- Vaccination - Forfattet af: Gruppe B-117, Projektperiode: P-1 Til: Thomas B. Moeslund og Thessa Jensen

Transkript

1 - Vaccination - Forfattet af: Gruppe B-117, Projektperiode: P-1 Til: Thomas B. Moeslund og Thessa Jensen

2 2 af 80

3 Titel: Vaccination Tema: Visualiser det ukendte Projektperiode: P1 08/10-07 til 17/12-07 Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår Medialogi Aalborg Strandvejen Aalborg Tlf Fax Projektgruppe: B117 Deltagere: Johansen, Kristoffer Borregaard Krishnasamy, Rameshnath Lund-Pedersen, Esben Nielsen, Martin Bach Nielsen, Brian Martin Nielsen, Ronni Nedergaard Olesen, Joachim Toftdahl Vejledere: Thomas B. Moeslund Thessa Jensen Synopsis: Vaccination er et relevant emne i nutidens Danmark. Nogle forældre undlader at lade deres børn vaccinere, for at styrke dem på naturlig vis, mens andre undlader det af religiøse grunde. Dette kan forårsage uvidenhed blandt børn og unge omkring vaccination. I folkeskolen bliver de dog undervist om emnet i biologi på 7. klassetrin, men da det meste af materialet til at præsentere stoffet efterhånden er 20 år gammelt, kan det have problemer med at fange nutidens børn og unge. Vi vil i dette projekt give et bud på en nyere metode til at visualisere emnet vaccination for elever i 7. klasse. Dette vil vi gøre, ved at udvikle et koncept til en emneuge, der skal omhandle kroppen og sundhed. Vi vil også udforme en flashanimation, der skal fortælle historien om vaccinationens opdagelse og forklare, hvorfor det at blive vaccineret er vigtigt. Oplagstal: 10 stk. Sideantal: 79 sider Bilagsantal og art: Et appendiks, to bilag og en vedlagt cd-rom Afsluttet den 17/12-07 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3 af 80

4 4 af 80

5 Forord Denne rapport omhandler P1 projektet med titlen Visualize the Unknown udarbejdet af gruppe B117 på Medialogi, Aalborg Universitet. Gruppen har valgt at arbejde med en pakke til folkeskolens undervisning omhandlende kroppen. Her er der sat fokus på et bestemt stykke undervisningsmateriale vedrørende vaccine, som er gruppens produkt. Med rapporten følger en cd-rom med gruppens produkt på. Produktet er en.swf fil, der kan afspilles på alle computere med Adobe Flash Player installeret. Det anbefales at læse op til afsnit 4 af rapporten, for derefter at se.swf-filen inden der læses videre. Rapporten er struktureret således at indledende undersøgelser og overvejelser bliver fulgt op af en udarbejdet problemformulering for derefter at beskrive design- og implementeringsfaser af produktet. Afslutningsvis bliver der konkluderet i henhold til problemformuleringen. Gruppen vil gerne have lov at takke Tommy Schrøder og 7. Klasse på Volstrup Skole for at medvirke i vores projekt, som testpersoner. Yderligere vil vi takke Pernille Thorup fra Medialogi gruppe B119 for at lægge stemme til vores produkt. 5 af 80

6 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemanalysen Målgruppe Koncept Koncept teori revision Principielle løsningsmuligheder Film Plakat Flashfilm Brochurer Tavle undervisning (Standard undervisning) D animation Spil (Interaktive computerspil generelt) Foredrag Bog Artikel Skræmmekampagne Biologi Immunforsvaret Vaccine Valg af løsningsmulighed Forudsætninger Problemformulering Design Idéudvikling Produktgennemgang Implementering Flash Flash Tegne animationerne i Flash Symboler af 80

7 5.1.4 Biblioteket Tidslinjen Property inspector Scener Actionscript Photoshop Ladik's MPQ Editor Cool Edit Pro ADOBE Soundbooth CS Test og evaluering Test Spørgeskemaets resultater Evaluering Konklusion Appendiks Kilder af 80

8 1 Indledning Visualiser det ukendte er den overordnede temaramme for vores P1-projekt. Det ukendte, i undertemaets titel skal forstås ved, at den information man ønsker at formidle er ukendt for ens modtager. Med visuelle virkemidler kan man formidle informationer gennem illustrationer, animationer eller interaktive medier for et givent publikum, på en facon, der gør problemet øjensynligt og derved giver publikummet noget konkret at arbejde med. Ved at gøre problemet mere håndgribeligt, kan man effektivisere måden information optages på. I en undervisningssituation kan man afvikle sammensatte emner, ved at visualisere problemet. Vi har valgt at operere med visualisering i en undervisningssituation, hvor vi vil arbejde på at synliggøre et problem for en bestemt gruppe mennesker. Vira har eksisteret i mange forskellige variationer i flere tusinde år, og det eksisterer stadig i muterede afskygninger. Lige så længe man har haft kendskab til vira, har det været en belastning for mennesket. Dette problem blev afhjulpet, da de første videnskabelige observationer åbnede muligheden for at kunne forbedre menneskets immunforsvar mod vira. Af metoder til at forbedre kroppens eget forsvarssystem, benyttede man bl.a. inokulation, og senere vaccination. I nutidens Danmark er vaccination en aktuel problemstilling. I folketinget bliver der argumenteret for, at lade HPV-vaccinen 1, ved navn Gardasil, distributere til befolkningen gratis. HPV-vaccinen virker ved at bekæmpe infektion med det Humane Papilloma Virus, HPV, som bl.a. forårsager livmoderhalskræft. Den samme type vaccination bekæmper også kræft i svælget, som kan fremkomme i forbindelse med oralsex. Denne type vaccine henvender sig primært til kvinder. Det er ligeledes et problem, at befolkningens opmærksomhed omkring vaccination er stagneret. Dette kan hænge sammen med, at der er stadigt flere forældre, der ikke lader deres børn vaccinere, og at man glemmer vaccination, inden man rejser til udlandet. Dette kan føre til en mulig epidemi, hvis man kommer hjem som en smittebærer. Statens seruminstitut fortæller, at der i 2006 i Storstrøms Amt kun var vaccineret 87 % med MFRvaccine, i forhold til de 95 % som er minimumskravet for at undgå udbrud. 2 På verdensplan har man haft stor succes, ved at lave kampagner, for at få et MFRvaccinationsprogram indført. Effekten var, at i en periode fra 1999 til 2005, hvor man indførte af 80

