigtigt, at campingpladsernes kommunikation kan overbevise den ældre befolkning, der er et stort potentielt marked for campingbranchen. 4.2 Socio-trends som påvirkningsfaktor Trendforsker Henrik Vejlgård forklarer trends som et resultat af den konstante udvikling og forandring, som samfundet går i gennem 120. Følgende kapitel behandler nogle aktuelle socio-trends, som har indflydelse på den danske og franske befolknings livsstil, holdninger, købsbeslutninger, etc. Disse trends bidrager endvidere til campingpladsernes aktuelle udvikling. Diskussionen om, hvordan campingbranchen vha. kommunikation kan profilere sig i forhold til de aktuelle sociotrends tages op senere Wellness Tyske økonomer forudser, at wellness bliver den store turismetrend i Europa. Omsætningen i den europæiske wellness-branche forventes at nå mia. euro inden Der findes ikke en fast definition af wellness, der refererer mere til en følelse end til bestemte ydelser eller produkter. Ifølge Den europæiske Wellness-Union står wellness for fysisk fitness, åndelig bevægelighed, sjælelig udholdenhed, positiv arbejdsindstilling, harmonisk privatliv og harmoni med naturen 122. Turismeforskere ser wellness som en ny livsstil med fokus på individuel livskvalitet såsom sundt helbred, personlige behov, skønhed og lykke, etc Der er således flere forståelser af begrebet wellness, men eksperter i branchen er dog enige om nogle fælles betegnelser såsom afslapning, stressovervindelse og ernæring 124. Opfattelse af wellness hænger sammen med hvert individs interesser og behov. Wellness handler derfor om en individuel livsstil, hvor den enkelte bruger tid på sig selv både fysisk og mentalt - for at opnå den ønskede livskvalitet. 119 LeMarchédesSeniors.com , (lokaliseret den , ED 25) 120 Vejlgaard 2003, pp Rambøll Management 2005, p Visitdenmark.com 2007 (c), (lokaliseret den , ED 26) 123 Strietska-Illina & Tessaring 2007, pp Visitdenmark.com 2007(c), (lokaliseret den , ED 26)

27 Kapitel 4 Udviklingen i det postmoderne samfund Mange mennesker især ældre fra baby boomers-generationen, der i øvrigt også betegnes det grå guld - har taget wellness-livsstilen til sig. Efter et liv med arbejde og familier får de nu tid til at koncentrere sig om deres egne behov og interesser. Denne voksende befolkningsgruppe, jf. kapitel 4.1 besidder økonomiske midler samt tid til at hellige sig wellness-livsstilen 125. For mange ældre betyder et godt helbred med god motion den bedste livskvalitet. Som følge af denne udvikling oplever fitnesscentre et stigende antal besøgende på 60 år eller derover 126. Et godt helbred kræver ikke kun motion, men også sunde kostvaner. Derfor er ældre også villige til at lære om sunde fødevarer og spisevaner 127. Ifølge den verdensberømte fremtidsforsker, Paul Zane Pilzer, er en wellness-revolution på vej. Spådommen er baseret på den store omsætning af wellnessprodukter som vitaminer og helsevarer samt den stigende forespørgsel på services inden for fitness og kropsbehandlinger blandt ældre og unge 128. Ældre mennesker anvender wellness-produkter og services for at få ældningsprocessen til at gå langsommere. Unge mennesker bruger dem for at holde sige unge samt opnå ydre skønhed, hvis betydning er voksende i det moderne samfund 129. Wellness er et globalt fænomen og en megatrend 130, som ældre danskere har taget til sig, som de unge er i gang med at afprøve, og som børnefamilier begynder at vise interesse for 131. Frankrig oplever ligesom Danmark denne wellness-bølge. Wellness kaldes for bien être på fransk og er en trend, der har status som inspirationskilde for stadig flere franskmænd 132. Megatrenden wellness giver campingerhvervet mulighed for at udvide kundegrupper. Endvidere kan campingferien opfylde mange individuelle wellness-ønsker som afslapning i naturen, sportsdyrkning, gastronomiske oplevelser, wellness-behandlinger og luksuriøse faciliteter Sundhed Fødevaredirektoratets undersøgelser viser, at danskernes kostvaner har ændret sig meget de sidste år. Man er blevet opmærksom på, at godt helbred og høj livskvalitet hænger sammen med den indtagne mad. Succesfulde kampagner som 6 om dagen fra Fødevarestyrelsen m. fl. og 125 Deloitte 2006, p DR, PK4 Trekanten-Sport , (lokaliseret , ED 27) 127 Ældre Sagen 2007, (lokaliseret den , ED 28) 128 Pilzer 2003, pp Jensen 2007 (a), (lokaliseret , ED 29) 130 Strietska-Illina & Tessaring 2007, p Jensen 2007 (c), (lokaliseret den , ED 30) 132 Deydier 2007, (lokaliseret den , ED 31)

28 Kapitel 4 Udviklingen i det postmoderne samfund initiativer fra andre organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen får flere til at spise sundere. Der er konstateret en stigning i indtaget af frugt og grønt blandt voksne på ca. 100 gram pr. dag siden Befolkningens stigende interesse for frugt og grønt ses tydeligt i supermarkedernes seneste års udvidede udbud af disse varer. Danskerne er også blevet bedre til at spise fisk takket være kampagnen 2 gange om ugen fra marts 2006 med opfordringen om at spise fisk for at få et sundere helbred. Kampagnen har resulteret i et øget forbrug af fisk fra 19 % til 28 % svarende til, at der i gennemsnittet spises et fiskeprodukt hver 3. dag, sammenlignet med hver 4. dag for et år siden 134. Økologiske fødevarer fylder ligesom frugt og grønt samt fiskeprodukter også stadig mere i de danske måltider. Tal fra Danmarks Statistik viser rekordomsætning af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandlen på 2,7 mia. kr. i 2006, hvilket er en stigning på 18 % i forhold til Rekordsalget dokumenterer på den ene side stor opbakning til økologiske produkter i det danske samfund. På den anden side er rekordsalget med til at understrege de moderne forbrugeres søgen efter produkter, der er godt for både sundhed og miljø. Overalt i Danmark fås materialer fra offentlige kampagner, der opfordrer til sunde spisevaner og til anvendelse af økologiske produkter. Kampagnerne er i form af store plakater, gratis brochurer og foldere, tv-spots, sunde madopskrifter i supermarkeder og hjemmesider på Internettet. Danskerne er også selv aktive i informationssøgning om sund kost, hvilket det stigende besøgstal på hjemmesiden for kampagnen 2 gange om ugen dokumenterer 136. Udover kampagnerne inden for fødevareområdet er danskerne dagligt omgivet af informationsmaterialer fra kampagner med opfordring til motion 137 og kampagner mod rygning 138, passiv rygning 139, alkohol 140, etc. Endvidere bliver der foretaget mange sundhedsundersøgelser fx KRAM-undersøgelsen, der er blandt de største undersøgelser af danskernes sundhed 141. Frankrig oplever som Danmark stor interesse for sunde kostvaner og økologiske produkter, som viser sig gennem det stigende salg af økologiske fødevarer i 133 Fødevarestyrelsen m.fl. 2007, (lokaliseret den , ED 32) 134 Fiskebranchens Oplysningsudvalg 2007, (lokaliseret den , ED 33) 135 Økologisk Landsforening , (lokaliseret den , ED 34) 136 Fiskebranchens Oplysningsudvalg 2007, (lokaliseret den , ED 33) 137 Hjerteforeningen 2007, (lokaliseret den , ED 25) 138 Sundhedsstyrelsen 2007 (c), p Sundhedsstyrelsen (a), (lokaliseret den , ED 36) 140 Sundhedsstyrelsen (b), (lokaliseret den , ED 37) 141 Statens Institut for Folkesundhed 2007, (lokaliseret den , ED 38)

29 Kapitel 4 Udviklingen i det postmoderne samfund detailhandelen. I 2005 havde således 47 % af den franske befolkning købt økologiske produkter sammenlignet med 37 % i 2003 og 44 % i Både Danmark og Frankrig står over for en trend inden for sundhedsområdet, der inspirerer begge befolkninger til at passe på deres helbred, spise mere frugt og grønt og købe økologiske produkter. Ifølge rapporten Trends and skill needs in tourism er sundhedstrenden med økologi og sunde spisevaner en af de mest aktuelle, som turismeindustrien kan drage fordel af 143, herunder campingerhvervet. Nogle campingpladser er således begyndt at tilbyde økologiske varer, blandt andre Hesselhus Camping ved Silkeborg. Lejrchefen Per Johnsen mener, at økologitendensen vil fortsætte de næste mange år Miljø Den generelle samfundsudvikling og offentlige debat i Danmark fra midten af 1980 erne har båret i retning af, at alle bærer et medansvar for miljøbeskyttelsen samt ændringen i forbrugsvalg og hverdagsvaner til fordel for miljøet 145. Omfanget af miljøets betydning for menneskets sundhed er stadig uklart. På nogle områder er man dog sikker på, at der er en sammenhæng mellem miljøet og sundheden. Eksempelvis kan kemiske stoffer, partikelforurening og luftforurening give alvorlige skader på menneskets sundhed 146. Det stigende salg af økologiske produkter, jf. kapitel understreger ikke alene den danske og franske befolknings interesse for sundhed, men også for miljøet. Det danske økologiske landbrug vokser i øjeblikket med i alt 261 landmænd, der har valgt at omlægge deres landbrug til økologi, hvilket er den største omlægning siden Ifølge SF s fødevareordfører, Kresten Touborg, er dette sket på baggrund af forbrugernes store efterspørgsel på økologiske varer. Han er endvidere sikker på, at økologien er en varig trend 147. At handle grønt og at gå ind for miljøbeskyttelse er en livsstil, der er med til at give danskerne livskvalitet i form af sundhed og godt helbred. Miljøbeskyttelse er en global trend, som også præger 142 Agriculture Biologique 2007, (lokaliseret den , ED 39) 143 Strietska-Illina & Tessaring 2005, p Jyllandsposten Tour , p Miljøstyrelsen 2003, p Miljøministeriet 2005, p. 133 (lokaliseret den , ) 147 Balslev , p

30 Kapitel 4 Udviklingen i det postmoderne samfund den daglige debat i Frankrig. En undersøgelse af franskmændenes holdning til miljøbeskyttelsen viser, at 83 % af befolkningen bekymrer sig for miljøet og planetens fremtid 148. Ifølge Trends and skill needs in tourism vil miljøspørgsmålet gøre det muligt for de små og lokale feriedestinationer at blive nogle udfordrende konkurrenter til charterindustrien de kommende år 149. Mange danske campingpladser er netop små og lokale turistdestinationer, der allerede er på forkant med miljøtrenden og bærer enten miljømærket Den grønne nøgle, Svanen eller EU s Blomsten, jf. kapitel 5.5. Miljøcertifikatet signalerer campingpladsernes velvilje til at tage et medansvar for miljøbeskyttelsen, som er en aktuel trend og som kan få flere til at tage på campingferie. 4.3 Det postmoderne menneskes fritid Den generelle opfattelse af den moderne familie er, at man lever et stadig hektisk liv, hvor kernefamilien pga. arbejde og stress er ved at gå i opløsning. Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensens analyse af Socialforskningsinstituttets tidsforbrugsundersøgelse fra 2003 viser, modsat den generelle opfattelse, at det moderne menneske bruger mere tid end tidligere på madlavning, spisning, familiesamvær og husligt arbejde til trods for, at det har en travl hverdag 150. Kernefamilien spiller derfor stadig en vigtig rolle i det moderne menneskes liv. Jesper Bo Jensen pointerer dog, at der er mangel på fritid, som hvert individ kan bruge på sig selv til at være alene, slappe af, stresse af og finde indre ro. Manglen på fritid resulterer i en ny trend, hvor korte ferier med mulighed for afslapning er meget attraktive 151. Denne trend er til fordel for campingerhvervet, der kan opfylde gæsternes behov for en lille og afslappet ferie i naturomgivelser weekenden over. Sådanne ferier giver dem mulighed for at glemme arbejdet og den stressede hverdag. Modsat den erhvervsaktive befolkningsdel har ældre mennesker masser af fritid. Selvforkælelse i form af motionsdyrkning, rejseoplevelser, gastronomiske oplevelser, kulturoplevelser, etc. er blandt deres interesser 152. En campingferie med moderne opholdsfaciliteter og aktivitetsmuligheder vil derfor kunne opfylde flere af denne befolkningsgruppes interesser og behov. 148 Teinturier 2006 (a), (lokaliseret , ED 40) 149 Strietska-Illina & Tessaring 2005, pp Jensen 2007 (b), (lokaliseret , ED 29) 151 Strietska-Illina & Tessaring 2005, p Jensen 2002 (a), p. 6 (lokaliseret den , ED 41)

31 Kapitel 4 Udviklingen i det postmoderne samfund Ifølge en tilsvarende fransk undersøgelse med titlen Les Francais et le temps libre ville 35 % af respondenterne tage på ferie, og 27 % ville dyrke sport, hvis de havde mere fritid til rådighed 153. Dette viser, at ferier og sport interesserer en stor del af den franske befolkning. Camping er en ferieform, hvor man let kan kombinere ferie med sport og som derfor er i stand til at opfylde disse ønsker Søgen efter oplevelser Oplevelser og oplevelsesøkonomi er begreber, som betegner en trend i forbrugeradfærd og i turisme. Man refererer til danske forbrugeres søgen efter oplevelser, når de køber et produkt, og man taler om den stigende omsætning i oplevelsesøkonomien 154. Hvad er egentlig oplevelser og hvad er oplevelsesøkonomi? Dette kapitel behandler oplevelsesfænomenet som en trend i nutidens forbrugeradfærd. Oplevelsesfænomenet som trend i turismen vil blive behandlet senere. Som allerede omtalt lever den moderne dansker et stresset liv med arbejde og familie, hvilket resulterer i manglen på individuel fritid. Man søger i stigende grad efter mentale oplevelser for at få tankene væk fra hverdagens forpligtelser og rutiner. Oplevelser gør dagligdagen mere interessant og kan strække sig fra ferieoplevelser til biografture, koncerter, eller følelsen af at eje en Porsche, etc. 155 Ifølge The experience economy af økonomerne Joseph Pine og James Gilmore er oplevelsesøkonomien en slags avanceret serviceøkonomi, Logikken er her, at virksomhederne nødvendigvis må tilbyde deres kunder oplevelser, og at kundernes positive erindring oplevelsen er selve varen, snarere end det fysiske produkt Produktets værditilførsel er kort sagt oplevelsen snarere end den fysiske produktkvalitet 156. Oplevelsesøkonomi er i dag blevet en megatrend på baggrund af først og fremmest individualisering, arbejder- og kvindebevægelsen samt mediesamfundet, der alle har bidraget til øget personlig frihed. Den frihed, som de fleste i dag bruger til at tænke og vælge det, som de gerne vil opleve. Samfundsudviklingen i retning af overflodssamfund har også bidraget til oplevelsesøkonomien. Ifølge kommunikationseksperten Henrik Byager ønsker nutidens forbrugere at få oplevelser og historier med i de købte varer. Dyre 153 Teinturier 2006 (b), (lokaliseret den , ED 42) 154 DR 1 TV-Avisen , kl (a) 155 Sundbo 2006, (lokaliseret den , ED 43) 156 Schulz-Jørgensen , (lokaliseret , /Oplevelser+og+kommunikation )

32 Kapitel 4 Udviklingen i det postmoderne samfund luksusvarer er ikke længere forbeholdt overklassen. Det stigende salg af oksekød til 2500 kr. kiloet er et eksempel på, at det er historien bag og oplevelsen af denne eksklusive vare, der tiltrækker kunderne 157. Forbrugeradfærd påvirkes derfor ikke længere kun af varens pris og funktion, men i højere grad også af de oplevelser, som produktet leverer. Turismen spiller en stor rolle i oplevelsesøkonomien, idet den kan opfylde det moderne menneskes behov for oplevelser. I campingbranchen er man blevet opmærksom på dette, og mange campingpladser begynder derfor at sætte fokus på campingferie med forskellige oplevelsestemaer jf. kapitel Delkonklusion Udviklingen i det postmoderne samfund har skabt flere socio-trends, hvoraf nogle af dem kan have indflydelse på campingbranchen. Samfundsudviklingen og de omtalte socio-trends er med til at skabe nye interesser, behov og krav til virksomhederne samt deres produkter. I dette tilfælde er campingpladsen en virksomhed med campingferien som produkt. Mange campingpladser har som følge af de aktuelle samfundsudviklinger og trends investeret i moderniseringer, nye faciliteter og services for at blive en attraktiv feriedestination. Da camping er en vigtig del i turismesektoren, vil jeg i følgende kapitel undersøge nogle aktuelle trends inden for turismen, der også kan påvirke campingudviklingen. 157 Stenstrup , (lokaliseret den , ED 45)

33 Kapitel 5 Trends i turismen 5 Trends i turismen I rapporten Tourism Trends for Europe af European Travel Commission bliver der nævnt flere trends i den europæiske turisme 158. Nedenstående kapitel behandler oplevelsesturisme, aktiv ferie, wellness-turisme, mini ferier og grøn turisme, der er nogle aktuelle og relevante turismetrends for camping. Mange af disse trends kan have en direkte sammenhæng med de allerede omtalte sociotrends. Derfor skal dette kapitel læses og forstås som en udvidelse af forrige kapitel. Da det drejer sig om nogle trends, som gælder for hele Europa, vil afsnittet tage udgangspunkt i de danske forhold som værende repræsentative. 5.1 Oplevelsesturisme Mange danske feriedestinationer anvender begrebet oplevelse som et centralt link på deres hjemmeside til oplysninger om de oplevelser, der tilbydes. På fx Danmarks største turistportal, præsenterer overskriften Oplevelser et vigtigt hyperdokument 159. Begrebet oplevelse er nøgleordet i Danmarks Turistråds fremtidsvision fra 2004, der indebærer et signalement med fremtidens Danmark som turistdestination med oplevelser 160. At opleve er med andre ord blevet til en blandt de aktuelle trends i såvel Danmarks som Europas turismebranche. Som det fremgår i kapitel vokser det moderne menneskes behov for oplevelser. Turister søger i stigende grad efter oplevelser, hvis betydning vægtes mere end selve feriedestinationen 161. Det kan være oplevelser af destinationens kultur, natur, historier eller oplevelser af nogle aktiviteter som cykling, wellness, spa og surfing. H. C. Andersens berømte motto at rejse er at leve er for nutidens menneske snarere blevet til at rejse er at opleve. Jo mere erfarne turisterne er, jo højere krav bliver der stillet til oplevelsernes kvalitet 162. Visitdenmarks rapport Syv Danmarksoplevelser fra 2006 er en undersøgelse af de oplevelser, som gæsterne på hoteller, feriecentre, feriehuse, campingpladser og vandrerhjem ønsker at opleve i Danmark. Ifølge rapporten handler det om at tilbyde og skabe oplevelser for at få Danmark til at blive en attraktiv turistdestination 163. Politikerne 158 European Travel Commission 2006, pp Visitdenmark.com 2008 (e), (lokaliseret den ) 160 Danmarks Turistråd 2004, p Nordin 2005, p European Travel Commission 2006, p Visitdenmark 2006 (a), p. 7 (lokaliseret den , DAE6-4C03-B11B-DA1FB3B718DB/0/7_danmarks_oplevelser_der_flytter_turister.pdf)

34 Kapitel 5 Trends i turismen ser også den stigende efterspørgsel på kultur og oplevelser som et fænomen, Danmark skal satse på. Derfor har regeringen indgået et forlig om uddelingen af 90 mio. kr. til styrkelse af de erhvervsmæssige potentialer inden for kultur og oplevelsesøkonomien. Formålet med støtten er at forbedre Danmarks konkurrenceevne og forberede sig på fremtidige vækstmuligheder i turismen 164. Med oplevelsestrenden begynder campister at vælge deres campingferie ud fra de oplevelsestemaer og aktiviteter, som campingpladsen tilbyder. De ønsker at være en del af oplevelserne og har mange forventninger om individuelle oplevelsestilbud som kano, kajak, lystfiskeri og dykning 165. Aktuelle samt potentielle campister køber ikke en campingferie for blot at nyde naturen, men også for at få et produkt med historier og oplevelser. Ifølge Campingrådets direktør, Poul Fejer Christiansen, er danske campingpladser som en dejlig familieplads tæt på vandet med mange aktiviteter gode til at tilbyde de grundlæggende aktiviteter og oplevelser, som kunderne efterspørger 166. Men det er også vigtigt, at campingpladserne løbende knytter nye oplevelser til de eksisterende for at holde på loyale gæster samt tiltrække potentielle campister. 5.2 Aktiv ferie Aktiv ferie er en aktuel trend i den europæiske turisme og er blandt de oplevelser, som turisterne ønsker at få i Danmark 167. Ifølge European Tourist Commission er den aktive ferie populær hos unge mennesker 168. Endvidere bliver ferieformen stadig mere udbredt blandt den voksende ældre befolkning, der interesserer sig for en aktiv livsstil med sport og motion, jf. kapitel Således kan campingpladserne anvende fysiske aktiviteter såsom cykling, vandring, lystfiskeri, golfspil og vandsport i deres markedsføring og kommunikation for at tiltrække såvel unge som ældre mennesker. Det er netop oplevelser som disse, som Danmarks Turistråds projektchef, Ole Bisleth, råder campingpladserne til at udbyde Wellness turisme Wellness-trenden har som allerede omtalt en global omsætning på mange milliarder kroner og sætter sit præg på turismesektoren. Den stigende interesse for og efterspørgsel på wellness har fået 164 Visitdenmark.com 2007 (b), (lokaliseret den , ED 46) 165 Campingrådet (b), (lokaliseret den , ED 47) 166 Ibid. 167 Visitdenmark 2006 (a), p. 37 (lokaliseret den , DAE6-4C03-B11B-DA1FB3B718DB/0/7_danmarks_oplevelser_der_flytter_turister.pdf) 168 European Travel Commission 2006, p Campingrådet (b), (lokaliseret den , ED 47)

35 Kapitel 5 Trends i turismen stadig flere hoteller, feriecentre og kroer til at udvide deres sortiment. De tilbyder ferieophold med wellness-aktiviteter, som indeholder alt fra kropsbehandlinger, ansigtsbehandlinger og spabad til golfspil og gastronomisk smagsoplevelser 170. Ifølge European Travel Commission vil ferieophold med temaer inden for wellness få flere tilhængere især fra den ældre befolkning 171. Wellness i selvforkælelsesforstand er også en af de oplevelser, som turisterne søger efter i Danmark og som fik en omsætning på 2, 13 mia. kr. i Wellness-trenden åbner en udviklingsmulighed for campingpladserne, da de kan benytte lejligheden til at tilbyde weekendophold og vintercamping med wellnesstemaer. Med et sortiment i wellnessaktiviteter, som for det meste foregår indendørs, kan campingpladsernes omsætning også blive mindre påvirket af dårligt vejr. Endvidere oplever campingpladser med et udvalg i wellnesstemaer et stigende antal gæster, der kommer for at forkæle sig selv med spabad, massagebehandlinger, kropsbehandlinger, sauna, etc Mini ferier Som det fremgår i kapitel 4.3 er mangel på fritid et problem for mange i det moderne samfund. Folk har derfor med jævne mellemrum brug for et lille ferieophold, hvor de kan komme væk fra den hektiske dagligdag og opleve noget andet. Disse ophold kan fx være en weekendtur til en storby med kulturelle oplevelser, et weekendophold på hotel med wellnessoplevelser eller en kort campingtur med naturoplevelser. Ifølge European Travel Commission er miniferier blevet en trend i den europæiske turisme. Trenden fører til stigende efterspørgsel på oplevelser inden for områder som kultur, events, attraktioner og underholdning. Samtidig stilles der større krav til kvaliteten af disse oplevelser 174. Miniferie-trenden giver campingpladserne mulighed for at udvide deres åbningstider og servicere gæsterne selv i lavsæson. 170 Visitdenmark 2008 (g), (lokaliseret den ) 171 European Travel Commission 2006, p Visitdenmark 2006 (a), p. 7 & 18 (lokaliseret den , DA1FB3B718DB/0/7_danmarks_oplevelser_der_flytter_turister.pdf) 173 Isaksen (b), (lokaliseret den , ED 48) 174 European Travel Commission 2006, p

36 Kapitel 5 Trends i turismen 5.5 Grøn turisme Miljøbeskyttelse som global trend har skabt trenden med grøn turisme. Fra myndighedernes side bliver der opkrævet fx miljøafgifter i forbindelse med flytransport. Fra forbrugernes side vælger stadig flere rejser ud fra destinationens initiativer, der tilgodeser den bæredygtige turisme 175. Udbyderne af overnatningssteder viser deres medansvar for miljøbeskyttelsen ved at blive certificeret med et miljømærke, der stiller skrappe miljøkrav såsom begrænsning af energi- og vandforbruget i driften samt sortering af affald. Der er således flere end 150 hoteller og overnatningssteder i Europa, der bærer enten mærket Blomsten eller Svanen. I campingbranchen er Danmark i front med miljømærkning af campingpladser 176. Der er 17 og 5 danske campingpladser, der profilerer sig på hhv. EU-miljømærket Blomsten 177 og det danske miljømærke Den grønne nøgle 178. Da Danmark i mange år har ry for at være blandt de førende lande inden for miljøbeskyttelse, og da danske campingpladser er pionerer i miljøcertificering, kan grøn turisme bringe flere miljøvenlige campister til Danmark. Ifølge DR s nyhedsudsendelse fra fredag den 8. juni 2007 oplever mange miljø-rigtige danske campingpladser et stort antal reservationer fra udenlandske miljøcampistaktivister for sommersæson Ene rejsende Ene-rejsende tager på ferie alene for at lære nye mennesker og kulturer at kende. Ene-rejsende omtales ikke som en tendens i European Travel Commissions rapport, men ifølge Trends and skill needs in tourism vil denne rejsemåde blive mere populær blandt unge mennesker. Rejsedestinationerne kommer derfor til at modtage flere ene-rejsende 180. Dette understøttes af fremtidsforskeren Jesper Bo Jensens teori om den kommende udvikling, hvor unge mennesker foretrækker at leve alene, men har en stor vennekreds 181. De får nye venner på rejsen og opbygger derved et socialt netværk på både nationalt og internationalt plan. De er typisk interesseret i specielle temaer som sprogrejser og kulturoplevelser, hvor de lærer et nyt sprog og er sammen med 175 Ibid., p Møller , (lokaliseret den , ED 49) 177 Ecolabel.dk 2007, (lokaliseret den ) 178 Den Grønne Nøgle 2007: (lokaliseret den ) 179 DR 1 TV-Avisen kl (c) 180 Strietska-Illina & Tessaring 2007, p Jensen (d), (lokaliseret , ED50)

37 Kapitel 5 Trends i turismen andre mennesker fra forskellige kulturer. De har endvidere et stort behov for underholdnings- og sportsaktiviteter samt sociale arrangementer på destinationsstedet. Ene-rejsende udgør et stort marked for turismen, hvilket tydeligt ses gennem et stigende udbud af temarejser og brochurer til især denne gruppe 182. Ene-rejsende kan være en potentiel kundeprofil for campingbranchen, da campingpladser med den sociale atmosfære og mange aktiviteter er et godt mødested for unge mennesker. 5.7 Delkonklusion De aktuelle trends inden for turisme spiller lige som de aktuelle socio-trends en vigtig rolle for campingudviklingen. Oplevelser er et centralt begreb i disse trends, hvor turister stiller stadig højere krav til destinationens oplevelser. De rejser for at opleve, og de inddrages gerne i disse oplevelser. Ovennævnte turismetrends åbner op for udviklingsmuligheder, som campingbranchen kan drage fordel af. Derfor følger mange campingpladser disse trends i et forsøg på at være nutidens attraktive turistdestination. 182 Strietska-Illina & Tessaring 2007, p

38 Kapitel 6 Opsummering af del 1 6 Opsummering af del 1 Det fremgår i specialets første del, at den danske og franske campingbranche har oplevet omtrent de samme samfundsudviklinger og trends. Disse inspirerer campingpladserne til at udvikle og udbyde et produkt, der afspejler campisternes behov og interesser. Analyse af camping i et diakront perspektiv, samfundsudvikling og de aktuelle trends viser, at såvel det danske som franske campingerhverv er en turismebranche, der i høj grad er afhængig af sociale udviklinger og sociotrends. Den nuværende sociale udvikling og de aktuelle socio-trends er blandt de faktorer, som har bidraget til campingtrenden i øjeblikket. Campingbranchen befinder sig i en fremgangsperiode, hvor fornyelse i form af renovering og modernisering spiller en vigtig rolle. Med moderniseringen er mange campingpladserne i stand til at tilbyde ferieophold, der matcher forskellige behov og ønsker fra flere segmenter. Disse segmenter spreder sig fra børnefamilier til unge og ældre mennesker med forskellige sociale baggrunde, hvilket får campingferien til at blive en fleksibel ferieløsning med et universalt produkt. Specialets del 1 har behandlet baggrunden for den aktuelle campingudvikling. I følgende del 2 vil jeg undersøge campingkommunikationen ved at analysere udvalgte dele på danske og franske campingpladsers hjemmesider. Analysen gør brug af markedskommunikationsmodellen, IMKmodel, og inddrager andre informations-, markedsførings- og webkommunikationsteorier

