Hvad er mariologi? Jakob Munck

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er mariologi? Jakob Munck"

Transkript

1 Hvad er mariologi? Jakob Munck

2 - 2 -

3 HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING *** HVAD ER MARIOLOGI? *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER! *** KATOLSK OG ORTODOKS MARIOLOGI *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI *** KATOLICISME, PROTESTANTISME OG MARIOLOGI *** HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? *** MARIOLOGI OG KALD *** MARIAS SYV SMERTER *** MARIOLOGI OG SLANKEKUR *** MARIOLOGI OG KULTUR *** OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE *** HVAD ER MARIOLOGISK ØKONOMI? *** SÅDAN FÅR DU ET GODT JOB! *** OPGØR MED JESUS-RELIGIONEN *** MARIOLOGI OG MARKEDSFØRING *** MARIOLOGI OG LEDELSE *** MARIOLOGISK ORDLISTE

4 *** INDLEDNING Forfatteren til denne bog er kultursociolog, og formålet med bogen er at vise, at mariologi læren om Jomfru Maria kan bruges til mange andre ting, end som fromhedskult i kirken. Maria er en fælles ikonisk figur, som forener katolsk, ortodoks og protestantiske kristendom med islam. Intet sted står der mere om Jomfru Maria end i Koranen, og selv om muslimer sædvanligvis har et lidt anderledes billede af den hellige Jomfru, så er hun dog et af de mest væsentlige berøringspunkter, som der er mellem islam og kristendom. Maria er en figur, som forener og som yder modvægt mod den teologi, som søger at skabe splittelse og fjendskab mellem religionerne. Og den verden vi lever i har ikke brug for mere splittelse og konflikt, derfor er der grund til at håbe, at interessen for Jomfru Maria og hendes rolle i kulturhistorien vil blive ved med at vokse. Det er min hensigt med de artikler, som er indeholdt i denne bog, at vise at mariologien har brugbarhed langt ud over det kirkelige og religiøse område. Mariologien handler om verden, og verden er fuldt med problemer og spørgsmål, som tænkende mennesker beskæftiger sig med. Disse problemer kan i mange tilfælde belyses ud fra mariologiens værtisæt, og det resultat der kommer ud af en sådan analyse, vil ofte være af stor værdi. Det, som mariologien - i den form vi her beskæftiger os med den - især er god til, er at forene det spirituelle med det verdslige. Det handler om at få etik, og økonomi til at hænge sammen, og om at overvinde modsætningen mellem penge og spiritualitet. Mariologien er ikke et alternativ til denne verden, den er en bro, som forener denne verden med en højere virkelighed, som alle der ønsker det kan få glæde af. Mariologien er et opgør med forestillingen om de "to regimenter" og et forsøg på at anvende Marias lære, og eksempel som inspiration på de fire kerneområder: Viden, vilje, etik og spiritualitet. Det er studiet af den måde, som man i kirken og i kunsten har anvendt Maria-figuren op gennem historien, som har givet inspirationen til at lave den mariologiske model. Udgangspunktet er det, at når man i kulturhistorien gennem to tusinde år har fundet det interessant at fremstille Maria med netop de nævnte egenskaber, så er det være fordi at netop disse egenskaber har civilisatorisk betydning. Mariologien er universel og den har eksisteret fra tidernes begyndelse og vil fortsætte med at eksistere til tidernes ende. Den er ikke forbeholdt den ene eller anden religion og den kan ikke bruges til at hævde, at der findes én bestemt bog eller teologi, som fører folk til himmelen medens at andre systemer fører til fortabelse. Nogle mennesker tror måske på denne måde, men de har ikke ret. Eller også tror de på en anden Gud end den, som jeg bekender mig til

5 Mariologiens formål er klart. Det handler om at føre mennesker til frelse, og at give dem en forsmag på himmelen. Frelse betyder frigørelse, og himmelen begynder allerede i det liv vi lever her og nu. Mariologien er et værktøj, og denne bog indeholder en række eksempler på, hvordan den kan anvendes. Og jeg er sikker på, at du selv kan finde på endnu flere måder, hvor Maria kan gøre gavn. Men husk, at Marias kraft og Guds vilje går gennem dit hoved og dine hænder. Du har selv ansvaret for din egen fremtid. Jakob Munck 17/

6 *** HVAD ER MARIOLOGI? Mariologi er en ideologi, en spiritualitet, et verdenssyn og en menneskeopfattelse, som er inspireret af den største ikon og det største ideal, vi kender fra den europæiske kulturhistorie, nemlig Jomfru Maria. Mariologien er ikke en religion og det er ikke noget man skal tro på. Faktisk kan man bruge mariologien og få succes med det, helt uden at tro på noget som helst. Men forudsætningen er naturligvis, at man følger de idealer - de fire aksiomer - som den mariologiske model tager sit udgangspunkt i. Mariologien virker kun, hvis man bruger den! De fire dynamikker, som også kan kaldes for grundsætninger eller aksiomer for, hvordan et menneske fungerer, er viden, vilje, etik og spiritualitet. De fire dynamikker skal forstås sådan: 1. Viden Der er tre faktorer, som bestemmer et menneskes tanker og adfærd, det drejer sig om arv, miljø og den frie vilje. Den frie vilje er - i mariologien - virkelig fri, og udtrykket dækker ikke blot over en særlig form for betingning, hvor mennesket har lært at sige: "jeg har en fri vilje". Uanset om mennesket siger sådan eller ej, så har dette menneske nemlig en fri vilje, og det er kun ved at tage denne vilje alvorligt, at man kan forstå og forandre sit liv. Den frie vilje er ikke det samme som en tilfældighedsgenerator, for der er et formål - en intention - bag de afgørelser, som den frie vilje træffer. Derfor er det vigtigt at forstå, at den frie vilje er afhængig af information. Den person, som vælger at afholde sin sommerferie i Spanien, har et valg mellem forskellige destinationer, og han har ikke været tvunget til at vælge netop Spanien. Det er altså et udtryk for hans frie vilje, at han beslutter sig for at tage til Spanien, og det er ikke udtryk for en tilfældighed. Han har nemlig en begrundelse for, at han har valgt netop dette land. Det drejer sig måske om at priserne er lave, vejret er behageligt eller at han kender nogle venner, som også afholder deres ferie på dette sted. Den frie viljes afgørelser er bestemt af den viden, som det pågældende menneske er i besiddelse af, og dermed er det ikke svært at forstå, at man kan præge et menneske i afgørende grad, ved at sikre sig kontrollen over den information, som dette menneske modtager. Dette er indholdet i den form for massepsykologi, som vi ser anvendt i både krigstid og fredstid. Det handler om at kontrollere de informationer, som offentligheden har, for det er dem, som skaber deres holdninger. Får vi at vide, at vi er truet af terror eller af fremmede magter, så er vi villige til at reducere vores frihed og at ofre de nødvendige midler, for at vi kan beskytte os selv. Får vi på et andet tidspunkt at vide, at alt er godt og trygt, så tror vi på, at vi kan - 6 -