9 vaccinationsprogrammet, faldt antallet af mæslingerelaterede dødsfald fra ca til Vi må derfor antage, at Danmarks befolkning ikke har modtaget nok information omkring de risici, der er forbundet med vira. Ligeledes mangles viden om de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med en vaccination, opvejet mod de potentielle farer ved ikke at være vaccineret. Vi mener derfor, man skal sætte fokus på unge mennesker, da det er et problem, der skal tages fat på så tidligt som muligt. Det er endvidere en oplagt målgruppe, da de i forvejen skal have præsenteret viden om immunforsvaret i folkeskolen. 4 I og med at det nuværende materiale ikke er tilstrækkeligt, for at kunne fange elevernes opmærksomhed, har de ikke mulighed for at få den fornødne indsigt i, hvor vigtigt det er at pleje sin krop og hvordan kroppen generelt virker. Dette kan også være et af de problemer der er beslægtet til den manglende viden. Dette fører til vores initierende problem. Hvordan kan man formidle information, gennem visuelle virkemidler, om vigtigheden af vaccination og dermed forbedre det eksisterende materiale? af 80

10 2 Problemanalysen Af organisationer, i både den private og offentlige sektor, der kunne have en interesse i at befolkningen er sund og rask, ville regeringen naturligvis være et oplagt bud. De er interesserede i at have så mange i arbejde som muligt, og jo mindre vi er syge, des færre sygedage vil vi benytte os af. Et andet eksempel kunne være hospitalsvæsnet. Da der for tiden er meget snak om lange ventetider på diverse hospitaler og sygehuse, ville en sundere befolkning hjælpe dem meget. Hvis der kun er få indskrevet med livsstilssygdomme eller sygdom pga. et svagt immunforsvar, kan det frigive ressourcer, som kan bruges andetsteds. Den ekstra frie plads gør, at folk kan blive indlagt i de frie stuer, i stedet for at de måtte ligge på gangene. Til sidst vil et åbenlyst svar også være befolkningen selv. Folk der lever sundt, både kost og motionsmæssigt, har en tendens til at have ekstra energi til at klare en ellers hektisk hverdag. Der er mindre risiko, for at blive påvirket af stress, og generelt set får man ressourcer til at leve et godt og langt liv. På den anden side, er det ikke alle, der ser dette som værende et positivt scenarie. Heriblandt de mange privathospitaler, der som et supplement til det offentlige sundhedssystem, tjener penge på at indskrive personer, der ikke ønsker at komme på en venteliste. Af andre, der måtte se sig utilfredse med dette, kunne være medicinindustrien. I og med at folk måske vælger, at undvære den daglige vitaminpille eller andet mere eller mindre nødvendige præparat, vil der ikke være nogle, der køber dem mere. Naturalister og folk af særlig religiøs overbevisning, der ikke går ind for medicin, vil se på det store økonomiske forbrug som værende spild af penge. Uanset hvilken gruppe man tilhører, i de ovenstående afsnit, kan man ikke afvise de komplikationer, der følger med sygdomsfremkaldende vira. Et eksempel på en meget almindelig type virus, er mæslinger. Denne type virus har været nedkæmpet i lang tid, men har langsomt fundet sig til rette blandt befolkningen igen 5. Der er endda risiko for en epidemi 6 som følge af at der ikke er nok børn der får deres MFR-vaccination. MFR-vaccinen er den vaccine man får tilbudt gratis fra staten, for at immunisere sig mod Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde deraf navnet. En sådan epidemi kan forhindres ved et vaccinationsprogram. I udlandet er der bevist succes på, at man næsten har udryddet denne type virus og fået antallet af dødsfald, relateret med denne type sygdom, reduceret med over af 80

11 halvtreds procent. 7 Dette har fået adskillige organisationer, som f.eks. WHO, UNICEF og Amerikansk Røde Kors til at støtte op om kampen mod vira. Vaccinationsprogrammet viser dermed effekten og effektiviteten af en vaccine, og burde derfor også bakkes op af flertallet herhjemme. En virus-relateret sygdom som mæslinger er utrolig smittefarlig, da det er en dråbeinfektion. En dråbeinfektion er en type luftbåren smitte. Dvs. at den kan springe fra en smittet person, til en person, der ikke har haft sygdommen, ved tale, hoste eller nys 8. Ved at fravælge, tilsidesætte eller på anden vis undgå en vaccine udsætter man ikke kun sig selv for fare, men også dem omkring sig 9. En smitte kan, hvis den ikke følger det sædvanlige mønster med blot at gøre en smittet person meget syg, også lede til alvorlige problemer, som f. eks. hjerne- og lungebetændelse, infektion i nervesystemet, og kan i værste fald være fatal. Komplikationer eller bivirkninger ved vaccination er minimale, i forhold til at skulle bekæmpe virussen selv d7ed f004a9687?OpenDocument af 80

12 2.1 Målgruppe I dette afsnit skriver vi om, hvilke tanker vi har gjort om målgruppen, hvor og hvordan budskabet skal formidles, hvilke etiske problemstillinger, der er forbundet med det emne, vi vil behandle og præsentere, samt hvilken effekt vi ønsker. Når man skal præsentere viden, med et visuelt medie, er det afgørende at kende sit publikum. Når man kender sit publikum kan man forme og formulere produktets budskab og udseende så præcist som muligt, for at opnå størst mulig effekt. Derfor er det vigtigt at analysere vores målgruppe, for at kunne tilpasse projektets budskab så præcist som muligt. Vi vil her komme ind på de overvejelser vi har gjort i tilrettelæggelsen af vores produkt. Vi har valgt at rette vores produkt mod unge mennesker, der allerede befinder sig i en uddannelsessituation. Denne situation kan vi gøre fordel af, da man i et sådant scenarie kan tillade sig at være direkte og præsentere lærdom et sted, de er vant til at indtage det. Vi har valgt at målrette vores koncept til elever fra 7. til 9. klasse, da det kan dække mange emner, der har relevans for alle tre klassetrin. Animationsfilmen, vi har skabt, er primært rettet mod de yngste. Det vil sige 7. klasse, de 13 til 14-årige, da den vil være korrelativ med læseplanen, hvori der indgår konkret studie af kroppens indre forsvarssystem 11. Animationsfilmen kan dog også bruges til 8. og 9. klasse for evt. at genopfriske emnet. Der er to fokuspunkter, vi har ønsket opfyldt med denne film; et er at vi vil informere eleverne om oprindelsen af vaccination, samt give det eksisterende materiale på området 12 et mere up-to-date udseende. Et vigtigt element, når man skaber et medie, der skal videreformidle og overbringe et budskab, er, at der skal tages forbehold for etiske problemstillinger. Det er vigtigt, at man ikke kommer til at ændre på selve budskabet i forsøget på at manipulere sit publikum, og det er vigtig at vores budskab kan forsvares moralsk og etisk. Der kan være forældre, der på grund af religiøs eller anden grund, er imod at deres børn skal vaccineres. Vi forsøger ikke at tvinge målgruppen til noget andet end at gøre den opmærksom på det problem, der hører sammen med ikke at blive vaccineret. Vi kan dog med rette argumentere for, at vores budskab er etisk korrekt igennem videnskabelige artikler, der meget konkret konkluderer på problemområdet vaccine kontra vira Filmen Bodybio fra af 80

13 Vores ønskede effekt hos målgruppen er, at eleverne, efter at have set filmen og været igennem emneugen, der er en del af konceptet, kan tage stilling til emnet vaccine kontra vira, og vælge at blive vaccineret. 13 af 80

14 2.2 Koncept For at kunne formidle viden og budskab bedst til ens målgruppe, skal man have en ide om, hvordan man kan nå ud til ens målgruppe. Vores målgruppe, som er forklaret i det overstående punkt, er folkeskoleelever i 7. klasse. Dog kan konceptet tilpasses elever fra 7. til 9. klasse, men vi fokusere på 7. klasse i gennemgangen af konceptet. For bedst muligt at kunne formidle budskabet til målgruppen, skal vi finde en situation/metode, der er tilpasset dem og som de kan deltage i. For at kunne gøre dette skal de forskellige muligheder gennemgås. Denne situation eller metode, som skal findes, kan indebære mange ting, hvor det vigtigste er, at vi får givet dem den viden, som de skal bruge, og som vi kan tilbyde. Mulige løsninger kunne være: En ændring af læseplanen, så der sættes mere fokus på emnet indenfor målgruppen. På denne måde tvinger vi eleverne til at lære om det, der er relevant. Dette bevirker, at de ikke kan undgå denne viden, da den bliver en del af et fastlagt og obligatorisk fag, som alle elever gennemgår. Ulempen ved denne fokusering er, at det vil påvirke at nogle timer i faget biologi skal flyttes fra andre emner til emnet om kroppen. Dette vil forårsage, at eleverne risikerer, at få mindre viden omkring andre emner, som kunne være lige så relevante som kroppen. Virkemidlerne inden for denne metode, kan være de ting, som skaber en fokusering på emnet kroppen. For at kunne gøre dette, skal man lave mere materiale til emnet eller ændre det tilgængelige materiale. Virkemidlerne, som kan inkluderes i dette, er ubegrænset, så længe det opretholder formålet at informere om kroppen. Hvis materialet bliver for omfattende, kan det dog optage ydereligere tid fra andre emner. En ændring af undervisningsstrukturen er også en mulighed. Denne ændring er påtænkt, for at der tilsidesættes flere timer til faget biologi og skoleområdet i helheden. Dette vil gøre, at eleverne vil kunne få en bedre og mere omfattende undervisning. Derimod vil eleverne ikke få mindre viden på visse områder, som forslaget om at ændre på læseplanen vil gøre. Ulempen ved denne mulighed er, at det koster penge at foretage denne ændring. Det er samtidigt ikke alle folk, der er for en skattestigning, som denne reformation af skolevæsnet muligvis vil kræve. Denne metodes virkemidler minder meget om den foregående. Dog med den ændring, at der kan skabes fokus på alle emner, fordi der er mere tid til selve undervisningen. Til denne metode kan alle virkemidler også bruges. Der behøves ikke at tages samme hensyn til tidsrammer, som i første mulighed, da der ikke risikeres en forringelse af undervisningen på andre områder. 14 af 80

15 En tredje mulighed kan også være at bruge skolernes nuværende kapacitet og system, til at udarbejde noget nyt og mere lærerigt materiale om emnet. Dette kan så sættes sammen med en anderledes undervisningstype; en tværfaglig emneuge. Dette vil kræve, at man producerer noget tidssvarende læringsmateriale. Skolerne vil på denne måde ikke skulle tage timer fra andre fag. Samtidig med dette, vil denne metode kunne muliggøre fokusering på emner, som er relevante for flere fag, så undervisningen virker mere sammenhængende. Ulemperne ved dette vil være, at lærerne måske skal på kursus, for at blive kompetente indenfor denne undervisningsform. Denne metode indeholder også muligheden, for at adskille de enkelte dage i emneugen, og bruge dem som adskilte moduler til skolens hverdagsundervisning. Virkemidlerne, som er mulige inden for denne metode, er næsten lige så omfattende som de andre to muligheder, men der skal dog tages hensyn til den normale skolegang og planlægning. Der kan skabes eller omskrives materiale, som kan bruges i emneugen. Derudover kan der planlægges ekskursioner og udflugter, som passer ind i emneugen. Dette kan kræve planlægning, men ikke væsentligt mere end normal undervisning. For at kunne vælge en af disse tre metoder, skal deres fordele og ulemper undersøges. Umiddelbart konkluderes det, at tredje metode har færrest ulemper og er mest anvendelig i vores situation. Der er ikke mange nødvendige ændringer, der kan møde modstand både blandt befolkningen og regeringen. Det kræver heller ikke at skolen skal ofre ressourcer eller bruge store mængder penge. Derudover bliver emneuger som undervisningsmetode allerede brugt i skolen og gør dermed, at eleverne er vant til metoden og allerede ved hvordan emneuger bliver afviklet. Endvidere er fordelen ved emneugen, at selve indholdet kan tilpasses til andre målgrupper end 7. klasse, men denne målgruppe bliver bibeholdt i dette koncept. Formålet med konceptet er, at det skal løse problemet med at give bedre viden på området om kroppen - vaccine mere præcist. Denne manglende viden skal 7. klasse, vores målgruppe, have formidlet, så de kan forstå den og lære af den. Dette skal gøres igennem den valgte metode, en emneuge. Dermed kommer målgruppen til, at få kendskab til emnet vaccine. At det foregår som del af undervisningen er fordelagtigt, da det indgår i elevernes obligatoriske pensum. Det kræver, at eleverne kender stoffet, fordi de kan risikere at trække emnet til eksamen, hvis de kommer op i biologi. For bedst muligt at kunne formidle denne 15 af 80

16 viden skal der være en struktur, som gør materialet nemt forståeligt og tilgængeligt. Vi kigger på tre forskellige muligheder for at strukturere konceptet, som kan gøre sig gældende for at kunne formidle budskabet bedst muligt: En løs struktur. Denne løsning gør, at der ikke skal lægges alt for faste rammer for konceptet. Dette gør, at man nemmere kan planlægge spontant, hvis der opstår relevante spørgsmål eller områder, som kan indgå i temaet. Ulempen ved denne løsning er, at hvis der ikke bliver stillet nogle spørgsmål, så mangler der stof til at udfylde hullerne, som vil opstå. Dette kan ødelægge sammenhængsfølelsen af strukturen og gøre at hullerne får eleverne til at miste interessen, da de ikke bliver beskæftiget med noget relevant. En stram struktur. Denne løsning er modsætningen til den overstående og er på den måde dens pendant. Fordelen ved denne struktur er, at alt er planlagt og derfor er der ingen spildtid. Derudover kræver denne struktur heller ikke det ekstra initiativ fra eleverne og virker dermed som en fast og sammenhængende struktur. Ulemperne ved denne struktur er, at det kræver en del mere planlægning end en løs struktur. Det tillader heller ikke, at der er afvigelser uden at man bliver nødt til at fravælge andre dele af emneugen. Dette kan gøre, at eleverne mister følelsen af medindflydelse og engagement, som kan resultere i at de mister interessen for emneugen. Den sidste struktur mulighed er en blanding af de to foregående strukturer. Dette er en delvis-stram struktur, der kombinerer det bedste af de to foregående løsningsforslag. Den er ikke så stram, at der ikke er plads til noget spontan planlægning eller uforudsete ekskursioner. Den er derimod heller ikke så løs, at der kommer til at være spild tid i løbet af emneugen. Denne struktur vil både virke sammenhængende og fast, men samtidig har eleverne medindflydelse og dette skaber engagement. Ulemperne ved denne struktur er få, men en af dem kan være, at det kræver meget af læren at kunne opretholde det optimale forhold imellem den stramme og løse del af strukturen. For at kunne vælge en af de tre strukturmuligheder undersøger vi deres fordele og ulemper. Det kan konkluderes at løsningen omkring den blandende struktur har flest fordele og færrest ulemper. Den er samtidig brugbar i vores situation og bliver dermed valgt som den foretrukne struktur. Den kræver ikke lige så meget planlægning som den stramme struktur og har heller ikke spildtid, som den løse struktur. Måden som strukturen skal bruges, bliver 16 af 80

17 forklaret herefter, og efterfølges af de medier og virkemidler, som skal inkluderes i konceptet. Strukturen i sådanne emneuger beskæftiger eleverne sig med et tværfagligt emne, og man undgår dermed, at de har sværere ved at miste fokus. Denne struktur skal give sammenhæng, fokus og bedre formidling af emnet. Disse tre ting er strukturens fordele i vores forslag. Sammenhængen gør at undervisningen går logisk fra underemne A til underemne B, som begge er under det overordnede emne. Fokusset på emnet gør, at eleverne kan lære mere om emnet og at de kan få mere viden om de enkelte dele der indgår i emnet. Denne viden bliver også bedre formidlet og eleverne lærer derfor mere om emnet og får bedre udbytte af undervisningen. Modsætningen kan ses i den ustrukturerede og diffuse hverdag, hvor skift fra idræt til tysk og videre til engelsk, dagligt finder sted og hvor der ingen sammenhæng er. Dette gør, at der ikke virker til at være lige så meget logik bag hvad man lærer og hvorfor, som emneugen har. Der er dog ikke kun fordele ved sådanne emneuger. Nogle skoler har måske ikke personale nok til at afsætte den tid det tager. Eleverne kan også komme til at arbejde så meget med emnet, at de i sidste ende mister interessen. Indholdet og virkemidlerne af vores pakke (pakken kan ses under punktet: Vores Koncept Udkast, som kan findes i appendikset) består hovedsageligt af nyere digitale medier. Disse kan bestå af flashanimationer, hvor der er vedlagt interaktive supplerende flashspil, som eleverne efterfølgende kan spille. Spillet skal gennemgå det lærte igen, men i formen af et underholdende spil. På denne måde vil eleverne have større chance for at huske materialet. Samtidigt vil flashspillet være interaktivt, så eleverne vil kunne lære i deres eget tempo. Flashfilmen skal bruges til, at oplyse om emnet på en informativ og interessant måde. Med denne metode vil filmen ikke blive kedelig og for ensformig. At eleverne vil komme til at lære mere effektivt ved interaktive læringsspil, har James Paul Gee beskrevet i sit essay Good video games and good learning 14. Heri nævner han blandt andet en lang række fordele ved computerspils måde at interagere med spilleren på. Ved computerspil får spilleren også mulighed for, til forskel for eleven, at gemme spilforløbet undervejs, så spilleren tør afprøve flere forskellige teknikker inden man opnår det givne mål. En anden fordel kunne være, at man kan tilpasse sværhedsgraden, hvor man i skolen er nødt til at følge den standard, der er sat. Man kan være i den uheldige position af at man ikke kan følge tilstrækkeligt med i undervisningen, eller også kan materialet være så simpelt at man ikke lærer noget som helst. I det færdigudviklede materiale vil der være en DVD skive, hvor man i dens af 80

18 hovedmenu kan vælge hvilket klassetrin filmen vil blive vist til. Dette gør at materialet kommer til at passe til klassens læringsniveau. Af materiale, af mindre teknologisk grad, findes den tilhørende konkurrence som eleverne kan blive udsat for. Konkurrencen skal ikke fungere som et skræmmemiddel, men blot for at kontrollere om de har hørt efter, vejlede samt gøre arbejdet for læreren lettere. Læreren kan på denne måde se hvilke elever, der kunne have brug for ekstra assistance. Vi vælger at kalde det en konkurrence, fordi at konkurrencer ikke opfattes lige så negativt som tests gør, men har samme formål. Der vil være en konkurrence til hvert modul, og også til hvert klassetrin. En sidefunktion af konkurrence er også at fungere på tværs af klasserne, sågar som af årgangene. Idet at resultaterne vil blive opgjort i procentsats, vil man kunne se hvilken af klasserne der har haft den højeste gennemsnitlige sats af rigtige svar. Dette er med til at give motivation til eleverne, fordi alle har en reel chance for at vinde Koncept teori revision For at kunne designe et koncept kræves noget teori. Vi tager udgangs punkt i bogen Storyline Pædagogikken. Dette gøres fordi at bogen omhandler skoleundervisning og konkrete løsningsforslag. Herudfra vil vi sammensætte et koncept som tager udgangspunkt i bogens rammer omkring koncepter til børn og læring. Til dette afsnit kan der findes et revideret konceptforslag under appendiks. Før vi forklarer om bogens metoder og hensigter, tager vi forbehold for nogle af tingene, som vi ikke kommer ind på i konceptet. For at holde fokus på produktet og sørge for at vores koncept ikke overtager hovedrollen, vil vi ikke i dybden med lærerens rolle eller personens nødvendige kompetencer for at få en emneuge til at fungere. Vi kommer heller ikke ind på muligheder for at læreren skal have kurser eller lignende for at kunne gennemføre dette koncept. Vi antager blot at læreren i vores tilfælde er en kompetent person til opgaven. Vi kommer heller ikke dybere ind i den procesorienterede skriveundervisning. Dette er igen for at konceptet ikke overtager for meget af fokusset. Vi vil kun kommentere den kort og derefter gå ud fra, at det bliver en naturlig del af undervisningen som helhed. Når det tages som en selvfølge, at det er med, kræver det ikke nogen større uddybning. 15 Til dette koncept kan der findes et tilhørende koncept udkast, i appendikset. 18 af 80

19 Storyline-pædagogikken er meget lig med vores egne ideer om god undervisning. Selve teorien er skabt pga. en revision af undervisningsmetoden i de skotske folkeskoler. Bogens idé er at elevers læring skal være sammensat, sammenhængende og struktureret, men samtidigt også være involverende og relevant for eleverne selv. Bogen oplyser om nogle essentielle punkter 16, som man bør være opmærksom på i forhold til en sådan emneuge og dens planlægning: Børn er ikke tomme kar. Børn skal opleve at arbejdet i skolen er relevant for deres liv. Børn skal opleve en helhed og sammenhæng i skolens hverdag. Børn skal have medbestemmelse og medansvar for deres læring. Alle disse ting uddyber vi yderligere: Det at sige at børn ikke er tomme kar, er en erkendelse af, at de har mere viden end hvad skolen giver dem. De fleste børn har fritidsinteresser og deltager enten i aktiviteter i eller udenfor hjemmet. Her tilegner eleverne sig ekstra eller speciel viden. Denne viden skal kunne bruges i undervisningen så eleverne føler at det de lærer uden for skolen også er relevant. Ellers kan den ekstra viden føles som værdiløs og unødvendig. Det skal pointeres, at det ikke er muligt at inkludere al viden inden for alle områder, så der vil altid være viden som ikke falder indenfor den specifikke emneuge. At eleverne skal opleve arbejdet i skolen som relevant burde være en selvfølge, men dette er sjældent en realitet. For at skabe en relevant undervisning må man tage udgangspunkt i elevernes egne interesser og hvad de synes er spændende. Dermed får man eleverne til at føle, at undervisningen er nødvendig og gør at de bliver nødt til at være opmærksomme i timerne. Dog er det ikke alt, der er lige relevant for eleverne, men man kan prøve at skabe rammerne for en interessant indlæringsproces. At børn skal opleve skolen som en helhed og at der skal være sammenhæng passer godt sammen med de to foregående punkter. Ved at skabe sammenhæng skaber man en følelse of kontinuitet. Dette giver eleverne en mulighed for at dykke dybere ned i de enkelte emner på tværs af fag. Helheden af arbejdet er også med til at sikre at eleverne kan se de enkelte fags relevans i forhold til hinanden og se grunden til at man har de individuelle fag. 16 Storyline Pædagogikken side af 80

20 At børn skal være medbestemmende og have medansvar er en god idé. Da eleverne selv vælger emnerne, medfører det en ansvarsfølelse og forstærker deres lyst til at lære. Dette kan gøres på forskellige måder, man kan f.eks. lade eleverne vælge aktiviteter som de interesserer sig for og ud fra det, bygge et emne eller tema op. Ellers kan man lade eleverne vælge hvad de gerne vil lære, inden for de faglige emner og så udforme en relevant undervisningsplan, der bygger ovenpå elevernes egne ønsker. Disse fire punkter binder bogen Storyline-pædagogikken sammen ved at sige at undervisningen skal foregå som en storyline. Altså en form for fortælling eller historie. Bogen sammenligner læringen med en guldmine. Først skal læreren finde et relevant og spændende emne hvor der er nok faglig substans i. Dette skal gøres i samarbejde med eleverne. Hvis det ikke gøres i samarbejde med eleverne mister de fornemmelse af medansvar, og dermed mister eleverne også følelsen af at undervisningen er relevant. Når læreren og eleverne sammen har fastsat en ide og målformulering, så placeres der en gravemaskine, som kan grave skakten til emnet ud. Dette er fundamentet for hele processen, nemlig selve storylinet. Dette skaber struktur i det specifikke emne og gør, at man kan knytte den viden som eleverne skal finde, sammen. Strukturen og storylinet gør også at eleverne ved hvad de skal grave efter når de søger viden. Denne planlægning gør det muligt for læreren, at udvælge nogle teknikker (bogen kalder dem Kulturteknikker) som eleverne skal bruge i deres jagt efter viden. Dette kan være alt fra regning, skrivning og læsning til motion, kunst og kultur. Det er op til læreren, at vurdere hvilke evner eleverne skal udvikle eller forbedre. Disse evner kommer til at være de redskaber som eleverne skal bruge i minen for, at kunne få fat i den endnu ukendte viden. Når storylinet eller mineskakten er lagt fast, skal læreren formulere nogle nøglespørgsmål med tilhørende underspørgsmål, som kræver at eleverne skal ud og anskaffe sig viden. Dette munder ud i selve tilegnelsen af viden, som foregår gennem aktiviteter. Disse aktiviteter finder sted i hvad bogen kalder for vidensåren. Disse aktiviteter er de færdigheder, teknikker, viden, erfaringer osv. som eleverne skal have for at forbedre deres evner og udbrede deres viden. Denne teknik gør også at eleverne bliver nysgerrige, så de selv stiller spørgsmål. Disse spørgsmål leder længere ned i mineskakten og gør at eleverne automatisk har lyst til, at finde mere viden da det hele hænger sammen. Læreren skal i denne sammenhæng ikke nødvendigvis have en ledende rolle, men blot være en form for guide. På denne måde vil eleverne føle at det er dem som har styringen og at deres viden og lyst til at lære, er værdifuld. Læreren skal dog holde styr på eleverne og sikre at de ikke graver for langt væk og ender med noget irrelevant materiale. 20 af 80

21 Eleverne har nu anskaffet sig en viden, der skal sættes i en sammenhæng og synliggøres. Dette gøres ved at skabe modeller, der passer ind i det givne emne og er så enkle, at eleverne selv kan forme og ændre dem. Samtidig med, at disse modeller synliggør emnet, giver det også læreren noget konkret at arbejde ud fra. Med elevernes nyfundne viden kan læreren så vælge hvilke metoder eleverne skal erhverve, for at omsætte den viden til praksis. Denne omsætning af viden kan gøres på mange måder, bogen Storyline Pædagogikken kommer med flere forskellige forslag. Dem kommer vi dog ikke ind på endnu. Når selve omsætningen af lærdom er i gang, kan læreren tage eleverne med på ekskursioner. Disse ekskursioner viser hvordan virkeligheden ser ud i forhold til elevernes opfattelse af hvad der er virkeligt. Dette gør at eleverne opnår en indsigt i hvordan den virkelige verden er. Samtidig giver det eleverne muligheden for at tilpasse deres modeller. Realiseringsdelen i forhold til minelignelsen ville svare til produktionen. Eleverne skaber noget med de materialer (viden) de har gravet (arbejdet) sig frem til. Undervejs i forløbet kan det være at eleverne har brug for en ny vinkel eller inspiration til emnet. Hvis dette er tilfældet foreslår bogen et overraskelsesindslag. Dette giver læreren mulighed for at f.eks. stille et nyt nøglespørgsmål, som er et relevant spørgsmål men et eleverne ikke har arbejdet med. Denne ændring giver eleverne et nyt perspektiv og gør at de bliver nødt til at revidere den viden de har anskaffet sig indtil nu. Når selve arbejdet med emnet er slut, så skal emnet formidles. Dette giver eleverne mulighed for at lære nye færdigheder og øve sig i forskellige former for fremlægning. Denne kommunikation fra eleverne kan ske til forældre, mindre klasser, hele skolen eller andre modtagere. Formidlingen kan ske på forskellige måder og der er næsten ingen begrænsninger. Det væsentlige er at eleverne lærer at videreformidle den viden som de har tilegnet sig. Dette giver samtidig læreren endnu en mulighed for at få en indsigt i, hvor meget eleverne har lært og om der eventuelt er nogle teknikker der skal arbejdes mere eller mindre med. Formidlingen af produktet er den sidste del af arbejdet. Det samme ville det være for guldminens produktion, her ville formidlingen af produktet svare til PR for hvad minen ville sælge, nemlig guld. Hvilket er meget lig værdien af det som eleverne har lært og erfaret. Når selve metoden for en storyline er gennemgået, følger vi op med et revideret koncept, som bygger over bogens metoder. Det skal pointeres at dette er et emne, som vi på forhånd har valgt for målgruppen. Vi synes det har relevans for eleverne, da der er manglende kendskab til kroppen og dens funktioner. Dette sammenholdes med at kroppen er en ting vi skal leve i og bruge resten af livet, derfor er det klogt at passe på den, vedligeholde den og endda forbedre den gennem motion og andre aktiviteter. Vi som gruppe bestemmer derfor 21 af 80

22 hvad vi synes der er relevant at de udvalgte klassetrin skal lære og hvilke aktiviteter de skal deltage i. Dette går stik imod bogens holdning, men gøres for ikke at fjerne fokus fra projektets egentlige emne og budskab. Dette koncept vil ydermere kun være overfladisk i visse henseender da vi vælger at kun fokusere på en dag i en emneuge og giver dermed den dag mest opmærksomhed. Projektets produkt skal bruges på denne udvalgte dag. Selve konceptudkastet bliver afgrænset til at kunne findes i appendiksen for at ikke gøre dens omfang i denne rapport for stor. Dog bliver det emne som vi laver et produkt over stadigvæk gennemgået følgende, sammen med punktets læringsområde. Nøglespørgsmål 13. Hvorfor bliver man vaccineret? Til denne aktivitet skal eleverne se et medie (Vores Produkt) som skal vise dem hvorfor man bliver vaccineret og hvad der skete for mange hundrede år siden hvor der ikke fandtes vacciner. Dette skal lede til repetition af de forskellige forsvarsværker og celler der er i menneskets krop. Til denne opsamling lærer eleverne omkring de farer der er ved vaccinering. Bagefter skal eleverne diskutere deres holdning til vaccine og hvorfor. Denne aktivitet lærer eleverne omkring vaccinen som helhed. De repeterer samtidig tidligere emner så det lærte forstås og huskes bedre. Diskussionen forbedrer endnu engang elevernes evner til at diskutere og argumentere. Udover dette lærer eleverne også at tage et standpunkt i deres holdning omkring vaccination og kunne argumentere for eller imod den. Produkt til nøglespørgsmålet: 13. Hvorfor bliver man vaccineret? For at afgrænse projektet skal vi fokusere på en enkelt af dagene. Vi fokuserer på dagen om vaccine. For at kunne give eleverne en viden om vaccinen skal vi lave et produkt som formidler viden om vaccine. Dette kommer det næste punkt i rapporten til at handle om. 22 af 80

