Hvad er mariologi? Jakob Munck

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er mariologi? Jakob Munck"

Transkript

1 Hvad er mariologi? Jakob Munck

2 - 2 -

3 HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING *** HVAD ER MARIOLOGI? *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER! *** KATOLSK OG ORTODOKS MARIOLOGI *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI *** KATOLICISME, PROTESTANTISME OG MARIOLOGI *** HVORDAN FÅR MAN TILGIVELSE FOR SINE SYNDER? *** MARIOLOGI OG KALD *** MARIAS SYV SMERTER *** MARIOLOGI OG SLANKEKUR *** MARIOLOGI OG KULTUR *** OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE *** HVAD ER MARIOLOGISK ØKONOMI? *** SÅDAN FÅR DU ET GODT JOB! *** OPGØR MED JESUS-RELIGIONEN *** MARIOLOGI OG MARKEDSFØRING *** MARIOLOGI OG LEDELSE *** MARIOLOGISK ORDLISTE

4 *** INDLEDNING Forfatteren til denne bog er kultursociolog, og formålet med bogen er at vise, at mariologi læren om Jomfru Maria kan bruges til mange andre ting, end som fromhedskult i kirken. Maria er en fælles ikonisk figur, som forener katolsk, ortodoks og protestantiske kristendom med islam. Intet sted står der mere om Jomfru Maria end i Koranen, og selv om muslimer sædvanligvis har et lidt anderledes billede af den hellige Jomfru, så er hun dog et af de mest væsentlige berøringspunkter, som der er mellem islam og kristendom. Maria er en figur, som forener og som yder modvægt mod den teologi, som søger at skabe splittelse og fjendskab mellem religionerne. Og den verden vi lever i har ikke brug for mere splittelse og konflikt, derfor er der grund til at håbe, at interessen for Jomfru Maria og hendes rolle i kulturhistorien vil blive ved med at vokse. Det er min hensigt med de artikler, som er indeholdt i denne bog, at vise at mariologien har brugbarhed langt ud over det kirkelige og religiøse område. Mariologien handler om verden, og verden er fuldt med problemer og spørgsmål, som tænkende mennesker beskæftiger sig med. Disse problemer kan i mange tilfælde belyses ud fra mariologiens værtisæt, og det resultat der kommer ud af en sådan analyse, vil ofte være af stor værdi. Det, som mariologien - i den form vi her beskæftiger os med den - især er god til, er at forene det spirituelle med det verdslige. Det handler om at få etik, og økonomi til at hænge sammen, og om at overvinde modsætningen mellem penge og spiritualitet. Mariologien er ikke et alternativ til denne verden, den er en bro, som forener denne verden med en højere virkelighed, som alle der ønsker det kan få glæde af. Mariologien er et opgør med forestillingen om de "to regimenter" og et forsøg på at anvende Marias lære, og eksempel som inspiration på de fire kerneområder: Viden, vilje, etik og spiritualitet. Det er studiet af den måde, som man i kirken og i kunsten har anvendt Maria-figuren op gennem historien, som har givet inspirationen til at lave den mariologiske model. Udgangspunktet er det, at når man i kulturhistorien gennem to tusinde år har fundet det interessant at fremstille Maria med netop de nævnte egenskaber, så er det være fordi at netop disse egenskaber har civilisatorisk betydning. Mariologien er universel og den har eksisteret fra tidernes begyndelse og vil fortsætte med at eksistere til tidernes ende. Den er ikke forbeholdt den ene eller anden religion og den kan ikke bruges til at hævde, at der findes én bestemt bog eller teologi, som fører folk til himmelen medens at andre systemer fører til fortabelse. Nogle mennesker tror måske på denne måde, men de har ikke ret. Eller også tror de på en anden Gud end den, som jeg bekender mig til

5 Mariologiens formål er klart. Det handler om at føre mennesker til frelse, og at give dem en forsmag på himmelen. Frelse betyder frigørelse, og himmelen begynder allerede i det liv vi lever her og nu. Mariologien er et værktøj, og denne bog indeholder en række eksempler på, hvordan den kan anvendes. Og jeg er sikker på, at du selv kan finde på endnu flere måder, hvor Maria kan gøre gavn. Men husk, at Marias kraft og Guds vilje går gennem dit hoved og dine hænder. Du har selv ansvaret for din egen fremtid. Jakob Munck 17/

6 *** HVAD ER MARIOLOGI? Mariologi er en ideologi, en spiritualitet, et verdenssyn og en menneskeopfattelse, som er inspireret af den største ikon og det største ideal, vi kender fra den europæiske kulturhistorie, nemlig Jomfru Maria. Mariologien er ikke en religion og det er ikke noget man skal tro på. Faktisk kan man bruge mariologien og få succes med det, helt uden at tro på noget som helst. Men forudsætningen er naturligvis, at man følger de idealer - de fire aksiomer - som den mariologiske model tager sit udgangspunkt i. Mariologien virker kun, hvis man bruger den! De fire dynamikker, som også kan kaldes for grundsætninger eller aksiomer for, hvordan et menneske fungerer, er viden, vilje, etik og spiritualitet. De fire dynamikker skal forstås sådan: 1. Viden Der er tre faktorer, som bestemmer et menneskes tanker og adfærd, det drejer sig om arv, miljø og den frie vilje. Den frie vilje er - i mariologien - virkelig fri, og udtrykket dækker ikke blot over en særlig form for betingning, hvor mennesket har lært at sige: "jeg har en fri vilje". Uanset om mennesket siger sådan eller ej, så har dette menneske nemlig en fri vilje, og det er kun ved at tage denne vilje alvorligt, at man kan forstå og forandre sit liv. Den frie vilje er ikke det samme som en tilfældighedsgenerator, for der er et formål - en intention - bag de afgørelser, som den frie vilje træffer. Derfor er det vigtigt at forstå, at den frie vilje er afhængig af information. Den person, som vælger at afholde sin sommerferie i Spanien, har et valg mellem forskellige destinationer, og han har ikke været tvunget til at vælge netop Spanien. Det er altså et udtryk for hans frie vilje, at han beslutter sig for at tage til Spanien, og det er ikke udtryk for en tilfældighed. Han har nemlig en begrundelse for, at han har valgt netop dette land. Det drejer sig måske om at priserne er lave, vejret er behageligt eller at han kender nogle venner, som også afholder deres ferie på dette sted. Den frie viljes afgørelser er bestemt af den viden, som det pågældende menneske er i besiddelse af, og dermed er det ikke svært at forstå, at man kan præge et menneske i afgørende grad, ved at sikre sig kontrollen over den information, som dette menneske modtager. Dette er indholdet i den form for massepsykologi, som vi ser anvendt i både krigstid og fredstid. Det handler om at kontrollere de informationer, som offentligheden har, for det er dem, som skaber deres holdninger. Får vi at vide, at vi er truet af terror eller af fremmede magter, så er vi villige til at reducere vores frihed og at ofre de nødvendige midler, for at vi kan beskytte os selv. Får vi på et andet tidspunkt at vide, at alt er godt og trygt, så tror vi på, at vi kan - 6 -

7 udvide den personlige frihed og at bruge flere midler til uddannelse og personlig velfærd, frem for på landets forsvar. Tilsvarende gælder det for mennesker i deres privatliv, at det de vælger at tro og at gøre, har en snæver forbindelse til det, de mener at vide. Det handler ikke om, hvorvidt den information de har til rådighed er rigtig eller forkert, det handler om hvorvidt de tror på den. At forstå et menneskes adfærd forudsætter derfor, at vi kender den information, som dette menneske tror på. Og man tror naturligvis ikke på alt. Man kan have megen viden, som man ikke har tillid til, og denne viden har naturligvis ikke den samme betydning, som den viden, man er overbevist om, er sand. Ønsker vi at forandre et menneskes adfærd, er udgangspunktet derfor ikke - som nogle psykologer tror - at begynde at grave i dette menneskes påstående "ubevidste" drifter og tilbøjeligheder, men derimod at forholde sig til det, som dette menneske har lært. Det kan være, at det ikke umiddelbart er muligt at få adgang til den viden, som et menneske bygger sine synspunkter og handlinger på, for ofte forsøger disse mennesker at skjule denne viden. Men den eksisterer altid. Og lige så sikkert, som det er, at denne viden eksisterer, er det også, at man kan påvirke det pågældende menneske og ændre dets adfærd ved at forholde sig positivt eller kritisk til denne viden. Mariologien er en lære, som tager sit udgangspunkt i den opfattelse, at mennesket handler rationelt og fornuftigt, altså ud fra det vidensmæssige perspektiv, som det pågældende menneske har. Er den viden man har falsk, så vil de handlingsmæssige konsekvenser, som denne viden fører til, formentlig være skadelige eller unyttige. Men er denne viden rigtig, så er der mulighed for at de handlinger, som den fører frem til, også fører frem til det mål, som man søger at nå. Viden er derfor nøglen til både det gode og det dårlige. Ønsker man at ændre sit eget liv - eller et andet menneskes liv - så er den viden, som har ført til dette liv, den afgørende faktor at få belyst. For det er her, at forandringerne skal starte, hvis dette menneskes liv skal ændres. Forandring kræver ny viden og det kan være svært at udskifte den gamle viden med den nye, for den gamle viden kan være meget rodfæstet og være baseret på virkelige livserfaringer. Men selv om en viden er baseret på erfaringer, kan den godt være forkert. Det gælder nemlig, hvis disse erfaringer er tolket ensidigt eller forkert, hvorved konklusionen af denne erfaringsproces også vil blive forkert. Men indlæring af ny viden er - i princippet - altid muligt og når mennesker lærer megen ny viden på kort tid, vil deres omgivelser ofte blive forskrækkede over, hvor hurtigt forandringerne kommer. Det er det, som sker, når mennesker konverterer fra én religion til en anden, eller når de fundamentale magtforhold i et land skifter, f.eks. fordi man har tabt en krig

8 Kunsten at have med mennesker at gøre er i høj grad identisk med kunsten at kunne formidle sit eget vidensbillede og at forandre den viden, som disse mennesker tidligere har støttet sig til. Nogle gange kalder man dette for manipulation, men ordet er ikke altid rigtigt valgt, for det har en negativ klang. Og kommunikation er - som udgangspunkt - ikke noget negativt. Det handler om at påvirke hinanden og om at skabe fællesskab og forandring. Det er der altid brug for. 2. Vilje Det er mariologiens opfattelse, at mennesket har en fri vilje. Ikke kun at det bilder sig ind, at have en fri vilje, eller at det hævder overfor dets omgivelser, at det har denne vilje. Men også at den rent faktisk eksisterer. Mariologi står derfor i modsætning til det, man sædvanligvis forstår ved begrebet "psykologi", i hvert fald hvis denne videnskab defineres sådan, som det gøres i Gyldendals store danske Encyklopædi (2013). Her står der at psykologi er: "læren eller videnskaben om organismers psyke eller om det mentale livs foreteelser, som det kommer til udtryk i menneskers tanker, følelser, behov, erindringer, holdninger, fantasi, drømme, handling, adfærd og praktisk virksomhed såvel som disse foreteelsers forbindelser til deres biologiske grundlag og kulturelle, samfundsmæssige og sociale påvirkninger og betingelser." Bemærk at der i denne definition ikke nævnes et ord om den frie vilje, men at det til gengæld hævdes, at menneskets tanker, følelser og handlinger har "forbindelse til deres biologiske grundlag og kulturelle. betingelser". Dermed menes det samme, som man sædvanligvis læser i mere afkortede definitioner af psykologien, hvor denne defineres som "læren om menneskets tanker og adfærd, som de bestemmes af deres arv og miljø". Det som gør, at mariologien adskiller sig fra psykologien, er at man i sidstnævnte videnskab ikke anderkender den objektive eksistens af menneskets frie vilje. Netop derfor er denne vilje ikke nævnt i Gyldendals definition. Psykologer er normalt ikke så ærlige, at de åbent fornægter eksistensen af den frie vilje, for de ved, at det ville skabe forundring. Men de ignorerer denne vilje og regner den ikke for at være en relevant forklaringsfaktor til forståelse af menneskets adfærd. Mennesker er - ifølge psykologien - nemlig en slags biologisk maskine, hvis handlinger er bestemt af dets gener og de sociale påvirkninger, som de har været udsat for. Det er derfor studiet af disse objektive faktorer, som er psykologiens væsen. Det er derfor man regner psykologien for at være en videnskab, fordi den bruger den samme metode som fysikken. Og i fysikken er der heller ikke nogen fri vilje

9 Det skal indrømmes, at der er mange former for psykologi og jeg vil ikke udelukke, at der findes psykologer, som - både i teori og i praksis - tror på den frie vilje. Men det er enkelttilfælde, som ikke tilhører de dominerende skoler. De fleste psykologer hævder, at de selv tror på den frie vilje, men ikke desto mindre er denne vilje totalt fraværende i de teorier, som de anvender. Og dermed også i deres praksis, som i alt overvejende grad handler om at ændre patienternes miljø gennem forskellige former for samtaleterapi. Vi mariologer kalder den videnskabelige (= deterministiske) psykologi for robotpsykologi. Simpelthen fordi den har et billede af mennesket, som værende en robot. Gør denne robot ikke, som dens ejer ønsker, så må den repareres. Og netop den samme opgave er psykologerne sat til at løse i det moderne velfærdssamfund, hvor stadig færre tror på Gud, men hvor troen på psykologi er større end nogen sinde før. Alle interesserer sig for denne tankegang, som anses for at være løsningen på alle former for adfærdsproblemer, og som folk tror indeholder opskriften på, hvordan man skaber bedre mennesker. Det handler om at programmere disse mennesker på en ny måde, så de bedre passer til samfundets ønsker. Det skal indrømmes, at der ikke findes noget videnskabeligt bevis på, at den frie vilje eksisterer. Den frie vilje er i sig selv i modstrid med videnskabens tankegang, for i videnskaben har alle fænomener en årsag, og dermed har alle menneskets tanker og handlinger også en årsag, og denne årsag har en tidligere årsag, som igen har en tidligere årsag. Seriel kausalitet kalder man det. Der eksisterer altså en endeløs kæde af årsager og virkninger og kunsten er at finde sammenhængen mellem disse årsager og virkninger. I fysikken handler det om at finde ud af, hvorfor atomerne bevæger sig som de gør, i astronomien drejer det sig om at finde ud af, hvordan universet blev skabt og i psykologien drejer det sig om at finde ud af, hvorfor et menneske handler, som det gør. Alle steder leder man efter objektive årsager, for man er sikker på at de eksisterer. Problemet er bare, at det gør de ikke altid i psykologien. For mariologien er tingene helt anderledes. Udgangspunktet er ikke, at man skal bedrive empirisk videnskab, og formålet med at fremme den mariologiske tankegang er ikke, at man skal konkurrere med psykologerne, eller at man skal lave en bedre psykologi end den, som andre har opfundet. Formålet med mariologien er at lære mennesker at forstå sig selv og andre på en bedre måde, og at anvende denne forståelse til at skabe forandring, således at mennesker bliver mere sunde, mere produktive og mere lykkelige. Og det grundlæggende redskab til at skabe denne forandring er troen på menneskets egen frie vilje. For mariologien er det udgangspunktet for det sande menneskebillede, at man har en fri vilje. For, hvis ikke mennesket havde en fri vilje, så ville det heller ikke have et moralsk ansvar for sine egne handlinger, og dermed ville der ikke være nogen forskel mellem godt og ondt. Det var den konklusion, som Martin Luther drog i sin bog om "De servo arbitrio" (Den trælbundne vilje) fra 1525 og den her præsenterede determinisme harmonerer godt med den moderne genetisk baserede psykologi og dens - 9 -

10 påstand om at man kan finde gener for alting, herunder kriminalitet, politisk overbevisning, seksuelle vaner og ægteskabelig lykke. Forskellen mellem mennesker skyldes ikke moral eller det at disse mennesker har truffet forskellige beslutninger, som har haft konsekvenser for deres liv. Forskellene er medfødte og de kan ikke laves om. Til gengæld har mennesket selv ikke noget ansvar for, hvordan dets liv udfolder sig og i det ideelle samfund er alle borgere derfor lige, uanset hvem de er og hvad de har bedrevet. Ingen har ansvar for noget og derfor bør alle behandles ens. Mariologi er ikke det samme som katolsk tro, men det er heller ikke det samme som lutheranisme. Det afgørende for det mariologiske menneskesyn er det, at mennesket har en fri vilje og at vi dermed har ansvar for vore egne handlinger. Vi er i stand til at gøre godt eller ondt, og det er os selv, som vælger. Om Gud eksisterer, er i denne forbindelse ligegyldigt, men hvis han gør, så er det han dømmer os for ikke det, som vi er blevet tvunget til at gøre, men udelukkende det, som vi selv - med vores frie vilje - har valgt at gøre. Mariologi er altså et alternativ til psykologien, som hævder at være en videnskab, fordi den ikke anerkender den frie viljes betydning, og fordi den derved kan påstå, at den er i stand til at forudsige menneskers handlinger på samme måde som en fysiker kan forudsige elektronernes bevægelser. Robotpsykologien opfatter mennesket som en biologisk maskine, og man hører derfor ikke psykologer omtale begrebet "ånd" i anden sammenhæng end som udtryk for et menneskets subjektive oplevelse af dets egen identitet. At ånden skulle eksistere i virkeligheden, er - iflg. robotpsykologien - lige så usandsynligt, som at den frie vilje skulle eksistere. Robotter har nemlig hverken en ånd eller fri vilje, og derfor vil den terapeutiske psykologi altid tage sit udgangspunkt i forsøget på at ændre menneskers miljø, enten ved at "tale dem til fornuft" eller ved at få dem til at ændre deres sociale miljø. Forskellene mellem mariologi og psykologi har konsekvenser for alting. I mariologien er der f.eks. videre rammer for, hvad som er normalt, end der er i psykologien. Mariologien har ikke fokus på såkaldte "psykiske sygdomme", som - efter mariologiens opfattelse - ofte er en rationel form for adfærd, set ud fra patientens eget synspunkt. Derfor kan psykiske sygdomme forsvinde lige så hurtigt, som de opstod. Når patienten ikke længere har nogen fordel af at være syg, så forsvinder hans symptomer. Dette sker f.eks. i krigstid, hvor ressourcerne til det psykiatriske behandlingssystem skæres ned og hvor antallet af psykisk syge derfor falder til nær nul. Det som kaldes for psykisk sygdom, kan altså - set ud fra mariologiens perspektiv - i mange tilfælde fjernes gennem en simpel viljesbeslutning, som en patient kan tage, hvis han ser en rationel grund til at gøre det. Hvis det liv, som han tilbydes som rask er bedre end det liv, som tilbydes han tilbydes som syg, så sandsynligheden for at han bliver rask i væsentlig grad blive forsøget. For psykisk sygdom er et valg, og det er

11 helbredelse også. Den, som tror på den frie viljes eksistens, vil i højere grad tillægge denne frie vilje en praktisk betydning, og det er netop det, som mariologien stræber imod. Ikke for at vinde en teoretisk diskussion med robotpsykologiens tilhængere, men fordi at troen på den frie viljes realitet åbner vejen til forandring. Det handler om at forvandle trælbundne viljer til frie viljer og dermed om at lave robotter om til levende mennesker. Det ser mariologien som sin vigtigste opgave. 3. Etik I lutheranismen mener man, at mennesket er ondt og i den deterministiske psykologi mener man, at mennesket er styret af arv og miljø, og at det derfor - som andre robotter - ikke har noget moralsk ansvar. Men i mariologien ser det anderledes ud, for her anses mennesket for: 1. At have en fri vilje. 2. At ønske det gode for sig selv og sine medmennesker. Lad os med det samme slå fast, at ingen af disse synspunkter kan bevises at være sande, lige så lidt som vores modstandere kan bevise sandheden i deres synspunkter. I sidste ende handler det om tro, for den mariologiske påstand om at mennesket er godt har i sidste ende sin rod i religionen, lige så vel som vore modstanderes tro på at mennesket er en levende dæmon, også har sin rod i en anden form for religion. Det, som vi vil kalde for dæmonisme. Når jeg mener, at den mariologiske opfattelse af mennesket som værende etisk ansvarligt, er mere rigtig end den modsatte holdning, så er det fordi at mennesket altid har levet i familier, grupper og i samfund. Grundlaget for disse sociale konstruktioner har altid været den fælles vilje til at beskytte hinanden for at opnå et behageligt liv. Hvis mennesket - som udgangspunkt - ønskede ondt for sine medmennesker, så ville det ikke have haft sociale evner, for ingen kan eller vil samarbejde med mennesker, som ønsker at gøre skade. Tilsvarende mener jeg også at den holdning, at mennesket er en robot er forkert. Ganske vist kan man altid finde en årsag til en given tanke eller adfærd, og denne årsag har en tidligere årsag, som har en tidligere årsag osv. Men hvis vi tror på, at disse årsager er biologisk tvingende mekanismer, som gør at et menneske kun kan handle på én måde, så betyder det, at mennesket ikke adskiller sig fra en maskine. Så er mennesket ikke levende, men blot en biologisk robot. Og det tror vi ikke. Vi mener, at mennesket er levende, og at der er en forskel mellem robotten og det levende menneske, og at denne forskel gør, at mennesket har en moral. Vi ønsker at gøre det gode og at undgå det onde, men vi er også - til tider - villige til at gøre det onde, hvis dette er den eneste mulighed for at kunne opnå det gode. Både krig og vold kan være nødvendigt, men kun hvis der ikke er andre muligheder for at skabe fred og rimelige leveforhold for os selv og vore medmennesker. Til forskel fra vore intellektuelle modstandere (tilhængerne af lutheranisme og robotpsykologi), så mener vi, at det etiske spiller en meget stor rolle for et menneskes

12 tanker og handlinger. Det, at udsætter et menneske - eller hans familie og venner - for uretfærdighed, er meget skadeligt og denne skadevirkning begrænser sig ikke til de fysiske skader, som uretfærdigheden medfører. Det handler også om den meget ubehagelige følelse af, at noget ondt er sket mod et menneske, som dette menneske ikke fortjener, og denne følelse er særdeles ubehagelig. Ingen tortur er værre end den, som består i at se sine kære lide, og denne sataniske viden har været praktiseret såvel ved Jesu korsfæstelse som i mange af de moderne krige. Det er ikke nok at slå mennesker ihjel, det handler om at ydmyge dem og om at påføre deres venner og familie et rædselsbillede, som de aldrig glemmer. Og dette kan naturligvis kun lade sig gøre fordi at mennesket - fra naturens side - ønsker det gode for sig selv eller andre. Når det gode ikke sker alligevel, er det fordi der er modsatrettede interesser, som gør, at det gode for den ene part er ondt for den anden. En af de ting, som mariologien lægger vægt på er det spirituelle. Nogle mennesker vil tolke dette som en tro på Guds eksistens, medens andre vil mene, at det åndelige har en mere uspecifik karakter. Måske er der flere guder? Måske bliver vi alle til guder, når vi er døde? Måske er det åndlige ikke personligt, men handler om en slags fælles vibrationer? Der er mange muligheder, og ingen kan bevise, at den ene teori er mere rigtig end de andre. Det handler om tro, og kulturhistorien har vist, at alle verdens civilisationer har haft en spiritualitet. Det gælder også i det land, som vi selv lever i, hvor en bestemt religion (den evangelisk-lutherske) er indskrevet i grundloven. Også her har vi en form for spiritualitet, som kan virke meget sekulariseret, men som alligevel har opbakning fra befolkningens store flertal. Det, som gør en forskel mellem mariologien og visse andre spiritualiteter, er det universalistiske. Det er mariologiens påstand, at hvis Gud og himmelen eksisterer, så kan alle mennesker blive optaget, uanset hvilken religion de måtte være tilhængere af. Den ene religion er ikke mere sand end de andre, og det gode samfund er derfor det, hvor hvert menneske har friheden til at tro og praktisere sin egen religion. Dette naturligvis under forudsætning af, at man ikke indskrænker andre menneskers ret til det samme. Mariologien har ikke nogen formel teologi, ingen dogmer og ingen lære om at man skal leve på den ene eller anden måde. Alle mennesker kan blive frelst, uanset hvad de tror på, og det, som gør forskellen mellem den gode og den mindre gode spiritualitet, har ikke så meget at gøre med spiritualiteten i sig selv, men snarere med de mennesker, som dyrker den. Da mariologien ser etikken som noget centralt, så tror vi naturligvis på de almindelige etiske grundsætninger, som man kan finde i alle kulturer og religioner. Det handler om, at man ikke må stjæle, ikke slå ihjel og at man skal være mod andre, som man ønsker at disse skal være mod en selv. Hvordan dette praktiseres i livets forskellige situationer, det siger mariologien intet om. Det må hvert enkelt menneske selv afgøre ved hjælp af sin egen samvittighed og forstand. Ikke sådan forstået, at samvittigheden

13 altid giver det rigtige svar, for det gør den ikke. Men når den kombineres med den sunde fornuft, så kommer vi så langt, som det er muligt. Mere kan vi ikke forlange. 4. Spiritualitet Den helt afgørende forskel mellem mariologien og dens lutherske og mekanistiske modstandere er spørgsmålet om sjælen. Hvis mennesket er ondt, så må dets sjæl også være ond, og hvis mennesket ikke har en fri vilje, så har det heller ikke nogen sjæl. Netop derfor er det afgørende for mariologien, at fastholde den sikre overbevisning om, at mennesket har en sjæl. Vi kan ikke beskrive denne sjæl med objektive termer, men vi ved, at den eksisterer. Den er ikke en del af den fysiske krop, men den lever i og sammen med den fysiske krop. Lige så lidt som alle andre kan mariologien sige noget sikkert om karakteren af den menneskelige sjæl, men det vi med sikkerhed ved, er at den ikke indtil videre har ladet sig beskrive objektivt. Og alting tyder på, at dette heller ikke i fremtiden vil være muligt, for hvis mennesket skulle kunne beskrive og forstå sin egen sjæl, så måtte det betyde, at vi var i besiddelse af en anden og endnu højere form for åndelig intelligens, som kunne forstå denne sjæl. For ingen intelligens kan fuldt ud forstå sig selv af den simple årsag, at det kræver større "regnemæssige ressourcer" at forstå et fænomen, end dette fænomen selv har til rådighed. En klog mand kan forstå en dum mand, men det omvendte kan ikke lade sig gøre. Hvis forståelsen og beskrivelsen af det åndelige skal være fuldkommen, så vil det kræve en større intelligens at skabe denne forståelse, end den intelligens, som det åndelige selv består af. Det lyder måske lidt snørklet, men det er ren logik. Det gælder derfor også for computere, at ingen computer kan forudsige en andens adfærd, uden at være mere avanceret og kompleks end denne anden. Derfor vil vi aldrig komme til at forstå vores egen sjæl. Det er heller ikke mariologiens opgave at forsøge at beskrive det åndelige, lige så lidt som det er dens opgave at fremkomme med profetiske standpunkter om livet efter døden. At et sådant liv eksisterer, er der grund til at håbe på. Men hvad dette liv går ud på, hvordan det former sig og hvad der sker med vores sjæl etc., kan vi kun gætte om. Nogle tror på et paradis og/eller et helvede, andre tror på muligheden af en mere tidsbestemt straf for de jordiske synder, som (efter romerkirkens mening) vil blive tilbragt i skærsilden. Atter andre mener, at menneskets sjæl bliver inkarneret i et nyt legeme, og at livet derved fortsætter i nye former. Det er ikke mariologiens opgave at tage stilling til disse spørgsmål, og hvert menneske må have sin egen opfattelse og hvis han ønsker det forsøge at overbevise andre om dens sandhed. Men det, som er uafviseligt i den mariologiske lære, er troen på mennesket, som et levende væsen, og dermed på det åndelige, som værende det, der adskiller os fra maskinerne og fra vore afdøde forfædre. I terapeutisk sammenhæng har den mariologiske lære om åndens realitet stor betydning. Den gør, at mariologiens tilhængere ikke mener at det er spild af tid at

14 bede, og det gør, at de mange mennesker, som dyrker en form for meditation, har en større virkelighed at forholde sig til end blot det, som findes i den fysiske verden. Mariologien ser mennesket, som et åndeligt væsen. Mennesket er en krop og en ånd, og begge disse instanser spiller en rolle for vort liv og vores velbefindende. Menneskets værdi er derfor ikke begrænset til dets fysiske brugsværdi, eller til prisen på de kemikalier, som dets krop er bygget af. Menneskets personlighed og dets værdi er udsprunget af det faktum, at hver enkelt person er helt forskellig fra alle andre, og at dette menneske derfor ikke kan erstattes eller kopieres. At sætte sig ind i mariologien, er det samme som at sætte sig ind i menneskelivets mysterier, og derfor kan man næppe forestille sig en mere meningsfuld aktivitet. For uden viden om os selv og vore medskabninger, vil vi famle rundt i verden som blinde mennesker i en urskov. Hvad vi får ud af livet, vil bero på tilfældigheder, og vores muligheder for at gøre godt for os selv og andre, vil være meget begrænsede. Derfor bør vi alle prise mariologien, som vore forfædre opfandt og udviklede, for at lære os at få den rigtige tilgang til os selv og vore medmennesker. Mariologien er ikke død, den udvikler sig hele tiden. Den indeholder nogle vigtige sandheder om den menneskelige tilværelse, men den danner kun en ramme. At lære mennesker at kende kræver mere end blot det at studere mariologien. Mennesket kan meningsfuldt beskrives ud fra dets viden, vilje, etik og spiritualitet, men hver af disse dynamikker er uhyre komplekse. Studiet af mariologien er det samme, som studiet af mennesket. Visse ting kan vi lære og forstå ud fra de naturvidenskabelige lovmæssigheder, men andet kan vi ikke forstå. Kald det bare mysterier, og lad os så huske den danske videnskabsmand Niels Steensens ( ) ord, som passer perfekt på mariologien: "Skønt er det vi ser, skønnere er det vi forstår, skønnest af alt er det vi ikke fatter

15 *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER Mariologi er ikke en religion, det er et menneskesyn og en spiritualitet. Tilhængere af mariologien kan komme fra alle religioner. Der er altså ingen modsætning mellem mariologien og de store religioner. Mariologien er universel, men det betyder ikke, at mariologien er en slags "overreligion", eller at mariologien er bedre end de konfessionelle religioner. Den er en universel spiritualitet, som alle mennesker kan bruge og få glæde af. Mariologien er ikke andet end det som mennesker, der elsker Jomfru Maria, gør den til. Den udgave, som bliver præsenteret her, er den udgave som herværende forfatter finder glæde ved, og for mig er det vigtigt - også - at kunne bruge mariologien som afsæt til en kritik af visse aspekter i de konfessionelle religioner. Socialt fællesskab er det overordnede formål med alle religioner, og ingen kan forstå deres teologi og praksis uden at have dette formål for øje. Når jeg, i det følgende vil gennemgå de mest væsentlige forskelle mellem mariologien og de store religioner, så er det med det formål, at gøre tingene mere klare, både for mig selv og for læseren. Og det udgangspunkt som jeg har, er naturligvis min egen forståelse af mariologien, som efter min mening er læren om: - at Gud, evigheden og den spirituelle verden eksisterer - at alle mennesker har en fri vilje, og at de stræber mod det gode - at alle mennesker er lige for Gud, og har derfor de samme moralske rettigheder - at alle mennesker kan blive frelst, både i denne verden og i den næste - at Gud er retfærdig, at syndere bliver straffet, men at han også kan tilgive alt. Mariologien - som jeg ser den - er et menneskesyn, hvor der fokuseres på de fire dynamikker (viden, vilje, etik og spiritualitet) og et sæt etiske idealer af ovennævnte art. Den kultur, og den verden jeg ønsker at leve i, har netop disse principper som sit udgangspunkt, men denne verden er ikke identisk med den verden, som eksisterer i dag. Derfor er mariologien ikke kun et sæt idealer, men også et redskab i kulturkampen. Uanset hvor i verden den optræder, så fungerer mariologien som et korrektiv til den dominerende religion, for samtidig med at mariologien er en del af denne religion, så sætter den også samtidig et kritisk lys på visse andre dele af denne religion. Og det er hvad vi vil se på i det følgende, idet vi gennemgår de store religioner i historisk rækkefølge. 1. Hinduismen Hinduismen er ikke én bestemt religion, men summen af religioner, som eksisterer i Indien. Begrebet "hindu" betyder inder, og da Indien er et stort land, har der altid

16 eksisteret mange forskellige religioner. Fælles for de fleste af dem er troen på mange guder, reinkarnation og karma. Men hinduer regner også kristendom og islam for dele af hinduismen, fordi det er religioner, som praktiseres i Indien, så også monoteismen kan accepteres, og formålet med hinduismens mange guder forklares ofte som værende det, at give de troende mulighed for selv at vælge deres egen Gud. Ingen har altså grund til utilfredshed i den hinduistiske verden, for enhver kan selv vælge sin Gud! En af de ting, som karakteriserer hinduismen, og som gør den beslægtet med mariologien (i den herværende udgave), er det, at man forstår frelsen som noget, der erhverves gennem det praktiske liv. Det afgørende er ikke hvilken religion man tilhører, eller hvilken bog man tror på. Man frelses ikke ved "tro alene", men gennem det faktiske liv, som man lever og de ofre man er villig til at yde for familien, for fællesskabet og for den spirituelle verden. Det man gør godt mod andre kommer igen (karma), og den evige serie af genfødsler fører ånden mod et stadig højere niveau, hvor den til sidst bliver forenet med Gud. Det, som gør en forskel mellem de monoteistiske religioners lære om mariologi og hinduisme, er hinduismens lære om reinkarnation. Denne lære står i modsætning til monoteisternes tro på at vi kun lever én gang, og at vi derefter bliver optaget i himmelen eller helvedet. I hinduismen findes sådanne straffe ikke, og konsekvensen af vore onde handlinger er alene det, at vi genfødes på et lavere niveau. Livet anses for at være en læreproces, og lige som det gælder i skoler og på alminelige uddannelsesinstitutioner, således gælder det - iflg. hinduismen - også i evigheden: Den, som ikke lærer lektien er nødt til at gå klassen om. Den, som ikke er menneske på den rette måde, er derfor nødt til at prøve igen, evt. på et lavere niveau. Er det for svært at være menneske, kan han måske genfødes som et dyr. Der er flere tolkninger af hvad den hinduistiske reinkarnationslære går ud på, men det kan ikke skjules, at denne lære er i potentiel konflikt med det mariologiske dogme om den frie vilje. Hvis man mener, at det man har gjort forkert, skyldes at man skal "lære noget særligt, så er det onde jo forhåndsbestemt og dermed ikke underlagt vores frie vilje. Hinduismen identificerer ofte mennesket til Gud, og det er ikke i harmoni med mariologien, som bygger på troen på mennesket som værende Guds børn. Men, på den anden side, så er den hinduistiske lære i harmoni med Jesu egne ord, da han citerede Salmernes Bog og sagde: "I er alle guder". Hinduismen kan altså være i harmoni med mariologien eller i modstrid, afhængig af hvordan man tolker den. Men for at få Marias lære til at harmonere med hinduismen, så må sidstnævnte forstås sådan, at den frie vilje og det personlige ansvar ikke forsvinder

17 2. Jødedommen Jomfru Maria var jøde, men det betød ikke, at hun kunne identificere sig med alt det, som kaldte sig jødisk dengang, og som kalder sig jødisk i dag. Jødedommen er jo læren om at Gud - gennem Moses - har udvalgt jøderne til at være sit ejendomsfolk, og denne bestemmelse har der traditionelt været forskellige udlægninger af. Kort fortalt går den ene udlægning ud på, at jøderne er særligt forpligtet til at udføre Guds vilje, og den anden udlægning er den, at de selv samme jøder på grund af deres udvælgelse - har højere moralske rettigheder end verdens øvrige folkeslag. Den sidste udlægning udlægges til tider sådan, at jøderne har ret til at udbytte og mishandle de vantro (goys), hvis de derved mener at gøre godt for "Guds eget folk". Denne form for jødedom er racistisk da den har som sit udgangspunkt den anti-mariologiske lære, at nogle mennesker har højere værdi end andre, og at de derfor ikke behøver at følge de samme moralske normer, som andre mennesker. Intet ligger fjernere fra mariologien end denne tankegang. Maria tilhørte den ikke-racistiske del af jødedommen og hun så derfor sin egen og sin søns kaldelse og forventede død, som en moralsk forpligtelse og en byrde, som hun var kaldet til at bære. Men hun mente ikke, at hun eller andre jøder havde særlige moralske rettigheder i forhold til andre mennesker. For hende, var det at være udvalgt udtryk for en forpligtelse, det var ikke en fribillet til umoralsk adfærd mod andre mennesker. Efter at have afgrænset mariologien fra den racistiske jødedom, så er det tid til at se på det gode, som mariologien har hentet fra sit jødiske ophav. Og her tænker jeg især på tre ting, nemlig: 1. Den respekt for begrebet viden og dermed for seriøs uddannelse, som jødedommen altid har bekendt sig til. 2. Den lære, at Himmelen (hvis den eksisterer), er åben for alle mennesker uanset hvilken religion de tilhører. 3. Den forståelse af frelsen og af Guds dom, at den gives efter gerninger, og ikke efter religiøs konfession. Disse punkter har historisk set, været udgangspunkt for mange stridigheder mellem jødedommen og forskellige sekter inden for kristendommen. Men mariologien tror ikke på trosfrelse. Her er Gud retfærdig og dømmer ikke mennesker efter deres konfessionelle overbevisning, men efter hvad de har gjort mod deres næste. 3. Kristendommen Marias søn Jesus er kristendommens centrale figur og de fleste kristne mener, at han er identisk med Gud selv. Efter kristen tro har hans offer på korset frelst verden, og gjort menneskers adgang til livet efter døden mulig. Men bortset fra disse grundlæggende trossandheder, er der ikke mange fælles lærepunkter for de mange kristne kirker og sekter. De største kristne retninger er den katolske, den ortodokse og den anglikanske kirke, men ud over dem eksisterer der ca forskellige protestantiske sekter, som hver for sig har deres egen udlægning af den lutherske bibel og den protestantiske lære

18 Set i forhold til mariologien er de mest interessante kirker, den katolske og den ortodokse, for i disse kirker har man altid holdt mariologien i ære og beundret Jomfru Maria, som en vigtig del af det kirkelige fromhedsliv. Katolikkerne, under ledelse af paven i Rom, har desuden udformet et antal mariologiske dogmer, som skal gøre det lettere for de troende at forstå Marias rolle i frelsens økonomi, og blandt disse dogmer hører læren om, at Maria er født uden arvesynd, at hun er uden synd, at hun er evigt jomfru, både før, under og efter Jesu fødsel, og at hun er fuldt optaget i Himmelen med sjæl og legeme. De ortodokse kristne har ikke vedtaget nye Maria-dogmer i de sidste 1400 år, men de er på flere punkter enige med de romerske katolikker. Dog er der den forskel, at de ortodokse ikke mener, at Maria var født uden arvesynd, og at de mener, at det romerske dogme om dette er misforstået. Efter ortodoks mening betyder det nemlig at Maria ikke havde en fri vilje, og hun dermed slet ikke var i stand til at synde. Hun var så at sige programmeret til at gøre det gode, og hvis dette var tilfældet, kan man jo ikke tilskrive hende den personlige ære af ikke at have syndet. Denne ære tilkommer kun dem, som har en fri vilje og som faktisk kan synde. Når det drejer sig om protestanterne, så er det svært at komme med en fælles karakteristik af deres trosforestillinger. Nogle af de protestantiske retninger (f.eks. Jehovas Vidner) beskæftiger sig slet ikke med Jomfru Maria, og regner hende ikke for at være interessant, medens andre (f.eks. visse lutheranere) følger Martin Luthers eksempel og ærer Maria, også selv om de passer på ikke at komme til at "tilbede" hende, hvilket efter deres opfattelse er forkert at gøre. Desværre gælder det for protestanterne, at de anvender den af Martin Luther forkortede bibeludgave, hvor man ikke finder en række af de tekster, som var del af den originale bibel (Vulgata). En af de tekster, som protestanterne iflg. Luther - ikke bør læse, er Visdommens Bog, hvor forfatteren ærer betydningen af at erhverve sig viden og visdom. Men Maria er eksponent for visdommen. Uden hende var hendes søn aldrig blevet til det geni, som han var. Og frelsen opstår ikke ved tro alene, men også ved klog handling, og visdommen er derfor en central egenskab, som mennesker bør stræbe mod. Protestantisme og mariologi kan godt forenes, men det kræver at protestantismen ikke tolkes dogmatisk og at man er villig til at hente sin bibelske inspiration fra de apokryfe skrifter, som Luther ellers forsøgte at smide ud. Heldigvis kan disse stadig købes i de fleste religiøse boghandler, og hvis man ikke kan finde dem der, kan man købe en katolsk bibel, hvor de er indeholdt. 4. Islam

19 Ingen andre hellige bøger har så megen tekst om Jomfru Maria som Koranen. Hele Sura 19 (Maryam) handler om den hellige moder, som muslimer anser for at være en hellig kvinde, selv om de ikke opfatter hende på samme måde som de kristne. Islam og mariologi er to uadskillelige ting, men det gælder for islam, som for andre religioner, at den kan tolkes på forskellige måder. Den ene måde er den, at regne islam som én religion blandt mange, hvilket betyder at man anerkender andre religioners ret til at eksistere, og anerkender at disse andre religioner teologi og praksis er en måde at søge Gud. Denne form for islam er civilisatorisk, og passer fint med mariologien. Men der eksisterer også en anden form for islam, som ikke harmonerer med mariologien, og det er den wahabistiske og fundamentalistiske islam, som har som sit udgangspunkt, at islam er den eneste legitime religion i verden, og at alle andre religioner derfor bør bekæmpes. Tilhængerne af denne form for islam mener, at muslimer skal have fri ret til at udbrede deres tro i den vestlige verden medens at kristne skal forbydes at udbrede deres religion i de muslimske stater. Denne form for islam er kort sagt en religion, som forsøger at opnå verdensherredømme, og som ikke er bange for at anvende voldelige midler for at nå dette mål. Denne form for islam er uforenelig med mariologien og ikke kun med den, men også med moderne civilisation i det hele taget. Altså: I princippet kan islam og mariologien godt forenes, for ingen rettroende muslim vil benægte værdien af de mariologiske idealer: Viden, vilje, etik og spiritualitet. Men når det kommer til mariologiens universalisme, og dens lære om at alle kan blive frelst, uanset hvilken religion de tilhører, så er dette i modstrid med en fundamentalistisk tolkning af islam. Og det samme gælder for den mariologiske lære om at mennesket har en fri vilje, for i visse tolkninger af islam ses den menneskelige vilje som værende underordnet Guds vilje, forstået sådan at mennesket - efter denne lære - intet tænker eller gør, uden at Gud har besluttet det. Mennesket er altså en fjernstyret gudsrobot og konsekvensen af denne tankegang er derfor, at mennesket ikke selv er ansvarligt for sine handlinger, for disse forekommer jo kun "hvis Gud vil" (arabisk: Inshallah). Al ondskab skyldes altså Gud, ikke de mennesker, som har udført den! 5. Afslutning Mariologien er ikke en religion i sig selv og skal - efter min mening - heller ikke udvikle sig til at være det. Den er en del af alle de store religioner, og den kan tjene som inspiration til det personlige spirituelle liv, som mennesker ønsker at leve. Mariologien er et sæt idealer, et menneskesyn og den knytter sig an til et sæt universelle moralske normer, som kan findes mere eller mindre enslydende i alle de store religioners hellige skrifter. Formålet med mariologien er ikke at uddele karakterer til de eksisterende religioner, men at åbne menneskers øjne for den sandhed, at alle kan blive frelst. Himlen - hvis den eksisterer - er ikke forbeholdt tilhængerne af en bestemt bog, en bestemt

20 dogmatik eller en bestemt gudsopfattelse. Mange tilhængere af de store religioner mener, at netop deres religion er bedre end de andre. Men dette er en subjektiv opfattelse, som ikke har rod i hverken teologien eller kulturhistorien. Religioner er sociale systemer, som altid er udsprunget af en bestemt tid og en bestemt kultur, og de religioner, som formår at tilpasse sig historiens forandringer, vil også have en fremtid. Andre vil dø ud, og blive erstattet af nye profeter og åbenbaringer. Verden er i dag globaliseret i en sådan udstrækning, at vi alle ved, at vores kulturkreds er ikke enerådende. Andre kulturkredse har et andet syn på historien, etikken og de religiøse spørgsmål, og disse mennesker skal der også være plads til. Kriteriet på om man kan indgå i den moderne verden er ikke om man "har ret", for alle kulturer og værdisystemer mener selv, at de har ret. Forskellen mellem god og dårlig kultur, er ikke om de har den ene eller anden religion, men om de er i stand til at give plads for forskellighed. Uden respekt for de andre, også for dem, som vi ikke er enige med, vil verden være et farligt sted at leve i, så forskellen mellem godt og ondt, handler om tolerance. Og netop her er Marias lære en vidunderlig inspiration, for den har vi alle til fælles på tværs af de kulturelle skillelinjer. Den er udtryk for den sandhed, at al menneskehed udspringer af en moder, og dermed - i videre perspektiv - at Maria er billedet på Guds kærlighed. Om den kristne, den islamiske, den jødiske eller hinduistiske tolkning af denne ikon er den rigtige, finder jeg ikke er så interessant. Maria repræsenterer fællesskabet og menneskets vilje og evne til at følge sit kald til glæde for sig selv og andre. Det er det som hele livet drejer sig om

Artikler om mariologi

Artikler om mariologi Artikler om mariologi Jakob Munck - 2 - ARTIKLER OM MARIOLOGI *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 4 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 13 - *** MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI... - 22 - *** KATOLICISME, PROTESTANTISME

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

MARIOLOGI OG LEDELSE ---------------------------------------------------------------------------------------------------

MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg er klar over, at titlen på denne artikel vil virke mystisk på mange mennesker.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Maria ikon og spiritualitet

Maria ikon og spiritualitet Maria ikon og spiritualitet Jakob Munck Indhold *** Indledning... - 4 - *** Hvad er mariologi?... - 5 - *** Maria... - 6 - ** Hvem er Maria?... - 6 - ** Det horisontale og det vertikale Mariabillede...

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Maria ikon og spiritualitet

Maria ikon og spiritualitet Maria ikon og spiritualitet Jakob Munck Indhold *** Indledning...- 4 - *** Hvad er mariologi?...- 5 - *** Maria...- 6 - ** Hvem er Maria?...- 6 - ** Det horisontale og det vertikale Mariabillede...- 10

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere