STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR
|
|
- Christian Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR
2 STUDIEORDNING 2008 HOVEDOMRÅDER Bygningskonstruktioner, Bygningsdesign og energi, Indeklima og sunde bygninger By og land, trafik og veje, Broer, tunneller og havne og Vand og miljø.
3 STYRKELSE AF DIGITALISERING BYGGERI OG INFRASTRUKTUR ENERGIBETRAGTNINGER OG BEREGNINGER UDFØRELSESSIDEN LEDELSESSIDEN (MULIGHED FOR) INTERNATONALISERING
4 FAGPROFIL FAGLIGE OMRÅDER OG BESKÆFTIGELSE BYGGERI: BYGNINGS- KONSTRUKTIONER INSTALLATIONER HUSBYGNING, MILJØ OG INDEKLIMA ANLÆG: ANLÆGSBYGVÆRKER FORSYNING OG MILJØ PLANLÆGNING, TRAFIK OG VEJE ENTREPRENØRER 50 % RÅDGIVENDE INGENIØRER 30 % TEKNISKE FORVALTNINGER 10 % BYGGEVARE- FREMSTILLING 10 %
5 DIDAKTISK PRINCIP PROBLEM ANALYSE FORSLAG PROJEKT VOLUMEN DISCIPLIN TEORI METODE ANVENDELSE EKSEMPEL SEMESTRE
6 DIDAKTIK PROGRAM- KVALITETEN I STUDIEORDNINGEN TILRETTELÆGGELSE AF LÆREPROCESSEN FORMIDLING AF FAGLIG VIDEN OG RESULTATER KVALITETSKRAVET TIL DEN STUDERENDE UDVIKLE BEVIDSTHED OM TEORI OG METODE SAMT BEGRUNDELSE FOR HANDLING UDVIKLE TEKNISKE, KOMMUNIKATIVE OG KRITISKE KOMPETENCER
7 STUDIEORDNING 2008, BYGGERI OG INFRASTRUKTUR 1 BYG-1, LAVT BOLIGBYGGERI JGV, JORD, GEO- MAF-A, GRUNDFAG A VK-BYG VK-ANL LOGI OG VAND 2 INF-1, INFRASTRUKTUR 1 KON, BÆRENDE MAF-B, GRUNDFAG B VK-LAN FUA, FUNDERING OG ANLÆGS- VK-BET KONSTRUKTION 3 BYG-2, ERHVERVSBYGGERI BYG-PRO, PROJEKT BYGGERI TEKNIK 4 INF-2, INFRASTRUKTUR 2 INF-PRO, PROJEKT INFRA- LES, LEDELSE OG STYRING STRUKTUR 5 IPR, INGENIØRPRAKTIK DIP-A 6 DIPLOMINGENIØRPROJEKT A 7 DIP-B, DIPLOMINGENIØRPROJEKT B UNDERVISNINGSFORMER, PÆDAGOGISK METODE DISCIPLINORIENTERET PROJEKTORGANISERET INGENIØRPRAKTIK PROJEKT VÆRKSTEDSKURSER VK-DAT
8 EKSEMPLER OBLIGATORISKE TEMAKURSER OG TILVALGSKURSER UDVIKLE FÆRDIGHEDER I INGENIØRFAGLIGE METODER VED DISKUSSION AT UDVIKLE TEORIINDSIGT OG FORSTÅELSE FOR ANVENDELSE AF VALGTE LØSNINGER PROJEKT- ORGANISERET GRUPPE- ARBEJDE SKABE LÆRINGSMILJØ SOM FREMMER SAMARBEJDSEVNE, MOTIVATION OG ANSVARLIGHED AFSPEJLE PRAKTISK INGENIØRARBEJDE OG EKSAMINERES VED EKSTERN CENSUR
9 STUDIEORDNING 2008, BYGGERI OG INFRASTRUKTUR CENSUR 1 BYG-1 2 K, B/IB INF-1 BYG-2 BYG-PRO FUA P, T INF-2 INF-PRO K, B/IB LES P, T 5 IPR 7 DIP-A P, T DIP-B K KURSUSARBEJDE OG SAMTALE LP LØBENDE MDL. PRØVE S SKRIFTLIG PRØVE P PROJEKT OG SAMTALE R RAPPORT OG SAMTALE TS TILSTEDEVÆRELSE RESULTAT R, B/IB 6 EKSTERN CENSUR PRØVEFORM MAF-B S,T K, B/IB 4 INTERN CENSUR LP, B/IB KON LAN: G/IG 3 MAF-A JGV P, T T TALKARAKTER B/IB BESTÅET/IKKE BESTÅET G/IG GODKENDT/IKKE GODKENDT
10 FORUDSÆTNINGER BYG-2 sammen med BYG-PRO kan alternere med INF-2 sammen med INF-PRO BYG-1 BYG-2 BYG-PRO MAF-A FUA IPR JGV max 15 ECTS forud for IPR VK-BYG VK-BET VK-ANL DIP-B 1 årsprøve gennemføres inden 1 år DIP-A INF-1 INF-2 min 15 ECTS forud for DIP-B INF-PRO MAF-B LES KON-F VK-LAN Kurset skal være fuldført Kurset skal være afprøvet Alternerende kurser VK-DAT
11 STUDIEORDNING BYG-1 INF-1 KURSER OG FAGLIGE EMNER LAVT BOLIGBYGGERI Arkitektur og husbygning, Bygningsreglementkrav, brandkrav, energikrav, klimaskærm. Konstruktioner og materialer, tag, vægge, dæk, fundamenter Energi og Installationer:energiramme og lavenergiklasser; vand, afløb, varme og ventilation Lokalplankrav Projektringsfaser, Prisoverslag CAD og 3D INFRASTRUKTUR Trafikplanlægning og trafikteknik Vejgeometri pg vejbygning Vandforsyning, regnvandsafledning og spildevandsafledning Lednings- og vejarbejde: materialer, materiel, udførelse og kontrol Landmåling Anvendelse af GIS og GPS 15 ECTS JGV it-redskaber: AutoCAD/Revit MS-project Be06 Studiets arbejdsmetoder Gruppens samarbejde Projektpræsentation 15 ECTS 5 ECTS JORD, GEOLOGI OG VAND Danmarks geologi Grundlæggende geologiske arbejdsmet. Jordarters egenskaber Vand- og stofkredsløb Jord og grundvandsforurening MAF-A informationsindhentning KON KONSTRUKTIONER5 ECTS MAF-B GRUNDFAG B Matematik Tværsnitskonstanter Materialers fysiske egenskaber Mekanik og energi Hydraulik Miljøkemi, renseanlæg Ingeniørvidenskabsteori Studiets arbejdsmetoder stress og stresshåndtering skriftlig fremstilling informationsindhentning 3 BYG-2 ERHVERVSBYGGERI kan alternere med INF-2 Arkitektur og husbygning, energi og brandforhold Konstruktioner i træ, stål og beton Indeklima, Installationer og brandsikring, elinstallationer Anvendelse af relevante digitale redskaber: BYG-PRO PROJEKT Projektering i tilknytning til BYG-2 samt til FUA i ønsket omfang projektforslag og udvalgte dele af projekt prisoverslag og udførelsesplanlægning innovation it-redskaber: Bsim og Kanalprojektering Multiframe/Robot 4 5 INF-2 IPR TRAFIK OG MILJØ kan alternere med BYG-2 Fysisk planlægning, landsplanlægning, Kommuneplanlægning VVM redegørelse, strategisk miljøvurdering Trafikteknik, trafiksikkerhed Kollektiv trafik, jernbaner Jord og grundvand, forureningsvurdering og afværgeteknologier Spildevandsrensning it-redskaber: GIS og databaser værkstedskursus : kapacitetsprogrammer trafik vand- og jordprøver, analyser JAGG PROJEKT Projektering i tilknytning til INF-2 samt til LES i ønsket omfang projektforslag og/eller projekt prisoverslag og udførelsesplanlægning informationsindhentning dokumentation INGENIØRPROJEKT Praktikken skal indeholde almene ingeniørfaglige emner inden for Byggeri og Infrastruktur: planlæggende, rådgivende, udførende, driftsmæssig eller tilsynsmæssig ingeniørvirksomhed. Praktikanten skal erhverve sig indsigt i praktikstedets forskellige ingeniørrelevante arbejdsområder struktioner it-redskaber MathCad Regneark it-redskaber MathCad Regneark FUA FUNDERING OG ANLÆGSTEKNIK Direkte fundering Pælefundering Jordtryk Simple stabilitetsproblemer Planlægning, metoder, logistik samt tidsplanlægning Økonomi, overslag, kalkulation og tilbud Byggepladsindretning Jordarbejder og ledningsarbejder Betonarbejder og montagearbejder LES LEDELSE OG STYRING Organisationsformer Projekteringsplanlægning, roller og opgaver Udførelsesplanlægning, roller og opgaver Materiel, metoder og teknik Byggeriets dokumenter og kommunikationsformer Kvalitetsledelse, arbejdsmiljøledelse og miljøledelse Projektøkonomi, sagsøkonomi og økonomiske nøgletal informationsindhentning dokumentation INF-PRO installationer Matematik Mekanik Termodynamik Hydraulik Energi Ingeniørvidenskabsteori Reaktioner og snitkræfter Styrkelære og bæreevne Bjælker og stænger i stål, træ og beton it-redskaber: In Roads Vandforsyning GIS GRUNDFAG A it-redskaber: Projektweb digitale byggeri
12 TIDLIGERE STUDERENDES ANBEFALINGER FASTHOLDE BREDDEN UDVIKLE ARBEJDSMETODERNE SKELNE MELLEM UNDERVISNINGSMETODERNE: METODE OG TEORI, LØSNING AF OPGAVER, OPSTILLING OG LØSNING AF PROJEKTER
13 STUDIEORDNING 2008, BYGGERI OG INFRASTRUKTUR 1 BYG-1 JGV MAF-A 2 INF-1 KON MAF-B VK-BYG VK-ANL VK-LAN 3 BYG-2 BYG-PRO FUA VK-BET 4 INF-2 INF-PRO LES VK-DAT 5 IPR 6 7 DIP-B DIP-A
Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll
Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del
Læs mereStudiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi
i Byggeteknologi Studiestart E204 6 juni 204 Anbefalede studieforløb Der er udarbejdet fire forslag til studieforløb, som du kan bruge, når du skal vælge kurser. Ét studieforløb har bygningskonstruktioner
Læs mereElektrikeruddannelsens speciale Bygningsautomatik med studiekompetence. (eux)
Gymnasiale fag Timer Afkortning fra EUD timer Dansk A (stx) 240 0 Engelsk B (htx) 210 50 1 Matematik B (htx) 285 140 2 Samfundsfag C (htx) 75 0 Kemi C (hf) 75 0 Fysik B (htx) 190 40 3 Valgfag (evt. Matematik
Læs mereBygningsdesign - Forår 2014
- Forår 2014 AU EKA IHA ECTS Semester Kursustype Statik og styrkelære Structural Analysis 240501U231 24013PE024 BD1MEK-U01 (Eks. kode BF1MM-E01) 5 1. Obligatorisk Alle For gælder: Skriftlig 4 timer 7 trins
Læs mereStudieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen
Læs mereLokaleoversigt for første uge af diplomingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016
oversigt for første uge af diplomingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016 Byggeri og Infrastruktur Kl. 08.00-12.00 Bæredygtigt boligbyggeri og Bæredygtigt boligbyggeri og Bæredygtigt boligbyggeri og
Læs mereByggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIUM Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Byggeri og energi A, (280 timer) Kim Ulrich og Svend Hansen 15hx3bbyg Oversigt
Læs mereLæseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse B&E
Undervisningsbeskrivelse B&E Skoleår 17/18 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HRS- DNG HTX Teknikfag A- Byggeri og energi Jacob Hamann Olsen HTX183gvfBYG Forløb Antal uger 1 Planlægning,
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG
Læs mereKonstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsplan Undervisningsbeskrivelse Generelt Som valgfag er valgt Bygningskonstruktioner og Vvs-konstruktioner Som fordybelsesområde er valgt Projektering. Målet er at eleven bliver i stand til
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående
Læs mereSemesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Byggeri
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereRettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.
Rettelsesblad til Studieordning for Master i Gymnasiepædagogik 2009, revideret 2012 Gælder for studerende der har påbegyndt uddannelsen i efteråret 2012 og senere Didaktik-linjen vedr. Gruppeprøver Rettelser
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri
Læs mereSemesterbeskrivelse 5. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereElektrikeruddannelsens speciale Installationsteknik med studiekompetence. (eux)
Gymnasiale fag Timer Afkortning fra EUD timer Dansk A (stx) 240 0 Engelsk B (htx) 210 50 1 Matematik B (htx) 285 140 2 Samfundsfag C (htx) 75 0 Kemi C (hf) 75 0 Fysik B (htx) 190 40 3 Valgfag (evt. Matematik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 09 Institution Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Byggeri og Energi (A)
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer
1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det faglige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 273 af 15/03/2016 om uddannelsen
Læs mereINSTALLATØRUDDANNELSEN EL & VVS FÅ EN INSTALLATØRSTUDERENDE I PRAKTIK
INSTALLATØRUDDANNELSEN EL & VVS FÅ EN INSTALLATØRSTUDERENDE I PRAKTIK Installatørstuderende skal tre måneder i praktik Hvad kan de studerende? Om uddannelsen Installatøruddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Teknisk Designer Udstedt af det faglige udvalg for faglige udvalg for teknisk designer uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om
Læs mereIKT i projektering og udførelse
IKT i projektering og udførelse 1. kursusgang Dagens program - Introduktion til kurset - Præsentation af dagens øvelse - Introduktion til IKT i byggeriet - Dagens øvelse i grupperummene - Kort præsentation
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereSemesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereDIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereBygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen
Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon
Læs mere3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI
SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Studienævnet for Energi Institut for Energiteknik Dokumentdato: 17. september 2019 Dokumentansvarlig: Studiesekretariatet Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereEksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus
Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation
Læs mereIngeniørpraktik på E, IKT, EP og ST studierne Organisering og gennemførelse Bilag 4
IPR marts 2013 Ingeniørpraktik på E, IKT, EP og ST studierne Organisering og gennemførelse Bilag 4 (Denne oversigt supplerer notatet Vilkår for ingeniørpraktik på IHA ) Aktivitet Tilhørende dokumenter
Læs mereSemesterbeskrivelse 1. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereSemesterbeskrivelse 1. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereStudieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri
Læs mereAnføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen
Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation
Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN ENERGITEKNOLOG FÅ EN ENERGITEKNOLOG I PRAKTIK
ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSEN ENERGITEKNOLOG FÅ EN ENERGITEKNOLOG I PRAKTIK Energiteknologer skal tre måneder i praktik Stillinger de studerende vil kunne varetage efter studiet: Om uddannelsen Energiteknologer
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mere14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset
Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereStudieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.
Læs mereFormål med uddannelsen:
Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle
Læs mereFagbilag Kommunikation og medier
Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019
STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereHÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE
HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK
Læs mereStudieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Foreløbig version Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Formulering af studieelement til indsættelse i de respektive KA-studieordninger
Læs mereSemesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Byggeri
Læs mereTEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM
TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.
Læs mereDiplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereIngeniørrollen og kvalifikationer. B150 jubilæumskonference Anlægsteknikforeningen i Danmark 16. november 2007
Ingeniørrollen og kvalifikationer B150 jubilæumskonference Anlægsteknikforeningen i Danmark 16. november 2007 Disposition Ingeniørrollen i et historisk perspektiv Aktuelle udviklingstendenser på efterspørgselssiden
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt
Bygningsreglementet og værdisikring DFPB Indlæg ved Bo Balschmidt Brandskadeerstatninger i Danmark 2 2,3 2,7 2,26 2,81 2,28 2,44 2,035 2,0788 2,137 2, 29 2,09 1,804 1,894 2,177 2,151 1,876 2,132 2,057
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs merebips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips
bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep
Læs mereBIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver
BIM I ANLÆG BIM Aarhus Kipevu Oil Terminal, Mombasa, Kenya NETVÆRKSMØDE 20170601, THOMAS LUNDSGAARD Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver
Læs mereSemesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereB. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis
B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis Kompetencemål: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk
Læs mereSemesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereVedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august 2018.
Institut for læring, Ilinniarfissuaq ilinnia@uni.gl Postbox 1026 3900 Nuuk. Nuuk d. 16. november 2017. J.nr. 4-2 Lb.nr. 9944 Vedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august
Læs meref. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.
Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 9
Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mere