Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift?

Transkript

1 Februar 2017 Nyhedsbrev FinTech Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Betalingstjenester beskrives normalt som fysiske pengeoverførsler, mobile betalinger, betalinger via internettet, indsættelser eller hævninger af kontanter fra en konto. Tjenesterne reguleres for nuværende blandt andet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (LBK nr. 613 af 24/04/2015), hvilken lov bygger på et EU-betalingstjenestedirektiv fra Udviklingen inden for området går stærkt i disse år. Et nyt EU-betalingstjenestedirektiv er vedtaget (PSD2-direktivet, EU 2015/2366, 25/11/2015). Formålet med dette nye betalingstjenestedirektiv er at fremme udviklingen af markedet for elektroniske betalinger, herunder skabe større konkurrence, lavere omkostninger og sikrere betalingstjenester. Direktivet, som senest skal være implementeret i dansk ret den 13. januar 2018, har allerede vist sig at dele vandene. Navnlig direktivets nyskabende regulering af transaktionsdata og betalingsservices har affødt en del debat. Fortalerne for direktivet anser det for værende en naturlig og nødvendig følge af den teknologiske udvikling, som i de senere år har medført en markant stigning i antallet af FinTech-produkter (se vores nyhedsbrev herom fra januar 2017). Kritikerne mener derimod, at direktivet skaber en ulige konkurrencesituation, hvor nogle udbydere af betalingstjenester er underlagt strengere krav for eksempel i relation til kundesikkerhed end andre udbydere, de såkaldte tredjepartsudbydere, hvilke forstås som udbydere af betalingstjenester, der ikke er kontoførende. Ambitionen med dette nyhedsbrev er ikke at afsøge og dermed beskrive direktivets mange afkroge, men derimod at give en overordnet introduktion til de nye efter vores opfattelse meget væsentlige muligheder for tredjepartsudbyderes adgang til kundernes konti. Disse muligheder kan måske mest nærliggende sammenlignes med de muligheder, som tidligere for efterhånden mange år siden opstod på de danske telefoni- og el markeder, hvor markedernes infrastruktur i et vist omfang lovgivningsmæssigt blev krævet stillet til rådighed for alle udbydere.

2 Side 2 Markedet for betalings- og kontooplysningstjenester Ifølge det nugældende betalingstjenestedirektiv fra 2007 er pengeinstitutterne ikke forpligtet til at give tredjeparter adgang til kundernes konti. Tredjepartsudbydere med et ønske om (og behov for) at få adgang til kundernes konti er således ikke blot afhængige af kundens samtykke, men tilmed af pengeinstituttets. Under de nuværende regler indtager pengeinstitutterne derfor en eneretslignende position på markedet for betalings- og kontooplysningstjenester. Det nye betalingstjenestedirektiv gør op med denne position, idet pengeinstitutterne netop forpligtes til på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår at åbne op for adgangen til kundernes konti i forbindelse med kontooplysningstjenester og betalingsinitieringstjenester. Kontooplysningstjeneste Begrebet dækker over en onlinetjeneste, der indsamler oplysninger fra én eller flere konti, som kunden har hos ét eller flere pengeinstitutter. De indsamlede oplysninger kan herefter (som udgangspunkt) anvendes til formål, som kunden samtykker til, herunder til udarbejdelse af budgetter, rabatprogrammer og elektroniske kvitteringsløsninger (blot for at nævne et par eksempler). Anvendelsesmulighederne er dog ikke ubegrænsede. I Danmark har vi nemlig i den nugældende lovgivning en særregel, der forbyder virksomheder at anvende kontooplysninger til eksempelvis markedsføring også selvom kunden samtykker. I det for nyligt fremsatte lovforslag til en ny lov om betalingstjenester (udkast af 11. januar 2017), som har til formål at implementere det nye betalingstjenestedirektiv, er denne bestemmelse fra den nuværende regulering foreslået videreført. Gennemføres loven som foreslået, må danske virksomheder altså heller ikke i fremtiden anvende kontooplysninger til brug for markedsføring. Dette har affødt en del kritik af lovforslaget, ikke mindst i høringssvarene fra FinTech-virksomheder. Betalingsinitieringstjeneste Som ordet indikerer, har tjenesten til formål at tage initiativ til gennemførelsen af en betalingstransaktion. I praksis vil dette typisk ske ved, at tjenesteudbyderen etablerer en såkaldt softwarebro mellem henholdsvis kundens netbank og sælgerens e-platform, som muliggør en smidigere transaktion uden anvendelse af betalingskort. Eftersom tredjepartsudbydere af betalingsinitieringstjenester i direktivet blot er formidlere og altså ikke på noget tidspunkt i processen er i besiddelse af kundens penge skal disse ikke opfylde de samme krav, herunder kapitalkrav, som pengeinstitutterne. Som nævnt indledningsvist åbner dette op for, at en række nye virksomhedstyper kan gøre sit indtog på det finansielle marked. Det må derfor antages, at et ikke ubetydeligt antal Fintechvirksomheder står klar i kulissen. Dermed opfyldes ét af direktivets formål; skabelsen af en øget konkurrence på markedet for betalingstjenester.

3 Side 3 Den traditionelle finansielle sektor kan som en konsekvens heraf - vælge at fokusere på de mere traditionelle bankydelser, såsom indlån og udlån af midler. En anden mulighed er dog selvfølgelig, at sektoren (pengeinstitutterne) kan vælge at tage kampen op ved selv at udbyde betalingsinitierings- og kontooplysningstjenester i konkurrence med tredjepartsudbydere, hvilket flere pengeinstitutter da også allerede gør i varierende omfang. Pengeinstitutterne har tilmed den fordel, at de ikke behøver at vente til Pengeinstitutterne har således allerede på nuværende tidspunkt den fornødne adgang til kundernes konti og kan derfor allerede nu tilbyde kunderne de føromtalte ydelser. Direktivet kan dermed vise sig at blive en stor konkurrencemæssig fordel for de pengeinstitutter, der formår at udnytte de nye muligheder, som direktivet åbner op for. Paradigmeskifte? Høringsfristen for det danske lovforslag, som skal implementere det nye betalingstjenestedirektiv, udløb den 6. februar Lovforslaget er herefter genstand for yderligere behandling, forinden lovforslaget sendes til afstemning i Folketinget. Vedtages lovforslaget i sin nuværende form, vil markedet for betalings- og kontooplysningstjenester med sikkerhed forandre sig. Pengeinstitutterne vil nemlig være tvunget til at åbne op for kundernes konti for tredjepartsudbydere, som dermed kan konkurrere med pengeinstitutterne om at blive kundens fortrukne betalings- og kontooplysningstjenesteyder. Som kunde vil man derfor formentligt opleve, at udvalget af tjenesteudbydere på det finansielle marked forøges væsentligt i de kommende år. Det nye betalingstjenestedirektiv sætter tilmed en tyk streg under, at kundedata tilhører kunden og ikke pengeinstituttet. Kunden må med andre ord selv bestemme, hvordan og af hvem kundens data skal anvendes. Denne selvbestemmelse synes dog måske at blive frataget de danske kunder qua førnævnte videreførelse af et forbud mod brug af data til for eksempel markedsføring. Henset til den kritik, som forbuddet har været udsat for i såvel avisartikler som hørringssvar, er det imidlertid ikke givet, at forbuddet består efter endnu en behandling af lovforslaget i Folketinget. Et paradigmeskift? Muligvis, men omfanget heraf kender vi først, når den danske lovtekst foreligger i sin endelige form. Den endelige frist er som nævnt 13. januar 2018, hvor direktivet skal være gennemført i dansk ret.

4 Side 4 Reminder - FinTech Seminarer Vi afholder FinTech-seminarer den 1. og 2. marts 2017 i henholdsvis Aarhus og København. Her kan du blandt andet høre mere om betalingstjenestedirektivet. Programmet Morgenmad og networking Introduktion Hvilke muligheder og faldgruber dukker op, når immaterielle rettigheder spiller sammen med FinTech? Udfordringer og muligheder håndtering af Tech i FinTech Status på regulering af FinTech-virksomheder, herunder betalingstjenestedirektivet Afrunding Frokost Tid og sted Aarhus: Onsdag den 1. marts 2017, kl hos Gorrissen Federspiel, Silkeborgvej Aarhus C København: Torsdag den 2. marts 2017, kl hos Gorrissen Federspiel H.C. Andersens Boulevard København V. Tilmelding Deltagende advokater og advokatfuldmægtige vil kunne få kursusbevis for 3 kursuslektioner med henblik på den løbende obligatoriske efteruddannelse. Tilmeldingsfrist til begge arrangementer er fredag den 24. februar 2017 og tilmeldingen skal til Lene Jensen på lej@gorrissenfederspiel.com. Tilmelding er gratis. Bliver du forhindret i at deltage, bedes du ligeledes sende en til Lene Jensen.

5 Side 5 Lasse Søndergaard Christensen D M lsc@gorrissenfederspiel.com Lotte Eskesen Bank & Finans D M le@gorrissenfederspiel.com Kenneth Kvistgaard-Aaholm D M kka@gorrissenfederspiel.com Tue Goldschmieding D M tgg@gorrissenfederspiel.com Morten Nybom Bethe Bank & Finans D M mnb@gorrissenfederspiel.com Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen.