3. søndag efter Hellig Tre Konger 2017, Hurup og Helligsø Mattæus 8, Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder.

Transkript

1 3. søndag efter Hellig Tre Konger 2017, Hurup og Helligsø Mattæus 8, 1 13 Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN De fleste af os har oplevet at ville hjælpe et barn, som bare svarer tilbage: Jeg vil selv! Somme tider lykkes det for barnet at gennemføre det, som vi gerne ville have hjulpet med. Så stråler barnet, og den hjælpsomme ånder lidt lettet op. Andre gange mislykkes det for barnet at gennemføre det, som vi gerne ville have hjulpet med. Så kan barnet blive fortvivlet, og den hjælpsomme ryster lidt på hovedet. Jeg vil selv! Jo, det er da godt at have vilje til at klare sig selv; men ofte kommer vi til kort. Det kan med mellemrum være lidt forstemmende at høre mennesker sige til andre: Du kan, hvad du vil! Jeg bliver tit træt af at høre en vinder i en eller andet idrætsgren sige: Jeg sagde igen og igen til mig selv: Jeg kan, hvis jeg vil! I sport og idræt er der jo kun én vinder. Vi ser det ved de store turneringer hvad enten det er håndbold, roning, svømning eller et hvilket som helst andet mesterskab. Da hører vi det: De tabte en guldmedalje! 1

2 For det var jo den, de havde villet vinde. Glæden over sølvmedaljen er svær at få øje på, for de ville have haft guld. Viljen var ikke nok. De slog ikke til. De ville mere, end de kunne. Jeg bilder mig ind, at vi skal sige til os selv: Jeg skal ville det, jeg kan. I stedet for hele tiden at sige: Jeg kan det, jeg vil. Jeg bliver ofte skuffet, når jeg oplever, at jeg ikke kan det, jeg gerne vil. Men hvis jeg prøver at ville det, som jeg kan, så vokser glæden og selvtilliden. Vi har lige mødt to mennesker, som var kommet til kort. Den ene er spedalsk. Han vil selvfølgelig gerne være rask men det kan han ikke ved egne kræfter. Det er ikke nok at ville selv! Derfor går han til Jesus: Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask! Jesus rækker hånden ud, rører ved ham og siger: Jeg vil, bliv ren! Den anden har en tjener, som er lam. Han overgiver sin tjener til Jesu omsorg. Selvom han sikkert også gerne ville selv! Tjeneren bliver rask ved Jesu virke. Fælles for de to er, at de kan ikke ved egne kræfter, selvom de gerne ville. Derfor vender de sig begge i tro mod Jesus. I tillid til at Jesus vil være dem tro, giver de deres liv i hans hænder. Sådan er det at være troende. At være troende er ikke at få det, som man vil, men at rette sin tro imod Gud. Troen er altså ikke en kvalitet, som du kan have. Troen er en måde at være til på. 2

3 Tro er ikke noget, du har. Tro er noget, du er. Tro kan du ikke have. Tro kan du være. Tro kan du være mod Gud. Tro kan du være mod dig selv. Tro kan du være mod din næste. Tro er ikke noget, du har. Tro er noget, du er. Tro er ikke en evne. Tro er måde at være på. Tro er ikke at ville. Tro er at være. Du skal være tro i livet og i døden. For jo; du skal dø. Men der er en vidundertro, den slår over dybet sin gyngende bro, den trodser isgangen i brusende strand fra dødningehjem til de levendes land. Den tro bor lavere hos for det huer den bedst den højbårne gæst. Troen slår sin bro fra dødningehjem til de levendes land. Vi har sunget det igen og igen ved begravelser. Vi har taget håbet med os. Det håb, som giver os vinger til at flyve til landet bag hav, hvor evigheds sol skinner klar allenstund på saligheds grund. Tro er ikke at ville. Tro er at være. 3

4 Troen nærer os i livet og i døden. I livet vil du fortsat blive udsat for ting, som du ikke kan undgå ved blot at ville. Og alt i livet kan føre dig bort fra Gud. Men alt i livet kan føre dig til Gud. Hvis du er tro imod din næste, føres du til livet. Hvis du er tro imod dig selv, føres du til livet. Hvis du er tro imod Gud, føres du til livet. Du er tro derved, at du i alle ting er oprigtig i kærligheden. Du er tro derved, at du afskyr det onde og holder dig til det gode. Det er Paulus, der skriver det i Romerbrevet, som vi læste fra alteret: Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Til alt dette er det ikke nok selvsikkert at sige: Jeg vil selv! 4

5 Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav. Tro er at sejle trods bølger over en truende grav. Troen er ikke det sikre midt i en verden af fald. Tro er at være til stede, høre, når nogen har kaldt. Vi skal ville være tro. I Jesu navn. AMEN 5