Referat. Byrådet. Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 19:00-22:30

Transkript

1 Referat Byrådet Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 19:00-22:30 Mødested: Byrådssalen Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Henrik Hvidesten (HH) V Klaus Hansen (KH) V Thorkil Mølgaard (TM) V Per Roos (PR) V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Poul Nødgaard (PON) O Per Nørhave (PEN) O Daniel Nørhave (DN) O Finn Andersen (FA) C Torben Lollike (TLO) B Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Jan Jakobsen (JJ) Ø Torben Lundsgaard (TL) F Britta Nielsen (BN) F Kim Bonde (KB) A Sadik Topcu (ST) A Gunnar Christiansen (GC) A (orlov) Benny Christensen (BC) A Lisbeth Andersen (LA) A Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A Fraværende Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side

3 2. Budgetmæssige konsekvenser september Liberal Alliance ønsker sag om streaming fra Byrådsmøder behandlet Enhedslistens fremsatte forslag vedrørende den nye offentlighedslov Differentierede takster på Ådalsskolen og STU Åmarken (BUU) Ny folkeskolereform (BUU) Revisionsberetning Historiens Hus (KTU) Fortsættelse af Kærehave projektet i forlængelse af evalueringsrapportens anbefalinger (KTU) Forslag til Kommuneplan (PBU) Prioritering af vindmølleområder (PBU) Forslag til Lokalplan Dagligvarebutik ved Roskildevej (PBU) etape for indretning af ny brandstation (PBU) Frigivelse af midler til genopretning af bygninger 2013 (PBU) Tilladelse til pantsætning af afdeling 27 (Bryggerstræde 2-8 og 5-11 samt Pileborggade 12) (PBU) Forslag til Naturkvalitetsplan 2013 (KMU) Handleplan for klimatilpasning og forslag til justeret serviceniveau (KMU) Restaurationsforskrift for Ringsted Kommune (KMU) Genopretning af veje 2013 (KMU) Godkendelse af ejerstrategi og vedtægtsændringer for I/S AffaldPlus (KMU) Revisionsberetning nr. 20 om revision af regnskab 2012 (ØK) Teknisk budgetforslag (ØK) Halvårsregnskab 2013 (ØK) Introduktionsprogram for nyt Byråd (ØK) Undersøgelse af mulighederne for et fælles forsyningsselskab med andre kommuner (ØK) Evt. salg af ejendom (PBU) Evt. salg af areal (PBU)...82 Åben sag Sagsid: 11/15127 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Beslutning i Byrådet den Godkendt med den bemærkning at punkt 24 tages af dagsorden.

4 2. Budgetmæssige konsekvenser september 2013 Åben sag Sagsid: 11/2029 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering x x Indstilling Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Beskrivelse af sagen Grafen viser henholdsvis optalt beholdning og gennemsnitslikviditet gennem det seneste år. Opgørelsen omfatter perioden 17/ / Der er i ovenstående kurver taget hensyn til kommunens deponering på 8,7 mio. kr. som følge af uforbrugte kvalitetsfondsmidler samt vejbidrag.

5 Når der er taget højde herfor, kan gennemsnitslikviditeten pr. 16. august 2013 opgøres til 108,1 mio. kr. Økonomi De likviditetsmæssige konsekvenser af beslutningerne på seneste Byrådsmøde og de resulterende ultimobeholdninger er opgjort nedenfor. Likviditetsvirkning af beslutninger på Byrådets møde 25. juni 2013 Beløb i mio. kr. R2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Skattefinansieret område Regnskabsafslutning Kasernen -13,9-8,9-6,4-1,1 Forslag til omdisponering (Ydelsesstøtte mv.) 0,6 Vrangede Skov -0,9 0,9 Kassebeholdning Beløb i mio. kr. ultimo året R2012 B2013 B2014 B2015 B2016 A. Samlet beholdning ultimo året B. Heraf forsyningsvirksomhedernes andel: Renovation (kommunens gæld) -7 Reelle kassebeholdning (A + B) Specifikation af reelle kassebeholdning: Udlæg til forsyningsvirksomheder: Renovation Varmeforsyning Øvrig skattefinansieret beholdning Restgæld på kommunens lån (excl. selvejende institutioner) er opgjort til: Restgæld i mio kr. ult. året Kommunelån 445,5 451,6 420,3 389,1 357,2 Lån til ældre- og handicapboliger 128,9 124,0 118,9 114,4 110,5 I alt restgæld ult. året 574,4 575,6 539,2 503,5 467,7 Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Økonomiudvalget den Til efterretning. Beslutning i Byrådet den Til efterretning.

6 3. Liberal Alliance ønsker sag om streaming fra Byrådsmøder behandlet Åben sag Sagsid: 13/14959 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Sag til dagsordenen - LA forslag til dagsorden.docx (134238/13) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Efter styrelseslovens 11 kan ethvert medlem af Byrådet indbringe ethvert spørgsmål om kommunes anliggender for Byrådet (den såkaldte initiativret). Bestemmelsen giver det enkelte medlem ret til at få en sag optaget på dagsordenen for et Byrådsmøde. Når sagen er kommet på dagsordenen, har det pågældende medlem ikke længere rådighed over sagen, og medlemmet kan eksempelvis ikke forlange, at den bringes til afstemning om realiteten i det møde, hvorpå den er på dagsordenen. Borgmesteren og/eller Byrådet kan afvise at optage en sag på dagsordenen, hvis forslaget anses som værende ulovligt eller sagen er identisk med en sag, der tidligere har været behandlet i Byrådet. Beskrivelse af sagen Liberal Alliance vil gerne anvende initiativretten til at stille forslag om, at muligheden for at streame far Byrådsmøderne undersøges. Dels hvad omkostningerne og hvordan og hvornår det er mulgit at streame fra Byrådsmøderne (bilag) Endvidere ønsker Liberal Alliance at Byrådet diskutterer om det kan tillades at der tages billeder ved særlige begivenheder i Byrådet og om det er i orden at være online på sociale medier såsom, Facebook, Twitter eller lignende i det omfang, man kan administrere det fra Byrådsmøderne. Beslutning i Byrådet den Venstre foreslår, at forslaget fra Liberal Alliance ikke behandles, men at Liberal Alliance henvises til at genfremsætte forslaget i det nye Byråd efter 1. januar Medlemmer For Imod Undlod Niels Ulrich Hermansen (NUH) V X Henrik Hvidesten (HHV) V X Klaus Hansen (KH) V X Thorkil Mølgaard (TM) V X Per Roos (PR) V X

7 Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V X Poul Nødgaard (PON) O X Per Nørhave (PEN) O X Daniel Nørhave (DN) O x Finn Andersen (FA) C X Torben Lollike (TLO) B X Kisser Franciska Lehnert (KFL) I X Jan Jakobsen (JJ) Ø X Torben Lundsgaard (TL) F X Britta Nielsen (BN) F X Kim Bonde (KB) A X Sadik Topcu (ST) A X Gunnar Christiansen (GC) A X Benny Christensen (BC) A X Lisbeth Andersen (LA) A X Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A x SF stiller ændringsforslag om, at der sættes en undersøgelse i gang om at indføre streaming fra byrådsmøder og at det undersøges om TV-Glad kan håndtere opgaven, men at beslutningen træffes af det nye Byråd. Forslaget blev vedtaget efter afstemning: Medlemmer For Imod Undlod Niels Ulrich Hermansen (NUH) V X Henrik Hvidesten (HHV) V X Klaus Hansen (KH) V X Thorkil Mølgaard (TM) V X Per Roos (PR) V X Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V X Poul Nødgaard (PON) O X Per Nørhave (PEN) O X Daniel Nørhave (DN) O X Finn Andersen (FA) C X Torben Lollike (TLO) B X Kisser Franciska Lehnert (KFL) I X Jan Jakobsen (JJ) Ø X Torben Lundsgaard (TL) F X Britta Nielsen (BN) F X Kim Bonde (KB) A X Sadik Topcu (ST) A X Gunnar Christiansen (GC) A X Benny Christensen (BC) A X Lisbeth Andersen (LA) A X Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A x

8 4. Enhedslistens fremsatte forslag vedrørende den nye offentlighedslov Åben sag Sagsid: 13/13726 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Brev fra Jan Jakobsen, Enhedfslisten (125356/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Enhedslisten har i brev af 12. juni 2013 foreslået, at Ringsted Byråd markerer, at man ønsker mere åbenhed og tillid og derfor ønsker at give aktindsigt i videst muligt omfang inden for lovgivningens rammer. Enhedslisten har på denne baggrund foreslået to afstemningstemaer til Byrådet: 1. Ringsted Kommune vil i videst muligt omfang fortsat give borgere aktindsigt i de tilfælde, hvor den nye offentlighedslov til forskel fra den gamle begrænser adgangen til aktindsigt i den kommunale administration 2. Forvaltningen får til opgave at foretage en analyse, der forelægges for byrådet på mødet i september Analysen skal klarlægge, hvor der er forskelle mellem gammel og ny lovgivning og desuden undersøge mulighederne for at anvende princippet om meroffentlighed i de tilfælde, hvor den nye offentlighedslov begrænser adgangen til aktindsigt. Materialet skal tjene som vejledning til forvaltningernes administration af den nye offentlighedslov. Byrådet besluttede i sit møde den 25. juni 2013, at oversende Enhedslistens forslag vedrørende den nye offentlighedslov til behandling i Økonomiudvalget. Beskrivelse af sagen Til orientering følger hér en kort gennemgang af de ændringer, der er sket i forhold til den tidligere offentlighedslov, der er relevante for kommunerne. Den nye offentlighedslov træder i kraft den 1. januar Lovens anvendelsesområde Offentlighedslovens anvendelsesområde udvides, således at den også gælder for KL og Danske Regioner. Herudover vil al virksomhed, der udøves af selskaber, hvor mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder, fremover være omfattet af loven. Identifikationskravet

