Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering
|
|
- Filippa Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering September 2014 Indledning Kommunerne fik med strukturreformen i 2007 en ny og større rolle på sundhedsområdet, og målet var dengang som nu at etablere et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor udviklingen i hospitalssektoren ikke kan anskues adskilt fra udviklingen i den primære sektor (kommuner og almen praksis). De tre parter skal have et fælles fokus på det samlede patientforløb. Blandt andet derfor blev der som en del af strukturreformen indført en kommunal medfinansiering (KMF) af det regionale sundhedsvæsen i form af et grundbidrag pr. borger. Men medfinansieringen understøttede ikke kommunernes rolle på sundhedsområdet, og modellen blev derfor ændret med virkning fra 2012, hvor grundbidraget bortfaldt, så medfinansieringen nu alene blev aktivitetsbestemt. Det har medført, at kommunerne betaler en større andel af udgifterne pr. ydelse i sundhedsvæsenet. Den nye model skal give kommunerne yderligere tilskyndelse til at forebygge indlæggelser bl.a. via sundhedsfremme samt en effektiv pleje og forebyggelsesindsats. KMF fungerer som et politisk instrument som medvirker til at sætte sundhed og forebyggelse på den kommunalpolitiske dagsorden. Medfinansieringsudgifterne giver kommunerne et grundlag for og en anledning til at analysere aktiviteten i regionerne, stille spørgsmål og diskutere udviklingen i sundhedsvæsenet med regionerne. Derimod kan KMF ikke betragtes som et økonomisk styringsredskab, der skaber de tiltænkte ø- konomiske incitamenter for kommunerne i forhold til forebyggelsesindsatsen. Indførelse af KMF skaber heller ikke finansiering til at løfte forebyggelsesindsatsen i form af besparelser på KMF, da en forebygget indlæggelse typisk erstattes af anden aktivitet på hospitalerne, som kommunerne ligeledes skal medfinansiere. En stadig større del af landets kommuner ønsker derfor, at modellen ændres, så der bliver overensstemmelse mellem incitamenter og de resultater, der skal opnås. Det bekræftes i økonomiaftalen for 2015, at der i 2014 skal igangsættes en evaluering af KMF. På denne baggrund har 6-byerne besluttet at udarbejde et fælles input til KL med henblik på at bidrage til den forestående evaluering. Konkret beskriver notatet udfordringerne ved den nuværende model, men ser samtidig på mulige tilpasninger, der kan spilles ind i en kommende evaluering i forhold til at imødegå de uhensigtsmæssigheder, der i dag opleves på sundhedsområdet. Fejlende incitamentsstruktur Specialiseringen i sygehusvæsenet med kortere indlæggelser, flere ambulante behandlinger og accelererede forløb nødvendiggør en udbygning af sundhedsindsatserne i kommunerne, som skal forebygge og følge op på indlæggelser gennem rehabilitering, genoptræning, sygepleje og omsorg. Men modellen for KMF understøtter ikke, at de kommuner, der iværksætter en effektiv forebyggelsesindsats, tilsvarende får lavere medfinansieringsudgifter. Tværtimod risikerer forebyggende indsatser at medføre øgede kommunale udgifter dels til de forebyggende tiltag og dels til omlagt aktivitet i sygehusregi. Der er således med den nuværende model hverken skabt finansiering eller økonomisk incitament til at arbejde med forebyggelse i det nære sundhedsvæsen. En økonomisk gevinst ved at forebygge bestemte typer af indlæggelser gennem en kommunal indsats forudsætter, at sygehusene ikke udnytter den frigjorte kapacitet til andre aktiviteter, som også udløser KMF. Det har på denne baggrund vist sig svært at fremstille beslutningsoplæg med en positiv business case, som tager afsæt i besparelser på KMF selv på de mest oplagte kommunale indsatsområder som eksempelvis forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige.
2 Problemet med medfinansieringsmodellen er grundlæggende, at den forsøger at få to modsatrettede styringsprincipper til at fungere sammen. Kommunerne styrer på sundhedsområdet ud fra et rammestyringsprincip, mens regionerne styres ud fra et aktivitetsstyringsprincip. Men ideen om, at kommunernes medfinansiering skulle have indflydelse på aktivitetsniveauet på sygehusene, understøttes ikke af modellen. Aktivitetsniveauet i det regionale sundhedsvæsen aftales hvert år mellem regeringen og Danske Regioner, og de enkelte sygehusafdelinger har ingen interesse i at nedlægge aktiviteter eller udføre færre opgaver end den mængde, som udløser deres andel af den samlede afregning. Når regeringen samtidig introducerer nye strategier på sundhedsområdet og psykiatriområdet, så har det en række afledte effekter på den kommunale medfinansiering, men det er der typisk ikke taget højde for. Et konkret eksempel på de fejlende incitamenter er genoptræning under indlæggelse hvor den kommunale medfinansieringsandel er på 70 %. Den høje medfinansieringsandel begrundes i en forventet sammenhæng med den ambulante genoptræning, således at hvis der blev givet meget genoptræning på hospitalet ville der ikke være behov for meget ambulant genoptræning i kommunen. Denne sammenhæng har dog ikke vist sig. Kommunerne er uden muligheder for at påvirke denne aktivitet, men har skullet finansiere hovedparten af den. Som eksempel, kan nævnes at Region Midtjylland i oktober 2008 ændrede registreringspraksis på området. Dette betød, at kommunernes udgifter voksende med 50 % uden at dette medførte mindre ambulant genoptræning. Problemstillingen med manglende sammenhæng mellem hvem der betaler, og hvem der bestiller, findes også for den specialiserede ambulante genoptræning. Det er op til hospitalerne at beslutte (ud fra lægefaglige kriterier), om der skal gives specialiseret ambulant genoptræning, og det er ligeledes hospitalet der beslutter omfanget. Alligevel er det kommunerne der bærer udgiften. I Region Midtjylland har der været en kraftig stigning i kommunernes udgifter til genoptræning. Det vurderes, at en af årsagerne til stigningen er, at Region Midtjylland har decentraliseret ansvaret for den specialiserede ambulante genoptræning, og i forbindelse med denne beslutning fremgår det, at aktivitetsstigning i forhold til budgettet vil medføre afledte merindtægter ud over hospitalernes meromkostninger. Budgetusikkerhed og store kommunale forskelle Den kommunale medfinansieringsmodel skaber budgetusikkerhed for kommunerne. Kommunerne har ikke nogen reel mulighed for at påvirke eller styre serviceniveauet/aktiviteten og dermed økonomien på sundhedsområdet. De forventede kommunale udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet udmeldes af KL på baggrund af aktiviteterne 2 år tilbage. Historisk set har sundhedsområdet dog været præget af store udsving i aktiviteten fra år til år, hvilket betyder, at der kan være store afvigelser fra KL s forventede udgiftsniveau på kommuneniveau. Københavns Kommune oplevede i lighed med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden en kraftig vækst i KMF fra 2012 til I 2012 oplevede Københavns Kommune et mindreforbrug på 18 mio. kr. i forhold til KL s skøn, imens der i 2013 var en samlet budgetoverskridelse på 51,7 mio. kr. i forhold til KL s skøn. I 2014 forventes en budgetoverskridelse på 64 mio. kr. Budgetoverskridelserne kan ikke forklares ved den demografiske udvikling i kommunen alene, og samtlige kommuner i Region Hovedstaden har oplevet store stigninger i KMF fra 2012 til Regionen overskred dog også loftet for KMF i Randers Kommune oplever i lighed med Københavns kommune, at udgifterne skrider voldsomt, og at der er behov for at tilføre flere midler til området. Der opleves generelt stort merforbrug i nogle kommuner, imens der opleves stort mindreforbrug i andre også inden for samme region. I Region Midtjylland oplevede Ringkøbing-Skjern kommune i første halvår 2013 meget store stigninger i medfinansieringsudgifterne. På baggrund af dette gennemførtes i Region Midtjylland en stor analyse i den fælles kommunale og regionale økonomigruppe. Resultatet af denne analyse var, at der ikke kunne findes entydige forklaringer på forskelle mellem kommunerne i forhold til udviklingen i medfinansieringsudgifter- 2
3 ne. I forhold til KL s skøn var der samlet for regionen kun en lille afvigelse (0,7 pct.), men for de enkelte kommuner svingede afvigelserne fra merudgifter på 7,4 pct. til mindreudgifter på 15,4 pct. En rapport udarbejdet af den fælles regionale og kommunale udviklingsgruppe i Region Hovedstaden viser ligeledes, at der er stor uigennemsigtighed på området, og at den kommunale medfinansiering påvirkes af mange elementer, som kommunerne ingen indflydelse har på. På trods af at arbejdsgruppen har haft adgang til Regionens data på området, har det ikke været muligt til fulde at belyse årsagerne til de store stigninger i KMF fra 2012 til 2013 i Region Hovedstaden. Der peges dog på omlægninger fra stationær til ambulant behandling og på udgiftsstigninger som følge af både prisstigninger og mængdestigninger. Det kan ligeledes på baggrund af rapporten konkluderes, at kategorisering af aktiviteten og registreringspraksis i flere tilfælde er medvirkende til udgiftsstigninger herunder omlægning til de særlige gråzonetakster. Finansieringsudvalget under Økonomi - og Indenrigsministeriet har i en analyse fra juni 2013 konkluderet, at udgifterne til KMF for den enkelte kommune kan variere fra år til år, og det medgives, at den store budgetusikkerhed er en udfordring for kommunerne. Billedet genkendes i 6-byerne, hvor det flere steder har vist sig meget vanskeligt at lave valide prognoser og i øvrigt forklare udviklingen i udgifterne på området. Loftet over regionens indtægter giver regionen et incitament til at holde aktivitetsudviklingen inden for de aftalte rammer, men loftet giver ikke de enkelte kommuner øget budgetsikkerhed, da meraktivitet i regionen ud over det aftalte loft, ikke føres tilbage i forholdet 1:1. Beløbet tilbageføres derimod til alle kommuner på baggrund af bloktilskudsnøglen, og ikke blot til kommunerne i regionen, hvor indtægtsloftet er blevet overskredet. Den enkelte kommune kan således tabe på, at det lokale sygehus øger aktiviteten. På trods af budgetusikkerheden er det helt afgørende, at loftet over KMF for den enkelte region bibeholdes i en ny model, da denne ændring af reglerne i sig selv har medvirket til større budgetsikkerhed. Uhensigtsmæssige konsekvenser af registrerings- og kategoriseringspraksis Uigennemsigtigheden på den kommunale medfinansiering skyldes mange elementer, som kommunerne ingen indflydelse har på. Selv når kommuner og regioner samarbejder omkring analyser på området, og der er fuld tilgængelighed til regionale data, har det flere steder vist sig, at det ikke er muligt til fulde at identificere årsager til udsving i KMF. Et eksempel på konsekvensen af ændringer i kategoriseringen af aktivitet i regionerne for kommunerne er omlægning til gråzoneaktivitet. Stationære takster er højere end ambulante takster, og gråzonetaksten er principielt et vejet gennemsnit af de to takster, der skal give et økonomisk incitament for hospitalerne til at omlægge fra stationær til ambulant aktivitet. Det betyder imidlertid, at en aktivitet, som allerede blev gennemført ambulant før en omlægning til Gråzonetakst, efter omlægningen vil blive sat til en højere takst (gråzonetaksten) på trods af, at behandlingen foregår på samme måde som før omlægningen. Dermed stiger den kommunale medfinansiering ved øget aktivitet inden for gråzoneområdet, idet loftet for den kommunale medfinansiering stiger fra godt kr. til godt kr. Det er statens seruminstitut, der står for denne kategorisering af aktiviteter. Et andet eksempel på betydningen af kategoriserings- og registreringspraksis i regionerne for den kommunale medfinansiering er Region Hovedstadens nye enstrengede akutsystem pr. 1. januar 2014, som betød en omlægning fra vagtlægeordning til hospitalsaktivitet, hvormed den kommunale medfinansiering på området steg fra 10 pct. til 34 pct. (dog maksimalt 1400 kr.), hvilket formodes at have betydet merudgifter for kommunerne i Region Hovedstaden på ca. 50 mio. kr. Kommunerne i Region Hovedstaden vil dog blive kompenseret for disse merudgifter. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, at omlægninger i kategorisering af aktiviteter kan betyde så store udgiftsstigninger for kommunerne. Det viser tydeligt, at styringen på området i de fleste tilfælde er ude af 3
4 kommunernes hænder. Uigennemsigtigheden omkring data og aktivitet medvirker til den store budgetusikkerhed på området, og gør det svært at lave retvisende prognoser for udgiftsniveauet fra år til år. En anden problemstilling handler om, hvor god/hurtigt hospitalet er til at indberette dette kan også have indflydelse på kommunernes muligheder for at udarbejde prognoser. Uigennemsigtighed i data Ud fra et kommunalt perspektiv er mulighederne for at foretage analyser i KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) og esundhed, som Statens Seruminstitut stiller til rådighed for kommunerne, begrænsede. Den manglende adgang til individdata og manglende detaljering i registreringen på diagnoseniveau betyder, at ledelsesinformationen på området er meget mangelfuld. Kommunerne har svært ved at få adgang til de nødvendige data, og i nogle tilfælde adgang til at bruge de aktuelle data. Eksempelvis har Københavns Kommune fået afslag fra SSI i forhold til at udsende oversigter over antal forebyggelige indlæggelser til institutionerne. En ellers højst relevant ledelsesinformation, som kan hjælpe ledelsen på plejehjem og i hjemmeplejer, til at styrke fokus på de forebyggelige diagnoser og på at afklare forløbet op til den enkelte forebyggelige indlæggelse. Disse oplysninger er tilgængelige i esundhed i anonymiseret form. De data, som gøres tilgængelige for kommunerne, er i mange tilfælde ikke genkendelige for regionerne. Odense Kommune har i forbindelse med samarbejdet med Region Syddanmark omkring Fælles Fremtidsbillede erfaret, at Regionen ikke kan genkende kommunens tal fra esundhed og KØS. Opgørelser vedr. genindlæggelser fra esundhed viser, at Region Syddanmark ligger langt over landsgennemsnittet, mens regionens egne tal viser noget andet. Dette er med til at understrege de udfordringer, der knytter sig til aktivitetsanalyser og budgetopfølgninger på KMF med afsæt i KØS og esundhed. Kommunerne har siden strukturreformen påpeget problemet med den manglende adgang til individdata. I Økonomiaftalen for 2011 blev det også aftalt, at kommunerne skulle have adgang til individdata. Her er der stadig ikke sket noget. Input til en tilpasning af modellen Som det fremgår af 6-byernes erfaringer med KMF og de forskellige analyser, der henvises til i det ovenstående, er der nogle store udfordringer med modellen for KMF. Kommunerne ønsker derfor en tilpasning af den nuværende model for KMF. En tilpasset model bør sigte mod at skabe gennemsigtighed og budgetsikkerhed for kommunerne, samt sikre at kommunernes udgifter til området fortsat er finansieret. Modellen bør sikre en brugbar incitamentsstruktur, hvor der er en reel sammenhæng mellem forebyggelsesindsatsen i kommunerne og den (afledte reducerede) kommunale medfinansiering en mere fokuseret forebyggelsesmodel, hvormed den kommunale medfinansiering i højere grad knyttes til diagnosegrupper/sygdomsområder med stærke kommunale forebyggelsesmuligheder. Sådanne tilpasninger vil kunne bidrage til i endnu højere grad at sætte sundhed på dagsordenen, når indsatserne, der medfinansieres, reelt kan forebygges. KL s forslag til en tilpasning af modellen udpeger eksempelvis forebyggelige indlæggelser på det stationære somatiske område som særligt relevant. Særligt for de forebyggelige indlæggelser har kommunerne kendskab til en relativ stor andel af borgerne på indlæggelsestidspunktet. Med alderen stiger andelen af indlæggelser, hvor borgeren er kendt af kommunen. Københavns Kommune har undersøgt kommunens kendskab til indlæggelser af +65-årige netop på de forebyggelige diagnoser. I 2011 kendte Københavns kommune knap 40 pct. af de +65-årige, der blev indlagt med en forebyggelig diagnose. Det bemærkes, at det i en differentieret model skal sikres, at der ikke gives nogle uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter til hospitaler og afdelinger i forhold til at øge produktionen af kommunale diagnoser. Udfordringen ved ovenstående model er dog, at området (dvs. stationære forebyggelige indlæggelser for ældre borgere) er relativ lille. I Aarhus Kommune drejer det sig fx om ca indlæggelser ud af de samlede indlæggelser svarende til ca. 30 mio. kr. ud af de samlede udgifter på 800 mio. kr. til KMF (in- 4
5 den for det somatiske område). Hvis den kommunale medfinansiering begrænses til områder med så relativt lav aktivitet og økonomi, risikerer kommunerne fremover at spille en endnu mere begrænset rolle som partner på sundhedsområdet, og dermed bortfalder argumentet om KMF som et velfungerende politisk instrument til at sætte sundhed og forebyggelse på den kommunalpolitiske dagsorden. Samtidig overser nævnte model kommunernes rolle inden for sygesikrings- og psykiatriområdet områder hvor der netop er behov for et øget samarbejde mellem sektorerne. Modellen skal skabe sammenhæng mellem hvem, der bestiller, og hvem der betaler, og samtidig tage højde for, at forebyggede indlæggelser ikke blot medfører anden aktivitet på sygehusene, som kommunerne ikke har indflydelse på. En mulighed kunne være, at der ved de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne aftaltes en medfinansiering for de forebyggelige indlæggelsesgrupper, kommunespecifikke reduktionsmål og en mulighed for at beholde en andel af den afledte reducerede kommunale medfinansiering, samtidig med at der sideløbende med regionerne aftales reducerede produktionsforudsætninger. I denne model bliver den ekstra indsats samlet set ikke dyrere, men en del af regionernes opgaver flyttes til kommunerne. Fremadrettet bør kommunerne afhængigt af hvordan modellen tilpasses have adgang til kvalitetssikret relevant aktivitetsdata og ledelsesinformation på området, som fremadrettet kan ligge til grund for kommunernes styring af indsatserne på området. Dette indbefatter bl.a. adgang til individdata, så der kan skabes en direkte sammenhæng mellem de områder, hvor kommunerne kan gøre noget i forhold til de regionale sundhedsudgifter og medfinansieringsudgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Mekanismen for tilbagebetaling til kommunerne af for meget opkrævet KMF i regionen bør ligeledes revideres. Når det regionale loft for KMF overskrides, som det har været tilfældet i Region Hovedstaden i 2013, bør pengene tilbageføres direkte til kommunerne i den region, hvor loftet er blevet overskredet. 5
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereBilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget
Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering
Læs mereNedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018
Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt
Læs mereSUNDHEDSPOLITISK DIALOGFORUM
SUNDHEDSPOLITISK DIALOGFORUM Den 9. Marts 2017 Ændringer i den kommunale medfinansiering v. direktør Lone Becker Kommunernes medfinansiering Kommunerne er med til at dække regionernes udgifter til somatisk
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereKommunal medfinansiering
Kommunal medfinansiering SKU d. 8. februar 2019 v. specialkonsulent Morten Jessen-Hansen, Aabenraa Kommune Indhold Kort introduktion til medfinansiering Sundheds- og Ældreministeriets analyse: Aktivitetsudvikling
Læs mereDRG konferencen Kommunal medfinansiering
DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereGenoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven
Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereNotat - Kommunal medfinansiering
Notat - Kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser har i de seneste år været stigende. Dette notat vil give en status for Frederikssund Kommune og der vil
Læs mereSTATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK
Ledelse og Udvikling Dato: 5. september 2018 Sagsbehandler: Morten Jessen-Hansen Direkte tlf.: 7376 7753 E-mail: mjh@aabenraa.dk STATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereOrientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Formål med orienteringen: Denne orientering har til formål at give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i de vedtagne ændringer
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereKommunal medfinansiering
LEMVIG KOMMUNE, ØKONOMI OG HR Kommunal medfinansiering Af aldersdifferentierede sundhedsudgifter for Lemvig Kommune 04-10-2018 Ved: Nikolaj Kristian Wagner Andersen Analysen beskriver baggrunden for samt
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. oktober 2017
Budgetkontrol pr. 1. oktober 2017 Politikområde Sundhed i 1.000 kr. Korrigeret budget * Forbrug 31/8 Forventet regnskab Afvigelse i 2017 Udenfor selvforvaltning 1 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundheds-
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. april 2017
Budgetkontrol pr. 1. april 2017 Politikområde Sundhed i 1.000 kr. Korrigeret budget * Forbrug 31/3 Forventet regnskab Afvigelse i 2017 Udenfor selvforvaltning 1 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundheds-
Læs mereNotat om årsager til stigning i Kommunal medfinansiering fra 2017 til 2018 (jan-sept.) med særlig fokus på Vestklyngen
Notat om årsager til stigning i Kommunal medfinansiering fra 2017 til 2018 (jan-sept.) med særlig fokus på Vestklyngen Klyngestyregruppen i Vestklyngen har bedt om en analyse af den økonomiske udvikling
Læs mereEt andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:
Læs mereNotat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereFinansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23
Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering
Læs mereBudgetudfordringer på genoptræningsområdet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 30. april 2014 Budgetudfordringer på genoptræningsområdet 1. Resume Udgifterne til genoptræning er steget, og der mangler penge til
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereDialog? En anvendelsesorienteret gennemgang af esundhedsdata som dialoggrundlag
Dialog? En anvendelsesorienteret gennemgang af esundhedsdata som dialoggrundlag Ved Specialkonsulent Morten Jessen-Hansen Aabenraa Kommune DRG-konference Oktober 2013 Hvilken dialog har vi haft? Hvorfor
Læs mereAnalyse af ændringerne i kommunal medfinansiering
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 aoplj@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Lone Juulsgård Henriksen Dato: 17. maj 2018 Analyse af ændringerne
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 25. juni 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereBilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: Sundhed og forebyggelse
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 12. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 3428 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Sagsid: 00.30.14-G01-10-16 Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme:
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.
Dokumentnr. 37584/08 Kommunal medfinansiering 2009 Regeringen og Danske Regioner indgik den 14-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2009. Den kommunale medfinansiering er en af regionernes finansieringskilder
Læs mereKommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs mereSOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt
Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereBudgetseminar den 26. april 2016
Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus
Læs mereNotat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 14. oktober 215 Notat Tlf. dir.: 4477 3288 E-mail: slo@balk.dk Kontakt: Susanne Lorentsen Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 5.56 Sundhed- og Forebyggelse
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. oktober 2015
Budgetkontrol pr. 1. oktober 7. SUNDHED I 1.000 kr. Afvigelse: - = mindreudgift eller merindtægt og += merudgift eller mindreindtægt FORKLARINGER TIL AFVIGELSER Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereBilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2018 for bevillingsramme:
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 22. oktober 2018 Tlf. dir.: 4477 3461 E-mail: arn@balk.dk Kontakt: Arne Stausholm Sagsid: 00.30.14-G01-4-18 Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2018 for bevillingsramme:
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. juli 2014 (for 2014, 2015 og 2016) D
Budgetkontrol pr. 1. juli 2014 (for 2014, 2015 og 2016) D. 27.06 Politikområde: 07 Sundhed 1) Ændringer i budgettet DRIFT i 1.000 kr. - = mindreudgift og + = merudgift og frem vilget Budget 2014 til aktivitetsbestemt
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mereKommunal medfinansiering 2016
Side 1 Kommunal medfinansiering 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik den 20. august 2015 aftale om regionernes økonomi for 2016. Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale
Læs mereKommunal medfinansiering 2017
Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale
Læs mereKapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit
Læs mereKommunal medfinansiering 2013
Side 1 Kommunal medfinansiering 2013 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2012 aftale om regionernes økonomi for 2013. Den 1. januar 2012 trådte den nye ordning for kommunal medfinansiering
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereForebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Varde Kommune Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 METODE 2 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT 65+ ÅRIGE I VARDE KOMMUNE 4 UDVIKLINGEN I VARDE KOMMUNE 4
Læs mereDEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Læs mereUdviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet
Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal
Læs mereKortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet samt forventninger til budget 2020
Kortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet 2014 2018 samt forventninger til budget 2020 Opdeling i analysen Budgettet på ældreområdet er delt op i tre grupper serviceudgifter, den centrale
Læs mereKonsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereAnalyse af virkningerne for den kommunale og regionale økonomi af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet Maj 2015
Analyse af virkningerne for den kommunale og regionale økonomi af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet Maj 2015 Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg Analyse af virkningerne
Læs mereOplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereRegionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013
Dato: 4. september 2014 Brevid: 2372496 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 1. Indledning Regionsrådet skal senest den 1. september 2014 afgive en redegørelse til ministeriet
Læs mereKommunal medfinansiering 2018
NOTAT Kommunal medfinansiering 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060463 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Denne
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereTØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.
Sundhedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereAktivitetspuljen 2018
NOTAT Aktivitetspuljen 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060187 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Principperne
Læs mereAftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0
NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Læs mereVelfærdsudvalget -300
Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 Udvalg: Velfærdsudvalget Område Beløb i Note 1.000 kr. Velfærdsudvalget -300 Egentlige tillægsbevillinger - Serviceudgifter 0 Finansieret til/fra andre udvalg -
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereHøringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmgade 10-12 1216 København K im@im.dk 23-03-2011 Sag nr. 07/513 Dokumentnr. x/11 Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter
Læs mereBudget. Budgetrapport pr. 31. oktober Social - og Sundhedsudvalget
Budget Social - og Sundhedsudvalget Indledning Budgetrapporten fokuserer på budgetafvigelser. Der er derfor ikke kommentarer til udviklingen inden for budgetområder, hvor forbruget følger det budgetterede.
Læs mereAktivitetspuljen 2017
Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsydelser
Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder
Læs mereLedelsesinformation Center for Sundhed og Ældre
Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation i dette materiale belyser udvalgte nøgletal og procesindikatorer på følgende områder: De nationale mål for sundhedsvæsnet Nøgletal på
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereBudget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereKOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Læs mereR-2012 B-2013 BF-2014 BO-2015 BO-2016 BO-2017
Udvalget for Voksne Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 7 Sundhed, som omfatter medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen, samt sundhedsforebyggende og rehabiliterende indsats
Læs mereDanske Regioners Budgetvejledning 2007 Udsendt
Økonomisk politik Den statslige aktivitetsafhængige pulje i 2007 Regeringen og Danske Regioner indgik den 10-06-2006 aftale om regionernes økonomi i 2007. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i budgetvejledningspunktet
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mereBeskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne
Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne MAJ 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indledning I økonomiaftalen
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation Maj 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser
Læs mereSundhedsudvalget. Halvårsregnskab
Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17
Læs mere