39 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Nedenstående kapitel introducerer IMK-modellen og gør rede for dens kommunikative instanser vha. eksempler fra campingpladsers hjemmesider. Modellen bliver anvendt som redskab til analyse af de udvalgte campingpladsers hjemmesider i næste kapitel. 7.1 IMK-modellen IMK-modellen er en model for markedskommunikation, som er udviklet af Finn Frandsen, Winni Johansen og Anne Ellerup Nielsen 183. Modellen tager udgangspunkt i, at det er den kulturbestemte kontekst, der danner rammen om markedskommunikationen. Endvidere inddrager den både afsender og modtager som aktive instanser i kommunikationsprocessen, således at de indgår i et interaktionsforhold. Dette vil sige, at markedskommunikation er en proces med to handlinger, som består af en produktion af en tekst fra afsenderen og en reception af denne tekst hos modtageren. Modtageren fortolker tekstens budskab, hvilket resulterer i en ny betydning i forhold til afsenderens intention. På følgende figur vises modellens forskellige kommunikative instanser: Figur 1: IMK-modellen KULTUR/KONTEKST MEDIER GENRE (kode) afsender TEKST (Retoriske strategier) modtager PRODUKTION referent RECEPTION Kilde: Frandsen, Johansen & Nielsen Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p

40 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider 7.2 Afsender Markedskommunikation er betegnelsen for virksomheders eksterne kommunikation. Afsenderen er derfor typisk en virksomhed, der er sprogligt og/eller visuelt markeret i teksten og kaldes for tekstintern afsender. Markeringen findes i form af fx firmanavn og logo, direkte tale med jeg eller vi, eller iscenesættelse af en situation med en repræsentant fra virksomheden. Nedenstående eksempel viser en visualisering af den tekst-interne afsender i form af både firmanavn og logo samt anvendelse af den direkte tale med vi på Hjørring Campings hjemmeside: Eksempel 1: Hjørring Camping Visuel markering af afsender med firmanavn og logo Tekstuel markering af afsender af den direkte taleform vi Kilde: (lokaliseret den ) Afsender omfatter også den instans, der har stået for den visuelle og/eller sproglige udformning af markedskommunikationen. Det kan være et reklamebureau eller virksomhedens egen markedsføringsafdeling, der hverken er visuelt eller sprogligt synlig i teksten og kaldes for den

41 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider tekst-eksterne afsender. Den tekst-eksterne afsender af en campingplads hjemmeside er typisk en webdesigner, der i samarbejde med campingpladsens ledelse har udformet hjemmesiden Modtager Modtageren er den målgruppe, som virksomheden gerne vil ramme med sin markedskommunikation. Modtageren er oftest den private forbruger, disponenten, eller beslutningstageren. En campingplads hjemmeside henvender sig først og fremmest til den voksne del af befolkningen, der på én gang kan være forbruger, disponent og beslutningstager af en campingferie. Den yngre del af befolkningen som børn og unge er også forbrugere af en campingferie og kan påvirke beslutningstagerne til at vælge netop camping til den næste familieferie. Modtageren kan fremstå visuelt eller sprogligt synlig i en markedskommunikation og kaldes for den tekst-interne modtager. Det drejer sig om en modelmodtager, der hjælper målgruppen til bedre at se sig som forbruger af det pågældende produkt. Den tekst-interne modtager markeres af sproglige og/eller visuelle midler som direkte henvendelsesformerne du, I, jer eller iscenesættelse af en forbruger 185. Følgende eksempel viser en visuel og sproglig markering af den tekst-interne modtager vha. billeder af børn og voksne samt anvendelse af den direkte tiltaleform dig, din i sætningen Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen : 184 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p Ibid., p

42 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 2: Skovlund Camping Sproglig markering af den tekstinterne modtager med dig, din Visuel markering af den tekst-interne modtager Kilde: (lokaliseret den ) 7.4 Kultur og kontekst Kultur og kontekst er to tæt forbundne begreber. Kulturen i en markedskommunikation omfatter forhold, der befinder sig omkring kommunikationens kontekst. Konteksten kan bestemmes ud fra svar på hvem, hvad, hvor og hvornår. Det drejer sig således om situationen, hvori kommunikationen finder sted og betegnes som den situationelle kontekst. En markedskommunikations situationelle kontekst bestemmer, hvilke forhold fra kulturen, den kan lade sig påvirket af 186. Relationen mellem begreberne kontekst og kultur kan illustreres vha. følgende figur: 186 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, pp

43 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Figur 2: Relationen mellem kultur og kontekst Kultur Situationel kontekst Kilde: Frandsen, Johansen & Nielsen 1997 Som det fremgår i kapitel 3, 4 og 5 har socio-trends og samfundsudviklingen bidraget til campings popularitet. Disse forhold i kulturen omkring campingpladserne hjælper således til dannelse af en campingkultur, der spiller en vigtig rolle for modtagerens købsbeslutning. Campingpladserne bidrager også selv til campingbølgen, idet de har udviklet sig for at følge med de aktuelle trends og udviklinger i den omkringliggende kultur. Dog er campingpladserne forskellige inde for plads- og personalekapacitet, beliggenhed, faciliteter, klassifikation, etc. Det betyder, at de hver står i én bestemt situationel kontekst og derfor ikke skal tage højde for alle trends og udviklinger i campingkulturen. Dette gælder således også for udformning af en campingplads hjemmeside, hvor det er forhold i campingpladsens situationelle kontekst, der bestemmer, hvilke trends og udviklinger i campingkulturen skal påvirke kommunikationen. Relationen mellem en campingplads markedskommunikations campingkultur og situationelle kontekst illustreres af følgende figur:

44 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Figur 3: Relationen mellem en campingplads markedskommunikations kultur og kontekst Glamping Miljøbeskyttelse Sundhed Økologi Wellness Aktiv ferie Oplevelser Campingkultur Grøn turisme Back-to-nature Underholdning Beliggenhed Personalekapacitet En campingplads situationel kontekst Pladskapacitet Facilitet Klassifikation Kilde: Egen tilvirkning med inspiration af Frandsen, Johansen og Nielsens figur for relationen mellem kontekst og kultur Figuren viser, at campingkulturen i en campingplads markedskommunikation er præget af mange aktuelle trends og udviklinger. I denne campingkultur befinder der sig campingpladser med hver sin situationelle kontekst. Nedenstående hjemmeside forsøger at følge økologitrenden og opfylde miljøbevidste gæsters behov ved at reklamere for salg af økologiske varer fra producenter i nabolaget. Med beliggenhed i nærheden af økologiproducenter tillader campingpladsens situationelle kontekst således afsenderen at lade økologitrenden påvirke budskabet på hjemmesiden. Dette giver campingpladsen mulighed for at vise sin sociale ansvarlighed i form af støtte til den lokale fødevareproduktion:

45 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 3: Ebeltoft Strand Camping Økologiske varer tilbydes hver lørdag af lokale producenter Kilde: (lokaliseret den ) 7.5 Medier Medier transporterer budskabet af en markedskommunikation til modtageren og er i forskellige form fra tale/skrift over massemedier som aviser, radio og TV til det nye medie, hjemmesiden. Medier er et produkt i sig selv, som har en nytteværdi inden for fx informationsformidling og underholdning. Forfatterne af IMK-modellen taler om medier som en vigtig instans for både afsenderen og modtageren samt om deres kommunikative karakteristika. Dette speciale omfatter en analyse af campingpladsers hjemmesider et medie med tilknytning til internettet - som kun er omtalt og ikke behandlet i IMK-modellen. Derfor har jeg som supplement til dette valgt at inddrage Anne Ellerup Nielsens Virksomhedens præsentation på World Wide Web, der behandler hjemmesidemediet

46 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider En hjemmeside er det medium, der formidler personers/virksomheders og organisationers samlede kommunikation på nettet gennem forskellige hyperdokumenter 187. Mediet indeholder html-kodede tekster, der samler sig under flere hyperdokumenter og har en bestemt placering i form af en webadresse på internettet. Virksomheders/personers og organisationers samlede kommunikation på web er kendt under to begreber hhv. website, der betyder et sted på nettet, og homepage, der betyder hjemmeside. Udover at repræsentere et medium med hyperdokumenter, der formidler informationer om personers/virksomheders og organisationers på web, refererer begrebet hjemmeside først og fremmest til en velkomstside, der introducerer de forskellige hyperdokumenter på hjemmesiden. Anne Ellerup Nielsen definerer en virksomheds hjemmeside som dels et medium, hvor igennem kan kanaliseres information om virksomheden i form af hyperdokumenter, dels en slags supergenre på WWW, der består af et stort antal undergenrer, som er mere eller mindre identiske med de traditionelle genrer, som virksomheden formidler information gennem: præsentationsbrochurer, produktbrochurer, pressemeddelelser, årsrapporter m.m Hjemmesiden som supergenre på internettet vil blive mere detaljeret præsenteret i kapitel 7.6. Der skelnes mellem to typer hjemmesider for virksomheden: henholdsvis corporate website og marketing website. En corporate website indeholder informationer, hvis første formål er at besvare kundernes spørgsmål om virksomheden med fx informationer om virksomhedshistorie, målsætning, produkter, serviceydelser, koncept og økonomiske facts. 189 Det handler om at få formidlet virksomhedens værdier, identitet og image for at opbygge en positiv kunderelation på nettet 190. Corporate websites er derfor udformet til at generere kendskab til virksomheden og ikke til at opfordre til direkte salg af produkter eller services. Det er den mest almindelige form for virksomhedshjemmeside og minder med ovennævnte informationsmaterialer meget om en virksomheds præsentationsbrochure. På følgende campingplads hjemmeside finder man hyperdokumenter, der svarer til indholdet på en corporate website med beskrivelse af campingpladsen og produkterne: 187 Nielsen 1999, (lokaliseret den ) 188 Ibid. 189 Ibid. 190 Hussherr & Rosanvallon 2001, pp

47 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 4: Jelling Camping Præsentation af campingpladsen Præsentation af produkterne: hytter, campingvogne, luksus telte, friluftsbad, faciliteter, attraktioner, underholdning, etc. Campingpladsens image og værdier beskrevet med fx kvalitet og trivsel Kilde: (lokaliseret den ) Marketing websites er designet til interaktion mellem afsender og modtager. Denne hjemmesideform består af flere direkte salgsrettede materialer i form af kataloger, indkøbstips, kuponer, salgsevents, konkurrencer, etc. De er alle salgselementer, der primært er forbundet med direct-marketing aktiviteter 191. Teknologien giver afsenderen af en marketing website mulighed for at tilbyde sine modtager med et simpelt klik at hente disse materialer online fra hjemmesiden. Formålet med disse direct-marketing aktiviteter er salg, der oftest sker direkte på hjemmesiden ved hjælp af funktionerne online køb og online betaling 192. På Jelling Campings velkomstside finder man udover hyperdokumenter med informationsmaterialer, der hører under corporate website, også 191 Nielsen 1999, (lokaliseret den ) 192 Hussherr & Rosanvallon 2001, pp

48 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider hyperdokumenter med elementer fra direct-marketing aktiviteter på en marketing website i form af download af prisliste og brochure, reservation online og eventcamping: Eksempel 5: Jelling Camping Downloads af prisliste og brochure Online reservation Eventcamping Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående eksempel viser, at en campingplads website kan kombinere elementer fra både corporate website og marketing website, idet den på én gang præsenterer campingpladsen og er direkte salgsorienteret med mulighed for rekvirering eller download af kataloger, salgsevents, online forespørgsel og online booking. Som medie har en hjemmeside fire specifikke egenskaber, som generelt er knyttet til internettet. Den første egenskab får hjemmesiden til at være et nyhedsmedium, der er dynamisk og under konstant revision og udvidelse. Denne egenskab giver campingpladserne mulighed for opdatering af nyheder og gode tilbud som last minute-køb eller eventcamping

49 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Dertil kommer den anden egenskab, som får hjemmesiden til at fungere som et interaktivt medium med muligheder for respons her-og-nu i form af online-salg, kontakt eller forespørgsel online. Med denne egenskab kan campingpladserne tilbyde kunderne fx online booking og betaling, der ikke kræver lang tid sammenlignet med traditionelle bestillingsmetoder. Den tredje egenskab får hjemmesiden til at være et hypermedium, hvilket forstås som et audiovisuelt multimedie, der omfatter tekst, billede, animation og lydmaterialer. Denne egenskab giver campingpladserne mulighed for at tage modtageren med på en rundtur online via billedanimation og/eller videovisning. Med den sidste egenskab fungerer hjemmesiden som et globalt medium, der er åbent og tilgængeligt for alle internet-brugere i hele verden. Ved hjælp af denne egenskab har campingpladser mulighed for at komme i kontakt med campister og interesserede turister fra andre lande. Dette resulterer bl.a. i de forskellige sprogversioner, som man tit finder på en campingplads hjemmeside 193. Alle fire ovennævnte egenskaber anvendes på nedenstående hjemmeside af Trust Camping Silkeborg: 193 Hussherr & Rosanvallon 2001, pp

50 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 6: Trust Camping Silkeborg 3. egenskab: animation af billeder 4. egenskab: kontakt med interesserede fra forskellige lande 1. egenskab: opdatering af nyheder 2. egenskab: online salg i form af online booking Kilde: (lokaliseret den ) En campingplads hjemmeside kan som ovenstående eksempel være bygget op med hjemmesidemediets 4 specifikke egenskaber samt indeholde hyperdokumenter fra typerne corporate website og marketing website. Hyperdokumenterne på en campingplads hjemmeside kan indeholde tekster med forskellige genrer, der er knyttet til deres egne kommunikative formål. I det følgende bliver hjemmesiden som en supergenre nærmere beskrevet. 7.6 Genre En genre defineres som en gruppe af tekster med det eller de samme kommunikative formål, som kan identificeres og forstås vha. genrens diskursfællesskab, dvs. afsenders hensigt og modtagers forventning. Genren kan betragtes som bindeleddet mellem kontekst og kultur samt medier på den

51 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider ene side og den konkrete sproglige og/eller visuelle form på den anden Genren er således med til at bestemme markedskommunikations trækstruktur og retoriske strategier 195. Da specialets empiriske materiale består af hjemmesider, hvis genrer ikke er behandlet i IMK-modellen, vil jeg anvende Anne Ellerup Nielsens teori om hjemmesiden som en genre. Anne Ellerup Nielsen opfatter hjemmesiden som en genre på samme måde som de traditionelle genrer inden for virksomhedskommunikation fx brochure, mailings og reklamer. Som ovenfor nævnt defineres en genre som en gruppe af tekster med det eller de samme kommunikative formål. Da en virksomheds hjemmeside indeholder forskellige informationer, er det dog svært at pege på et specifikt kommunikativt formål uden at generalisere den som en virksomheds præsentation på nettet 196. Anna Ellerup Nielsen definerer derfor en hjemmeside som en supergenre, hvor der samles en række undergenrer. Disse undergenrer gemmer sig under hjemmesidens forskellige hyperdokumenter i form af tekster med hver sit eget kommunikative formål 197. Ligeledes består en campingplads hjemmeside af hyperdokumenter med tekster, der hver kan tilhøre en genre på samme måde som i de trykte medier og er knyttet til et bestemt kommunikativt formål. Frandsen, Johansen og Nielsen skelner mellem simple genrer og komplekse genrer. De simple genrer som reklameannoncer, mailings, brochurer og pressemeddelelser kan blive opdelt i to undergenrer med fokus på enten image eller på produkt. De komplekse genrer kan indeholde både image- og produktorientering i samme tekst 198. Følgende velkomsthilsen på Skovlund Campings hjemmeside tilhører den komplekse genre, da den forsøger at promovere campingpladsens image som værende blandt de smukkeste på Fyn samtidig med at sætte fokus på pladsens faciliteter, fx til leg: 194 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p Ibid. p Nielsen 1999, (lokaliseret den ) 197 Ibid. 198 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p

52 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 7: Skovlund Camping Præsentation af campingpladsen Kilde: (lokaliseret den ) Detaljerede informationer om campingpladsens produkter finder man under overskrifterne Pladsen og Hytter, der har til formål at give oplysninger om faciliteter og overnatningsmuligheder på samme måde som en produktbrochure. De tilhører den simple genre og har kun fokus på produktet:

53 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 8: Skovlund Camping Præsentation af campingpladsens faciliteter under hyperdokumentet Pladsen Kilde: (lokaliseret den )

54 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 9: Skovlund Camping Beskrivelse af campingpladsens hyttetyper under hyperdokumentet Hytter Kilde: (lokaliseret den ) På samme hjemmeside finder man et andet hyperdokument med overskriften Bestilling, hvis formål er at tilbyde interesserede kunder muligheden for at reservere campingferie på Skovlund Camping online:

55 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 10: Skovlund Camping Online bestillingsformular Kilde: (lokaliseret den ) Som allerede nævnt er det svært at definere et specifikt kommunikativt formål for hjemmesiden, da den indeholder flere undergenrer. Som helhed kan den dog have nogle obligatoriske formål, som er mere medietypiske end andre 199. Et obligatorisk formål kan være respons og køb her og nu online vha. genren online markedsføring, som realiseres med funktionerne online booking eller online bestilling/reservation 200. En hjemmeside er som allerede omtalt en supergenre, hvis makro-trækstruktur præsenterer de forskellige undergenrer på siden. Mikro-trækstrukturen er mere eller mindre er den samme som den trækstruktur, der gør sig gældende for den enkelte genre i trykte medier. En campingplads 199 Nielsen 1999, (lokaliseret den ) 200 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p

56 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider hjemmeside indeholder derfor på makro-trækstrukturen flere genrer som imagebrochure, produktbrochure og online markedsføring. På mikro-trækstrukturen finder man under hver enkelt genre de tilhørende træk. For eksempel vil en campingplads hyperdokument med virksomhedspræsentation indeholde nogle træk fra en imagebrochure fx introducerede information, produktegenskaber og kontaktsted og/eller opfordring til kontakt 201 : Eksempel 11: Skovlund Camping Introducerede information Produktegenskaber Kontaktsted Kilde: (lokaliseret den ) Ifølge Anne Ellerup Nielsen er der et dominerende obligatorisk træk, der er knyttet til hjemmesidemediet og tjener en metakommunikativ funktion. Det drejer sig om navigationstræk, der viser sig gennem hjemmesidens makro-trækstruktur. Trækket findes evt. også under et hyperdokument med overskriften Sitemap, der fungerer som en indholdsfortegnelse og giver 201 Ibid., p

57 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider overblik over, hvor på hjemmesiden de bestemte informationer befinder sig som på følgende eksempel: Eksempel 12: Skovlund Camping Navigationstræk i hyperdokumentet sitemap Navigationstræk, der ligesom en indholdsfortegnelse viser, hvor bestemte informationer befinder sig. Kilde: (lokaliseret den ) Trækket forekommer endvidere i hjemmesidens samtlige undergenrer i form af henvisninger til interne og eksterne links 202 : 202 Nielsen 1999, (lokaliseret den )

58 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 13: Skovlund Camping Navigationstræk med overskriften Campingpas, der henviser til en ekstern hjemmeside. Navigationstræk med tilbud i hyperdokumentet hytter, der henviser til et andet hyperdokument med campingpladsens tilbud. Kilde: (lokaliseret den ) Navigationstrækket guider modtageren til de ønskede informationer på hjemmesiden. Jo større en hjemmeside er, jo flere undergenrer vil der være. Dette kræver et dominerende navigationstræk, da det skal lede modtageren rundt mellem mange hyperdokumenter med forskellige genrer. En campingplads hjemmeside består af hyperdokumenter, der hver kan indeholde en genre med et eller flere bestemte kommunikative formål. På det overordnede plan er der som allerede omtalt nogle obligatoriske kommunikative formål tilhørende nogle bestemte genrer, som en campingplads hjemmeside skal have fx online salg. I den strategiske planlægning af en campingplads hjemmeside kan disse obligatoriske kommunikative formål hjælpe med at give overblik over, hvilke undergenrer afsenderen bør tage med i sine overvejelser. Genrerne har nemlig sammen med mediet

59 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider og kulturelle forhold indflydelse på, hvordan en markedskommunikations kode skal anvendes 203. Koden giver retningsliner for udvælgelse og kombination af tegn 204 fx hvordan forskellige visuelle og tekstuelle retoriske strategier kombineres mest hensigtsmæssigt i en markedskommunikation. Det er således koden, der er med til at styre afsenders produktion og modtagers reception af en markedskommunikations tekst. 7.7 Tekst Teksten er et markedskommunikationsmateriale som reklame, brochure, hjemmeside og pressemeddelelse. Det er det sted, hvor retoriske strategier samles for at realisere materialets kommunikative formål 205. Der skelnes mellem sproglige og visuelle retoriske strategier. De sproglige retoriske strategier kan fx være anvendelse af et bestemt ordvalg, fremstillingsform og slogans. De visuelle retoriske strategier kan fremkomme i form af fx en bestemt placering af logo, brug af en bestemt typografi og farver 206. Teksten på en campingplads hjemmeside består af sproglige og visuelle elementer, der realiseres på baggrund af forskellige retoriske strategier mhp. at understøtte afsenderens hensigt. Følgende campingplads vil gerne give udtryk for familievenlighed gennem et sødt familiebillede af ejerne kombineret med en personlig velkomsttekst på hjemmesidens forside: 203 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, pp Ibid., p Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p Ibid., pp

60 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 14: Hjørring Camping Visuel retorisk strategi med billede af ejernes familie Tekstuel retorisk strategi med velkomsttekst fra afsenderen til modtageren Kilde: (lokaliseret den ) Teksten på en campingplads hjemmeside består endvidere af interaktive muligheder som opfordring til respons på , der er forbundet med de generelle normer inden for hjemmesidemediet samt online booking, der knytter sig til genren online markedsføring:

61 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 15: Hjørring Camping Interaktivt element med opfordring til respons på e- mail, der er knyttet til mediet Kilde: (lokaliseret den )

62 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Eksempel 16: Hjørring Camping Interaktive elementer med online booking, der er knyttet til en genre Kilde: (lokaliseret den ) Med teksten refererer afsender til det produkt eller den tjeneste, som han ønsker at opfordre modtageren til at købe. Et produkt bærer et mærke, som giver produktet et personligt præg og en bestemt identitet. Et produkt og et mærke er således forbundet med forskellige denotative og konnotative betydninger, som får produktet til at skille sig fra andre i mængden. I markedskommunikation repræsenterer referenten produktet, mærket og dets denotative og konnotative betydninger 207. På en campingplads hjemmeside refererer firmanavnet på én gang til campingproduktet og et varemærke med denotative og konnotative betydninger. Således refererer Grenen Camping i følgende eksempel ikke kun til campingferie som et produkt, men også til et varemærke. Til dette varemærke knyttes der denotative betydninger med fx naturoplevelser i 207 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p

63 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider Skagenområdet. Oplysningen om Grenen Camping som den første europæiske campingplads med EU s miljøblomst giver varemærket også konnotative betydninger i form af etisk og miljøbevidst campingplads: Eksempel 17: Grenen Camping Firmanavn, der referer til både produkt og varemærke med denotative betydninger Konnotativ betydning, der knytter sig til referenten Kilde: (lokaliseret den ) Teksten er således selve udformningen af en markedskommunikation, som afsenderen har besluttet sig til i kraft af den strategiske planlægning. 7.8 Opsamling Ovenstående eksempler viser, at IMK-modellen er et brugbart analyseredskab til campingkommunikation på internettet. I henhold til problemformuleringen er modellens kommunikative instanser afsender, modtager, kontekst og kultur, medier, genrer samt retoriske

64 Kapitel 7 Markedskommunikation og campingpladsers hjemmesider strategier særligt vigtige i følgende analyse af udvalgte danske og franske campingpladsers hjemmesider

65 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale 8 Analyse af det empiriske materiale Dette kapitel består af to hovedafsnit, hvor det første omfatter en kritisk analyse af udvalgte dele på fem danske campingpladsers hjemmesider i forhold til den aktuelle sociale udvikling, de nyeste trends og campingudvikling. Det andet afsnit er en analyse af udvalgte dele på franske campingpladsers hjemmesider med henblik på at frembringe data, der kan være nyttige for en fransk versionering af campingkommunikation på internettet. 8.1 Analyse af udvalgte dele på danske campingpladsers hjemmesider Som det fremgår i kapitel 1.4 består det empiriske materiale af udvalgte danske campingpladsers hjemmesider. De er valgt ud fra det kriterium, at de har omtrent samme aktivitetsudbud, facilitetsudbud og kundeprofiler, hvilket gør dem sammenlignelige Afsender Afsenderen markeres tydeligt i de udvalgte campingpladsers hjemmesider vha. en tekst-intern afsender, som er fremhævet både visuelt og sprogligt. Visualisering af den tekst-interne afsender fremkommer i form af campingpladsernes navne i topbjælken, hvilket er typisk for hjemmesidemediet. Placering af campingpladsens navn ligger fast på hjemmesidernes for- og øvrige undersider. Denne redundans hjælper modtageren med at huske den pågældende campingplads navn. De udvalgte campingpladsers navne er udformet med en stor skrifttype, særlige farver og/eller kombineret med firmalogoet. Dette får navnene til at skille sig fra øvrige tekster og billeder på den enkelte hjemmeside. Den bestemte placering, redundansen og den særlige udformning af campingpladsernes navne er nogle visuelle retorisk strategier, der fanger modtagerens opmærksomhed på følgende eksempler 208 : 208 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p

66 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 18: Frigård Camping Visualisering af den tekstinterne afsender med campingpladsens navn Kilde: (lokaliseret den )

67 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 19: Himmerland Camping & Feriecenter Visualisering af den tekst-interne afsender med campingpladsens navn Visualisering af den tekst-interne afsender med campingpladsens logo Kilde: (lokaliseret den ) Den tekst-interne afsender træder frem på de udvalgte hjemmesider ved hjælp af sproglige markører som vi, vores og os. De giver et hyggeligt og familiært indtryk af campingpladserne, hvilket kan påvirke modtagerens købsbeslutning i positiv retning. Disse sproglige markører indgår i sætninger som Derfor vil vi i til det modne publikum. og Kig derfor ind på vores hjemmeside din interesse. i følgende eksempler:

68 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 20: Trælde Næs Camping Sproglig markør af den tekst-interne afsender vi, vores Kilde: (lokaliseret den )

69 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 21: Frigård Camping Sproglig markør af den tekst-interne afsender os Kilde: (lokaliseret den ) Anvendelsen af de visuelle og sproglige retoriske strategier i forbindelse med den tekst-interne afsender på de udvalgte hjemmesider er en god måde at tiltrække modtagerens opmærksomhed, få ham til at huske firmanavnet samt skabe et positivt indtryk af campingpladserne Modtager De udvalgte campingpladsers hjemmesider henvender sig til forskellige modtagerprofiler. Den mest fremtrædende er børnefamilier, der fremkommer som en tekst-intern modtager vha. visuelle og sproglige midler. Således er der billeder af glade børn og voksne, der er i gang med enten at udføre en aktivitet på campingpladsen, slappe af på stranden eller gå på naturopdagelse i omegnen. Formålet med denne visualisering af den tekst-interne modtager er at få børnefamilierne til at

70 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale identificere sig som campingpladsens gæster. Nedenstående er eksempler på campingpladsernes forskellige iscenesættelser af den tekst-interne modtager på det visuelle niveau: Eksempel 22: Klimstrand Camping Visualisering af den tekst-interne modtager ved hjælp af billedet med far og datter på campingpladsen Kilde: (lokaliseret den )

71 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 23: Skiveren Camping Visualisering af den tekstinterne modtager vha. forskellige billeder med legende børn og voksne på og uden for campingpladsen Kilde: (lokaliseret den ) Ud over børnefamilier er ældre mennesker en vigtig målgruppe, der også indgår som en tekst-intern modtager på de udvalgte campingpladsers hjemmesider. Nedenstående eksempler viser ældre campister i forskellige aktiviteter som afslapning, underholdning og oplevelsesture på campingpladsens omegn:

72 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 24: Trælde Næs Camping Visualisering af den tekstinterne modtager vha. et billede med ældre campister i afslappet atmosfære på pladsen Kilde: (lokaliseret den )

73 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 25: Skiveren Camping Visualisering af den tekst-interne modtager vha. et billede med ældre campister midt i en underholdningsaktivitet Kilde: (lokaliseret den )

74 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 26: Klimstrand Camping Visualisering af den tekst-interne modtager ved hjælp af billedet med ældre campister på oplevelsestur Kilde: (lokaliseret den ) En målgruppe med interesse for wellness bliver også synliggjort som den tekst-interne modtager på de udvalgte hjemmesider. Der er således billeder af både ældre og yngre campister, der er i gang med en wellness-behandling i en afslappet stemning:

75 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 27: Frigård Camping Visualisering af den tekst-interne modtager ved hjælp af billeder med campist, der får wellness-behandling på campingpladsen Kilde: (lokaliseret den )

76 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 28: Himmerland Camping & Feriecenter Visualisering af den tekst-interne modtager ved hjælp af forskellige billeder med campist, der er i gang med wellnessaktiviteter på campingpladsen Kilde: (lokaliseret den ) Den visuelle iscenesættelse af den tekst-interne modtager realiseres også med forskellige ikoner, der henvender sig til udenlandske campister. Ikonerne består af nogle små flag, som indikerer en anden version af hjemmesiden. Disse flag viser hverken mennesker eller campingpladsen, men de er ikke desto mindre en måde at visualisere den tekst-interne modtager på. Når en campist fra fx Tyskland ser det tyske flag, får han to vigtige oplysninger. Den ene er, at hjemmesiden har en tysk version. Den anden er, at campingpladsen modtager tyske gæster. Disse oplysninger resulterer i positive fortolkninger, såsom at pladsens personale har sproglige kompetencer for at service tyske campister. Jo flere sprogversioner af en campingplads hjemmeside, jo større internationalt udtryk giver den pågældende campingplads. Denne måde at visualisere den tekst-interne modtager findes på alle de udvalgte campingpladsers hjemmesider, hvoraf nogle bliver eksemplificeret i det følgende:

77 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 29: Himmerland Camping & Feriecenter Visualisering af den tekst-interne modtager ved hjælp af ikoner med flag fra forskellige nationer Kilde: (lokaliseret den )

78 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 30: Trælde Næs Camping Visualisering af den tekst-interne modtager ved hjælp af ikoner med flag fra forskellige nationer Kilde: (lokaliseret den )

79 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 31: Skiveren Camping Visualisering af den tekst-interne modtager ved hjælp af ikoner med flag fra forskellige nationer Kilde: (lokaliseret den ) Der er dog ingen af de udvalgte hjemmesider, der tilbyder en fransk version, hvilket kan have mange årsager. Måske har det været svært for campingpladsernes ledelse at finde nogen, der kan udarbejde en fransk version af hjemmesiden. Måske er pladskapaciteten begrænset, og man har derfor valgt ikke at henvende sig til for mange udenlandske gæster. Måske er personalet ikke i stand til at betjene på fransk. Den manglende franske version af hjemmesiderne kan imidlertid være en stor hindring for at tiltrække franske gæster til de danske campingpladser og i det hele taget til Danmark, jf. kapitel 1.1. På det tekstuelle niveau bliver den tekst-interne modtager realiseret vha. sproglige markører som I, du, jer, din, jeres. Tiltalemåden forkorter afstanden mellem afsenderen og sine målgrupper og får modtageren til at føle velkommen på campingpladsen allerede før han besøger stedet. Derfor benytter de udvalgte hjemmesider sig af denne direkte henvendelse for at etablere et godt forhold til

80 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale modtageren. Anvendelsen af ovennævnte tiltalemåde findes i sætninger som Og du kan sætte dig Du kan også grill-selv huse. og Wellness giver dig at drømme dig Du vil få til mere. på følgende eksempler: Eksempel 32: Klimstrand Camping Sproglig markering af den tekst-interne modtager med tiltaleformen du Kilde: (lokaliseret den )

81 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 33: Trælde Næs Camping Sproglig markering af den tekst-interne modtager med tiltaleformen du, dit Kilde: (lokaliseret den ) Den tekst-interne modtager træder også frem med beskrivelser af faciliteter og tilbud til de forskellige målgrupper. For eksempel står der følgende sætning på Skiveren Campings hjemmeside: En af pladsens nyeste faciliteter er Skiveren Børnebad; et nyt, stort indendørs badeværelse til de yngste (op til 7 år).. Denne oplysning refererer til små børn som den tekstinterne modtager. På Himmerlands Camping indgår virksomheder som en del af den tekst-interne modtager vha. overskriften Hold dit firmakursus og giv dine medarbejdere en dejlig oplevelse. Den tekst-interne modtager bliver endvidere jævnligt omtalt på de udvalgte hjemmesider med ord som familie, de voksne, de unge og de små børn. Følgende eksempler viser den tekst-interne modtager på de udvalgte campingpladsers hjemmesider:

82 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 34: Skiveren Camping Sproglig markering af den tekst-interne modtager ved hjælp af beskrivelse af målgruppen Kilde: (lokaliseret den )

83 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 35: Himmerland Camping & Feriecenter Sproglig markering af den tekst-interne modtager ved hjælp af beskrivelse af de fordele som modtagerprofilen kan opnå Kilde: (lokaliseret den )

84 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 36: Frigård Camping Sproglig markering af den tekstinterne modtager ved hjælp af betegnelser af de forskellige målgrupper Kilde: (lokaliseret den )

85 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 37: Trælde Næs Camping Sproglig markering af den tekstinterne modtager ved hjælp af beskrivelse af målgruppen single med børn Kilde: (lokaliseret den ) Endvider forsøger hjemmesider at argumentere for, at deres campingpladser er det perfekte feriested for alle lige gyldigt alder og behov. Dette gøres med sætninger som På Skiveren Camping er der tid til afslapning, plads til familien og, uanset om man er ung eller ældre., Vi har netop indviet ny topmoderne til småbørn og hyggerum til unge og voksne, og Campingferie er for alle generationer. i følgende eksempler:

86 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 38: Skiveren Camping Forsøg på at argumentere for at mennesker med forskellige alder og baggrund kan få deres behov og ønsker opfyldt på campingpladsen Kilde: (lokaliseret den )

87 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 39: Frigård Camping Forsøg på at argumentere for at mennesker med forskellig alder og baggrund kan få deres behov og ønsker opfyldt på campingpladsen Kilde: (lokaliseret den )

88 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 40: Klim Strand Camping Forsøg på at argumentere for at mennesker med forskellige alder og baggrund kan få deres behov og ønsker opfyldt på campingpladsen Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående analyse af modtageren på de udvalgte campingpladsers hjemmesider viser tydeligt iscenesættelsen af den tekst-interne modtager med forskellige profiler vha. visuelle og sproglige midler. Dette afslører campingpladsernes strategi, som stræber efter at overbevise flere modtagerprofiler på én gang. De mest fremtrædende målgrupper er børnefamilier, pensionister, unge mennesker, par og firmaer. Med henvisning til den aktuelle sociale udvikling og de nyeste trends er disse profiler potentielle kundegrupper, som campingpladserne i kraft af deres fornyelser er i stand til at tiltrække, jf. kapitel 3, 4 og 5. Campingpladsernes strategi fungerer umiddelbart i øjeblikket, hvor camping er en aktuel trend og nyder godt af mediernes positive omtale. Dog kan forsøget på at ramme mange kundegrupper samtidigt på langt sigt få modtageren til at tvivle på campingpladsernes troværdighed. For eksempel vil pensionister, der ønsker at nyde naturen i ro og mag, undre sig over, hvordan en campingplads med børnefamilier, firmaer og unge mennesker kan

89 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale have plads til en fredelig ferie. Endvidere skiller campingpladsernes forskellige kundegrupper sig meget fra hinanden i både alder og social baggrund. Selv om de kan have nogle fælles interesser i den moderne campingform, kan de være meget forskellige i opførsel og tanker. Der kan derfor opstå konflikter, når disse grupper samles på én og samme campingplads. I denne forbindelse risikerer de udvalgte hjemmesiders strategi med at henvende sig til flere kundeprofiler at give bagslag. Ifølge Preben Sepstrup er målgruppen et af de afgørende elementer i udformningen af en kommunikations budskab. Derfor er det vigtigt, at målgruppen karakteriseres og defineres klart, så strategien til at skabe den indledende og fortsatte opmærksomhed kan fastlægges 209. De forskellige modtagerprofiler på de udvalgte hjemmesider gør det svært for campingpladserne at karakterisere deres målgruppe, hvilket resulterer i et rod af modtagere på fx hjemmesidernes forside, hvor strategien Vi har plads til alle! tydeligt træder frem. Dette rod kan som ovenfornævnt skade troværdigheden af campingpladserne og dermed giver et dårligt image: 209 Sepstrup 2002, p

90 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 41: Frigård Camping Billedanimation af flere kundeprofiler Beskrivelser af faciliteter til målgrupperne børn, unge og voksne Kilde: (lokaliseret den )

91 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 42: Trælde Næs Camping Beskrivelse af Color Camp Trælde Næs som campingplads til single-mennesker Billedanimation af flere kundeprofiler Beskrivelse af Trælde Næs Camping som en campingplads til både børn og ældre over 50 år Kilde: (lokaliseret den ) Kontekst og kultur Som det fremgår i kapitel 7.4 er hver enkelt campingplads knyttet til én bestemt situationel kontekst med sin egen beliggenhed, kapacitet, facilitet, kvalitet, etc. Forskelligheden i de udvalgte campingpladsers situationelle kontekster kommer til udtryk gennem fx beliggenheden som i nedenstående eksempler:

92 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 43: Frigård Camping Beliggenhed i Flensborgs Fjord Kilde: (lokaliseret den )

93 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 44: Himmerland Camping & Feriecenter Beliggenhed i Himmerland Kilde: (lokaliseret den )

94 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 45: Skiveren Camping Beliggenhed i Skiveren Kilde: (lokaliseret den ) Forskelligheden ligger også i den klassifikation, som hver campingplads har fået tildelt af Campingrådet i form af stjerner. Antallet af stjerner symboliserer en campingplads kvalitet, service, kapacitet, facilitet, etc Det er imidlertid kun tre af de udvalgte campingpladsers hjemmesider, der illustrerer stjernerne: 210 Campingrådet 2007 (e), (lokaliseret )

95 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 46: Frigård Camping Campingplads med 3 stjerner Kilde: (lokaliseret den )

96 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 47: Skiveren Camping Campingplads med 4 stjerner Kilde: (lokaliseret den )

97 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 48: Klim Strand Camping Campingplads med 5 stjerner Kilde: (lokaliseret den ) Beliggenheden og klassifikationen viser, at de udvalgte campingpladser befinder sig i hver sin situationelle kontekst. Som det fremgår i kapitel 7.4 bestemmer forhold i en campingplads situationelle kontekst, hvilke trends og udviklinger i campingkulturen, som kan påvirke campingpladsens udvikling. Dette gælder også udformningen af campingpladsernes webkommunikation. Den enkelte campingplads situationelle kontekst kommer dog i ringe grad til udtryk på de udvalgte campingpladsers hjemmesider. De præges stort set af de samme trends og udviklinger i den omkringliggende campingkultur. Hjemmesidernes tekstuelle og visuelle beskrivelser af moderne faciliteter og forskellige up-to-dates services giver et ensartet indtryk af campingpladserne og deres campingprodukt. Dette hjælper ikke modtageren til at tage en købsbeslutning, men er derimod med til at skabe forvirringer. Modtageren står tilbage med spørgsmålet om, hvilken campingplads skal vælges, når de generelt tilbyder de samme produkter

98 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Nedenstående er eksempler af tekstuelle og visuelle midler, der får de udvalgte campingpladser til at virke ensartetede: Eksempel 49: Himmerland Camping & Feriecenter Tekstuelle oplysninger om pladsens moderne faciliteter og services med sauna, dampbad, trådløs internet, luksushytter, etc. Visuelle oplysninger om pladsens moderne faciliteter med forskellige billeder Kilde: (lokaliseret den )

99 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 50: Frigård Camping Visualisering af pladsens moderne facilitet Tekstuelle oplysninger om pladsens nyanskaffede moderne faciliteter og services Kilde: (lokaliseret den )

100 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 51: Trælde Næs Camping Tekstuelle oplysninger om pladsens nye service wellness Visuelle billedanimationer af pladsens forskellige naturoplevelser og moderne faciliteter Kilde: (lokaliseret den )

101 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 52: Klim Strand Camping Overskrifter af de mange faciliteter og aktiviteter, som der tilbydes. Kilde: (lokaliseret den ) Det store pres fra omgivelsens nye krav og forventninger til den moderne campingoplevelse kan være årsagen til afsendernes negligering af den situationelle kontekst, som hver enkelt campingplads befinder sig i. Som allerede omtalt har fordommen om campister i netundertrøje med øl i den ene hånd og kryds og tværs i den anden i mange år været med til at give camping et dårligt image. Dette ønsker campingpladserne at tage afstand fra ved at fokusere på fornyelser, moderniseringer, luksuscamping, nye faciliteter, etc. i deres webkommunikation. Ovenstående eksempler giver indtryk af, at campingpladserne kan opfylde mange ønsker og at deres campingprodukt er på forkant med aktuelle trends i campingkulturen. Som det fremgår i kapitel prøver afsenderne at overtale modtagerne med argumentationen Vi har plads til alle. Her benytter afsenderne sig af de aktuelle trends for at overbevise modtagerne med det universale produkt, som deres campingpladser kan levere hvad enten man vil opleve den luksuriøse

102 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale glamping-form eller det primitive campingkoncept med back-to-nature. Denne strategi peger i retning af Vi kan tilfredsstille enhver smag og kan være attraktiv i øjeblikket, hvor camping er trendy. Den er dog uhensigtsmæssig på sigt og kan føre til, at campingpladserne og deres campingprodukt giver et ensartet indtryk. Når alle campingpladser tilbyder det samme produkt, risikerer den enkelte campingplads at miste sin identitet og sit særpræg, der er med til at levere unikke oplevelser. Unikke oplevelser er netop det, som den moderne forbruger søger i et køb, jf. kapitel Ovenstående viser, at hver enkelt campingplads bør kommunikere ud fra sin egen situationelle kontekst. Strategien med det universale produkt og Vi kan tilfredsstille enhver smag er derfor ikke en holdbar løsning. Miljøspørgsmålet er et meget debatteret emne i dagens Danmark, men optræder ikke på de udvalgte campingpladsers hjemmesider. Danmark er blandt de førende lande inden for miljøbeskyttelse, økologi og grøn turisme, der er en global trend i campingkulturen, jf. kapitel og 5.5. Den danske campingbranche har endvidere det bedste ry for at være miljøvenlig, idet Danmark har flest miljøcertificerede campingpladser i EU, jf. kapitel 5.5. At gå ind for miljøbeskyttelse har derfor stor betydning for campingpladsernes udvikling og image. Yder campingpladserne noget for at beskytte det miljø og den natur, som de opererer i og er med til at belaste, kan deres image blive styrket væsentligt i forhold til konkurrenter. Miljøvenligheden kan endvidere bruges som argument på deres hjemmesider for at overbevise miljøbevidste campister. Selv om miljøet spiller en væsentlig rolle for campingbranchen, og selv om Danmark har flest miljøcertificerede campingpladser i EU, er der stadigvæk ikke mange campingpladser, der kommunikerer i miljøspørgsmålet. Eksempelvis kæmper de fem udvalgte campingpladser med at få opmærksomheden rettet på de mange luksuriøse faciliteter, aktiviteter og naturoplevelser i deres webkommunikation, men ingen af dem berører emnet om at være miljøansvarlig. Dette er en mangel, da campingpladserne som allerede nævnt befinder sig i en kultur, hvor miljøspørgsmålet spiller en stadig større rolle. Ovenstående analyse viser, at der er mange kommunikationsproblemer ved konteksten og kulturen på de udvalgte campingpladsers hjemmesider

103 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Hjemmesiden som campingpladsernes informations- og salgsmedie Ifølge Børsens artikel Danskernes netindkøb voksede eksplosivt fra juli 2007 har danskerne handlet for 16 milliarder kroner på e-dankort, hvor køb af rejser fylder en stor del 211. Hjemmesiden er derfor et oplagt markedsføringsmedie for campingpladser, der opererer i netop rejsebranchen. Som det fremgår i kapitel 7.5, repræsenterer hjemmesiden et medium af hyperdokumenter. Det refererer endvidere til en velkomstside med overblik over de forskellige hyperdokumenter på hele siden. På alle de udvalgte campingpladsers hjemmesider finder man således på velkomstsiden flere overskrifter, der hver dækker over et hyperdokument. Med klikfunktionen fører de modtageren videre til informationer om fx campingpladsen, historie, faciliteter, services, arrangementer, tilbud, tips, online booking, nyheder og downloads: 211 Henriksen, Nicholajsen & Rasmussen 16. juli 2007, (lokaliseret den , ED 51)

104 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 53: Klim Strand Camping Overskrifter af forskellige hyperdokumenter Kilde: (lokaliseret den )

105 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 54: Skiveren Camping Overskrifter af forskellige hyperdokumenter Kilde: (lokaliseret den )

106 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 55: Trælde Næs Camping Overskrifter af forskellige hyperdokumenter Kilde: (lokaliseret den )

107 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 56: Frigård Camping Overskrifter af forskellige hyperdokumenter Kilde: (lokaliseret den )

108 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 57: Himmerland Camping & Feriecenter Overskrifter af forskellige hyperdokumenter Kilde: (lokaliseret den ) Under hver overskrift gemmer der sig et eller flere hyperdokumenter, hvis indhold kan kategoriseres efter enten hjemmesidetypen corporate website eller marketing website, jf. kapitel 7.5. I det følgende præsenteres nogle eksempler på elementer, der er forbundet med hjemmesidetypen corporate website. De forskellige tekstuelle og visuelle retoriske strategier, som er blevet anvendt i udformningen af hyperdokumenterne udpeges som eksempler og analyseres senere i kapitel Hyperdokumentet Hytteferie på Klim Strand Campings hjemmeside med informationer om campingpladsens udvalg i luksuscamping er et eksempel på hjemmesidetypen corporate website. I dette hyperdokument får modtageren både tekstuelle og visuelle oplysninger om campingpladsens hytter. På det tekstuelle niveau er der en nøje beskrivelse af hytternes størrelse, indretning og faciliteter. På det visuelle niveau er der billeder af de forskellige hyttetyper:

109 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 58: Klim Strand Camping Tekstuelle oplysninger om hytternes størrelse, indretning og faciliteter Visuelle visninger af hytterne Kilde: (lokaliseret den ) Et andet eksempel på typen corporate website på de udvalgte campingpladsers hjemmeside findes under hyperdokumentet Om pladsen på Himmerland Camping & Feriecenters hjemmeside. Dette hyperdokument præsenterer campingpladsen og giver tekstuelle såvel som visuelle informationer. Sætninger som Når du først har betalt overnatnings gebyret, kommer der ingen ekstra regninger, Du har fri adgang til Himmerland Camping & Feriecenter er beliggende i det smukke Himmerland, Pladsen har gennemgået en større modernisering, Danmarks mest moderne med luksus faciliteter Kiosk med næsten alt hvad du skal bruge, giver således oplysninger om, hvad overnatningsgebyret dækker over, campingpladsen, services, omegnen og faciliteter. Hyperdokumentet er informationsrigt, hvor det tekstuelle indhold dækker en stor del af modtagerens behov for oplysninger om campingpladsen. Derudover er der visuelle visninger vha. små billeder af pladsen, området og de forskellige faciliteter:

110 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 59: Himmerland Camping & Feriecenter Visuelle visninger af campingpladsen, området og faciliteterne Tekstuelle oplysninger campingpladsen, services, overnat.- gebyret, faciliteter, etc. Kilde: (lokaliseret den ) På Trælde Næs Camping bliver campingpladsens historie præsenteret i hyperdokumentet Trælde Næs Camping, der hører til hjemmesidetypen corporate website. Her får modtageren en beskrivelse af campingpladsens udvikling i historisk perspektiv vha. tekster som Trelde Næs Camping er etableret for mere end 40 år siden af Fredericia Kommune Da pladsen blev solgt til privat eje, blev der investeret stort i Desuden blev der nyopført I 2006 solgte den daværende ejer pladsen til ColorCamp.. Den moderne Trælde Næs Campingplads bliver endvidere vist med et stort billede, som placeres oven for den historiske beskrivelse af campingpladsen:

111 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 60: Trælde Næs Camping Visuelle visninger af camping-pladsen Tekstuelle oplysninger om campingpladsen i form af beskrivelse i historisk perspektiv Kilde: (lokaliseret den ) På Frigård Campings hjemmeside er hyperdokumentet Nybyggeri 2007 blandt andre eksempel på corporate website. Indholdet giver modtageren informationer om den nye servicebygning med familievenlige faciliteter, som beskrives fx med følgende sætning Blandt andet er der nye familierum, stort fælleskøkken med fælles spiserum, solarium, gårdhave med grillplads og udekøkken m.m.. Der er endvidere billeder af bygningens byggeforløb fra start til opførelsen i samme hyperdokument:

112 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 61: Frigård Camping Visuelle visninger af servicebygningens byggeforløb Tekstuelle oplysninger den nye servicebygning og dens faciliteter Kilde: (lokaliseret den ) Afsenderne af alle fem udvalgte hjemmesider benytter sig af tekstuelle såvel som visuelle midler til at informere om deres campingpladser, faciliteter og services. Denne strategi kan betragtes som branchetypisk og fungerer fint, idet oplysninger om campingpladsen, faciliteter og services oftest besvarer mange af campisternes spørgsmål i forbindelse med køb af campingferie. Som det fremgår i kapitel 7.5, handler corporate website om at formidle virksomhedens værdier, identitet, image samt skabe kunderelation. Ovenstående eksempler på corporate website-relaterede informationer er med til at formidle de udvalgte campingpladser som nogle virksomheder med værdier som familievenlig, kvalitetsbevidst, moderne, serviceminded og udviklingsbevidst. Med disse værdier kan campingpladserne opbygge et godt image og dermed etablere en positiv kunderelation

113 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Ud over hyperdokumenter med corporate website-relaterede indhold, er de udvalgte campingpladsers hjemmesider designet til interaktion mellem afsenderen og modtageren. Modtageren kan således booke sin ferie online, hente kataloger online, blive indbudt til eventcamping, deltage i konkurrencer, få campingtips, etc. Disse valgmuligheder er alle forbundet med direct-marketing og knyttet til hjemmesidetypen marketing website, jf. kapitel 7.5. På Skiveren Campings velkomstside fører overskrifter som Bestilling af brochure, Bestilling af campingpas og Online booking til hyperdokumenter med interaktive funktioner: Eksempel 62: Skiveren Camping Direct marketing med brochurebestilling, campingpasbestilling, opfordring til køb med online booking. Kilde: (lokaliseret den ) Ved at klikke på fx Online booking åbner man en ny side, hvor hele købsprocessen sættes i gang med valg af ankomst- og afrejsedato, overnatningsform samt betaling:

114 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 63: Skiveren Camping Interaktive muligheder med online booking af ankomst, afrejse, betaling, etc. Kilde: https://netbooking.compuweb.dk/netbooking.asp?site=skiveren&sprog=dk (lokaliseret den ) Ligeledes er der elementer på Klim Strand Campings hjemmeside, der er knyttet til marketing website. Under fx hyperdokumentet Priser/reservation finder man ud over en oversigt over forskellige sæson- og overnatningspriser også online booking og bestilling af campingpas:

115 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 64: Klimstrand Camping Direct marketing med opfordring til køb med online booking Kilde: (lokaliseret den )

116 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 65: Klimstrand Camping Interaktiv mulighed med online bestilling af campingpas Kilde: (lokaliseret den ) På Frigård Campings hjemmeside træder overskrifter, der fører til hyperdokumenter med interaktivt indhold, frem på fx velkomstsiden med online bestilling af campingpas og online booking:

117 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 66: Frigård Camping Direct marketing med opfordring til køb med online booking og online bestilling af campingpas Kilde: (lokaliseret den ) Fælles for fire ud af de fem udvalgte campingpladsers hjemmesider (Klimstrand Camping, Frigård Camping, Himmerland Camping og Feriecenter og Skiveren Camping) er muligheden for bestilling af campingpas online. For at kunne overnatte på en campingplads skal man være i besiddelse af et campingpas 212, hvis formål er at føre kontrol over de gæster, der færdes på campingpladserne 213. Ved at tilbyde online bestilling af dette pas på hjemmesiden hjælper campingpladserne sine gæster med at forberede sig til campingferien, hvilket signalerer højt service niveau og kundevenlighed. Bestilling af campingpas online er derfor blandt de direct-marketing aktiviteter, som er nyttige på en campingplads hjemmeside. 212 FDM camping 2007, (lokaliseret den ) 213 Hanses Campingsider 2007, (lokaliseret den )

118 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Opfordring til direkte køb med online booking er anvendt på fire af de udvalgte campingpladsers hjemmesider (Klimstrand Camping, Frigård Camping, Skiveren Camping og Trælde Næs Camping). Som allerede omtalt køber danskerne i stigende grad ferie på internettet, hvor bestillingsprocessen med booking og betaling er nem og mindre tidskrævende end traditionelle måder. På de udvalgte hjemmesider finder man overskriften Online booking eller Booking og løbende henvisninger til denne interaktive funktion. Denne redundans minder modtageren om muligheden for køb online. Interaktiv funktionen med online booking på ovenstående hjemmesider er derfor en relevant strategi, som alle campingpladser bør anvende ikke blot som kundevenlighed, men også for at opfordre til direkte køb. Ovenstående eksempler på typerne corporate website og marketing website på de udvalgte campingpladsers hjemmesider viser, at en campingplads hjemmeside kan være en kombination af begge typer. Kombinationen er en oplagt strategi og får hjemmesiderne til på én gang at fungere som campingpladsernes informations- og salgskanal på internettet. Dette giver såvel afsender som modtager mange fordele. Som afsender har man med denne kombination mulighed for at præsentere sin campingplads samtidig med, at man sparer kunden for tid og besvær med online køb. Således kan hjemmesiden virke mere brugervenligt og man fanger måske kunden, inden han kigger efter et alternativ. Har kunden brug for mere tid til at tænke, kan hjemmesiden tilbyde brochurematerialer direkte på skærmen, bestilling af campingpas online eller mulighed for rekvirering af markedsføringsmaterialer som brochurer og foldere. Brochure- og markedsføringsmaterialer kan være med til at skabe yderligere kontakt mellem potentielle campister og campingpladsen. Muligheden for download og bestilling af brochurematerialer er imidlertid kun tilbudt på to (Klimstrand Camping og Skiveren Camping) ud af de fem udvalgte campingpladser og er en mangel på de resterende hjemmesider. Som det fremgår i kapitel 7.5, besidder hjemmesidemediet egenskaberne nyhedsmedium, interaktivt medium, hypermedium og globalt medium. I nedenstående eksempler finder man alle disse egenskaber:

119 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 67: Klim Strand Camping 3. Egenskab, audiovisuelt medie: animation af skyerne 1. Egenskab, revisionsmulighed: opdatering af nyheder og tilbud 2. Egenskab, interaktiv mulighed: online booking, 4. Egenskab, globalt medium: flere sprogversioner Kilde: (lokaliseret den )

120 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 68: Frigård Camping 4. Egenskab, globalt medium: flere sprogversioner 1. Egenskab, revisionsmulighed: opdatering af nyheder og tilbud 2. Egenskab, interaktiv mulighed: online booking, 3. Egenskab, audiovisuelt medie: billedanimation af børn, natur, etc. Kilde: (lokaliseret den )

121 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 69: Trælde Næs Camping 4. Egenskab, globalt medium: flere sprogversioner 1. Egenskab, revisionsmulighed: Opdatering af tilbud 3. Egenskab, audiovisuelt medie: billedanimation af børn, natur, pladsen, etc. 2. Egenskab, interaktiv mulighed: online booking, Kilde: (lokaliseret den )

122 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 70: Skiveren Camping 3. Egenskab, audiovisuelt element: videorunde med video af pladsen 4. Egenskab, globalt medium: flere sprogversioner 1. Egenskab, revisionsmulighed: Opdatering af nyheder og tilbud 2. Egenskab, interaktiv mulighed: online booking, Kilde: (lokaliseret den )

123 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 71: Himmerland Camping & Feriecenter 1. Egenskab, revisionsmulighed: Opdatering af nyheder af facilitet og tilbud 2. Egenskab, interaktiv mulighed: kontakt 3. Egenskab, audiovisuelt medie: billedanimation af børn, natur, pladsen, etc. 4. egenskab: Globalt medium vha. flere sprogversioner Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående eksempler viser, at afsenderne af de udvalgte hjemmesider anvender egenskaben nyhedsmedium til at holde deres kunder ajour med nyheder om fx faciliteter og last-minute-tilbud. Dette spiller en stor rolle for campingerhvervet, der er i konstant fornyelse. Endvidere er camping en turismebranche, hvor last-minute-tilbud udgør en vigtig markedsføringsaktivitet. På flere af de udvalgte campingpladsers hjemmesider er egenskaben nyhedsmedium dog forsømt, idet gamle nyheder ikke bliver fjernet. Således står der endnu på fx Frigård Campings velkomstside Høstfest 25. august, som fører til en invitation 214 : 214 Med forbehold for mulige ændringer på hjemmesiden, idet denne oplysning er set den 8. september

124 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 72: Frigård Camping For gammel nyhed af eventen høstfest Kilde: (lokaliseret den ) På Skiveren Campings velkomstside er to ud af tre nyheder på Opslagstavlen også gamle, fx er fristen for deltagelse i konkurrencen Vind rejse til USA overskredet og datoen for nyheden Online booking nu muligt stammer fra den 22. maj : 215 Med forbehold for mulige ændringer på hjemmesiden, idet denne oplysning er set den 8. september

125 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 73: Skiveren Camping Gamle nyheder af konkurrence og online booking Kilde: (lokaliseret den ) Ligeledes fører Sidste nyt på Himmerland Camping & Feriecenters hjemmeside til et hyperdokument med tilbud, som kun gælder fra 1.november 2006 til 23. juni : 216 Med forbehold for mulige ændringer på hjemmesiden, idet denne oplysning er set den 8. september

126 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 74: Himmerland Camping & Feriecenter Gamle nyheder om et tilbud, som kun gælder fra nov til juni 2007 Kilde: (lokaliseret den ) Aktuelle nyheder og gode tilbud fanger modtagerens opmærksomhed. Afsenderne bør derfor benytte hjemmesidens egenskab, nyhedsmedium, til at opdatere deres hjemmesider med jævne mellemrum. Ovenstående eksempler af gamle nyheder og tilbud kan give anledning til skuffelser, når modtageren finder ud af, at det drejer sig om en gammel nyhed eller et udløbet tilbud. Følgelig kan modtageren miste tillid til andre informationer på hjemmesiden, og campingpladsens troværdighed kommer på spil. Dette kan skade det image, den identitet og de værdier, som campingpladserne ihærdigt forsøger at opbygge med de allerede omtalte corporate websiterelaterede elementer. Hjemmesidens anden egenskab, interaktivt medium, anvendes som allerede omtalt i forbindelse med interaktive funktioner som download eller bestilling af brochure og campingpas, opfordring til

127 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale respons pr. og online booking. Disse muligheder er en god service for udenlandske campister, der ønsker at købe en campingferie i Danmark. Online booking findes på fire ud af de fem udvalgte campingpladsers hjemmesider. Himmerland Camping & Feriecenters hjemmeside har som den eneste ikke denne funktion, hvilket er en væsentlig mangel i betragtning af den stigende interesse for køb af rejser via internettet. De udvalgte campingpladsers hjemmesider benytter sig i forskellig grad af den tredje egenskab, der får hjemmesiden til at fungere som et hypermedium. Tre udvalgte hjemmesider bruger billedanimation uden lyd, der visualiserer campingpladsen, kunderne, naturen, faciliteterne, etc. Klim Strand Camping udnytter i meget lille grad denne egenskab og har således kun en lille animation med skyer i sin topbjælke. Skiveren Camping og Frigård Camping tilbyder derimod en hel videorundtur af campingpladsen, der kombinerer lyd, billeder, tekster og animationer. Anvendelse af audiovisuelle elementer på campingpladsers hjemmesider har mange fordele, idet billeder oftest taler mere end ord. En videovisning af campingpladsens natur, faciliteter og gæster giver modtageren et virkeligehedsnært og åbent indtryk af pladsen. Samtidig kan animationer med fx bevægelige figurer skabe aktivitet og dynamik på hjemmesiden. Audiovisuelle elementer skal dog altid fungere optimalt, således at hjemmesiden ikke skuffer modtageren. Dette er ikke tilfældet med Skiveren Campings og Frigård Campings videovisning online, hvor man selv med en hurtig internetforbindelse på 2 mbit og alle videovisningsprogrammer i orden får lov til at vente op til 10 minutter inden afspilning 217 : 217 Med forbehold for mulige ændringer på begge hjemmesider, idet denne iagttagelse er fra den 9. september

128 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 75: Skiveren Camping Videorunde, der ikke går i gang Kilde: (lokaliseret den )

129 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 76: Frigård Camping Videovisning, der ikke spiller Kilde: (lokaliseret den ) Skiveren Campings og Frigård Campings videovisning med en tom skærm får hjemmesiderne og dermed campingpladserne til at virke uprofessionelle. Dette strider mod det moderne image, som modtageren er blevet præsenteret for vha. de allerede omtalte corporate website relaterede informationer. Som i tilfældet med de uopdaterede nyheder risikerer hjemmesidernes troværdighed at blive svækket, hvilket igen kan skade campingpladsens image. Med den fjerde egenskab, globalt medium, er de udvalgte campingpladsers hjemmesider altid tilgængelige for alle med internetadgang. Denne egenskab understøttes yderligere af de allerede omtalte sprogversioner, der letter kommunikationen mellem campingpladserne og potentielle campister i hele verden. Sprogversionerne giver de udvalgte danske campingpladser et internationalt indtryk, jf. kapitel I den forbindelse skal det igen nævnes, at ingen af de

130 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale udvalgte campingpladser har versioneret deres hjemmesider til fransk. Dette er en sprogbarriere for interesserede franske campister og kan derfor betragtes som en væsentlig mangel på de udvalgte hjemmesider. Ovenstående analyse viser, at udformningen af de udvalgte campingpladsers hjemmesider er en kombination af hjemmesidetyperne corporate website og marketing website. Denne kombination får hjemmesiderne til at fungere både som informations- og salgsmedie. Endvidere besidder hjemmesidemediet fire specifikke egenskaber, der giver campingpladsernes webkommunikation mulighed for at være opdateret, åben og dynamisk, interaktiv og global. Analysen har dog påpeget flere problemer af både indholdsmæssig og teknisk karakter i forbindelse med mediet på de udvalgte campingpladsers hjemmesider. Disse problemer skader campingpladsernes troværdighed og image, hvilket er med til at bekræfte specialets hypotese Genrer Som det fremgår i kapitel 7.6, er campingpladsers hjemmesider en supergenre med forskellige undergenrer. Hjemmesidens makro-struktur præsenterer de enkelte genrer, der befinder sig på siden. De udvalgte campingpladsers hjemmesider har generelt den samme makro-struktur. De introduceres med en startside, der fungerer som en slags indholdsfortegnelse over samtlige hyperdokumenter. Overskrifter af disse hyperdokumenter placeres typisk i top- og ofte venstre- og/eller højrebjælken. På det overordnede plan strækker overskrifterne sig over følgende temaer: præsentation af campingpladsen, præsentation af faciliteterne/overnatningsmulighederne, oplysninger om aktiviteter, informationer om seværdigheder i området, billedarkiv eller videovisning, downloads, nyheder og tilbud, priser, online booking, og kontakt. Hierarkisk set indeholder de udvalgte campingpladsers hjemmesider en generel opbygning, en specifik opbygning og en associativ opbygning. Den generelle opbygning fremgår af nedenstående eksempler gennem overskrifter og disses indhold med overordnede informationer om campingpladsen fx Velkommen på Skiveren Camping og Forside på Klim Strand Camping. Fælles for de udvalgte hjemmesider er den systematiske placering af overskrifterne, hvis indhold begynder fra generelle oplysninger om campingpladsen til den specifikke opbygning med detaljerede informationer om fx faciliteterne, kontaktmuligheder og/eller online booking. Denne struktur guider modtagerens læsning fra beskrivelser af campingpladsen og produkterne til kontaktmulighed og/eller booking online med opfordring til køb:

131 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 77: Skiveren Camping Makro-strukturen viser med overskrifterne indholdet på siden Kilde: (lokaliseret den )

132 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 78: Trælde Næs Camping Makro-strukturen viser med overskrifterne indholdet på siden Kilde: (lokaliseret den )

133 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 79: Klimstrand Camping Makro-strukturen viser med overskrifterne indholdet på siden Kilde: (lokaliseret den )

134 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 80: Frigård Camping Makro-strukturen viser med overskrifterne indholdet på siden Kilde: (lokaliseret den )

135 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 81: Himmerland Camping & Feriecenter Makro-strukturen viser med overskrifterne indholdet på siden Kilde: (lokaliseret den ) Som allerede nævnt har de udvalgte campingpladsers hjemmesider også en associativ opbygning, hvis funktion er at henvise og guide læseren igennem samtlige hyperdokumenter. Hvis man skulle fare vild, vil det altid være muligt at finde frem til den ønskede information vha. overskrifterne i top- eller venstrebjælken, der begge er fast placeret både på startsiden og øvrige sider. Dette er en del af det navigationstræk, som ifølge Anne Ellerup Nielsen er obligatorisk for hjemmesidemediet, jf. kapitel 7.6. Navigationstrækket guider modtageren fra den ene til den anden underside med overskrifterne i top-, højre-, eller venstrebjælken på de udvalgte hjemmesider. Derudover er der små henvisninger som Masser af aktiviteter og Lækre luksushytter i selve teksten af hyperdokumentet Topfaciliteter på Klim Strand Campings hjemmeside:

136 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 82: Klim Strand Camping Henvisning til Lækre luksushytter og Aktiviteter. Kilde: (lokaliseret den ) På Frigård Campings hyperdokument Udlejning er billederne linket til hver deres underside med informationer om hyttetype og faciliteter:

137 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 83: Frigård Camping Henvisning til de forskellige hyttetyper Kilde: (lokaliseret den ) Ud over interne henvisninger anvendes navigationstrækket også ved henvisning til eksterne hjemmesider som campingpladsernes samarbejdspartnere eller Campingrådets online bestilling af campingpasset:

138 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 84: Klim Strand Camping Henvisninger til eksterne links Kilde: (lokaliseret den )

139 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 85: Himmerland Camping & Feriecenter Henvisninger til Campingrådets online bestilling af campingpas Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående eksempler viser, at de udvalgte campingpladsers hjemmesider i høj grad er opbygget efteravigationstrækket. Afsenderen kan også med dette obligatoriske træk dirigere modtagerens læsning frem til de informationer, som han selv vil præsentere for læseren. Som vist ovenfor henviser Klim Strand Camping fra undersiden Femstjernede topfaciliteter til Hytteferie og Aktiviteter. Dette sker bl.a. i håb om at kunne understrege campingpladsens luksushytter og de mange aktiviteter yderligere over for modtageren, hvis han allerede har besøgt de pågældende hyperdokumenter. Hvis modtageren har overset overskrifterne Hytteferie og Aktiviteter i topbjælken eller venstrebjælken, bliver han mindet om det med henvisningen fra undersiden Femstjernede topfaciliteter. Denne henvisningsfunktion forklarer bl.a., hvorfor navigationstrækket er obligatorisk på en campingplads hjemmeside

140 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Som allerede nævnt er campingpladsernes hjemmesider en supergenre, der indeholder forskellige undergenrer, jf. kapitel 7.6. Den første undergenre er den komplekse genre, som er både image- og produktorienteret og især forekommer på de udvalgte hjemmesiders startsider med tekst og billeder. Man finder derfor såvel træk fra genren produktbrochure som imagebrochure 218, der bliver gennemgået i det følgende. De forskellige retoriske strategier i forbindelse med disse træk vil senere blive behandlet i kapitel Trækket opmærksomhedsskabelse fra begge genrer produktbrochure og imagebrochure bliver eksempelvis realiseret vha. et stort luftfoto af Skiveren Camping på campingpladsens startside. Trækket introducerende information ses gennem teksten Skiveren har gennem generationer været et af de mest populære camping- og feriemål i Danmark,.., hvor der er fokus på campingpladsen som et populært feriemål. Ordene gennem generationer antyder en historisk udvikling og hører til trækket historisk udvikling i genren imagebrochure. Historien om campingpladsen fås i udvidet version under hyperdokumentet Historie på hjemmesiden. Trækkene produkter og beskrivelse af produkterne fra genrerne imagebrochure og produktbrochure kommer fx med teksten Skiveren Camping er den eneste 4-stjernede og her 595 standpladser, 27 hytter og 6 nye udlejningscampingvogne.. Denne tekst er en appetitvækker og beskriver kort campingpladsens produkter. Trækket relationer til omverden gemmer sig i beskrivelsen af de korte afstande til forskellige seværdigheder og aktiviteter omkring campingpladsen i fx følgende tekst Gå fx. på shopping i Skagen og nyd de maleriske fiskerhuse, ved Østerklit Stokmølle.. Campingpladsens kontaktinformationer nederst på hjemmesiden er i overensstemmelse med trækket kontaktsted, som er et træk fra både genren produktbrochure og imagebrochure: 218 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, pp

141 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 86: Skiveren Camping Billeder af campingpladsen og aktiviteter Velkomsthilsen med lille beskrivelse af pladsen Kilde: (lokaliseret den ) Den samme genrestruktur finder man på Trælde Næs Campings og Klimstrand Campings startside med billeder og tekster som Velkommen til en af Danmarks bedst beliggende campingpladser. Pladsen har egen badestrand med badebro... og På Klim Strand Camping betyder 5 stjerner ikke bare fantastiske naturoplevelser. Det betyder også sjove aktiviteter, der samler hele familien. Indholdet i de forskellige velkomsthilsner sætter fokus på den enkelte campingplads fordele og fremhæver gerne antallet af stjerner, der bl.a. er med til at styrke det moderne og ekstravagante image. Der er billeder og billedanimationer, som præsenterer de gode faciliteter, flotte naturområder, komfortable overnatningsforhold, etc. Disse visuelle elementer skaber først og fremmest den indledende opmærksomhed og fungerer i harmoni med velkomsthilsenen. Den fortsatte opmærksomhed bliver også vakt i velkomsthilsenen, hvor campingpladsens kvalitet og fordele fremhæves tekstuelt med sætninger som Find ro i naturen. Nyd solnedgang ved stranden

142 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale og Pladsen har eget badestrand med badebro. Formuleringer som disse er med til at gøre den potentielle kunde mere interesseret i at fortsætte sin informationssøgning på hjemmesiden. Ifølge Sepstrup vil den indledende og fortsatte opmærksomhed føre til en eller anden forståelse, som kan have visse påvirkningseffekter på modtageren. Disse tre elementer danner tilsammen modtagerens informationsbehandling 219 og betegnes i øvrigt også med begrebet reception på IMK-modellen, jf. figur 1: Eksempel 87: Trælde Næs Camping Billedanimation, der harmonerer med beskrivelsen i velkomsthilsen Velkomsthilsen med lille beskrivelse af pladsen Kilde: (lokaliseret den ) 219 Sepstrup 2002, pp

143 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 88: Klimstrand Camping Billeder, der harmonerer med beskrivelsen i velkomsthilsen Velkomsthilsen med lille beskrivelse af pladsen Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående eksempler viser, at startsiden anvendes til at skabe den indledende opmærksomhed med visuelle effekter og fortsatte opmærksomhed med tekstuelle midler. Samtidig kan den personlige velkomsthilsen være med til at mindske afstanden mellem afsenderen og modtageren. Dette får modtageren til at føle sig velkommen allerede ved besøget af hjemmesiden. Startsiden med en velkomsthilsen og billeder spiller altså en væsentlig rolle for campingpladsers hjemmesider, fordi den fungerer som appetitvækker. Trods denne vigtighed har Himmerland Camping & Feriecenters startside ikke en velkomsthilsen, men består kun af en billedanimation med tre billeder. Det ene billede viser en stor bygning, det andet en sø og det tredje nogle hytter. Det tredje billede af hytterne siger sig selv, mens de to andre er nærmest intetsigende, og modtageren overlades til at stille sig selv spørgsmål som: Er den store bygning campingpladsens reception eller er det en ny og moderne servicebygning? Er det en sø med gå afstand fra campingpladsen eller skal man køre flere

144 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale kilometer for at komme til denne gode udsigt? Disse spørgsmål kunne afsenderen have undgået med en lille velkomsthilsen, der beskriver campingpladsen og dens fordele. Endvidere virker Himmerland Camping & Feriecenters startside med blot billedanimationen upersonlig og ikke særligt oplysende fordi campingpladsens fordele ikke bliver tekstuelt fremhævet. Billedanimationen kan måske tiltrække opmærksomhed i første omgang, men på grund af den manglende velkomsthilsen vil startsiden have svært ved at skabe den fortsatte opmærksomhed. Hele hjemmesiden risikerer derfor at være mindre attraktiv end andre campingpladsers hjemmesider, hvilket er et kommunikationsproblem for campingpladsen: Eksempel 89: Himmerland Camping & Feriecenter Startside uden en velkomsthilsen og med blot en billedanimation Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående analyse viser, at de visuelle effekter og de tekstuelle beskrivelser i en velkomsthilsen skal supplere hinanden for at skabe den indledende og fortsatte opmærksomhed til en

145 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale campingplads hjemmeside. Den komplekse genre giver endvidere afsenderen mulighed for at sætte fokus på campingpladsens image og produkt med visuelle effekter og tekstuelle beskrivelser på startsiden. Mange hyperdokumenter på de udvalgte hjemmesider indeholder trækkene 1) opmærksomhedsskabelse, 2) introducerende information, 3) beskrivelse af produkterne og 4) kontaktsted fra genren produktbrochure. De to første træk og det fjerde træk dukker primært op under hyperdokumenter med overskrifter som Faciliteter på Frigård Camping og Skiveren Camping, Om pladsen på Himmerland Camping & Feriecenter og Trælde Næs Camping samt Topfaciliteter på Klim Strand Camping. Disse hyperdokumenter giver generelle oplysninger om campingpladsen og de faciliteter, den tilbyder: Eksempel 90: Frigård Camping 2. Træk: Introducerende informationstekst med fokus på de forskellige fordele 4. Træk: Kontaktoplysning 1. Træk: opmærksomhedsskabelse med billeder Kilde: (lokaliseret den )

146 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 91: Skiveren Camping 1. Træk: opmærksomhedsskabelse med billede af campingpladsen i gamle dage 2. Træk: Introducerende informationstekst med fokus på pladsens udvikling og fordele 4. Træk: Kontaktoplysning Kilde: (lokaliseret den )

147 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 92: Himmerland Camping & Feriecenter 1. Træk: opmærksomhedsskabelse med billeder 4. Træk: Kontaktoplysning 2. Træk: Introducerende informationstekst med fokus på de forskellige fordele Kilde: (lokaliseret den )

148 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 93: Trælde Næs Camping 1. Træk: opmærksomhedsskabelse med billeder 2. Træk: Introducerende informationstekst med fokus på de mange faciliteter 4. Træk: Kontaktoplysning Kilde: (lokaliseret den )

149 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 94: Klim Strand Camping 2. Træk: Introducerende informationstekst med fokus på de mange faciliteter 1. Træk: opmærksomhedsskabelse med billeder 4. Træk: Kontaktoplysning Havvejen DK 9690 Fjerritslev Tlf.: Fax: Kilde: (lokaliseret den ) Detaljerede informationer om de forskellige faciliteter og aktiviteter på campingpladserne realiserer det tredje træk beskrivelse af produktet. Sådanne informationer fås i hyperdokumenter med overskrifter som Aktiviteter på Himmerland Camping & Feriecenter, Udlejning og Udlejningsenheder på Frigård Camping og Trælde Næs Camping samt Hytter og Hytteferie på Skiveren Camping og Klim Strand Camping:

150 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 95: Himmerland Camping & Feriecenter 3. Træk: Detaljerede informationer om pladsens tilbudte aktiviteter Kilde: (lokaliseret den )

151 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 96: Frigård Camping 3. Træk: Flere detaljerede informationer om hyttetyper 3. Træk: Billeder af forskellige hyttetyper fører modtageren til links med detaljerede oplysninger om hytterne. Kilde: (lokaliseret den )

152 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 97: Trælde Næs Camping 3. Træk: Detaljerede informationer om de forskellige opholdsmuligheder med hytter, telte, campingvogne, etc. Kilde: (lokaliseret den )

153 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 98: Skiveren Camping 3. Træk: Detaljerede informationer om hyttetyper 3. Træk: Billeder af forskellige hyttetyper Kilde: (lokaliseret den )

154 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 99: Klim Strand Camping 3. Træk: Flere detaljerede informationer om hyttetyper 3. Træk: Billeder af forskellige hyttetyper Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående eksempler viser, at træk fra genren produktbrochure anvendes til at give modtageren specifikke oplysninger om hver enkelt facilitet og aktivitet som et campingprodukt. Disse beskrivelser hjælper den interesserede campist med at vurdere, om den pågældende campingplads kan opfylde hans behov. Produktbeskrivelserne er således med til at få campisterne til at vælge den ene campingplads frem for den anden. Genren produktbrochure er derfor en vigtig undergenre på en campingplads hjemmeside. Som allerede omtalt har fire ud af de fem udvalgte campingpladser anvendt den komplekse genre til at orientere om både image og produkt. Skiveren Campings og Trælde Næs Campings hjemmesider er de eneste, der har et hyperdokument med kun imageorientering. Således handler Historie på de to hjemmesider om campingpladsernes etablering og udvikling, hvilket er med til at styrke deres

155 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale identitet og image som stabile, velholdte og up-to-date campingpladser. Som det fremgår i kapitel 4.3.1, køber forbrugerne i stigende grad produkter med en historie bag sig for at opnå unikke oplevelser. Med en fortælling om campingpladsens liv sætter afsenderen campingpladsen i et historisk perspektiv. Skiveren Campings historie fra simpel gæstgiveri i 1800-tallet til Skiveren Kro og Badepension med hjælp fra Dronning Alexandrine og til nutidens Skiveren Camping er et godt historieeksempel, der gør en campingplads til et sted med traditioner, historiske og unikke oplevelser. Disse værdier styrker campingpladsens image og skaber en positiv holdning til campingpladsen: Eksempel 100: Skiveren Camping Kilde: (lokaliseret den )

156 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Som det fremgår i kapitel 8.1.4, findes online booking, tilbud, tips, konkurrencer og eventcampingtilbud på flere af de udvalgte campingpladsers hjemmesider. Disse aktiviteter hører til genren online markedsføring og har til formål at opfordre til køb her-og-nu, jf. kapitel 7.6: Eksempel 101: Trælde Næs Camping Online booking Kilde: (lokaliseret den )

157 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 102: Frigård Camping Invitation til eventcamping med høstfest Kilde: (lokaliseret den )

158 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 103: Skiveren Camping Konkurrence Kilde: (lokaliseret den )

159 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 104: Klim Strand Camping Online booking Kilde: (lokaliseret den ) Som det fremgår i ovenstående eksempler er online booking, eventtilbud og konkurrence de mest benyttede online markedsføringsaktiviteter på de udvalgte campingpladsers hjemmesider, mens last-minute tilbud ikke er anvendt. Last-minute tilbud giver afsenderen mulighed for at tilbyde afbestilte ferier til billigere pris, hvilket kan give et sidste skub til den overvejende køber. Det er derfor en mangel, at de udvalgte campingpladsers hjemmesider ikke markedsfører sig med lastminutte-tilbud. Ovenstående analyse påpeger den komplekse genre, genren produktbrochure, genren imagebrochure og genren online markedsføring som fire vigtige undergenrer på campingpladsers hjemmesider. Disse undergenrer danner tilsammen følgende overordnet kommunikativt formål for

160 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale en campingplads hjemmeside som supergenre: at præsentere en campingplads og dens produkter samt opfordre til køb på internettet Tekst Teksten er det konkrete kommunikationsmateriale som en campingplads hjemmeside, jf. kapitel 7.7. Tekstens indhold er bundet til generelle normer indenfor hjemmesidemediet og til de forskellige undergenrer på hjemmesiden. Eksempelvis følger de udvalgte campingpladsers hjemmesider den mest almindelige norm ved at tilbyde en interaktiv mulighed for kontakt pr. , hvilket opfylder internetbrugeres forventninger til en hjemmeside. Nogle campingpladser tilbyder derudover videorundvisninger som en interaktiv mulighed, der også knytter sig til hjemmesidemediet, jf. kapitel 7.5. Online booking er bundet til online markedsføring og indgår som en del af teksten på fire ud af de fem udvalgte campingpladsers hjemmesider. Som det fremgår i forrige kapitel er det overordnede kommunikative formål for campingpladsers hjemmesider at præsentere en campingplads og dens produkter samt opfordre til køb på internettet. På det specifikke plan følger hver undergenre på en campingplads hjemmeside sin/sine egne kommunikative formål. For at realisere disse formål er teksten udarbejdet vha. visuelle og tekstuelle retoriske strategier. En hjemmeside er et stort kommunikationsmateriale, og pga. specialets begrænsede omfang vil jeg tage udgangspunkt i de udvalgte hjemmesiders startsider i nedenstående analyse af de forskellige retoriske strategier. Startsiderne med en velkomsthilsen og billeder på de udvalgte hjemmesider hører som allerede nævnt i kapitel til den komplekse genre, som er både image- og produktorienteret. Deres kommunikative formål er at skabe indledende og fortsat opmærksomhed samt opbygge en positiv holdning til campingpladsens image og produkter. For at realisere disse formål har afsenderen benyttet sig af forskellige visuelle og tekstuelle retoriske strategier. Den indledende opmærksomhed skabes vha. de visuelle midler i form af billeder eller billedanimation af campingpladsen. Den fortsatte opmærksomhed genereres med introducerende informationer om pladsen og dens produkter, der udformes med tekstuelle retoriske strategier. Disse tekstuelle retoriske strategier fremkommer i form af den beskrivende fremstillingsform på sætningsniveau og bestemt ordvalg samt bestemte associationer på ordniveau 220. Den beskrivende fremstillingsform realiseres med sætninger som Vind og vejr sætter sit præg på Vestkysten, og i landskabet omkring Skiveren 220 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p

161 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Camping..., Pladsen enestående og spændende naturområde med skove, strande og klinter. og Find ro i naturen. Nyd solnedgangen ved stranden. Eller tag ud i det blå og se både sæler og kronvildt. i hhv. Skiveren Campings, Trælde Næs Camping og Klimstrand Campings velkomsthilsen. Disse beskrivelser giver mange forestillinger om den flotte natur omkring de udvalgte campingpladser, hvilket er et godt argument for modtageren. Teksten på de udvalgte campingpladsers hjemmesider er konstrueret vha. et bestemt ordvalg, som oftest forekommer i rejsekataloger. På startsiden af Skiveren Camping, Trælde Næs Camping, Klimstrand Camping og Frigård Camping er der anvendt termer som naturoplevelser, stranden, aktiviteter, skove, klinter, naturområder, sol, fa ciliteter, udflugter, attraktion, beliggenhed og stjerner, der oftest anvendes i forbindelse med beskrivelse af et rejsemål. Endvidere indeholder startsiderne ord som hyggelig, luksushytter, topmoderne, naturoplevelser og familien. Disse ord associerer til bl.a. familievenlighed, oplevelser, modernitet og kvalitet. Samtidig er de med til at opbygge positive værdier til de udvalgte campingpladsers image. De tre vigtigste værdier, der er forbundet med fx Klimstrand Campings image er kvalitet, familievenlighed og afslapning. Den høje kvalitet fremhæves med 5-stjerner i velkomsthilsen og er ifølge Semprini et udtryk for den kritiske/rationelle værdiorientering, hvor modtageren overtales med oplysninger om campingpladsens kompetencer 221. Familievenligheden beskrives vha. sjove aktiviteter, fantastiske naturoplevelser og hele familien, der giver et billede af campingpladsen som et feriested med aktiviteter og oplevelser for familier. Værdiorienteringen af familievenlighed falder ind under kategorien legende/irrationelle, hvor temaer som sjov, behag, leg, kreativitet, nydelse, passion, intensitet, etc. skal påvirke modtageren emotionelt 222. Afslapningen beskrives fx med slappe af, find ro og nyde livet, der er med til at danne en meget rolig og afslappende stemning som tilflugtssted fra den stressede hverdag. Ligesom familievenlighed hører værdien afslapning under Semprinis legende/irrationelle værdiorientering. Ovenstående viser, at Klimstrand Camping forsøger at forbinde sit image med både rationelle værdier som kvalitet og følelsesladede værdier som familiehygge og afslapning. Disse værdier udgør til sammen et godt argument, fordi for det først er den høje kvalitet et udtrykt for glampingkonceptet, som tiltrækker stadig flere tilhængere, jf. kapitel 3.1. For det andet spiller 221 Semprini 1992, p Ibid., p

162 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale familievenligheden en stor rolle for børnefamilier med ønske om ferie med aktiviteter og familiesamvær, jf. kapitel 3.2. For det tredje opfylder afslapningen det moderne menneskes behov for flugt fra den stressede hverdag, jf. kapitel 4.3. På Klimstrand Campings startside er der et forankrende forhold mellem tekst og billeder, idet campingpladsens værdier også træder frem vha. visuelle retoriske strategier 223. Der er således et billede af en familie på stranden og et billede af campister, der nyder campingpladsens wellnessbehandling. Billedet med campister under en wellness-behandling understøtter den ro og afslappede stemning, som afsenderen forsøger at beskrive med ovennævnte tekstuelle retoriske strategier. Samtidig associerer billedet til nydelse og hyggelig stemning, som campingpladsens nye wellnessafdeling tilbyder. Billedet med børnefamilien associerer til familiehygge, som travle forældre kan få lov til at opleve med deres børn på Klimstrand Camping. Ved campingpladsens navn er der markeret fem gule stjerner, der signalerer den høje kvalitet og de luksuriøse forhold på campingpladsen. Startsidens tekstuelle og visuelle elementer skaber tilsammen den indledende og fortsatte opmærksomhed samt signalerer nogle værdier, som afsender ønsker at sætte i forbindelse med campingpladsens image: 223 Frandsen, Johansen & Nielsen 1997, p