9 Med den nye lov lempes kravene til, hvilke oplysninger man skal kunne give, for at myndigheden skal kunne identificere sagen. Hidtil har man ret præcist skulle angive, hvilken sag eller hvilke dokumenter, der ønskedes aktindsigt i. Det har således været nødvendigt, at ansøgeren har haft et vist forhåndskendskab til sagens eller dokumentets eksistens. Fremover skal ansøgeren stadig kunne bidrage med tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan identificere sagen eller sagerne, men herudover er det tilstrækkeligt at angive et tema for, hvad aktindsigten skal gælde. Der kan således i modsætning til tidligere anmodes om aktindsigt i alle sager af en bestemt type. Ressourceforbrug Lempelsen af identifikationskravet kan føre til en ressourcemæssig belastning for myndighederne. Fremover vil der derfor være mulighed for at give afslag på aktindsigt, hvis det vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug ifølge bemærkningerne til lovforslaget mere end 25 arbejdstimer. Denne begrundelse for afslag vil dog ikke kunne benyttes overfor personer, der kan godtgøre en særlig interesse i dokumenterne eksempelvis massemedierne og forskere. Databaser Der indføres en ret til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger i myndighedernes databaser (dataudtræk). Det er dog en betingelse, at dataudtrækket kan foretages ved enkle kommandoer, altså uden brug af væsentlige ressourcer, og at eventuelle fortrolige oplysninger kan anonymiseres ved enkle kommandoer. Herudover vil der være ret til indsigt i den databeskrivelse, der knytter sig til en database. Udvidelse af retten til aktindsigt i visse oplysninger Fremover er der blandt andet ret til aktindsigt i visse oplysninger i den øverste ledelseskontrakt (om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed), og i udarbejdede praksisoversigter. Meroffentlighed Det er nu lovbestemt, at myndighederne har pligt til ved enhver anmodning om aktindsigt at overveje, om man vil give aktindsigt i dokumenter eller oplysninger på trods af, at oplysningerne i medfør af loven kan undtages fra aktindsigt. Dog kan der ikke gives aktindsigt, såfremt det vil være i strid med anden lovgivning herunder reglerne om tavshedspligt og regler i persondataloven. Der er dog fortsat ikke pligt til at udarbejde nye dokumenter i forbindelse med en anmodning om aktindsigt. Det er kun de dokumenter, der eksisterer på tidspunktet for anmodningen, der skal udleveres. Begrænsninger i retten til aktindsigt Der er ikke længere adgang til aktindsigt i kalendere. Der er heller ikke pligt til at overveje meroffentlighed i kalendere. Andre ændringer Tidsfristen for behandlingen af en anmodning om aktindsigt ændres fra 10 kalenderdage til 7 arbejdsdage, ligesom der særskilt kan klages over manglende overholdelse af tidsfristen. Kommunen skal udlevere dokumenterne i den form, som den, der har bedt om aktindsigt, ønsker medmindre det er umuligt eller meget vanskeligt, eller hvis materialet er offentligt tilgængeligt eksempelvis på kommunens hjemmeside.

10 Det er i offentlighedsloven nu bestemt, at der i kommunernes centrale forvaltninger er pligt til journalisering af ind- og udgående dokumenter og interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Journaliseringen bør ske 3-4 dage efter modtagelsen eller afsendelsen. Dog bør s journaliseres inden 7 dage, idet der ofte modtages og afsendes en stor mængde. Hidtil har det alene været god forvaltningsskik at gøre det. Der gives bemyndigelse til, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan etablere en forsøgsordning i enkelte kommuner med postlister over ind- og udgående post med henblik på efterfølgende at kunne udbrede ordningen som en obligatorisk ordning i alle kommuner og regioner. Endelig skal Byrådet fastsætte retningslinjer for, hvilken information om kommunens virksomhed, der skal gives til borgerne via kommunens hjemmeside. Lovforslaget med bemærkninger I forbindelse med fremsættelsen af forslaget til den nye offentlighedslov er der udarbejdet bemærkninger dels overordnet til hele lovforslaget dels til de enkelte bestemmelser. Det fremgår således i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, hvorvidt der er tale om helt nye regler eller videreførelse af de nugældende regler herunder om der tale om udvidelser eller begrænsninger i forhold til hidtil. Vejledning Det forventes, at Justitsministeriet i nær fremtid udarbejder en vejledning om den nye offentlighedslov, som offentlige myndigheder kan bruge i forbindelse med administrationen af de nye regler. Vurdering Det er administrationens vurdering, at den nye offentlighedslov overordnet og set fra en kommunalretlig vinkel, giver en videre adgang til aktindsigt for borgerne. Denne vurdering bygger på, dels at det fremover vil være tilstrækkeligt at angive et tema for den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, dels at der er sket udvidelser af adgangen til aktindsigt, og at det nu er lovfæstet, at kommunen skal overveje muligheden for meroffentlighed ved enhver henvendelse. Hertil kommer, at den nye mulighed for at begrænse aktindsigten på grund af ressourceforbrug næppe får stor betydning, idet en stor del af aktindsigtsanmodningerne fremsættes af journalister, tilknyttet massemedierne, hvor muligheden for at afslå aktindsigten netop ikke kan anvendes. Administrationen vurderer herudover, at den forventede kommende vejledning om den nye offentlighedslov og bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget er et godt og tilstrækkeligt grundlag for de kommunale sagsbehandleres administration af den nye offentlighedslov. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget indstiller: Ringsted Kommune vil fortsat give borgerne aktindsigt i de tilfælde, hvor den nye offentlighedslov til forskel for den gamle i den kommunale administration begrænser adgangen til aktindsigt og til byrådsmødet forelægges eksempler på meroffentlighed.

11 Supplerende sagsfremstilling Offentlighedsloven giver kommunen mulighed for at undtage bestemte sager, dokumenter og oplysninger fra aktindsigt. Et eksempel på sager, der kan undtages, er sager om ansættelse. Dokumenter, der kan undtages, er eksempelvis interne dokumenter og breve til og fra en advokat om en retssag. Reglen om meraktindsigt betyder, at kommunen af egen drift skal overveje, om der alligevel kan gives aktindsigt i de pågældende sager, dokumenter eller oplysninger. Den eneste begrænsning er, at kommunen ikke må videregive tavshedsbelagte oplysninger eller overtræde persondataloven. Kommunen kan derfor godt give aktindsigt i eksempelvis antallet af modtagne ansøgninger eller kønsfordelingen blandt ansøgerne i en sag om ansættelse. Kommunen kan også give aktindsigt i den interne korrespondance om en sag eller i brevvekslingen med en advokat i en konkret retssag, hvis det vurderes, at der ikke er et sagligt behov for at undtage dokumenterne fra aktindsigt. Beslutning i Byrådet den Godkendt.

12 5. Differentierede takster på Ådalsskolen og STU Åmarken (BUU) Åben sag Sagsid: 13/15292 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Der fremlægges forslag til differentierede takster på Ådalskolen og STU-Åmarken, hvor de foreslåede takster afspejler udgifterne til eleverne inden for takstkategorierne. For STU-Åmarken foreslås differentierede takster indført fra skoleåret 2013/2014 og for Ådalskolen foreslås det at indføre differentierede takster fra skoleåret 2014/2015. Forslaget til differentierede takster har til formål at sikre, at kommunen lever op til Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland Forslaget indebærer øgede indtægter for kommunen på 0,1 mio. kr. årligt. Beskrivelse af sagen Ringsted kommune har tre takstfinansierede undervisningstilbud, Byskovskolens center Asgård, Vigersted skoles A-afdeling og Ådalskolen. Disse tilbud drives efter Folkeskolelovens Under Ådalskolens organisation ligger tillige STU-Åmarken, som drives efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Byskovskolens center Asgård har siden 2007 haft fem takstkategorier I aftalen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2012 fremgår det, at der lægges vægt på, at de enkelte takster skal være gennemsigtige og så vidt muligt omfatte et så bredt felt af ydelser, at forhandlinger om enkeltog eller tillægsydelser undgås. Det er vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes således en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Der lægges vægt på at taksten dækker de ydelser, som kategoriens målgruppe har

13 behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt, m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme eller forekomme yderst sjældent. Ådalskolen Ådalskolens elevgruppe har en meget bred differentiering af handicap. Alle elever har et væsentligt udviklingshandicap. Nogle elever har derudover lette tillægshandicap, andre middelsvære tillægshandicap og andre igen meget svære tillægshandicap. Ådalskolen har ved udgangen af skoleåret 2012/ elever. Til 14 af disse elever har Ådalskolen forhandlet tillægsydelser i barnets hjemkommune, således at hjemkommunen udover taksten, betaler en tillægsydelse. Det drejer sig i de fleste tilfælde om elever i kategorien: svære tillægshandicap. 85 af Ådalskolens elever har et SFO tilbud i SFO-Kvædehuset. 11 af disse elever har Ådalskolen forhandlet tillægsydelser til. Det foreslås, at der med skoleåret 2014/2015 indføres tre takstkategorier på Ådalsskolen og tilhørende SFO Kvædehuset - lille, mellem og stor. Taksterne vil afspejle indholdet i tilbuddet, og dermed øge gennemsigtigheden for den enkelte kommune og den enkelte elev. Hermed forventes behovet for tillægsydelser at være meget lille. Forslaget indebærer, at Ådalsskolens budget øges med 0,9 mio. kr. Dette beløb består af en nedregulering af elevtallet fra 99 til 92 elever, svarende til en nedregulering af budgettet med 1,5 mio. kr. og en forøgelse af budgettet på 2,4 mio. kr. svarende til de tillægsydelser skolen hidtil har haft som indtægter. Der er således ikke tale om en forøgelse af serviceniveauet. For SFO Kvædehuset indebærer forslaget, at budgettet øges med 0,2 mio. kr. Dette beløb består af en nedregulering af elevtallet svarende til en budgetreduktion på 0,8 mio. kr. og en forøgelse af budgettet på 1,0 mio. kr., svarende til de tillægsydelser skolen hidtil har haft som indtægter. Der er således heller ikke her tale om en forøgelse af serviceniveauet. STU Åmarken Åmarkens målgruppe har tidligere været unge mennesker med svære fysiske og psykiske handicap, ofte med et eller flere tillægshandicap og med intet eller meget lidt talesprog. Alle med behov for omfattende støtte til alle daglige gøremål og med et stort pleje- og omsorgsbehov. Gennem de senere år har også andre målgrupper/elever ønsket et STU tilbud på Åmarken. Elever med et væsentligt udviklingshandicap, med ingen, et lettere eller et middelsvært tillægshandicap. Målgrupper/elever, der tidligere har fået tilbudt et STU- tilbud udenfor Ringsted kommune. Udvidelsen af målgruppen har givet anledning til, at der med dette forslag er udarbejdet differentierede takster, hvor taksten afspejler den enkelte målgruppes behov. I lighed med Ådalsskolen forslås der indført tre takstkategorier - lille, mellem og stor på STU-Åmarken. Taksterne vil afspejle indholdet i tilbuddet, og dermed øge gennemsigtigheden

14 for den enkelte kommune og den enkelte elev. Taksten foreslås ændret fra skoleåret 2013/2014. Åmarken har inden for de senere år har oplevet en relativ stor tilgang af elever fra andre kommuner med svære handicaps. Dette båndlægger betydelige økonomiske ressourcer i institutionen, som ikke modsvares af takstindtægterne. Samtidig vil andre kommuner - i de tilfælde hvor eleverne har knap så svære handicaps - fravælge Åmarken, og i stedet vælge tilbud hvor taksten er lavere. Set i sammenhæng udhuler denne udvikling Åmarkens økonomi og vil medføre et fald i antallet af elever i tilbuddet. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2013/2014 er denne udvikling og sammenhæng blevet meget tydelig, hvilket er forklaringen på, at taksterne forslås ændret allerede i Forslaget om tre takstkategorier har også som formål at sikre, at Åmarken bliver konkurrencedygtig i forhold til lignende tilbud i andre kommuner. Og at der dermed fortsat kan opretholdes et STU-tilbud også for kommunens egne elever. Forslaget indebærer at Åmarkens budget øges med 1,9 mio. kr. Dette beløb består dels af en opregulering af elevtallet svarende til et budget på 0,9 mio. kr. og dels et budget på 1,0 mio. kr., svarende til de indtægter institutionen hidtil har fået ved tillægsydelser. Der er således ikke tale om en forøgelse af serviceniveauet. I nedenstående tabel kan de nuværende takster og forslaget til nye takster ses: Takst pr. Takst Nye takster måned i kr Lille Mellem Stor Ådalskolen SFO morgen SFO eftermiddag SFO udvidet (klub) Åmarken Det skal bemærkes, at taksterne for Ådalskolen er foreløbige takster, som genberegnes ved den endelige takstberegning efter vedtagelse af budget Høring Ingen. Økonomi Forslaget om differentierede takster indebærer følgende ændringer af budgetterne: Budgetændringer: Bevillinger og budgetændringer Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Institutionsbevilling Ådalsskolen SFO Kvædehuset

15 Åmarken Udvalgsbevilling/Takstindtægt er Ådalsskolen SFO Kvædehuset Åmarken TOTAL For Ådalsskolen og tilhørende SFO foreslås der indført nye takster fra skoleåret 2014/2015, og ændringen i 2014 vil derfor være 5/12 af den samlede ændring. For Åmarken foreslås nye takster fra skoleåret 2013/2014, og ændringen i 2013 vil derfor være 5/12 af den samlede ændring. Samlet indebærer forslaget, at institutionsbevillingernes øges med 2,9 mio. kr., og samtidig øges takstindtægterne med samme beløb tillagt 4 % til dækning af administrationsomkostninger. Forøgelsen af takstindtægterne forventes at stamme fra andre kommuners takstbetaling. I forbindelse med udarbejdelse af forslaget, er den nuværende elevbestand fordelt på de nye takstkategorier, og denne fordeling viser, at for kommunens egne elever vil takstomlægningen være udgiftsneutral. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at taksterne for Ådalsskolen og tilhørende SFO samt for Åmarken bør differentieres, således at taksterne afspejler målgruppernes behov og den tilhørende udgift ved tilbuddene. Dels for at følge retningslinjerne i takstaftalen med de øvrige kommuner, og dels for at sikre gennemsigtighed i forhold til indholdet af tilbuddene. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at: 1. taksterne for Åmarken ændres fra skoleåret 2013/2014, og budgetterne ændres tilsvarende. 2. taksterne for Ådalsskolen og SFO Kvædehuset ændres fra skoleåret 2014/2015, og budgetterne ændres tilsvarende. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling vedrørende økonomiberegningerne. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Supplerende sagsfremstilling Samlet økonomi for kommunen Ådalsskolen, SFO Kvædehuset og Åmarken er alle takstfinansierede institutioner. Det betyder, at alle institutionernes udgifter dækkes af taksterne. Institutionernes budgetter svarer således til de forventede takstindtægter. Når budgetterne øges med henholdsvis 0,9 mio. kr. for

16 Ådalsskolen, 0,2 mio. kr. for SFO Kvædehuset og 1,9 mio. kr. for Åmarken øges takstindtægterne tilsvarende. At institutionernes budgetter øges, skyldes at indtægter fra tillægsydelser nu indgår i grundbudgetterne. Tillægsydelser var tidligere indtægter i institutionerne for de elever, hvis behov ikke kunne dækkes af standardtilbuddet. Der er således ikke tale om, at institutionernes udgifter pr. elev stiger. Udgiften pr. elev holdes med forslaget konstant, der er alene tale om at tillægsydelser nu indgår i budgetterne. De samlede budgetændringer er vist i nedenstående skema: Budgetændringer: Bevillinger og budgetændringer Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Institutionsbevilling Ådalsskolen SFO Kvædehuset Åmarken Udvalgsbevilling/Takstindtæ gter Ådalsskolen SFO Kvædehuset Åmarken TOTAL I øverste halvdel af skemaet ses institutionernes forøgelse af budgetterne. Dette medfører tilsvarende stigning i takstindtægterne, som det fremgår af nederste halvdel af skemaet. At forhøjelsen af takstindtægterne er lidt større en budgetforøgelsen skyldes, at der tillægges et administrations-overhead på taksterne på 4%. Forøgelsen af takstindtægterne forventes at komme fra andre kommuners takstbetaling. I forbindelse med udarbejdelse af forslaget, er den nuværende elevbestand fordelt på de nye takster, og denne fordeling viser, at for kommunens egne elever vil takstomlægningen være udgiftsneutral. At beløbene varierer fra budget 2013 til budget 2014 skyldes, at ændringen i Åmarken forslås at træde i kraft fra skoleåret 2013/2014, hvorimod ændringen i Ådalskolen og tilhørende SFO foreslås at træde i kraft fra skoleåret 2014/2015. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Byrådet den Godkendt.

17 6. Ny folkeskolereform (BUU) Åben sag Sagsid: 13/17448 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Aftaleteksten.pdf (152767/13) 2 Bilag 2: Økonomi skolereform samlet.xlsx (160493/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I juni blev der vedtaget en folkeskolereform. Reformen træder i kraft d. 1. august Med denne sag gives en orientering om indholdet i reformen. Derudover skal der politisk tages stilling til en række økonomiske aspekter ved reformen. Beskrivelse af sagen Reformen søger at udvikle folkeskolen gennem 3 mål: Den skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Aftaleteksten er vedlagt som bilag. Reformen har 3 hovedelementer: 1. En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Dette indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagdelte undervisning. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på forskellige klassetrin. Der indføres tidligt engelsk (fra 1. klasse) og undervisning i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. I løbet af hver skoledag skal der i gennemsnitlig 45 minutter indgå motion og bevægelse. Sløjd og håndarbejde erstattes af det nye fag håndværk og design. Den understøttende undervisning kan varetages af lærer, pædagoger eller andre med relevante kompetencer

18 De nuværende bestemmelser om minimumstimetal for fagblokke afskaffes og i stedet fastlægges minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde for hvert klassetrin samt for udvalgte fag. Minimumstimetallene gælder også for specialklasser og specialskoler. Det nye gennemsnitlige ugentlige minimumstimetal ser således ud: Ugentligt minimumstimetal, som skolerne skal tilbyde (inkl. lektiecafé) Obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne klasse 30 timer 28 timer klasse 33 timer 30 timer klasse 35 timer 33 timer 2. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Denne indsats skal styrkes for lærere og pædagoger. Målet er, at lærere i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag de underviser i. Der er endvidere afsat midler til kompetenceudvikling af ledere. 3. Få klare mål og regelforenklinger. De nuværende Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Herudover sker der en række regelforenklinger, blandt andet vedrørende timetalsstyring, holddannelse og omkring kvalitetsrapporter. Herudover indeholder reformen blandt andet følgende øvrige elementer: Der skal udvikles indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel og ro. Pædagoguddannede kan i indskolingen varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence. Kommuner forpligtes til at sikre samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Både folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde. Kompetenceudvikling af skolebestyrelsesmedlemmer. Klasselærerfunktionen gøres fleksibel Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig Skolebibliotekarfunktionen ændres (behøver ikke længere at varetages af en af skolens lærere) Der skabes hjemmel for fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler Der gives mulighed for eliteidrætsklasser i klasse Der oprettes adgang til forsøg med talentklasser i musik

19 Elevplanen videreudvikles og opdateres (så den bliver mere relevant og brugbar for lærere, elever og forældre). De tre overordnede mål med reformen er nedbrudt og beskrevet i følgende delmål som skolerne skal styre efter: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges og måles med udgangspunkt i DCUMs trivselstermometer Når reformen træder i kraft d vil tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. I Ringsted Kommune nedsættes der en række arbejdsgrupper, som skal arbejde med centrale indholdsmæssige elementer i den nye reform. Det drejer sig om: Den understøttende undervisning Motion, idræt og bevægelse i løbet af skoledagen Den nye lederrolle Skolens fysiske rammer Den praktisk musiske dimension Kompetenceudvikling Børne- og Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdsgruppernes arbejde, og arbejdet vil endvidere være med til at danne grundlag for udvalgets dialog med skolens aktører, og for politiske beslutninger i forhold til reformen. Et centralt element i forhold til skolens fysiske rammer er arbejdspladser til lærerne, idet det i forbindelse med reformen er blevet indskærpet, at lærerne som udgangspunkt skal være på skolen i deres arbejdstid dvs. også når de forbereder sig. Forvaltningen er ved at afdække behov for yderligere lærerarbejdspladser. Udgift til dette vil indgå som anlægsønskeforslag til budget Høring Reformen har ikke været i høring i den enkelte kommune. KL. har udtalt støtte til reformen og den har ligget til grund for KL og regeringens økonomiforhandlinger. Økonomi Idet reformen indeholder et øgede antal faglektioner, samt indfører en ny type undervisning; understøttende undervisning, medfører den økonomiske konsekvenser. Ringsted kommune

20 har i den forbindelse modtaget varige DUT-midler på 2,4 mio. kr. årligt. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, er der modtaget 1.0 mio. kr. Derudover modtager Ringsted Kommune DUT-midler i en tidsbegrænset periode på 3 år startende fra skoleåret Sidstnævnte DUT-midler er ikke fordelt mellem kommunerne endnu. Midlerne er særligt møntet til kommuner med store finansielle udfordringer. Forvaltningens beregninger (bilag 2) bygger på, at lærernes undervisningstid øges, og at SFO åbningstiden reduceres. Sidstnævnte betyder, at der skal flyttes ressourcer fra SFO institutionsbevillingen til Skole institutionsbevillingen i forbindelse med budget 2014 og i overslagsårene. Der er beregnet i forhold til to modeller. Model 1 hvor eleverne er i skole i 28 timer (indskolingen), 30 timer (mellemtrinet) og 33 timer (udskolingen), og hvor der derudover tilbydes lektiehjælp samtidig med at SFO en har åbent. Model 2, hvor eleverne er i skole i 30 timer (indskolingen), 33 timer (mellemtrinet) og 35 timer (udskolingen). Eleverne tilbydes lektiehjælp inden for dette timetal. Modellen medfører kortere åbningstid i SFO en. Model 1: Hvis denne model anvendes, vil det koste kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være kr. Beregningerne i model 1 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra Kl s anbefalinger om, at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 7,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl hver dag i stedet for kl Morgenåbning er uændret.

21 SFO 2 s åbningstid er reduceret med 7 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dage om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2: Hvis denne model anvendes, vil det koste kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være kr. Beregningerne i model 2 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra KL s anbefalinger om at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 9,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dage om ugen. Morgenåbning er uændret. SFO 2 s åbningstid er reduceret med 9 timer. Det betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dag om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2 er markant dyrere at implementere end model 1. Det skyldes, at der tilbydes mere undervisning til eleverne, idet der i model 1 er det anslået, at 30 % af eleverne vil anvende lektiecafé. I indskolingen og på mellemtrinet kan en del af udgiften til øget udgift til undervisning modregnes af yderligere reduktion i SFO-åbningstid. I udskolingen er der udelukkende tale om en merudgift.

22 Udgiften til implementering af begge modeller kan finasieres ved at anvende DUT midler. Hvis model 1 vælges vil det være tilstrækkeligt. Hvis model 2 vælges, kan der ændres på nogle af ovenstående forudsætninger at skabe den nødvendige finansiering. Dette fremgår af følgende beregninger. Man kan begrænse SFO-åbningstiden yderligere, således at elevernes mødetid på årgangene harmoniseres helt. Dette giver et provenu på kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan vælge, ikke at nedsætte SFO-forældrebetaling selv om åbningstiden reduceres. Hvis man kun vælger at fastholde forældretaksten giver det et provenu på kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan også vælge at nedsætte forældrebetalingen svarende til 50 % af reduktionen i åbningstid. Hvis man kun gør dette giver det et provenu på kr. (2014: kr.) Eller reducere forældrebetalingen med 75 % af reduktionen i åbningstid, hvilket vil give et provenu på kr. (2014: kr.) Man kan vælge, at lade lærerne undervise mere end KL har lagt op til. Hvis lærerne underviser 3 timer mere om ugen i stedet for 2 timer mere om ugen udløser det et provenu på kr. (2014: kr.) Hvis lærerne underviser 2½ timer mere om ugen, giver det et provenu på kr. (2014: kr.) Man kan ændre på fordelingen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Hvis den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger - dog med undtagelse af lektiecafé vil det give et provenu på kr. (2012: kr.) De midlertidige DUT-midler som ikke er fordelt endnu, kan også anvendes til at finansiere implementering af reformen, men det vil skubbe udfordringen med at skabe fuld finansiering. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at reformen vil skabe gode rammer for, at skolerne i Ringsted Kommune kan arbejde med de overordnede mål med hensyn til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og styrke tilliden og trivslen i folkeskole. Reformen medfører, at der kommunalt skal træffes en række indholdsmæssige og økonomiske valg. Det er forvaltningens vurdering, at udvalget, af hensyn til budgetproces for vedtagelse af budget for 2014, bør træffe nogle økonomiske valg nu. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at de indholdsmæssige valg bør træffes senere i dialog med skolernes aktører. I sagen er der beskrevet to modeller for implementering af reformen. Det er forvaltningens vurdering, at vi i Ringsted bør implementere model 2, idet den giver de bedste rammer for at øge eleverne læring. Der er endvidere indgået forlig mellem Dansk folkeparti, Venstre og regeringen om, at model skal implementeres efter næste folketingsvalg. Ved at implementere den med det samme, vil vi skabe en mere enkel implementeringsproces. Model 2 kan imidlertid ikke finansieres inden for de afsatte DUT-midler, og der skal derfor tages stilling til følgende, som har økonomiske konsekvenser allerede for budget 2014:

23 1. SFO ens åbningstid I beregningerne er der reduceret i åbningstiden som følge af, at skoledagen bliver længere. Det er muligt, at reducere åbningstiden yderligere, og dermed opnå et større økonomisk provenu. Men det vil betyde, at alle elever skal have samme mødetid i skolen. Dette vil være en udfordring i forhold til brug af faglokaler, og til at skabe gode rammer for besætning af medarbejdere i de enkelte lektioner. Det er forvaltningens vurdering, at yderligere reduktion i SFO åbningstid kan anvendes til at finansiere implementering af model Forældrebetaling i SFO I beregningen er forældrenes betaling for SFO reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Det er forvaltningens vurdering, at der er risiko for, at forældre vil fravælge SFO-tilbuddet, hvis forældrebetalingen ikke reduceres som følge af den reducerede åbningstid. Dette til trods, vurderer forvaltningen, at forældrebetalingen kan reduceres med 75 % af reduktionen i åbningstid, for at finansiere implementering af model Antallet af ugentlige undervisningstimer for lærerne Det er forvaltningens vurdering, at vi skal følge KL s anbefalinger om øget undervisningstid for lærerne. 4. Den understøttende undervisning Det er forvaltningens vurdering, at der skal afsættes ressourcer således, at lærere og pædagoger hver især kan forestå 50 % af den understøttende undervisning. Begrundelsen er, at det giver de bedste rammer for, at der kan etableres en varieret understøttende undervisning, der har sammenhæng med den faglige undervisning. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at 1. model 2 anvendes som grundlag for implementering af folkeskolereformen. 2. udgifter til implementering af ny folkeskolereform indgår i budgetforhandlinger for budget Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den A Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I O Daniel Nørhave (DN) O F Britta Nielsen (BN) F A Lisbeth Andersen (LA) A V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V V Klaus Hansen (KH) V For X X X X X X Imod Undlo X

24 d Anbefales godkendt efter afstemning Beslutning i Økonomiudvalget den Sendes tilbage til fornyet behandling i fagudvalget. Supplerende sagsfremstilling I sagen om implementering af ny folkeskolereform beskrives to følgende modeller. Model 1 hvor eleverne ugentligt er i skole i 28 timer (indskolingen), 30 timer (mellemtrinet) og 33 timer (udskolingen), og hvor der derudover tilbydes lektiehjælp. Model 2, hvor eleverne ugentligt er i skole i 30 timer (indskolingen), 33 timer (mellemtrinet) og 35 timer (udskolingen). Eleverne tilbydes lektiehjælp inden for dette timetal. KL har tidligere tilkendegivet, at begge modeller kan gennemføres inden for rammerne af den nye folkeskolereform. Kontakt til undervisningsministeriet d viser imidlertid, at ministreret ikke er enig i denne vurdering. Ministeriet er enigt i, at model 1 kan gennemføres, men vurderer at det ikke muligt at gennemføre model 2. Det springende punkt er, at lektiehjælp ikke må være en del af det ugentlige timetal på hhv. 30, 33 og 35 timer. På baggrund af vores henvendelse d til både undervisningsministeriet og KL, har vi fået den tilbagemelding fra begge, at KL nu tilslutter sig ministeriets fortolkning. Dette medfører, at model 2 i sin nuværende form ikke kan implementeres i skoleåret Politisk kan det vælges enten at implementere model 1, eller at justere model 2. Justering af model 2 Man kan ikke fastholde det obligatoriske timetal i model 2 (30 timer i indskolingen 33 timer på mellemtrinet 35 timer i udskolingen) og så lægge lektiehjælpen udover timetallet. Grunden til dette er, eleverne ikke må få flere end 35 ugentlige timer. Dette vil de få på mellemtrinet (36 timer) og i udskolingen (37 timer). Det betyder, at timetallet ikke hæves i udskolingen, og at det kan højest hæves med 2 ugentlige timer på mellemtrinet. Det kan endvidere hæves med 2-5 timer i indskolingen. Selv om man kun hæver timetallet med 2 timer i indskolingen, vil de elever som vælger lektiehjælp få 32 ugentlige timer. Dette vurderer forvaltningen er mange timer for denne aldersgruppe. Hvis det besluttes at hæve timetallet med 2 ugentlige timer i indskoling og på mellemtrin, og derudover tilbyder lektiehjælp for 0-9. årgang vil det medføre en udgift på kr. Der ligger samme forudsætninger til grund for denne beregning, som der lå til grund for beregningen i den oprindelige model 2. Derudover er der beregnet ud fra, at 30 % af eleverne vælger at modtage lektiehjælp. På baggrund af de nye oplysninger, er det forvaltningens vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at implementere model 1 i skoleåret Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at model 1 bruges til at implementere folkeskolereformen i skoleåret

