BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER ISSN Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER 3. KVARTAL 2016

2

3 INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI... 8 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDANNELSEN OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNINGER DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBSOVERVEJELSER YNGRE BOLIGEJERE APPENDIKS: TABELLER... 24

4

5 SAMMENFATNING Boligøkonomisk Videncenters 23. forventningsundersøgelse er gennemført i august og september En forsigtig optimisme omkring boligmarkedets fremtid har efterhånden har bidt sig fast. Over halvdelen af danskerne forventer, at boligpriserne vil stige i løbet af det kommende, mens kun 5% forventer, at priserne vil falde. Forventningerne har til gengæld i store træk ikke udviklet sig siden foret Danskernes har den seneste tid registeret prisstigninger, og forventer at de fortsætter. Deres opfattelse af hvordan det g med den danske økonomi holder dog til gengæld forventningerne lidt tilbage. Notatet er udarbejdet af cand.oecon. Michael Harboe Møller i oktober

6 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE Boligøkonomisk Videncenters 23. forventningsundersøgelse er gennemført i forbindelse med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser i august og september Undersøgelsen kortlægger voksne danskeres forventninger og forhold til boligmarkedet, og ligger i forlængelse af de tidligere undersøgelser, som g tilbage til februar Dermed er det muligt at følge forventningsdannelsen over tid. De mest centrale spørgsmål er stillet så vel i august som i september, mens andre blot er stillet i september. Således er der forskel på antallet af respondenter alt efter hvilket spørgsmål, der er tale om. Derudover er enkelte spørgsmål kun henvendt til en delmængde af respondenterne. For præcis information om antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål henvises til tabelbilaget i slutningen af rapporten. Over hele perioden er der udvalgt respondenter, som tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning mellem 20 og 74. Heraf er forsøgt interviewet i september. I alt er det i august og september lykkedes at gennemføre fuldt interview med af de udvalgte personer, hvoraf 917 er interviewet i september. Grundet variationer i svarprocenten hos de forskellige grupper er den endelige gruppe af respondenter ikke 10 repræsentativ for befolkningen. Dette er illustreret i figur 1, hvor aldersdistributionen for respondenter, som har gennemført hele spørgeskemaet, hhv. Danmarks befolkning mellem 20 og 74, er stillet op. Det ses, at unge er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er overrepræsenteret. FIGUR 1: ALDERSDISTRIBUTION FOR RESPONDENTER OG BEFOLKNING 25% 2 15% 1 5% 14% 18% 15% 17% 19% 2 21% 19% 21% 18% 9% 7% ige ige ige ige ige ige Andel af respondenter i aldersgruppe Andel af befolkning i aldersgruppe Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse XXIIV og Statistikbankens tabel FOLK2 2

7 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om deres forventninger til prisudviklingen på et gennemsnitligt dansk parcelhus på hhv. ét og fem s sigt. I figur 2 er respondenterne fordelt på deres forventninger til, hvordan prisen vil være om ét, mens figur 3 illustrerer fordelingen af deres forventninger til priserne om fem. FIGUR 2: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? % % 39% 1 2% 2% 1% 5% 3% 6% 2% 2% 3% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke August-September 2016 Maj-Juni 2016 Februar-Marts 2016 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, XXII og XXIIV, spørgsmål A1 På ét s sigt forventer danskerne generelt, at priserne på boliger enten vil stige eller forblive på det nuværende niveau. En lille gruppe på 5% forventer, at priserne vil falde. Nettotallet for respondenternes prisforventninger, som kan aflæses i figur 6, er denne gang 24,50. Forventningerne har i store træk ikke ændret sig siden foret Også n det drejer sig om forventningerne på længere sigt, er forventningerne i samme niveau som ved de seneste runder. Det ses dels af figur 3, dels af nettotallet i figur 6. Forventningerne til boligpriserne 5 ude i fremtiden har i store træk ikke ændret sig de seneste 3. Siden 3. kvartal 2015 er respondenterne blevet spurgt ind til, hvordan de mener, at boligpriserne har udviklet sig det seneste halve op til spørgetidspunktet. På spørgetidspunktet foreligger der endnu ingen egentlige statistikker, som kan belyse forholdet. Derfor vil respondenterne ikke kunne svare på baggrund af faktisk viden om forholdet, men må forlade sig på deres mavefornemmelse. Fordelingen af svar er opstillet i figur 4. 3

8 FIGUR 3: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? % 5% 4% 63% 67% 67% 2 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, XXII og XXIIV, spørgsmål A % Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke 7% 5% 6% September 2016 Juni 2016 Februar-Marts % 3% 4% FIGUR 4: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER I DAG, SAMMENLIG- NET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? % 51% 4 41% 39% 1 1% 2% 1% 6% 4% 6% 3% 3% 3% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke September 2016 Juni 2016 Februar-Marts 2016 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, XXII og XXIIV, spørgsmål A11 Det ses, at forventningerne til det næste spejler respondenternes indtryk af det seneste halve meget tæt. Det er dog ikke ensbetydende med, at forholdet mellem opfattet prisudvikling og forventet prisudvikling er entydigt på individniveau. Opfattelse af fortiden og forventninger til fremtiden er dog stærkt korreleret, som det ses af figur 5, som krydstabulerer de to forhold. Arealet af boblerne i figuren repræsenterer antallet af respondenter, som udviser en given kombination af opfattelse af den nære fortid og forventninger til den nære fremtid. Diagonalen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne best af respondenter, som forventer at fremtiden vil byde på den 4

9 FIGUR 5: SAMMENHÆNGEN MELLEM OPFATTELSE AF FORTIDEN OG FORVENTNIN- GER TIL FREMTIDEN Priser bliver meget højere Priser er steget meget 1 10 Indtryk af det sidste halve 1 Priser er faldet meget Forventninger til det næste Priser bliver meget lavere 1 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXIIV, spørgsmål A11 samme prisudvikling, som det seneste halve. Øverst til venstre er den ene respondent, som tror, at priserne er steget meget og forventer, at de fortsætter opad i samme tempo. Nederst til højre er modsat den ene respondent, som vurderer, at priserne er faldet meget og forventer, at det forstsætter sådan. Diagonalen dækker over 2/3 af alle respondenter. Der er dog også en tredjedel, som ikke bare forventer mere af det samme. Hovedparten heraf forventer blot, at priserne g fra stillestående til svagt stigende eller omvendt. Ganske få forventer at markedet vender. Nettotallene i figur 6 skal ses som en simpel måde at kvantificere respondenternes forventninger. De antager en værdi mellem 100 og 100, hvor højere tal indikerer mere positive forventninger til fremtidige priser. 5

10 FIGUR 6: UDVIKLING I NETTOTALLET FOR DANSKERNES FORVENTNINGER TIL PRIS- UDVIKLINGEN 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00-10,00-20,00-30,00 februar '10 maj '10 august '10 december '10 maj '11 september '11 december '11 maj '12 september '12 januar '13 april '13 august '13 november '13 feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 maj-jun '16 aug-sep '16 Priser om 1 Priser om 5 Prisudvikling det seneste halve Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXIIV, spørgsmål A1, A10 og A11 Konkret beregnes nettotallet ved at vægte forventninger om meget højere priser med 100 point, forventninger om blot højere priser med 50 point, forventninger om lavere priser med 50 point og forventninger om meget lavere priser med 100 point. Respondenter, som forventer uændrede priser, eller som ikke har nogen holdning til, hvad priserne bliver, tilskrives ingen point. Dog indg de i beregningen af nettotallet, som udgøres af det gennemsnitlige antal point pr. respondent. Siden december 2011 er respondenterne også blevet bedt om at forholde sig til, hvor store prisstigninger de forventede i mere konkrete termer. Det er gjort ved, at intervieweren har foreslået nogle intervaller, som respondentens forventede prisstigninger kunne ligge indenfor. Respondenter, som tidligere i undersøgelsen har svaret, at de forventede, at priserne ville være højere eller meget højere om et, har således skullet forholde sig til, om priserne ville stige mindre end 4%, 4-8% eller mere end 8%. Respondenter, som tidligere i undersøgelsen har svaret, at de forventede, at priserne ville falde, er modsat blevet spurgt, om de forventede, at priserne ville falde mindre end 4%, 4-8% eller mere end 8% Efter mistanke om at respondenterne kan være påvirket af den intervalinddeling af svarmulighederne er halvdelen af de respondenter, som mente at priserne ville stige, blevet tilfældigt udtaget til et eksperiment. Eksperimentgruppen er i stedet blevet præsenteret for svarmulighederne 0-8%, 8-16% og mere end 16%. Figur 7 viser, hvad respondenterne svarer i henholdsvis kontrolgruppen, som er blevet spurgt på samme måde som hidtil, og i eksperimentgruppen. Alle, som tilkendegiver, at de regner med prisstigninger, som er mindre end 8%, vises for begge grupper med orange, mens respondenter, som tilkendegiver, at de forventer prisstigninger på mere end 8%, fremg med blå. 6

11 Både kontrolgruppe og eksperimentgruppe har 3 valgmuligheder foruden ved ikke. For kontrolgruppen gælder det, at to af valgmulighederne ligger under 8%. De fremst i figuren med forskellige mønstre. Modsat er der i eksperimentgruppen to af valgmulighederne, som er større end 8%, og som ligeledes fremtræder med forskellige mønstre. Hvis respondenterne svarede uafhængigt af, hvordan svarmulighederne er inddelt, ville der være lige så mange respondenter på hver side af skellet på 8% i eksperimentgruppen, som der er i kontrolgruppen, således at de to blå felter hos eksperimentgruppen ville være på samme størrelse som det blå felt hos kontrolgruppen, mens det samme ville gælde for de orange felter. Det må dog konstateres, at respondenterne i høj grad bliver påvirket af svarmulighederne. Kun 5% af respondenterne svarer, at prisstigningerne vil være større end 8%, hvis det indebærer, at de derved tilslutter sig den mest ekstreme svarmulighed, de er blevet præsenteret for, sådan som tilfældet har været ved de hidtidige undersøgelser. N der er to valgmuligheder, som ligger over 8%, er det derimod hele 22%, der tilkendegiver at de forventer stigninger på mere end 8%. Formålet med at supplere spørgsmålet fra figur 2 med disse mere konkrete svarmuligheder har i sin tid været at korrigere for, at svarmulighederne i figur 2 er normative. Det indebærer nemlig, at der er risiko for, at der kan ske et skred, i hvad der skal til for at en prisstigning eller et prisfald kan siges at være udtryk for, at priserne ændrer sig meget, uden at det vil blive opdaget, at meget betyder noget andet end tidligere. Resultatet af eksperimentet viser dog desværre, at metoden, hvor der svares blandt et udvalg af intervaller, kun har begrænset værdi i den sammenhæng, da respondenterne i et omfang udleder, hvad der er meget, og hvad der er lidt, ud fra de svarmuligheder de bliver givet. FIGUR 7: SVARMULIGHEDERNES EFFEKT PÅ TILKENDEGIVNE FORVENTNINGER >8 pct > 16 pct 8-16 pct 0-8 pct 4-8 pct 0-4 pct ved ikke Kontrolgruppe Eksperimentgruppe Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXIIV, spørgsmål C1a.1 og C1a.2 7

12 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI Hovedspørgsmålet i forventningsundersøgelsen er formuleret Hvor tror du, at priserne på et almindeligt parcelhus i Danmark ligger om ét sammenlignet med i dag?. Respondenterne bliver altså ikke bedt om at tage stilling til deres lokale boligmarked, men om udviklingen i Danmark som helhed. Alligevel er der, som det ses af figur 8, en tendens til, at respondenterne lader sig påvirke af udviklingen i deres lokale boligmarked. FIGUR 8: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 maj-jun '16 aug-sep '16 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXIIV, spørgsmål A1 Som det også har været tilfældet ved tidligere undersøgelser, er respondenterne i Region Hovedstaden de mest optimistiske. Umiddelbart vedbliver forskellen i forventninger mellem Hovedstaden og provinsen at være nogen lunde den samme over tid. De indbyrdes udsving mellem regionerne i enkelte periode bør, på grund af det lave antal respondenter, tolkes varsomt. Som det ses af figur 10, har der ved undersøgelserne fra før 2014 tegnet sig et billede af, at unge og ældre var mere optimistiske end de midaldrende. Denne tendens er over de seneste blevet mere udvasket, som det fremg af figur 9, der opgør nettotallet for forskellige aldersgrupper i de undersøgelser som er udført siden da. Således har der over de seneste ti undersøgelser ikke tegnet sig nogen klar sammenhæng mellem alder og forventninger. 8

13 FIGUR 9: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER (GENNEMSNIT FOR ÅRENE ) Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI-XXIIV, spørgsmål A1 FIGUR 10: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER (GENNEMSNIT FOR ÅRENE ) Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XV, spørgsmål A1 9

14 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDAN- NELSEN Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om hvilke faktorer, der har spillet en rolle i forhold til deres forventninger. Dette sker i form af en række spørgsmål formuleret som Da du sagde, at boligpriserne ville blive [x] i løbet af de næste 12 måneder, tænkte du da på [y]. Disse spørgsmål er denne gang stillet i juni måned. Figur 11.1 og figur 11.2 illustrerer andelen af respondenter, som har svaret ja til hvert af disse spørgsmål. I hvor høj grad respondenterne tilslutter sig de foreslåede sager, har siden den første forventningsundersøgelse i februar 2010 forholdt sig relativt stabilt med et par nævneværdige undtagelser. En undtagelse kommer til udtryk ved de nylige rentefald, som siden marts 2015 har fået respondenterne til at tænke mere over rentens indvirkning på priserne end normalt. Skønt renten fortsat er lav, er andelen af danskerne, som tænker over dens indvirkning på boligpriserne faldet markant fra 62% i marts 2015 til 49% i september En anden bemærkelsesværdig udvikling er styrkeforholdet mellem de to tungestvejende forklaringer. Ved de første undersøgelser var den mest udbredte forklaring på hvordan danskerne dannede deres forventninger Danmarks økonomiske situation. Siden starten af 2014 har den forklaring tabt prominens, så det nu kun er 6, der kæder udviklingen i landets boligpriser sammen med dets økonomi. I februar 2014 var det 79%. Samtidigt er forklaringen Prisudviklingen det seneste halve gået en smule frem, og har de seneste 9 undersøgelser ligget stabilt mellem 76% og 81%. FIGUR 11.1: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER 9 8 Prisudvikling det seneste halve Danmarks økonomiske situation Renteudviklingen 3 2 januar '10 maj '10 august '10 december '10 maj '11 september '11 december '11 maj '12 september '12 januar '13 april '13 august '13 november '13 februar '14 juni '14 september '14 december '14 marts '15 september '15 december '15 feb-mar '16 juni '16 september '16 Økonomiske eksperters udtalelser Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, XXII og XXIIV, spørgsmål A2-A5 10

15 FIGUR 11.2: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER 4 35% 3 Families, venners og bekendtes udtalelser 25% 2 Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser 15% 1 Realkreditinstitutternes annoncer/ udtalelser 5% januar '10 maj '10 august '10 december '10 maj '11 september '11 december '11 maj '12 september '12 januar '13 april '13 august '13 november '13 februar '14 juni '14 september '14 december '14 marts '15 september '15 december '15 feb-mar '16 juni '16 september '16 Bankrådgivers breve og udtalelser Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, XXII og XXIIV, spørgsmål A6-A9 Det er også værd at bemærke, at der er en svagt nedadgående trend i andelen af danskere, som lytter til de kommercielle interesser på boligmarkedet. 3. kvartal 2016 er den runde hidtil, hvor danskerne har været mindst lydhøre overfor såvel bankrådgivere som realkreditinstitutter og ejendomsmæglere. Figur 12 ser nærmere på, hvorvidt de faktorer, som respondenterne angiver, har betydning for deres forventninger, faktisk også har en sådan betydning. Det er gjort ved at se på, om det, at respondenter tilkendegiver, at de har tænkt over en faktor, gør en forskel i forhold til, hvor stor en andel der forventer prisstigninger. Det ses blandt andet, at respondenterne, som har tænkt over, hvordan Danmarks økonomiske situation påvirker boligpriserne, er mindre tilbøjelige til at tro på stigende boligpriser end de som ikke har. Mens figur 12 er nogenlunde let forståelig, lider opstillingen dog af tre problemer. Dels er noget af informationsværdien gået tabt ved, at tilkendegivelser om hvor meget respondenterne forventer, at priserne vil stige eller falde, er reduceret til et spørgsmål om, hvorvidt der forventes stigninger eller ej. Derudover mangler der en behandling af, hvorvidt forskellene i forventninger er signifikante eller ej. Og effekterne af at have gjort sig de forskellige tanker, mangler at blive isoleret i forhold til hinanden. N respondenter, som siger, at de har tænkt over en given faktor, har andre forventninger end de, som siger, at de ikke har, er det nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med, at forskellen i forventninger stammer fra den pågældende faktor. Der kan være en tendens til, at det er de samme respondenter, som tilkendegiver, at de har tænkt over en række af faktorerne. Eksempelvis er der 11

16 FIGUR 12: ANDEL SOM FORVENTER PRISSTIGNINGER BLANDT RESPONDENTER SOM HAR TÆNKT OVER HHV. IKKE HAR TÆNKT OVER EN GIVEN FAKTOR % 56% 57% 36% 51% 53% 61% 48% Økonomiske eksperters udtalelser 52% 52% Families, venners og bekendtes udtalelser 53% 51% Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske situation det seneste halve Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser 52% 52% Realkreditinstitutters annoncer/ udtalelser 49% 52% Bankrådgivers breve og udtalelser Tænkte på Tænkte ikke på Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXIIV, spørgsmål A1-A9 flere, der har tænkt over prisudviklingen blandt dem, som tænkte over Danmarks økonomiske situation, end der er blandt dem, som ikke tænkte over Danmarks økonomiske situation. Resultatet er, at de forskellige effekter af forklaringerne blandes sammen, n opstillingen er så simpel, som den er i figur 12. Figur 13 øger kompleksiteten af forklaringen, og er formentlig mindre tilgængelig. Den retter til gengæld op på de tre problemer, der forekom i figur 12. Her er effekterne fra de enkelte overvejelser forsøgt isoleret ved hjælp af en såkaldt logistisk regression med forventningerne som afhængig variabel og de faktorer, som respondenterne tilkendegiver, at de har tænkt over, som forklarende variable. Derved udledes den teoretiske sammenhæng mellem forventninger og de enkelte overvejelser, som optimerer sandsynligheden for at kunne opnå en stikprøve som den forhåndenværende. Altså det bedste bud på hvordan forklaringerne hver især påvirker forventningerne. Tallene i figuren afspejler den såkaldte odds ratio for, at en respondent kategoriserer sine forventninger én kategori højere, givet at vedkommende har tænkt over en specifik faktor i forhold til andre respondenter, som tænker over de præcis samme faktorer med undtagelse af den behandlede. Odds ratios skal læses sådan, at hvis en respondent har tænkt over en specifik faktor, er tallene i figuren det bedste estimat af, hvor mange gange højere sandsynlighed for at klassificere sine forventninger én kategori højere, en respondent har, i forhold til hvis han ikke havde tænkt over faktoren. Altså skønnes overvejelsen at have positiv effekt, hvis estimatet er over 1, en negativ effekt, hvis estimatet er under 1 og ingen effekt, hvis estimatet er 1. Estimatet er dog behæftet med en usikkerhed, som er angivet med orange bjælker. Krydser denne over 1, kan det ikke afvises, at der ikke er nogen effekt, eller at effekten måske endda er den modsatte af hvad estimatet siger. Til sammenligning med resultaterne fra denne undersøgelse, er resultaterne af tilsvarende regressioner udført på baggrund af de forudgående forventningsundersøgelser opstillet i figur 14 til figur

17 FIGUR 13: ODDS RATIO ESTIMATER FOR PÅVIRKNINGEN AF FORVENTNINGER, SEP- TEMBER ,14 1,75 1 0,68 0,94 0,92 1,06 0,97 0,78 1/2 1/4 Økonomiske eksperters udtalelser Families, venners og bekendtes udtalelser Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske situation det seneste halve Ejendomsmæglers annoncer/ udtalelser Realkreditinstitutters breve og Bankrådgivers annoncer/ udtalelser udtalelser 95% konfidensinterval Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXIIV, spørgsmål A1-A9 Den mest indflydelsesrige faktor, som påvirker befolkningens forventninger til fremtiden, er som tidligere den hidtidige prisudvikling. I og med, at de fleste respondenter mener at priserne er steget over det seneste halve (se tabel 5), må dette tages som udtryk for, at respondenterne udviser adaptive forventninger. Dette understøttes også af, at effekten af tanker om det seneste halve s prisudvikling havde modsat fortegn i slutningen af 2011 og starten af 2012, hvor priserne tog sig et midlertidigt dyk. Heri ligger potentielt et fareelement. N prisstigninger i sig selv afføder forventninger om yderligere prisstigninger, er der risiko for, at det kan udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Hvis det sker vil resultatet være, at der opbygges en boble. Rentefaldet i starten af 2015 resulterede i undersøgelsen fra april i, at respondenterne så renteudviklingen som en markant sag til optimisme. I september, da renten var steget en anelse igen, var tendensen den modsatte, og i 1. kvartal 2016 var man stadig en anelse mindre optimistisk omkring boligpriserne, hvis man tænkte over renteudviklingen. I 3. kvartal 2016 er renten fortsat lav, men ses ikke længere som grund til at forvente nogen ændring i boligpriserne. Det kan give god mening, idet der spørges til udviklingen i renten, og den har ligget stabilt den seneste tid. Desuden kan det tænkes, at danskerne, hvis de tænker ratioelt omkring forholdet, vil antage at effekten af den lave rente allerede er afspejlet i priserne, og dermed ikke vil påvirke den fremtidige udvikling. En anden faktor, som har haft en mere konstant effekt over rækken af undersøgelser er tanker om Danmarks økonomiske situation. De fleste af undersøgelserne har vist, at danskerne, n de tænker over hvordan det g med samfundsøkonomien, kommer til at forvente lavere fremtidige priser end de ellers 13

18 FIGUR 14: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM DET SENESTE HALVE ÅRS PRISUDVIKLING /2 1/4 FIGUR 15: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM RENTEUDVIKLINGEN /2 1/4 FIGUR 16: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM DANMARKS ØKONOMISKE SITUATION /2 1/4 FIGUR 17: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM ØKONOMISKE EKSPERTERS UDTALELSER /2 1/4 Konfidensinterval Odds ratio estimat Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XXIIV, spørgsmål A1 og A2-A5 14

19 FIGUR 18: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM FAMILIES, VENNERS OG BEKENDTES UDTALELSER OM BOLIGPRISERNE /2 1/4 FIGUR 19: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM EGEN BANKRÅDGIVERS BREVE ELLER UDTALELSER /2 1/4 FIGUR 20: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM EJENDOMSMÆGLERES ANNONCER ELLER UDTALELSER /2 1/4 FIGUR 21: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM REALKREDITINSTITUTTERS ANNONCER ELLER UDTALELSER /2 1/4 Konfidensinterval Odds ratio estimat Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XXIIV, spørgsmål A1 og A6-A9 15

20 ville have gjort. Det gør sig stadig gældende. Resultaterne viser dog også, at effekten, selvom den er statistisk signifikant, er meget beskeden sammenholdt med den modsatrettede effekt af den hidtidige prisudvikling. Bankrådgivere, realkreditinstitutter, ejendomsmæglere og familie, venner og bekendte har denne gang ikke haft signifikant indflydelse på forventningsdannelsen, hos de respondenter, som de har været i forbindelse med. De økonomiske eksperters udtalelser lader til gengæld til, at være blevet set som grund til optimisme. 16

21 OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL Siden forventningsundersøgelsernes start er respondenterne blevet spurgt om, i hvilket omfang de følger med i boligmarkedet, og hvorvidt de overvejer at handle bolig. Alle respondenter medvirker i de fire spørgsmål, som fremg af figur 15. Dog er de respondenter, som tilkendegiver, at de ikke har overvejet at handle bolig, ikke efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de har taget kontakt til professionelle aktører i den forbindelse. Desuden er boligejere blevet spurgt, om de har fået foretaget en vurdering af deres bolig inden for de seneste 3 måneder. Da gruppen af respondenter ikke er den samme her som ved de øvrige spørgsmål, vises resultatet heraf i figur 16. FIGUR 15: ANDEL AF RESPONDENTER, SOM INDEN FOR SENESTE 3 MDR. HAR 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 39% 39% 4 Undersøgt priser på boliger i Danmark 29% 29% Søgt efter bolig i avis/internettet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, XXII og XXIIV, spørgsmål B1, B3a, B3 og B4 2 19% 21% Overvejet køb/ salg af bolig September 2016 Juni 2016 Februar - Marts % 1 Kontaktet ejendomsmægler/ realkreditselskab/bank i.f.m. køb/salg af bolig Respondenternes engagement i forhold til boligmarkedet har i de 6½, som forventningsundersøgelserne indtil videre har strakt sig over, forholdt sig stabilt. I snit har 41% undersøgt boligpriserne indenfor 3 måneder af spørgetidspunktet på tværs af alle undersøgelser. De 39% i stikprøven fra 3. kvartal 2016 er ikke signifikant forskelligt derfra evalueret ved et 95% konfidensinterval. Heller ikke andelen, som har overvejet en bolighandel, afviger signifikant fra hvordan det hidtil har været. I gennemsnit har det siden 2010 været 2 af respondenterne, der har svaret ja til dette spørgsmål. Det er det igen i september Ved en fejl, er spørgsmålet om hvorvidt respondenten har søgt efter boliger i aviser eller på internettet ikke blevet stillet denne gang. Der er kun spurgt om, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, realkreditinstitut eller bank i forbindelse med bolighandel i de tilfælde, hvor det 17

22 er konstateret, at respondenten faktisk har overvejet at handle. I september 2016 var det således 49% af de respondenter, der havde overvejet en handel, som havde taget kontakt, svarende til 1 af alle respondenterne. Andelen af ejerboligejere, som har fået deres bolig vurderet inden for de seneste 3 måneder ligger på 17,1% med en statistisk usikkerhed på 3,0 procentpoint ved et 95% konfidensinterval. Landets vurderingsmænd har generelt haft mere travlt de seneste 2, end de havde tidligere. Andelen af danskerne, der har fået deres bolig vurderet inden for tre måneder inden spørgetidspunktet i 3. kvartal 2016 er da også signifikant højere end gennemsnittet for alle forudgående undersøgelser, som er 12,5%. FIGUR 16: ANDEL AF EJERBOLIGEJERE, SOM INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER HAR FÅET FORETAGET EN VURDERING AF BOLIGENS VÆRDI 25% 2 15% 1 5% februar '10 maj '10 august '10 december '10 september '11 december '11 maj '12 september '12 januar '13 april '13 august '13 november '13 februar '14 juni '14 september '14 december '14 marts '15 september '15 december '15 feb-mar '16 juni '16 september '16 95% konfidensinterval Har fået bolig vurderet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse I-XXIIV, spørgsmål B2a 18

23 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE En nyhed fra forventningsundersøgelsen i februar-marts 2014 er, at der er stillet spørgsmål, der særligt er rettet mod potentielle førstegangskøbere. Denne gruppe er defineret som personer, som bor i enten leje- eller andelsbolig, og som ikke inden for de seneste 5 har ejet en bolig. Der er dermed tale om en gruppe, som ved at bevæge sig ind på ejerboligmarkedet kan øge efterspørgslen og dermed boligpriserne. Derfor er det værd at holde øje med, om der er ændringer i de potentielle førstegangskøberes handelsovervejelser. Figur 17 viser, hvor meget de potentielle førstegangskøbere fylder blandt respondenterne i de enkelte regioner. I Region Hovedstaden, hvor ejerboligmarkedet udgør en mindre andel af det samlede boligmarked end i de øvrige regioner, spiller de potentielle førstegangskøbere helt naturligt en større rolle. I den modsatte ende af spektret har potentielle førstegangskøbere mindre betydning for boligmarkedets udvikling i Region Nordjylland og Region Sjælland end i de øvrige regioner. At en respondent klassificeres som potentiel førstegangskøber indebærer ikke nødvendigvis, at respondenten har en reel mulighed for, eller interesse i at købe, men afspejler blot, at vedkommende skønnes ikke at have været inde på ejerboligmarkedet endnu. Interessen belyses på side 21. FIGUR 17: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE SOM ANDEL AF RESPONDENTERNE % 28% 21% 24% 24% 3 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Potentielle førstegangskøbere Øvrige andelshavere/lejere Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXIIV, spørgsmål E1 19

24 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNIN- GER Figur 18 opsummerer potentielle førstegangskøberes forventninger til boligpriserne ét efter spørgetidspunktet. Den svarer dermed til figur 2, som afbilder samme forhold for respondenterne som helhed. Overordnet set følges forventningerne pænt ad, så de potentielle førstegangskøbere ikke har væsentligt anderledes forventninger end resten af befolkningen. Denne gang ligger nettotallet for de potentielle førstegangskøbere 1,21 højere end nettotallet for alle andre. FIGUR 18: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? % 52% 54% 34% 37% 3 3% 4% 3% 7% 4% 7% 4% 4% 6% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke August-September 2016 Maj-Juni 2016 Februar-Marts 2016 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, XXII og XXIIV spørgsmål A1 20

25 DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBS- OVERVEJELSER I figur 19 er de potentielle førstegangskøbere spurgt om, hvorvidt de har gjort sig overvejelser om at købe en bolig inden for de kommende 1-2. I 3. kvartal 2016 er det 26,1% af de potentielle førstegangskøbere, der overvejer, at træde ind på ejerboligmarkedet. Den statistiske usikkerhed er 3,6 procentpoint. FIGUR 19: ANDEL AF POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, DER HAR OVERVEJET AT KØBE INDEN FOR DE KOMMENDE 1-2 ÅR 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% jan-feb '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXIIV, spørgsmål E2 mar-apr '15 95% konfidensinterval Har overvejet at købe bolig indenfor de kommende 1-2 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 maj-jun '16 aug-sep '16 21

26 YNGRE BOLIGEJERE En anden gruppe af særlig betydning for boligmarkedet er de yngre boligejere, defineret som respondenter til og med 45, som bor i en bolig, de selv ejer. Gruppen inkluderer ikke respondenter, som bor i en andelsboligforening. Yngre aktører skiller sig ud fra mængden ved at flytte betragteligt hyppigere, idet de har skiftende behov i takt med, at deres familie udvides. Generelt vil de også have en stigende betalingsevne i løbet af deres karriere. Således vil der også være en tendens til, at yngre husholdninger flytter opad i bolighierarkiet til større og dyrere boliger. Med andre ord vil de ved at flytte typisk efterspørge mere bolig, end de udbyder. Deres handelsinteresse vil dermed resultere i en større samlet boligefterspørgsel. FIGUR 22: YNGRE BOLIGEJERE FORDELT PÅ HUSHOLDNINGSKONSTELLATIONER SAMMENHOLDT MED RESPONDENTER SOM HELHED (GRÅ) 13% 3% 16% Yngre boligejere 68% Par m børn Par u børn Enlige u børn Enlige m børn Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXIIV Figur 22 illustrerer, hvilke typer af husstande, personer i gruppen af yngre boligejere tilhører i orange farver. Den grå cirkel udenom viser, hvilke husholdningstyper respondenterne fordeler sig på, n man ser på tværs af boligtyper og alder. Det ses, at der blandt de yngre boligejere langt overvejende er tale om par, hvoraf de fleste har fået børn. Singlehusstande udgør et klart mindretal blandt boligejerne i denne aldersgruppe på blot 16% blandt respondenterne. 22

27 FIGUR 23: ANDEL AF YNGRE BOLIGEJERE, SOM OVERVEJER AT KØBE STØRRE/BEDRE BOLIG. 3 25% 2 15% 1 5% feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 maj-jun '16 aug-sep' 16 95% konfidensinterval Overvejer at købe større eller bedre bolig indenfor 1-2 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXIIV, spørgsmål F1 N det er interessant at følge de yngre boligejere, skyldes det særligt, at de ved at efterspørge en større eller bedre bolig kan påvirke den samlede boligefterspørgsel. Figur 23 viser, i hvor høj grad de selv forventer, at det vil gøre sig gældende i fremtiden. I undersøgelsen fra 3. kvartal 2016 er det 17,6% af de yngre boligejere, der overvejer at købe en større eller bedre bolig. Den statistiske usikkerhed er er 3,7 procentpoint. 23

28 APPENDIKS: TABELLER TABEL 1: RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS I AUGUST OG SEPTMBER TILSAMMEN % 2% 1% 1% 2% 1% 2% Svar % 5 55% 64% 71% 69% 58% Delvis besvarelse Ikke svar % 48% 44% 35% 27% 3 4 Forsøgt interviewet Anm: I kategorien Ikke svar er indregnet respondenter, som har afsluttet interview eller spørgeskema efter en delvis besvarelse. TABEL 2: HERAF RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS I SEPTEMBER % 2% 1% 2% 2% 1% 2% Svar % 51% 52% 65% 72% 72% 58% Delvis besvarelse Ikke svar % 47% 47% 33% 26% 27% 4 Forsøgt interviewet TABEL 3: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM ET ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,18 2% 55% 32% 9% 2% ,83 2% 5 4 5% 3% ,38 2% 5 4 5% 1% 2% ,62 1% 51% 43% 4% 2% ,57 2% 51% 43% 3% 2% ,12 1% 45% 45% 6% 4% ,50 2% 5 4 5% 2% 10 24

29 TABEL 4: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,42 6% 58% 18% 13% 5% ,81 8% 65% 14% 9% 3% ,16 8% 62% 22% 4% 4% ,25 3% 68% 18% 7% 5% ,75 4% 66% 22% 5% 4% ,65 2% 58% 26% 3% 1% 9% ,10 5% 63% 2 7% 5% 10 TABEL 5: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER I DAG SAMMENLIGNET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,50 1% 47% 39% 9% 4% ,35 1% 56% 37% 5% 1% ,90 1% 52% 39% 4% 1% 4% ,65 1% 49% 4 7% 3% ,50 47% 44% 7% 1% 2% ,47 1% 47% 43% 2% 1% 6% ,23 1% 5 4 6% 3% 10 25

30 TABEL 6: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: PRISUDVIKLINGEN PÅ BOLIGER IN- DENFOR DET SENESTE HALVE ÅR? Ja % 72% 77% 83% 78% 78% 76% Nej % 25% 23% 16% 19% 14% 22% Ved ikke % 3% 1% 3% 7% 2% Besvarelser TABEL 7: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: RENTEUDVIKLINGEN? Ja % 41% 48% 57% 55% 54% 49% Nej % 56% 51% 42% 4 36% 48% Ved ikke % 3% 1% 1% 5% 1 4% Besvarelser TABEL 8: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DANMARKS ØKONOMISKE SITUA- TION? Ja % 58% 58% 63% 6 64% 6 Nej % 37% 36% 3 38% Ved ikke % 2% 1% 1% 5% 6% 3% Besvarelser

31 TABEL 9: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: ØKONOMISKE EKSPERTERS UDTALEL- SER? Ja % 3 26% 31% 31% 3 29% Nej % 67% 71% 69% 64% 57% 66% Ved ikke % 3% 3% 1% 5% 13% 4% Besvarelser TABEL 10: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: FAMILIE/VENNER/BEKENDTES UDTA- LELSER OM BOLIGPRISERNE? Ja % 31% 23% 23% 19% 22% 26% Nej % 66% 74% 76% 77% 71% 7 Ved ikke % 3% 3% 1% 5% 7% 3% Besvarelser TABEL 11: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DIN BANKRÅDGIVERS BREVE ELLER UDTALELSER? Ja % 8% 5% 1 12% 13% 9% Nej % 9 93% 9 83% 77% 88% Ved ikke % 2% 2% 1% 5% 1 3% Besvarelser