163 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 105: Klim Strand Camping Campingpladsens image forbindes med kvalitet, familievenlighed, afslapning, etc. vha. tekstuelle retoriske strategier Visuel markering af kvalitet, afslapning og af familievenlighed Kilde: (lokaliseret den ) På Trælde Næs Campings startside er der anvendt en animation med flere billeder som visuel retorisk strategi for at tiltrække modtagerens opmærksomhed. Billederne viser bl.a. campingpladsens faciliteter, gæster, naturoplevelser og aktiviteter. Opmærksomheden tiltrækkes endvidere vha. den gule boks på sidens venstre bjælke med et eventtilbud i efterårsferien. I harmoni med billedanimationen står velkomstteksten lige under, hvor campingpladsen bliver beskrevet som familievenlig med fx sætningen I alle week-ends samt hver dag i højsæsonen arrangeres aktiviteter af enhver art for såvel voksne, børn og familier. Produktorientering fylder meget i velkomsthilsenen med en lang opremsning af forskellige faciliteter og aktiviteter, som campingpladsen tilbyder fx I flæng kan nævnes udendørs for ponyridning.. Udtrykket i flæng giver sammen med opremsningen indtryk af campingpladsens brede udvalg i faciliteter og

164 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale aktiviteter samt understøtter billedanimationen. Derudover er der opgivet det nøjagtige antal luksushytter og værelser til udlejning, hvilket signalerer stor kapacitet og højt komfortniveau. Denne værdiorientering af campingpladsens image hører til Semprinis kritiske/rationelle værdiorientering 224, hvilket er karakteristisk for de udvalgte campingpladsers hjemmesider, der alle indeholder oplysninger om antal hytter, campingvogne, telte, etc. til udlejning. Den tekstuelle beskrivelse i Trælde Næs Campings velkomsthilsen giver endvidere indtryk af en stor campingplads med faciliteter og aktiviteter: Eksempel 106: Trælde Næs Camping Opmærksomhed skabes vha. visuel retorisk strategi med billedanimation Opmærksomhedsskabende element Velkomsthilsen med mange produktbeskrivelser vha. tekstuelle retoriske strategier Kilde: (lokaliseret den ) 224 Semprini 1992, Le marketing de la marque : p

165 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Ligesom ovenstående eksempler er der på Skiveren Campings startside anvendt visuelle og tekstuelle retoriske strategier til at tiltrække opmærksomhed, opbygge et image samt orientere om pladsens produkter. Dog er der inkohærens mellem den visuelle strategi med luftfotoet og en stor del af den tekstuelle beskrivelse af campingpladsen. Skiverens Campings velkomsthilsen består af to dele, hvor den ene præsenterer pladsens kapacitet, og den anden omhandler det fredfyldte og idylliske naturområde omkring den. Luftfotoet af den kæmpe campingplads understøtter rigtig nok den tekstuelle beskrivelse af pladsens store kapacitet. Disharmonien mellem billede og tekst træder dog frem gennem sætninger som De levende hegn på pladsen giver læ og er med til at gøre de enkelte standpladser både hyggelige og ugenerte. og Campingpladsen ligger midt i et smukt, fredet naturområde. Disse formuleringer beskriver Skiveren Camping som en fredfyldt og hyggelig campingplads, alt imens luftfotoet viser en kæmpe campingplads med potentiale til at rumme mange campister, campingvogne samt biler, der til sammen kan skabe megen larm og støj. Luftfotoet kan derfor virke ødelæggende for den idylliske og fredfyldte forestilling om Skiveren Camping, som velkomsthilsenen ihærdigt forsøger at tegne vha. de tekstuelle retoriske strategier. Denne inkohærens mellem tekst og billede kan få modtageren til at tvivle på troværdigheden i velkomsthilsenen og dermed på det image, som Skiveren Camping forsøger at opbygge:

166 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 107: Skiveren Camping Tekstuel beskrivelse af campingpladsen med stor kapacitet og idyllisk samt fredfyld atmosfære Visuel strategi, der virker modstridende med dele af velkomsthilsen Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående eksempler viser, at teksten på de udvalgte hjemmesiders startsider består af tekstuelle og visuelle midler, der har fokus på både image- og produktorientering. Disse tekstuelle og visuelle elementer er baseret på retoriske strategier, der alle er med til at skabe den indledende og fortsatte opmærksomhed samt opbygge et godt image Delkonklusion Analyse af dele af de fem udvalgte campingpladsers hjemmesider med IMK-modellen påpeger flere kommunikationsproblemer i forbindelse med de mange målgrupper, jf. kapitel 8.1.2, med konteksten og kulturen, jf. kapitel 8.1.3, med forsømmelse af muligheder på hjemmesidemediet, jf. kapitel og med den til tider modstridende anvendelse af visuelle og tekstuelle retoriske strategier, jf. kapitel

167 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale I henhold til problemformulering vil kapitlets følgende afsnit omfatte en undersøgelse af de mest fremtrædende elementer på udvalgte franske campingpladsers hjemmesider. 8.2 Undersøgelse af fransk campingkommunikation Nedenstående undersøgelse af dele af udvalgte franske campingpladsers hjemmesider har til formål at fremstille data, der dokumenterer væsentlige forskelle mellem danske og franske campingpladsers hjemmesider. Disse data danner sammen med analysen af de danske sider grundlaget for det sæt retningslinier, som iht. problemformuleringen angiver strategier for, hvordan danske campingpladser fremover kan planlægge og udforme deres hjemmesider til danske og franske modtagere Analyse af udvalgte dele på udvalgte franske campingpladsers hjemmesider På de udvalgte franske campingpladsers hjemmesider finder man en makro-struktur, der ligner makro-strukturen på de allerede analyserede danske sider. Således realiseres navigationstrækket vha. overskrifter af hyperdokumenter, der dirigerer modtageren rundt på siden som i nedenstående eksempel:

168 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 108: Les Viviers Makro-strukturen viser med overskrifterne indholdet på siden og realiserer navigationstrækket. Kilde: (lokaliseret den ) Undergenrerne på de udvalgte franske hjemmesiders mikro-struktur har som de danske træk fra bl.a. den komplekse genre på startsiden med både produkt- og imageorientering. Der er således træk, der skaber opmærksomhed og introducerer campingpladsen samt dens produkter. Disse træk realiseres vha. visuelle retoriske strategier med fx billeder eller billedanimationer og tekstuelle retoriske strategier med beskrivende fremstillingsform som bordé par son environnement fleuri, vous offre une ambiance conviviale et chaleureuse. på Ker Helen Village Camping og Situé à, vous découvrirez le calme de la campagne et les plaisirs de la mer på La Brande:

169 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 109: Ker Helen Village Camping Tekstuelle og visuelle retoriske strategier med produkt- og imageorientering Kilde: (lokaliseret den )

170 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 110: La Brande Tekstuelle og visuelle retoriske strategier med produkt- og imageorientering Kilde: (lokaliseret den ) Endvidere finder man træk fra genrerne produktbrochure og online markedsføring. Følgende eksempel viser, at træk fra produktbrochuren forekommer i hyperdokumenter som Chalets/Mobileshomes, Activités/Animations og Services. Disse hyperdokumenter præsenterer modtageren for visuelle og tekstuelle oplysninger om campingpladsens faciliteter, overnatningstyper, aktiviteter og services. De visuelle elementer består af fx foto og plantegning af campingpladsens forskellige hyttetyper. Blandt de tekstuelle oplysninger finder man formuleringer som Mobil-home cottage 3 chambres 4/6 pl. env. 30m2. Terrasse bois 14 m2 :

171 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 111: La Rive Visuel fremstilling af produktet mobilhome Tekstuelle og visuelle oplysninger om pladsens hyttetyper. Kilde: (lokaliseret den ) Undergenren online markedsføring findes på samtlige udvalgte franske campingpladsers hjemmesider med eksempelvis online booking og specialtilbud, som gemmer sig under overskrifter som Promotions, Réservation og Offres spéciales :

172 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 112: La Brande Online markedsføring med Réservation og Offres spéciales Kilde: (lokaliseret den ) Ovenstående undersøgelse viser, at de danske og franske hjemmesider ligner hinanden både opbygningsmæssigt på makro-strukturen og indholdsmæssigt på mikro-strukturen. Dog sigter de franske hjemmesider målrettet efter modtagergruppen børnefamilier, hvorimod de danske hjemmesider prøver at tiltrække forskellige målgrupper, jf. kapitel De franske campingpladsers hjemmesider sætter megen fokus på deres udvalg i aktiviteter og faciliteter, som primært henvender sig til børn og unge. De forsøger i mindre grad end de danske hjemmesider at overtale ældre mennesker med fx wellness-aktiviteter eller firmaer med store og flotte festlokaler. Modelmodtageren børnefamilier er således et fremtrædende element på samtlige udvalgte franske campingpladsers hjemmesider. Der er visuelle retoriske strategier med billeder af børn, unge, og børnefamilier samt tekstuelle retoriske strategier med beskrivelser som une ambiance familiale og paradis des enfants, Kid s Club pour enfants, Ici, vos vacances pour vous retrouver

173 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale en famille. De visuelle og tekstuelle retoriske strategier giver til sammen campingpladsen nogle positive værdier som børne- og familievenlighed: Eksempel 113: Ker Helen Village Camping Tekstuelle retoriske strategier beskriver pladsen som familievenlig Visuelle retoriske strategier med billeder af modelmodtageren børnefamilier Kilde: (lokaliseret den )

174 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 114: La Brande Paradis des enfants associerer til børne- og familievenlighed Visuelle retoriske strategier med billeder af glade børn Kilde: (lokaliseret den )

175 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 115: La Rive Visuelle retoriske strategier med billeder af glade børn i aktivitet. Servicen med Kid s Club associerer til børne- og familievenlighed Kilde: (lokaliseret den )

176 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 116: Esterel Caravaning Tekstuelle retoriske strategier med formuleringen retrouver en famille Visuel retoriske strategi med et glad barn i svømmebassin Kilde: (lokaliseret den ) Naturligvis prøver de franske udvalgte campingpladsers hjemmesider også at tiltrække andre målgrupper end børnefamilier. De tilbyder aktiviteter som vandgymnastik eller underholdningsprogrammer, som ældre campister kan have interesse i. Dette fremtræder dog ikke i samme grad som på de danske, jf. kapitel En anden forskel mellem de udvalgte danske og franske campingpladsers hjemmesider er anvendelsen af visuelle effekter. Farverig og dynamisk er nøgleord, som bedst kan beskrive dem. Sammenlignet med de danske hjemmesider benytter franske afsendere sig i højere grad af farver, illustrationer og animationer. Nedenstående eksempler viser, at de franske campingpladsers startsider har en kombination af forskellige stærke farver, der står i kontrast til hinanden fx rød, blå, gul, grøn og lyserødt:

177 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 117: La Rive Kilde: (lokaliseret den )

178 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 118: Les Viviers Kilde: (lokaliseret den )

179 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 119: Le Paradou Kilde: (lokaliseret den )

180 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 120: Ker Helen Village Camping Kilde: (lokaliseret den ) De mange illustrationer, billedanimationer og bevægelige ikoner skaber iøjefaldende dynamik på de franske hjemmesider. Kombinationen af de stærke farver og dynamikken tiltrækker opmærksomhed fra børn, der kan have indflydelse på forældrenes beslutning om valg af familiens campingferie. Dynamikken giver endvidere modtageren fornemmelsen af det høje aktivitetsniveau og den sjove atmosfære på campingpladserne, hvilket kan være et godt købsargument. Anvendelsen af stærke farver og dynamiske animationer er en visuel retorisk strategi og understreger yderligere, at de franske campingpladsers hjemmesider primært sigter efter børnefamilier:

181 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 121: Les Viviers Bevægelige elementer og ikoner Kilde: (lokaliseret den )

182 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 122: Le Paradou Interaktive videovisninger, bevægelige elementer samt ikoner Kilde: (lokaliseret den )

183 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 123: Ker Helen Village Camping Billedanimationer og bevægelige elementer og ikoner Kilde: (lokaliseret den )

184 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale Eksempel 124: Esterel Caravaning Billedanimationer og bevægelige ikoner. Kilde: (lokaliseret den ) Delkonklusion Undersøgelsen af dele på de udvalgte franske campingpladsers hjemmesider viser, at de ligner meget de danske sider i struktur og opbygning. Der er dog to fremtrædende forskelle, hvor den første består i valget af målgruppefokus. Modsat de danske sigter de franske campingpladsers hjemmesider primært efter modelmodtageren børnefamilier. Deres klare målgruppefokus gør det nemmere for dem at have en strategi, der skal skabe den indledende og fortsatte opmærksomhed 225. Dette kommer til udtryk i ovenstående eksempler af tekstuelle og visuelle retoriske strategier, som i høj grad refererer til modelmodtageren børnefamilier. Den anden forskel er anvendelsen af visuelle retoriske strategier med stærke farver, illustrationer, og billedanimationer på de franske udvalgte 225 Sepstrup 2002, p

185 Kapitel 8 Analyse af det empiriske materiale campingpladsers hjemmesider. Disse visuelle retoriske strategier skaber en dynamik på de franske sider, som findes i mindre grad på de udvalgte danske campingpladsers hjemmesider. Dynamik kan være med til at tiltrække opmærksomhed på hjemmesiden og skabe en livlig atmosfære til campingpladsen. Ved udarbejdelse af en fransk version af deres campingpladsers hjemmesider, bør de danske afsendere være opmærksomme på ovenstående forskelle

186 Kapitel 9 Opsummering af del II 9 Opsummering af del II Specialets del II med analyse af det empiriske materiale vha. markedskommunikationsmodellen IMK viser, at de danske udvalgte campingpladsers hjemmesider ikke er udformet optimalt. Dette gælder for de kommunikative instanser modtager, kontekst og kultur, genrer, medie og retoriske strategier. Problemet hænger sammen med samfundsudviklingen på den ene side og på den anden side campingudviklingen, som samfundsudviklingen har ført med sig. Derfor er der behov for et sæt retningslinier, der er udarbejdet på baggrund af analyse af den nuværende campingudvikling, samfundsudvikling og de aktuelle ferietrends. Retningslinierne kan give inspiration til afsendere af danske campingpladsers hjemmesider i deres strategiske planlægning og udformning af kommunikation på web. I det følgende præsenteres et sæt retningslinier, som er baseret på analysearbejdet af campingfænomenet i det postmoderne samfund, jf. kapitel 3, af udviklingen i det postmoderne samfund, jf. kapitel 4, af trends i turismen, jf. kapitel 5, samt af det empiriske materiale, jf. kapitel

187 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider 10 Retningslinier til strategisk planlægning af campingpladsers hjemmesider Følgende sæt retningslinier har fokus på den strategiske planlægning og udformning af campingpladsers webkommunikation, men inddrager også marketings-, managements- og organisationsforhold, da disse danner rammen for kommunikationen. Således vil retningslinierne påpege og anbefale nogle produktudviklinger ud fra den kontekst og kultur, som campingbranchen befinder sig i. Retningslinierne omfatter de kommunikative instanser modtager, kontekst og kultur, genrer, medie og retoriske strategier. Bortset fra genrer opdeles hver enkelt instans i obligatoriske og fakultative kriterier. Alle campingpladsers hjemmesider bør indeholde elementer fra de obligatoriske kriterier, mens elementer fra de fakultative kriterier kun skal vælges efter den enkelte campingplads situationelle kontekst (nærmere forklaret i det følgende):

188 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider Skema 1: Retningslinier til strategisk planlægning af campingpladsers hjemmesider Modtager Kontekst og kultur Genrer Medie Retoriske strategier Obligatorisk Fakultativ Obligatorisk Fakultativ Obligatorisk Obligatorisk Fakultativ Obligatorisk Fakultativ Børne- Unge Beliggenhed Wellness- Kompleks genre Velkomstside Hypermedium Personlig Stærke familier Firmaer Facilitet behandlinger Imagebrochure Corporate og Billedarkiv tiltalemåde kontrastfarver Ældre Udenlandske Klassifikation Voksen- Produktbrochure marketing Beskrivende Billedanimationer mennesker campister Kapacitet underholdning Online website Brug af ord Animerede fx Ene-rejsende Oplevelser Kulturelle markedsføring Direct med ikoner pensionister Sundhed og oplevelser marketing bestemte velvære Vintercamping Interaktive associationer Wellness- muligheder Brug af oplevelser Nyheder farver og Glamping Globalt billeder med Back to medium bestemte nature Navigation associationer Kollektivt Harmoni samvær mellem tekst Livsstil og billeder Socialt Korte tekster ansvar og letforståeligt ordvalg

189 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider 10.1 Modtager Camping tiltrækker i øjeblikket forskellige kundeprofiler, hvilket er en stor udfordring for campingpladsernes kommunikation. Som dette speciale har påvist, er en klar målgruppesegmentering hensigtsmæssig på sigt. Under den kommunikative instans modtager i retningslinierne fremstår børnefamilier og ældre mennesker som obligatoriske modtagergrupper. Som det fremgår i kapitel 3.1 og 3.2 har campingferien flere egenskaber, som kan opfylde børnefamiliers behov. Camping med moderne overnatningsforhold i komfortable hytter er et blandt de bedste købsargumenter til forældre med små børn, der gerne vil på ferie i naturen. Er familien mere til det primitive og ønsker at opleve back to nature konceptet, tilbyder campingpladserne mulighed for den traditionelle overnatningsform i telt. Endvidere kan både børn og forældre nyde godt af forskellige underholdningsaktiviteter på og omkring campingpladsen. Med disse fordele besidder campinglivet en stor tiltrækningskraft på børnefamilier, hvilket understreger vigtigheden af en klar og målrettet henvendelse til denne modtagergruppe på campingpladsernes hjemmesider. Den anden obligatoriske modtagerprofil er ældre mennesker fx pensionister, der formentlig har camperet meget i campingferiens blomstringsperiode. Camping kan få dem til at genopleve deres ungdomstid samt opfylde deres behov for kollektivt samvær, aktiv ferie, naturoplevelser og velværeoplevelser, der alle er blandt de aktuelle trends i turismen og får stigende betydning for det moderne menneske. Ældre mennesker disponerer over både tid til at tage på ferie og penge til at betale for de luksuriøse forhold, som moderne campingpladser er i stand til at tilbyde. Endvidere sker det tit, at bedsteforældrene inviterer hele familien på campingferie. Som det fremgår i kapitel 4.1 bliver den ældre befolkningsgruppe stadig større, og deres valg af ferieform vil have en stor indflydelse på campingpladsernes omsætning. Ældre mennesker bør derfor være den anden obligatoriske modtagergruppe, som campingpladsernes hjemmesider skal kommunikere til. Det er op til hver enkelt campingplads at vurdere ud fra sin egen situationelle kontekst, om den også er i stand til at være vært for en eller flere segmenter fra de fakultative kriterier. Overvejer afsenderen at henvende sig til fx udenlandske campister er det vigtigt, at campingpladsens personale behersker fremmedsprog på et rimeligt niveau. Vælger man firmaer som en fakultativ modtagergruppe, skal campingpladsen råde over fx store festlokaler, underholdnings- og aktivitetsprogrammer, der svarer til firmaernes behov. Campingpladserne bør ikke, som det er vist i analysen af de udvalgte danske campingpladsers hjemmesider, markedsføre sig som et sted for alle

190 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider og til enhver smag. Afsenderne skal derimod basere deres valg af et fakultativt segment på vurderingen af, om deres campingpladser er i stand til at give segmentet unikke oplevelser. Derudover er det vigtigt at overveje, om fx campingpladsens indretning og adgang til de forskellige faciliteter er gode nok, så de valgte segmenter ikke kommer til at frastøde hinanden. En eventuel fakultativ målgruppe er campingpladsens sekundære målgruppe. Der skal derfor være mindre fokus på den end de obligatoriske målgrupper børnefamilier og ældre mennesker i campingpladsens webkommunikation Kontekst og kultur Konteksten i campingpladsers webkommunikation er ferier og rejser, hvorfor generelle oplysninger om en campingplads beliggenhed, facilitet, kapacitet, klassifikation er blandt de obligatoriske elementer i den kommunikative instans kontekst og kultur. En præsentation med disse informationer giver modtageren overordnede oplysninger om en campingplads og findes typisk også i rejsebranchens kommunikationsmaterialer. Som allerede nævnt fremhæver disse oplysninger campingpladsens fordele, der er med til at skabe den fortsatte opmærksomhed på fx startsiden. De uddybende informationer om de moderne faciliteter og luksuriøse opholdsmuligheder anvendes i markedsføringen af glamping-konceptet, der forbinder campingpladsens image med positive værdier som kvalitet, design, moderne og komfort. Disse værdier tiltrækker, som tidligere nævnt, både ældre og børnefamilier fra det rigere samfundslag. Da ældre mennesker og børnefamilier er to obligatoriske målgrupper for en campingplads hjemmeside, vil markedsføring inden for glampingkonceptet være en fordel i campingpladsers kommunikation. Back-to-nature-konceptet er, som specialet har påpeget, også en aktuel campingtrend. Den anderledes oplevelse af dagligdagen, hvor man må klare sig på egen hånd i naturen er blevet populært i det moderne samfund. En del af campingpladsernes markedsføring bør derfor også omfatte back-to nature-konceptet. Det kan dog være modstridende og svært at markedsføre både glamping- og back-to-nature-koncept samtidig. En måde at gøre det på er at opdele campingpladsen i to forskellige områder, så tilhængere af det ene koncept ikke frastøder tilhængere af det andet koncept. Opdelingen giver samtidig campisterne muligheden for at holde ferie sammen med mennesker, der har fælles interesser. Vælger man opdelingen som løsning, skal dette fremgå klart på campingpladsens hjemmeside for at undgå det negative udtryk af det universale feriested. Dette

191 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider introduceres eksempelvis på velkomstsiden med henvisning til to hyperdokumenter med præsentation af hhv. campingpladsens glamping- og back to nature- koncept. Hvad enten kunden går efter glamping- eller back-to-nature-konceptet handler det om at levere oplevelser, der kan sælge en campingferie. Begrebet oplevelser er blandt de obligatoriske elementer, som er forbundet med konteksten og kulturen. Unikke oplevelser er, som allerede omtalt, en efterspurgt vare i turismeerhvervet, fx wellness-oplevelser, aktive ferieoplevelser og kulturoplevelser. Oplevelser er derfor et produkt, som campingpladserne skal levere på samme måde som de forskellige faciliteter og services. Dog skal det understreges, at campingpladser bør være påpasselige med ikke at love mere, end evnerne kan række til. Det ville fx være misvisende at markedsføre campingpladsen med en stor og moderne wellness-afdeling, når det i virkeligheden kun drejer sig om besøg af en massør en til to gang i højsæsonen. Det drejer sig derfor om kun at præsentere de oplevelser på hjemmesiden, som campingpladsen fuldt ud kan levere. Retningslinierne angiver nogle obligatoriske oplevelser, som alle campingpladser bør tage med i deres produktsortiment og produktudvikling for at følge med det moderne menneskes behov samt campingudviklingen. Disse oplevelser omfatter naturoplevelser, aktivitetsprogrammer, underholdning, etc. Detaljerede beskrivelser af sådanne oplevelser er med til at besvare spørgsmål, som de obligatoriske målgrupper børnefamilier og ældre mennesker måtte have i forbindelse af køb af en campingferie. Campingbranchen befinder sig i endvidere i en kontekst, hvor trends som wellness med fokus på individuelle behov er aktuelle. Som tidligere nævnt er wellness en livsstil med bl.a. afslapning, stressovervindelse, ernæring, motionsdyrkning, sundt helbred, skønhed og lykke. Wellnesslivsstilen er især populær hos den ældre befolkning. Derfor anbefaler retningslinierne, at campingpladserne slår på forskellige wellness-oplevelser i deres webkommunikation. Eksempelvis kan oplevelser af afslapning og stressovervindelse blive inddraget i beskrivelsen af den rolige natur omkring campingpladsen, fx den dejlige badestrand eller den fredelige skov. Aktivferieoplevelser beskrives med detaljerede informationer om campingpladsens sportslige programmer eller faciliteter. Har campingpladsen en god kok, kan afsenderen sætte fokus på de gastronomiske oplevelser og gode råd om ernæring på hjemmesiden. Det er vigtigt kun at udvælge de aktiviteter inden for wellness, hvor campingpladsen er i stand til at levere unikke oplevelser. Derfor betragtes

192 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider fx behandlinger efter wellness konceptet såsom kropsbehandlinger, massage, ansigtsbehandlinger, etc. som fakultative i retningslinierne 226. De obligatoriske kriterier under den kommunikative instans kontekst og kultur medtager det sociale ansvar, herunder miljøansvaret, som et obligatorisk element. Campingudviklingen viser, at campingbranchens stagnation i 1970 erne bl.a. skyldtes miljødebatten. I dag er miljøbeskyttelse stadig et debatteret emne i samfundet, hvor fx bæredygtig udvikling med økologisk landbrug og grøn turisme er nogle aktuelle trends. For at camping kan fortsætte som en populær trend må hver enkelt campingplads ledelse have en klar indstilling til det omkringliggende miljø. Der skal derfor tages initiativer til miljøbeskyttelse og arbejdsmetoder, der får både campingpladsens personale og gæsterne til at yde en indsats. En måde at vise sin ansvarlighed på er at blive certificeret med et af det officielle miljømærke som Den grønne nøgle eller Blomsten. Miljømærkerne forpligter både campingpladsen og dens gæster til at opfylde krav og regler, der tilgodeser miljøet. Campingpladsens arbejde inden for miljøbeskyttelsen kan være med til at gøre camping til et mere attraktivt produkt, da grøn turisme er en aktuel trend i rejsebranchen, jf. kapitel Formidling af initiativer til miljøbeskyttelse på hjemmesiden skaber et grønt image og er samtidig med til at opbygge et positivt forhold mellem campingpladsen og dens modtagere. Under det fakultative felt i kontekst og kultur er der oplevelser og services, der lever op til tidens trends. De betragtes som fakultative, fordi det ikke er alle campingpladser, der har nok kapacitet til at tage dem med i deres produktsortiment. Hver enkelt campingplads ledelse skal vurdere, hvilken/hvilke af disse oplevelser, campingpladsen er i stand at tilbyde. Som det fremgår i kapitel 5.4, er miniferier blevet et populært alternativ for det moderne og stressede menneske. De har brug for afslapning og selvforkælelse. Derfor kan de blive tiltrukket af informationer om wellnessbehandlinger og underholdning på en campingferie. Vælger afsenderen at sætte sit campingprodukt i forbindelse med specielle wellness- kropsbehandlinger, skal campingpladsen som minimum have en afdeling, der yder de services i alle åbningsperioder. Det samme gælder, hvis campingpladsen ønsker at tiltrække kunder med underholdningsprogrammer som danse- eller musikaftener. Det nytter ikke at skabe store forventninger til de gode services for til sidst at skuffe modtagerne enten ved ankomst eller med en lille bemærkning om, at disse services kun er tilgængelige i en vis periode. 226 Disse behandles senere i dette afsnit

193 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider Som tidligere nævnt er jagten efter oplevelser en del af det moderne menneskes liv. Ligger campingpladsen i et område med kulturelle oplevelsesmuligheder såsom storby, museer, forlystelser og seværdigheder, er det en fordel at markedsføre disse som et campingprodukt på hjemmesiden. Campingpladsernes ledelse kan samarbejde med andre turistaktører i området og tilbyde pakketilbud i form af campingovernatninger med fri entré til kulturelle oplevelser eller underholdning uden for campingpladsen. Afsenderne kan oprette hyperdokumenter med informationer om disse oplevelser og henvisning til samarbejdspartnernes hjemmesider. Dette fremstiller campingpladsen som service-minded, idet den sørger for at give sine gæster informationer samt oplevelser både inden for og uden for pladsen. I den forbindelse skal det understreges, at oplysninger på campingpladsernes hjemmesider altid skal være sande. Således må man ikke overdrive med fx mange kulturelle oplevelser i området, når den nærmeste seværdighed i virkeligheden ligger 80 km fra pladsen. Som specialet har påpeget, begynder stadig flere at campere om vinteren takket være det moderne campingudstyr. Vintercamping er en innovation og en produktudvikling i campingbranchen. Denne ferieform stiller dog store krav til campingpladsens overnatningsfaciliteter som moderne og opvarmede hytter eller campingvogne. Derudover er det vigtigt at råde over faciliteter, som giver mulighed for indendørs aktiviteter og underholdning for både børn og voksne. Endnu er der ikke mange danske campingpladser, der er i stand til at tilbyde vintercamping, hvorfor dette produkt betragtes som fakultativt i retningslinierne. Opfylder campingpladsen ovenstående betingelser for vintercamping, kan ledelsen overveje at tage denne ferieform med i produktsortimentet samt markedsføre den på hjemmesiden Genre Campingpladsers hjemmesider er en supergenre med den komplekse genre, imagebrochure, produktbrochure og online markedsføring som undergenrer. Genrerne indeholder træk, der realiseres vha. tekstuelle og visuelle retoriske strategier, som vil blive gennemgået i afsnit Analysen af de udvalgte danske campingpladsers hjemmesider viser, at den hierarkiske struktur med den generelle, specifikke og associative opbygning fungerer godt i forhold til supergenrens kommunikative formål med at præsentere en campingplads og dens produkter samt opfordre til køb på internettet

194 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider Den komplekse genre gør det muligt at orientere om image og produkt i samme tekst. En campingplads startside bør derfor være opbygget efter denne genre. Startsidens hovedformål er at skabe indledende og fortsat opmærksomhed på såvel hjemmesiden og campingpladsen. Biformålet er at frembringe en positiv holdning samt sælge campingpladsens produkter. Startsiden skal indeholde følgende træk: opmærksomhedsskabelse, introducerende information, historisk udvikling, beskrivelse af produkter, relationer til omverden, kontaktssted og personlig hilsen. Genren imagebrochure indeholder træk, der udarbejdes til fordel for virksomheds- og imageorientering. For campingpladsers hjemmesider er det et redskab til uddybelse af den generelle orientering om image på startsiden. Tekster med denne genre kan blive udformet i et eller flere hyperdokumenter, hvis indhold er specifikt og omfatter detaljerede oplysninger om campingpladsen som virksomhed. Oplysningerne kan fx være campingpladsens historie, udvikling, kvalitet, sociale ansvar, etc. Disse informationer er med til at skabe en positiv holdning til campingpladsen samt styrke dens image. Som omtalt i kapitel viser ingen af de udvalgte campingpladsers hjemmesider en klar holdning til spørgsmålet om miljøbeskyttelse, hvilket er en mangel. Kommunikationen af eventuelle initiativer til det sociale ansvar kunne være en integreret del i genren imagebrochure på campingpladsernes hjemmesider. Som imagebrochure er genren produktbrochure et redskab til at give specifikke informationer om campingpladsens produkter såsom faciliteter, overnatningstyper, aktivitetsprogrammer, seværdigheder og naturområder. Detaljerede og sande informationer om campingpladsens produkter hjælper modtageren til at vælge en campingplads blandt mange campingpladser. Derfor skal campingpladsers hjemmesider indeholde genren produktbrochure, der med detaljerede og sande oplysninger om campingpladsens produkter kan overbevise modtagerne. Campingbranchens moderne faciliteter har som omtalt i kapitel 3.1 fået camping til at blive en trend. Modtagerens beslutning om køb vil således hænge meget sammen med de produkter, som campingpladsen tilbyder. Derfor kan genren produktbrochure vægtes lidt højere end genren imagebrochure på campingpladsers hjemmesider. Den sidste undergenre er online markedsføring, der opfordre modtagerne til direkte køb på campingpladsernes hjemmesider. Denne genre omfatter bl.a. konkurrencer, brochurerekvirering, event camping, last minute-tilbud, online forespørgsel og online booking. Som allerede nævnt er last minute-tilbud og online booking to vigtige elementer i genren online markedsføring. De er med til at give modtageren det sidste skub til køb på hjemmesiden uden besvær og ventetid. Derfor bør

195 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider campingpladsers hjemmesider altid tage online booking og last-minute tilbud med i genren online markedsføring. Endvidere kan afsenderne benytte sig af online markedsføring til at gøre campingpladsen mere attraktiv ved at tilbyde fx event-campingtilbud i juletid, efterårsferien og påsketiden. I den forbindelse skal ledelsen overveje, om campingpladsen er i stand til at levere produkter, der lever op til de forskellige events. Hvis man tilbyder event-campingtilbud i juletiden, ville indendørs underholdningsprogrammer som julehygge, fælles bagning og konkurrencer være gode argumenter på campingpladsens hjemmeside Medie Som kommunikationsmedie skal campingpladsernes hjemmesider indeholde en startside med en velkomsthilsen. Denne hilsen spiller, som analysen af de udvalgte danske campingpladsers påpeger, en vigtig rolle for opbygning af et godt image og for opmærksomhedsskabelse. Endvidere er det vigtigt, at hjemmesiden fungerer som campingpladsens informations- og salgsplatform. Hjemmesidens indhold skal derfor bestå af elementer fra både typen corporate og marketing website. Med typen corporate website kan afsenderne formidle informationer om campingpladsen samtidig med, at positive værdier, et godt image og en god kunderelation skabes. Med typen marketing website kan afsenderne medtage nogle markedsføringsaktiviteter omkring campingpladsens produkter vha. hjemmesidemediets egenskab interaktivt medium. Disse aktiviteter består af fx downloads af informationsmateriale, konkurrencer, tips og råd omkring camping, bestilling af campingpas og online booking. De sidste to aktiviteter er endvidere obligatoriske på alle campingpladsers hjemmesider, idet de både letter købsprocessen og er en god service for modtageren, jf. kapitel Udover egenskaben interaktivt medium bør campingpladsers afsendere også benytte sig af hjemmesidemediets egenskaber nyhedsmedium og globalt medium. Egenskaben nyhedsmedium kan anvendes til at formidle nyheder såsom en nyrenoveret sportshal, nybyggede servicebygninger, nye faciliteter, event camping-tilbud og last minutte-tilbud. Opdatering af nyhederne er ikke desto mindre yderst vigtig, da gamle nyheder skaber forvirring og mistro, jf. kapitel For at udnytte egenskaben globalt medium optimalt skal afsenderne gøre en indsats for, at hjemmesidens webadresse og campingpladsens navn fremvises i de kendte søgemaskiner, fx google og yahoo. Samtidig kan ledelsen overveje et bredt samarbejde med andre turistaktører i området, campingunioner og turistbureauer i hele landet for at få dem til at henvise til campingpladsens

196 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider webadresse. Hvis campingpladsen er i stand til at servicere udenlandske campister, bør der udarbejdes forskellige sprogversioner af hjemmesiden. Dette vil få campingpladsens hjemmeside til at blive et endnu mere globalt kommunikationsmedie samt fjerne eventuelle sprogbarrierer for potentielle campister fra andre lande. Navigationsmuligheden spiller en stor rolle for modtagernes søgning efter informationer og er obligatorisk på campingpladsers hjemmesider. Der skal derfor være interne henvisninger, så modtagerne nemt kan finde oplysninger på hjemmesiden. Endvidere bør der være henvisninger til eksterne hjemmesider fx andre turistaktører i området. Dette er en stor hjælp til modtagerne i deres ferieplanlægning. Hjemmesidens egenskab hypermedium er fakultativ for campingpladsernes webkommunikation. En campingplads ledelse skal derfor tage stilling til, hvor meget denne egenskab skal præge hjemmesiden. Egenskaben hypermedium kan anvendes til videoafspilning og virtuel rundvisning, der giver modtageren en reel oplevelse af campingpladsen. Med videovisninger ser modtageren den ægte campingplads i stedet for reklamer og billeder, der er taget i de bedste vinkler og farver. Denne ægthedsoplevelse får modtageren til at forbinde campingpladsen med positive værdier som åbenhed, moderne, høj detaljeringsgrad og gennemsigtighed, der alle tilgodeser campingpladsens image. Smarte videovisninger mm. i forbindelse med egenskaben hypermedium skal dog altid fungere optimalt. Som det fremgår i kapitel får man, selv med en hurtig internetforbindelse og alle hjælpeprogrammer i orden, aldrig billeder frem på de udvalgte danske hjemmesiders videovisninger. Dette giver modtageren skuffelse og et dårligt indtryk af campingpladsen, hvilket kan skade det image, som hjemmesiden forsøger at opbygge. Et billedarkiv er et alternativ til en visuel visning af campingpladsen på en mindre smart måde end videovisninger. Campingpladserne kan som fakultativt element tilbyde et billedarkiv med billeder fra virkelige situationer af fx gæsternes aktiviteter, campingpladsens faciliteter og underholdning. Med sådan et billedarkiv har afsenderen mulighed for at give modtageren et reelt indtryk af campingpladsen samt vise campingpladsens udvikling med fx en nyrenoveret svømmehal, en større legeplads eller nye medarbejdere. Billedarkivet er med til at skabe et endnu tættere og personligt forhold mellem campingpladsen og dens loyale campister, da de måske er med på nogle af billederne eller kan genkende de forskellige ting. De får endvidere en fornemmelse af, at der bliver passet godt på deres campingplads, og at de løbende vedligeholdelser og fornyelser sker for deres skyld

197 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider 10.5 Retoriske strategier Analyse af det empiriske materiale viser, at den personlige tiltalemåde mindsker afstanden mellem afsenderen og modtageren samt give et positivt indtryk af både hjemmesiden og campingpladsen. Derfor anbefaler retningslinierne den personlige tiltalemåde med henvendelsesformer som du, I og jer som en obligatorisk tekstuel retorisk strategi på alle campingpladsers hjemmesider. Endvidere skal sproget være beskrivende med sande og detaljerede beskrivelser af campingpladsens beliggenhed, faciliteter, aktivitetstilbud, etc. Beskrivelser som disse kan, som allerede påpeget, have en afgørende rolle i modtagerens købsbeslutning. På ordniveau er det obligatorisk at anvende campingord, der har bestemte associationer og understøtter campingpladsens koncept. I denne forbindelse er der på bilag 3 eksempler af nogle hyppigt anvendte campingord, som er fundet i det empiriske materiale. Ordene er kategoriseret efter de associationer og værdier, som de udløser. Anvendelse af de forskellige campingord hænger sammen med, hvilke associationer og værdier, som den enkelte campingplads ønsker at forbinde sit image med i webkommunikationen. På det visuelle niveau skal campingpladsernes hjemmesider indeholde farver og billeder med bestemte associationer til camping, fx grøn, blå, gul, fotos af børnefamilier, flot naturområde, luksushytter og moderne campingvogne. Overensstemmelse mellem teksten og billederne er dog meget vigtig. Man skal derfor være påpasselig med at udvælge de visuelle og tekstuelle retoriske strategier, der ikke modsiger hinanden. Som ovenfor nævnt er det beskrivende sprog obligatorisk på campingpladsernes hjemmesider. Da det drejer sig om webtekster, bør man anvende korte sætninger og et letforståeligt ordvalg. Detaljeringsgraden i en beskrivelse af fx den komfortable hytte med moderne udstyr må gerne være høj, men det er ikke nødvendigt at anvende tekniske fagtermer. Er campingpladsen i stand til at være vært for franske gæster, kan afsenderen overveje flere farverige og aktive visuelle elementer, der, som vist i kapitel 8.2.1, er hyppigt anvendt på de udvalgte franske campingpladsers hjemmesider. De mange farver og aktive elementer skaber dynamik på hjemmesiden. De kan formentlig tiltrække opmærksomheden fra det franske publikum, der netop er vant til denne dynamik på franske campingpladsers hjemmesider. Man skal dog heller ikke overdrive med anvendelse af bevægelige visuelle elementer, så de kommer til at være forstyrrende for danske modtagere, der er vant til danske campingpladsers hjemmesider med færre farver og aktive visuelle elementer

198 Kapitel 10 Retningslinier til strategisk planlægning og udformning af campingpladsers hjemmesider 10.6 Delkonklusion Ovenstående retningslinier er foretaget på baggrund af specialets analyse af campingudvikling, aktuelle socio- og turismetrends, den kritiske analyse af udvalgte campingpladsers hjemmesider og de organisatoriske samt marketingsmæssige forhold, som har betydning for campingkommunikation på web. Essensen i disse retningslinier er en opdeling i obligatoriske og fakultative kriterier, som foreslås på baggrund af analysen. De obligatoriske kriterier angiver de elementer, der iht. den aktuelle campingudvikling og trends m.m. betragtes som nødvendige på en campingplads hjemmeside. De fakultative kriterier dækker over nogle valg, med hvilke campingpladserne har mulighed for at differentiere sig. Differentiering er yderst relevant nu, hvor campingkommunikation, som analysen påpeger, er meget homogen. Derfor er det vigtigt, at den enkelte campingplads foretager valg i de fakultative kriterier for at skille sig ud fra mængden. Differentiering er endvidere med til at give campingpladsen en identitet og et særpræg, som har stor betydning for et godt image. Retningsliniernes obligatoriske og fakultative kriterier kan derfor være en relevant hjælp til campingpladsernes planlægning af produktudvikling, personaleudvikling og markedsføring samt planlægning og udformning af webkommunikation

199 Kapitel 11 Konklusion 11 Konklusion Specialets formål var at undersøge hypoteserne om, at danske campingpladsers hjemmesider udsender et uklart image, og at de ikke i tilstrækkelig grad tiltrækker franske gæster for dernæst at opstille et sæt retningslinier mhp. optimering af campingpladsernes webkommunikation. For at opfylde dette formål har jeg udarbejdet en analyse af den danske og franske camping- og samfundsudvikling samt en analyse af udvalgte danske og franske campingpladsers hjemmesider. På den ene side bekræfter mit analysearbejde specialets hypoteser og påpeger flere kommunikationsproblemer på de udvalgte danske campingpladsers hjemmesider. Problemerne ses i de kommunikative instanser modtager, kontekst og kultur, medie og retoriske strategier, der følgelig giver et uklart image af campingpladserne. Det største kommunikationsproblem ligger i campingpladsernes henvendelse til flere modtagerprofiler på samme tid, hvilket giver et uklart billede af målgruppen. Campingpladserne lader sig endvidere påvirke af alle de socio-trends i kulturen omkring sig. Dette afspejler sig på de analyserede hjemmesider, hvor de udvalgte campingpladser forsøger at overtale modtagerne med argumentet Vi kan tilfredsstille enhver smag. Som følge heraf får man et ensartet indtryk af både campingpladserne og deres hjemmesider, og den enkelte campingplads mister derved sin identitet. Analysen påpeger også, at de danske campingpladsers afsendere forsømmer hjemmesidemediets egenskab nyhedsmedium. Forsømmelsen sker i forbindelse med, at gamle nyheder ikke bliver taget af og smarte visuelle effekter ikke fungerer optimalt. Derudover viser analysen, at der til tider er disharmoni mellem de anvendte visuelle og tekstuelle retoriske strategier på de udvalgte hjemmesider, hvilket skaber et modstridende indtryk. På den anden side påpeger analysen, at de udvalgte franske campingpladsers hjemmesider primært sigter efter målgruppen børnefamilier. Der er således stor fokus på denne modtagerprofil, som fremhæves med både visuelle og tekstuelle midler. Endvidere gør de franske campingpladsers afsendere i høj grad brug af hjemmesidemediets egenskab hypermedium. Dette ses tydeligt gennem hjemmesidernes visuelle retoriske strategier med mange stærke farve og animationer, som findes i mindre grad på de danske sider. Konstatering af ovenstående kommunikationsproblemer danner grundlaget for et sæt retningslinier for den strategiske planlægning og udformning af campingpladsernes webkommunikation. Retningslinierne anbefaler en bedre segmentering af campingpladsernes målgruppe og en opdeling i

200 Kapitel 11 Konklusion obligatoriske og fakultative kriterier inden for de kommunikative instanser: modtager, kontekst og kultur, genrer, medie og retoriske strategier. Følgelig er retningslinierne brugbare for campingpladserne til at definere campingproduktet iht. samfundsundviklingen og aktuelle trends samt den identitet, som hver enkelt campingplads skal bevare og signalere klart i sin webkommunikation. Da det drejer sig om et hjemmesidemedie, anbefaler retningslinierne, at kommunikationen indeholder nogle effekter, som er mediets egenskaber. Dette skal dog udformes med respekt for teknikken for at undgå tekniske fejl, så den potentielle kunde ikke kommer til at opleve skuffelser på hjemmesiden. Endeligt er det yderst vigtigt med en harmonerende strategi for tekstuelle og visuelle retoriske midler, der associerer til camping som ferieform. Ved udarbejdelse af hjemmesiden i en fransk version skal campingpladserne sigte primært efter børnefamilier. De er tilsyneladende den mest potentielle campingprofil, som franske campingpladsers hjemmesider også går efter. Endvidere bør afsenderne benytte sig af flere visuelle retoriske strategier i form af farverige billeder og animationer for at skabe dynamik og tiltrække opmærksomheden fra det franske publikum. Med en klar målgruppe, identitet, rigtig brug af hjemmesidemediet og harmoni mellem tekstuelle og visuelle retoriske strategier kan danske campingpladser være i stand til at udsende et klart image på deres hjemmesider. Dette er med til at skabe en positiv holdning til campingpladsen og bidrager bl.a. til vækst i omsætningen, som i sidste ende er markedskommunikationens formål. Camping synes at slås med et imageparadoks, som omfatter mulighederne med enten et imageskift fra det primitive til det eksklusive eller en imagebevaring af en ferieform i pagt med naturen. Begge muligheder er højaktuelle og trendy, og det ville være interessant at undersøge i anden sammenhæng, om campingpladserne bør satse på den ene eller den anden i fremtiden

201 Résumé Résumé Ce mémoire est inspiré par le développement actuel du camping danois. Le camping danois se trouve dans une phase de renouvellement et connaît une forte croissance après une période de stagnation. En proposant des activités variées pour tous âges, des hébergements différents et des facilités modernes, le camping arrive à attirer des personnes appartenant à des groupes différents dans la société. Cela pose de nouvelles conditions à la communication de camping vers les campeurs potentiels. L objectif principal de ce mémoire est d étudier la communication de camping sur le web pour vérifier les deux hypothèses suivantes : 1) les sites web des terrains de camping danois souffrent des problèmes de communication qui résultent d une image peu claire, 2) il est nécessaire d impliquer des stratégies rhétoriques et des traits culturels spécifiquement français dans l élaboration des sites web des terrains de camping danois destinés vers le marché français. L objectif secondaire est de proposer des lignes directrices qui peuvent contribuer à optimiser la stratégie de communication de camping sur le web. Le mémoire se compose de trois parties. La première partie présente une analyse diachronique du développement du camping au Danemark et en France. En outre, le camping moderne, quelques facteurs du développement de la société et quelques tendances touristiques actuelles y sont traités. La première partie démontre que le secteur de camping au Danemark et en France ont vu presque le même développement avec de reprise, de recul et de phase de renouvellement. Le renouvellement du camping a changé l attitude des gens à l égard du camping. En effet, le camping est devenu une tendance populaire offrant d un côté un concept de luxe et, d un autre côté, un concept de primitivité. Le développement du camping est aussi considérablement lié au développement de la société, où la démographie, les socio-tendances et la consommation des loisirs de l homme moderne ont contribué à un intérêt accru pour le camping. En outre, les tendances touristiques actuelles telles que le tourisme expérimental, le tourisme sportif, le tourisme de bien-être, les vacances de courte durée, le tourisme vert et le tourisme de célibataires sont tous en faveur du camping. Dans la deuxième partie, la communication de camping est analysée à l aide du modèle IMK. L analyse se base sur des parties sélectionnées des sites web de divers terrains de camping danois et français. Les sites danois s adressent aux familles d enfants, aux personnes âgées, aux couples, aux jeunes, aux célibataires et aux entreprises, ce qui donne des cibles très différentes. L argumentation de ces sites porte sur les services et les facilités correspondant aux socio-tendances actuelles et à la

202 Résumé culture du camping moderne. Cette stratégie de communication se traduit par une expression homogène, ce qui signifie que chaque terrain de camping risque de perdre sa propre identité et originalité. Le site web est un média dynamique qui exige d être renouvelé fréquemment. Cependant, plusieurs informations désuètes paraissent sur les sites danois et dérangent la recherche d information des récepteurs. De plus, l utilisation des stratégies rhétoriques textuelles et visuelles n est pas toujours raisonnable, ce qui produit des éléments textuels et visuels contradictoires. Tous ces problèmes de communication indiquent que les terrains de camping sélectionnés danois ont une image peu claire. La troisième partie propose des lignes directrices pour éviter les problèmes de communication mentionnés sur les sites web des terrains de camping danois. Les lignes directrices comprennent les instances communicatives suivantes : le récepteur, le contexte et la culture, le genre, le média et les stratégies rhétoriques. Il y a des éléments obligatoires pour un site web du terrain de camping et des choix facultatifs que l émetteur peut prendre en considération. Quant au récepteur, les deux cibles obligatoires sont les familles d enfants et les personnes âgées. Une cible facultative pourrait être des campeurs français à condition que les employés du terrain de camping aient assez de capacité linguistique pour les servir. Les éléments obligatoires du contexte et de la culture sont les informations générales du terrain de camping comme la situation et les facilités. Parmi les choix facultatifs du contexte et de la culture, on trouve par exemple le camping en hiver que l émetteur peut considérer si son terrain de camping est capable de l offrir. Pour fonctionner comme plateforme d information et de commercialisation en ligne, le site web d un terrain de camping doit être constitué des traits du genre complexe, de la brochure d image, de la brochure de produits et de la commercialisation en ligne. Pour ce qui est du média, le site d accueil, les fonctions interactives et les nouveautés sont parmi les éléments obligatoires pour tous les sites des terrains de camping. Cependant, des vidéos en ligne et des animations interactives servent comme choix facultatifs parce qu ils demandent une grande capacité technologique que beaucoup de terrains de camping ne possèdent pas. En parlant des stratégies rhétoriques textuelles et visuelles obligatoires, les lignes directrices recommandent par exemple des termes qui s associent au camping, une façon descriptive, des courts textes et des mots simples, des couleurs et des photos ou des illustrations avec des associations au camping. Parmi les stratégies rhétoriques facultatives, l émetteur peut considérer l utilisation des couleurs contrastées et des animations interactives s il souhaite s adresser au marché de camping français

203 Résumé Le camping est entré dans une phase de renouvellement qui se traduit par un conflit entre l image de nature et l image de luxe qui implique plusieurs problèmes de communication aux sites web des terrains de camping danois. Les lignes directrices de ce mémoire sont une tentative de résoudre ces problèmes pour améliorer la communication de camping en tenant compte du développement du camping, des socio-tendances et des tendances touristiques actuelles

204 LITTERATURLISTE

205 Litteraturliste Bøger, rapporter, undersøgelser og brochurematerialer Kategorigruppe 1: Bøger, rapporter, undersøgelser og brochurematerialer Belmont, Claude (2006): La nouvelle vague du camping français. Le Figaro Économie, 6. maj Figaro Économie Enquête, N 19208, p. 20 Bezbakh, Pierre (1997): Histoire de la France de 1914 à nos jours. Édition: Gilbert Labrune. Larousse Bordas, 1997 Campingrådet (2006) (d): Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning. Campingrådet juni 2006 Danmarks Statistik (1940): Statistisk Aarbog Udgivet af Det Statistiske Departement. København. Bianco Lunos bogtrykkeri A/S. Gyldendalske boghandel. Nordisk Forlag Danmarks Statistik (1954): Statistisk Årbog Udgivet af Det Statistiske Departement. København. Bianco Lunos bogtrykkeri A-S 1954 Danmarks Statistik (1973): Statistisk Årbog Årgang Volume. København 1973 Danmarks Statistik (1982): Statistisk Årbog Årgang Volume. København 1982 Danmarks Statistik (1992): Statistisk Årbog Årgang 96. Udgivet af Danmarks Statistik. September 1992 Danmarks Statistik (2006): Statistisk Årbog Årgang 110. Udgivet af Danmarks Statistik. Juni 2006 Danmarks Statistik (2006): Statistisk Tiårsoversigt 2006 Tema om de videregående uddannelser. Årgang 47. Udgivet af Danmarks Statistik. August 2006 Danmarks Turisråd (2004): Oplevelser i vækst Danmarks Turistråds fremtidsvision for dansk turisme Udgivet af Danmarks Turistråd. Maj 2004 Deloitte (2006): Turisme & Fritid Trends, drivers og udviklingsmuligheder. Markedsgruppe Turisme & Fritid. November

206 Litteraturliste Bøger, rapporter, undersøgelser og brochurematerialer Eichberg, Henning & Ejgil, Jespersen (1986): De grønne bølger. Træk af natur- og friluftslivets historie. Gerlev: Bavnebanke. Ny udgave. Vejle: DGI 2001 European Travel Commission (2006): Tourism trends for Europe. European Travel Commission (ETC). September 2006 Frandsen Finn, Johansen, Winni og Nielsen, Ellerup Anne (1997): International markedskommunikation i en post moderne verden. Systime A/S. 1. udgave, 2. oplag Hansen, Svend & Henriksen, Ingrid (1984): Bind 6. Dansk socialhistorie Sociale brydninger. Nordisk Forlag A.S. Copenhagen. 2. udgave Hansen, Svend & Henriksen, Ingrid (1980): Bind 7. Velfærdsstaten Nordisk Forlag A.S. Copenhagen. Holm, Christina, Jakobsen, Lara & Schmidt, Anne-Marie (2006): Danske reklamer mellem krigene Reklametryk fra Det Kgl. Biblioteks samling. Forlaget Jepsen & Co. 1. udgave 1. oplag Hussherr, François-Xavier & Rosanvallon, Julien : Tirer profit d Internet : le sixième média et plus encore. Dunod, Paris 2001 Le Garrac, Marie-Anne (2007): L hôtellerie et les campings en 2006: une bonne année pour le haut de gamme. Direction du tourisme. Insee Première n o 1125 Matthiessen, Chr. Poul (2004): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens Forlag. 8. udgave Miljøministeriet (2005): Natur og miljø 2005 Påvirkninger og tilstand. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks miljøundersøgelser. Lokaliseret den på: Miljøstyrelsen (2003): Miljø og forbrugeradfærd - En oversigt over erfaringer omkring påvirkning afforbrugernes adfærd i relation til at inddragemiljøhensyn ved indkøb. Miljøprojekt Nr

207 Litteraturliste Bøger, rapporter, undersøgelser og brochurematerialer Ministère des Transports, de l Equipement, du Tourisme et de la Mer (2006): Les comptes du tourisme Compte Direction Tourisme. Lokaliseret den på: Ministère du Tourisme, Direction des Industries Touristiques (1990) : Le compte du tourisme en 1988 Rapport de la commission des comptes du tourisme. Collection de l économie du tourisme n La documentation française Nielsen, Anne Ellerup (1999): Virksomhedens præsentation på World Wide Web. Proceedings from14. Nordic Conference of Mass communication. Lokaliseret den på: Nordin, Sara (2005): Tourism of tomorrow Travel trends and forces of change. European Tourism Research Institute Pilzer, Zane Paul (2003): The wellness-revolution: how to make a fortune in the next trillion dollar industry. Published by John Wiley & Sons, Inc. Hoboken, New Jersey Rambøll Management (2005): Fyns Amt, Sport, Idræt og Wellness en vækstskaber på Sydfyn. Oktober Rambøll Management Semprini, Andrea (1992): Le marketing de la marque. Editions Liaisons 1992 Sepstrup, Preben (2002): Tilrettelæggelse af information. Preben Sepstrup og Systime A/S. 2. udgave, 3. oplag Sundhedsstyrelsen (2007) (c): Gør noget ved røgen. Et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Halinspektørforeningen, DIF, DGI og amterne Strietska-Illina, Olga&Tessaring, Manfred (2005): Trends and skill needs in tourism. Cedefop Panorama series; 115. Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities, 2005 Teiturier, Brice (2006) (a): Les Francais et l environnement. Les enjeux du quotidien - vague 1. TNS Sofres. Lokaliseret den på:

208 Litteraturliste Bøger, rapporter, undersøgelser og brochurematerialer Teiturier, Brice (2006) (b): Les Francais et le temps libre. Les enjeux du quotidien - vague 5. TNS Sofres. Lokaliseret den på: Vejlgaard, Henrik (2003): Trend Management en guide til at arbejde med trends. Jyllands-Postens Erhvervsbogklub Visitdenmark.com (2006) (a): Syv Danmarksoplevelser som flytter turister. Powerpoint-rapport udarbejdet af Visitdenmark.com. April 2006 Lokaliseret den på: DA1FB3B718DB/0/7_danmarks_oplevelser_der_flytter_turister.pdf Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004): Analyse af det danske turismeerhverv. 1. april 2004 Lokaliseret den på:

209 Litteraturliste Avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser Kategorigruppe 2: Avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser Agriculture Biologique Region Centre (2007): Le Bio dans le Centre - Marché et acteurs économiques. Artikel på Agriculture Biologique Region Centre. Lokaliseret den på : Autocamper-nyt.dk (2008): Autocampere sælger som aldrig før. Artikel på Lokaliseret den på: Balslev, Nanna (2007): Økologisk landbrug boomer. Nyhedsavisen, 11. september årgang, nr. 254, p. 4 Berlingske Tidende (1940): Reklameannonce for sovepose. Berlingske Tidende, 7. juni 1940, p. 4 Bock, Silke & Rysgaard, Kåre Kildall (2007): Lykken er en campingvogn. Nyhedsavisen, 3. marts 2007, 1. årgang, p. 5 Campingrådet (2004) (a): Camping det rykker! Campingrådets pressemeddelelse, 2. april København. Lokaliseret den på: Campingrådet (2004) (b): Oplevelser skal sælge dansk camping. Campingrådets pressemeddelelse, 21. december København. Lokaliseret den på: pressem eddelelse.pdf Campingrådet (2006) (c): Danskerne vil på campingferie i Campingrådets pressemeddelelse, 4. maj København. Lokaliseret på: Cosardeaux, Joel (2007): L'activité hôtelière 2006 en nette hausse dans l'ouest. Les Échos, 9. marts N 19874, p

