KonjunkturNYT - uge 41

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 41. oktober 9. oktober 21 Danmark Stigning i industriproduktionen i august Firmaernes salg steg i august Vareeksporten steg i august og fortsætter stærk udvikling i året som helhed Fortsat stort overskud på betalingsbalancens løbende poster i august Stor stigning i dankortomsætningen i 3. kvt. efter fald i 2. kvt. Voksende bilsalg i 3. kvartal Forventet stramning af kreditvilkår i 4. kvartal Antallet af tvangsauktioner aftog lidt i september Faldende antal konkurser i september DØR s efterårsprognose 21 Internationalt Euroområdet: Fald i erhvervstilliden og uændret detailsalg USA: Uændret ledighed og fald i erhvervstilliden samt antallet af nytilmeldte ledige Tyskland: Industriproduktionen faldt Storbritannien: Erhvervstilliden faldt og industriproduktionen steg Sverige: Stigning i erhvervstilliden og industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of England fastholder styringsrenten De ledende internationale aktiekurser steg Den danske krone er generelt svækket over for de ledende internationale valutakurser Olieprisen steg betydeligt Center for Konjunktur og Økonomisk Politik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@fm.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Stigning i industriproduktionen i august Industriproduktionen (i faste priser) steg med 2,7 pct. i august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen, og stigningen i august kommer efter et omtrent tilsvarende fald i juli. Industriproduktionen har generelt været stigende siden 213 og var i august 3, pct. højere end i august måned sidste år. Stigningen i produktionen er bredt funderet over flere brancher. I medicinalindustrien steg produktionen med 11,7 pct. efter et tilsvarende fald i juli (11,4 pct.). Priserne inden for medicinalindustrien faldt en smule i august, og omsætningen i løbende priser steg med 8,3 pct. Produktionen steg også i maskinindustrien og transportmiddelindustrien, men faldt inden for møbelindustrien, som også omfatter legetøjsproduktion. Industriens omsætning (i løbende priser) steg med, pct. fra juli til august. Omsætningen steg på både eksportmarkedet og hjemmemarkedet med henholdsvis,3 pct. og,8 pct. Både eksportmarkeds- og hjemmemarkedsomsætningen har ligget på et stabilt niveau de seneste måneder, jf. figur 1.2. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætning (3 mdr. glidende gns.) Indeks (21=1) Indeks (21=1) Indeks (21=1) Indeks (21=1) mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2

3 Firmaernes salg steg i august Firmaernes samlede salg (løbende priser) steg med,9 pct. fra juli til august, når der ses bort fra energi og korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur 1.3. Stigningen kommer dog efter et fald på 1,8 pct. i juli. Stigningen i august gælder de fleste brancher, særligt inden for byggeriet, transport og information og kommunikation. Udviklingen i det samlede salg dækker over en stigning i det udenlandske salg på 2, pct. og en stigning i det indenlandske salg på,1 pct., når der ses bort fra energi. Faldet i eksporten skal dog ses i lyset af en stigende tendens siden starten af 214, jf. figur 1.4. Firmaernes salg svinger en del fra måned til måned og bliver ofte revideret. Siden midten af 214 har der, trods månedsvise fald, været en stigende tendens. Set i forhold til august måned sidste år er firmaernes samlede salg steget 2,6 pct., når der ses bort fra energi. Figur 1.3 Firmaernes salg ekskl. energi Figur 1.4 Firmaernes salg ekskl. energi (3 mdr. glidende gns.) 3 3 Indeks (21=1) Indeks (21=1) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofudvinding og forsyning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Vareeksporten steg i august og fortsætter stærk udvikling i året som helhed Eksporten af varer 1 (værdier, sæsonkorrigeret) steg i august efter en række måneder med fald, jf. figur 1.. Set over de første otte måneder af året har vareeksporten dog været ca. 6 pct. højere end i samme periode sidste år. Udviklingen i eksporten følger således den stigende tendens siden starten af 213. Vareimporten har haft omtrent samme udvikling. Stigningen i vareeksporten i august er bredt funderet på tværs af varegrupper. Det er blandt andet eksporten af kemikalier (herunder medicin) og maskiner undtagen transportmidler, som trækker op. Set over de første otte måneder er de to varegrupper steget med henholdsvis 1 pct. og 6 pct. Eksporten af fødevarer er omtrent uændret i samme periode. Både eksporten og importen af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) faldt i august. På trods af udsving i tjenesteeksporten har den generelt været stigende siden starten af 214, jf. figur 1.6. Udenrigshandelsstatistikken er i forbindelse med denne offentliggørelse blevet revideret siden 212. Revisionerne har mindre betydning for varehandlen, mens tjenestehandlen er påvirket. Det gælder især tjenesteimporten, som er nedjusteret, jf. figur 1.6 og notitsen om betalingsbalancen. Figur 1. Udenrigshandlen, varer (ekskl. energi, skibe og fly) Figur 1.6 Udenrigshandlen med tjenester Eksport Import 3 Anm.: Alle serier er sæsonkorrigeret. I figur 1.6 er både eksporten og importen af tjenester opgjort som et 3 måneders løbende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik Eksport, efter revision Eksport, før revision Import, efter revision Import, før revision 24 1 Ekskl. skibe og fly mv. samt energi. 4

5 Fortsat stort overskud på betalingsbalancens løbende poster i august Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster for august viser et overskud på 13½ mia. kr. 2 Det afspejler i høj grad et stort overskud på vare- og tjenestebalancen. For året til dato udgør overskuddet på betalingsbalancen ca. 1 mia. kr., jf. figur 1.7. Den primære årsag er et solidt overskud på vare- og tjenestebalancen i de første otte måneder af året, mens løn- og formueindkomsten samlet set også bidrager. I forbindelse med denne offentliggørelse er der foretaget revisioner af udenrigshandelsstatistikken siden 212. Det påvirker betalingsbalancens løbende poster, som er opjusteret med 28 mia. kr. i 214, jf. tabel 1.1. Overskuddet udgør nu 7,9 pct. af BNP i 214 modsat 6,4 pct. af BNP inden revisionen. Revisionerne er især foretaget på tjenestebalancen, som er oprevideret med 12 mia. kr. Det skyldes hovedsageligt mindre tjenesteimport. For 21 er betalingsbalanceoverskuddet endvidere opjusteret med godt 6 mia. kr. Figur 1.7 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Tabel 1.1 Revisioner i udenrigshandelsstatistikken Resterende måneder År til dato til dato Løbende poster i alt 28, 6,4 - Eksport 9,8-1,8 - Import -18,2-8,2 Fordelt på poster (netto) - Varer 2, 1, - Tjenester 12, 3,6 - Indkomst og løbende overførsler 14, 1,4 Anm.: Data i figur 1.7 er sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2 Sæsonkorrigerede tal.

6 Stor stigning i dankortomsætningen i 3. kvartal efter fald i 2. kvartal Dankortomsætningen har haft nogle usædvanligt store udsving det sidste halve år. I september var der en stigning i dankortomsætningen på 1½ pct. efter et fald på 2½ pct. i august, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og stigende udbredelse af pengeoverførsler. 3 Priserne vurderes at være steget lidt i september, hvorfor det vurderes, at realvæksten i dankortomsætningen er omkring 1¼ pct. fra august til september. De store udsving i dankortomsætningen i de seneste måneder gør det dog vanskeligt at fortolke udviklingen i den enkelte måned. Der bør snarere ses på tendensen over nogle måneder. For hele 3. kvartal under et var der en stigning i dankortomsætningen på 4 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving og prisudviklingen. Det er den højeste stigning, der er observeret i dankortomsætningen siden 28, men stigningen skal dog ses i lyset af, at der i 2. kvartal var et fald i dankortomsætningen på 2 pct., jf. figur 1.8. Betragtes niveauet for dankortomsætningen, er omsætningen korrigeret for pengeoverførsler i 3. kvartal nogenlunde på det niveau, som den trendmæssige udvikling i de seneste to år skulle tyde på, jf. figur 1.9. Figur 1.8 Dankortomsætning, kvartalsvis stigning (sk) Figur 1.9 Faktisk kvartalsvis dankortomsætning Pct. Pct Dankort i alt Dankort uden pengeoverførsler Dankort i alt dankort Dankort uden pengeoverførsler Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. I figur 1.9 er dankortomsætningen i 2-priser. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 3 Pengeoverførsler er overførsler via mobilen, der ofte ikke er knyttet til egentligt privat forbrug, men blot er en afregning af mellemværender mellem private. 6