7 udvide den personlige frihed og at bruge flere midler til uddannelse og personlig velfærd, frem for på landets forsvar. Tilsvarende gælder det for mennesker i deres privatliv, at det de vælger at tro og at gøre, har en snæver forbindelse til det, de mener at vide. Det handler ikke om, hvorvidt den information de har til rådighed er rigtig eller forkert, det handler om hvorvidt de tror på den. At forstå et menneskes adfærd forudsætter derfor, at vi kender den information, som dette menneske tror på. Og man tror naturligvis ikke på alt. Man kan have megen viden, som man ikke har tillid til, og denne viden har naturligvis ikke den samme betydning, som den viden, man er overbevist om, er sand. Ønsker vi at forandre et menneskes adfærd, er udgangspunktet derfor ikke - som nogle psykologer tror - at begynde at grave i dette menneskes påstående "ubevidste" drifter og tilbøjeligheder, men derimod at forholde sig til det, som dette menneske har lært. Det kan være, at det ikke umiddelbart er muligt at få adgang til den viden, som et menneske bygger sine synspunkter og handlinger på, for ofte forsøger disse mennesker at skjule denne viden. Men den eksisterer altid. Og lige så sikkert, som det er, at denne viden eksisterer, er det også, at man kan påvirke det pågældende menneske og ændre dets adfærd ved at forholde sig positivt eller kritisk til denne viden. Mariologien er en lære, som tager sit udgangspunkt i den opfattelse, at mennesket handler rationelt og fornuftigt, altså ud fra det vidensmæssige perspektiv, som det pågældende menneske har. Er den viden man har falsk, så vil de handlingsmæssige konsekvenser, som denne viden fører til, formentlig være skadelige eller unyttige. Men er denne viden rigtig, så er der mulighed for at de handlinger, som den fører frem til, også fører frem til det mål, som man søger at nå. Viden er derfor nøglen til både det gode og det dårlige. Ønsker man at ændre sit eget liv - eller et andet menneskes liv - så er den viden, som har ført til dette liv, den afgørende faktor at få belyst. For det er her, at forandringerne skal starte, hvis dette menneskes liv skal ændres. Forandring kræver ny viden og det kan være svært at udskifte den gamle viden med den nye, for den gamle viden kan være meget rodfæstet og være baseret på virkelige livserfaringer. Men selv om en viden er baseret på erfaringer, kan den godt være forkert. Det gælder nemlig, hvis disse erfaringer er tolket ensidigt eller forkert, hvorved konklusionen af denne erfaringsproces også vil blive forkert. Men indlæring af ny viden er - i princippet - altid muligt og når mennesker lærer megen ny viden på kort tid, vil deres omgivelser ofte blive forskrækkede over, hvor hurtigt forandringerne kommer. Det er det, som sker, når mennesker konverterer fra én religion til en anden, eller når de fundamentale magtforhold i et land skifter, f.eks. fordi man har tabt en krig

8 Kunsten at have med mennesker at gøre er i høj grad identisk med kunsten at kunne formidle sit eget vidensbillede og at forandre den viden, som disse mennesker tidligere har støttet sig til. Nogle gange kalder man dette for manipulation, men ordet er ikke altid rigtigt valgt, for det har en negativ klang. Og kommunikation er - som udgangspunkt - ikke noget negativt. Det handler om at påvirke hinanden og om at skabe fællesskab og forandring. Det er der altid brug for. 2. Vilje Det er mariologiens opfattelse, at mennesket har en fri vilje. Ikke kun at det bilder sig ind, at have en fri vilje, eller at det hævder overfor dets omgivelser, at det har denne vilje. Men også at den rent faktisk eksisterer. Mariologi står derfor i modsætning til det, man sædvanligvis forstår ved begrebet "psykologi", i hvert fald hvis denne videnskab defineres sådan, som det gøres i Gyldendals store danske Encyklopædi (2013). Her står der at psykologi er: "læren eller videnskaben om organismers psyke eller om det mentale livs foreteelser, som det kommer til udtryk i menneskers tanker, følelser, behov, erindringer, holdninger, fantasi, drømme, handling, adfærd og praktisk virksomhed såvel som disse foreteelsers forbindelser til deres biologiske grundlag og kulturelle, samfundsmæssige og sociale påvirkninger og betingelser." Bemærk at der i denne definition ikke nævnes et ord om den frie vilje, men at det til gengæld hævdes, at menneskets tanker, følelser og handlinger har "forbindelse til deres biologiske grundlag og kulturelle. betingelser". Dermed menes det samme, som man sædvanligvis læser i mere afkortede definitioner af psykologien, hvor denne defineres som "læren om menneskets tanker og adfærd, som de bestemmes af deres arv og miljø". Det som gør, at mariologien adskiller sig fra psykologien, er at man i sidstnævnte videnskab ikke anderkender den objektive eksistens af menneskets frie vilje. Netop derfor er denne vilje ikke nævnt i Gyldendals definition. Psykologer er normalt ikke så ærlige, at de åbent fornægter eksistensen af den frie vilje, for de ved, at det ville skabe forundring. Men de ignorerer denne vilje og regner den ikke for at være en relevant forklaringsfaktor til forståelse af menneskets adfærd. Mennesker er - ifølge psykologien - nemlig en slags biologisk maskine, hvis handlinger er bestemt af dets gener og de sociale påvirkninger, som de har været udsat for. Det er derfor studiet af disse objektive faktorer, som er psykologiens væsen. Det er derfor man regner psykologien for at være en videnskab, fordi den bruger den samme metode som fysikken. Og i fysikken er der heller ikke nogen fri vilje

