PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Bofællesskaberne Bofælleskabet: Odinsvej (hus 1, 2, 3 og 4 5). Administrationen: Gl. Skagensvej Frederikshavn Hus Administrationen mato@frederikshavn.dk 6fe da275b4&emne=363f a7c-b78f-f67804e5fdcc Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Anne Mette Mortensen Bitten Lohmann Elbrønd Kommunalt bofællesskab Regional: Side 1 af 16

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Der bor i alt 30 voksne borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse fordelt i 4 huse. Den studerende vil være tilknyttet et hus, hvor der bor 7 borgere. Borgerne er 18 år og op efter. Borgerne har sin egen lejlighed med stue, tekøkken og badeværelse. Der er fælles- stue og køkken i hvert hus. Der er fælles personalerum og kontor, hvor personalet mødes til faglig sparring og pauser på tværs af husene. Arbejdstiden ligger mellem kl i hverdagen samt hver 2. weekend. Som regel er borgerne i dagsbeskæftigelse uden for hjemmet i dagtimerne. Der er personale i tiden kl og igen fra kl Borgerne har hjemmedag hver 6. uge, hvor arbejdstiden er Der er vågen nattevagt på enheden, men disse vagter har den studerende ikke. Institutionens formål jf. lovgrundlag. Der ydes bistand jf. 85 i Lov om Social Service. Borgerne bor til leje efter 105 stk. 2. Støtten tildeles efter en vurdering af den enkeltes behov. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Borgerne er personer, der har enten nedsat psykisk, eller fysisk og psykisk, funktionsnedsættelse. Der er en kørestolsbruger i et af husene på Odinsvej og ellers består den fysiske funktionsnedsættelse primært i dårlig balance eller overvægt. Fælles for alle borgere er, at de har brug for pædagogisk støtte og vejledning i mange af livets facetter. Fælles for alle borgere er, at de har brug for pædagogisk støtte og vejledning i mange af livets facetter. Borgerne deltager i mange fælles og individuelle aktiviteter f.eks. klub aften på Gimle (dagsbeskæftigelsen), Side 2 af 16

3 biograftur, svømning, musik eller bowling. Borgerne tager til disse arrangementer på egen hånd eller med ledsager fra den kommunale ledsagerordning. Nogle gange kan den studerende deltage i disse aktiviteter. Der iværksættes flere aktiviteter i bofællesskabet så som at spille spil, fælles spisning, film hygge, fødselsdage og meget andet. Den studerende er velkommen til at planlægge og iværksætte aktiviteter, da borgerne holder af, at der sker noget. Bofællesskabet er borgernes hjem, hvor de nyder at slappe af med hjemlig hygge. Bofællesskabet skal være et rart, hyggeligt og trygt sted at være og den studerende er medvirkende til, at både beboere, personale og pårørende oplever det sådan. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vi yder støtte, hjælp og vejledning til borgerne ift. den enkeltes egne værdier og ressourcer ift. selv at kunne udføre sine dagligdagsgøremål. Det tilstræbes at tilgodese borgernes individuelle behov samt at borgerne har et godt liv med størst mulig livskvalitet. Livskvalitet er ensbetydende med selvstændighed, da selvstændighed er et produkt af medbestemmelse. Sidstnævnte er blandt de vigtigste betingelser for menneskets opfattelse af frihed. Vi tilstræber således at give den enkelte borger optimal frihed. Der værnes om den enkeltes personlige integritet. Vi skaber forudsætninger, der fremmer muligheden for, at en udvikling kan finde sted. Den socialpædagogiske støtte og omsorg ligger implicit i alle ydelser, som gives i forhold til borgernes konkrete og individuelle behov. Støtten kan eksempelvis bestå i: Støtte og vejledning til socialt samspil med andre. Strukturering af opgaver inden- og udenfor hjemmet. Hjælp til mestring af egen hverdag. Individuel støtte og vejledning i forhold til kommunikation. Etablering og fastholdelse af socialt netværk bl.a. familie, venner og kærester. Hjælp til kontakt til det offentlige system og samarbejdspartnere f.eks. læge, fysioterapeut og lign. Ledsagelse til aktiviteter, der indgår i borgernes pædagogiske plan. Hjælp til økonomi og post. Støtte til sund kost og levevis. Hjælp til personlig hygiejne i form af motivation, rådgivning, barbering, tandbørstning, neglepleje samt praktisk hjælp i forbindelse med bad mv. Side 3 af 16

4 Praktisk hjælp til bl.a. rengøring, indkøb, tøjvask, administration af medicin, tilberedning af måltider og administration af personlig økonomi. Samarbejde med pårørende. En hjemmedag hver 6. uge, hvor formålet er at ordne praktiske opgaver som eksempelvis frisør- og lægebesøg, handle personlige fornødenheder, rengøring og lign. Den lovmæssige handleplan er sammen med inklusionsparadigmet rammesættende for den pædagogiske indsats. I hverdagen sikres den faglige udvikling ved, at alle arbejder ud fra en fælles referenceramme en referenceramme, som danner rammen for det pædagogiske arbejde. Referencerammen hedder Inklusionsparadigmet. I disse rammer arbejdes der ikke ud fra en bestemt metode eller pædagogik, da den enkelte borger ikke skal tilpasse sig en sådan. Der gøres i stedet brug af en lang række pædagogiske redskaber. Vigtigst af alt er dog, at den enkelte borger mødes med respekt og, at der tages udgangspunkt i dennes interesser og motivationer. I Handicapafdelingen er de overordnede værdier; anerkendelse, da vi tilstræber at tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang i mødet og samværet med borgeren. Selvbestemmelse, der er en central værdi, idet vi ønsker at sætte den enkelte borgers selvbestemmelse og derigennem livskvalitet i centrum. Fælleskab, der sikrer, at vi arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse. Selvværd, der er en væsentlig værdi, da vi lægger vægt på at styrke borgerens selvværd og selvtillid. Livsudfoldelse, der er en integrerende værdi, idet det er vores overbevisning, at alle mennesker, uanset fysisk og psykisk funktionsniveau, har mulighed for at lære og udvikle sig. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Der er ansat pædagoger, SOSH, SOSA og ikke pædagogisk uddannet personale. Tværprofessionelt samarbejde in- og Side 4 af 16

5 eksternt: Vi samarbejder med praktiserende læger, psykiater, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kommunal ledsagerordning, aftenskole, dagtilbud, tandlæger, speciallæger, bandagister, optikker, sygehus, VISO mm. Derudover ser vi pårørende som en ressource og hjælp. Vi tilstræber således et tæt samarbejde med pårørende og andre personer i borgernes netværk. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Ved ansættelse underskrives der tavshedserklæring, indhentes straffeattest og udfyldes indberetningsskemaer, når det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Den studerende modtager gennemsnitligt 2 timers vejledning hver. 14. dag. Den studerende deltager i et 2 dages introforløb sammen med andre nyansatte. Disse dage vil ligge hurtigst muligt efter opstart. Hvis ikke der er andre nye medarbejdere i denne periode, vil undervisningen foregå i forbindelse med anden vejledning. Dagene ser således ud: 1. Dag IT oplæring CSC undervisning. Retningslinjer for døgnrapport, notater og kalender. Medicinhåndtering og retningslinjer herfor. Mailsystem, intranettet, personligt og tværfagligt drev. 2. Dag Faglig orientering Organisationsstruktur - kommunens overordnede og Bofællesskabernes. Den pædagogiske referenceramme. MED udvalg. Intro til lov om magtanvendelse. Vold på arbejdspladsen. Side 5 af 16

6 Arbejdstid intro af tjenesteplaner. Arbejdstidsregler, tilsynsbog, ønskebog. Den studerende får forflytningskursus i det omfang, det er aktuelt i det konkrete hus den studerende skal være tilknyttet. Den studerende vil få vejledning af vejleder i håndtering af beboermidler. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? I det hus, den studerende vil være tilknyttet, er der 2 huse/afdelinger, hus 4 og 5, hvor der er en medarbejder på hver afdeling. Dvs. man arbejder alene på afdelingen, men der er en kollega på den anden afdeling, lige ved siden af, til at sparre med. Primært arbejder man kun på en afdeling ad gangen (undtagelsesvis ved; dagvagter i weekenden, ved ferie el. sygdom). Hvilken afdeling man er på arbejde på, afhænger af, hvornår man har fri den pågældende dag. Dette betyder, at den studerende vil arbejde på begge afdelinger i løbet af praktikperioden. Der er et tæt samarbejde med de øvrige 3 huse på enheden, som der også sparres med. Faglig sparring er et vigtigt redskab og det prioriteres derfor, at der gøres brug af denne mulighed. Øvrige oplysninger Ledelsen har base på Gl. Skagensvej 13, 9900 Frederikshavn. Men de enkelte teamledere tilstræber at befinde sig ugentligt på de enkelte enheder. Desuden deltager ledelsen på faglige møder og er altid at træffe på mail eller telefon, hvis man har behov for sparring. Side 6 af 16

7 Uddannelsesplan for praktikperioderne, Social- og specialpædagogik Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 7 af 16

8 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. x x x x 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 8 af 16

9 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 2. praktikperiode Relation og kommunikation Praktikken retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, a) Alle borgerne har verbalt sprog, men rent ekspressivt kan nogle af borgerne have svært ved at udtale ordene. I kommunikationen møder den studerende borgeren med udgangspunkt i dennes forståelse og opfattelse af verden. Den studerende skal ikke blot lytte eller forsøge at forstå, men også professionelt aktivt undersøge borgerens bagvedliggende logik eller moral ved at gå på anerkendende opdagelse i borgerens univers. Side 9 af 16

10 Der anvendes strukturtavle, for at hjælpe borgerne med at danne sig et visuelt overblik over dagen/ugen. Denne er opbygget af billeder og almindelig skrift, for bedst muligt matche den enkelte borger. b) Den studerende vil gennem kommunikationen med borgerne lære at forstå forskellige udtryksformer. Nogle borgere bruger visuelle redskaber til hjælp til at udtrykke sig med. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Den studerende vil, via observation og deltagelse, udvikle mere alsidige kommunikationsformer, således, at den studerende vil opnå færdigheder i kommunikation med borgere der er udfordret ekspressivt såvel som impressivt. a) Vi arbejder ud fra den enkelte borgers egne værdier. Den studerende har ansvar for, at relationen til borgeren bygger på anerkendelse og ligeværd, på trods af at parterne i relationen ikke er ligestillet. I dette asymmetriske magtforhold skal den studerende forvalte sin magt på sådan en måde, at borgeren ikke sættes i afmagt. b) De fleste borgere er meget interesseret i at lære den studerende hurtigt at kende, samt at fortælle om eget liv og interesser. Andre borgere vil gerne se den studerende lidt an. Her støttes den studerende i at aflæse den enkelte borger og der gives tid og plads til at den studerende kan opbygge en tillidsvækkende relation til borgeren. Den studerende støttes i muligheden for at følge borgerens initiativ i at opbygge relationen f.eks. ved at have tid til at være i beboerens lejlighed og se og hører det beboeren ønsker at vise og fortælle. Dette kan gøres alene eller sammen med et andet personale. Side 10 af 16

11 konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder a) Den studerende vil kunne opleve, at en borger bliver vred. I visse situationer vil der kunne forekomme fysisk udad reagerende adfærd. Problemer skal forstås og håndteres ud fra de samspilsrelationer, der er på spil mellem de involverede parter. Konfliktnedtrapning kan være i form af kravtilpasning f.eks. kontekst skifte eller det at give plads. I dagligdagen og på faglige møder drøftes konflikter og hvordan disse kan forebygges både overordnet set, men også i forhold til konkrete episoder. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og b) Den studerende vil få hjælp og støtte, hvis der opstår en konflikt. Her er faglig sparring vigtig. Dels for at reflekterer over episoden i forhold til fremtidige episoder, og dels for at få episoden bearbejdet om nødvendigt. Den studerende vil gennem observation og deltagelse opnå handlemuligheder således, at den studerende bliver mere sikker, når vedkommende står i en konflikt. Den studerende vil bliver introduceret i, hvordan konflikter og udad reagerende adfærd dokumenteres via interne arbejdsredskaber og via arbejdsskadeanmeldelser. a) Mange af borgerne er meget kreative, og nyder eksempelvis at slappe af med at tegne, sy, lave kort, male, tegne osv. Flere borgere er overvægtige og derfor er motion og sund kost en stor del af vores pædagogiske arbejde. Side 11 af 16

12 hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. a) Der er en kørestolsbruger i et af de andre huse på enheden. I forbindelse med sygdom, ferie el. lignende, kan den studerende blive bedt om at varetage forflytningen af denne borger. Mange borgere har sin egen IPad. Nogle anvender forskellige apps derpå som hjælpemiddel. Den studerende må meget gerne bidrage til, at borgerne bliver endnu bedre til at drage fordel af teknologien. I bofællesskaberne er der fokus på ny implementering af velfærds teknologiske løsninger. b) Den studerende vil via forflytningsvejledning, observation og deltagelse lære, hvordan borgere forflyttes. Angivelse af relevant litteratur: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Den pædagogiske og organisatoriske referenceramme. Bofællesskaberne er inspirerede af Daniel Stern samt Bo Hejlskov Elven. Tæt på relationen Bent Madsen m.fl. Giraf sprog Bodil Weirsøe. Relationer et dialektisk perspektiv Anne-Lise Schibbye. Fra tilskuer til deltager Per Lorentzen. Relationen og kommunikationen mellem pædagog og beboer. Side 12 af 16

13 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode Samarbejde og udvikling Praktikken retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, a) Den studerende agerer indenfor den pædagogiske og organisatoriske referenceramme. Den studerende vil få kendskab til disse på introdagene og gennem det daglige arbejde bl.a. via refleksion over egen pædagogiske ageren. b) Den studerende vil bliver introduceret i referencerammen på introdagene. Derudover vil den studerende dagligt lære gennem sit pædagogiske arbejde, hvordan borgerne vejledes og motiveres på baggrund af den pædagogiske referenceramme. Denne vil også være rammesættende for den faglige dialog. Side 13 af 16

14 forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/ eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde a) Den individuelle pædagogiske plan danner rammen for hvilke metoder, der anvendes. Dertil kommer dagsbeskrivelser og samværsvejledninger. Med udgangspunkt i borgerens individuelle behov og ressourcer anvendes der en række forskellige pædagogiske tilgange og metoder. Bofællesskaberne er inspirerede af Daniel Stern og Bo Hejlskov Elven. Botilbuddet arbejder overordnet med Marte Meo principperne. Derudover kan næves metoder som: Neuropædagogik, Kuno Beller udviklingsbeskrivelse, visualisering, jeg støttende samtale, velfærdsteknologi mm. Nogle af de elementer den professionelle har for øje, når hverdagen tilrettelægges, er at skabe en ro-givende dagligdag således, at borgerne oplever overskud til deltagelse i de aktuelle gøremål/aktiviteter. b) Den studerende vil i starten være observerende i dette arbejde og her igennem lærer hvilke metoder, der med fordel kan anvendes hos den enkelte borger. Gennem disse observationer vil den studerende med tiden selv kunne anvende metoderne. a) Den studerende vil have et tværfagligt samarbejde med personalet fra borgerenes dagtilbud, sagsbehandlere, forflytningsvejledere, ledelse og andre samarbejdspartner omkring de enkelte borgere. b) Den studerende vil have mulighed for, og opfordres til, at læse div. skrivelser omkring borgerne bl.a. den pædagogiske plan, hvor i vigtige mål for den enkelte står beskrevet. Der vil i nogle tilfælde være mulighed for, at den studerende, i samarbejde med personale, kan udarbejde en pædagogisk plan. a) Den studerende er ansvarlig for at udfører de opgaver, der er planlagt den pågældende dag. Dette indebærer også udlevering af medicin, dokumentation af det pædagogiske arbejde og andre faglige opgaver. b) Den studerende bliver introduceret i de daglige opgaver i opstarten af praktikken. Med tiden forventes det, at den studerende selv er i stand til at udfører disse selvstændigt. Retningslinjerne for medicin håndtering introduceres den studerende for på introdagene. Side 14 af 16

15 forandringsprocesser og innovation deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, a) Den studerende deltager på faglige møder hver 6. uge. Her og i hverdagen drøftes interventionen af den pædagogiske praksis som løbende bliver evalueret og evt. tilrettet. Den studerende bidrager selv med løsningsforslag og ikke mindst refleksioner over såvel egen som kollegaers praksis. b) Dagsordenen på de faglige møder består dels af faste punkter og des af punkter som personalet finder aktuelt. Den studerende er velkommen til selv at sætte punkter på dagsordenen, som han/hun ønsker drøftet. Den studerende vil med tiden mere aktivt kunne deltage i dialogen omkring div. punkter i takt med at kendskabet til huset og dets beboere øges. I dagligdagen vil den studerende lærer at reflekterer over egen praksis bl.a. gennem dialog med kollegaer og på vejledningstimerne. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og a) Den studerende har mulighed for at deltage i et handleplansmøde og hjælpe med udarbejdelsen af en pædagogisk plan. Målene i planen drøftes på det faglige møde, hvor den studerende aktiv deltager i drøftelsen her af. b) Borgerne har handleplansmøde 1 gang årligt. Der arbejdes dagligt med målene, der fastsættes i den pædagogiske plan. Den studerende vil lære og bidrage til metoder, der kan anvendes til at opnå/arbejde hen i mod de enkelte mål. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp a) Den studerend udfylder en kriseberedsskabskuvert. Denne kuvert vil blive taget i brug, hvis den studerende har behov fysisk eller psykisk førstehjælp. Kuverten indeholder div. kontaktoplysninger f.eks. til pårørende og egen læge. Den studerende modtager ikke førstehjælpeskursus. Angivelse af relevant litteratur: Side 15 af 16

16 Handicapafdelingens arbejdsgrundlag, den pædagogiske referenceramme Inklusionsparadigmet. Bofællesskaberne er inspirerede af Daniel Stern samt Bo Hejlskov Elven. Tæt på relationen Bent Madsen m.fl. Giraf sprog Bodil Weirsøe. Relationer et dialektisk perspektiv Anne-Lise Schibbye. Fra tilskuer til deltager Per Lorentzen. Relationen og kommunikationen mellem pædagog og beboer. Side 16 af 16