Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere"

Hilmar Lauridsen
7 år siden
Visninger:

1 Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere

2 Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter, der findes i kommunen det giver den enkelte kommune en solid viden om, hvilke aktiviteter kræftpatienter har behov for oplevelsen af relevante tilbud vil motivere patienterne til at tage medansvar for egen sundhed færre patienter vil spontant belaste sundhedsvæsenet på grund af henvendelser, der skyldes uvidenhed og usikkerhed det kan reducere udgifter til sygemeldinger, langtidssygemeldinger og førtidspensioner

Tilbage til livet efter kræft I ingenmandsland. Det er sådan mange kræftpatienter oplever det, når de afslutter behandlingen på sygehuset og overgår til kommunalt regi.

Genoptræning og opfølgning Din kommune har som led i den nye sundhedslov og kommunalreformen fået udvidede forpligtelser og nye opgaver i forhold til genoptræning og rehabilitering af

Men hvordan skal din kommune varetage denne opgave?

3 Tilbage til livet efter kræft I ingenmandsland. Det er sådan mange kræftpatienter oplever det, når de afslutter behandlingen på sygehuset og overgår til kommunalt regi. Hvem skal de henvende sig til? Hvor kan de få vejledning om de aktiviteter og tilbud i kommunen, der kan hjælpe dem til igen at mestre tilværelsen efter kræftsygdommen? Genoptræning og opfølgning Din kommune har som led i den nye sundhedslov og kommunalreformen fået udvidede forpligtelser og nye opgaver i forhold til genoptræning og rehabilitering af kræftpatienter. Alle patienter med et lægefagligt behov skal udskrives med en genoptræningsplan, der skal følges op i den enkelte kommune. Men hvordan skal din kommune varetage denne opgave? En fagperson som vejviser Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at I uddanner fagpersoner, som kan fungere som kommunale kræftvejledere for de kræftpatienter, der er færdigbehandlede på sygehusene. Vejledere, der kan sikre, at alle kræftpatienter får et relevant og koordineret tilbud om genoptræning og rehabilitering, der tager udgangspunkt i såvel den enkeltes behov, som i de muligheder der findes i jeres kommune. 3

4 Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Hvordan kan en kræftvejleder hjælpe? Den kommunale kræftvejleder er en fagperson, som vejleder kræftpatienter om kommunale sundhedstilbud, og som sikrer et patientforløb med sammenhæng og mening. Vejlederen følger kræftpatienten i følgende faser: Udskrivning Kræftvejlederen skal have kontakt til patienten ved udskrivningen dvs. at sygehuset skal henvise patienten til den kommunale vejleder sygehuset skal sende en kopi af patientens genoptræningsplan til vejlederen Genoptræning Kræftvejlederen skal kende den enkelte patients genoptræningsplan og sikre at patienten vejledes om de relevante træningstilbud kræftvejlederen skal have en kontaktperson på sygehuset, hvor det er muligt at afklare enkelte punkter i planen kommunens tilbud om hjælpemidler, hjemmepleje mv. evt. relevante tilbud i privat regi, tilbud om aktiviteter og støttegrupper i Kræftens Bekæmpelse Vejlederen skal sikre, at den enkelte kræftpatient får et koordineret og relevant rehabiliteringstilbud, gerne med inddragelse af pårørende som en ekstra ressource i forløbet Handleplan Kræftvejlederen skal sikre, at der udarbejdes en handleplan for den enkelte kræftpatient have opfølgende samtaler med patienten om handleplanen, hvor det vurderes, hvad har fungeret eller ikke fungeret, om der er andre muligheder, og om der er opstået nye behov Feedback Kræftvejlederen skal følge op i forhold til kommunen og sygehuset, komme med feedback på, hvad der fungerer godt og mindre godt, og på hvad der mangler for herigennem at optimere tilbuddene til patienterne Tilbud Kræftvejlederen skal kende de forskellige tilbud i kommunen aktiviteterne på sundhedscentre, f.eks. motion, rygestop, kostrådgivning, patientskoler og kurser til arbejdsfastholdelse, aftenskolernes tilbud, f.eks. træning i varmtvandsbassin og andre former for hensyntagende træning, 4

Genoptræning og rehabilitering Med kommunalreformen og den nye sundhedslov fastlægges et klart og udvidet kommunalt myndighedsansvar på træningsområdet.

5 Genoptræning og rehabilitering Med kommunalreformen og den nye sundhedslov fastlægges et klart og udvidet kommunalt myndighedsansvar på træningsområdet. Kommunerne får myndighedsansvaret for både genoptræning og vedligeholdelsestræning bortset fra træning, der ydes af regionerne under indlæggelse. Kommunen bliver dermed den enkelte borgers indgang til hovedparten af alle træningstilbud på sundheds- og socialområdet. Med reformen kan kommunen tilrettelægge træningsindsatsen for den enkelte borger i sammenhæng med kommunens andre tilbud på det samlede rehabiliteringsområde. Reformen giver således gode muligheder for at tilbyde borgerne koordinerede og effektive træningsforløb. 5

Behov for genoptræning Kræftens Bekæmpelse etablerede i 2001 Rehabiliteringscenter Dallund, som opsamler viden og erfaring om rehabilitering af kræftpatienter.

6 Behov for genoptræning Kræftens Bekæmpelse etablerede i 2001 Rehabiliteringscenter Dallund, som opsamler viden og erfaring om rehabilitering af kræftpatienter. Herudover foregår der en rehabiliteringsindsats på Kræftens Bekæmpelses 20 kræftrådgivninger fordelt over hele landet. Der er ingen tvivl om, at behovet for genoptræning er stort. Kræftens Bekæmpelses rapport, Kræftpatientens verden, fra 2006 viser, at over halvdelen af de patienter, der havde behov for at blive rehabiliteret, modtog ingen eller kun sporadiske tilbud om at blive genoptrænet. Og opgørelser fra Dallund viser, at 93 % ud af ca kursister rapporterer om minimum ét fysisk problem. Kursister fra Dallund fortæller, at de tit føler de sig fortabte og i ingenmandsland, når de forlader behandlingssystemet. Der er ikke noget holdepunkt, måske skal de i et ambulatorium, måske hos egen læge, som ofte ikke et opdateret i forhold til patientens behandlingsforløb og patientens fortsatte rehabiliteringsbehov. Kursisterne ved simpelthen ikke, hvem der kan hjælpe dem. Og de er måske uvidende om, at mange af de problemer, de løber ind i, kan være følger af deres behandling følger, der faktisk kan gøres noget ved. Underviser på Rehabiliteringscenter Dallund 6

7 Praktiske oplysninger Kræftens Bekæmpelse Hvordan kommer din kommune i gang? Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at kommunerne etablerer og forankrer en funktion som kræftvejleder. Det er en oplagt mulighed at udpege hjemmesygeplejersker til at varetage funktionen som kræftvejledere. De fungerer i forvejen i kommunalt regi, og i kraft af deres arbejde er de i tæt kontakt med mange patienter med et rehabiliteringsbehov. Kommunen kan kvalificere kræftvejlederne ved f.eks. at samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om at udbyde skræddersyede uddannelser. Eller ved at benytte sig af CVU-centrenes kursustilbud: Koordinerende funktioner i sundhedsvæsenet på vej mod større sammenhæng. Det vil være hensigtsmæssigt at fremme etableringen af netværk mellem kræftvejledere fra flere kommuner i samme region med henblik på gensidig sparring, og erfarings- og videreudvikling af funktionen. Kræftens Bekæmpelse tilbyder en omfattende og veldokumenteret viden om kræftpatienters behov, samt kendskab til faldgruber og udfordringer i rehabiliteringsforløbet hjælp til at uddanne de kommunale kræftvejledere samt til at fremme etableringen og fastholdelsen af lokale netværk Kommunal udgift Det er Kræftens Bekæmpelses anbefaling, at hver kommune uddanner minimum 3 kræftvejledere. Udgifterne til opkvalificering afhænger af det valgte uddannelsesforløb. 7

8 Invitation til samarbejde Med strukturreformen får kommunen ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. Ikke mindst i forhold til rådgivning, behandling, genoptræning og rehabilitering af kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse har på baggrund af en årelang indsats for kræftpatienter og deres pårørende opbygget en enestående viden og kompetence indenfor disse indsatsområder. Viden og kompetence, som vi gerne vil inspirere jer med og tilbyde vores bistand indenfor. Med ønsket om et godt samarbejde. Kræftens Bekæmpelse Kontaktperson: Jutta Ølgod Tlf.: jul@cancer.dk Læs mere på: I en kommune med borgere vil der hvert år være: 310 borgere, der får konstateret kræft, heraf 100 i den erhvervsaktive alder 2130 borgere, der skal leve med kræft, heraf 690 i den erhvervsaktive alder 300 borgere med kræft, der vil få behov for et rehabiliteringstilbud 150 borgere, der vil dø af kræft, heraf 40 i den erhvervsaktive alder 11 børn, der mister en far eller mor pga. kræft i løbet af året i alt vil der i kommunen bo næsten 100 børn og unge, som har mistet en mor eller far pga. kræft DESIGN: RUMFANG TRYK: KLS GRAFISK HUS FOTO: SCANPIX OG KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf: Januar 2007

Relaterede dokumenter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres