Litteraturstøtte i praksis. 14 essays af Jo Hermann 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturstøtte i praksis. 14 essays af Jo Hermann 2011"

Transkript

1 Litteraturstøtte i praksis 14 essays af Jo Hermann 2011

2 Litteraturstøtte i praksis 14 essays af Jo Hermann Jo Hermann og Forlaget Arzig 2011 Sat med Minion Pro Tilgængelig på ISBN Forsidefoto Inge Engholm Gjesing, ingegjesing.dk Redaktionen er afsluttet 15. oktober 2011 Udarbejdet med støtte fra Statens Kunstråd arzig.dk

3 Forord Dette debatoplæg burde være skrevet af en anden. Det burde være skrevet af en litteraturforsker eller en kulturjournalist, ikke af en forfatter, der tilmed selv har modtaget legater og derfor pr. definition ikke kan kaldes uvildig. Men siden Litteraturrådet blev lagt ind under Kunstrådet i 2003, er der ingen instans, der har set det som sin opgave at undersøge og dokumentere de økonomiske forhold, litteraturen bliver til under. Fordi der mangler dokumentation på området, søgte jeg som forfatter i efteråret 2010 et legat fra Biblioteksafgiftspuljen til at skrive om litteraturstøtten, og det blev bevilget. Kort efter brød der en heftig debat løs i Jyllands-Posten og Weekendavisen om retfærdigheden i tildelingerne af legater, eller manglen på samme. Senere fulgte Politiken trop. Debatten blev hurtigt meget personfikseret. Det er dette oplæg ikke. Fra min side er det en bevidst politik ikke at nævne navne på forfattere, som ikke selv har blandet sig i debatten. I stedet har jeg set på strukturerne i tildelingerne, historikken og de mønstre, der viser sig over længere tid. Kilder Analyserne bygger først og fremmest på oplysninger, der er offentliggjort i årsberetningerne fra Statens Kunstfond, Litteraturrådet og Kunstrådet (nu Statens Kunstråd), samt oplysninger om udbetaling af biblioteksafgift fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Også avisartikler og rapporter indgår som kilder. En del af baggrundsinformationen hviler derudover på egne iagttagelser og refleksioner jeg har arbejdet freelance i forlagsbranchen siden 1980 erne og har de seneste år været aktiv i Dansk Forfatterforening, hvor jeg i dag er næstformand. For en ordens skyld vil jeg gerne understrege, at jeg taler på egne vegne og ikke på Forfatterforeningens. I det hele taget er formen essayets, dvs. en præsentation af fakta, som tolkes undervejs. De mange tabeller m.m. er sammenfattet ud fra et meget omfattende talmateriale. Der vil uundgåeligt være fejl imellem, men forhåbentlig ikke nogen, der ligefrem ville ændre på konklusionerne. Langt det meste af talmaterialet er offentligt tilgængeligt, så enhver er velkommen til at regne efter. Oplægget omfatter ikke den del af litteraturstøtten, der går til internationalt arbejde: oversættelser fra dansk til fremmedsprog, fremstød for dansk litteratur i udlandet, forfatterturneer o.l. Det ville ellers være interessant nok at se nærmere på. Men de oplysninger, der er tilgængelige, er svære at sammenligne på nogen meningsfuld måde. Det samme gælder for en række af puljerne under Statens Kunstråd, bl.a. huskunstnerordningen og Forfattercentrums oplæsningshonorarer, som derfor heller ikke er medtaget i analyserne.

4 Indhold De første 6 kapitler i debatoplægget giver baggrundsinformation om litteraturstøtte før og nu. Kapitel 1 opregner forskellige begrundelser for overhovedet at støtte litteraturen; kapitel 2 belyser et konkret eksempel, nemlig H.C. Andersen; kapitel 3 ser på, hvad nogle af antikkens forfattere levede af, og perspektiverer til i dag; i kapitel 4 gennemgås nogle af de seneste års mange forandringer i bogbranchen i summarisk form; kapitel 5 forklarer, hvordan en forfatters økonomi er skruet sammen; endelig gennemgår kapitel 6 statens bevillinger til litteraturen og den måde, de kanaliseres ud til forfatterne på. Kapitel 7 til 13 går bag om de diskussioner, der har været ført i pressen om litteraturstøtten. Kapitel 7 handler om armslængdeprincippet og diskuterer litteraturudvalgenes habilitet; kapitel 8 forsøger at indkredse et centralt begreb i litteraturstøtten, nemlig litterær kvalitet; kapitel 9 undersøger, hvorvidt der er hold i påstanden om, at uddannede fra Forfatterskolen i København får en uforholdsmæssigt stor andel af legaterne; kapitel 10 ser på forholdet mellem, hvem der får legater, og hvem der får biblioteksafgift; kapitel 11 sætter fokus på de livsvarige ydelser; kapitel 12 ser på forfatterne som en gruppe på arbejdsmarkedet og deres sociale og skattemæssige forhold; til sidst opsummerer og kommenterer kapitel 13 en række forslag til reguleringer af litteraturstøtten, der har været fremsat i pressen, mens kapitel 14 omtaler andre former for litteraturstøtte end den direkte støtte til forfatterne. Det er gennemgående præmis for teksten, at man først får et retvisende billede af, hvordan litteraturstøtten fungerer, hvis man betragter biblioteksafgiften som en integreret del af støttesystemet. Mange forfattere vil være uenige i den præmis, men baggrunden er forklaret nærmere i kapitel 6 (ud fra en historisk vinkel) og kapitel 10 (ud fra de aktuelle konsekvenser). Tak Stud.mag. Camilla Bæk Laursen har med stor omhu hjulpet med at indsamle og systematisere talmaterialet. Også Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier har beredvilligt fundet oplysninger frem, som ikke fremgik af årsberetninger m.m. I årenes løb har jeg diskuteret litteraturstøtte med mange mennesker, og deres tanker og holdninger har været med til at forme mine. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget undervejs. Konklusionerne og bearbejd ningen af data står dog helt for min regning. Jo Hermann Odense, oktober 2011

5 Indhold 1. Hvad er litteraturen til for? Eksemplet H.C. Andersen Om ytringsfrihed, ophavsret og kunststøtte for 2000 år siden Bogbranchen i forandring Forfatterøkonomi Fakta om statens litteraturstøtte Støttens lange arm Hvad er litterær kvalitet? Skal man have gået på Forfatterskolen for at få et legat? Hvem får hvad? Livsvarige ydelser Forfatter uden sikkerhedsnet Revision af litteraturstøtten Litteraturstøtte på andre måder

6 1. Hvad er litteraturen til for? Med jævne mellemrum er der nogen, der efterlyser den store danske samtidsroman, letlæste bøger til drenge eller romaner, der kan give offentligheden ny indsigt i aktuelle politiske problem stillinger. Bagved ligger en forventning om, at litteraturen kan noget, og at den har en særlig opgave. Men skal der være noget formål med litteratur? Og i givet fald hvilket? Gud, konge og fædreland det har været de herskende vilkår i historien, som litteraturen, såvel som resten af samfundet, måtte indordne sig under i mange hundrede år. Litteraturen har skullet hylde kongen, prise Gud og samle nationen. I 1671 skrev Kingo fx et digt med denne titel:»hosianna, Eller: Aller-underdanigste og Allerydmygeligste Hiertes Lyk-Ønske Til dend Stoormægtigste og Høytbaarne Monark og Ene-Volds-Herre, Christian dend Femte.«I digtet er Gud og konge omtrent smeltet sammen og digteren blot en ydmyg undersåt. Siden da er Gud blevet fortrængt til salmerne og hyldesten af store mænd til biografierne. Det nationale kan man derimod stadig finde. Kig blot i Højskolesangbogen (»Som en rejselysten flåde«m.fl.) eller i den kanon, Kulturministeriet lancerede i 2004, som skulle samle det bedste i dansk kulturarv, og som et blevet stærkt styrende for, hvad der læses i skolerne i dag. Faktisk er det nationale argument et af dem, man oftest hører for, at det er vigtigt at have en dansksproget litteratur. I Kulturministeriets rapport Sprog til tiden fra 2010 hedder det fx:»litteraturen er sprogets kunst, og dansk litteratur det danske sprogs kunst. Fremmer vi livsmulighederne for den, fremmer vi dansk sprogs overlevelse. En sådan sammenhæng er set ofte i Europas historie: Sprog overlever, endda truslen om udslettelse, hvis og kun hvis de har en litteratur«. Den geniale digter Med 1800-tallets romantiske bevægelse kom der en ny forståelse til af kunstens væsen til. Der opstod en selvbevidsthed hos kunstnerne, som fik dem til at gå andre veje. Kunstnerne skilte sig ud fra resten af samfundet og insisterede på deres egen genialitet, og med den fulgte også retten til at sætte sig ud over det etablerede, hvad enten det gjaldt kristendommen, kongens ophøjethed eller de sproglige normer. På dette tidspunkt begyndte prosaen at fortælle historier med flere lag i på overfladen læste man måske én historie, men hvis læseren holdt øje med, hvad der foregik i kælderen eller lysthuset eller andre hemmelige rum, viste der sig en anden sandhed. Kunstneren blev den, der kunne få øje på og formidle ting, der var skjult for andres blik. Med tiden blev det et formål for kunsten at udpege det, der endnu ikke har vist sig for andre, hvad enten det er skjulte mekanismer i samtiden eller glimt af fremtiden, der kan uddestilleres af nutidens virvar. Litteraturen og den politiske debat I forlængelse af dette opstod der et nyt krav til litteraturen, i og med at realismen brød igennem. I Danmark skete det ikke mindst med Georg Brandes ord om, at litteraturen skal sætte problemer under debat. Det blev litteraturens forpligtelse at tjene ikke kongen, men samfun- Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 6/62

7 det som helhed og indgå i den oplyste demokratiske debat. I den forstand blev demokratiet en ny herre. I dag stilles der stadig krav om, at litteraturen skal tjene folket. Et aktuelt eksempel kommer fra kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl (der selv er forfatter). I marts 2011 luftede han tanken om, at forfatterne skal kunne indgå som kommentatorer i nyhederne, fordi store politiske begivenheder også skal forstås i et kulturelt perspektiv.»vi ser det eksempelvis, når forfatteren til bogen Yacoubians hus bliver inviteret i TV-avisen, for at tale om udviklingen i Egypten. Forfatterens blik på samfundsudviklingen er i den grad relevant i den forbindelse ( ) Vi bliver et fattigere og dummere samfund, hvis ikke kulturen får lov at byde ind på, hvad det er der sker omkring os i samfundet, og hvordan vi er som mennesker.«en nyere variant af kravet om samfundsmæssig relevans er også, at litterære former kan bruges i erhvervslivets tjeneste. Storytelling har længe været et buzzword i virksomheder og organisationer, fordi fortællingen kan give forbrugeren nye muligheder for at identificere sig med et produkt. Gennem historier kan virksomheder kommunikere holdninger og værdier videre. Det minder dog mere om anekdoter end om litteratur, bl.a. fordi den gode fortælling i denne sammenhæng er den, der kan gå fra mund til mund og fortælles af enhver. Story telling er kun i begrænset omfang åben for fortolkning, men bruger fortællingen til at skabe en oplevelse, der giver en fælles forståelse af et på forhånd fastlagt budskab. Kunst for kunstens egen skyld Andre har til gengæld hævdet, at litteratur ikke bør underlægges noget formål overhovedet, men selv skal sætte sine egne præmisser. L art pour l art blev i litteraturen til en leg med ord, som ikke behøver at give nogen bestemt mening. Dermed kom der et nyt svar på formålet med kunsten: at den kunstneriske proces er meningsfuld i sig selv. Den giver mening for kunstneren, og læseren/publikum kan få del i oplevelsen ved at følge kunstnerens skabende proces og leve sig ind i den. Et velkendt fortaler for litteraturens ret til at fri leg er Lars Bukdahl, som fx skrev sådan på sin blog i januar 2011:» På bogunderliggørelseskursus i går kartoffeltrykte min med-kursusleder ( ) følgende kartoffeltematiserende haiku signeret mig: KARTOFFELNÆSE/NYSER/LEFT FOOT I/ENSOMT KARBAD/RAS SYN- LIGT. ( ) På hver halve kartoffel blev 1 stavelse udskåret, og af de 17 stavelser blev der efter trykningen af 1. udgave skrevet og trykt et nyt haiku (I bliver genanvendt som skråstreg i ØMT): TOF NY FOOT/SER LEFT ØMT/KARLIGT SYN/BAD RAS I KAR/SE ENS FEL«Individets stemme Endnu et bud på litteraturens eksistensberettigelse er, at her kan man møde en personlig stemme, som ikke blot gentager, hvad andre har sagt og skrevet, men giver en unik fortolkning af verden. Bogen er en meddelelse fra individ til individ. Da den kinesiske Nobelpristager i litteratur Gao Xinjiang holdt forelæsning i København i foråret 2011, formulerede han det sådan:»enhver forfatter tilbyder et særegent perspektiv, en særlig horisont, men erstatter ikke andre forfattere med sin særegenhed. Litteraturen er nemlig ikke som filosofi, som forudsætter kritikken som udgangspunkt og erklærer sig som den endelige sandhed. Selvom den Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 7/62

8 postmodernistiske filosofi udviser flertydighed og engang imellem dekonstruerer mening, bygger den dog selv på alle forgængernes død. Litteraturen har ikke en sådan udelukkelsesmekanisme, og den baner ikke sin vej ved hjælp af kritik. Man fortæller hver for sig, og der er et enormt rum for forskellighed og mangfoldighed.«ud fra den tankegang er det et kvalitetskriterium i sig selv, at en forfatter skiller sig ud fra mængden. Noget tyder på, at netop den opfattelse er en underforstået præmis for den danske litteraturstøtte. For at få støtte skal en forfatter udvikle sin egen»stemme«på skrift, og den skal adskille sig fra andres. Forskellighed og mangfoldighed opstår nemlig kun, hvis forfatterne ikke flokkes om samme tematik eller skrivestil. Politikerne og armslængden På det seneste har forfattere og andre kunstnere indimellem opfordret politikerne til at fortælle, hvad de egentlig vil med kunsten, og hvorfor den skal støttes. Politikerne afparerer jævnt hen spørgsmålet ved at svare, at vi har et armslængdeprincip, hvilket vil sige, at så snart pengene er bevilget, blander politikerne sig udenom og overlader det i stedet til fagudvalg af eksperter og kunstnere at fordele pengene efter eget skøn. Det sker ud fra den opfattelse, at vi får den bedste kunst ved at lade kunstnerne følge deres egen vilje og intuition. Modsat tidligere er der i dag en vis berøringsangst over for at stille krav til kunsten. Der er stort set enighed om, at statskunst som i Sovjetunionen ikke er værd at stræbe efter, og at staten heller ikke skal kunne stemple kunst som»entartet«. Kunsten trives bedst i frihed. Men denne frihed gør det let at kritisere såvel kunsten som kunststøtten blot ved at lægge sig fast på et bestemt kunstsyn. Hvis man fx mener, at litteraturen bør sætte problemer under debat eller samle nationen, hvorfor så støtte eksperimenterende lyrik eller vanskeligt tilgængelig prosa? Hvis man derimod kræver, at kunstneren skal være visionær eller forny sproget, hvorfor så støtte krimier og biografier, der lægger sig midt i hovedstrømmen? De færreste politikere anfægter, at det er nødvendigt at støtte kunsten og herunder litteraturen, men der er ingen konsensus om på hvilke betingelser. Derfor er diskussionen om, hvad det er berettiget at støtte og hvad ikke, heller ikke til at standse. Den er indbygget i det eksisterende system. Kilder til citaterne i dette kapitel: Kingos digt»hosianna«kan læses på vis/materiale/thomas-kingos-hyldestdigt-hosianna-til-christian-5-i-1671 Sprog til tiden rapport fra Sprogudvalget, kap. 7»Sprog i kultur og medier«, afsnittet om skønlitteratur. Kulturministeriet 2008, netpub.pdf»flere kunstnere i DR s nyhedsudsendelser«, 25. marts 2011, Lars Bukdahl:»Forlæg for og afskrift fra kartoffeltryk«http://bukdahl.blogspot.com/2011_01_01_archive.html Gao Xinjiang:»Ideologierne og litteraturen«, upubliceret foredrag holdt på Københavns Universitet 9. maj 2011, oversat fra kinesisk af Jun Feng Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 8/62

9 2. Eksemplet H.C. Andersen Hvorfor skal litteraturen overhovedet have støtte? Spørgsmålet er blevet rejst både af liberalister og af folk, der hellere vil bruge statens penge på sygehuse og børnepasning. Man kan fx se på H.C. Andersens liv og eftermæle for at få en del af svaret. Nogle mener, at kunststøtten helt burde afskaffes. Kunst kan man lave i sin fritid, og hvis kunstneren ikke kan leve af sine frembringelser, er det vedkommendes eget problem. Til det kan man sige, som filosoffen Arno Victor Nielsen gjorde i Statens Kunst fonds jubilæumsskrift fra 2004:»For en latterlig lille sum har Kunstfonden givet den totalitære velfærdsstat et menneskeligt ansigt. Spørg derfor ikke, hvad staten har gjort for kunsten. Spørg i stedet, hvad kunsten har gjort for staten.«man kan også se på et eksempel. Et af de lysende klare er H.C. Andersen. Den teatertossede dreng Hans Christian Andersen var som bekendt en fattig dreng fra Odense, der i en alder af 14 drog til hovedstaden, fordi han ville være kunstner, allerhelst balletdanser eller skuespiller. Her plagede han sig frem, og bl.a. i kraft af sin rørende naivitet fik han forskellige mennesker til at give ham husly, almisser og måltider, så han lige akkurat kunne klare sig igennem. Imens levede han i en drømmeverden af teater. Når han ikke kunne være på Det Kongelige Teater, legede han med sit dukketeater. Han skrev flere skuespil, som han anonymt sendte ind til Det Kongelige og fik retur. Om dramaet Alfsol skrev Knud Lyne Rahbek, der var medlem af teatrets direktion:»over Andersens Alfsol, som Drama er Dommen snart afsagt, det er en Samling af Ord og Tirader uden dramatisk Handling, uden Plan, uden Caracteer, fuldt af alskens Reminiscentser, Ewald og Oehlenschlæger, islandsk og nytydsk imellem hinanden, hverdags Phraser i Hverdagsriim, kort det egner sig paa ingen Maade til Skuepladsen.«I dette miskmask kunne han alligevel se et talent, og han syntes, den unge Hans Christian skulle have en chance for at blive et dannet menneske. Derfor fik han direktionen til at anbefale, at kongen skulle betale for at sende drengen i gymnasiet. Blottet for kundskaber I brevet til kongens fond ad usus publicos skrev et andet direktionsmedlem, Jonas Collin:» I Aaret 1819 meldte sig ved Theaterdirectionen et ungt Menneske navnlig Hans Christian Andersen fra Odense for at vorde ansat som Skuespiller ved det Kongelige Theater, og ifølge allernaadigst Befaling maatte Directionen desangaaende afgive en all. Betænkning. Da hans Udvortes var ham aldeles imod til at komme frem paa den Bane, forsøgte han i et Par Aars Tid at gjøre Tjeneste som Chorsanger; dog uden at erholde nogen Løn derfor. Da han ogsaa dertil aldeles intet Anlæg havde, tilkjendegav man ham, at han ikke længere kunde Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 9/62

10 deeltage i Ø velserne paa Syngeskolen. Hans Hang til Theatret bragte ham til, under hans Ophold her, at gjøre adskillige Forsøg som dramatisk Digter, Forsøg som, skjøndt de allevegne røbede det unge Menneske, der var ganske blottet for Kundskaber, lige indtil Kundskab i Modersmaalet, dog tillige røbede umiskjendelige Digter-Anlæg. Et Par af disse dramatiske Stykker indsendte han til Directionen i Haab om at faae dem opførte. Da bemeldte Andersen, der er aldeles blottet for Formue og lever kun af privat Godgjørenhed, som hans godmodige Charakteer forskaffede ham, vilde blive ulykkelig og tabt for det borgerlige Sel skab, hvis han saaledes vedblev at hendøs e sin Tid, og der tvertimod er grundet Haab om, at han, videnskabe ligen dannet, kunde vorde en nyttig Bor ger, opkaldte man ham i Directionen, forestillede ham den literaire Afvei, hvorpaa han var kommen, og lovede ham, at man vilde anbefale ham til allernaadigst Understøttelse for at kunne studere, hvis han udelukkende vilde anvende sin Tid og Flid paa de nødvendige Skolevidenskaber.«Kongen bevilgede pengene. Middagsgæsten Det var ikke mange penge, H.C. Andersen fik, men nok. Han skriver selv om den sidste tid, inden han tog sin studentereksamen:»alt skulde nu indrettes paa det meest occonomiske. Hos en Enke Fru Schwarts i Viingaardstræde, leiede jeg mig et lille Tagkammer. ( ) Jeg havde et lille Skab i Væggen, dette forsynede jeg nu med Brød, Smør og Pølse, havde saaledes min Frokost og Aftensmad selv; Middagene fik jeg strax og let besat hos mine Venner. Commandeur Wulffs om Mandagen, H.C. Andersen som 30-årig. Akvareltegning af Carl Harmann, 1845 (stillet til rådighed af Odense Bys Museer, H.C. Andersens Hus) Conferrentsraad Collins om Tirsdagen, Etatsraad Olsens om Onsdagen, Fru Müffelmanns om Torsdag, Etatsraad Ørsteds om Fredag, Forvalter Ballings om Løverdag.«Søndag holdt han åben, så han kunne tage imod andre invitationer. 200 års afkast af investeringen Så det københavnske borgerskab og kongen sørgede i forening for at få ham i vej. Det er uden tvivl den bedste investering, der nogensinde er foretaget i dansk litteraturstøtte. Det er snart 200 år siden, men H.C. Andersen kan stadig trække turister til Danmark, og ved verdensudstillingen i 2010 blev Den Lille Havfrue flyttet til Beijing som vartegn for den danske udstilling. Det er ikke muligt at gøre op, hvor stort udbytte Danmark har haft af H.C. Andersens litterære succes, men det kan på ingen måde sammenlignes med Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 10/62

11 datidens imødekommende, men trods alt beskedne investering i hans talent. Litteraturstøtten er til for at sikre, at bøger ikke kun skrives af folk, der har arvet eller giftet sig godt, har en god stilling eller på anden måde er forsørgede i forvejen. Den er også til for at sikre, at der findes et miljø, der kan få øje på talent og give det en chance. Samtidig er den et sikkerhedsnet under de forfattere, som ikke kan klare sig på markedets præmisser alene, for målestokkene for kunstnerisk kvalitet og økonomisk succes er ikke nødvendigvis de samme. H.C. Andersen kom til at tjene penge, endda på sine allerførste bog, men han fik stadig støtte fra kongen og rejste i mange år rundt mellem landets herregårde, hvor han fik gratis kost og logi. Som 33-årig kom han på fast digterløn fra kongen. Ikke alle investeringer i kunst betaler sig, og der var ingen garanti for, at det ville lykkes at få en skikkelig borger ud af den fattige dreng fra Odense. Derfor er der brug for risikovillig kapital, om den så kommer fra private eller fra staten. Ingen kunne vide på forhånd, at H.C. Andersen ville få så kolossal succes, selv længe efter sin død, men uden støtte fra det dannede borgerskab og kongen var han næppe nået længere end til at skrive skuespil, der kun blev opført på hans eget dukketeater. Kilder til dette kapitel: Arno Victor Nielsen er citeret fra Peter Schepelern og Vibeke Jakobsen (red.): Statens Kunstfond , Statens Kunstfond 2006, s Knud Lyne Rahbeks brev er citeret fra Anne E. Jensen: Rahbek og de danske digtere. Bakkehusmuseet og Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg, 1960, s. 93 Jonas Collins brev er citeret fra H.C. Andersen skriver i sin Levnedsbog, Fjerde afsnit, om tiden før studentereksamen. Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 11/62

12 3. Om ytringsfrihed, ophavsret og kunststøtte for 2000 år siden Betingelserne for forfatternes arbejde ændrer sig med tiden, men behovene forandrer sig forbavsende lidt. Forfattere har til hver en tid brug for tid, ytringsfrihed og midler til at leve for, beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsret og et velfungerende marked, så bøgerne kan nå ud til læserne. Hvis nogen af delene svigter, vil det ofte kunne aflæses i litteraturen. I slutningen af første århundrede beskrev Plinius den Yngre sin hverdag, som den formede sig, når han var på landet og havde tid til at skrive:»jeg vågner, når det passer mig, for det meste omkring solopgang, ofte før, sjældent senere. Skodderne bliver ved at være for; det er nemlig vidunderligt, som jeg i stilheden og mørket er fri for forstyrrelser og overladt til mig selv; jeg lader ikke tankerne følge øjnene, men øjnene følge tankerne, for øjnene ser det samme som sindet, når ikke de kigger på noget andet. Hvis jeg er i gang med noget, tænker jeg tænker ordret, som om jeg skrev eller redigerede snart kortere passager og snart længere, alt efter om det er let eller svært at formulere og huske dem. Så kalder jeg på min sekretær, og når dagslyset er lukket ind, dikterer jeg, hvad jeg har formuleret. Han får lov at gå, bliver kaldt tilbage og bliver sendt udenfor igen. Når klokken er en ti-elleve stykker min tid er nemlig ikke så nøje afmålt flytter jeg ud på terrassen eller i søjlegangen og tænker videre over resten og dikterer. Jeg kører en tur i vogn, og også dér gør jeg det samme, som når jeg spadserer eller ligger ned, og koncentrationen holder, ja fornyes ved selve forandringen. Så sover jeg lidt igen og går derefter en tur «Ud over at give et glimrende billede af, hvor begivenhedsløs skriveprocessen er for alle andre end forfatteren, fortæller Plinius også klart, hvad en forfatter behøver mest af alt: uforstyrret tid. Selv tilhørte han en velstående borgerfamilie, med hvad dertil hørte af pligter og rettigheder. Han havde landsteder, som blev drevet af forvaltere og slaver, og som blot krævede nogle få besøg om året, men de sikrede tilstrækkeligt med indtægt til, at han var godt forsørget. I stedet kunne han bruge sin tid på u lønnede hverv som politiker og advokat og på at skrive litterære breve, som senere blev samlet og udgivet. Han var selvforsørgende nå ja, i kraft af arv og en større mængde slaver. Ingen indtægt uden ophavsret På omtrent samme tid gik Martial rundt i Rom og skrev satiriske småvers om dagligdags hændelser. En god del af tiden levede han på nas, og det kunne lade sig gøre, fordi Romerriget var et samfund, hvor de rige familier tog de mindre velstillede som klienter og forsynede dem med tøj, lidt penge og et måltid mad en gang imellem. Klienterne forventedes til at gengæld at levere stemmer ved valgene og i det hele taget heppe på, når der var behov for det. Martial klager over, at han føler sig misbrugt af Labullus, som han er klient hos: Hvor mange vers kunne jeg ikke have skrevet i stedet for at gå rundt i byen sammen med dig, bare for at du kan blive Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 12/62

13 set i selskab med en berømt digter? På en måned har Martial ikke fået skrevet en eneste side færdig. Men sådan går det, når en digter ikke vil spise hjemme, konstaterer han i et af sine epigrammer. Martial var nok ikke helt så fattig, som han koketterer med, men dengang som nu var det svært at tjene penge på at skrive digte. Han beklager sig over, at folk gerne vil lytte og læse, men ikke betale for en afskrift, selv om den er til salg hos boghandleren til en overkommelig pris. Men værre endnu: Andre digtere gik rundt og læste hans digte op, som om det var deres egne. Også dengang var det moralsk forkasteligt, men Martial kunne ikke læne sig op ad nogen lov om copyright og intellektuel ejendomsret. Der var ingen mulighed for at standse piratkopiering, og over for plagiat og andre former for intellektuelt tyveri kunne man ikke gøre andet end at hænge synderen ud i et digt:»den bog, du læser op af, er min, Fidentinus. Men når du læser dårligt op, begynder den at blive din.«prisen for at ytre sig Martials epigrammer blev en væsentlig inspirationskilde for bl.a. Holberg, mens glemslen kastede sit nådige mørke over hans lovprisninger af den siddende kejser. Martial skriver fx:»hvis sandheden skal frem, du største kejser, kan ingen andre tidsaldre overgå din tid. ( ) Under hvilken hersker har Mars Rom været skønnere og større?«andre forfattere før Martial havde haft held til at få statsstøtte, og digtet munder ud i en bøn om økonomisk støtte. Det fik han ikke, men der findes et enkelt digt, som takker for et middagsselskab i paladset. Hyldestdigtene er der en hel del af hos Martial, og han viger ikke tilbage for at bruge den titel, netop denne kejser foretrak: dominus et deus, herre og Gud. Men smigeren tjente måske også et andet formål end det økonomiske, nemlig at tage brodden af de mere bidske digte. Hvis det var hensigten, var forsøget en fiasko. Da kejser Domitian, som Martial havde prist så højt, blev myrdet og statuerne af ham væltet, forsøgte Martial sig med at prise den nye kejser, men Trajan fejede ham af. Martial endte med at forlade Rom og tage hjem til Spanien, hvor han kom fra. Han havde satset for hårdt på en kejser, der siden faldt i unåde. Digteren i eksil Endnu værre gik det digteren Ovid, dengang Augustus herskede. Som Martial drev han omkring i Rom og levede det gode storbyliv. Samtidig skrev han digte om kærlighed, myter og meget andet. Han havde tilstrækkelig økonomisk frihed til selv at kunne vælge sine venner, og hans kærlighedsdigte var frimodige og harmonerede dårligt med kejser Augustus familiepolitik, der indskærpede tradi tionelle værdier.»din mand skal med til samme middag som os gid det må blive hans sidste måltid!«begynder et digt om utroskab for eksempel. På et tidspunkt gik det galt. Pga.»et fejltrin og en bog«(mere ved vi ikke) blev Ovid i år 8 sendt i eksil til Tomis ved Sortehavet, hvor han tilbragte resten af sine dage med at skrive klagedigte og bønner om benådning. Der var så koldt, skrev han, at hvis man lod en kande vin stå ude, ville kanden springe og efterlade vinen i kandeform, og folk spiste vinisklumper. Der var meget langt herfra til livet i Rom, men Ovid nåede aldrig hjem igen og døde i eksil knap ti år efter sin forvisning. Den ret til at udtrykke sig frit, som fandtes i republikkens tid, og som Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 13/62

14 Ovid måske stadig tog for givet, forsvandt igen i kejsertiden. Hofdigterne Det har givetvis ærgret Augustus at have en indlysende talentfuld, men uregerlig digter gående i Rom. Han havde nemlig haft held med at tæmme to andre, Vergil og Horats. Vergil fik overdraget den opgave at skabe en myte, der kunne knytte Augustus sammen med det sagnomspundne Troja fra Iliaden og Odysseen. Han løste den i Æneiden, som beskriver, hvordan Venus søn Æneas rejser fra det brændende Troja med sin gamle far på ryggen, sin lille søn Julus ved hånden og en statuette af Pallas Athene ved sit bryst (så både traditionen og fremtiden og guderne er med ham). Ligesom Odysseus møder de mange farer og fristelser undervejs, men de når omsider til Italien, hvor Julus efterkommere grundlægger Rom. Julius Cæsar kan føre sin slægt tilbage til Julus i lige linje, og voila, så kan hans nevø og adoptivsøn Augustus også sige, at han selv er i familie med gudinden Venus! Det vidner om Vergils talent, at han får stor kunst ud af denne opgave, der jo er en æresbevisning og en spændetrøje på samme tid. Knap så nært et forhold havde Augustus til Horats, men kejseren kendte begge digterne via Maecenas, der var hans rådgiver på kulturområdet. Horats er en af de digtere, litteraturhistorien meget vel kunne være gået glip af, hvis ikke Maecenas havde haft blik for hans talent. Horats var nemlig søn af en frigiven, hvad der gav ham lav status i det standsbevidste romerske samfund, og han måtte arbejde for at tjene penge: Om dagen var han skriver på skattekontoret. Maecenas gav hans forfatterkarriere et voldsomt løft, både ved at trække ham ind i et helt andet miljø og ved at forære ham en gård, han kunne leve af. Det var beskedent efter romersk målestok: Maden blev serveret af kun tre slavedrenge, og på bordet var der dækket op med rustikt lertøj, ikke med sølv. Men Horats fik tid til at skrive, bl.a. en hymne Augustus bestilte til en særligt vigtig religiøs fest. Hvad Maecenas gjorde, blev legendarisk. Hans navn gled ind i sproget som begrebet mæcen. Siden da har rigmænd som Maecenas og magthavere som Augustus utallige gange støttet kunsten for til gengæld at blive udødeliggjort af kunstnerne. Litteraturstøtten kan ikke stå alene Ud af dette tilbageblik på antikken kan man trække forskellige perspektiver op, som hører professionen til. Et af de mere kontroversielle er nok, at sublim kunst kan skabes på bestilling og på dårlige betingelser. Men Ovids digte fra Rom er bedre end dem fra eksilet, og Martial er klart bedre som satiriker end som hofdigter, så det er ikke ligegyldigt, hvilke vilkår en forfatter arbejder under. En indbygget omkostning ved antikkens kunststøtte var, at digterne blev bedt om at betale igen med lovprisninger, og lige den del af deres værker har eftertiden ikke interesseret sig synderlig for. Et andet perspektiv er i forlængelse af det, at det er bedre for en forfatter at være rig og uafhængig end at leve af andres penge. Skal man kunne leve af sine egne værker, kræver det imidlertid både en beskyttelse af ejendomsretten til dem og et fungerende bogmarked med tilstrækkelig mange købere. Der var faktisk veletablerede udgivere og boghandlere i Rom, men forfatterne har næppe levet af indtægten derfra. I stedet har slaveøkonomien frigjort så stort et overskud, at det Jo Hermann: Litteraturstøtte i praksis 14/62

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag. Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår

Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår Et par praktiske detaljer om at udfylde skemaet: Selve besvarelsen foregår ved at klikke på den hvide cirkel ved det svar, du ønsker at afgive. Dine svar bliver

Læs mere

Dansk Forfatterforening Oktober 2013 NYHEDSBREV. http://www.danskforfatterforening.dk/media/95163/2013%20hvem%20kan%20ansøge%20og%20hvordan.

Dansk Forfatterforening Oktober 2013 NYHEDSBREV. http://www.danskforfatterforening.dk/media/95163/2013%20hvem%20kan%20ansøge%20og%20hvordan. NYHEDSBREV Autorkontoen Autorkontoen er åben for ansøgning. Frist for ansøgning er onsdag den 13. november 2013 kl. 12. Ansøgning sker elektronisk via dette link: www.efond.dk/dff Vær opmærksom på, at

Læs mere

Konkurrence! Kulturpolitiske mål og midler i 2001 og 2012

Konkurrence! Kulturpolitiske mål og midler i 2001 og 2012 Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Konkurrence! Kulturpolitiske mål og midler i 2001 og 2012 Høring om bogbranchen Folketingets Kulturudvalg 7. nov. 2012 Jo Hermann, Dansk Forfatterforening

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING!

SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING! SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING! FØRST TAGER 5 VI LIVET AF SEJLIVEDE VRANG- FORESTILLIN- GER 2 GÅR DU RUNDT MED EN BOG I MAVEN? Drømmer du om at løfte din karriere med en bog? Kan du ikke få det

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

5 gode råd om storytelling & branding. wort.dk / Lasse Juhl Nielsen

5 gode råd om storytelling & branding. wort.dk / Lasse Juhl Nielsen 5 gode råd om storytelling & branding wort.dk / Lasse Juhl Nielsen wort.dk / Lasse Juhl Nielsen 5 gode råd om storytelling & branding Jeg er humanist cand. mag. i litteraturhistorie, og på mange måder

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Kunst.dk: Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Page 1 of 3 Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Refusion af dækning af udgifter for lån af nulevende kunstneres, kunsthåndværkeres og designeres

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012 2012-18 Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat En børnebogsforfatter fik afslag fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg på en ansøgning om et arbejdslegat. Det fremgik, at Litteraturudvalget havde

Læs mere

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29 Indhold Forord 11 Indledning 13 Hvad gør en bog succesfuld? 15 Myter om at udgive bøger 15 Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17 11 gode grunde til at udgive en bog 19 Man de dårlige undskyldninger i jorden!

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

REFERAT. Dagsorden for det internationale arbejde / Lars Sidenius og Anne-Marie Rasmussen deltager

REFERAT. Dagsorden for det internationale arbejde / Lars Sidenius og Anne-Marie Rasmussen deltager Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 2 Mødedato: 10 11. marts Tidspunkt: Kl. 09.00 15.00 Sted: Helenekilde Badehotel REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder

Læs mere

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14% Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

AT-eksamensopgaven januar 2017 / MG & RO

AT-eksamensopgaven januar 2017 / MG & RO AT-eksamensopgaven 2017 januar 2017 / MG & RO Tidsplan Valg af sag og fag Vejled -ning Vejledning og skrivedage Afleve -ring Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Tirsdag 24/1:

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Frederiksberg Gymnasium har haft en række fællesarrangementer og flere er planlagte.

Frederiksberg Gymnasium har haft en række fællesarrangementer og flere er planlagte. Rektors Nyt for forældre På denne plads vil jeg i fremtiden orientere forældre lidt om livet på skolen. Det er vist ikke altid, at man får fyldige referater derhjemme og vi har drøftet i forældreforeningen,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Marts 2006 6. årgang nummer 3

Marts 2006 6. årgang nummer 3 Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: En aktiv måned Februar blev en måned med mange og forskellige aktiviteter på skolen. 8/9. og 9. klasserne havde projektuge og fremlagde deres undersøgelser. Børneseminaret

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2003. Litteraturrådets og Dansk Litteraturcenters Handlingsplan 2003

HANDLINGSPLAN 2003. Litteraturrådets og Dansk Litteraturcenters Handlingsplan 2003 HANDLINGSPLAN 2003 Litteraturrådets og Dansk Litteraturcenters Handlingsplan 2003 Litteraturrådet og Dansk Litteraturcenter samarbejder fagligt og ad-ministrativt for at opfylde de formål, der er nedskrevet

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement. Inspirationskatalog

Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement. Inspirationskatalog Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement Inspirationskatalog Om Læs for Livet Læs for Livet indretter gratis og skræddersyede biblioteker på hjem og døgninstitutioner, hvor udsatte

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere