Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013"

Transkript

1 Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober elevtimer De Konservative 1. Sammenlign de forklaringer på De Konservatives krise, som kommer til udtryk i bilag B1, B2, B3 og B4. Besvarelsen skal indeholde overvejelser om forholdet mellem parti og ideologi. Vælgerne straffer Det Konservative Folkeparti (K). I mere end tre år har gentagende menings- målinger vist stadig dårligere vælgertilslutning til det for få år siden regeringsbesiddende parti. Hvor mere end 10 procent af danskerne støttede liste C ved folketingsvalgene i 2005 og 2007 samt ved meningsmålinger i starten af 2010, er partiet i dag nærmere spærregrænsen end no- gensinde før med en vælgertilslutning på under 3 procent i de seneste opinionsmålinger trods en ellers samlet stærk støtte til den såkaldte blå blok. Disse målinger er helt tydelige indikationer på K s krise. Det er en krise, der begyndte ved nedtu- ren i målingerne for tre år siden efter tidligere partiformand og udenrigsminister Lene Espersen stod på mål for en række negative personsager. De konservative problemer stikker dog dybere ifølge bilag B2. Politolog og konservativ politiker Nikolaj Bøgh mener eksempelvis, at K oplever en identitetskrise, hvor den konservative profil, han mener er todelt, står svækket. Bøgh mener, at partiets dagsorden domineres af liberalkonservative udspil ikke markant ulig de, andre partier profilerer sig på. Disse tæller blandt andet fokus på erhvervslivets forhold og lave- re skat. Ifølge Bøgh skal den klassiske konservatisme, der inkluderer det nationale, familievær- dier og bevarelsen af sammenhængskraften, være tydeligere i partiets profil. Således peger han på en styrkelse af det i forvejen relativt tætte tilhørsforhold, der er mellem K og konservatismen som ideologi. Bøgh udtaler sig fra et internt perspektiv. I bilag B3 udtaler erhvervsledere sig som eksterne observatører af krisen. De kritiserer partiets erhvervspolitik og efterlyser modsat Bøgh en op- stramning af partiets ageren på dette politiske område. Mere konkret efterlyser bestyrelsesfor- mand Jørgen Mads Clausen, at partiet spiller ud med sager til gavn for erhvervslivet og herefter er konsekvente og har mod til at forfølge en opnåelse af disse. At kampen for mærkesagerne er vigtig, erkender Espersen også ifølge Henny Christensen i bilag B1. Christensen konstaterer dog, at K s mærkesager allerede er at finde hos Liberal Alliance (LA), hvilket er et problem for partiet. Således mener han ikke, at K nødvendigvis, som Clausen foreslår, vil profitere af en erhvervspolitisk vindersag. For vælgerne er det svært at se, hvad K vil og hvad det vil sige at være konservativ i 2010 erne. Det påstår Christensen, som mener det blandt andet skyldes en slingrekurs i partiets dagsorden og en for ringe markering af K s politik af partiets frontfigurer. Dette er altså en støtte til Bøghs påstand om, at K mangler en opstramning af dets profil. Dagbladet Information ser udover partipolitik og ideologiske opfattelser, når dets leder (bilag B4) belyser af årsagerne til K s krise. Avisen hæfter sig ved, at vælgerne lader sig påvirke mere af personsager og den metakommunikative tilgang til politik end af egentlige holdninger og reel politik. Dette skyldes ifølge Information til dels, at partiernes politik minder så meget om hinan- den, at den på anden vis er svær at skelne, hvilket er i tråd med Christensens kommentar om LA. Til trods for, K slår sig op på at være konservatismens parti i dansk politik, er det altså ikke no-

2 Side 2 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013 get, der ser ud til at have en positiv vælgermæssig effekt, da de stemmeberettigede ikke længere vægter politikernes ideologi som før i tiden. Det kan konkluderes, at K s krise ifølge de fire bilag særligt skyldes en svækket politisk profil, hvor dårlige sager og en dagsorden præget af slingrekurs har sendt vælgerne i favnen på partier som LA. Med en svækket profil lider K desuden under nye realiteter i dansk politik, hvor ideolo- gier spiller en underordnet rolle. 2. Du er politisk rådgiver for De Konservatives politiske leder Lars Barfoed. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan De Konservative kan øge vælgertilslutningen ved et kommende folketingsvalg. Til Hr. Lars Barfoed Det Konservative Folkeparti (K) står i en historisk vælgermæssig krise. Som politisk leder har du ansvaret for at udstikke en kurs for dit parti og implementere en strategi, der har sigte mod at vende nedgangen i vælgertilslutningen, så K ikke får reduceret sit mandatantal i Folketinget til næste folketingsvalg som alle opinionsmålinger på nuværende tidspunkt peger på eller i værste fald ryger under spærregrænsen. Min klare anbefaling er, at du og dit parti snarest fastlægger en klar strategi for det fremtidige politiske arbejde, hvor både langsigtede og kortsigtede mål er for øje. De kortsigtede mål tæller som det vigtigste en øget vælgertilslutning ved det kommende folketingsvalg, så K kan sikre sig maksimal indflydelse i et nyt formentlig borgerligt domineret parlament, hvis man skal dømme efter meningsmålingerne. Partiets langsigtede mål bør være en endnu større vælgeropbakning og regeringsbesiddelse. Dette notat vil præsentere to mulige strategier for K s fremtid. Den første strategi kaldes Kon- servative stemmer, der arbejder og lægger i forlængelse af den kurs, du som politisk leder af partiet har udstukket. Den anden strategi, der går på en redefinering af partiet, kaldes Ny Kon- servative. Strategi 1: Konservative stemmer, der arbejder Under valgkampen i 2011 brød du overraskende med den i 00 erne traditionelle blokpolitik, da du indgik en alliance med De Radikales formand Margrethe Vestager. Her viste du, at K uanset valgets udfald ville gå efter indflydelse med de mandater, partiet nu måtte få af den danske be- folkning. Den parlamentariske situation og dine kun 8 mandater efter valget ville dog, at K i den nuvæ- rende valgperiode får minimeret sin indflydelse markant i forhold til under VKO- flertallet. Ikke desto mindre er K repræsenteret i Folketinget og har dermed mulighed for at påvirke og indgå i politiske aftaler og forlig. Denne mulighed skal i denne strategi udnyttes til fulde til at vise, at K er et ansvarligt og indflydelsessøgende parti, der er værd at støtte for både vælgere og tredje- partsaktører. K skal aktivt opsøge politiske forhandlinger og komme med egne konkrete udspil til eksempelvis finansloven. Det skal gøres på en ansvarlig måde med klare forslag, som offentligheden let kan forstå. Det må gerne være forslag, der ikke nødvendigvis er flertal for i Folketinget, for i sin nye rolle som oppositionsparti har K en mulighed for at være opportunistiske, der bør udnyttes. Jf.

3 Side 3 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013 Molins model skal valget af standpunkt altså foretages mere ud fra opinions- og interessefakto- rer på bekostning af en vægtning af den parlamentariske faktor. På den måde kan K tillade sig at gå enegang i vigtige politiske sager, hvor partiets ideologi og principper bør hyldes for at skabe opmærksomhed og tilslutning. Et eksempel på dette kunne være konflikten med de praktiserende læger, der verserede før sommerferien 2013, hvor K som det eneste parti klart meldte ud, at det ønskede at bevare den såkaldte familielæge. Således sikrede K sig støtte hos lægerne, der fungerer som den førnævnte tredjepartsaktør, der kan støtte partiet. K havde endvidere mulighed for at appellere til de vælgere, hvis sympati ligeledes lå hos læger- ne. Denne issue- appel er særlig nyttig, når man husker på, at vælgerne i dag i højere grad sætter kryds efter enkeltsager (issue voting) end efter klasse- eller partitilhørsforhold (class voting eller party voting), som der historisk har været større tradition for. Det er primært de i forvejen borgerlige vælgere, K skal gå efter ved denne strategi. De borgerlige dyder og konservative værdier skal være i fokus, og der er således mulighed for, at K kan bejle til DF- vælgere, som er nationalkonservativt indstillede og ønsker tryghed og stabilitet men ikke nødvendigvis går ind for DF s for mange til tider kontroversielle værdipolitiske mærkesager som eksempelvis grænsebomme og problematiske udtalelser om udlændinge og flygtninge. Denne samlede strategi vil have et kortsigtet mål om stemmemaksimering ved det kommende folketingsvalg, men på lang sigt er den ikke særlig nyttig, da enkeltsager er tiltænkt at være i fokus. Da den gennemsnitlige vælger har en tendens til hurtigt at overse de lange perspektiver i politik og mere end et år gamle sager, vil strategien være god, da K s nye klare mærkesager vil indprente sig i danskernes politiske korttidshukommelse, der formentlig vil strække sig til næ- ste valg. Her kommer en kort opsummering af strategien: K skal udnytte den parlamentariske situation og sin nye rolle som oppositionsparti K skal udvise politisk mod og komme med konkrete alternativer til vigtige politiske ud- spil fra for eksempel regeringen K skal have en mere populistisk dagsorden, hvor partiet profilerer sig på enkeltsager for at sikre sig ekstern støtte og udnytte issue- voting- tendensen K skal med en borgerlig profil stå som alternativ til DF for dette partis nationalkonserva- tive vælgere Strategi 2: Ny Konservative Hvor strategi 1 er begrænset i form af sin mangel af et længere perspektiv, er målet med denne strategi at skabe et K, der står stærkt i morgendagens dansk politik gennem en rebranding af partiet. Strategien er inspireret af det svenske liberalt- konservative regeringsparti Moderaterna (M). Som forholdsvis ny partileder relancerede Fredrik Reinfeldt partiet under navnet Nya Modera- terna med få klare mærkesager og en midtsøgende kurs på den traditionelle venstre- højre poli- tiske akse. Således vandt partiet regeringsmagten i 2006 og igen i 2010, hvormed Reinfeldt præ- sterede at have den første borgerlige regering, der opnåede genvalg i svensk politik i nyere tid. Målet med at redefinere Det Konservative Folkeparti til Ny Konservative (eller måske til noget, der for nogen lyder mindre paradoksalt) er naturligvis stemmemaksimering og opnåelsen af

4 Side 4 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013 regeringsmagten, så partiet kan genrejses til et stadie lig det Poul Schlüter stod i spidsen for i 1980 erne. Først og fremmest skal K skabe sig en bredere vælgermæssig appel, hvor socialkonservatismen skal i fokus for at bejle til flere centrum- venstre- orienterede vælgere. Klarere og en anelse popu- listiske mærkesager skal partiet profilere sig på gennem stærke politiske personligheder. Politik anno 2013 handler nemlig i høj grad om personer, så en gevaldig forbedring af retorikken og udtrykket hos K s profiler skal der satses på. Som partiformand tegner du i høj grad partiets profil og derfor er det særlig vigtigt, at du gør dig godt i offentligheden, hvilket ikke altid er til- fældet den dag i dag. Jf. Molins model skal partiets standpunkter og profil altså gøres ud fra en prioritering af særligt person- og opinionsfaktoren. Her kommer en kort opsummering af strategien: K skal rebrandes med svenske Moderaterna som forbillede Der skal appelleres til en større vælgergruppe ved, at K nærmer sig den politiske midte K skal have en mere populistisk præget dagsorden K s profiler skal trænes i retorik og udtryk Konklusion Begge strategier skal naturligvis løbende tilpasses det politiske landskab i Danmark og den of- fentlige debat. Begge er forbundet med en uforudsigelighed, der selvsagt er størst i det længere tidsperspektiv. Derfor vil strategi 1 umiddelbart være det sikreste valg, når vi taler stemmemak- simering på kort sigt. Det vil tage tid og kræve mange ressourcer at implementere og gennemføre strategi 2, men det er ikke en umulighed. I nyere dansk politik er Liberal Alliance et eksempel på, hvordan man på få år kan øge vælgertilslutningen markant, i forhold til udgangspunktet, på få år. Min anbefaling er derfor, at strategi 1 gennemføres frem mod næste folketingsvalg samtidig med, at strategi 2 planlægges og udtænkes i den mellemværende periode, så denne strategi kan implementeres på længere sigt. //Bastian Emil Jørgensen, politisk rådgiver

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

En enkel eller mere kompliceret forklaring?

En enkel eller mere kompliceret forklaring? Palle Svensson En enkel eller mere kompliceret forklaring? politica, 45. årg. nr. 1 2013, 28-43 Vi har her at gøre med et meget sobert og solidt arbejde. Det er rigtig flot, at Green-Pedersen på få år

Læs mere

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

De små kommuner. De er ikk så ringe endda?

De små kommuner. De er ikk så ringe endda? De små kommuner. De er ikk så ringe endda? af Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitet Odense Universitet AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon: 33110300,

Læs mere

hvordan ønsker vi at indrette vores samfund? Tema om fattigdom side 15-26.

hvordan ønsker vi at indrette vores samfund? Tema om fattigdom side 15-26. VISION NR./ÅRG. 04/2010 idepolitik / debat / visioner / analyse / viden / handling / progressivitet / uafhængighed / løsninger / holdninger / innovation / udfordring Antallet af fattige er boomet de sidste

Læs mere

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Vibeke Schou Tjalve Anders Henriksen Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Regeringen, Folketinget og sikkerhedspolitikken Februar 2008 Dansk Institut for Militære Studier Februar 2008 Abstract Danish

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

POLITIK FOR BEGYNDERE

POLITIK FOR BEGYNDERE POLITIK FOR BEGYNDERE 20 lektioner Hvordan bliver man statsminister, hvad er en løsgænger, og hvem bestemmer i et parti? Jyllands-Posten gennemgår det politiske system for begyndere. Erfarne vælgere kan

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Mellem individualisme og fællesskab

Mellem individualisme og fællesskab Mellem individualisme og fællesskab Om medieforbrug, politisk interesse og offentlighed Johannes Andersen & Niels Nørgaard Kristensen I disse år sker der drastiske ændringer i medieforbruget i Danmark

Læs mere

Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere

Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere Syddjurs Gør livet lettere Indholdsfortegnelse. Indledning. 3 Resume. 4 Syddjurs Gør livet lettere. 5 Deltagerne. 6 Vægtstopperne taber sig men

Læs mere

Spindoctoring i Danmark

Spindoctoring i Danmark Spindoctoring i Danmark - en analyse af professionel mediehåndtering i moderne dansk politik Af Thomas Søndergaard Sarup Institut for Statskundskab Aarhus Universitet september 2001 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012 Foto: Jørgen Diswal Nogle er mere syge end andre Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark September 2012 Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Anette Hansen

Læs mere

Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm

Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm Retorisk analyse af visuel politisk retorik JENS E. KJELDSEN Hvilke spørgsmål skal retorikken som videnskab og fag hjælpe os med at stille og med

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Forskydninger: Mellem svar og ikke-svar

Forskydninger: Mellem svar og ikke-svar 112 // JOURNALISTICA NR. 1 2011 Forskydninger: Mellem svar og ikke-svar En retorisk analyse af Lars Løkke Rasmussens svar på tirsdagspressemøderne AF JONAS GABRIELSEN, HEIDI JØNCH-CLAUSEN OG CHRISTINA

Læs mere