210 Litteraturliste Avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser Daici (2004) : Du camping à l hôtellerie de plein air. In: Revue Pic-Inter. N o 286 Juillet Lokaliseret den på : Dansk Camping Union (2006) (a): Camping er også trendy. In: Camping Fritid Camping som livsstil. August September 2006, pp Dansk Camping Union (2007) (b): Fra lejrsport til camping. Artikel på Lokaliseret den på: Deydier, Catherine (2007) : Spas: toujours plus grands, toujours plus beaux. Artikel på Lefigaro.fr/madame. Lokaliseret den på: Duggen, Hans (2007): Municipal campingpladser i Frankrig. Artikel på Lokaliseret den på: DR 1 (2007) (a): Oplevelsesøkonomien. DR s nyhedsindslag, 25. maj 2007 kl DR 1 (2007) (b): Ud i det blå Om programmet. Artikel på Lokaliseret den på: DR 1 (2007) (c): Miljørigtige campingpladser. DR s nyhedsindslag, kl DR, P4 Trekanten - Sport (2006): Flere ældre går til fitness. Artikel på 15. marts Lokaliseret den på: 328F72F42BA%7D&NRORIGINALURL=%2FRegioner%2FKanal94%2FNyheder%2FSport%2F2006%2F 03%2F15%2F htm%3F&NRCACHEHINT=Guest DR/skole (2007): Campingvogn: Sommerhuset blev sat på fire hjul. Artikel på Lokaliseret den på: Ebbesen, Finn (1970): Camping-liv i luksus omgivelser. Jyllandsposten, 6. juni 1970, p

211 Litteraturliste Avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser Eichberg, Henning (2005): Friluftsliv under historisk forandring bevægelse i modsætninger. Artikel blev skrevet for bogen: Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv. Red. Søren Ankjær (2005). Gerlev: Bavnebanke Fédération Francaise de Camping et de Caravaning (2007) (a): Dossiers de presse, Janvier Lokaliseret den på: Fédération Francaise de Camping et de Caravaning (2007) (b): Présentation : Histoire. Artikel på Lokaliseret den på : Fédération de l Hôtellerie de Plein Air, Languedoc-Rousillon (2007) : Le camping a changé. Artikel på Lokaliseret den på: Fiskebranchens Oplysningsudvalg (2007): Om kampagnen 2 gange om ugen. Artikel på Lokaliseret den på: Fødevarestyrelsen m. fl. (2007): Resultater. Artikel på Lokaliseret den på: Helms, Johs (1917): Naturfredningsloven. In: Dansk Skovforenings Tidsskrift, pp Henriksen, Thomas Bernt, Nicholajsen, Mikkel & Rasmussen, Knud Teddy (2007): Danskernes netindkøb vokser eksplosivt. Artikel på 16. juli Lokaliseret den på: Hjerteforeningen (2007): Mænd rør sig ikke. Artikel på Lokaliseret den på: Isaksen, Anne-Vibeke (2006) (a): Klar til camping? B.T., 7. april Lokaliseret den på: %20camping - 7 -

212 Litteraturliste Avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser Isaksen, Anne-Vibeke (2007) (b): Forkælelse på campingturen. Artikel på Campingdanmark.dk, 14. maj Lokaliseret den på: Jensen, Bo Jesper (2002) (a): De nye ældre i Artikel på Lokaliseret den på: Jensen, Bo Jesper (2007) (b): Tiden det vi tror og det vi gør. Artikel på Lokaliseret den på: Jensen, Bo Jesper (2007) (c): Fremtidens soveværelse. Artikel på Lokaliseret den på: Jensen, Bo Jesper (2007) (d): Der kommer et nyt ungdomsoprør. Artikel på Business.dk fra Berlingske Tidende, 27. april 2007, Lokaliseret den på: Jyllandsposten (1930): Annoncesektion. Jyllandsposten, 22. juli Nr. 169, p. 12 Jyllandsposten (1960): Annoncesektion. Jyllandsposten, 3. juli p. 39 Jyllandsposten (1970) (a): Dette mærke står for god camping. Jyllandsposten, 5. juni p. 10 Jyllandsposten (1970) (b): Vejviser for campisterne lige til at klippe ud. Jyllandsposten, 6. juni p. 21 Jyllandsposten (1980): Dette mærke viser vej til godkendte campingpladser. Jyllandsposten, 20. juni p. 6 Jyllandsposten - Tour (2007): Naturtro camping i Silkeborg. Jyllandsposten Tour, 13. maj p. 23 Keemink, Ruskjær Anne (2007): Camping er for luksusdyr. Dato, 22. marts Lokaliseret den på

213 Litteraturliste Avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser Lemarchédesseniors.com (2006): Les baby boomers, un cible de choix pour l industrie du tourisme. Artikel på 13. april Lokaliseret den på : Madsen, Frede (2007): Campingpladser er blevet en business. Erhvervsbladet Max, 12. april p. 18. Årgang 44. Nr. 67 Møller, Susanne (2007): Hold ferie med Blomsten og Svanen. Artikel på 10. december Lokaliseret den på: Pihl-Andersen, Axel (2007): Helårsturisme er sagen. Jyllandsposten, 8. januar p. 4 Rambøll Management (2006): Wellness på vej. Artikel på 7. december Lokaliseret den på: Ritzau (2007): Formand optimist før campingsæsonen. Jyllandsposten, 20. marts p. 5 Sayers, Susanner (2007): I sne står vogn og telt i skjul. Metroxpress, 11. marts Lokaliseret den på: Schrøder, Fruergård Casper (2006) (a): Livsstil: Arbejderen og direktøren bytter ferieform. Børsen, den 5. juli Lokaliseret den på: Schrøder, Fruergård Casper (2006) (b): Danskerne er varme på vintercamping. Børsen, 30. oktober Lokaliseret den på: Schulz-Jørgensen, Kresten (2007): Oplevelser og økonomien. Artikel på 9. februar Lokaliseret den på: n/2007/nr /oplevelser+og+kommunikation Statens Institut for Folkesundhed (2007): Om KRAM-undersøgelsen. Artikel på Lokaliseret den på: -

214 Litteraturliste Avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser Stenstrup, Mads (2007): Oksekød til 2500 kr. kiloet hitter. Jyllandsposten - Fpn.dk, 28. november Lokaliseret den på: Sundbo, Jon (2006): Marketing i oplevelsesøkonomien. In: Kom Magasinet, nr. 6, juni Lokaliseret den på: https://www.kommunikationogsprog.dk/moduler/magasiner/frontend/index.asp?id=277&type=10&magasini d=191&articleid=2436 Sundhedsstyrelsen (2005) (a): Passiv rygning på arbejdspladsen. Artikel på 2. november Lokaliseret den på: ng_arbejdspladsen.aspx?lang=da Sundhedsstyrelsen (2005) (b): Max fem. Artikel på 22. november Lokaliseret den på: px?lang=da TF1.fr (2007): Le camping toujours dans le coeur des Français. Nyhedsudsendelse på TF1, 9. marts Lokaliseret den på: Thuesen, O. Marianne (2003): Det går godt for campingerhvervet på Nordfyn. In: Nordfyns Erhvervsråd Center for erhvervsinformation. Nyhedsbrev nr. 16, p. 2 Udenrigsministeriet Danmarks Ambassade, Paris (2007): Turisme og rejse. Artikel på 26. januar Lokaliseret den på: jse/ Visitdenmark.com (2007) (b): 90 mio. til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Artikel på 22. juni Lokaliseret den 25. juni 2007 på:

215 Litteraturliste Avisartikler, artikler fra tidsskrifter, pressemeddelelser, artikler på hjemmesider af foreninger mv. og nyhedsudsendelser Visitdenmark.com (2007) (c): Hvad er wellness. Artikel på Lokaliseret den på: Ældre Sagen (2007): Ældre vil lære en sund livsstil. Artikel på Lokaliseret den på: Økologisk Landsforening (2007): Det økologiske salg sætter ny rekord. Artikel på 2. maj Lokaliseret den på: -

216 Litteraturliste Internetkilder Kategorigruppe 3: Internetkilder Campingferie.dk (2007): Campingferie i TV på DK4 i Lokaliseret den på: Campingrådet (2007) (e): Klassifikation af pladserne. Lokaliseret den på: Danske Baptister Spejderkorps (2007): Forside Lokaliseret den på: Den Grønne Nøgle (2007): Danske campingpladser med Den Grønne Nøgle. Lokaliseret den på: Ecolabel.dk (2007): Campingpladser med Blomsten. Lokaliseret den på: FDM camping (2007): Campingpas. Lokaliseret den på: Ebeltoft Strand Camping (2007): Esterel Caravaning (2007): Grenen Camping (2007): Hanses Campingsider (2007): Campingpas. Lokaliseret den Himmerland Camping & Feriecenter (2007):

217 Litteraturliste Internetkilder Hjørring Camping (2007): Insee (2007) (a): Évolution de la population. Lokaliseret den på: Insee (2007) (b): Population par groupe d âge. Lokaliseret den på: Jelling Camping (2007): Ker Helen (2007): Klim Strand Camping (2007): La Brande (2007): La Rive (2007): Le Camping Club de France (2007): Lokaliseret den på: Leksikon for det 21. århundrede (2007): LO 2007: Ferie. Lokaliseret den på:

218 Litteraturliste Internetkilder Skiveren Camping (2007): Skovlund Camping (2007): Trust Camping Silkeborg (2007): Visitdenmark.com (2008) (d): Overnatningstal Lokaliseret den på: Visitdenmark.com (2008) (e): Turistinformation om Danmark Lokaliseret den på: Visitdenmark.com (2008) (f): Aktiv ferie Danmark Lokaliseret den på: Visitdenmark.com (2008) (g): Wellness Danmark Lokaliseret den på: Wikipedia (2007): Det Danske Spejderkorps Lokaliseret den på:

219 BILAG

220 Bilag 1 Bilag 1: Interview med Poul Fejer Christiansen, Campingrådets direktør Interviewet er foretaget den Anh: - God dag. Jeg hedder Anh og er specialestuderende på Handelshøjskolen i Århus. Jeg har valgt campingkommunikation som emne til min specialeopgave og vil meget gerne høre om jeg kan stille dig nogle få spørgsmål. Poul Christiansen: - Okay, det lyder som et meget interessant emne! Anh: - Der har i en lang periode været stagnation i campingbranchen. Hvad mener du kan have været årsagen til det? Poul Christiansen: - Stagnation i skyldes rod i campingpladserne, det hele var groet til og gav et signal af kolonihavehus. Campingpladserne var ikke i god stand, og der var heller ikke blevet foretaget særlige renoveringer eller forbedringer. Alt det var med til give campingferien et dårligt image og campingpladserne var derfor heller ikke konkurrencedygtige i forhold til andre feriealternativ. Anh: - I begyndelse af årtusindeskiftet blev det igen populært at tage på camping. Og lige nu ser vi så megen omtale om camping i medierne. Hvad mener du kan være årsagen til denne vending? Poul Christiansen: - Det er rigtigt! Campingpladserne oplever nu om dage vækst og fremgang. Men de har også gjort meget for det. Der er blevet ryddet op ude på campingpladserne, der er renoveringer og moderniseringer af de forskellige udstyr og faciliteter. Samtidig er det takket være den moderne teknologien har vi fået flere komfortable campingvogne med meget udstyr, hytter - 1 -

221 Bilag 1 med mange overnatningsfaciliteter. Dette har givet camping et nyt image, hvilket har fået folk til at ændre holdning til camping. Det campingpladserne også prøver at signalere, er for det første at de er i stand til at give campisterne mange oplevelser og for det andet at det slet ikke er billigt at campere. Det har været vores mål at få folk til at forbinde camping med eksklusive oplevelser og statussymboler, og det er også lykkes os i høj grad. Nu om dage får vi også mange direktører som campister, det så man ikke for 20 år siden. Anh: - Mener du at campingbranchen er afhængig af den sociale udvikling? Poul Christiansen: - Ja, i høj grad. Hvis vi ser på stagnation i 1970 er ser vi at grunden var at mange fik råd til at købe sommerhus og charterrejser. Kun de fattige i samfundet købte brugte campingvogne, dette havde siden ført til at camping blev associeret med fattiglus! Anh: - Mit specialearbejde handler om campingpladsernes kommunikation. I den forbindelse vil jeg gerne høre om du synes hjemmesider er et passende kommunikationsmiddel? Poul Christiansen: - Ja, i høj grad. Når en campingplads har en hjemmeside er det meget lettere for campister at finde oplysninger om den. Det er også billigere at have en hjemmeside end at have trykte ting og sager. Anh: - Hvad synes du om de danske campingpladsers hjemmesider generelt? Poul Christiansen: - Mange er begyndt at få flotte og informationsrige sider, men desværre ser vi stadig nogle hjemmelavede hjemmesider, som en lille familieejet campingplads selv har lavet, - 2 -

222 Bilag 1 hvor der måske står noget i stil med hej, her er vores campingplads, den har de og de sanitære faciliteter og så er det det. Anh: - Det var alt, hvad jeg ville høre dig om. Tusind tak for hjælpen! Poul Christiansen: - Det var så lidt. Held og lykke med opgaven! - 3 -

223 Bilag 2 Bilag 2: Interview pr. mail med Marie-Anne LE GARREC, Direction du Tourisme -----Message d'origine----- De : Le Nhu Ngoc Anh Envoyé : jeu. 19 avril :36 À : Objet : hotellerie de plein air Madame, Je suis étudiante de maitrise du Danemark et je travaille sur un projet dans lequel il s'agit de l'évolution du camping en France. J'ai réussi de trouver plusieurs rapports que vous avez écrits et je les utilise beaucoup dans mon projet. Mais, je ne réussi pas de trouver des chiffres de nuitées du camping/hôtellerie de plein air depuis Je vous prie de bien vouloir m'adresser à une source, où je peux trouver ces chiffres. Je vous remercie en avance, et dans l'espoir de votre réponse, je vous prie d'agréer. Mes salutations distinguées Anh LE GARREC Marie-Anne - DT/DSPES/BESCE skrev: bonjour, ci-joint quelques chiffres sur l'hôtellerie de plein air, ainsi que les résultats 2006 détaillés. Marie-Anne LE GARREC Direction du Tourisme - DSPES Bureau des études, de la statistique et des comptes économiques 23, place de Catalogne Paris Cedex 14 Tél Fax Message d'origine----- De : Le Nhu Ngoc Anh Envoyé : mar. 24 avril :15 À : LE GARREC Marie-Anne - DT/DSPES/BESCE Objet : SV: RE: hotellerie de plein air Chère Madame Je vous remercie beaucoup de votre réponse et les documents envoyés. J'espère que vous pouvez m'aider - 1 -

224 Bilag 2 avec un autre problème. Sur le site web de Federation Francaise de Camping et de Caravaning il est écrit qu'en 1980 il y avait 207 millions de journés de vacances et si l'on compare avec les nuitées de 2006 qui était environ 100 millions, on découvre que c'est une très grande baisse entre 1980 et Est-ce qu'il est vrai, cette baisse? ou il s'agit seulement de deux méthodes de mesurer les nuitées? J'ai contacté la FFCC plusieurs fois, mais on ne me réponds pas. J'espère que vous pouvez m'aider et je vous remercie en avance... Mes salutations distinguées Anh LE GARREC Marie-Anne - DT/DSPES/BESCE skrev: bonjour, effectivement, les chiffres ne sont pas comparables. Les chiffres que je vous ai envoyés sont issus de l'enquête de fréquentation réalisée de mai à septembre, auprès des seuls campings classés comportant des emplacements de passage. Elle ne comprend pas les mois d'octobre à avril, ni les emplacements loués à l'année, ni les campings non classés. Par ailleurs, pour l'année 1983, la plus ancienne que j'ai pu retrouver, l'enquête SDT sur les séjours des Français indique 608 millions de journées dont 20% en camping, soit 121 millions de journées françaises dans les campings; pour la même année, l'enquête de fréquentation indique 87 millions de nuitées françaises entre mai et septembre 1984 et 32 millions de nuitées étrangères. Quelle que soit la source, je n'arrive pas à 200 millions de nuitées : au plus, j'ai 121 millions de nuitées françaises et 32 millions de nuitées étrangères, soit 153 millions en tout en Marie-Anne LE GARREC Direction du Tourisme - DSPES Bureau des études, de la statistique et des comptes économiques 23, place de Catalogne Paris Cedex 14 Tél Fax Message d'origine----- De : Le Nhu Ngoc Anh Envoyé : jeu. 10 mai :57 À : LE GARREC Marie-Anne - DT/DSPES/BESCE Objet : SV: RE: RE: hotellerie de plein air Bonjour, Merci pour votre réponse, j'apprécie vraiment votre aide. Alors, on peut conclure que les chiffres de nuitées du camping d'aujourd'hui ne sont pas comparables avec les chiffres de nuitées du camping des années 80 du tout. Mais est-ce qu'on peut constater qu'en générel les nuitées du camping ont été en recul et ils - 2 -

225 Bilag 2 viennent de croitre en nouveau les dernièrres années? Salutations respectueuses Anh LE GARREC Marie-Anne - DT/DSPES/BESCE skrev: je vous envoie une série de l'enquête de fréquentation sur 10 ans : le nombre de nuitées varie beaucoup d'une année à l'autre en raison de la météo ou de phénomènes de pollution des côtes (naufrage de l'erika en 1999, du Prestige en 2003, canicule en ) M.A. Le Garrec Marie-Anne LE GARREC Direction du Tourisme - DSPES Bureau des études, de la statistique et des comptes économiques 23, place de Catalogne Paris Cedex 14 Tél Fax Bonjours, Je vous remercie beaucoup de votre aide car vous êtes une source très importante. Salutations Anh - 3 -

226 Bilag 3 Bilag 3: Campingord Ord Associationer Værdier - stjerner Veludstyret, pæn campingplads Moderne, luksus Børnevenlig Campingplads med faciliteter til børn Familievenlighed, børnevenlighed Naturoplevelser Grønne skove, smukke badestrande, etc. God beliggenhed Familieejede Lille, hyggelig campingplads, der måske er gået fra generation til generation Stabil, velholdt og traditionstro Afslapning Stille og rolig atmosfære Fredelig Nærvær Familiesamvær Hyggelig Fællesskab Socialt samvær med andre campister Netværksfremmende Aktiviteter Leg, vandretur, fiskeri, løbetur, fodbold, svømning, etc. Stor pladskapacitet Underholdning Børneunderholdning, dans til voksne, etc. Høj serviceniveau - 1 -

227 ELEKTRONISKE DOKUMENTER

228 Oversigt over Elektroniske Dokumenter ED 1: Turisme og rejse... 1 ED 2: Overnatningstal for alle typer overnatninger i dansk turistbranche i ED 3: Overnatningstal for franske overnatninger på danske campingpladser i ED 4: Overnatningstal for alle campingovernatninger i ED 5: Overnatningstal for alle typer i ED 6: Fra lejrsport til CAMPING... 7 ED 7: Présentation: Histoire... 8 ED 8: Det Danske Spejderkorps ED 9: Campingvogn: Sommerhuset blev sat på fire hjul ED 10: Ferie ED 11: Danskere slapper af - tusind kilometer hjem ED 12: Overnatningstal for alle campingovernatninger i ED 13: Municipal Campingpladser i Frankrig ED 14: Camping det rykker! ED 15: Du camping à l hôtellerie de plein air ED 16: Klar til camping? ED 17: Camping er for luksusdyr ED 18: Danskerne vil på campingferie i ED 19: Danskerne er varme på vintercamping ED 20: Livsstil: Arbejderen og direktøren bytter ferieform ED 21: Le camping a changé ED 22: I sne står vogn og telt i skjul ED 23: Autocampere sælger som aldrig før ED 24: Ud i det blå om programmet ED 25: Les Baby boomers, une cible de choix pour l'industrie du tourisme... 34

229 ED 26: Hvad er wellness ED 27: Flere ældre går til fitness ED 28: Ældre vil lære sund livsstil ED 29: Tiden Det vi tror og det vi gør ED 30: Fremtidens soveværelse ED 31: Santé & Forme ED 32: Resultater ED 33: Om kampagnen 2 gange om ugen ED 34: Det økologiske salg sætter ny rekord ED 35: Mænd rør sig ikke ED 36: Passiv rygning på arbejdspladsen ED 37: Max fem ED 38: Om KRAM-undersøgelsen ED 39: le Bio dans le Centre - Marché et acteurs économiques ED 40: Les Français et l'environnement ED 41: De nye ældre i ED 42: Les Français et le temps libre ED 43: Marketing i oplevelsesøkonomien ED 44: Oplevelser og kommunikation ED 45 : Oksekød til kr. kiloet hitter ED 46: 90 mio. til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark ED 47: Oplevelser skal sælge dansk camping ED 48: Forkælelse på campingturen ED 49: Hold ferie med Blomsten og Svanen ED 50: Der kommer et nyt ungdomsoprør ED 51: Danskernes netindkøb vokser eksplosivt... 77

230 Elektroniske Dokumenter ED 1: Turisme og rejse ERHVERVSTURISME Den danske turisme har gennem de sidste 15 år gennemgået en positiv udvikling. Fra 1992 til i dag er antallet af overnatninger i Danmark mere end fordoblet til over 41,5 mio. om året. De mange danske og udenlandske turister har en gavnlig effekt på den danske betalingsbalance og betyder valutaindtjening til landet. Turismen er en af Danmarks store indtægtskilder: det danske turismeerhverv indtjener ca. DKK 26 mia. i eksport til Danmark om året. Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Dette er et af de ofte stillede spørgsmål i samfundsdebatten. Vi kan ikke alle levere højteknologiske løsninger der er også brug for arbejdspladser i servicesektoren, og her kommer turismen ind som en positiv mulighed og bud på ovennævnte spørgsmål. Både for by og land. Vækstprognoser for turismen forudser, at den globalt set vil have en årlig vækst på ca. 4 %. Det betyder en fordobling af turismen inden for 20 år. Hvis Danmark følger med denne vækst, svarer det til en vækst på DKK 10 mia. og nye arbejdspladser allerede i år Denne vækst i turismen skyldes dels, at den økonomiske vækst i nogle af verdens folkerigeste lande har skabt en ny middelklasse som efterspørger ferieoplevelser, dels at nye og billigere transportformer gør hele verden til ét samlet marked, og dels at turisten er kendetegnet ved et højt og stigende doegnforbrug. Turismen i Danmark omsætter for ca. 45 mia. DKK om året og giver fuldtidsbeskæftigelse til over personer. Dette svarer til 3,2 % af den samlede beskæftigelse. Markedsindikatorer : Frankrig er den 4. største modtager af udenlandske investeringer som følge af markeds størrelse, højt uddannelsesniveau, god infrastruktur og et relativt højteknologisk samfund Franskmændene brugte i 2006 USD 31 mia. på udlandsrejser, en vækst på 20% over de sidste 3 år og er i Europa kun overgået af tyskere og englaendere og foran italienerne der brugte ialt USD 21 mia. Paris-regionen placerer sig på en 14. plads i Europa, når det gælder generering af turister til udlandet. 30 % af den udgående turisme genereres fra Paris/Ile-de-France regionen og byer med over indbyggere. Franske turister omsætter årligt for ca. DKK 154 mio. i Danmark, heraf noterer erhvervsturisme sig for over halvdelen af den samlede omsætning. Markedstendenser : Tendenserne for fransk erhvervsturisme (MICE: Meetings, Incentives, Conferences, Exhibitions/Events) er : Antallet franskmænd der rejser til Danmark har været jævnt stigende de seneste år. Målt på overnatninger ligger tallet på i 2006 for ferie- og forretningsrejsende, dvs. en stigning på 5 % totalt og 5 % for hotelovernatninger sammenlignet med året før. Franske erhvervsturister på hoteller bruger mellem 7 og 9 gange så mange DKK pr. døgn som campister og indtil 7 gange så meget, som turister i feriehuse. Franskmændenes motiver for at vælge København/Danmark som MICE-destination er: markedets tilgængelighed, sikkerhed, 3-4-stjernede hoteller til et rimeligt pris/kvalitet-forhold, innovative og autentiske incentive-programmer, gode flyforbindelser fra hele verden (hub). Franske kunder er meget krævende med hensyn til både kvalitet og service. Franske virksomheder er loyale kunder, hvis de får en god behandling. Sidstnævnte store forskelle skal ses i sammenhæng med overnatningsformen, hvor omkostningen til et hotelværelse naturligvis er større end udgiften ved f.eks. at campere. En hotelgæst eller rettere en erhvervsturist bør betragtes som en superforbruger. Fra ankomsten til Danmark foretager denne superforbruger sig ikke andet end at forbruge danske produkter og serviceydelser fra restaurantsbesøg og overnatning til shopping og forlystelser. Det anslås, at den franske superforbruger (erhvervsturisten) har et gennemsnitligt døgnforbrug på ca. DKK 3.000, mens en almindelig ferieturists døgnforbrug ligger på DKK Markedsevaluering : Danmarks Eksportråd, Frankrig har siden 2004 tilrettelagt og gennemfoert erhvervsturisme/mice-aktiviteter i - 1 -

231 Elektroniske Dokumenter partnerskab med VisitDenmark, Wonderful Copenhagen (WoCo) og andre partnere som hotelkæder, incoming bureauer og flyselskaber. Aktiviteterne er udført af ambassadens handelssektion med eksportrådgiver Sarah Chevalier som omdrejningspunkt for projektet. En nyskabelse inden for Danmarks Eksportråd og ambassadernes virke. Franske firmaer brugte i 2006 EUR 9,2 mia. på Mice tourism en stigning på 7 % i forhold til % af firmaerne benytter et Mice-bureau. Tendensen går i retning af at afholde et seminar med incentive program indenfor et lille geografisk område. Kunderne vil ikke bruge tid på transport. Selv om Frankrig stadigvæk er den største destination for franske Mice kunder, bliver Europa tit valgt som alternativ. Virksomhederne holder færre men større møder med en stigning i budgetterne (EUR pr. dag pr. person uden transport) og flere deltagerne. Destinationen er selvsagt en vigtig del af beslutning for Mice kunder og sammenhængen mellem en destination og dens image sammen med hvad man tilbyder mht. catering, underholdning og mødefaciliteter spiller en stor rolle. Den Danske Ambassade i Paris tilbyder en række aktiviteter specielt designet til det franske Mice marked, herunder workshops, roadshows, directmail kampagner, famtrips, presserejser, introduktions- og præsentationsmøder. Baggrunden for setupets succes i Paris, er at aktiviteterne er nøje udvalgte og målrettede, med det ene formål at imødekomme de franske incentive køberes ønsker og krav og derigennem sikre øget business til de danske partnere. Kilde: Udenrigsministeriet Danmarks Ambassade, Paris (lokaliseret den ) - 2 -

232 Elektroniske Dokumenter ED 2: Overnatningstal for alle typer overnatninger i dansk turistbranche i 2006 Kilde: Visitdenmark.com (lokaliseret den ) - 3 -

233 Elektroniske Dokumenter ED 3: Overnatningstal for franske overnatninger på danske campingpladser i 2006 Kilde: Visitdenmark.com (lokaliseret den ) - 4 -

234 Elektroniske Dokumenter ED 4: Overnatningstal for alle campingovernatninger i 2006 Kilde: Visitdenmark.com (lokaliseret den ) - 5 -

235 Elektroniske Dokumenter ED 5: Overnatningstal for alle typer i 2006 Kilde: Visitdenmark.com (lokaliseret den ) - 6 -

236 Elektroniske Dokumenter ED 6: Fra lejrsport til CAMPING Det var lige før jul 13. december at 8-10 entusiastiske»lejrsportsfolk«samledes om spisebordet i en lejlighed på Fælledvej på Nørrebro i København i 1926 og dannede en egentlig lejrklub herhjemme. Der havde været optræk til, at grupper af københavnere havde lånt et hjørne af bondemandens mark, købt hø til at ligge på i teltene. I Forenings- Danmark blev det hurtigt til klubber, som drev hver deres lille lejrplads. Dermed var grunden lagt til»lejrklubben Danmark af 1926«, som igen samledes i en egentlig campingunion, DCU. Som allerførste formand blev Jørgen Topholm valgt,som fortsatte indtil sæsonen Til dato er det blevet til 13 af slagsen, Det danske ord»lejrsport«blev allerede i midten af forrige århundrede afløst af det engelske»camping«. Camp, som slet og ret betyder»lejr«, med et»-ing«lagt til, som er den lange grammatiske endelse på engelsk, ligesom surf og surf-ing. Villatelte, primus'er teltstænger af træ. Det med campingvogne startede først rigtig herhjemme med Svalereden og Savværket... i '63. Hidtil havde campister i manges øjne været nogle "løjerlige fattiglus", der sov på hø under imprægnerede lagner. Der var der kun få, som spåede campingvognene nogen chance. Herregud, kun hver 8. danske familie havde bil (mod USAs hver 3) og hvad skulle man med en campingvogn uden et trækdyr? Alligevel var der fremsynede forretningsfolk og såkaldte "lejrsportsfolk", der indså mulighederne i det rullende sommerhus, og som satte alle sejl til for at udbrede kendskabet til "dette nye". Det kan lyde, som om vi skal en menneskealder tilbage for at forestille sig denne tid. Men når det samtidig siges, at 1963 også var året, hvor den amerikanske præsident John F. Kennedy blev skudt i Dallas, så bliver 1963 pludselig nutidshistorie for mange. Har vi ikke selv oplevet Kennedy, så lever myten i hvert fald i bedste velgående. Dengang i 1963 rullede de første forsøg på at skabe en camping - folkevogn ud fra Helmut Knaus' lille virksomhed i Marktbreit i Sydtyskland. Den fik navnet "Schwalbennest", Svalereden, og i dag er et svalepar på vej til reden stadigvæk Knausfabrikkens bomærke. Knaus Schwalbennest var efter datidens målestok en utroligt velfungerende lille sag. En gasvandvarmer, som mange i forvejen kendte hjemme fra lejligheden, sørgede for komforten, og hvis familien kunne lide at ligge tæt, så var det i Svalereden, det foregik: tre personer (eller måske flere) på 134X176 cm. Temmelig imponerende ud af en totallængde på mindre end tre meter. I dag er campingvogne oftest tre gange så lange.prisen var dengang kr. Hinshøj Junior, en såkaldt "Caravan", bestod af et sommerhus med hjul under.herhjemme har vi altid været hurtige til at følge en god idé med håndværksmæssigt islæt op. Blandt de første, der kom på banen med en dansk Svalerede, var den daværende ejer af Hinshøj Savværk i Alum ved Randers, Holger Jacobsen. Der var byggestop i Danmark, og det var umuligt for ham at få afsat de mange sommerhuse, der dannede fundamentet for hans savværk. Og hvad gør en driftig jyde så ved det? Han sætter hjul under sommerhuset, og kaldte produktet "en Caravan". Hinshøj Junior på sølle 1,90X2,50 meter var beregnet til tre personer, og med en egenvægt på 410 kg var det også så nogenlunde, hvad Ford Anglia'en eller Volvo P-18 kunne trække. Holger Jensens vogn så ud som om den kørte baglæns. Den var flad fortil og havde strømlinet bagende. Men den kørte godt, var robust og blev solgt i et antal på over 300 til trods for, ar den var væsentlig dyrere end f.eks. Knaus - vognen og de senere engelske Sprite, Eldis og Fleetwood - vogne, der kom til at præge danske campingpladser op gennem 60'erne og 70'erne. Hinshøj stoppede produktionen i Andre danske fabrikker, som G.A.L. - Thorsen i Århus, MKP i Kolding opnåede i samme periode pæne salgstal. Den sidste serieproducent af campingvogne, RC i Løkken, måtte opgive som selvstændig virksomhed i I dag er camping danskernes foretrukne ferieform, med over campingvogne på gaden og Danmark som Europs 5. Største aftager af ny campingvogne, som for størstedelens vedkommende nu er tysk-fabrikerede. DCU er en af Europas sværvægtere på området med over halvdelen af campingvognsejerne som medlemmer. Kilde: Dansk Camping Union (lokaliseret den ) - 7 -

237 Elektroniske Dokumenter ED 7: Présentation: Histoire La F.F.C.C a été créée en Elle est le porte-parole de l'ensemble des campeurs, caravaniers, camping-caristes et utilisateurs d'hébergements locatifs auprès des pouvoirs publics et des professionnels du tourisme. Son action, depuis plus de 60 ans, vise à un harmonieux développement de la pratique de cette activité. Reconnue d'utilité publique en 1973, la Fédération regroupe 80 Clubs issus soit de corporations professionnelles, soit réunissant des personnes qui apprécient le camping sous toutes ses formes. Ses activités évoluent en même temps que l'offre d'hébergement de plein air se diversifie. Depuis 2001, la Fédération propose aux campeurs la possibilité d'adhérer directement. Association définie par la loi de 1901, la F.F.C.C. est financée principalement par les cotisations de ses propres adhérents ainsi que celles des adhérents des Clubs qui lui sont affiliés. Chronologie 1900 : Le camping de loisirs fait son apparition en France : Création du premier Club français de camping : Premier Rallye International en Grande-Bretagne où six Clubs français sont représentés : Les six Clubs français constituent un "Comité National des Associations Françaises de Camping", chargé d'organiser en France le deuxième Rallye International : La généralisation des congés payés a largement contribué au développement considérable du camping. Les campeurs sont très souvent des randonneurs (pédestres, cyclotouristes ou canoéistes) : Une dizaine d'associations françaises groupant quelques milliers de campeurs décident de se fédérer en créant l'union Française des Associations de Camping (U.F.A.C.) : L'U.F.A.C. devient la Fédération Française de Camping (F.F.D.C.). La première assurance Responsabilité Civile spécifique au camping est proposée par la F.F.D.C : La Fédération organise à Fontainebleau le 10ème Rallye de la Fédération Internationale de Camping et de Caravaning (F.I.C.C.) auquel campeurs participent : Le développement de la motorisation permet le transport d'un matériel plus confortable. De nouveaux motocyclistes ou automobilistes découvrent le camping durant leurs vacances : Le caravaning se développant, la F.F.D.C. devient la Fédération Française de Camping et de Caravaning (F.F.C.C.). Elle délivre vignettes : L'afflux des campeurs, dans certaines régions, rend nécessaire la création d'un véritable réseau de terrains aménagés. La F.F.C.C. définit les besoins d'aménagement de terrains : - à proximité des zones urbaines pour les fins de semaine, - dans les sites touristiques, - sur les grands itinéraires pour y faire étape : La F.F.C.C. lance un cri d'alarme : la capacité d'accueil ne répond pas à la demande en constante progression : La F.F.C.C. réalise une carte des "Meilleurs camps de France", distribuée à un million d'exemplaires : La première réglementation en matière de camping apparaît largement inspirée des propositions de la F.F.C.C

238 Elektroniske Dokumenter 1960 : La F.F.C.C. organise, dans le Vercors, le 21ème Rallye International de la F.I.C.C. Cette manifestation, sans précédent, rassemble campeurs venus de 21 pays. La même année, la F.F.C.C. lance la première campagne "Silence et propreté" dans les campings : La première édition du Guide Fédéral des Terrains voit le jour. La brochure "Réglementation, aménagement et exploitation des terrains de camping" fait l'objet d'une nouvelle édition, qui sera, par la suite, régulièrement actualisée. Elle constitue une documentation indispensable pour de nouveaux gestionnaires. Ainsi, en favorisant la création de terrains, la F.F.C.C. participe largement au développement du camping : Le nombre de journées vacances en camping est évalué officiellement à plus de 58 millions, soit 13,5 % du total des journées vacances des Français. La caravane est devenue un moyen d'hébergement de tourisme apprécié par de plus en plus de personnes. Pour faciliter leur choix, la F.F.C.C. publie la plaquette "Comment choisir votre caravane?" Parallèlement, le camping-caravaning permet aux citadins de passer leurs week-ends en plein air. La même année, la F.F.C.C. rend public le rapport de sa commission prospective. Ce document met l'accent sur les besoins en terrains de camping : Début de la collaboration avec Edirégie, qui se traduit par un développement de la presse spécialisée et par la diffusion commerciale du Guide Officiel F.F.C.C : La publication de nouveaux décrets comportant notamment des dispositions restrictives est envisagée. La F.F.C.C. obtient, grâce à son action, que la liberté du camping soit préservée : La F.F.C.C. suggère la création d'une nouvelle catégorie de terrains : les parcs naturels de camping. Sa proposition sera retenue 8 ans plus tard sous le nom d'aire naturelle de camping : Le 31ème Rallye International de la F.I.C.C. rassemble à Bréhal dans le Cotentin, campeurs venus de 26 pays. Le total des journées vacances en camping est de 86,5 millions, soit 17,4 % des journées vacances des Français : En liaison avec les organisations professionnelles agricoles, la F.F.C.C. participe à la promotion du camping rural et à la ferme. Elle lance un premier numéro "Spécial Terrains" qui donnera naissance, plus tard, à L'Officiel des Terrains : La pratique plus sédentaire du caravaning conduit à une extension de l'implantation d'abris de plein air plus ou moins fixes dans les terrains résidentiels : La F.F.C.C. du fait de son action est reconnue d'utilité Publique. Elle fait paraître "l'encyclopédie du caravanier", ouvrage de référence en la matière : Le premier concours national des campings fleuris est organisé par la F.F.C.C : La F.F.C.C. prend position sur la protection de l'environnement et prouve, par un rapport, que non seulement le camping-caravaning ne nuit pas à l'environnement mais contribue à cette protection : Le nombre de campeurs, caravaniers et camping-caristes français est évalué à 6 millions. Ce qui représente 141 millions de journées vacances (24,4 % du total des journées vacances des Français). D'ici 1980, il sera nécessaire d'augmenter la capacité d'accueil de 58 % pour répondre à la demande prévisionnelle. La F.F.C.C. publie son Plan camping qui propose des solutions concrètes pour résoudre les problèmes liés à la pratique du camping : La F.F.C.C. en collaboration avec l'afnor et les constructeurs de véhicules de loisirs, établit des normes en matière de construction, d'équipement et de sécurité dans les caravanes : Le Guide Officiel camping-caravaning de la F.F.C.C. est le premier ouvrage à recenser la totalité des terrains en France : 31 % des vacanciers français choisissent le camping, ce qui représente 207 millions de journées vacances

239 Elektroniske Dokumenter Les nouvelles normes de classement des terrains aménagés publiées en 1976 sont mises en application : A la demande du Ministère chargé du Tourisme, la F.F.C.C. réalise une étude sur l'étalement géographique de la pratique du camping-caravaning en France : La F.F.C.C. organise à Paris le 44ème Rallye International célébrant le 50ème anniversaire de la F.I.C.C. Cette manifestation réunit campeurs de 28 pays : La F.F.C.C. met ses compétences au services des futurs gestionnaires de terrains en organisant des stages de formation. Cette opération se poursuivra pendant six années : La F.F.C.C. se mobilise avec ses partenaires contre l'interdiction abusive du stationnement des campingcars. Il s'en suit le lancement de la circulaire Crépeau adressée à tous les préfets : Edition du premier annuaire des associations affiliées à la F.F.C.C : Le cinquantenaire de la F.F.C.C. est l'occasion d'organiser de nombreuses manifestations dans toute la France. Le Congrès des Délégués est décentralisé à Blagnac (31) : La Commission des Jeunes de la F.F.C.C. organise le 37ème Rallye International de la F.I.C.C. à Masevaux en Alsace : La F.F.C.C apparaît sur le Minitel : 3615 FFCC : La F.F.C.C. crée Euro Camping France (ECF) pour regrouper les campeurs isolés. La F.F.C.C. obtient un agrément tourisme qui lui permet d'offrir de nouvelles prestations à ses adhérents (organisation de voyages) : Nouvelles normes de classement des terrains élaborées en collaboration avec la F.F.C.C. et les professionnels de l'hôtellerie de Plein Air. Réalisation pendant l'été d'une enquête nationale sur la pratique du camping en France. Organisation du 54ème Rallye International de la F.I.C.C. à Pulversheim en Alsace. S'y retrouvent plus de participants : Afin d'analyser au mieux les besoins des campeurs adhérents et non-adhérents une enquête associative est menée durant la saison sur les campings. Un protocole d'accord est signé entre la F.F.C.C. et la F.N.H.P.A. (Fédération Nationale de l'hôtellerie de Plein Air) pour promouvoir et développer la qualité du camping en France : Lancement en Alsace du Label Camping de France, conçu par la F.F.C.C pour évaluer la qualité des terrains en France (23 campings labellisés). Réalisation d'un document d'information "La F.F.C.C. mode d'emploi" et, pour les camping-caristes de plus en plus nombreux, d'une plaquette intitulée "Partir en camping-car". La F.F.C.C. se dote d'un nouveau logo visualisant les trois principaux hébergements de plein air : tente, caravane et camping-car. Le Camping Club de France fête ses 85 ans : En partenariat avec la Fédération Québécoise de Camping et de Caravaning (F.Q.C.C.), la F.F.C.C. propose pour la première fois des circuits organisés en camping-car à l'étranger. "Liaison F.F.C.C." est de retour après une année d'interruption, sous une nouvelle formule. Lancement d'une campagne nationale contre les péages abusifs : la F.F.C.C. recueille des milliers de signatures approuvant sa protestation. La Commission des Jeunes de la F.F.C.C. organise, à Pâques, le 44ème Rallye International des Jeunes de la F.I.C.C. sur l'ile d'aix en Charente Maritime. Mise en place du Label Camping de France en Franche-Comté (21 campings labellisés). Un protocole d'accord est signé entre la F.F.C.C. et l'unaparel (Union Nationale des Parcs Résidentiels de Loisirs) pour promouvoir et développer la qualité du camping en France

240 Elektroniske Dokumenter 1997 : Poursuite de la mise en place du Label Camping de France en Bourgogne (27 campings labellisés). L'Auto Caravaning et Camping Car Club de France fête ses 70 ans d'existence. Le Comité Régional F.F.C.C. de Haute Normandie organise un pré-rallye International au Havre sur la route du 59ème Rallye International en Irlande : La F.F.C.C. fête ses soixante années d'existence. Une cinquantaine de Rassemblements patronnés sont organisés dont le 39ème Rassemblement de la Sarthe qui se transforme en Rallye du 60ème anniversaire de la F.F.C.C : Charles AMEGLIO, Président d'honneur de l'a.3c.f, est élu, à l'issue de l'assemblée Générale de mars, dixième Président de la F.F.C.C. Première avancée dans la lutte contre les péages : à titre expérimental, la gratuité pour les caravanes est consentie les mardis, mercredis, jeudis et vendredis. La F.F.C.C. gère 15 terrains répartis aux quatre coins de France. Mise en place d'une campagne de communication pour ces quinze terrains. Naissance de "Camping Qualité" mis en place par la F.F.C.C., la FNHPA et les institutionnels. Cette charte, ouverte à tous les terrains de camping, se veut unique et reconnue par tous. La Chaîne des Campings Associatifs est créée au sein de la F.F.C.C. et regroupe 37 campings appartenant à des Clubs affiliés qui consentent des tarifs préférentiels aux adhérents : La F.F.C.C. modifie ses statuts pour proposer aux campeurs l'adhésion directe. 130 Clubs lui sont affiliés. Elle compte adhérents. La Carte Camping International devient le support de l'adhésion directe à la F.F.C.C. Les structures décentralisées de la F.F.C.C. se réorganisent pour accroître encore plus sa représentativité en région. La F.F.C.C. organise son premier Rassemblement National qui se déroule sur le camping fédéral de St Laurent Nouan (41) : La F.F.C.C. lance une grande campagne de recrutement de nouveaux adhérents et fait appel aux professionnels (campings, CE, concessionnaires, accessoiristes...) pour délivrer sa carte Multi-Avantages. Liaison F.F.C.C. est dorénavant imprimé en quatre couleurs. Le 2ème rassemblement national F.F.C.C. a lieu à Cernay en Alsace le week-end de l'ascension. Le 2ème circuit spécial camping-car se déroule en septembre autour du Mont Blanc. Le site Internet de la F.F.C.C. voit le jour en novembre. Plus de 700 campings bénéficient de la charte Camping Qualité. La F.F.C.C. développe des actions de partenariats pour offrir de plus en plus d'avantages à ses adhérents. L'hôtellerie de plein air enregistre près de 100 millions de nuitées par an (touristes français et étrangers). La France compte campings : Le premier catalogue voyages de la FFCC voit le jour. Il propose des circuits avec ou sans véhicule de loisirs organisés par la FFCC, quelques unes de ses Assocaitions Affiliées et certains partenaires. La FFCC sort un deuxième guide "Partir en camping-car" qui rappelle aux non initiés leurs droits et devoirs. 826 campings bénéficient de la charte "Camping Qualité". La FFCC achète le camping "les Rives du Lac" à Sevrier (74). La FFCC compte plus de familles adhérentes directes et fédère 100 clubs affiliés. Signature de la "charte handicapés" : La FFCC édite un guide "Acheter ou louer son hébergement locatif" qui répond à diverses quetsions : Où installer son mobil-home? Où trouver des offres de location?... La FFCC édite également le guide "Camper au meilleur prix/stop accueil camping-car" qui regroupe les 600 terrains qui accordent une réduction à nos adhérents et les 300 qui adhèrent à la formule Stop Acceuil camping-car. La FFCC sort son 3ème catalogue voyages. La FFCC est partenaire Officiel du Téléthon et reverse euros à cette cause ; elle organise une grande journée de mobilisation le 26 novembre pour receuillir des dons. Elle met en place un séminaire interne pour réfléchir à une nouvelle organisation interne. La FFCC lance 2 pétitions : une contre les interdictions abusives de stationnement, une contre l'augmentation des péages... La FFCC compte plus de familles adhérentes directes et fédère 100 clubs affiliés : La FFCC se restructure, des pôles d'activités sont créés: Vie associative, Communication et marketing, finances, activités touristiques, terrains. Ceux qui ont répondu à l'appel pour devenir "correspondant local de

241 Elektroniske Dokumenter communication" seront formés par le siège parisien pour davantage de présence sur le terrain! D'autres projets sont à l'étude afin d'offrir toujours plus de services aux consommateurs! Kilde : Fédération Francaise de Camping et de Caravaning (lokaliseret den )

242 Elektroniske Dokumenter ED 8: Det Danske Spejderkorps Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Det Danske Spejderkorps (DDS) blev stiftet i 1909 af Ritmester Cay Lembcke, og er i dag Danmarks største spejderkorps. Spejderbevægelsen blev grundlagt af Lord Baden-Powell i England Det Danske Spejderkorps' formål er at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. DDS er et spejderkorps for børn og unge af begge køn og er således medlem af såvel drengespejdernes som pigespejdernes verdensorganisationer. Drengene er organiseret i verdensorganisationen WOSM, pigerne i verdensorganisationen WAGGGS. I 1973 blev det gamle DDS (drengekorps i kakifarvede uniformer) lagt sammen med DDP (Det danske Pigespejderkorps, som havde mørkeblå uniformer), til det nuværende DDS (mørkeblå uniform). DDS er i modsætning til de øvrige danske spejderkorps ikke tilknyttet noget kirkesamfund, men er stadig forpligtet på, i overenstemmelse med spejderbevægelsens grundprincipper, at udvikle spejderen åndeligt. Det mest kendte arrangement, som DDS afholder hvert 5. år, er de store landslejre (en spejderlejr for alle DDS' medlemmer) kaldet korpslejr eller Blå Sommer. Den er siden 1989 blevet holdt på arealerne ved Stevninghus Spejdercenter. Den første korpslejr blev afholdt i 1913 ved Kaløvig. DDS er ejer af Spejder Sport som udover uniformer, spejdermærker, arbejdsstof mm også sælger udstyr til friluftsliv, klatring, ski og kajak. H.K.H. Prinsesse Benedikte er protektor for DDS. Kilde: Wikipedia (lokaliseret den )

243 Elektroniske Dokumenter ED 9: Campingvogn: Sommerhuset blev sat på fire hjul Mange familier fik råd til at købe en bil, og med far bag rattet og mor som kortlæser var en ny ferieform skabt. Familien smed nu bomuldsteltet med bambusstænger på taget, puttede klapbordet i bagagerummet og udforskede alle afkroge af det danske sommerland. Senere fik bilen anhængertræk og en campingvogn spændt efter sig. Og da rejsevalutaen blev frigivet i midten af 50erne, gik ferieturen syd over den danske grænse. Campingvognen erstattede langsomt villateltet, og blev nærmest et rullende sommerhus for de familier, der havde råd til den nye luksus. Samtidig skød sommerhuskvarterer op som paddehatte over hele landet. Men hvor sommerhuset var bolig for familier med penge på lommen, blev teltet og campingvognen sommerbolig for mange familier i den lave ende af den sociale rangstige. Graf: Antallet af campingvogne : Kilde: DR/skole (lokaliseret den )

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 2010 CAMPING I DANMARK Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 1. Campingrådets politiske ønsker En nedsættelse af den danske moms på overnatninger, så den afspejler niveauet hos vore nærmeste konkurrenter

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

ORIENTERING OM CAMPINGRÅDETS ARBEJDE. v/poul Fejer Christiansen, Campingrådets direktør

ORIENTERING OM CAMPINGRÅDETS ARBEJDE. v/poul Fejer Christiansen, Campingrådets direktør ORIENTERING OM CAMPINGRÅDETS ARBEJDE v/poul Fejer Christiansen, Campingrådets direktør STATUS FOR 2012 Alle overnatningerne faldt med 5 % Danske overnatninger faldt med 5 % Udenlandske overnatninger faldt

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri Danske Naturisters Naturistkonference den 27. oktober 2012 Hotel Nyborg Strand Perspektiver for campismen i Danmark nej

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Camping temaer. Campingrådet VisitDenmark Juli 2005. En markedsanalyse udarbejdet og gennemført af. Markedsanalytiker, cand. mag.

Camping temaer. Campingrådet VisitDenmark Juli 2005. En markedsanalyse udarbejdet og gennemført af. Markedsanalytiker, cand. mag. Camping temaer Campingrådet VisitDenmark Juli 2005 En markedsanalyse udarbejdet og gennemført af Markedsanalytiker, cand. mag. Helle Søndergaard & Markedsanalytiker, cand. merc. Jørgen Haller Jysk Analyse

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

mc camping - fritid på hjul Tema om Gratis magasin med alt indenfor camping

mc camping - fritid på hjul Tema om Gratis magasin med alt indenfor camping campisten MARTS 2009 Nr. 0209 gratis magasin Gratis magasin med alt indenfor camping - fritid på hjul Tema om mc camping Fly, Ferrarier og flotte haver. Vi har besøgt Egeskov Slot Guidebog til gode oplevelser

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Destination Bornholm Event tracking Bornholms Kulturuge September 2014. Slide 1

Destination Bornholm Event tracking Bornholms Kulturuge September 2014. Slide 1 Destination Bornholm Event tracking Bornholms Kulturuge September 2014 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af Kulturugen 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide

Læs mere

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac Agenda E handel er Danmarks vækstmotor Dansk e handelsanalyse: Hvem, hvad og hvorfor? Trends i dansk e handel www.fdih.dk 2 Vi støtter væksten Viden & Netværk Politik

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

SO-forløb, Branding af London

SO-forløb, Branding af London 2012 SO-forløb, Branding af London Christian Størvold Larsen Jacob Kostecki Daniel Guldberg Klasse 3.5 23-10-2012 Branding af storby Det er essentielt for de storbyer, som ønsker omtale og en masse omsætning

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Redegørelse for Juelsminde Turistforenings turismeindsats i Hedensted Kommune 2013

Redegørelse for Juelsminde Turistforenings turismeindsats i Hedensted Kommune 2013 Redegørelse for Juelsminde Turistforenings turismeindsats i Hedensted Kommune 2013 Sæsonen 2013 fik en hård start med snevejr og kulde, som ikke indbød feriegæsterne til at komme til Hedensted Kommune.

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER Scrabblefamilier Alder: 25 45 år Typisk gruppestørrelse: 3+ Volumen: 4.300.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Sommerhus med mange muligheder for børn i køreafstand Tyskland generelt

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

Ferielandet Danmark - camping

Ferielandet Danmark - camping Ferielandet Danmark - camping I skal nu udforske Danmark med campingbriller på. 3 familier eller venner skal på camping, og I skal finde ud af hvorhen, og så skal I også arrangere turen. De har hver især

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Turistundersøgelsen 2011

Turistundersøgelsen 2011 Turistundersøgelsen 2011 Indhold Baggrund og metode Profil på turisterne På besøg i København 5 6 11 Mobilapplikationen, sociale medier og video Benchmark med udvalgte europæiske byer 21 26 Turistinformationen

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

CAMPING ER FOR ALLE PÅ UNION LIDO I ITALIEN SKREVET AF BJARNE SØBY TIL 20. NOVEMBER 2014.

CAMPING ER FOR ALLE PÅ UNION LIDO I ITALIEN SKREVET AF BJARNE SØBY TIL 20. NOVEMBER 2014. Brugernavn Adgangskode LOG PÅ Glemt din adgangskode? Glemt dit brugernavn? Registrer NYHEDER DEBAT FORUM LINKS OPRET PROFIL søg... REJSER CAMPINGVOGNE AUTOCAMPERE TELTVOGNE FORTELTE TELTE BILER UDSTYR

Læs mere

Feriehjem med hjerte et nyt tiltag for tiltrængt renovering af en gruppe danske feriehuse

Feriehjem med hjerte et nyt tiltag for tiltrængt renovering af en gruppe danske feriehuse Feriehjem med hjerte et nyt tiltag for tiltrængt renovering af en gruppe danske feriehuse Mange af vore sommerhuse trænger til en kærlig hånd. Det ses straks, når man på en vilkårlig hjemmeside for sommerhusudlejning

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Ny formand for Campingrådet Vent med at indberette og indbetale til DR Licens

Ny formand for Campingrådet Vent med at indberette og indbetale til DR Licens Ny formand for Campingrådet Som det kan læses andetsteds i Campingrådet Informere stopper Jørn Rindum den 1. januar 2003 som formand for Campingrådet. Campingrådet vil hermed gerne takke Jørn Rindum for

Læs mere

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014

DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014 DANSK EPILEPSIFORENING ARRANGEMENTSKALENDER 2014 I denne folder får du overblikket over nogle af arrangementerne i Dansk Epilepsiforening i 2014. Du kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke arrangementer

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Agenda. Introduktion. Model og proces. Indledende tanker. Rundtur. ect. På glædeligt gensyn

Agenda. Introduktion. Model og proces. Indledende tanker. Rundtur. ect. På glædeligt gensyn Præsentation Agenda Introduktion Model og proces Indledende tanker Rundtur ect. På glædeligt gensyn Vi er vi to? Thomas Brandt Kontaktchef og partner på Bates Y&R. Arbejder til dagligt for kunder som DSB,

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Jeg ved nu også, at dén bevægelse ikke kan gøres om. Der er ingen vej tilbage.

Jeg ved nu også, at dén bevægelse ikke kan gøres om. Der er ingen vej tilbage. NYHEDSBREV NR. 11, 6. juni 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Fascinerende indblik i en meget speciel virksomhed side 2 Vi blev 268 færre i 2011 side 3 Boligmarkedet stadig tungt

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

FAMILIER PÅ EVENTYR/NORGE

FAMILIER PÅ EVENTYR/NORGE FAMILIER PÅ EVENTYR/NORGE FAMILIER PÅ EVENTYR Norge Familier på eventyr Alder: 25 44 år (med børn) Typisk gruppestørrelse: 4 Volumen: 190.000 Hjemland: Norge Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand Besøge

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Jyllands-Posten præsenterer..

Jyllands-Posten præsenterer.. præsenterer.. Tour holder læserne up-to-date med det vigtigste inden for bil, båd og camping. Et miks af nyheder, tests, råd og oplevelseshistorier er hovedingredienserne i Tour, ligesom fantastiske biler

Læs mere

Til Økonomi- og erhvervsudvalget Lemvig kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig, 15. april 2014

Til Økonomi- og erhvervsudvalget Lemvig kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig, 15. april 2014 Til Økonomi- og erhvervsudvalget Lemvig kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig, 15. april 2014 Vedr. tilskud bevilget til Friluftsfestivalen Basecamp West 2013 samt ansøgning om nyt tilskud i 2014 Hermed

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE

NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE De grå bybestigere Alder: 55+ år Typisk gruppestørrelse: 1-2 Volumen: 1.300.000 Hjemland: Norge Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand Kultur Besøge familie og venner Ferietype:

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

W W W. C A M P I N G U D L E J N I N G. D K. Lej en ferieoplevelse

W W W. C A M P I N G U D L E J N I N G. D K. Lej en ferieoplevelse Lej en ferieoplevelse 79 Hvis du ønsker at opleve den ultimative individuelle ferieoplevelse, skal du vælge en campingferie. Som campist er du tæt på naturen, samtidigt med at dit sommerhus på hjul altid

Læs mere

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark.

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. LOKAL markedsføring Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. trygt og frit Indledning Lejefremmende kommunikation Er tomme boliger og tynde ventelister

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Udviklingsplan 2010-2013

Udviklingsplan 2010-2013 CAMPING HYTTER VANDLAND WELLNESS ACTION CAFE BUTIK NATUR Limfjords Camping & Vandland Ålbæk Strandvej 5 DK-7860 Spøttrup Tel.: +45 9756 0250 E-mail: camping@limfjords.dk Internet: www.limfjords.dk Udviklingsplan

Læs mere

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com Nyhedsbrevsindhold GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE Udarbejdet af webdanmark.com SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@WEBDANMARK.COM INTERNET BUSINESS EXPERTS Indhold 1. VÆRD AT

Læs mere