9 Det skal indrømmes, at der er mange former for psykologi og jeg vil ikke udelukke, at der findes psykologer, som - både i teori og i praksis - tror på den frie vilje. Men det er enkelttilfælde, som ikke tilhører de dominerende skoler. De fleste psykologer hævder, at de selv tror på den frie vilje, men ikke desto mindre er denne vilje totalt fraværende i de teorier, som de anvender. Og dermed også i deres praksis, som i alt overvejende grad handler om at ændre patienternes miljø gennem forskellige former for samtaleterapi. Vi mariologer kalder den videnskabelige (= deterministiske) psykologi for robotpsykologi. Simpelthen fordi den har et billede af mennesket, som værende en robot. Gør denne robot ikke, som dens ejer ønsker, så må den repareres. Og netop den samme opgave er psykologerne sat til at løse i det moderne velfærdssamfund, hvor stadig færre tror på Gud, men hvor troen på psykologi er større end nogen sinde før. Alle interesserer sig for denne tankegang, som anses for at være løsningen på alle former for adfærdsproblemer, og som folk tror indeholder opskriften på, hvordan man skaber bedre mennesker. Det handler om at programmere disse mennesker på en ny måde, så de bedre passer til samfundets ønsker. Det skal indrømmes, at der ikke findes noget videnskabeligt bevis på, at den frie vilje eksisterer. Den frie vilje er i sig selv i modstrid med videnskabens tankegang, for i videnskaben har alle fænomener en årsag, og dermed har alle menneskets tanker og handlinger også en årsag, og denne årsag har en tidligere årsag, som igen har en tidligere årsag. Seriel kausalitet kalder man det. Der eksisterer altså en endeløs kæde af årsager og virkninger og kunsten er at finde sammenhængen mellem disse årsager og virkninger. I fysikken handler det om at finde ud af, hvorfor atomerne bevæger sig som de gør, i astronomien drejer det sig om at finde ud af, hvordan universet blev skabt og i psykologien drejer det sig om at finde ud af, hvorfor et menneske handler, som det gør. Alle steder leder man efter objektive årsager, for man er sikker på at de eksisterer. Problemet er bare, at det gør de ikke altid i psykologien. For mariologien er tingene helt anderledes. Udgangspunktet er ikke, at man skal bedrive empirisk videnskab, og formålet med at fremme den mariologiske tankegang er ikke, at man skal konkurrere med psykologerne, eller at man skal lave en bedre psykologi end den, som andre har opfundet. Formålet med mariologien er at lære mennesker at forstå sig selv og andre på en bedre måde, og at anvende denne forståelse til at skabe forandring, således at mennesker bliver mere sunde, mere produktive og mere lykkelige. Og det grundlæggende redskab til at skabe denne forandring er troen på menneskets egen frie vilje. For mariologien er det udgangspunktet for det sande menneskebillede, at man har en fri vilje. For, hvis ikke mennesket havde en fri vilje, så ville det heller ikke have et moralsk ansvar for sine egne handlinger, og dermed ville der ikke være nogen forskel mellem godt og ondt. Det var den konklusion, som Martin Luther drog i sin bog om "De servo arbitrio" (Den trælbundne vilje) fra 1525 og den her præsenterede determinisme harmonerer godt med den moderne genetisk baserede psykologi og dens - 9 -

10 påstand om at man kan finde gener for alting, herunder kriminalitet, politisk overbevisning, seksuelle vaner og ægteskabelig lykke. Forskellen mellem mennesker skyldes ikke moral eller det at disse mennesker har truffet forskellige beslutninger, som har haft konsekvenser for deres liv. Forskellene er medfødte og de kan ikke laves om. Til gengæld har mennesket selv ikke noget ansvar for, hvordan dets liv udfolder sig og i det ideelle samfund er alle borgere derfor lige, uanset hvem de er og hvad de har bedrevet. Ingen har ansvar for noget og derfor bør alle behandles ens. Mariologi er ikke det samme som katolsk tro, men det er heller ikke det samme som lutheranisme. Det afgørende for det mariologiske menneskesyn er det, at mennesket har en fri vilje og at vi dermed har ansvar for vore egne handlinger. Vi er i stand til at gøre godt eller ondt, og det er os selv, som vælger. Om Gud eksisterer, er i denne forbindelse ligegyldigt, men hvis han gør, så er det han dømmer os for ikke det, som vi er blevet tvunget til at gøre, men udelukkende det, som vi selv - med vores frie vilje - har valgt at gøre. Mariologi er altså et alternativ til psykologien, som hævder at være en videnskab, fordi den ikke anerkender den frie viljes betydning, og fordi den derved kan påstå, at den er i stand til at forudsige menneskers handlinger på samme måde som en fysiker kan forudsige elektronernes bevægelser. Robotpsykologien opfatter mennesket som en biologisk maskine, og man hører derfor ikke psykologer omtale begrebet "ånd" i anden sammenhæng end som udtryk for et menneskets subjektive oplevelse af dets egen identitet. At ånden skulle eksistere i virkeligheden, er - iflg. robotpsykologien - lige så usandsynligt, som at den frie vilje skulle eksistere. Robotter har nemlig hverken en ånd eller fri vilje, og derfor vil den terapeutiske psykologi altid tage sit udgangspunkt i forsøget på at ændre menneskers miljø, enten ved at "tale dem til fornuft" eller ved at få dem til at ændre deres sociale miljø. Forskellene mellem mariologi og psykologi har konsekvenser for alting. I mariologien er der f.eks. videre rammer for, hvad som er normalt, end der er i psykologien. Mariologien har ikke fokus på såkaldte "psykiske sygdomme", som - efter mariologiens opfattelse - ofte er en rationel form for adfærd, set ud fra patientens eget synspunkt. Derfor kan psykiske sygdomme forsvinde lige så hurtigt, som de opstod. Når patienten ikke længere har nogen fordel af at være syg, så forsvinder hans symptomer. Dette sker f.eks. i krigstid, hvor ressourcerne til det psykiatriske behandlingssystem skæres ned og hvor antallet af psykisk syge derfor falder til nær nul. Det som kaldes for psykisk sygdom, kan altså - set ud fra mariologiens perspektiv - i mange tilfælde fjernes gennem en simpel viljesbeslutning, som en patient kan tage, hvis han ser en rationel grund til at gøre det. Hvis det liv, som han tilbydes som rask er bedre end det liv, som tilbydes han tilbydes som syg, så sandsynligheden for at han bliver rask i væsentlig grad blive forsøget. For psykisk sygdom er et valg, og det er

11 helbredelse også. Den, som tror på den frie viljes eksistens, vil i højere grad tillægge denne frie vilje en praktisk betydning, og det er netop det, som mariologien stræber imod. Ikke for at vinde en teoretisk diskussion med robotpsykologiens tilhængere, men fordi at troen på den frie viljes realitet åbner vejen til forandring. Det handler om at forvandle trælbundne viljer til frie viljer og dermed om at lave robotter om til levende mennesker. Det ser mariologien som sin vigtigste opgave. 3. Etik I lutheranismen mener man, at mennesket er ondt og i den deterministiske psykologi mener man, at mennesket er styret af arv og miljø, og at det derfor - som andre robotter - ikke har noget moralsk ansvar. Men i mariologien ser det anderledes ud, for her anses mennesket for: 1. At have en fri vilje. 2. At ønske det gode for sig selv og sine medmennesker. Lad os med det samme slå fast, at ingen af disse synspunkter kan bevises at være sande, lige så lidt som vores modstandere kan bevise sandheden i deres synspunkter. I sidste ende handler det om tro, for den mariologiske påstand om at mennesket er godt har i sidste ende sin rod i religionen, lige så vel som vore modstanderes tro på at mennesket er en levende dæmon, også har sin rod i en anden form for religion. Det, som vi vil kalde for dæmonisme. Når jeg mener, at den mariologiske opfattelse af mennesket som værende etisk ansvarligt, er mere rigtig end den modsatte holdning, så er det fordi at mennesket altid har levet i familier, grupper og i samfund. Grundlaget for disse sociale konstruktioner har altid været den fælles vilje til at beskytte hinanden for at opnå et behageligt liv. Hvis mennesket - som udgangspunkt - ønskede ondt for sine medmennesker, så ville det ikke have haft sociale evner, for ingen kan eller vil samarbejde med mennesker, som ønsker at gøre skade. Tilsvarende mener jeg også at den holdning, at mennesket er en robot er forkert. Ganske vist kan man altid finde en årsag til en given tanke eller adfærd, og denne årsag har en tidligere årsag, som har en tidligere årsag osv. Men hvis vi tror på, at disse årsager er biologisk tvingende mekanismer, som gør at et menneske kun kan handle på én måde, så betyder det, at mennesket ikke adskiller sig fra en maskine. Så er mennesket ikke levende, men blot en biologisk robot. Og det tror vi ikke. Vi mener, at mennesket er levende, og at der er en forskel mellem robotten og det levende menneske, og at denne forskel gør, at mennesket har en moral. Vi ønsker at gøre det gode og at undgå det onde, men vi er også - til tider - villige til at gøre det onde, hvis dette er den eneste mulighed for at kunne opnå det gode. Både krig og vold kan være nødvendigt, men kun hvis der ikke er andre muligheder for at skabe fred og rimelige leveforhold for os selv og vore medmennesker. Til forskel fra vore intellektuelle modstandere (tilhængerne af lutheranisme og robotpsykologi), så mener vi, at det etiske spiller en meget stor rolle for et menneskes

12 tanker og handlinger. Det, at udsætter et menneske - eller hans familie og venner - for uretfærdighed, er meget skadeligt og denne skadevirkning begrænser sig ikke til de fysiske skader, som uretfærdigheden medfører. Det handler også om den meget ubehagelige følelse af, at noget ondt er sket mod et menneske, som dette menneske ikke fortjener, og denne følelse er særdeles ubehagelig. Ingen tortur er værre end den, som består i at se sine kære lide, og denne sataniske viden har været praktiseret såvel ved Jesu korsfæstelse som i mange af de moderne krige. Det er ikke nok at slå mennesker ihjel, det handler om at ydmyge dem og om at påføre deres venner og familie et rædselsbillede, som de aldrig glemmer. Og dette kan naturligvis kun lade sig gøre fordi at mennesket - fra naturens side - ønsker det gode for sig selv eller andre. Når det gode ikke sker alligevel, er det fordi der er modsatrettede interesser, som gør, at det gode for den ene part er ondt for den anden. En af de ting, som mariologien lægger vægt på er det spirituelle. Nogle mennesker vil tolke dette som en tro på Guds eksistens, medens andre vil mene, at det åndelige har en mere uspecifik karakter. Måske er der flere guder? Måske bliver vi alle til guder, når vi er døde? Måske er det åndlige ikke personligt, men handler om en slags fælles vibrationer? Der er mange muligheder, og ingen kan bevise, at den ene teori er mere rigtig end de andre. Det handler om tro, og kulturhistorien har vist, at alle verdens civilisationer har haft en spiritualitet. Det gælder også i det land, som vi selv lever i, hvor en bestemt religion (den evangelisk-lutherske) er indskrevet i grundloven. Også her har vi en form for spiritualitet, som kan virke meget sekulariseret, men som alligevel har opbakning fra befolkningens store flertal. Det, som gør en forskel mellem mariologien og visse andre spiritualiteter, er det universalistiske. Det er mariologiens påstand, at hvis Gud og himmelen eksisterer, så kan alle mennesker blive optaget, uanset hvilken religion de måtte være tilhængere af. Den ene religion er ikke mere sand end de andre, og det gode samfund er derfor det, hvor hvert menneske har friheden til at tro og praktisere sin egen religion. Dette naturligvis under forudsætning af, at man ikke indskrænker andre menneskers ret til det samme. Mariologien har ikke nogen formel teologi, ingen dogmer og ingen lære om at man skal leve på den ene eller anden måde. Alle mennesker kan blive frelst, uanset hvad de tror på, og det, som gør forskellen mellem den gode og den mindre gode spiritualitet, har ikke så meget at gøre med spiritualiteten i sig selv, men snarere med de mennesker, som dyrker den. Da mariologien ser etikken som noget centralt, så tror vi naturligvis på de almindelige etiske grundsætninger, som man kan finde i alle kulturer og religioner. Det handler om, at man ikke må stjæle, ikke slå ihjel og at man skal være mod andre, som man ønsker at disse skal være mod en selv. Hvordan dette praktiseres i livets forskellige situationer, det siger mariologien intet om. Det må hvert enkelt menneske selv afgøre ved hjælp af sin egen samvittighed og forstand. Ikke sådan forstået, at samvittigheden

13 altid giver det rigtige svar, for det gør den ikke. Men når den kombineres med den sunde fornuft, så kommer vi så langt, som det er muligt. Mere kan vi ikke forlange. 4. Spiritualitet Den helt afgørende forskel mellem mariologien og dens lutherske og mekanistiske modstandere er spørgsmålet om sjælen. Hvis mennesket er ondt, så må dets sjæl også være ond, og hvis mennesket ikke har en fri vilje, så har det heller ikke nogen sjæl. Netop derfor er det afgørende for mariologien, at fastholde den sikre overbevisning om, at mennesket har en sjæl. Vi kan ikke beskrive denne sjæl med objektive termer, men vi ved, at den eksisterer. Den er ikke en del af den fysiske krop, men den lever i og sammen med den fysiske krop. Lige så lidt som alle andre kan mariologien sige noget sikkert om karakteren af den menneskelige sjæl, men det vi med sikkerhed ved, er at den ikke indtil videre har ladet sig beskrive objektivt. Og alting tyder på, at dette heller ikke i fremtiden vil være muligt, for hvis mennesket skulle kunne beskrive og forstå sin egen sjæl, så måtte det betyde, at vi var i besiddelse af en anden og endnu højere form for åndelig intelligens, som kunne forstå denne sjæl. For ingen intelligens kan fuldt ud forstå sig selv af den simple årsag, at det kræver større "regnemæssige ressourcer" at forstå et fænomen, end dette fænomen selv har til rådighed. En klog mand kan forstå en dum mand, men det omvendte kan ikke lade sig gøre. Hvis forståelsen og beskrivelsen af det åndelige skal være fuldkommen, så vil det kræve en større intelligens at skabe denne forståelse, end den intelligens, som det åndelige selv består af. Det lyder måske lidt snørklet, men det er ren logik. Det gælder derfor også for computere, at ingen computer kan forudsige en andens adfærd, uden at være mere avanceret og kompleks end denne anden. Derfor vil vi aldrig komme til at forstå vores egen sjæl. Det er heller ikke mariologiens opgave at forsøge at beskrive det åndelige, lige så lidt som det er dens opgave at fremkomme med profetiske standpunkter om livet efter døden. At et sådant liv eksisterer, er der grund til at håbe på. Men hvad dette liv går ud på, hvordan det former sig og hvad der sker med vores sjæl etc., kan vi kun gætte om. Nogle tror på et paradis og/eller et helvede, andre tror på muligheden af en mere tidsbestemt straf for de jordiske synder, som (efter romerkirkens mening) vil blive tilbragt i skærsilden. Atter andre mener, at menneskets sjæl bliver inkarneret i et nyt legeme, og at livet derved fortsætter i nye former. Det er ikke mariologiens opgave at tage stilling til disse spørgsmål, og hvert menneske må have sin egen opfattelse og hvis han ønsker det forsøge at overbevise andre om dens sandhed. Men det, som er uafviseligt i den mariologiske lære, er troen på mennesket, som et levende væsen, og dermed på det åndelige, som værende det, der adskiller os fra maskinerne og fra vore afdøde forfædre. I terapeutisk sammenhæng har den mariologiske lære om åndens realitet stor betydning. Den gør, at mariologiens tilhængere ikke mener at det er spild af tid at

14 bede, og det gør, at de mange mennesker, som dyrker en form for meditation, har en større virkelighed at forholde sig til end blot det, som findes i den fysiske verden. Mariologien ser mennesket, som et åndeligt væsen. Mennesket er en krop og en ånd, og begge disse instanser spiller en rolle for vort liv og vores velbefindende. Menneskets værdi er derfor ikke begrænset til dets fysiske brugsværdi, eller til prisen på de kemikalier, som dets krop er bygget af. Menneskets personlighed og dets værdi er udsprunget af det faktum, at hver enkelt person er helt forskellig fra alle andre, og at dette menneske derfor ikke kan erstattes eller kopieres. At sætte sig ind i mariologien, er det samme som at sætte sig ind i menneskelivets mysterier, og derfor kan man næppe forestille sig en mere meningsfuld aktivitet. For uden viden om os selv og vore medskabninger, vil vi famle rundt i verden som blinde mennesker i en urskov. Hvad vi får ud af livet, vil bero på tilfældigheder, og vores muligheder for at gøre godt for os selv og andre, vil være meget begrænsede. Derfor bør vi alle prise mariologien, som vore forfædre opfandt og udviklede, for at lære os at få den rigtige tilgang til os selv og vore medmennesker. Mariologien er ikke død, den udvikler sig hele tiden. Den indeholder nogle vigtige sandheder om den menneskelige tilværelse, men den danner kun en ramme. At lære mennesker at kende kræver mere end blot det at studere mariologien. Mennesket kan meningsfuldt beskrives ud fra dets viden, vilje, etik og spiritualitet, men hver af disse dynamikker er uhyre komplekse. Studiet af mariologien er det samme, som studiet af mennesket. Visse ting kan vi lære og forstå ud fra de naturvidenskabelige lovmæssigheder, men andet kan vi ikke forstå. Kald det bare mysterier, og lad os så huske den danske videnskabsmand Niels Steensens ( ) ord, som passer perfekt på mariologien: "Skønt er det vi ser, skønnere er det vi forstår, skønnest af alt er det vi ikke fatter

15 *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER Mariologi er ikke en religion, det er et menneskesyn og en spiritualitet. Tilhængere af mariologien kan komme fra alle religioner. Der er altså ingen modsætning mellem mariologien og de store religioner. Mariologien er universel, men det betyder ikke, at mariologien er en slags "overreligion", eller at mariologien er bedre end de konfessionelle religioner. Den er en universel spiritualitet, som alle mennesker kan bruge og få glæde af. Mariologien er ikke andet end det som mennesker, der elsker Jomfru Maria, gør den til. Den udgave, som bliver præsenteret her, er den udgave som herværende forfatter finder glæde ved, og for mig er det vigtigt - også - at kunne bruge mariologien som afsæt til en kritik af visse aspekter i de konfessionelle religioner. Socialt fællesskab er det overordnede formål med alle religioner, og ingen kan forstå deres teologi og praksis uden at have dette formål for øje. Når jeg, i det følgende vil gennemgå de mest væsentlige forskelle mellem mariologien og de store religioner, så er det med det formål, at gøre tingene mere klare, både for mig selv og for læseren. Og det udgangspunkt som jeg har, er naturligvis min egen forståelse af mariologien, som efter min mening er læren om: - at Gud, evigheden og den spirituelle verden eksisterer - at alle mennesker har en fri vilje, og at de stræber mod det gode - at alle mennesker er lige for Gud, og har derfor de samme moralske rettigheder - at alle mennesker kan blive frelst, både i denne verden og i den næste - at Gud er retfærdig, at syndere bliver straffet, men at han også kan tilgive alt. Mariologien - som jeg ser den - er et menneskesyn, hvor der fokuseres på de fire dynamikker (viden, vilje, etik og spiritualitet) og et sæt etiske idealer af ovennævnte art. Den kultur, og den verden jeg ønsker at leve i, har netop disse principper som sit udgangspunkt, men denne verden er ikke identisk med den verden, som eksisterer i dag. Derfor er mariologien ikke kun et sæt idealer, men også et redskab i kulturkampen. Uanset hvor i verden den optræder, så fungerer mariologien som et korrektiv til den dominerende religion, for samtidig med at mariologien er en del af denne religion, så sætter den også samtidig et kritisk lys på visse andre dele af denne religion. Og det er hvad vi vil se på i det følgende, idet vi gennemgår de store religioner i historisk rækkefølge. 1. Hinduismen Hinduismen er ikke én bestemt religion, men summen af religioner, som eksisterer i Indien. Begrebet "hindu" betyder inder, og da Indien er et stort land, har der altid

16 eksisteret mange forskellige religioner. Fælles for de fleste af dem er troen på mange guder, reinkarnation og karma. Men hinduer regner også kristendom og islam for dele af hinduismen, fordi det er religioner, som praktiseres i Indien, så også monoteismen kan accepteres, og formålet med hinduismens mange guder forklares ofte som værende det, at give de troende mulighed for selv at vælge deres egen Gud. Ingen har altså grund til utilfredshed i den hinduistiske verden, for enhver kan selv vælge sin Gud! En af de ting, som karakteriserer hinduismen, og som gør den beslægtet med mariologien (i den herværende udgave), er det, at man forstår frelsen som noget, der erhverves gennem det praktiske liv. Det afgørende er ikke hvilken religion man tilhører, eller hvilken bog man tror på. Man frelses ikke ved "tro alene", men gennem det faktiske liv, som man lever og de ofre man er villig til at yde for familien, for fællesskabet og for den spirituelle verden. Det man gør godt mod andre kommer igen (karma), og den evige serie af genfødsler fører ånden mod et stadig højere niveau, hvor den til sidst bliver forenet med Gud. Det, som gør en forskel mellem de monoteistiske religioners lære om mariologi og hinduisme, er hinduismens lære om reinkarnation. Denne lære står i modsætning til monoteisternes tro på at vi kun lever én gang, og at vi derefter bliver optaget i himmelen eller helvedet. I hinduismen findes sådanne straffe ikke, og konsekvensen af vore onde handlinger er alene det, at vi genfødes på et lavere niveau. Livet anses for at være en læreproces, og lige som det gælder i skoler og på alminelige uddannelsesinstitutioner, således gælder det - iflg. hinduismen - også i evigheden: Den, som ikke lærer lektien er nødt til at gå klassen om. Den, som ikke er menneske på den rette måde, er derfor nødt til at prøve igen, evt. på et lavere niveau. Er det for svært at være menneske, kan han måske genfødes som et dyr. Der er flere tolkninger af hvad den hinduistiske reinkarnationslære går ud på, men det kan ikke skjules, at denne lære er i potentiel konflikt med det mariologiske dogme om den frie vilje. Hvis man mener, at det man har gjort forkert, skyldes at man skal "lære noget særligt, så er det onde jo forhåndsbestemt og dermed ikke underlagt vores frie vilje. Hinduismen identificerer ofte mennesket til Gud, og det er ikke i harmoni med mariologien, som bygger på troen på mennesket som værende Guds børn. Men, på den anden side, så er den hinduistiske lære i harmoni med Jesu egne ord, da han citerede Salmernes Bog og sagde: "I er alle guder". Hinduismen kan altså være i harmoni med mariologien eller i modstrid, afhængig af hvordan man tolker den. Men for at få Marias lære til at harmonere med hinduismen, så må sidstnævnte forstås sådan, at den frie vilje og det personlige ansvar ikke forsvinder

17 2. Jødedommen Jomfru Maria var jøde, men det betød ikke, at hun kunne identificere sig med alt det, som kaldte sig jødisk dengang, og som kalder sig jødisk i dag. Jødedommen er jo læren om at Gud - gennem Moses - har udvalgt jøderne til at være sit ejendomsfolk, og denne bestemmelse har der traditionelt været forskellige udlægninger af. Kort fortalt går den ene udlægning ud på, at jøderne er særligt forpligtet til at udføre Guds vilje, og den anden udlægning er den, at de selv samme jøder på grund af deres udvælgelse - har højere moralske rettigheder end verdens øvrige folkeslag. Den sidste udlægning udlægges til tider sådan, at jøderne har ret til at udbytte og mishandle de vantro (goys), hvis de derved mener at gøre godt for "Guds eget folk". Denne form for jødedom er racistisk da den har som sit udgangspunkt den anti-mariologiske lære, at nogle mennesker har højere værdi end andre, og at de derfor ikke behøver at følge de samme moralske normer, som andre mennesker. Intet ligger fjernere fra mariologien end denne tankegang. Maria tilhørte den ikke-racistiske del af jødedommen og hun så derfor sin egen og sin søns kaldelse og forventede død, som en moralsk forpligtelse og en byrde, som hun var kaldet til at bære. Men hun mente ikke, at hun eller andre jøder havde særlige moralske rettigheder i forhold til andre mennesker. For hende, var det at være udvalgt udtryk for en forpligtelse, det var ikke en fribillet til umoralsk adfærd mod andre mennesker. Efter at have afgrænset mariologien fra den racistiske jødedom, så er det tid til at se på det gode, som mariologien har hentet fra sit jødiske ophav. Og her tænker jeg især på tre ting, nemlig: 1. Den respekt for begrebet viden og dermed for seriøs uddannelse, som jødedommen altid har bekendt sig til. 2. Den lære, at Himmelen (hvis den eksisterer), er åben for alle mennesker uanset hvilken religion de tilhører. 3. Den forståelse af frelsen og af Guds dom, at den gives efter gerninger, og ikke efter religiøs konfession. Disse punkter har historisk set, været udgangspunkt for mange stridigheder mellem jødedommen og forskellige sekter inden for kristendommen. Men mariologien tror ikke på trosfrelse. Her er Gud retfærdig og dømmer ikke mennesker efter deres konfessionelle overbevisning, men efter hvad de har gjort mod deres næste. 3. Kristendommen Marias søn Jesus er kristendommens centrale figur og de fleste kristne mener, at han er identisk med Gud selv. Efter kristen tro har hans offer på korset frelst verden, og gjort menneskers adgang til livet efter døden mulig. Men bortset fra disse grundlæggende trossandheder, er der ikke mange fælles lærepunkter for de mange kristne kirker og sekter. De største kristne retninger er den katolske, den ortodokse og den anglikanske kirke, men ud over dem eksisterer der ca forskellige protestantiske sekter, som hver for sig har deres egen udlægning af den lutherske bibel og den protestantiske lære

18 Set i forhold til mariologien er de mest interessante kirker, den katolske og den ortodokse, for i disse kirker har man altid holdt mariologien i ære og beundret Jomfru Maria, som en vigtig del af det kirkelige fromhedsliv. Katolikkerne, under ledelse af paven i Rom, har desuden udformet et antal mariologiske dogmer, som skal gøre det lettere for de troende at forstå Marias rolle i frelsens økonomi, og blandt disse dogmer hører læren om, at Maria er født uden arvesynd, at hun er uden synd, at hun er evigt jomfru, både før, under og efter Jesu fødsel, og at hun er fuldt optaget i Himmelen med sjæl og legeme. De ortodokse kristne har ikke vedtaget nye Maria-dogmer i de sidste 1400 år, men de er på flere punkter enige med de romerske katolikker. Dog er der den forskel, at de ortodokse ikke mener, at Maria var født uden arvesynd, og at de mener, at det romerske dogme om dette er misforstået. Efter ortodoks mening betyder det nemlig at Maria ikke havde en fri vilje, og hun dermed slet ikke var i stand til at synde. Hun var så at sige programmeret til at gøre det gode, og hvis dette var tilfældet, kan man jo ikke tilskrive hende den personlige ære af ikke at have syndet. Denne ære tilkommer kun dem, som har en fri vilje og som faktisk kan synde. Når det drejer sig om protestanterne, så er det svært at komme med en fælles karakteristik af deres trosforestillinger. Nogle af de protestantiske retninger (f.eks. Jehovas Vidner) beskæftiger sig slet ikke med Jomfru Maria, og regner hende ikke for at være interessant, medens andre (f.eks. visse lutheranere) følger Martin Luthers eksempel og ærer Maria, også selv om de passer på ikke at komme til at "tilbede" hende, hvilket efter deres opfattelse er forkert at gøre. Desværre gælder det for protestanterne, at de anvender den af Martin Luther forkortede bibeludgave, hvor man ikke finder en række af de tekster, som var del af den originale bibel (Vulgata). En af de tekster, som protestanterne iflg. Luther - ikke bør læse, er Visdommens Bog, hvor forfatteren ærer betydningen af at erhverve sig viden og visdom. Men Maria er eksponent for visdommen. Uden hende var hendes søn aldrig blevet til det geni, som han var. Og frelsen opstår ikke ved tro alene, men også ved klog handling, og visdommen er derfor en central egenskab, som mennesker bør stræbe mod. Protestantisme og mariologi kan godt forenes, men det kræver at protestantismen ikke tolkes dogmatisk og at man er villig til at hente sin bibelske inspiration fra de apokryfe skrifter, som Luther ellers forsøgte at smide ud. Heldigvis kan disse stadig købes i de fleste religiøse boghandler, og hvis man ikke kan finde dem der, kan man købe en katolsk bibel, hvor de er indeholdt. 4. Islam

19 Ingen andre hellige bøger har så megen tekst om Jomfru Maria som Koranen. Hele Sura 19 (Maryam) handler om den hellige moder, som muslimer anser for at være en hellig kvinde, selv om de ikke opfatter hende på samme måde som de kristne. Islam og mariologi er to uadskillelige ting, men det gælder for islam, som for andre religioner, at den kan tolkes på forskellige måder. Den ene måde er den, at regne islam som én religion blandt mange, hvilket betyder at man anerkender andre religioners ret til at eksistere, og anerkender at disse andre religioner teologi og praksis er en måde at søge Gud. Denne form for islam er civilisatorisk, og passer fint med mariologien. Men der eksisterer også en anden form for islam, som ikke harmonerer med mariologien, og det er den wahabistiske og fundamentalistiske islam, som har som sit udgangspunkt, at islam er den eneste legitime religion i verden, og at alle andre religioner derfor bør bekæmpes. Tilhængerne af denne form for islam mener, at muslimer skal have fri ret til at udbrede deres tro i den vestlige verden medens at kristne skal forbydes at udbrede deres religion i de muslimske stater. Denne form for islam er kort sagt en religion, som forsøger at opnå verdensherredømme, og som ikke er bange for at anvende voldelige midler for at nå dette mål. Denne form for islam er uforenelig med mariologien og ikke kun med den, men også med moderne civilisation i det hele taget. Altså: I princippet kan islam og mariologien godt forenes, for ingen rettroende muslim vil benægte værdien af de mariologiske idealer: Viden, vilje, etik og spiritualitet. Men når det kommer til mariologiens universalisme, og dens lære om at alle kan blive frelst, uanset hvilken religion de tilhører, så er dette i modstrid med en fundamentalistisk tolkning af islam. Og det samme gælder for den mariologiske lære om at mennesket har en fri vilje, for i visse tolkninger af islam ses den menneskelige vilje som værende underordnet Guds vilje, forstået sådan at mennesket - efter denne lære - intet tænker eller gør, uden at Gud har besluttet det. Mennesket er altså en fjernstyret gudsrobot og konsekvensen af denne tankegang er derfor, at mennesket ikke selv er ansvarligt for sine handlinger, for disse forekommer jo kun "hvis Gud vil" (arabisk: Inshallah). Al ondskab skyldes altså Gud, ikke de mennesker, som har udført den! 5. Afslutning Mariologien er ikke en religion i sig selv og skal - efter min mening - heller ikke udvikle sig til at være det. Den er en del af alle de store religioner, og den kan tjene som inspiration til det personlige spirituelle liv, som mennesker ønsker at leve. Mariologien er et sæt idealer, et menneskesyn og den knytter sig an til et sæt universelle moralske normer, som kan findes mere eller mindre enslydende i alle de store religioners hellige skrifter. Formålet med mariologien er ikke at uddele karakterer til de eksisterende religioner, men at åbne menneskers øjne for den sandhed, at alle kan blive frelst. Himlen - hvis den eksisterer - er ikke forbeholdt tilhængerne af en bestemt bog, en bestemt

20 dogmatik eller en bestemt gudsopfattelse. Mange tilhængere af de store religioner mener, at netop deres religion er bedre end de andre. Men dette er en subjektiv opfattelse, som ikke har rod i hverken teologien eller kulturhistorien. Religioner er sociale systemer, som altid er udsprunget af en bestemt tid og en bestemt kultur, og de religioner, som formår at tilpasse sig historiens forandringer, vil også have en fremtid. Andre vil dø ud, og blive erstattet af nye profeter og åbenbaringer. Verden er i dag globaliseret i en sådan udstrækning, at vi alle ved, at vores kulturkreds er ikke enerådende. Andre kulturkredse har et andet syn på historien, etikken og de religiøse spørgsmål, og disse mennesker skal der også være plads til. Kriteriet på om man kan indgå i den moderne verden er ikke om man "har ret", for alle kulturer og værdisystemer mener selv, at de har ret. Forskellen mellem god og dårlig kultur, er ikke om de har den ene eller anden religion, men om de er i stand til at give plads for forskellighed. Uden respekt for de andre, også for dem, som vi ikke er enige med, vil verden være et farligt sted at leve i, så forskellen mellem godt og ondt, handler om tolerance. Og netop her er Marias lære en vidunderlig inspiration, for den har vi alle til fælles på tværs af de kulturelle skillelinjer. Den er udtryk for den sandhed, at al menneskehed udspringer af en moder, og dermed - i videre perspektiv - at Maria er billedet på Guds kærlighed. Om den kristne, den islamiske, den jødiske eller hinduistiske tolkning af denne ikon er den rigtige, finder jeg ikke er så interessant. Maria repræsenterer fællesskabet og menneskets vilje og evne til at følge sit kald til glæde for sig selv og andre. Det er det som hele livet drejer sig om

Artikler om mariologi

Artikler om mariologi Artikler om mariologi Jakob Munck - 2 - ARTIKLER OM MARIOLOGI *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 4 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 13 - *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI... - 22 - *** KATOLICISME, PROTESTANTISME

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Maria ikon og spiritualitet

Maria ikon og spiritualitet Maria ikon og spiritualitet Jakob Munck Indhold *** Indledning...- 4 - *** Hvad er mariologi?...- 5 - *** Maria...- 6 - ** Hvem er Maria?...- 6 - ** Det horisontale og det vertikale Mariabillede...- 10

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Mariologisk Psykologi

Mariologisk Psykologi Mariologisk Psykologi Jakob Munck - 2 - MARIOLOGISK PSYKOLOGI *** INDLEDNING... - 5 - *** Den mariologiske model... - 8 - *** Marias egenskaber... - 9 - *** Egenskaber og ikoner... - 11 - *** Afslutning

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Lad Gud være i fred 26-02-2011 1. Lad Gud være i fred 26-02-2011 2

Lad Gud være i fred 26-02-2011 1. Lad Gud være i fred 26-02-2011 2 Egoet og verden er vores fælles skema... 3 Lyset og glæden... 4 Martha og Maria.... 8 Hvornår får vi fred?... 10 Troen... 13 Julen er enden på alle ofre.... 15 Der er ingenting at se. Maria.... 18 De,

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette!

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! AF LARS HYLDGÅRD JENSEN 1 2 Indhold 1. Hvis Gud er god Hvorfor er

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Når vi så ligger på dødslejet, vender vi den om: Livet var, da jeg gik i børnehave, skole, fik familie

Når vi så ligger på dødslejet, vender vi den om: Livet var, da jeg gik i børnehave, skole, fik familie Som menneske er der altid noget vi skal slippe af med, fx et par overflødige kilo, gæld, stress, dårlig samvittighed, sorg, usikkerhed og samtidig er det altid noget vi gerne vil opnå, større økonomisk

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at Den sensitive profil fire typiske træk 1 I den fysiske verden kan man være følsom over for lyde, lugte, lys for skift i temperatur. Rod eller uorden i omgivelserne kan ligeledes påvirke én mere end normalt.

Læs mere