Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for. Snoldelevvej Tune

Transkript

1 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune

2 Side 2 af 136

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud Snoldelevvej 1, 4030 Tune Velbeliggende ejendom i attraktivt og hyggeligt område i den gamle bydel i Tune. Der er kort afstand til Greve og Roskilde. I Tune er der forretningscenter, skole, offentlig transport, idrætsfaciliteter og meget mere. I udkanten af Tune er der golfbane. Boligen er opført i 1962 med et boligareal på 90 m². Dejlig stor grund på m². Boligen er lys, velholdt og velindrettet, og er indrettet således: Vindfang. Alrum/spisestue med parketgulv. Stue med parketgulv, stort vinduesparti mod sydvest samt udgang til terrasse/have. Lyst køkken med hvide skabe med bøgekant, hvide klinker over skabe samt lyst linoleum på gulv. Bryggers/baggang med lyst klinkegulv, lyse vægge og vaskemaskine. Mellemgang. Værelse med skabe. Soveværelse med skabe. Værelse. Alle værelser og gang er med parketgulve. Badeværelse med bruseniche, hvidt skabsarrangement, hvide klinker på gulv og vægge. Tilhørende godt udhus samt lukket, flisebelagt gårdmiljø. Ejendommen udbydes af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i. h. t. statens regler for salg af ejendomme i offentligt udbud. Besigtigelse af ejendommen kan foretages torsdag den 1. marts 2012 fra kl til kl , og mandag den 19. marts 2012 fra kl til kl eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Stella Toftelund Larsen på telefon: eller Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Snoldelevvej 1, Tune således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag d. 3. april 2012 kl Samme dag kl vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 3 af 136

4 Badeværelse Køkken Alrum/forstue/spisestue Stue Værelse (soveværelse) Bryggers Udhus Gårdmiljø Side 4 af 136

5 BILAGSFORTEGNELSE for udbud af ejendommen matr. nr. 21s Tune By, Tune, beliggende Snoldelevvej 1, 4030 Tune. Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 7 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 11 Bilag 3 Matrikelkort s. 15 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 19 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 37 Bilag 6 Ejendoms- og brugsplaner s. 45 Bilag 7 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 49 Bilag 8 Kommunalt ejendomsoplysningsskema s. 53 Bilag 9 Tilstandsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring og energimærke s. 57 Bilag 10 Planforhold s. 93 Bilag 11 Eksempel på skøde s. 133 Bilag 12 Tilbudsblanket s. 135 Side 5 af 136

6 Side 6 af 136

7 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme. Side 7 af 136

8 CIR nr 7 af 25/01/2010 Gældende Cirkulære om salg af statens faste ejendomme Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Side 8 af 136

9 Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 9 af 136

10 Side 10 af 136

11 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 2 Særlige salgsvilkår. Side 11 af 136

12 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 21s Tune By, Tune, beliggende Snoldelevvej 1, 4030 Tune. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter matr.nr. 21s Tune By, Tune med et grundareal, der ifølge opmåling, udgør m², med de på ejendommen beliggende bygninger. Boligarealet udgør 90 m² samt udhus(ej registreret på BBR). Matrikelkort vedlægges som bilag Ejendommens data: Tingbogsattest og tinglyste servitutter for ejendommen vedlægges som bilag 4. BBR-ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes ejendoms- og brugsplan vedlægges som bilag 6. Ejendoms- og brugsplanen er ikke ajourført. Der tages derfor forbehold for bygningsmæssige ændringer og arealstørrelser. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 7. Kommunalt oplysningsskema vedlægges som bilag 8. Tilstandsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring og energimærke vedlægges som bilag 9. Planforhold vedlægges som bilag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Ejendommens kontantpris er skønnet til kr ,-. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget vurdering. Dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Da ejendommen ikke er selvstændigt vurderet af de offentlige myndigheder, har ejendommen på nuværende tidspunkt ikke sin egen ejendomsvurdering eller skatteattest. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Side 12 af 136

13 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Køber gøres opmærksom på, at der er på ejendommen findes en allerede sløjfet, nedgravet fyringsolietank. Køber kan ikke gøre indsigelser/stille krav af nogen art overfor sælger vedr. olietanken. Køber overtager således også risikoen for evt. jordforurening som kan henledes til olietanken. Køber gøres endvidere særskilt opmærksom på, at komfurets ovn ikke fungerer optimalt. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste betaler halvdelen af den præmie (max. halvdelen af den 5-årige basisforsikring), der fremgår af det forsikringstilbud på ejerskifteforsikring, som er vedlagt som bilag 9. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af tilstandsrapporten i bilag 9 og oplysning om ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/ køber ikke overfor sælger kan påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter at institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10 % af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept forligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. Side 13 af 136

14 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedr. Snoldelevvej 1, Tune til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 3. april 2012 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 14 af 136

15 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 3 Matrikelkort. Side 15 af 136

16 Side 16 af 136

17 Side 17 af 136

18 Side 18 af 136

19 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 4 Tingbogsattest. Tinglyste servitutter. Side 19 af 136

20 ================================================================================ TINGBOGSATTEST ================================================================================ Udskrevet: :28:30 EJENDOM: Adresse: Snoldelevvej Tune Samlet areal: 1487 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Tune By, Tune Matrikelnummer: 0021s Areal: 1487 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0018 Matrikelnoteringsdato: Udstykket som del 5 af 21m smst ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarskommandoen CVR: Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK TILLÆGSTEKST: AKT 18_AF_ HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Side 20 af 136

21 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1741 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 18_F_11 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om luftfartshindringer mv, Vedr 5M, Prioritet forud for pantegæld DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 228 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 18_BC_539 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lokalplan nr DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut DEKLARATION OGSÅ LYST PÅ: Antal: 5 FORSYNINGSPLIGT: Andet PÅTALEBERETTIGET: Navn: Samt se tinglyst dokument Navn: DONG ENERGY GASFORSYNING A/S CVR: BETALT TINGLYSNINGSAFGIFT: DKK ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Side 21 af 136

22 Ejendomsværdi: NaN DKK Grundværdi: NaN DKK Vurderingsdato:.. Kommunekode: 0253 Ejendomsnummer (BBR-nr.): Side 22 af 136

23 Side 23 af 136

24 Side 24 af 136

25 Side 25 af 136

26 Side 26 af 136

27 Side 27 af 136

28 Side 28 af 136

29 Side 29 af 136

30 Side 30 af 136

31 Side 31 af 136

32 Side 32 af 136

33 Servitut nr. 2 Lokalplan nr Se bilag 10 - Planforhold Side 33 af 136

34 Side 34 af 136

35 Side 35 af 136

36 Side 36 af 136

37 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 5 BBR-ejermeddelelse. Side 37 af 136

38 GREVE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender GREVE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ RÅDHUSHOLMEN 10, 2670 GREVE Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen på telefonnr. eller -adressen: BBRteam@greve.dk Oplysninger om grunde Adresse: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune Vand & afløb Vandforsyning: Privat, alment vandforsyningsanlæg Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg Matrikelnr. Ejerlav 21m TUNE BY, TUNE Oplysninger om tekniske anlæg Anlægsnr.: 1 Beliggende på matrikel 21m Tank (Produkt på væske form) Indhold: Fyringsgasolie Placering: Nedgravet/underjordisk Etableringsår: 1979 Typegodkendelsesnr.: Størrelse: 2500L Anlægsnr.: 7 Beliggende på matrikel 21m Tank (Produkt på væske form) Indhold: Fyringsgasolie Placering: Nedgravet/underjordisk Etableringsår: 1979 Typegodkendelsesnr.: Størrelse: 2500L Sløjfningsår: 1993 Anlægsnr.: 8 Beliggende på matrikel 21m Tank (Produkt på væske form) Indhold: Fyringsgasolie Placering: Nedgravet/underjordisk Etableringsår: 1979 Typegodkendelsesnr.: Størrelse: 2500L Sløjfningsår: 1993 Anlægsnr.: 9 Beliggende på matrikel 21m Tank (Produkt på væske form) Indhold: Fyringsgasolie Placering: Nedgravet/underjordisk Etableringsår: 1979 Typegodkendelsesnr.: Fabrikationsnr.: Størrelsesklasse: Under l Tanken er tømt, afblændet og påfyldningsstuds samt udluftningsrør afmonteret Fabrikationsnr.: Størrelsesklasse: Under l Tanken er tømt, afblændet og påfyldningsstuds samt udluftningsrør afmonteret Fabrikationsnr.: Størrelsesklasse: Under l Tanken er tømt, afblændet og påfyldningsstuds samt udluftningsrør afmonteret Fabrikationsnr.: BBR Ejendommens beliggenhed: Side 38 af 136 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune /6

39 Størrelse: 2500L Sløjfningsår: 1993 Størrelsesklasse: Under l Anlægsnr.: 10 Beliggende på matrikel 21m Tank (Produkt på væske form) Indhold: Fyringsgasolie Placering: Nedgravet/underjordisk Etableringsår: 1979 Typegodkendelsesnr.: Størrelse: 2500L Sløjfningsår: 1993 Anlægsnr.: 11 Beliggende på matrikel 21m Tank (Produkt på væske form) Indhold: Fyringsgasolie Placering: Nedgravet/underjordisk Størrelse: 2500L Sløjfningsår: 1993 Tanken er tømt, afblændet og påfyldningsstuds samt udluftningsrør afmonteret Fabrikationsnr.: Størrelsesklasse: Under l Tanken er tømt, afblændet og påfyldningsstuds samt udluftningsrør afmonteret Størrelsesklasse: Under l Oplysninger om bygninger Bygningsnr.: 1 Adresse: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 21m Ejerlav: TUNE BY, TUNE Opførelsesår: 1962 Antal boliger med køkken: 1 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Built-up Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 90 Samlet bygningsareal 90 Samlet boligareal 90 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 0 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 0 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Varmeinstallation: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr Opvarmningsmiddel: Naturgas Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed Adresse: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Samlet areal: 90 m2 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) Areal til erhverv: 0 m2 Bolig areal: 90 m2 Andet areal: 0 m2 Fællesareal: 0 m2 Åben overdækning/udestue: 0 m2 Lukket overdækning/udestue: 0 m2 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Energiforsyning: 400 V el fra værk Antal værelser: 4 Antal toiletter: 1 Antal badeværelser: 1 Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) BBR Ejendommens beliggenhed: Side 39 af 136 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune /6

40 Bygningsnr.: 2 Adresse: Snoldelevvej 1 (vejkode: 7601), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 21m Ejerlav: TUNE BY, TUNE Opførelsesår: 1962 Antal boliger med køkken: 1 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Built-up Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 90 Samlet bygningsareal 90 Samlet boligareal 90 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 0 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 0 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Varmeinstallation: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr Opvarmningsmiddel: Naturgas Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed Adresse: Snoldelevvej 1 (vejkode: 7601), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Samlet areal: 90 m2 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) Areal til erhverv: 0 m2 Bolig areal: 90 m2 Andet areal: 0 m2 Fællesareal: 0 m2 Åben overdækning/udestue: 0 m2 Lukket overdækning/udestue: 0 m2 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Energiforsyning: 400 V el fra værk Antal værelser: 4 Antal toiletter: 1 Antal badeværelser: 1 Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Bygningsnr.: 3 Adresse: Vestergade 23 (vejkode: 9203), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 21m Ejerlav: TUNE BY, TUNE Opførelsesår: 1962 Antal boliger med køkken: 1 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Built-up Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 110 Samlet bygningsareal 110 Samlet boligareal 110 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 0 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 0 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Varmeinstallation: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr Opvarmningsmiddel: Naturgas Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme BBR Ejendommens beliggenhed: Side 40 af 136 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune /6

41 Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed Adresse: Vestergade 23 (vejkode: 9203), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Samlet areal: 110 m2 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) Areal til erhverv: 0 m2 Bolig areal: 110 m2 Andet areal: 0 m2 Fællesareal: 0 m2 Åben overdækning/udestue: 0 m2 Lukket overdækning/udestue: 0 m2 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Energiforsyning: 400 V el fra værk Antal værelser: 5 Antal toiletter: 1 Antal badeværelser: 1 Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Bygningsnr.: 4 Adresse: Vestergade 25 (vejkode: 9203), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 21m Ejerlav: TUNE BY, TUNE Opførelsesår: 1962 Antal boliger med køkken: 1 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Built-up Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 110 Samlet bygningsareal 110 Samlet boligareal 110 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 0 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 0 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Varmeinstallation: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr Opvarmningsmiddel: Naturgas Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed Adresse: Vestergade 25 (vejkode: 9203), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Samlet areal: 110 m2 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) Areal til erhverv: 0 m2 Bolig areal: 110 m2 Andet areal: 0 m2 Fællesareal: 0 m2 Åben overdækning/udestue: 0 m2 Lukket overdækning/udestue: 0 m2 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Antal værelser: 5 Antal toiletter: 1 Antal badeværelser: 1 Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Bygningsnr.: 5 Adresse: Vestergade 27 (vejkode: 9203), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 21m Opførelsesår: 1962 Ejerlav: TUNE BY, TUNE BBR Ejendommens beliggenhed: Side 41 af 136 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune /6

42 Antal boliger med køkken: 1 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Built-up Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 110 Samlet bygningsareal 110 Samlet boligareal 110 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 0 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 0 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Varmeinstallation: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr Opvarmningsmiddel: Naturgas Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed Adresse: Vestergade 27 (vejkode: 9203), 4030 Tune Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Samlet areal: 110 m2 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) Areal til erhverv: 0 m2 Bolig areal: 110 m2 Andet areal: 0 m2 Fællesareal: 0 m2 Åben overdækning/udestue: 0 m2 Lukket overdækning/udestue: 0 m2 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Energiforsyning: 400 V el fra værk Antal værelser: 5 Antal toiletter: 1 Antal badeværelser: 1 Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) BBR Ejendommens beliggenhed: Side 42 af 136 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune /6

43 BBR Ejendommens beliggenhed: Side 43 af 136 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Vestergade 21 (vejkode: 9203), 4030 Tune /6

44 Side 44 af 136

45 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 6 Ejendoms- og brugsplaner. Side 45 af 136

46 Side 46 af 136

47 Side 47 af 136

48 Side 48 af 136

49 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 7 Ejendomsvurdering og skatteattest. Side 49 af 136

50 Detaljerede vurdoplysninger - printversion Side 1 af 1 Ejendomsvurdering 2010 Adresse: Vurderingsår: 2010 VESTERGADE 21-27, 4030 TUNE Kommune: GREVE Ejendomsnr.: Vurderingskreds: GREVE/SØNDRE Benyttelse: Beboelse og forretn Lejligheds antal: 5 Matrikel: 21 M, TUNE Grundareal: Ejendomsværdi: Grundværdi: Grundværdispecifikationer: Nr. Prisbetegnelse Areal/Enhed Enhedsbeløb Total Kvmpris standard Bygretpris standard kr kr kr kr. Grundværdi: kr. "Fordelinger", "Fritagelser", "Fradrag for forbedringer" med totaler. Samlede fritagelser: kr. Fritagelser: 7 fritagelse - grundskyld: Samlede fritagelser: Hel frit. stats ejd kr kr. Side 50 af

51 Side 51 af 136

52 Side 52 af 136

53 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 8 Kommunalt ejendomsoplysningsskema. Side 53 af 136

54 Side 54 af 136

55 Side 55 af 136

56 Side 56 af 136

57 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 9 Tilstandsrapport. Tilbud på ejerskifteforsikring. Energimærke. Side 57 af 136

58 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarskommandoen Adresse Snoldelevvej 1 Postnr Dato HE nr By Tune Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 21M Tune By, Tune Internt sagsnummer JP/CJ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Resumé af huseftersyn - beboelsesdelen 7 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sælgers oplysninger om ejendommen 11 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 14 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden Folder om huseftersyn Du kan også få information om huseftersyn i Erhvervs- og Boligstyrelsens folder om huseftersyn. Hent folderen hos din lokale ejendomsformidler. Side 58 af 136

59 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik. Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. F.eks. er det almindeligt, at der er fugt i kælderen i et ældre hus, og det vil derfor kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som derefter har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle de forhold, som kan give skader, eller som allerede har gjort det, hvis de er synlige ved huseftersynet. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Ankenævnet for Huseftersyn, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for ca. 6 måneder. Læs meget mere om huseftersyn og tilstandsrapporter på Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 59 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 14

60 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 60 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 14

61 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af Huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Ankenævnet for Huseftersyn. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Huseftersynet og tilstandsrapporten er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en tilstandsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 61 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 14

62 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal præsentere tilstandsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 62 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 14

63 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 11:30 Sluttidspunkt: 13:00 Vej: Snoldelevvej 1 Postnr.: 4030 By: Tune Sælger: Navn: Forsvarskommandoen Vej: v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Forsikringspolice: Foreligger ikke Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen Energimærke: Andre bygningsoplysninger: Tilstandsrapportens juridiske virkning (mulighed for at tegne ejerskifteforsikring) kræver, at køber vil bruge huset primært som privat bolig. Boligen indgår i en bebyggelse, der ligger på en fælles matrikel og ejes af Forsvarskommandoen. Grunden er under udmatrikulering til de enkelte boliger, og husene sælges som individuelle ejerboliger. At denne godkendte udmatrikulering gennemføres er ligeledes en forudsætning for tilstandsrapportens juridiske virkning. Bygning B: Udhus/overdækning (areal er skønnet). Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Typehus: Ejendommen: Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur Ja Nej Bygning 1. Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? ý B Udhuset er ikke besigtiget indvendigt på grund af aflåsning. ý A 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý ý Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 63 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 14

64 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Resumé af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note 1. Fundamenter/sokler 2 2. Kældre/krybekældre/terrændæk x 3. Yder- og indervægge 3 1 x 4. Vinduer og døre Lofter/etageadskillelser 1 6. Gulvkonstruktion og gulve 1 7. Indvendige trapper x 8. Tagkonstruktion x 9. Bad/toilet og bryggers 1 1 x 10. VVS-installationer x 11. El-installationer x Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: Beboelsen er et traditionelt solidt bygget etplanshus med built-up tag fra 1962, der fremtræder oprindeligt, men meget velholdt. Der er således kun relativt få skader, væsentligst er nævnte skader på den oprindelige tagbelægning. Udhuset er en simplere bygning med træværk klos mod terræn (træstolper i jord). På denne bygning er paptaget også nedslidt og må forventes evt. at have utætheder. Karakterer: Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 64 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 14

65 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse 1. Fundamenter/sokler 1.2 Sokkel K1 Nogle få mindre svindrevner/spændingsrevner i sokkel. K1 Der mangler sokkelpuds ned mod terræn langs dele af huset. 2. Kældre/krybekældre/terrændæk 2. Ingen bemærkninger 3. Yder- og indervægge 3.1 Facader/gavle K2 Omfattende løse fuger/huller efter murbier i oprindelige tilbageliggende fuger på sydsiden. Åbne studsfuger/løse fuger forekommer også i mindre omfang mod øst og vest. Note: Fuger i murværk er oprindelige, og det er sædvanligt/naturligt, at fugerne er ved at trænge til en generel istandsættelse. K1 K1 Ar i mursten - lokale løse fuger - ved husets nordvestlige hjørne ind mod overdækning. Revnedannelse i murværk op mod hoveddør - nok på grund af dynamisk påvirkning, når døren slås hårdt i. Spredte mursten har afskalninger på sydsiden. 3.6 Indvendig vægge K1 Lidt misfarvning langs fodliste ved ydervægshjørne i soveværelse. Note: note fra vestergade Vinduer og døre 4.1 Døre K1 Lidt fugtskade nederst på badeværelsesdør. 4.2 Vinduer K2 Lokalt borebilleangreb i pladebeklædning imellem oprindelige nordvendte vinduer. Begyndende nedbrydning lokalt nederst i disse vinduer. K1 Man må forvente gener/kondens fra udtalt kuldebrovirkning ved opluk/alurammer på udskiftede vinduer mod syd og øst. 4.3 Fuger K2 Løse fuger/nedslidte mørtelkalfatringsfuger mod nord. Fugerne kan ikke forventes at være tætte. 5. Lofter/etageadskillelser 5.1 Lofter/Etageadskillelser K0 Der ses lidt kuldebroaftegn/misfarvninger ud for spærene på stueloftet. 6. Gulvkonstruktion og gulve 6.1 Gulvkonstruktioner K0 Sædvanlige mindre svindrevner i oprindelige parkétgulve. 7. Indvendige trapper 7. Ingen bemærkninger 8. Tagkonstruktion 8.1 Tagbelægning/rygning K3 Utæthed ved tagnedløb ved husets sydøstlige hjørne, hvor fugt trænger ned i underliggende trækonstruktion, hvilket med tiden vil føre til skader, hvis der ikke hurtigt foretages reparation. Oprindelig tagbelægning fra 1962 er ved at være udtjent og er af en beskaffenhed, hvor vedligeholdelse ikke er muligt i en grad, hvor der kan opnås god sikkerhed for opnåelse af "holdbar" tæthed. Note: Tagbelægningen er nedslidt, og det må anbefales at få taget eftergået og tagbelægningen Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 65 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 14

66 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: fornyet som beskrevet i energimærkning for ejendommen. 8.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Lokalt opfugtning ved tagnedløb mod sydøst. Note: Træværk fremtræder fast og umiddelbart uden tegn på skader, så utætheder har nok været kortvarig, omend det ikke kan afgøres med fuldstændig sikkerhed. K1 Udtørringsrevner i overflader af oprindelige sternbrædder mod syd og vest Bemærkninger til skorsten K2 Løse fuger/nedslidte fuger og en del knækkede/frostsprængte mursten. Betonafdækning er ligeledes forvitret/slidt. Note: Den murede skorsten bør nedtages i forbindelse med en kommende tagrenovering. 9. Bad/toilet og bryggers 9.1 Gulvkonstruktion/-belægning K1 Lidt fliser uden fuld vedhæftning til underlag på flisegulv i baggang/bryggers. K2 En del fliser på flisegulv i badeværelse har ikke fuld vedhæftning til underlag. Spændingsrevner på tværs af flisegulvet. Konstruktionen giver derfor ikke god sikkerhed for tæthed. Note: Ved normal hensigtsmæssig brug af rummet kommer der ikke ret meget vand på denne del af gulvet, så risikoen for fugtnedsivning vurderes som beskeden. 10. VVS-installationer 10. Ingen bemærkninger 11. El-installationer 11. Ingen bemærkninger B Udhus/skur 1. Fundamenter/sokler 1. Ingen bemærkninger 3. Yder- og indervægge 3. Ingen bemærkninger 8. Tagkonstruktion 8.1 Tagbelægning/rygning K1 Plastplader på overdækningen ligger med minimal hældning, hvorved der er risiko for, at vand under nogle vejrforhold kan trænge ind ved pladesamlinger/rundt om pladekanter og opfugte træværk. K3 Tagpapbelægning er nedslidt i overfladen og med sprækker ved opbuk langs begrænsninger. Der har ikke været adgang til udhuset, men tagbelægningen er nedslidt, og der kan være utætheder og følgeskader. 8.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Opfugtet og delvis nedbrudt afdækningsbræt, hvor paptag slutter til over ydervægge. 8.6 Tagrender/tagnedløb K2 Tagnedløb (som fører en ret stor mængde vand) er ikke ført væk fra baggang/til faskine. Træstolpe lige ud for nedløb udsættes derfor for meget fugt. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 66 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 14

67 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Carl Johan Sørensen Firma: Botjek Aalborg ved Teknikergruppen Nord ApS Vej: Christiansgade 7 Postnr.: 9700 By: Brønderslev Telefon: Mobiltlf.: Telefax: @botjek.dk Tilstandsrapporten er udarbejdet i samarbejde med Ejendomsformidler: Forsikringsselskab: Bestiller: Sælger Rapportdato: (underskrift) Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 67 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 14

68 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. Sælger skal derfor afgive oplysningerne efter bedste overbevisning og bør rådføre sig med den beskikkede bygningssagkyndige ved besvarelserne. Købers opmærksomhed henledes på, at det ikke forventes, at sælgeren i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene, især ikke hvis de ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Sælgers besvarelse af spørgsmålene givets udfra kendskab til ejendommen. Svarene tilsigter ikke at være en garanti. Der kan være fagudtryk, så det anbefales at gennemgå dette skema med den beskikkede bygningssagkyndige. Bemærk, at de efterspurgte oplysninger er generelle. Skemaet skal dække alle typer boliger, så der kan være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Er du i tvivl om de tekniske ords betydning, kan du besøge hvor der er en ordforklaring over de mest benyttede betegnelser. 0. Generelle oplysninger 0.1 Hvor mange år har du boet i ejendommen? Ja Nej Ved ikke 0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? 0.3 Er der tidligere udarbejdet tilstandsrapport for ejendommen? 0.4 Er der foretaget tilbygninger eller ombygninger i din ejertid? 0.5 Er bygninger eller dele af bygninger udført som selvbyg eller medbyg? 0.6 Er der problemer med opstigende kloakvand eller tilstoppede kloakker? 0.7 Er grunden periodevis oversvømmet? 1. Fundamenter/sokler 1.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet? 1.2 Er huset efterfunderet? 1.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? 1.4 Er der udført reparationer på udvendige trapper? 2. Kælder/krybekælder/ventileret hulrum 2.1 Er der kælder? 2.2 Er der krybekælder/ventileret hulrum? 2.3 Er der adgang til krybekælder? 2.4 Har der været lukket for ventilationshuller i krybekælderen/ventileret hulrum? 2.5 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 2.6 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 2.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 2.8 Er der kloakpumpe? 2.9 Er der dræn langs husets fundament? 2.10 Er der grundvandspumpe? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd- og svampe- eller insektskader? 3.2 Er der revner, som er dækket af møbler? 3.3 Er der fugtpletter eller mug, som er dækket af møbler? Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 68 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 14

69 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat Ja Nej Ved ikke 4. Vinduer og døre 4.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 4.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 4.3 Fungerer alle vinduer? 4.4 Fungerer alle døre? 5. Lofter/etageadskillelser 5.1 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 6. Gulve 6.1 Er der skader ved de gulve, som er tildækket med tæpper eller møbler (f.eks. revner, fugtskader m.m.)? 6.2 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 7. Indvendige trapper 7.1 Har der været skader ved trapper? 8. Tage 8.1 Har taget været utæt? 8.2 Er, eller har der været skader omkring skotrender eller inddækninger? 8.3 Har der været skader ved skorsten (f.eks. løbesod)? 8.4 Er der utætte tagrender eller nedløb? 8.5 Er der adgang til skunkrum? 8.6 Er der adgang til tagrum? 8.7 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der problemer med afløb? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? 10.2 Er dele af VVS-installationerne udført af personer uden autorisation? 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 11. El-installationer 11.1 Er dele af el-installationerne udført af personer uden autorisation? Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 69 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 14

70 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der er ikke udfyldt sælgeroplysninger, da det er statens ejendom. Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 70 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 14

71 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Fundamenter/sokler Beton Andet; Type: B Træstolper i jord. A 2. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton 3. Yder- og indervægge Hulmur Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten Inder-/skillevægge - Murværk Træ A A A A A A B 4. Vinduer og døre Træ Andet; Type: A Træ/alu (vinduer af ældre dato). 5. Lofter/etageadskillelser A 6. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Klinkegulv på beton A A 7. Indvendige trapper 8. Tagkonstruktion Built-up Taghældning - 0 grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge Skorsten - Muret Ensidigt fald Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge Tagbelægning - Plastplader 9. Bad/toilet og bryggers Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk A A A A B B B B A A 10. VVS-installationer Gas/centralvarme Gulvvarme; Type: A Vandbaseret. 11. El-installationer A Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 71 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 14

72 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 6.1 Allonge 1 En allonge er en tilføjelse til tilstandsrapporten og dermed en del af denne. Allongen kan f.eks. vedrøre en nærmere undersøgelse af en bygningsdel, som har fået karakteren UN. Vej: Snoldelevvej 1 Postnr.: 4030 By: Tune Kommunenr./Ejendomsnr.: Sælger: Forsvarskommandoen Dato: Matr.nr./Ejerlav: 21M Tune By, Tune Bemærkninger til tilstandsrapport: Bygning A: Der er anført en forkert note til Pkt. 3.6 K1. Den rigtige note er: Lettere misfarvning ved kolde hjørner/langs fodlister er forventeligt i ældre huse som dette, hvor der er kuldebro langs uisoleret betonsokkel, og hvor der evt. er lokale "helligdage" nederst i hulmursisolering. Ved besigtigelsen var der ikke tegn på væsentlige problemer, men det er vigtigt, at man er opmærksom på forholdet mht. god regelmæssig udluftning og hensigtsmæssig møblering. Dato: Beskikket bygningssagkyndig: Carl Johan Sørensen Erhvervs- og Byggestyrelsen FEM-sekretariatet Gregersensvej Side 72 af 136 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 1 af 1

73 K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice Snoldelevvej 1, 4030 Tune Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig Om denne side Ejendommen Vigtige forudsætninger Denne side giver dig en række nyttige oplysninger om tilstandsrapport, energimærke samt tilbud på ejerskifte- og husforsikring. Blanketten er alene et supplement og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom. Det er oplyst, at ejendommen er beliggende på adressen ovenfor, at kontantprisen er sat til kr. 1 (heraf off. grundværdi kr. 1). Boligarealet er 90 m2. Oplysningerne i dette skema er samlet afgørende for alle tilbud og priser, der er vist nedenfor. Kontakt derfor straks vores HOTLINE, hvis du finder fejl eller mangler. Se tlf. og mail nedenfor. Tilstandsrapport En tilstandsrapport skal i medfør af lov (forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom) udarbejdes, hvis sælger skal frigøres for sit ellers 10-årige mangelsansvar. Der er udarbejdet en tilstandsrapport af en bygningssagkyndig udenfor samarbejdet mellem Dansk Boligforsikring og Willis. Vi kan derfor ikke give dig yderligere oplysninger her, og må blot henvise til rapporten. Energimærke Energimærkning af boliger er lovpligtigt. Formålet med energimærket er at synliggøre på en skala fra A1, A2, B, C til G, hvor A1 udtrykker høj energieffektivitet og G lav effektivitet. Hensigten med energimærkningen er at fremme energibesparelser i bygninger og give beskrivelse af mulighederne for at spare på energien. Et energimærke har som udgangspunkt en gyldighed på 10 år. Gyldigheden er dog kun 7 år, såfremt de anbefalede forbedringer har en tilbagebetalingstid på under 10 år og udgiften til udbedring udgør mere end 5 % af energiforbruget. Hvis boligen sælges flere gange inden for henholdsvis den ti- eller syv-årige periode, kan den samme energimærkning benyttes igen. Ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikring tilbydes af Dansk Boligforsikring. Hvis sælger skal frigøres for sit ellers 10-årige mangelsansvar, skal sælger udover en tilstandsrapport - tilbyde køber en 5 årig ejerskifteforsikring, der dækker skjulte skader, fejl og mangler. Forsikringsdækningen skal følge lovens minimumskrav, og sælger skal samtidig tilbyde at betale halvdelen af forsikringspræmien. Baseret på oplysninger om ejendommen (se ovenfor) og tilstandsrapporten HE/LB: H har vi beregnet nedenstående, endelige og BINDENDE tilbud. Gældende forsikringsbetingelser W Tilbudet er gældende til Dette tilbud er givet med den klare forudsætning, at ejendommens salgspris (kontantprisen) fradraget grundværdien (den off. vurdering af sidstnævnte) IKKE må overstige 6 mio. kr. Hvis kontantprisen efterfølgende reguleres op, bortfalder forsikringstilbudet uden varsel, hvis den nævnte grænse overskrides. Forhold (skader) beskrevet i Tilstandsrapporten er undtaget fra ejerskifteforsikringen. Dette følger af lovgivning herom. Se i øvrigt også forsikringsbetingelserne. Side 73 af 136

74 Alle præmier nedenfor er for 5 eller 10 år, betales én gang for hele perioden, og opkræves hos køber, dog tidligst 21 dage før overtagelse/rådighed af ejendommen beliggende Snoldelevvej 1, 4030 Tune. Priser på ejerskifte - forsikring (Sæt x for at købe) Selvrisiko 5 års forsikring 10 års forsikring BASIS Ejerskifteforsikring (Dækker jf. lovens minimumskrav) kr. pr. skade - og kr. i alt i løbetiden kr kr. Udvidet Ejerskifteforsikring Dækker som BASIS samt ulovlig bygnings - indretning, installationer, funktionsduelighed, miljøforhold, kloak m. v kr. pr. skade - og kr. i alt i løbetiden kr. pr. skade (dog kr. pr. skade for el-skader) - og kr. i alt i løbetiden kr kr Kr Kr. Uanset dit valg af ejerskifteforsikring ovenfor, refunderer sælger dig halvdelen af minimums forsikringspræmien. Har sælger fremlagt tilbud via dette system og som vist ovenfor - andrager refusionsbeløbet således 50% af kr. (dvs ,00 kr.). Har sælger evt. fremlagt et andet tilbud, er det 50% af præmien heri, der vil være afgørende for refusionen til dig. For ejendommen gælder, at ejerskifteforsikringen er påført forbehold som følge af bestemte fysiske forhold konstateret ved gennemgang af tilstandsrapporten: Særlig undtagelse: Særlig undtagelse: Forsikringen omfatter ikke ejendommens udhus, der ikke er besigtiget af den byggesagkyndige jf. tilstandsrapporten side 6 pkt. 2). Forsikringen dækker ikke skader, herunder råd- og svampeskader, der konstateres i eller udbreder sig fra ejendommens built-up tagkonstruktion, som følge af fugt. Er du det mindste i tvivl om rækkevidden af ovenstående undtagelse(r) bør du søge professionel hjælp hos din advokat eller ejd. mægler. Bemærk at den fulde forsikringspræmie som vist i skemaet opkræves hos dig som køber i forbindelse med din overtagelse af ejendommen. Sælgers refusion sker så efterfølgende og typisk i forbindelse med refusionsopgørelsen. Yderligere informa - tion og hjælp Dansk Boligforsikring HOTLINE. Har du generelle spørgsmål til oplysningerne på disse sider, kan du kontakte Dansk Boligforsikring HOTLINE på telefon , mandag til torsdag , fredag Du kan også skrive til os på info@danskboligforsikring.dk eller med alm. post på adressen Dansk Boligforsikring, Bysøplads 1, 4300 Holbæk. TEGNING AF FORSIKRING: Køberhjælp i udfyldt og underskrevet stand bedes afleveret/sendt til Dansk Boligforsikring. Side 74 af 136

75 Underskrift ved begæring af forsikring Med min/vor underskrift nedenfor bekræftes, at jeg/vi som køber af ejendommen beliggende Snoldelevvej 1, 4030 Tune, ønsker at oprette de med (X) afkrydsede forsikringer. Jeg/vi bekræfter jf. forsikringsaftaleloven endvidere rigtigheden af samtlige ovenstående oplysninger om ejendommen. Jeg/vi er gjort bekendt med, at forsikringsdækningens omfang alene afgøres af den endelige policetekst, og ikke af resuméet ovenfor. Jeg/vi er endvidere gjort bekendt med den fulde 14 dages fortrydelsesret. Jeg er bekendt med, at ejerskifteforsikringen SKAL sættes i kraft inden jeg/vi får rådighed over (nøgle til boligen). Med min underskrift giver jeg samtykke til, at Willis Forsikringsservice og de med os samarbejdende forsikringsselskaber kan udveksle kundeoplysninger til brug for vor fælles administration og rådgivning. Af forsikringsbetingelserne beskrives hvilke oplysninger, der kan videregives. Som forsikringstager har du selvfølgelig mulighed for at se egne oplysninger. (købers underskrift) Willis Forsikringsservice I/S, Side 75 af 136

76 Nedenstående udfyldes af forsikringstager (ejendommens køber): Vedr. ejendommen beliggende Snoldelevvej 1, 4030 Tune Ejendommens faktiske kontantpris (angives i kr.): Ejendommens grundværdi (angives i kr.): Købers navn(-e) (anvendes ved opkrævning): Købers nuværende adresse: Postnr. og by: Købers tlf. (dagtimerne): Hvornår skal forsikringen træde ikraft (angiv dato): (Denne dato må senest falde på rådighedsdatoen) Tilstandsrapport (angiv HE- og løbenummer): Dato for tilstandsrapportens udarbejdelse (angiv dato): Såfremt husforsikring ønskes tegnet, angives også: Nuværende forsikringsselskab og police nr.: Køber 1 fødselsdato: * Køber 2 fødselsdato: * * fødselsdatoen kan være rabatgivende Ved anvendelse som begæring: Med min underskrift bekræftes det, at jeg/vi som køber af ovenfor angivne ejendom ønsker at oprette de med X angivne forsikringer. Jeg/vi bekræfter endvidere jf. forsikringsaftaleloven rigtigheden af samtlige venstående oplysninger om ejendommen. Jeg/vi er endvidere gjort bekendt med den fulde 14 dages fortrydelsesret. Ejerskifteforsikringen SKAL sættes ikraft inden du/i får rådighed over (nøgle til) boligen. Side 76 af 136

77 E J E R S K I F T E F O R S I K R I N G Almindelige Forsikringsbetingelser nr. W Sikrede 2. Forsikringens dækningsomfang 3. Hvilke forhold er dækket 4. Undtagelser fra dækning 5. Erstatningsberegning 6. Følgeudgifter 7. Regres og anden forsikring 8. Selvrisiko 9. Forsikringstiden 10. Anmeldelse af skaden 11. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer 12. Ankenævn 13. Lovvalg og værneting 14. Fortrydelse 15. Behandling af personoplysninger 16. Udvidet dækning Forsikringsbetingelserne opfylder kravene i Lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom med senere ændringer. Side 77 af 136

78 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 2 1. Sikrede Sikret er alene forsikringstageren i egenskab af køber og ejer af den i policen anførte ejendom. Forsikringstager er den, der har indgået aftalen om forsikringen med Dansk Boligforsikring A/S. 2. Forsikringens dækningsomfang 2.1 Forsikringen omfatter alle bygninger på ejendommen, medmindre det af tilstandsrapporten fremgår, at bygningen ikke er undersøgt af den bygningssagkyndige, eller medmindre andet fremgår af policen. Hvidevarer omfattes af forsikringen, såfremt de udgør en del af bygningen. 2.2 Forsikringen omfatter ikke udendørs svømmebassiner og dertil hørende pumper og installationer, markiser, baldakiner, antenner eller andre forhold som ikke er omfattet af huseftersynet, for eksempel indretninger udenfor selve bygningen, såsom vandstik, omfangsdræn, faskiner og kloakanlæg. 3. Hvilke forhold er dækket 3.1 Forsikringen dækker udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele. Ved skade forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Manglende bygningsdele kan være en skade. Ved nærliggende risiko for skade forstås, at der erfaringsmæssigt vil udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger. 3.2 Dækningen er betinget af: - at skaden/skaderisikoen er til stede ved købers overtagelse af ejendommen, og - at skaden konstateres og anmeldes senest 3 måneder efter udløbet af forsikringstiden. 4. Undtagelser fra dækning Forsikringen dækker ikke: Forhold, der er anført i tilstandsrapporten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten. Et forhold anses for klart forkert beskrevet, hvis beskrivelsen er misvisende eller klart ufyldestgørende, således at en køber ikke på grundlag af rapporten har haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning Forhold vedrørende bygningens funktion eller lovlighed i henhold til byggelovgivning m.v. medmindre disse er dækket efter pkt. 16.1, samt æstetiske og arkitektoniske forhold eller forhold vedrørende installationers funktion og lovlighed, medmindre der som følge af dette forhold er indtrådt en skade, eller der er en nærliggende risiko for, at en skade på det forsikrede vil opstå Skader og nærliggende risiko for skader i bygningsdele, hvis det er anført i tilstandsrapporten, at den pågældende bygningsdel skønnes at være gjort utilgængelig for den bygningssagkyndige i forbindelse med bygningsgennemgangen Forhold, som det godtgøres, at køberen havde kendskab til før køberen overtog ejendommen eller på lignende måde fik rådighed over ejendommen Forhold, som køberen enten har fået dækket i henhold til en garanti eller har undladt at kræve dækket i henhold til tredjemands garanti, samt forhold der er dækket af en anden forsikring Forhold, der alene består i sædvanligt slid eller bygningens manglende vedligeholdelse, medmindre der som følge af det pågældende forhold er sket skade eller nærliggende risiko for skade på det forsikrede Bagatelagtige forhold, der umiddelbart er synlige for en usagkyndig køber Forhold, der alene består i udløb af bygningsdelens, konstruktionens eller materialets sædvanlige levetid Følgeskader, der er forårsaget af forhold, som køberen på grundlag af oplysninger i tilstandsrapporten burde have udbedret Skader, der er opstået efter at udbedring af en tilsvarende skade er blevet dækket, hvis forsikringstageren i forbindelse hermed blev gjort opmærksom på, at en tilsvarende skade kunne opstå igen, hvis årsagen til skaden ikke blev udbedret eller fjernet. Side 78 af 136

79 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 3 5. Erstatningsberegning 5.1 Erstatningen beregnes som nyværdierstatning. 5.2 Erstatningen fastsættes til det beløb, som det efter priserne på skadesdagen vil koste at reparere, genoprette eller genopføre det beskadigede ved brug af samme byggemåde og på samme sted. Erstatningen kan ikke baseres på dyrere materialer end de beskadigede eller på byggemetoder, der ikke er almindeligt anvendt på skadestidspunktet. 5.3 Hvis det skaderamtes værdi på grund af slid og ælde er forringet med mere end 30 % i forhold til nyværdi, kan erstatningen fastsættes under hensyn til denne værdiforringelse. 5.4 Det samlede erstatningsbeløb som udbetales, kan ikke overstige den kontante købesum for ejendommen med fradrag af den offentligt fastsatte grundværdi ved forsikringens ikrafttræden. 5.5 Dansk Boligforsikring A/S udbetaler kun erstatning, hvis det pågældende forhold udbedres eventuelt ved genanskaffelse eller udskiftning med noget tilsvarende. Erstatningen forfalder til udbetaling, når der er ført bevis for erstatningens anvendelse. 5.6 Forskelle af kosmetisk art, herunder farveforskelle mellem det erstattede og de resterende genstande erstattes ikke. 5.7 Eventuelt værditab af ejendommen er ikke dækket. 6. Følgeudgifter 6.1 I forbindelse med en skade, der er dækket af forsikringen, betales rimelige og nødvendige udgifter til redning, bevaring og oprydning, herunder omkostninger til fjernelse af bygningsrester, der ifølge skadeopgørelsen ikke kan genanvendes. 6.2 I forbindelse med en skade, der er dækket af forsikringen, betales hvis ejendommen helt eller delvis er uanvendelig som følge af skaden tillige: - andre rimelige og nødvendige merudgifter i anledning af ejendommens fraflytning, dog højst i 12 måneder. Istandsættes eller bygges ikke til samme anvendelse, betales kun erstatning for det tidsrum, der ville medgå til at sætte det beskadigede i samme stand som før skaden. Sikrede har pligt til at medvirke til, at skaden udbedres hurtigst muligt. Skyldes en indtruffet forsinkelse, forhold som sikrede, har indflydelse på, betales det derved forøgede tab ikke. 7. Regres og anden forsikring 7.1 Såfremt Dansk Boligforsikring A/S dækker en skade, indtræder selskabet i samtlige sikredes rettigheder mod bygningssagkyndig, tidligere ejere/sælgere, bygherren, ansvarlig entreprenør, håndværkere, leverandører samt andre tredjemænd. 7.2 Er der tegnet forsikring mod samme risiko i andet selskab bortfalder dækningen. Har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab, gælder samme forbehold nærværende forsikring, således at erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne. 8. Selvrisiko Ved enhver dækningsberettiget skade gælder der en selvrisiko som aftalt på policens forside. Den samlede selvrisiko udgør maksimalt kr ,- i forsikringsperioden. 9. Forsikringstiden Forsikringen træder i kraft på datoen for tilstandsrapportens udarbejdelse samt når præmien er indbetalt. Forsikringen ophører uden varsel på den i policen nævnte ophørsdato eller ved ejerskifte forinden. Er forsikringen tegnet for 5 år, kan aftalen efter eventuel fornyet besigtigelse af ejendommen forlænges med yderligere 5 år, under forudsætning af at ejendommen er tilstrækkeligt vedligeholdt. Forsikringen ophører ved ejerskifte. - rimelige og nødvendige udgifter til ud- og indflytning samt til opmagasinering som følge af, at ejendommen må fraflyttes, dog højst i 12 måneder. Side 79 af 136

80 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side Anmeldelse af skaden Enhver skade, der kan medføre erstatningskrav, skal hurtigst muligt skriftligt anmeldes til: Dansk Boligforsikring A/S Bysøplads Holbæk Tlf.: Fax: Anmeldelse af en skade kan foretages via selskabets hjemmeside under punktet anmeld en skade Der må ikke foretages udbedring af skade, nedrivning eller fjernelse af det beskadigede før Dansk Boligforsikring A/S har meddelt skriftligt samtykke. 11. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer 11.1 Præmien betales på en gang for den aftalte periode. Stempelafgift til staten betales i henhold til stempellovens regler og opkræves sammen med præmien Willis Forsikringsservice I/S foranlediger at præmieopkrævningen fremsendes til forsikringstager til betaling Ved ejerskifte i forsikringstiden, ristorneres præmien som nævnt nedenfor: 0-1 år 40 % af præmien 1-2 år 30 % af præmien 2-3 år 15 % af præmien 3-4 år 10 % af præmien 4-5 år 5 % af præmien 5- år 0 % af præmien Ovennævnte ristornering sker på samme måde, uanset om forsikringen er tegnet for en fem- eller tiårig periode Præmien opkræves via indbetalingskort. Betales præmien ikke senest den på opkrævningen anførte sidste rettidige betalingsdag, sender Willis Forsikringsservice I/S en erindringsskrivelse, der indeholder oplysning om, at forsikringsdækningen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest på en ny anført betalingsdag. Betales præmien fortsat ikke, sender Willis Forsikringsservice I/S restancemeddelelse, hvori konsekvensen af den manglende betaling er anført Gebyrer kan opkræves til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved opkrævninger, rykkerskrivelser, inkasso, udbetalinger, dokumenter, oversigter, genparter og fotokopier samt besigtigelser, ekspeditioner og ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling. Priserne er enten fast eller beregnes som en procentsats / timesats. Beregningsmetoderne kan kombineres. Prisernes fremgår af selskabets prisliste, der kan ses på eller oplyses på forespørgsel. I bestående forsikringsaftaler kan gebyrer indføres af omkostnings-, indtjenings- eller markedsmæssige årsager. Forhøjelse af gebyrer sker med én måneds varsel til den første i en måned. Ændringerne offentliggøres på Ankenævn Opstår der uoverensstemmelse mellem forsikringstageren og Dansk Boligforsikring A/S, og har forsikringstageren ikke opnået et tilfredsstillende resultat efter fornyet henvendelse til Dansk Boligforsikring A/S kan forsikringstageren klage til Ankenævnet for Forsikring. Klager til Ankenævnet for Forsikring skal indsendes på et særskilt klageskema og der skal betales et gebyr, som fastsat af Ankenævnet for Forsikring. Klageskema og girokort til brug for gebyrindbetaling kan fås ved henvendelse til Dansk Boligforsikring A/S, Ankenævnet for Forsikring, Forsikringsoplysningen eller Forbrugerrådet. Ankenævnets vedtægter kan fås ved henvendelse til Ankenævnet. De relevante adresser er: - Dansk Boligforsikring A/S Bysøplads 1, 4300 Holbæk Telefon: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V Telefon: (mellem kl ) - Forbrugerrådet Fiolstræde 17, 1017 København K Telefon: Forsikringsoplysningen Amaliegade 10, 1256 København K Telefon: (mellem kl ) Side 80 af 136

81 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side Lovvalg og værneting Nærværende forsikringsaftale er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister vedrørende forsikringsaftalen henhører under de danske domstole. Den registrerede kan til enhver tid anmode Willis Forsikringsservice I/S om indsigt i de registrerede oplysninger i henhold til Persondatalovens bestemmelser herom, og den registrerede har ret til straks at få rettet eventuelle ukorrekte oplysninger. 14. Fortrydelse I henhold til lov om visse forbrugsaftaler har De fortrydelsesret Fortrydelsesfristen Fortrydelsesfristen er fjorten dage. Fristen regnes fra den dag, hvor De har fået forsikringsbetingelserne i hænde. Fristen regnes dog tidligst fra det tidspunkt, hvor De har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis De har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt. Hvis De f.eks. modtager forsikringsbetingelserne mandag den 1., har De en frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdagen, den 5. juni, kan De vente til den følgende hverdag Hvordan fortryder De? Inden fortrydelsesfristens udløb skal De underrette forsikringsselskabet om, at De har fortrudt aftalen. Gives denne underretning pr. post, er det tilstrækkeligt, af De sender brevet inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om at De har fortrudt aftalen, skal gives til enten Willis Forsikringsservice I/S eller Dansk Boligforsikring A/S på en af nedenstående adresser: Willis Forsikringsservice I/S Dansk Boligforsikring A/S Tuborgvej 5 Bysøplads Hellerup 4300 Holbæk 15. Behandling af personoplysninger Til brug for tegning af forsikringen er der hos forsikringstageren og/eller dennes rådgiver indhentet oplysninger om navn og adresse på både sælger og køber af ejendommen, samt andre oplysninger, herunder oplysninger om ejendommens kontantpris og offentlige vurdering. De indhentede oplysninger behandles af Willis Forsikringsservice I/S (databehandler) på vegne af Dansk Boligforsikring A/S (dataansvarlig). Oplysninger videregives til den dataansvarlige samt til samarbejdspartnere, herunder ingeniørfirmaer med henblik på at udforme et forsikringstilbud, tilstandsrapporter og energimærker samt indgå forsikringsaftaler. De registrerede oplysninger kan desuden videregives og anvendes til udformning af tilbud på eventuelle nye relevante forsikringsprodukter. Side 81 af 136

82 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side Udvidet dækning Såfremt det fremgår af policens forside er forsikringen udvidet til at dække følgende: 16.1 Ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentligretlige forskrifter som for eksempel bygningsreglement) hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet. Det er en betingelse for dækning at dispensation ikke kan opnås hos myndighederne. Undtagelser til pkt. 16.1: a) Ulovlige terrændækskonstruktioner (herunder kapillarbrydende lag) dækkes kun hvis betingelserne for dækning under pkt. 3.1 også er opfyldt. b) Forhold vedrørende manglende lofthøjde El- og vvs-installationer i den/de forsikrede bygninger såfremt disse var ulovlige på udførelses- / opførelsestidspunktet. Undtagelse til pkt. 16.2: a) El-installationer i nedsænkede lofter dækkes kun hvis betingelserne for dækning under pkt. 3.1 også er opfyldt Manglende funktionsduelighed ved el- og vvs-installationer i den/de forsikrede bygninger, såfremt funktionsudueligheden var til stede på overtagelsestidspunktet Hvis der er en dækningsberettiget skade omfattet af betingelsernes punkt 3 eller 16 i bad/toiletrum, kan forsikringstager i samarbejde med Dansk Boligforsikring A/S vælge at få udskiftet ubeskadigede fliser/klinker i pågældende bad/toiletrum i et afgrænset areal svarende til gulv eller vægge afhængig af, hvor skaden forefindes, mod en egenbetaling på 50 % af udgifterne hertil Hvis der er en dækningsberettiget skade omfattet af betingelsernes punkt 3 eller 16 på sanitet i bad/toiletrum, kan sikrede i samarbejde med selskabet vælge at få udskiftet ubeskadiget sanitet i pågældende bad/toiletrum, hvor skaden forefindes, mod en egenbetaling på 50 % af udgifterne hertil. Forsikringen dækker forurening af grunden, opstået før overtagelsesdagen, hvis miljø- myndighederne eller andre myndigheder har meddelt sikrede påbud om oprensning eller afværgeforanstaltninger, med op til kr i forsikringsperioden, når erstatning for disse følger ikke opnås fra anden forsikring fx miljøforsikring. Hvis erstatning fra anden side ikke når op på kravet, betaler selskabet differencen, dog max. kr i forsikringstiden Forsikringen dækker lovliggørelse af ulovlige stik- og kloakledninger i jorden udenfor bygningen. Stik- og kloakledninger er ulovlige, hvis de ikke opfylder lovkravene på udførelses- / opførelsestidspunktet For den udvidede dækning gælder den selvrisiko, der fremgår af policens forside. de. For erstatning i medfør af pkt for ulovligt el, gælder der en selvrisiko på kr ,- pr. dækningsberettiget skade. På sådanne skader gælder princippet i pkt. 5.3 ikke. For hårde hvidevarer gælder ingen selvrisiko, kun afskrivning efter principperne i pkt Den samlede selvrisiko udgør maksimalt kr ,- i forsikringsperioden For den udvidede dækning gælder tillige følgende bestemmelser: Pkt. 1, Pkt. 2 (gælder dog ikke for pkt og 16.8), Pkt. 3.2, Pkt. 4 (bortset fra 4.2. Den udvidede forsikring dækker således forhold vedrørende bygningernes funktion eller lovlighed, jfr. Pkt. 16.1), Pkt. 5 (bortset fra ulovlige el skader, hvor der ikke afskrives som følge af slid og ælde, i stedet gælder en forhøjet selvrisiko pr. skade på kr ,- jfr. Pkt (b)), Pkt. 6, Pkt. 7, Pkt. 9, Pkt. 10 og Pkt En forudsætning for dækning under pkt og 16.5 er, at det ikke er muligt at anskaffe fliser/klinker eller sanitet, der er identisk med det/de beskadigede Side 82 af 136

83 EJERSKIFTEFORSIKRING Produktblad Rev.: 12/2011 Om Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice Willis Forsikringsservice tilbyder udvalgte ejendomsmæglere, advokater og bygningssagkyndige at tegne ejerskifteforsikringer i Dansk Boligforsikring. Willis Forsikringsservice har sammen med nævnte samarbejdspartnere udviklet forsikringen, således at den giver den typiske boligkøber en meget favorabel kombination af dækning og pris. Som køber af fast ejendom bør man altid søge professionel vejledning. Hvad dækker en ejerskifteforsikring? Ejerskifteforsikringens dækning defineres af Lov om Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. - I nævnte lov findes opstillet en basisdækning, som ubetinget skal opfyldes af alle ejerskifteforsikringer uanset forsikringsselskab. Herudover tilbyder de fleste forsikringsselskaber mod merpris udvidelser, hvorved ejendommens køber stilles væsentligt bedre, end hvad loven som minimum foreskriver. Basisdækningen dækker udbedring af skader på bygningen pr. overtagelsesdagen. Ligeledes dækkes fysiske forhold, der giver nærliggende risiko for en (senere) skade. Skaderne skal være af et omfang, der nedsætter bygningens værdi eller anvendelighed. Tilstandsrapporten for ejendommen indgår som en del af forsikringsbetingelserne. Forhold, som findes klart beskrevet i tilstandsrapporten, er dermed ikke omfattet af ejerskifteforsikringen, idet lovens forudsætning er, at køber har haft mulighed for at vurdere disse forinden sit køb evt. kræve et afslag i købesummen eller helt undlade at handle. Sælgers ansvar og forpligtelser Som udgangspunkt kan en sælger af fast ejendom gøres ansvarlig for fejl og mangler i op til 10 år. Sælger kan dog frigøres herfra, hvis sælger 1) har fået udarbejdet en tilstandsrapport, 2) tilbyder køber en ejerskifteforsikring og 3) tilbyder at betale halvdelen af den tilbudte forsikringspræmie. Opfylder sælger disse betingelser, kan køber kun (undtaget herfra er dog svig m.v.) rette sine mangelskrav mod en ejerskifteforsikring og selvsagt kun, hvis køber har valgt at tegne en sådan. Sælgers ansvarsfritagelse gælder altså, hvad enten køber tegner forsikringen eller ej. Sælger skal i øvrigt betale halvdelen af den præmie, der fremkommer af sælgers eget tilbud, uanset om køber vælger den eller en helt anden ejerskifteforsikring, der kan være både dyrere eller billigere. Lovens krav til selvrisiko Ved enhver dækningsberettiget skade skal køber betale selvrisiko. Loven foreskriver, at denne (for 2011) højst kan udgøre kr. pr. skade og ydermere at køber i alt højst kan betale kr. i selvrisiko i forsikringens samlede løbetid (5 år). Selvrisiko hos Dansk Boligforsikring Willis Forsikringsservice og Dansk Boligforsikring har forbedret disse minimumsbetingelser, således at selvrisikoen for basisdækningen udgør kr. pr. skade - og i alt. Herudover opgøres evt. erstatning til nyværdi. For det udvidede produkt gælder yderligere favorable forhold: Udvidet forsikring med særlige fordele Langt de fleste købere vælger mod en mindre mérpræmie at tegne en udvidet ejerskifteforsikring. Med Willis Forsikringsservice og Dansk Boligforsikring er køber godt stillet, idet den udvidede forsikring indeholder nogle af markedets bedste ekstradækninger, bl.a. lovliggørelse af el- og vvs-installationer, funktionsduelighed af samme, dækning af kloak- og stikledning på grunden, miljøforhold på grunden (op til kr.) og kosmetisk dækning i bad/toilet. Selvrisikoen for den udvidede ejerskifteforsikring er kun kr. pr. skade og kr. i alt. Du kan også mod mérpris få nedsat selvrisikoen yderligere til kun kr. pr. skade (dog fortsat kr. ved el-skader) og kr. i alt. Forsikringens løbetid Både basisdækningen og den udvidede ejerskifteforsikring løber i 5 år. Du kan mod mérpris forlænge perioden til 10 år. Forlængelsen kan tegnes med det samme eller inden udløbet af det 5 te år under forudsætning af tilstrækkelig vedligeholdelse af ejendommen. Fortrydelse, skader og evt. klage Du har 14 dages fuld fortrydelsesret fra den dag, du modtager forsikringspolicen. Ønsker du at klage over forsikringen, kan dette ske til selskabet selv eller til Ankenævnet for forsikring. Får du en skade, skal denne anmeldes hurtigst muligt til Dansk Boligforsikring. Se alle praktiske detaljer i din police eller kontakt Willis Forsikringsservice eller Dansk Boligforsikring. Husk at dette produktblad ikke er en police. Ved skade er alene policen gældende. HOTLINE Willis Forsikringsservice s HOTLINE er åben mandag til fredag klokken til 16.00: Tlf Fax Mail: ejerskifte@willis.dk Leverandør af ejerskifteforsikring er Dansk Boligforsikring A/S Side 83 af 136

84 Energimærkning SIDE 1 AF 8 Adresse: Snoldelevvej 1 Postnr./by: 4030 Tune BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: kr./år 2.512,7 m³ naturgas Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på Energimærke Lavt forbrug A B C D E F G Højt forbrug G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af kedel kwh el 789,1 m³ naturgas kr kr. 9,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Side 84 af 136

85 Energimærkning SIDE 2 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Side 85 af 136

86 Energimærkning SIDE 3 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 2 Udvendig efterisolering af det flade tag med 250 mm. 13 kwh el 234,5 m³ naturgas kr. 3 Udførelse af nyt terrændæk op til kravene i gældende bygningsreglement, BR kwh el 224,5 m³ naturgas kr. 4 Udskiftning af vinduer og døre. 15 kwh el 273,6 m³ naturgas kr. 5 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08. 9 kwh el 164,5 m³ naturgas kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ved udførelse af ovenstående forslag under ombygning og renovering vil energimærket blive C. Energimærket omfatter ejendommens bygning 2 jf. BBR-ejermeddelelse beliggende: Snoldelevvej 1, 4030 Tune. Boligen er et enfamilieshus der er opført i 1962 og senere forbedret med nyere varmeanlæg og efterisolering af let parti under vinduespartiet til stuen. Der kan stadig udføres nogle gode energiøkonomiske forbedringer på ejendommen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Built-up taget er isoleret med 100 mm mineraluld. Målt stikprøvevis ved åbning i udhæng i tilsvarende hus på Vestergade 25, 4030 Tune. Side 86 af 136

87 Energimærkning SIDE 4 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Bygningsdele Forslag 2: Built-up taget anbefales efterisolering udvendig med yderligere 250 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning så den samlede isoleringstykkelse bliver på 350 mm. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt, at den er lufttæt. Ydervægge Status: Forslag 5: Ydervægge er udført som ca. 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af tegl (skønnet). Hulrummet er isoleret med 75 mm mineraluld. Kontrolleret ved defekte fuger i gavlfacaden mod øst og i nordfacaden. Lette ydervægge under vinduesparti i stue er udført med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 170 mm mineraluld. Skønnet ud fra målt vægtykkelse. Forslaget viser besparelsespotentialet ved indvendig isoleringsvæg isoleret med 150 mm på hule ydermure. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Vinduer, døre og ovenlys Status: Forslag 1: Forslag 4: Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Entredør og med 2 ruder. Dør er monteret med 1 lag glas. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Bryggersdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af entre-, bryggers- og terrassedør med 1 lag glas og med 2 lags termorude til entre-, bryggers- og terrassedør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Status: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet skønnet uisoleret. Skønnet ud fra ejendommens opførelsestidspunkt. Side 87 af 136

88 Energimærkning SIDE 5 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Bygningsdele Forslag 3: Forslaget viser besparelsespotentialet ved udførelse af et nyt terrændæk med 260 mm isolering. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Ejendommen har centralvarmeanlæg og opvarmes med naturgas. Kedel er placeret i bryggers og er installeret i Kedlen er en ældre god isoleret væghængt solokedel fabr. Vaillant. Kedlen er med indbygget gasbrænder samt mulighed for sommer- /vinterindstilling. Der er i beregningerne forudsat at ejer af huset lukker for varmen til radiatoranlægget om sommeren. Der er integreret pumpe til cirkulation. Forslag 1: Den ældre gaskedel udskiftes til ny kondenserende solo gaskedel med indbygget automatik for udekompensering. Det bør iøvrigt vurderes om mængden af varmt brugsvand er så stort, at der med fordel kan installeres solfangere og solvarmebeholder. Skorstensfejeren bør konsulteres for at afklare, hvorvidt skorstenen er egnet til brug for en kondenserende kedel. Evt. udgift til en ny skorsten er ikke indeholdt i investeringen. Varmt vand Status: Opvarmning af det varme brugsvand sker med naturgaskedlen. Varmtvandsbeholderen er 50 liter af type: Vaillant årg Varmtvandsbeholderen er placeret i bryggers. Der er cirkulation på det varme brugsvand. Cirkulationspumpen er en ældre Grundfos cirkulationspumpe uden reguleringsmulighed type UP Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Side 88 af 136

89 Energimærkning SIDE 6 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Varme Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpen kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfos UP BUT med indbygget ur- og termostatstyring. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Der er dog gulvvarme i badeværelset. På varmefordelingsanlægget skønnes monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på ca. 75 W. Cirkulationspumpen er indbygget i gaskedlen. Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene der er placeret i terrændækket er skønnet isoleret med ca. 10 mm isolering. Skønnet ud fra målt isoleringstykkelse ved indføring under gulv i bryggers. Varmefordelingsrør i bryggers er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Målt stikprøvevis i bryggers. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget f.eks. i forbindelse med udskiftning af gaskedlen. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solvarme Status: Der er ikke solvarmeanlæg og varmtvandsbeholder er heller ikke forberedt for solvarme. Ved en evt. senere udskiftning af varmtvandsbeholderen bør det overvejes at etablere solvarmeanlæg for varmt brugsvand. Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Side 89 af 136

90 Energimærkning SIDE 7 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Kommentar: Der foreligger ingen forbrugsoplysninger på ejendommen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1962 År for væsentlig renovering: Varme: Centralvarmeanlæg Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 90 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 98 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer ikke til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet. I forbindelse med opmåling til energimærket er ejendommen opmålt til 98 kvm. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Naturgas: 7,14 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³ Side 90 af 136

91 Energimærkning SIDE 8 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Jens Olling Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Adresse: Lautrupvang 2, 1. sal, Telefon: Ballerup jo@bolius.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 91 af 136

92 Side 92 af 136

93 Sagsnummer 2012/ Udbudsmateriale for Snoldelevvej Tune Bilag 10 Planforhold. Side 93 af 136

94 LOKALPLAN GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ GREVE STRAND Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. BEVARING Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. TUNE LANDSBY Dansk Scanning ApS Side 94 af 136

95 Denne lokalplan er udarbejdet af byplanafdelingen, Greve kommune. Journal nr Trykt den 2. december Indholdsfortegnelse: side Forord 1 Lokalplanens retsvirkninger 5 Lokalplanens bestemmelser 6 Vejledende tillæg om bebyggelse, hegning og beplantning 16 Oversigtplan Bilag 1 Fremtidig anvendelse Bilag 2 Vej- og stiplan Bilag 3 Bevaringsplan for bebyggelsen Bilag 4 Beplantningsplan Bilag 5 Side 95 af 136

96 FORORD Området Lokalplanen er en bevarende plan for den ældste del af Tune, Tune landsby, der udgør den sydøst ligste del af det nuværende Tune. Lokalplanområdet grænser op til det åbne land mod syd og vest. Mod nord grænser området op til virksomheden BR-legetøj og de offentlige anlæg, idrætshallen, skolen, børneinstitutionerne og vandværket. Mod øst ligger området op til et nyere parcelhusområde ved østerbakken. Lokalplanområdet svarer groft set til Tunes udstrækning for 100 år siden. Området består i dag af knap 200 ejendomme, hvoraf 7 ligger i landzone. 1 Side 96 af 136

97 Overordnet planlægning Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, der blev vedtaget af byrådet den 30. oktober I kommuneplanen er lokalplanområdet udlagt til landsby, haveboliger med mulighed for småbutikker og mindre virksomheder. Kirke samt kirkegård er udlagt til offentlige formål. Planens formål Inden for landsbyens grænser er mange huse moderniseret, og der er også her kommet en del nye huse til. Imidlertid adskiller landsbyen sig stadig markant fra de nyere bydele, og det både hvad angår terræn, tæthed, vejforløb, beplantning og de ældre huses placering, form og materialer. Det er disse ældre træk, der søges bevaret med denne plan. Der lægges i lokalplanen særlig vægt på at bevare de rester der stadig er tilbage af landsbyen fra før udskiftningen i sidste halvdel af 1700-tallet. Dengang var Tune nemlig en stor og karakteristisk fortelandsby med 26 gårde beliggende i en ring omkring det fælles åbne areal, forten. Fra dengang kan man stadig se byens vejforløb, beliggenhed at nogle gårde, kirken, gadekær og en del af forten. Planens indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser om grundenes udstykning og anvendelse, veje og stier, ny bebyggelses og ombygningers udformning og materialer, bevaring af ældre huse og beplantning. Udstykning og anvendelse Landsbyen er udbygget og planen giver kun mulighed for enkelte nye udstykninger. For at bevare den eksisterende blanding at både små og store grunde i landsbyen, må grunde ikke udstykkes mindre end 900 m². Blandingen af boliger og erhverv søges bevaret ved, at de ejendomme, der i dag har erhverv og nogle som tidligere har haft erhverv, fortsat udlægges til bolig med erhverv. Lokalplanen åbner mulighed for at bebygge disse ejendomme lidt tættere og med andre bygningsformer end det ellers er muligt, hvis det kan indpasses i miljøet og er begrundet i driften eller produktionen. Erhvervene må ikke være til ulempe for de omboende. 2 Side 97 af 136

98 Særlige bevaringsbestemmelser To firelængede gårde og knap tyve huse er omfattet af en bevaringsbestemmelse der betyder, at husene ikke må ændres eller nedrives uden byrådets tilladelse. På fem ejendomme er husenes form og beliggenhed bevaringsværdig, hvorfor nye huse skal opføres under størst mulig hensyntagen til genopførelse heraf. Endvidere er der 5 andre ejendomme, hvor bebyggelse kun må opføres inden for byggefelter, som svarer til ældre gårde der har ligget her. Ejendommene er vist på lokalplanens bilag 4. Ny bebyggelse og ombygninger Lokalplanen indeholder generelle bestemmelser om udformningen af ny bebyggelse. Det er hensigten at nye huse, om- og tilbygninger skal harmonere mest muligt med landsbytraditionerne. Nye huse skal opføres som længehuse (huse, der er lange og smalle) med høj tagrejsning. Husenes placering på grunden skal særlig godkendes. Den del at landsbyen der er mest domineret af de ældre træk kaldes landsbykernen, og den strækker sig langs Nørregade, omkring Kirkevandingen og langs Vestergade og Søndergade. Her er der særlige krav til bebyggelsen hvad angår form, materialer og farver. I to små områder, husene ved Krogen og en gruppe af de ældste huse ved Søndrgade, gælder de skærpede bestemmelser om materialer og farver også for småbygninger som udhuse og garager. Veje og stier Lokalplanen indeholder bestemmelser om at vejenes forløb, der stadig er næsten de samme som for 200 år siden, ikke må ændres. De mindre veje og stræders smalle anlæg uden kantsten skal også bevares. Der udlægges en grussti over Grønningen midt i landsbyen. Beplantning En del beplantning, træer, hegn og hække, må ikke fjernes uden særlig tilladelse. Det er især beplantning langs veje, stræder, gadekær og ud mod det åbne land, der søges bevaret. Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser om placering af ny beplantning langs vejene. 3 Side 98 af 136

99 Landzoneejendomme Af hensyn til landbrugsdriften er det kun nogle af lokalplanens bestemmelser der gælder for landzoneejendomme, der anvendes til jordbrug. Følgende af lokalplanens bestemmelser gælder også for landzoneejendommene: bebyggelsens omfang ( 6.1, 6.2, 6.3, 6.4, 6.6), bevaring af bebyggelse ( 6.7) og bebyggelsens ydre fremtræden (hele 7). Følgende at lokalplanens bestemmelser gælder ikke for landzoneejendomme, der anvendes til jordbrug: ejendommens størrelse og afgrænsning ( 4.1), bebyggelsens placering på grunden ( 6.11 og 6.12), ubebyggede arealer, beplantning og hegning (hele 8). Supplerende vejledning Som supplement til selve lokalplanbestemmelserne er der udarbejdet en vejledning, der lidt nøjere beskriver landsbytraditionerne hvad angår bebyggelsens placering og udformning, beplantning og hegning (side 16). Registrering at landsbyen Som grundlag for lokalplanen foretog kommunen i sommeren 1983 en registrering af landsbyen. Det er en undersøgelse af bl.a. terræn, vejforhold, husenes alder og materialer og beplantning. Registreringen er samlet i et notat om Tune landsby. Notatet indeholder også et afsnit om byens historie. Notatet kan fås ved henvendelse i kommunens byplanafdeling. 4 Side 99 af 136

100 RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af denne lokalplan må området, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning at, at det ikke ændrer den særlige karakter af området, der søges bevaret ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i 6.7 bestemmelse om, at den på bilag 4 særlig angivne bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages at kommunen mod erstatning. Lokalplanen indeholder i 2.2 en bestemmelse om, at en del af matr. nr. 23 a overføres til byzone. Retsvirkningerne heraf fremgår blandt andet af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom (Ministeriet for skatter og afgifters lovbekendtgørelse nr. 441 at 26. september 1985). Lokalplanen indeholder i 10.1 en bestemmelse om, at dele af den i paragraffen nævnte servitut ophæves for matr. nr. 3 a, Tune. 5 Side 100 af 136

101 LOKALPLAN NR FOR TUNE LANDSBY I henhold til kommuneplanloven (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 391 af juli 1985) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens 1.1 Det er først og fremmest lokalplanens formål formål at bevare de ældste træk i form af forhold, der karakteriserede fortelandsbyen før udskiftningen Det gælder bevaring af eksisterende terræn, krogede vejforløb, firelængede gårdbebyggelser samt friholdelse af den endnu ubebyggede del af den tidligere forte og landsbyens to gadekær. 1.2 Det er herudover lokalplanens formål at bevare andre landsbytypiske forhold, der er kommet til siden. Det gælder bevaring af ældre landsbytypiske huse, bevaring af karakteristisk form og beliggenhed for andre huse, bevaring af de mindre vejes varierede og regelløse anlæg, bevaring af karakteristisk beplantning samt bevaring af karakteristisk atgrænsning mellem landsbyen og det åbne land. 1.3 Endvidere er det bokalplanens formål at bevare følgende forhold, som i dag adskiller landsbyen fra nyere bolig- områder i kommunen. Det gælder blandingen af boliger, erhverv og offentlige formål, varierede grundstørrelser og varieret bebyggelsestæthed. 1.4 For at støtte bevaringen at de landsbytypiske træk er det også bokalplanens formål, at ny bebyggelse tilpasses landsbytraditionerne både hvad angår beliggenhed, form, materialer og farve samt udformningen af detaljer på facader og gavle. 2 Lokalplanens 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på ved område hæftede bilag 1 og omfatter følgende matr.nre.: Side 101 af 136 6

102 1 b 7 o 22 a x) 53 b 82 d 1 c 7 p 22 c 53 c 84 b l e 9 n 22 e 53 d 84 c l g 9 fl 23 a 54 a 84 d 2 b 9 fm 24 a x) 55 b 84 e 2 k 9 ft 24 d 55 d 84 f 2 l 11 c 24 e 56 b 86 2 m 11 d 25 b 56 c 87 a 2 n 11 e 25 c 60 c 88 a 2 o 11 f 25 q 60 d 88 b 2 p 15 c 25 r 61 a x) 88 c 2 q 16 b 27 d 61 f 88 d 2 r l6 f 27 f 64 a 89 a 2 s 17 a x) 27 g 66 a 89 b 2 u l7 e 27 h 68 a 89 d 2 bn 17 f 27 i 68 d 89 f 2 bo 17 g 27 k 69 a 89 g 2 bp 17 k 27 l 69 d 90 a 2 bv 18 b 27 m 70 c 90 b 3 a 18 c 27 n 70 f 90 c 3 e 18 u 27 o 70 g 90 d 3 f 18 v 28 b 70 h 90 e 3 de 18 x 28 c 71 a 90 f 3 df 18 y 29 a 72 a 90 g 3 dg l8 z 29 c 73 a 91 a 5 n 19 b 30 a 74 a 91 b 5 o 19 c 43 a 74 c 91 c 5 p 19 d 43 d 75 b 91 d 6 b 19 e 43 e 75 c 92 6 c 19 f 43 f 77 a 93 a 6 g 19 h 46 b 77 b 94 a 6 h 19 i 46 c 78 a 94 b 6 m 19 k 46 d 79 a 94 c 6 n 20 x) 46 e 80 a 94 d 6 o 21 a x) 46 f 80 c 96 b 7 h 2l c 47 c 81 a 96 c 7 f x) 21 k 48 a 81 c 98 7 k 21 l 48 d 81 e 7 l 21 m 49 b 82 a 7 m 21 n 49 c 82 c og vejarealerne: 5 d e m r x) am x) 100 f n aa aq a h o ac ar b k x) p ai x) d l q x) al x) alle Tune By, Tune samt alle parceller, der efter den 1. november 1985 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Ejendommene, matr. nr. 17 a, 20, 22 a, 24 a, 61 f, samt del af 21 a og del af 23 a, er beliggende i landzone og de øvrige ejendomme i byzone. Den på bilag 1 viste del af matr. nr. 23 a overføres hermed fra landzone til byzone. Lokalplanen medfører ingen yderligere ændring i områdets zonestatus. x) del at Side 102 af 136 7

103 3 Områdets 3.1 Ejendommene må kun anvendes til de anvendelse respektive formål der er angivet på bilag 2 og beskrevet nedenfor. 3.2 Offentlige formål De ejendomme, der på bilag 2 er vist med kraftig kontur må alene anvendes til offentlige formål. Arealerne benævnt Grønning, gadekær og grønt område, må kun anvendes som offentlige grønne arealer. Eksisterende bygning på Grønningen må kun anvendes til pensionistcenter eller andre lignende offentlige formål. 3.3 Boliger De ejendomme, der på bilag 2 er vist med lysegrå tone, må alene anvendes til boligformål. Byrådet kan dog tillade, at der drives sådan virksomhed, som almindeligvis drives i beboelsesområder (f.eks. frisør eller revisor) Det er en betingelse at virksomheden drives at den der bebor ejendommen, og at virksomheden ikke medfører u- lempe for omboende eller behov for parkering der ikke er plads til på ejendommen. 3.4 Bolig og erhverv De ejendomme, der på bilag 2 er vist med mørkegrå tone må kun anvendes til bolig med mulighed for indpasning at erhverv, der efter byrådets skøn ikke er til ulempe for de omboende ved støv, røg, lugt, støj, rystelse eller udseende. Erhvervet kan være mindre håndværks-, værksteds-, engros-, lagervirksomhed og lignende samt butikker, hvor de efter byrådets skøn kan indpasses uden trafikale gener. X ) 3.5 Landbrug De ejendomme, der på bilag 2 er vist med priksignatur, må kun anvendes til jordbrug og andre erhverv, der efter byrådets skøn kan indpasses i landzonen. X)De ejendomme, der her får mulighed for erhverv, er valgt udfra om de i forvejen har erhverv eller tidligere har haft erhverv og samtidig har bygninger af en vis størrelse. 8 Side 103 af 136

104 Side 104 af 136

105 3.6 I hele lokalplanområdet må der med efterfølgende undtagelser kun opføres eller indrettes én bolig på hver ejendom. På matr. nr. 61 t må der ikke opføres bolig. På matr. nr. 21 m må der indrettes max. 5 boliger. På matr. nr. 11 f må der indrettes max. 2 boliger. På ejendommene, matr. nr. 2 k, 3 a, 7 p, 9 fm, 17 f og 21 a, med beliggenhed og størrelse som vist på bilag 2, kan byrådet give særlig tilladelse til opførelse eller indretning af flere boliger. Det er en betingelse at det sker under hensyn til bevaring af gårdbebyggelse eller friholdelse af større haveanlæg. 3.7 Inden for lokalplanområdet kan opføres transformerstationer til områdets forsyning, når de ikke har mere end 10 m² bebygget areal og højden ikke er mere end 3 m over terræn. De skal udformes under hensyn til den øvrige bebyggelse. 4 Udstykninger 4.1 Ingen grund må udstykkes med en stør relse der er mindre end 900 m², eller med en facadelængde, der er mindre end 20 m. Bestemmelsen gælder dog ikke for ejendomme, som er forbeholdt fortsat jordbrugsformål. 4.2 Ejendommene, matr. nr. 3 a og 96 b, vist på figur 1, må ikke udstykkes i flere ejendomme. 4.3 Ejendommen matr. nr. 21 m må kun udstykkes i max. 5 parceller i overensstemmelse med de eksisterende forhold, som vist på figur Ejendommene matr. nr. 2 k og 23 a må kun udstykkes i henholdsvis 2 og 3 parceller som vist på figur 1. 5 Veje og stier 5.1 Eksisterende veje, pladser, stien a-a og parkeringspladser som vist på bilag 3 opretholdes med deres nuværende forløb og udlægsbredder, herunder varieret udlægsbredde på den enkelte vej. Der kan foretages mindre ændringer af vejforløb og udlægsbredder samt anlæg 9 Side 105 af 136

106 Side 106 af 136

107 at nye mindre veje eller stier, i henhold til vejlovgivningen, såfremt det sker under særlig hensyntagen til bevaring af den ældre vejudformning, f.eks. ved genetablering af tidligere mindre veje. 5.2 Afgravning og påfyldning på veje må ikke finde sted med mindre det sker under særlig hensyntagen til den tilstødende bebyggelses niveau, som f.eks. ved reetablering at et tidligere vejniveau. 5.3 De mindre vejes varierede anlægsbredde og regelløse karakter skal bibeholdes. 5.4 De veje, der på figur 2 er vist skraveret må kun anlægges med grus. De veje, der på figur 2 er særligt optrukket, må ikke anlægges med niveauforskel i form af hævede kantsten, men kan eksempelvis udføres med asfalt og grus- eller græsrabat. 5.5 Stien b-b, vist på bilag 3, anlægges i max. 1 m s bredde og kun med grusbelægning. 5.6 Ved etablering eller ændring at vejbelysning skal valg af armaturer, standere og lyskilder ske under særlig hensyntagen til landsbymiljøet. 6 Bebyggelsens om- 6.1 For de områder, der på figur 3 er marfang og placering keret med sort ramme, må bebyggelsesprocenten ikke overstige den på figuren angivne procent for hvert område i sin helhed. For de ejendomme, der på figur 3 er vist med priksignatur, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35 for den enkelte ejendom. For ejendommen matr. nr. 54 a må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35 til butiks- og boligformål. Til boligformål alene må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. For alle øvrige ejendomme i lokalplanområdet må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25 på den enkelte ejendom. 10 Side 107 af 136

108 Byrådet kan dog tillade en bebyggelsesprocent på op til 35 i særlige tilfælde, hvor hensyn til bevaring taler herfor, eller hvor udvidelse af erhverv kan indpasses i miljøet og er begrundet i driften eller produktionen. 6.2 Bygninger må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage og bygningshøjden må ikke overstige 7,5 m. Byrådet kan dog tillade, at bygninger til erhverv opføres i op til 2 etager og med større højde end 7,5 m. Det skal dog begrundes i driften eller produktionen, og bebyggelsen skal indpasses i miljøet. 6.3 I den på bilag 4 viste landsbykerne må nye beboelses- og erhvervsbygninger kun opføres som længehuse med en husdybde på max. 7,2 m og en huslængde på mindst 2 gange husdybden. I den øvrige del af lokalplanområdet skal dybden være max. 8,5 m og længden skal mindst være 1,5 gange husdybden. Byrådet kan også give tilladelse til opførelse af vinkelhuse eller trelænget bebyggelse, hvor det kan begrundes i en rimelig udnyttelse af grunden. For hele området må facadehøjden max. være 3,25 m målt fra terræn til skæringen mellem ydervæg og tagflade. Tagene skal være symmetriske sadeltage, hvis vinkel med det vandrette plan skal være mellem 45 og 50. Byrådet kan dog tillade, at huse efter brand genopføres med samme form, som det nedbrændte hus. Byrådet kan endvidere tillade, at bygninger til erhverv opføres med anden form og taghældning såfremt det kan indpasses i miljøet og begrundes i driften eller produktionen. 6.4 Mindre om- og tilbygninger skal tilpasses og indordnes huset, hvad angår størrelse, form og taghældning. I den på bilag 4 viste landsbykerne skal omog tilbygninger godkendes af byrådet med henblik på tilpasning til landsbytraditionerne. x) X) Der henvises til vejledningen side Side 108 af 136

109 6.5 På matr. nr. 96 b kan der inden for det på bilag 4 viste byggefelt opføres en tilbygning, der i form tilpasses det eksisterende hus. 6.6 Inden for den på bilag 4 viste landsbykerne skal småbygninger, udhuse, garager og carporte, godkendes af byrådet hvad angår form, facadehøjde og taghældning. Disse bygninger må max. udgøre 50 m², heraf kun 35 m² i én bygning. I landsbykernen må der ikke uden byrådets særlige tilladelse etableres kælder over terræn, gavlaltan, større kviste, større ovenlysvinduer eller overdækket terrasse. X) 6.7 Den på bilag 4 viste bevaringsværdige bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres medmindre byrådet giver tillladelse hertil. 6.8 Husene på matr. nr. 73 a, 74 a, 74 c, 88 c og 90 b, der er særlig markeret på bilag 4, har en bevaringsværdig hovedform og beliggenhed på grunden. Hvis husene nedrives, skal nye huse opføres under størst mulig hensyntagen til genopførelse at denne form og beliggenhed På matr. nr. 7 p, 9 fm, 17 f og 21 a må ny bebyggelse kun opføres inden for de på bilag 4 viste byggefelter med hovedform som tidligere gårdlænger I de på bilag 4 viste delområder B må ny bebyggelse kun opføres med byrådets særlige godkendelse af omfang, form og placering, således at der bevares et større samlet haveanlæg Bebyggelsens placering på grunden godkendes i hvert enkelt tilfælde af byrådet. xx) 6.12 Ved opførelse af ny bebyggelse skal byrådet i hvert enkelt tilfælde godkende en niveauplan. X )Der henvises til vejledningen side 18. xx )Der henvises til vejledningen side Side 109 af 136

110 7 Bebyggelsens 7.1 I den på bilag 4 viste landsbykerne ydre fremtræden skal nye bygninger opføres med: facader af pudset eller vandskuret murværk, der kalkes eller males hvidt eller gult, og gavltrekanter som den øvrige facade eller med lodret træbeklædning malet med mørk farve. et af følgende tagmaterialer: strå x ) tegl, cementtagsten i lyse farver, lysegrå ikke siliconebehandlede bølgeeternitplader eller sort eller mørkegråt tagpap oplagt på trekantlister. tagudhæng langs facader på max. 20 cm, for stråtag dog max. 30 cm, målt vandret fra mur til yderside af spær, og uden tagudhæng ved gavl. døre og vinduer, der fremtræder som huller i en sammenhængende murflade. Byrådet kan dog tillade at huse efter brand genopføres i samme materialer, som det nedbrændte hus. 7.2 Tilbygninger i landsbykernen, vist på bilag 4, skal tilpasses huset hvad angår fagdeling, materialer og farver. XX ) 7.3 I landsbykernen, vist på bilag 4, skal materialer og farver på småbygninger, udhuse, garager og carporte, godkendes af byrådet. I delområderne A, vist på bilag 4, skal småbygninger opføres med de i 7.1 nævnte materialer og farver. XX ) 7.4 Uden for den på bilag 4 viste landsbykerne skal ny bebyggelse opføres med facader i blank teglstemsmur eller med pudset eller vandskuret murværk. Mindre tilbygninger og udhuse kan opføres i andre materialer. 7.5 Der må ikke anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer eller materialler på udvendige bygningssider og tage, som efter byrådets skøn virker skæmmende. x ) Opmærksomheden henledes dog pa bygningsreglementets afmindelige krav om brandsikring. xx ) Der henvises til vejledningen side Side 110 af 136

111 Side 111 af 136

112 7.6 På ejendomme med erhverv i henhold til 3.3 eller 3.4 må skilte kun opsættes med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. På øvrige ejendomme må der ikke opsættes skilte. Reklamering må ikke finde sted. 8 Ubebyggede arealer, 8.1 Bortset fra den i 6.5 nævnte tilbygbeplantning og ning må ejendommen, matr. nr. 96 b, hegning Grønningen, ikke bebygges yderligere. Den skal fremstå som et åbent græsklædt areal. 8.2 Opmærksomheden henledes på, at der til sikring af kirkegårdsomgivelser er tinglyst deklarationer på matr. nr. 1 e, 54 a, 88 b og dele af vejarealer samt det umatrikulerede areal kirkevandingen. Ifølge deklarationerne må der ikke opføres nogen form for bebyggelse på de arealer, der er markeret på figur Terrænreguleringer på mere end ± 0,3 m i forhold til eksisterende terræn må kun foretages med byrådets tilladelse. 8.4 De på bilag 5 viste udsigtsarealer må ikke bebygges. Det gælder dog ikke for landzonearealer der anvendes til jordbrugsformål. 8.5 De på bilag 5 særlig markerede bevaringsværdige træer, hegn, hække og stendiger må ikke fjernes medmindre byrådet giver særlig tilladelse hertil. Bestemmelsen gælder dog ikke for beplantning på landzonearealer, der anvendes til jordbrugsformål. 8.6 Ny beplantning af vejarealer og Grønningen skal ske efter de på bilag 5 viste retningslinier. 8.7 Hegn i naboskel og vejskel må kun etableres som fast hegn i max. 1 m s højde eller som levende hegn. 8.8 Ubebyggede araler skal bevares som haver og gårdspladser. På ejendomme med erhverv skal en passende orden ved oplagring af materialer og lignende overholdes. 14 Side 112 af 136

113 9 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 9.1 Når der er forsyningsmulighed fra naturgasanlægget, må ny bebyggelse ikke tages i brug, før den er tilsluttet denne forsyning. x ) 10 Servitutter 10.1 Den i punkt 2 i den tinglyste servitut af den 8. september 1976 nævnte udstykning af parcellerne 5, 6, 7 og 8 ophæves. De i servitutten nævnte parceller 5, 6, 7 og 8 udgør tilsammen matr. nr. 3 a, jfr Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning er foranstående lokalplan vedtaget den 22. oktober p.b.v. K. E. Uller borgmester forvaltn x )I ny bebyggelse og ved særlig omfattende modernisering eller ombygning, der medfører nyt opvarmningssystem, må der ikke etableres el-varmeanlæg og oliefyrede anlæg, som ikke direkte kan tilsluttes naturgasforsyningen. (Ifølge byrådsbeslutning af 15. marts 1983) tinglyst den Side 113 af 136

114 VEJLEDNING OM BEBYGGELSE, BEPLANTNING OG HEGNING Indledning Denne vejledning er et supplement til lokalplanens bestemmelser. Det er hensigten at give en lidt bredere beskrivelse af hvordan landsbytraditionerne bedst følges ved opførelse af ny bebyggelse, til- og ombygninger, anlæg af have og hegning. Det er dog langt fra en uddybende beskrivelse af emnerne, hvorfor der til slut henvises til anden vejledende litteratur. Beskrivelsen her er hovedsagelig hentet fra Hovedstadsrådets planlægningsrapport: Landsbyer i hovedstadsregionen 1979, der indeholder materiale om netop denne landsdels byggetraditioner. Bebyggelsens placering Den eksisterende bebyggelse i landsbyen er placeret i forskellige afstande til vejene, hvilket giver et levende og varieret bybillede. Især nogle huses placering i og nær vejskel er med til at danne den særlige landsbykarakter. Der kan derfor ikke angives en bestemt byggelinie langs vejene. Bebyggelsens placering må i hvert enkelt tilfælde afpasses bedst mulig efter omgivelserne og et evt. tidligere hus. Der kan også blive tale om at placere nye huse i eller nær vejskel. Husenes form De ældste huse i landsbyen var smalle længehuse med høj tagrejsning. Taghældningen var på De sjællandske huse var smallere end i det øvrige land, de små jordløse huse kunne have en dybde på helt ned til 4,5 m. For at nye husformer ikke skal komme til at dominere landsbyen, skal nye huse opføres som enkle længehuse med høj tagrejsning. Lokalplanen indeholder derfor nærmere bestemmelser om maximal husdybde og højde m.m. Facader De ældre huses facader fremtrådte oprindelig med overkalket bindingsværk og lodret 16 Side 114 af 136

115 beklædning af ru brædder på gavltrekanten. Det sorttjærede bindingsværk er ikke oprindelig tradition i området. Netop facadekarakter og -farve kan sammen med afdæmpede tagmaterialer give landsbyen en sammenhængende karakter med dens ellers forskelligartede huse. I landsbykernen skal facaderne derfor fremstå pudsede eller vandskurede og kalkede eller malede. Farven skal, som det lokalt har været tradition i landsbyerne, være hvid eller gul (med jernvitriol eller gul okker). Uden for landsbykernen kan facader i blank mur af gule eller røde tegl også indpasses. Gavltrekanter skal helst opføres i materiale som den øvrige facade eller med lodret bræddebeklædning. Tage Den høje tagrejsning betyder at tagene udgør et væsentligt element i bybilledet. De ældre huses tage har lokalt været uden valm (skrå tagflader ved gavlen), stråtækte, med tagudhæng ved facaden og uden tagudhæng ved gavl. De senere huses tegl- og cementstenstage har traditionelt muret stern eller beskedent udhæng ved facade og ikke udhæng i gavl. Strå- og tegltag passer godt til landsbyen på grund af de bløde former og nuancerede farver. Ældre cementstenstage har efterhånden fået en varieret sølvgrå farve, der harmonerer med landsbystilen. Da de nye cementstenstage har betydelig mere farveægte, hårde farver, der passer dårligt til landsbyen, bør de enten undgås eller kun anvendes i lyse farver. Tilsvarende bør bølgeeternitplader kun anvendes i lysegrå farve og uden siliconebehandling, der bevarer de klare farver med et koldt og lidt hårdt udseende. Lokalplanen giver også mulighed for at anvende sort eller mørkegråt tagpap, når det på traditionel måde samles over trekantlister. Kviste Hvis huset skal forsynes med kvist, bør den ikke være for stor, eller placeres for højt. Kviste i stråtaget bør kun udføres som de traditionelle små halvrunde kviste. I tegltaget indpasses bedst en enkel kvist med lodrette sider og fladt tag eller høj tagrejsning vinkelret på husets længderetning. 17 Side 115 af 136

116 Vinduer, ovenlys og gavlaltan Vinduer og døre bør som på de ældre huse fremtræde som huller i murfladen, uden træbrystninger, og uden store glaspartier. Vinduerne har også stor betydning for husets udseende, hvorfor det er vigtigt ved udskiftning at vælge formater der passer til huset. Døre og vinduesrammer skal helst være oliemalede. Skodder og buede vinduesglas er ikke oprindelige træk i landsbyen, og bør helst undgås. Ovenlysvinduer virker ofte meget dominerende i tagfladen, og bør kun anvendes i begrænset størrelse, hvor det ikke skader udseendet, f.eks. på tagflader der vender bort fra vejen. Gavlaltaner er fremmede for landsbytraditionen og bør helt udelades i de ældre huse. Skorstene Skorstene bør placeres midt i tagryggen, ikke i den ene tagflade eller i husgavlen. De bør opføres svarende til husets facade, dvs, oftest pudset eller vandskuret, kalket eller malet. Om- og tilbygninger Om- og tilbygninger skal foretages under særlig hensyn til både selve huset og omgivel serne. Ved tilbygninger bør oftest vælges samme tagrejsning og samme materialer som husets. De ovenfor beskrevne anvisninger på form og materialer kan anvendes når der skal bygges om og til på de ældre, traditionelle længehuse. På nyere huse, der er opført i en anden stil, må om- og tilbygningerne til passes bedst mulig til disse huse. Især i landsbykernen er det dog væsentligt at nyere stilarter, der er fremmede for landsbymiljøet, ikke yderligere vinder indpas, i form af tilbygninger til de nyere huse der allerede er her. Udhuse, garager og carporte Landsbyens småhuse, udhuse, garager og lignende, kan udformes på mange måder og samtidig være tilpasset landsbymiljøet. Hvilke former, taghældninger, materialer og farver der kan indpasses afhænger af hovedhuset, hvor på grunden udhuset placeres og det øvrige miljø omkring. Lokalplanen indeholder derfor ingen generelle bestemmelser om småhusenes udformning. Imidlertid kan også en mindre bygning virke skæmmende i forhold til det landsbymiljø der ønskes bevaret, hvis den får for meget præg af nyere parcelhuskvarter. Side 116 af

117 For at undgå dette skal småbygninger inden for landsbykernen godkendes hvad angår deres udformning og materialer. Bestemmelsen gælder også garager og carporte, der netop ofte har en placering nær vejen og derfor kan være meget dominerende i bybilledet. Generelt gælder det at de materialer og farver der nævnes under afsnittene om facader og tage ofte også egner sig til småhusene i landsbyen. Beplantning Beplantningen er en dominerende del af landsbyens helhedsbillede. Udover bevaring af den karakteristiske beplantning er det også vigtigt at ny beplantning tilpasses landsbytraditionerne. Det har været tradition at plante lægivende træer og buske omkring bygninger, alleer ved indkørslen til større gårde og ofte et stort prydtræ midt på plænen foran stuehuset. Træerne er oprindeligt plantet som nyttetræer, idet der valgtes forskellige arter der egnede sig til brugsting som køkkengrej m.m. De gamle danske træarter som ask, ahorn, lind, kastanie, elm, bøg, eg, pil og valnød passer godt til landsbymiljøet. Frugttræerne hører hjemme i haverne og til hegn og buske passer tjørn, mirabel, syren, jasmin, guldregn og hassel. Det er karakteristisk at beplantningen var løvfældende, idet stedsegrønne træer ikke hørte til i landsbyerne. Udover taks fandtes der sjældent nåletræer. Haver Landsbyens forhaver har traditionelt været prydhaver med roser og andre stauder, mens baghaverne hovedsagelig var nyttehaver med frugttræer, buske og urtehave. Klippede buskbom- og lavendelhække blev brugt omkring bedene. Hegn Oprindeligt blev landsbyhaverne indhegnede af ris eller grene, der senere blev brugt til brændsel. De permanente hegn var jorddiger og stendiger af marksten. Senere blev klippede hække almindelige og regnes nu ligesom lave stakitter for naturlige i landsbyen. Hækkene skal være lave, ca. 1 m. Herved danner haverne sammen med husenes facader et åbent og indbydende miljø ud mod vejene, i modsætning til de nyere boligkvarterer, der oftest vender den lukkede side ud til vejen. Til de faste hegn egner de naturlige materialer sig bedst i landsbyen, mens f. eks. lamelhegn og betonplantesten virker for kantede, hårde og kompakte. Side 117 af

118 Anden litteratur For en uddybning af emnerne i denne vejledning kan der henvises til bl.a. følgende bøger og hæfter: Landsbyer i hovedstadsregionen 1979, planlægningsrapport nr. 16, udgivet af Hovedstadsrådet Landhuset, byggeskik og egnspræg, C. von Jessen m.fl., København 1975 (gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse) Den bevaringsværdige bolig på land og i by, og Om byggeskik og vedligeholdelse, begge udgivet af miljøministeriet, fredningsstyrelsen Side 118 af 136

119 Side 119 af 136

120 Side 120 af 136

121 Side 121 af 136

122 Side 122 af 136

123 Side 123 af 136

124 Sagsforløb for lokalplan nr Forvaltningen registrerer de eksisterende forhold i landsbyen i sommeren 1983, og udarbejder et notat om landsbyen med et første forslag til lokalplanens hovedindhold. Den beslutter bygge- og planlægningsudvalget at sende notatet til høring i Tune lokalråd. Den beslutter udvalget at udarbejde lokalplanforslag efter retningslinierne i notatet. Efter en besigtigelse af de foreslåede bevaringsværdige huse anbefaler bygge- og planlægningsudvalget den lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. Forslaget godkendes til fremlæggelse i økonomiudvalget den og i byrådet den Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den til den Der afholdes borgermøde om forslaget den Bygge- og planlægningsudvalget behandler hovedindholdet af de indkomne indsigelser den og den , og beslutter at der skal forhandles med nogle af indsigerne. Den behandler udvalget alle de enkelte indsigelser og beslutter at anbefale en række mindre ændringer af lokalplanen. Den afholdes nyt borgermøde om lokalplanforslaget, hvor de foreslåede ændringer forelægges. Den beslutter bygge- og planlægningsudvalget at anbefale lokalplanen til godkendelse med de tidligere foreslåede ændringer samt endnu en ændring. Ændringerne vedrører udstykning, anden anvendelse og ændret bebyggelsesprocent på enkelte ejendomme, ændret bevaringsbestemmelse for Boesagergård, mulighed for opførelse af vinkelhuse, mulighed for genopførelse af huse med anden form og materialer efter brand, tilbygningsmulighed for pensionistcentret samt ændringer af beplantningsplanen og bestemmelsen om hegning. Lokalplanen godkendes med disse ændringer i økonomiudvalget de og i byrådet den Lokalplanen bekendtgøres i Dagbladet og Sydkysten Weekend den , hvorefter planen er retsgyldig. Side 124 af 136

125 Side 125 af

126 Side 126 af

127 8.2 Støj fra lufthavne Retningslinjer Københavns Lufthavn, Kastrup Københavns Lufthavns arealer i Kastrup er vist med tæt skravering på retningslinjekort Arealerne skal anvendes til lufthavn, lufthavnsrelaterede erhvervsog servicefunktioner samt trafikanlæg, således som fastlagt i Lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, samt til anlæg af spor- og stationsanlæg til Østamagerbanen. Området med åben skravering er arealer uden for lufthavnens område, hvor der er særlige restriktioner på grund af støj Støjbelastningen fra starter, landinger og taxikørsel med fly må med en tolerance på 1 db ikke overstige støjbelastningen vist på retningslinjekort Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau fra starter og landinger ved de på kortet markerede målestationer må i tidsrummet kl ikke overstige 80 db, idet dog forsinkede fly eller for tidligt ankommende fly med planlagt afgang eller ankomst i tidsrummet kl er undtaget. Overskridelser af det ovenfor nævnte lydtrykniveau, der skyldes flyvesikkerhedsmæssige forhold, valg af bane som følge af banereparationer, snerydning, kategori 2 eller 3 landinger og andre særlige vejrforhold, samt overskridelser, der efter Statens Luftfartvæsens vurdering skyldes meteorologiske forholds indflydelse på lydudbredelsen, betragtes ikke som tilsidesættelse af det ovenfor angivne Motorafprøvninger, som indebærer et maksimalt støjniveau på 70 db eller mere i boligområder ved lufthavnen, kan finde sted ved det på kortet markerede motorafprøvningsområde. Motorafprøvninger kan finde sted på andre motorafprøvningspladser, såfremt afprøvningerne kan gennemføres med et tilsvarende eller lavere støjniveau i de pågældende boligområder Ny bebyggelse placeret på lufthavnens område skal i videst muligt omfang placeres således, at den bidrager til at beskytte boligområderne omkring lufthavnen mod støj Ved de på kortet over lufthavnen og restriktionsområderne angivne strækninger kan der etableres fysisk afskærmning mod støj efter følgende retningslinjer: Afskærmningen udføres på strækninger, hvor en afskærmning vil kunne reducere støjbelastningen for boliger omkring lufthavnen. Afskærmningen må ikke være til gene for varetagelse af flysikkerheden. I nordafsnittet skal afskærmningen udføres som sammenhængende bebyggelse eller skærme. 258 Regionplan 2005 Side 127 af 136

128 8.2 Støj ved lufthavne Retningslinjer I områder i lufthavnens syd- og vestafsnit, hvor der kan bygges, skal det tilstræbes, at ny bebyggelse bidrager til en sammenhængende bebyggelse. I andre markerede områder kan afskærmning udføres som jordvolde Inden for det med åben skravering viste område på kortet over lufthavnen og restriktionsområderne gælder følgende bestemmelser: Der må ikke udlægges yderligere byzone eller sommerhusområder. Byzonearealer, der ikke er bebygget med boligbebyggelse, må ikke i en kommuneplan eller i en lokalplan udlægges til boligbebyggelse. Arealanvendelsesbestemmelserne for byfornyelsesområder og for større ubebyggede arealer, der i endeligt vedtagne eller godkendte planer er udlagt til bolig- og sommerhusbebyggelse, skal søges ændret, således at disse områder forbeholdes ikke-støjfølsom bebyggelse eller anvendelse samt servicefunktioner til forsyning af det nuværende bysamfund. Roskilde Lufthavn I støjkonsekvensområdet ved Roskilde Lufthavn, vist på retningslinjekort 8.2.3, er der i landzone nedenstående begrænsninger på arealanvendelsen, med mindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet hermed: Hvis støjbelastningen overstiger 50 db, kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse bør det sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30 db og LAmax = 45 db. Hvis støjbelastningen overstiger 55 db, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering af rekreative områder. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres. Hvis støjbelastningen overstiger 60 db, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af (spredt) bebyggelse i det åbne land. Indenfor området med særlige restriktioner omkring Roskilde Lufthavn, som er vist ved lodret skravering på retningslinjekortet, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs- og skovbrugsdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres. Side 128 af 136 Regionplan

129 260 Regionplan 2005 Side 129 af 136

130 Side 130 af 136 Regionplan