7 Voksende bilsalg i 3. kvartal Det samlede antal nyregistrerede personbiler i september var godt 17.9, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I forhold til august er dette et fald på 2,3 pct., jf. figur 1.1. Betragtes 3. kvartal som helhed er antallet af nyregistrerede biler 6,7 pct. højere end i 2. kvartal. Den kvartalsvise stigning er både drevet af tilgangen til husholdningerne og tilgangen til erhverv, der begge er steget med 6,7 pct. Særligt tilgangen til erhverv er vokset betydeligt siden 213, og set over årets tre første kvartaler er der 18 pct. flere biler i erhvervene i 21 end i samme periode sidste år. Sammenligner man de tre første kvartaler i henholdsvis 21 og 213, er der tale om en stigning på godt 41 pct. Både husholdningerne og erhvervene benytter sig i stigende grad af leasingbiler, og for husholdningerne er det i en sådan grad, at bilsalget år til dato er faldet med 2,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I samme periode er antallet af privatleasede biler i husholdningerne steget med 67 pct. og udgør dermed knap 14 pct. af den samlede tilgang til husholdningerne. Figur 1.1 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigerede 1. biler 1. biler Husholdningerne Husholdningernes køb og privatleasing Erhvervene I alt Anm.: Privatleasing er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik 7

8 Forventet stramning af kreditvilkår i 4. kvartal Kreditvilkårene ventes ifølge Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse at blive strammet for husholdningerne i 4. kvartal, jf. figur Stramningen skal ses i sammenhæng med de nye regler for god skik for finansielle virksomheder, som betyder, at boligejere fra november skal stille med mindst pct. af købesummen i udbetaling. Stramningen følger efter omtrent uændrede kreditvilkår de seneste par år. Skærpet konkurrence trækker isoleret set i retning af lempeligere kreditvilkår for både husholdninger og erhverv. Efterspørgslen efter lån har generelt været stigende de seneste par år for både husholdninger og erhverv, jf. figur Der er sket en vis afdæmpning af væksten i efterspørgslen i 3. kvartal, især fra husholdningerne. Forventningen er også, at væksten i efterspørgslen vil være lav i 4. kvartal. Figur 1.11 Ændring i pengeinstitutternes kreditvilkår for husholdninger Figur 1.12 Ændring i efterspørgsel efter lån Nettotal Nettotal Lempelse af kreditpolitik Stramning af kreditpolitik kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Nettotal Nettotal 4 Stigende efterspørgsel Faldende efterspørgsel K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K Husholdninger Erhverv -4 Eksisterende kunder Nye kunder Anm.: Udlånsundersøgelsen er en rundspørge blandt danske penge- og realkreditinstitutter. Spørgsmålene har fem svarmuligheder: -1 (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), +1 (lempet/steget en del). Tallet for 4. kvartal 21 angiver forventninger. Kilde: Danmarks Nationalbank. 8