32 TABEL 12: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: EN EJENDOMSMÆGLERS ANNONCER ELLER UDTALELSER? Ja % 2 16% 15% 15% 18% 17% Nej % 77% 81% 85% 8 72% 8 Ved ikke % 3% 3% 1% 5% 1 3% Besvarelser TABEL 13: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: REALKREDITINSTITUTTERS ANNON- CER ELLER UDTALELSER? Ja % 11% 12% 13% 16% 13% Nej % 8 86% 87% 83% 75% 84% Ved ikke % 3% 3% 1% 5% 1 4% Besvarelser TABEL 14: ODDS RATIO ESTIMATER FOR PÅVIRKNINGEN AF FORVENTNINGER Tænkte på prisudviklingen på boliger indenfor det seneste halve Tænkte på renteudviklingen Tænkte på Danmarks økonomiske situation Tænkte på økonomiske eksperters udtalelser Tænkte på familie/venners/bekendtes udtalelser Tænkte på sin bankrådgivers breve eller udtalelser Tænkte på en ejendomsmæglers annoncer eller udtalelser Tænkte på realkreditinstitutters annoncer eller udtalelser Point Estimate 95% Wald Confidence Limits 2,14 1,57 2,92 0,94 0,72 1,24 0,68 0,52 0,90 1,75 1,29 2,38 0,92 0,67 1,26 0,78 0,48 1,30 1,06 0,71 1,56 0,97 0,62 1,51 Anm.: Kun hvor 95% konfidensintervallet ikke rummer værdien 1, er der tale om en signifikant påvirkning af forventningerne hos den delmængde af danskerne, som har tænkt over en given faktor. Ligger alle værdier under 1 for en faktor, har den en negativ indvirkning på prisforventningerne. Ligger alle værdier modsat over 1, har den en positiv indvirkning. 28

33 TABEL 15: HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER Ja Nej Ved ikke Besvarelser Undersøgt priser på boliger i Danmark? % 6 10 Søgt efter bolig i avis eller på internettet? Manglende data Overvejet at købe eller sælge bolig? Hvis ja: Kontaktet en ejendomsmægler, et realkreditinstitut eller en bank i forbindelse med køb eller salg af bolig? % 5 1% 10 Anm.: Alle spørgsmålene er stillet i juni. Kun spørgsmålet Har du indenfor de seneste 3 måneder overvejet at købe eller sælge bolig er stillet så vel i maj som juni. Der er kun spurgt ind til, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, et realkreditinstitut eller en bank hvis der er svaret ja til ovenstående spørgsmål i september måned. TABEL 16: HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER FÅET DIN EGEN (EJER)BOLIG VURDERET? Har fået bolig vurderet Har ikke fået bolig vurderet Ved ikke Besvarelser i alt September % % Juni % % Feb-Mar % % December % % September % % Marts % % December % % September % % Juni ' % % Februar ' November ' August ' April ' Januar ' % % September ' % % Maj ' % % December ' September ' % % December ' % August ' % % Maj ' % % Februar '

34 TABEL 17: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Potentielle førstegangskøbere % 28% 21% 24% 24% 3 Øvrige lejere / andelshavere 7% 4% 7% 6% 5% 6% Alle lejere / andelshavere* % 29% 3 29% 36% Boligejere % 71% 7 71% 64% Boligform ukendt Respondenter * Alle lejere og andelshavere stemmer ikke med summen af potentielle førstegangskøbere og øvrige lejere/andelshavere, da enkelte af respondenterne har afbrudt interviewet inden spørgsmål E1, hvormed det ikke vides, hvilken af kategorierne, de tilhører. Andelen af respondenterne, som hører til kategorien potentielle førstegangskøbere, er fundet ved at gange andelen af lejere og andelshavere, som i E1 tilkendegiver, at de ikke har ejet en bolig, på andelen af lejere og andelshavere blandt de respondenter, som har påbegyndt spørgeskemaet. TABEL 18: HVOR TROR POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ET ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Aug-Sep 2016 Maj-Jun 2016 Feb-Mar 2016 Nov-Dec 2015 Aug-Sep 2015 Mar-Apr 2015 Dec-Jan 2015 Sep-Okt 2014 Jun-Jul 2014 Feb-Mar 2014 Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke I alt % 52% 34% 7% 4% 3% % 52% 37% 4% 4% 4% % 54% 3 7% 6% 3% % 5 37% 6% 4% % 54% 31% 6% 4% % 52% 33% 6% 1% 7% % 42% 4 12% 4% % 48% 39% 7% 4% % 5 33% 11% 4% % 38% 41% 13% 5% 10 Nettotal 25,71 27,67 26,81 26,17 27,72 24,48 16,26 22,49 20,80 14,02 30

35 TABEL 19: HAR POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE OVERVEJET AT KØBE BOLIG IN- DEN FOR DE KOMMENDE 1-2 ÅR? Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Ja % 15% 18% 23% 26% Nej % 73% 85% 8 76% 73% Ved ikke % 1% 1% Potentielle førstegangskøbere TABEL 27: YNGRE BOLIGEJERE FORDELT PÅ HUSSTANDSSAMMENSÆTNING Par m børn Par u børn Enlige u børn Enlige m børn Yngre boligejere i alt % 16% 13% 3% 10 TABEL 28: OVERVEJER YNGRE BOLIGEJERE AT SÆLGE BOLIG OG KØBE EN STØRRE EL- LER BEDRE BOLIG INDEN FOR DE KOMMENDE 1-2 ÅR Ja Nej Ved ikke Yngre boligejere i alt August-September % 81% 1% 10 Maj-Juni % 82% 1% 10 Februar-Marts % 75% 1% 10 November-December % 86% 1% 10 August-September % 81% 1% 10 Marts-April % 84% 2% 10 December-Januar % 87% 1% 10 September-Oktober % 83% 10 Juni-Juli % 83% 1% 10 Februar-Marts % 86% 1% 10 31

36

37 Boligøkonomisk Videncenter Jarmers Plads København V