25 Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den A Sadik Topcu (ST) Kisser Franciska Lehnert (KFL) O Daniel Nørhave (DN) F Britta Nielsen (BN) A Lisbeth Andersen (LA) For X X X X Imod Undlo d X V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) Fraværende V Klaus Hansen (KH) X Indstillingen anbefales godkendt efter afstemning med bemærkning om, at udgifter til implementering af ny folkeskolereform indgår i budgetforhandlinger for budget Udvalget anbefaler, at de varige DUT midler på 2,4 mio. kr. afsættes til implementering af folkeskolereformen. Derudover anbefales det, at der i 2014 yderligere afsættes 1,4 mio kr. til anlægsomkostninger i forbindelse med folkeskolereformen. De 1,4 mio kr. skal forøge budgettet til lærerarbejdspladser, således at den samlede sum kan blive på 6,6 mio. kr. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Byrådet den Godkendt efter afstemning: Medlemmer For Imod Undlod Niels Ulrich Hermansen (NUH) V X Henrik Hvidesten (HHV) V X Klaus Hansen (KH) V X Thorkil Mølgaard (TM) V X Per Roos (PR) V X Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V X Poul Nødgaard (PON) O X Per Nørhave (PEN) O X Daniel Nørhave (DN) O X Finn Andersen (FA) C X Torben Lollike (TLO) B X Kisser Franciska Lehnert (KFL) I X Jan Jakobsen (JJ) Ø X Torben Lundsgaard (TL) F X Britta Nielsen (BN) F X Kim Bonde (KB) A X Sadik Topcu (ST) A X Gunnar Christiansen (GC) A X Benny Christensen (BC) A X Lisbeth Andersen (LA) A X Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A X

26

27 7. Revisionsberetning Historiens Hus (KTU) Åben sag Sagsid: 11/25531 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Regnskabsskema Historiens Hus 2012 (125676/13) 2 Beretning Historiens Hus 2012 (125674/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Der fremlægges revisionsberetning og regnskabsskema vedr. Historiens Hus. Byrådet skal godkende regnskabsskemaet inden fremsendelse til Kulturarvsstyrelsen. Beskrivelse af sagen Beretningen med revisionsbemærkninger og revisorerklæring er vedlagt som bilag 1 Beretning nr. 19. Herudover er det underskrevne regnskabsskema, som skal indberettes til Kulturarvsstyrelsen, vedlagt som bilag 2. Der er ikke nogen regnskabsmæssige bemærkninger fra revisionen. Høring Ingen. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at regnskabet giver et retvisende billede af Historiens Hus økonomi. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Byrådet godkender vedlagte regnskabsskema. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

28 Beslutning i Byrådet den Godkendt.

29 8. Fortsættelse af Kærehave projektet i forlængelse af evalueringsrapportens anbefalinger (KTU) Åben sag Sagsid: 12/1186 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 2 Evalueringsrapport for Kærehave 2013.docx (156445/13) 1 Aftale mellem Ringsted Kommune og Kærehave Skov (158256/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling x X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Der er etableret et samarbejde (bilag 1) mellem Kærehave Skov og Ringsted Kommune, for at fremme og synliggøre brugen af skoven for børnehaver, skoler, ældreinstitutioner samt øvrige institutioner og borgerne generelt. Projektets primære målgrupper er afhængige af, at andre tager dem med i skoven. I den forbindelse er der i afholdt flere uddannelsesforløb for plejepersonale, personale i daginstitutioner og skoler. I denne sag skal udvalget tage stilling til evalueringsrapporten (bilag 2) som Dansk Skovforening færdiggjorde i juli Beskrivelse af sagen Formålet med Kærehave projektet er at skabe nye rammer for øget trivsel og sundhed for borgerne i Ringsted. Projektet har haft fokus på grupper af borgere som ældre, handicappede og børn, og der er tale om et samarbejde mellem en privat skovejer, kommunen og forskellige grupper af frivillige. Aftalen mellem Ringsted Kommune og Kærehave Skov er indgået som en 5 årig rammeaftale for perioden 1/ til 31/ og med baggrund i Ringsted Kommunes bevillingstilsagn til Kærehave projektet for årene 2012 og Ringsted Kommunes bevillingstilsagn er på kr kr. + moms pr. år i 2012 og Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for projektet med deltagere fra Kærehave Skov, Dansk Skovforening og Ringsted Kommune. Åbningen af Kærehave Skov blev officielt markeret på Skovens Dag den 20. maj Evalueringsrapporten I rapporten udarbejdet af Dansk Skovforening fremgår det, at der i en syvmåneders periode har været næsten besøgende i skoven svarende til et gennemsnit på over 100 besøgende per dag. Bookinger af bålhytter er 3-4 doblet i det seneste års tid. I 2013 forventes