23 2.3 Principielle løsningsmuligheder Til ethvert projekt skal der findes en løsning. Denne løsning skal være så optimal som muligt for at få videreformidlet afsenderens budskab og viden. For at kunne få overblik over mulige løsninger, må vi gennemgå dem en for en, for at kunne finde fordelene og ulemperne ved de enkelte løsningsforslag. I dette punkt vil vi gennemgå en række løsninger som vi fandt mulige for vores produkt eller anså som værdifulde at overveje for at få overblik over hvilke muligheder man kunne have. Vi vælger ikke vores foretrukne løsning i dette punkt men gennemgår blot de enkelte løsningsmuligheder Film Film er en løsning som vi kunne vælge bruge til visualiseringen af vores projekt, der er dog nogle problemer med film som løsning til projektet. Et af problemerne med filmen, er at optagelsen af en film kræver at man kan finde passende steder at optage scenerne. Hvis stederne ikke er helt perfekte skal der medbringes rekvisitter og værktøj for at kunne få optagelserne gennemført. Et andet problem med filmen som løsning, er at vores overordnede tema er at visualisere det ukendte. For at kunne gøre dette skal vi begrænse os til emner som kan visualiseres uden krav om kostumer og special effects. Hvis dette ikke lykkedes vil den færdige film ende med at ligne et amatørprodukt og blive overset af dem som projektet er rettet imod. Af fordele kan nævnes at en film vil ende med et meget jordnært og realistisk produkt, som for mange vil være nemt at forholde sig til Plakat Plakater er også en klassik løsningsmulighed som stadigvæk er meget brugt i forskellige sammenhæng som f.eks. politiske kampagner. Problemet med plakaten som løsning er at det er meget statisk og ikke særligt tiltalende for nogen målgrupper. Samtidigt ville hele historien skulle foregå på en plakat så det vil muligvis forårsage meget forvirring når så meget info skal komprimeres ned til en plakat Flashfilm Flashfilm kan meget af det som film kan både med fordele og ulemper. Derimod er produktionen af en flashfilm meget anderledes da der ikke skal filmes eller bruges noget fysisk for at skabe selve filmen. Dette er også en stor fordel da kreationen af filmen ikke kræver at man finder steder som kan bruges til scener. Flashfilmen kræver heller ikke materialer til at ændre scener eller udseende for at skabe det man skal filme. Samtidigt kan det laves nemmere end en film da selve processen at lave en flashfilm både dækker filmning og redigering i et. En anden fordel ved en flashfilm er at man kan lave vores historie mere tegnefilmsagtig og underholdende så vi har nemmere ved at vedligeholde seernes interesse. 23 af 80

24 Dog kan dette dog være mindre realistisk og mere abstrakt så de ikke får fat i selve pointen med filmen Brochurer Brochurer er også en reel mulighed for en løsning. Brochurer kan fortælle mere end en plakat, men samtidig kræver den mindre arbejde end de fleste andre valgmuligheder som er repræsenteret her. Det giver folk en mulighed for at vælge om de vil dykke videre ned i materialet hvis man har en god og fængende forside. Problemet med denne løsning er at der så ofte uddeles brochurer og dermed mindsker man folks lyst til at kigge på dem. Udover dette skal man også sørge for at brochuren er så tiltalende at den ikke ender i skraldespanden, eller i en skuffe uden at blive læst. I tilfældet med en målgruppe som vores, vil en brochure ikke tiltale Tavle undervisning (Standard undervisning) Standardundervisning om emnet er også en mulig løsning. Undervisning kan gøres involverende og relevant for dem som bliver undervist. Samtidigt giver det den enkelte underviser fleksibilitet til at skabe sin egen version og dermed tilpasse løsningen til forskellige målgrupper. Problemet med denne løsningsmulighed er at den kan blive kedelig, uengagerende og passiv hvis de rette foranstaltninger ikke tages. Derudover kræver det at målgruppen er interesseret i at bruge tid på at blive undervist. Samtidig kræver det også at emnet er så spændende at det kan lokke folk fra målgruppen til. Fiasko scenariet for dette er at ingen fra målgruppen er interesseret eller bliver oplyst om undervisningen. Dette ville gøre projektet overflødigt D animation Det nyeste og mest avanceret middel til at skabe et kreativt produkt til at underholde og formidle med. Dette er dog også metodens egens svaghed da man skal have et stort kendskab til designsoftwaren og megen tid til at sætte sig ind i produktet. Samt mere tid til at skabe selve produktet. Dette kan dog forbedres hvis man i forvejen har kendskab til 3d modellering. Hvis dette blev brugt som løsning ville det kræve at der blev lagt stor vægt på udseende og reklamering af det. Ellers ville det ende som en ubrugt kilde til viden og budskabet og ideen med projektet ville gå tabt Spil (Interaktive computerspil generelt) Spil kan bruges til at formidle viden i brugerens eget tempo og niveau af engagement. Dette gør spillet til en god form for undervisning i emnet, da den enkelte bruger ikke vil føle sig bagud eller presset af andre. Spil kræver ligesom film en masse tid for at kunne komme frem til et acceptabelt produkt til løsningen. Spil kræver meget viden og samtidig meget testning 24 af 80

25 for at kunne sikre sig at der ikke opstår fejl. Fejl i spil gør at brugerne bliver frustreret over produktet og ofte vælger at slette spillet fordi det virker som spild af tid at spille noget, der ikke fungerer som det burde. Det vil også gøre at målgruppen ikke vil kunne komme frem til budskabet eller den viden der ligger bag spillet Foredrag Et foredrag kunne også være en mulig løsning. Foredraget har den fordel at den kan planlægges og struktureres nemt. En af foredragets ulemper er, at man skal rejse rundt til hvor målgruppen befinder sig for at kunne formidle budskabet og den viden som man vil af med. Derudover skal man også gøre reklame for sit foredrag for at kunne komme ud til målgruppen. Hvis reklamen ikke er succesfuld risikerer man at holde foredrag for en tom sal Bog Bogen er nok det mest brugte medie i historien og er med til at oplyse og uddanne folk over hele verden den dag i dag. Bogen i sig selv er et godt medie, men der er nogle problemer forbundet med denne løsning. Et af disse problemer er det omfang projektet ville have hvis man skulle udforme og skrive en hel bog. Målgruppen i sig selv vil også være en udfordring da bogen skal være tilpasset læserne. Udover dette er det heller ikke alle målgrupper som er interesseret i at gennemlæse en hel bog. Dette kan føre til at ens bog forbliver ulæst af størstedelen af målgruppen og dermed bliver gruppens budskab forbigået Artikel En artikel er en ofte brugt løsning på information som skal videreformidles. En artikel kan være kort eller lang og kan nemt tilpasses en specifik målgruppe. Artiklen kan også videre formidles nemt med gratisaviser eller andre blade til hele målgruppen i det givne land. Det er dog kun de mere voksne målgrupper som dagligt læser aviser eller bladre. Ved at bruge denne løsning risikere vi at forbigå en stor del af målgruppen pga. at de måske ikke læser avisen den ene dag vores artikel er i omløb Skræmmekampagne Skræmmekampagner er en løsning som mange organisationer tyer til. Denne løsning kan blande informationer med psykologi og på den måde presse læseren til at skifte holdning. Dette holdningsskift ville være påvirket af indholdet og dermed kan kampagnen bruges på næsten alle emner. Fordelen ved denne løsning er at man kan sprede kampagnen over flere medier (aviser, tv osv.) for at opnå størst mulig effekt. Det største problem er at skræmmekampagnen kun vil påvirke dem som lader sig påvirke. De fleste folk vil se bort fra den viden og de erfaringer som ligger på kampagnen og ty til egne erfaringer istedet. Dette 25 af 80

26 vil også få en stor del af målgruppen til at stemple kampagnen som et forsøg på at manipulation. 2.4 Biologi Dette afsnit vil gennemgå det stof, der skal formidles, uanset valg af løsningsmulighed. Det vil omhandle nogle af de processer, der foregår i kroppens immunforsvar når forskellige indtrængende mikroorganismer finder vej ind i kroppen. Vi vil forsøge at formidle nogle af de ting, som en lærer skal formidle under en tema-uge om kroppen. De forskellige processer vi berører, kommer ikke nødvendigvis i den rækkefølge vi beskriver dem, men vi vil prøve at gennemgå dem i den mest logiske rækkefølge. Dog skal afsnittet ikke læses som et definitivt kort over disse processer og handlinger. Den sidste del af dette afsnit vil omhandle vaccinen. Der forklares hvordan vaccinen opstod, og hvordan den virker på kroppen Immunforsvaret Immunforsvaret udvikles først omkring et år efter vi bliver født. Et foster lever af nogle særlige hjælpemidler fra moderen, kaldet antistoffer. Dette forklares senere. Efter fødslen hjælpes vi af de samme antistoffer igennem modermælken. En sygdom stammer fra en bakterie eller virus, som er trængt ind i kroppen og prøver at sprede sig ved hjælp af nogle forskellige formeringsmetoder. Den yderste ring af forsvar, menneskets krop besidder, er huden. Huden skærmer imod mange forskellige mikroorganismer, som forsøger at trænge ind. Vores kropslige åbninger såsom næse, ører og øjne er dog beskyttet af flere forskellige ting. For eksempel sidder øjenvipperne ved vores øjne og fanger meget af det skidt der ellers ville trænge ind. I næsen har vi bittesmå fimrehår, som hjælper med at afskærme, og endeligt kan de fremprovokere et nys, som skyder partikler ud med høj hastighed. Et nys bliver sat i gang af en irritation i næsens fimrehår, der som regel er forårsaget af støvpartikler og forskellige mikroorganismer. Sår og rifter i huden er også en meget åbenlys vej for mikroorganismer at komme ind i kroppen på. Derfor er det farligt at gå rundt med et åbent sår. I det tilfælde at en organisme trænger ind i kroppen gennem et sår, vil immunforsvaret straks træde i kraft, indtil de hvide blodlegemer får lukket såret. Det sker at der kommer forskellige organismer indenfor kroppens ydre forsvar, og det er her vores immunsystem træder i kraft. De hvide blodlegemer, der dannes fra stamceller i knoglemarven, spiller en meget vigtig rolle i kroppens bekæmpelse af infektioner, bakterier og vira. Disse blodlegemer indeholder forskellige celler, som i immunsystemet tjener hver deres respektive formål. Vi vil gennemgå de fleste typer celler, efterhånden som deres opgave bliver forklaret, i løbet af dette afsnit. Vi tager udgangspunkt i et scenarie, hvor en bakterie er kommet forbi vores ydre forsvar og ind i kroppen. For at kroppen kan nedkæmpe en indtrænger, er det vigtigt at den kan kende forskel på dens egne celler og fremmede 26 af 80

27 celler, så den kan identificere et fremmedlegeme. I overfladen af enhver celle ligger nogle stoffer kaldet antigener. Vores krops egne celler har nogle helt bestemte antigener, og hvis nogle celler med anderledes antigener trænger ind i kroppen, vil immunsystemet automatisk registrere dem som fremmede, der skal udryddes. Et slags system ligesom ID-kort eller fingeraftryk. Her træder nogle celler kaldet Makrofagerne i kraft. Makrofager er kroppens soldater, som æder den fremmede bakterie og derefter udstiller dens antigener på sin egen overflade og udsender et stof, som tiltrækker en anden type celle kaldet T-hjælpecelle. Denne celle er udstyret med receptorer på sin overflade, der kan registrere antigenerne fra bakterien, som så bliver sendt til B-hjælpeceller. B-hjælpeceller producerer antistoffer. Disse antistoffer bliver brugt næste gang den samme bakterie viser sig i kroppen. Antistoffet er skræddersyet til lige præcis det antigen, der sidder på indtrængeren. Den hæmmer bakterien, så den ikke kan forsvare eller formere sig. På denne måde kan kroppen lynhurtigt nedkæmpe en fjende, som den har nedkæmpet før. Dette fungerer præcis som en slags database over kendte kriminelle, eller database over kendte computervira. Det er blandt andet derfor vi kun får børnesygdomme som skoldkopper en gang. Derefter bliver vi immune overfor denne sygdom. Nogle mikroorganismer muterer dog konstant, så vi kan sagtens have eksempelvis en forkølelse flere gange, da det aldrig er helt den samme mikroorganisme som forårsager forkølelsen. I alle cellekerner findes en streng af enten DNA eller RNA. I menneskelige celler ligger vores DNA, altså vores genetiske arvemateriale. Når der skal produceres nye celler i kroppen bliver DNA et i en stamcelle kopieret over i en ny celle. Dette kaldes celledeling og er bl.a den måde, den menneskelige krop regenererer på. Samtidigt indeholder DNA et i nogle vigtige celler den genetiske kode, som helt og holdent bestemmer, hvordan vores børn kommer til at se ud. I virusceller ligger RNA. Dette er virussens arvemateriale, der ligesom hos mennesker, bliver afgivet videre til nye virusceller. En virus fungerer på den måde, at den leder efter menneskelige værtsceller, som den kan overtage og videregive sit RNA til, da en virus ikke kan formere sig på egen hånd. På denne måde kan en virus sprede sig igennem kroppen og således nedbryde den. Dette vil forårsage, at værtsceller omdannes til virusceller, hvis eneste opgave er at springe videre til en ny værtscelle, indtil den har nedbrudt samtlige celler. Vores immunsystem griber sagen an på samme måde som før, men vores antistoffer kan ikke spore og binde en virus, som allerede har overtaget en værtscelle. Antistoffer kan så at sige ikke skelne imellem egne, raske celler og celler som er blevet overtaget af en virus. Og når antistoffer ikke kan binde disse vira, kan vores makrofager ikke udrydde dem. Dette vil sige, at det normale forsvar, som vi har imod bakterier, ikke kan bruges i tilfælde af en ondsindet virus. Her træder en ny type celle i kraft: T-dræbercellen. En celle, der er blevet overtaget af en virus, vil udstille virus-specifikke 27 af 80