9 Antallet af tvangsauktioner aftog lidt i september Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner faldt svagt i september i forhold til august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Antallet af tvangsauktioner i Danmark har generelt udvist en faldende tendens siden 212. Siden starten af sidste år har antallet dog stabiliseret sig omkring et niveau på knap 3 tvangsauktioner om måneden. Udviklingen dækker over visse regionale forskelle. Når man sammenligner antallet af tvangsauktioner i de første ni måneder af året med samme periode sidste år, er det særligt i hovedstadsområdet, at der har været et fald. Derimod har antallet af tvangsauktioner i Region Syddanmark og i Region Midtjylland ligget lidt højere. Historisk set er det aktuelle antal af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet fra starten af 9 erne, hvor det månedlige antal tvangsauktioner lå over 1., jf. figur Til sammenligning er det månedlige gennemsnit for de seneste 12 måneder 291 tvangsauktioner. Figur 1.13 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.14 Bekendtgjorte tvangsauktioner Antal Antal Antal 2. Antal Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Anm: Antallet af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur 1.14 er brugt et 3 mdr. glidende gennemsnit af det sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9

10 Faldende antal konkurser i september Antallet af erklærede konkurser faldt til 242 i september mod 287 i august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Alle regioner har oplevet et fald i antallet af konkurser, hvis man sammenligner september med gennemsnittet for det seneste halve år. Dette gælder specielt for Region Midtjylland og Region Hovedstaden med et fald på henholdsvis 39 pct. og 33 pct. Hvis man ser på perioden juli-september i forhold til de foregående tre måneder, er antallet af konkurser faldet med 2 pct. Dermed synes udviklingen fortsat at følge den nedgående trend, der har været fremherskende siden efteråret 21. Antallet af konkurser er dog ikke nedgående i alle brancher. Særligt Landbrug, fiskeri og skovbrug har i de seneste år oplevet en stigende tendens, jf. figur Antallet af personer berørt af konkurser faldt i september til 649 mod 76 i august, hvilket er betydeligt under gennemsnittet for det seneste halve år (837 personer), jf. figur 1.1. Antallet af berørte personer har over en længere periode været forholdsvist begrænset, hvilket afspejler, at næsten halvdelen af konkurserne er i virksomheder uden ansatte. Figur 1.1 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.16 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit Antal Antal Antal Antal Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Konkurser i alt (sk.) Landbrug, fiskeri og skovbrug (sk. h. akse) Anm.: I figur 1.16 er landbrug, fiskeri og skovbrug sæsonkorrigeret ved egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1

11 DØR s efterårsprognose 21 Det samlede vækstskøn i Det Økonomiske Råds (DØR) efterårsrapport ligner meget skønnet i det opdaterede konjunkturgrundlag, september 21, som blev udarbejdet som grundlag for regeringens fulde finanslovforslag. DØR skønner en vækst i BNP på henholdsvis 1,6 og 2,1 pct. i 21 og 216, hvor der i konjunkturgrundlaget ventes en vækst på 1, og 1,9 pct., jf. tabel 1.2. DØR hæfter sig ved, at der er moderat fremgang og stigende beskæftigelse, hvilket ventes at fortsætte. Det er i overensstemmelse med vurderingen i det opdaterede konjunkturgrundlag. Det er imidlertid nogle andre drivkræfter, der ligger bag DØR s vækstskøn. I 21 har DØR en markant lavere efterspørgselsvækst end i septembergrundlaget. Især ventes investeringerne og eksporten at udvikle sig svagere, blandt andet med henvisning til lidt svagere internationale vækstudsigter. Den store forskel er imidlertid, at DØR venter et fald i importen i år, hvilket er usædvanligt i et år, hvor der ellers er moderat fremgang i økonomien. I 216 venter DØR en noget større fremgang i den indenlandske efterspørgsel, hvor især væksten i det private forbrug vurderes at blive stor. Det bidrager til en lidt kraftigere vækst i BNP. I konjunkturgrundlaget fra september ventes væksten i stedet i første omgang hovedsageligt at være trukket af eksporten, mens bidraget fra den indenlandske efterspørgsel vurderes gradvist at tage til, men i mindre omfang end lagt til grund af DØR. Tabel 1.2 Vækstskøn i det opdaterede konjunkturgrundlag og DØR s efterårsprognose FM DØR FM DØR Realvækst, pct BNP 1, 1,6 1,9 2,1 Privat forbrug 1,4 1,9 1, 2, Offentligt forbrug 1,2 1,2,3,9 Offentlige investeringer -,7 -,7-4,8,7 Boliginvesteringer 2, -1,7 7, 3,7 Erhvervsinvesteringer 3,1 2,2 6,9 7, Lagerinvesteringer -,1 -,4,2,3 Eksport 4,,1, 3,3 Import 4,1-1,3,, Pct. af BNP Betalingsbalance 7,1 6,3 7,6,9 Offentlig saldo -3, -3,2-2,8-3, personer Beskæftigelsesændring Bruttoledighed Kilde: Opdateret 22-forløb, september 21 og Det Økonomiske Råd, Dansk økonomi efterår

12 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT IMF World Economic Outlook, oktober 21 IMF skønner i efterårsudgaven af World Economic Outlook (WEO), at den globale aktivitet vil stige med 3,1 pct. i 21 og 3,6 pct. i 216, jf. tabel 2.1. I forhold til juliskønnet er det en nedjustering af vækstskønnet for begge år med,2 pct.-point. Det er både svagere udsigter for de nye vækstøkonomier og de industrialiserede økonomier, der ligger bag nedjusteringen. I forhold til 214 forventer IMF fortsat tiltagende vækst i de industrialiserede økonomier, hvorimod aktiviteten i vækstøkonomierne og udviklingslandene under ét ventes at aftage, hvilket primært afspejler dårligere udsigter i nogle større vækstøkonomier og olieeksporterende lande. IMF vurderer, at nedadrettede risici til vækstprognosen er forøgede, navnlig for vækstøkonomierne, især på grund af faldende råvarepriser og kapitaludstrømning fra vækstøkonomierne. For Danmark skønner IMF en BNP-vækst på 1,6 pct. i 21 og 2, pct. i 216, hvilket er uændret i forhold til april. I Økonomisk Redegørelse, august 21, blev BNPvæksten i Danmark skønnet til 1, pct. i 21 og 1,9 pct. i 216. Tabel 2.1 Skøn for BNP-vækst fra IMF s World Economic Outlook, oktober 21 Prognose Ændring ift. tidligere prognose 1 Pct Verden 3,4 3,1 3,6 -,2 -,2 Industrialiserede økonomier 1,8 2, 2,2 -,1 -,2 USA 2,4 2,6 2,8,1 -,2 Euroområdet,9 1, 1,6, -,1 Tyskland 1,6 1, 1,6 -,1 -,1 Frankrig,2 1,2 1,,, Italien -,4,8 1,3,1,1 Spanien 1,4 3,1 2,,, Japan -,1,6 1, -,2 -,2 Storbritannien 3, 2, 2,2,1, Danmark 1, 1,6 2,, 2, 2 Nye vækstøkonomier og udviklingslande 4,6 4, 4, -,2 -,2 Kina 7,4 6,8 6,3,, 1) Ændring i forhold til WEO update, juli 21. 2) Ændring i forhold til WEO, april 21, idet prognoseopdateringen fra juli kun indeholder skøn for de største økonomier. Kilde: IMF, World Economic Outlook, oktober

13 Euroområdet Erhvervstilliden i euroområdet, målt ved Markits PMI-indikator, faldt i september, jf. figur 2.1. I fremstillingserhvervene faldt erhvervstilliden svagt til indeks 2, mens den faldt med,7 point til indeks 3,7 i serviceerhvervene. Erhvervstilliden i begge erhverv var nogenlunde konstant i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Detailsalget i euroområdet var omtrent uændret i august, jf. figur 2.2. Det blev trukket ned af salget af non-food produkter, mens fødevare- og benzinsalget steg med hhv.,8 og 1,8 pct. Detailsalget har haft en stigningen tendens siden 213 og er steget godt 2 pct. i forhold til samme måned det foregående år. Figur 2.1 Erhvervstillid, euroområdet Figur 2.2 Detailsalg, euroområdet Indeks Indeks Indeks (27=1) Indeks (27=1) PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. USA Ledigheden var,1 pct. af arbejdsstyrken i september, hvilket er uændret i forhold til august, jf. figur 2.3. Beskæftigelsen steg med 142. personer, hvilket hovedsageligt skyldes den private beskæftigelse, som steg med 118. personer. Ledigheden har haft en faldende tendens siden tilbageslaget i 28-9 og befinder sig nu på sit laveste niveau siden maj 28. Figur 2.3 Ledighed, USA Pct. af arbejdsstyrken personer Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Kilde: Thomson Reuters Eikon. Erhvervstilliden i service og andre erhverv, målt ved ISM s PMI-indikator, faldt 2,1 point til indeks 6,9, jf. figur 2.4. Det skyldes et fald i produktionen og særligt nye or- 13

14 drer, mens leverandørtiderne var uændrede og beskæftigelsessituationen var forbedret. Erhvervstilliden er stadig betydeligt over den neutrale værdi på indeks, hvilket indikerer fortsat fremgang i serviceerhvervene. Antallet af nytilmeldte ledige faldt med 13. personer i uge 4, jf. figur 2.. Efter tre ugers stigning, er tallet nu nede på 263. og er dermed på sit laveste niveau siden midten af juli. Ser man på et 4 ugers glidende gennemsnit, faldt antallet af nytilmeldte ledige med 3. og ligger nu på 267. personer. Figur 2.4 Erhvervstillid, USA Figur 2. Nytilmeldte ledige, USA Indeks Indeks ISM fremstilling ISM service og øvrige Kilde: Thomson Reuters Eikon. 1. personer 1. personer Nytilmeldte ledige Historisk gnst. (siden 1967) 4 ugers glidende gnst. Tyskland Industriproduktionen faldt med 1,2 pct. i august, jf. figur 2.6. Det kommer efter en tilsvarende stigning i den foregående måned. Industriproduktionen har været nogenlunde konstant gennem 21. Figur 2.6 Industriproduktion, Tyskland Indeks (27M1=1) 11 Indeks (27M1=1) Kilde: Thomson Reuters Eikon. Storbritannien Erhvervstilliden i serviceerhvervene, ifølge Markits PMI-indikator, faldt 2,3 point til indeks 3,3 i september, jf. figur 2.7. Det er fjerde måned i træk, at erhvervstilliden falder. Erhvervstilliden er dog fortsat over den neutrale værdi på indeks. 14

15 Industriproduktionen steg 1, pct. i august, jf. figur 2.8. Det skyldes primært en øget produktion af olie- og naturgas, som bidrog med,9 pct.-point til væksten. Fremstillings- og forsyningserhvervene bidrog med hhv.,3 og -,2 pct.-point til væksten. Industriproduktionen har ligget nogenlunde konstant siden marts. Figur 2.7 Erhvervstillid, Storbritannien Figur 2.8 Industriproduktion, Storbritannien Indeks 7 Indeks 7 Indeks (27M1=1) 11 Indeks (27M1=1) PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Erhvervstilliden i serviceerhvervene, målt ved Swedbanks PMI-indikator, steg 4,6 point til indeks 7, i september, jf. figur 2.9. Det kommer dog efter et betydeligt fald i august. Den gennemsnitlige erhvervstillid i 3. kvartal var svagt højere end erhvervstilliden i 2. kvartal. Ifølge den foreløbige opgørelse steg industriproduktionen knap pct. i august efter et fald på 4 pct. i den foregående måned, jf. figur 2.1. Stigningen var forholdsvist bredt funderet blandt brancherne. Industriordrerne i august var stort set uændrede i forhold til juli, men er steget betydeligt gennem foråret, hvilket hovedsageligt skyldes flere indenlandske ordrer. Figur 2.9 Figur 2.1 Erhvervstillid, Sverige Industriproduktion, Sverige Indeks Indeks Indeks (28M1=1) Indeks (28M1=1) PMI fremstilling PMI service Industriproduktion Industriordrer Kilde: Thomson Reuters Eikon. 1

16 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Bank of England valgte på deres rentemøde den 8. oktober at fastholde styringsrenten på, pct. Centralbanken bemærker, at inflationen er betydeligt under inflationsmålsætningen på 2 pct. som følge af særligt fald i energi-, fødevare- og importpriserne. Gennem den seneste uge er de ledende internationale aktiekursindeks steget betydeligt og særligt i USA, euroområdet og Storbritannien. Det danske OMXC2- aktiekursindeks er steget knap 1 pct. siden sidste torsdag. Den danske krone er generelt blevet svækket over for de ledende internationale valutaer, hvilket skyldes, at euroen er svækket over for den svenske og norske krone samt det britiske pund. Derimod er euroen blevet styrket over for den amerikanske dollar, den kinesiske yuan og den japanske yen. Olieprisen er steget markant med omkring,7 dollars siden sidste torsdag. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. 3 Renter, pct. p.a.: 3-md. Pengemarkedsrente Torsdag Ændring ift. Torsdag 8/1 sidste torsdag 8/1 Ændring ift. sidste torsdag Ledende renter, pct. p.a.: -,32 -,2 pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,82,3 pct.point Sverige (repo) -,3, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet,, pct.point Kort realkreditlån,8,17 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 2,39 -,4 pct.point Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Nationalbankens satser: USA 2,1,7 pct.point Diskonto,, pct.point Japan,33,1 pct.point Indskud på folio,, pct.point Tyskland,9, pct.point Indskudsbeviser -,7, pct.point Storbritannien 1,82,7 pct.point Udlån,, pct.point Valutakurser 2 : Rentespænd til Tyskland (pct.-point): JPY/EUR,74 -,74 pct. Kort (3-mdr.) -,18 -,2 pct.point GBP/EUR 136,1,69 pct. Langt (1-årigt):,28, pct.point USD/EUR 88,67 -,74 pct. CNY/EUR 14, -,71 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/CNY 6,3 -, pct. OMXC2 (3/7-89 = 1) 93,6,9 pct. Aktiekurser (kursindeks): Valutakurser 2 : USD, S&P 213 4,66 pct. EUR/DKK 746,11,1 pct. Japan, Nikkei ,36 pct. USD/DKK 661,64 -,7 pct. Kina, Shanghai composite ,97 pct. SEK/DKK 8,24,82 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 339,6 pct. NOK/DKK 81,28 2,8 pct. Storbritannien, FTSE ,98 pct. GBP/DKK 11,81,7 pct. JPY/DKK,2 -,74 pct. Oliepriser: Brent (USD) 2,82,67 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 1,13 -,7 point Brent (DKK) 349 3,2 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank 16

17 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point 2, 1, 2,,8 1,,6 1,,4,,2,, -, -,2-1, -,4-1, -,6-2, -,8-2, -1, okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 feb 1 jun 1 okt 1 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point 6 Pct.-point 6 Euro 11 Dollar sep 13 jan 14 maj 14 sep 14 jan 1 maj 1 sep okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 feb 1 jun 1 okt 1 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=1) Indeks (2=1) okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 feb 1 jun 1 okt 1 Eurostoxx Nikkei 22 S&P OMX C2 (h.a.) Shanghai composite (h.a.) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. EUR/USD JPY/USD 1,4,12 1,4,12 1,3,11 1,3,11 1,2,1 1,2 1,1,1 1,1,9 1,,9 1,,8 okt 13 feb 14 jun 14 okt 14 feb 1 jun 1 okt 1 EUR/USD JPY/USD (h. akse) 17