Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering"

Transkript

1 Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering September 2014 Indledning Kommunerne fik med strukturreformen i 2007 en ny og større rolle på sundhedsområdet, og målet var dengang som nu at etablere et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor udviklingen i hospitalssektoren ikke kan anskues adskilt fra udviklingen i den primære sektor (kommuner og almen praksis). De tre parter skal have et fælles fokus på det samlede patientforløb. Blandt andet derfor blev der som en del af strukturreformen indført en kommunal medfinansiering (KMF) af det regionale sundhedsvæsen i form af et grundbidrag pr. borger. Men medfinansieringen understøttede ikke kommunernes rolle på sundhedsområdet, og modellen blev derfor ændret med virkning fra 2012, hvor grundbidraget bortfaldt, så medfinansieringen nu alene blev aktivitetsbestemt. Det har medført, at kommunerne betaler en større andel af udgifterne pr. ydelse i sundhedsvæsenet. Den nye model skal give kommunerne yderligere tilskyndelse til at forebygge indlæggelser bl.a. via sundhedsfremme samt en effektiv pleje og forebyggelsesindsats. KMF fungerer som et politisk instrument som medvirker til at sætte sundhed og forebyggelse på den kommunalpolitiske dagsorden. Medfinansieringsudgifterne giver kommunerne et grundlag for og en anledning til at analysere aktiviteten i regionerne, stille spørgsmål og diskutere udviklingen i sundhedsvæsenet med regionerne. Derimod kan KMF ikke betragtes som et økonomisk styringsredskab, der skaber de tiltænkte ø- konomiske incitamenter for kommunerne i forhold til forebyggelsesindsatsen. Indførelse af KMF skaber heller ikke finansiering til at løfte forebyggelsesindsatsen i form af besparelser på KMF, da en forebygget indlæggelse typisk erstattes af anden aktivitet på hospitalerne, som kommunerne ligeledes skal medfinansiere. En stadig større del af landets kommuner ønsker derfor, at modellen ændres, så der bliver overensstemmelse mellem incitamenter og de resultater, der skal opnås. Det bekræftes i økonomiaftalen for 2015, at der i 2014 skal igangsættes en evaluering af KMF. På denne baggrund har 6-byerne besluttet at udarbejde et fælles input til KL med henblik på at bidrage til den forestående evaluering. Konkret beskriver notatet udfordringerne ved den nuværende model, men ser samtidig på mulige tilpasninger, der kan spilles ind i en kommende evaluering i forhold til at imødegå de uhensigtsmæssigheder, der i dag opleves på sundhedsområdet. Fejlende incitamentsstruktur Specialiseringen i sygehusvæsenet med kortere indlæggelser, flere ambulante behandlinger og accelererede forløb nødvendiggør en udbygning af sundhedsindsatserne i kommunerne, som skal forebygge og følge op på indlæggelser gennem rehabilitering, genoptræning, sygepleje og omsorg. Men modellen for KMF understøtter ikke, at de kommuner, der iværksætter en effektiv forebyggelsesindsats, tilsvarende får lavere medfinansieringsudgifter. Tværtimod risikerer forebyggende indsatser at medføre øgede kommunale udgifter dels til de forebyggende tiltag og dels til omlagt aktivitet i sygehusregi. Der er således med den nuværende model hverken skabt finansiering eller økonomisk incitament til at arbejde med forebyggelse i det nære sundhedsvæsen. En økonomisk gevinst ved at forebygge bestemte typer af indlæggelser gennem en kommunal indsats forudsætter, at sygehusene ikke udnytter den frigjorte kapacitet til andre aktiviteter, som også udløser KMF. Det har på denne baggrund vist sig svært at fremstille beslutningsoplæg med en positiv business case, som tager afsæt i besparelser på KMF selv på de mest oplagte kommunale indsatsområder som eksempelvis forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige.

2 Problemet med medfinansieringsmodellen er grundlæggende, at den forsøger at få to modsatrettede styringsprincipper til at fungere sammen. Kommunerne styrer på sundhedsområdet ud fra et rammestyringsprincip, mens regionerne styres ud fra et aktivitetsstyringsprincip. Men ideen om, at kommunernes medfinansiering skulle have indflydelse på aktivitetsniveauet på sygehusene, understøttes ikke af modellen. Aktivitetsniveauet i det regionale sundhedsvæsen aftales hvert år mellem regeringen og Danske Regioner, og de enkelte sygehusafdelinger har ingen interesse i at nedlægge aktiviteter eller udføre færre opgaver end den mængde, som udløser deres andel af den samlede afregning. Når regeringen samtidig introducerer nye strategier på sundhedsområdet og psykiatriområdet, så har det en række afledte effekter på den kommunale medfinansiering, men det er der typisk ikke taget højde for. Et konkret eksempel på de fejlende incitamenter er genoptræning under indlæggelse hvor den kommunale medfinansieringsandel er på 70 %. Den høje medfinansieringsandel begrundes i en forventet sammenhæng med den ambulante genoptræning, således at hvis der blev givet meget genoptræning på hospitalet ville der ikke være behov for meget ambulant genoptræning i kommunen. Denne sammenhæng har dog ikke vist sig. Kommunerne er uden muligheder for at påvirke denne aktivitet, men har skullet finansiere hovedparten af den. Som eksempel, kan nævnes at Region Midtjylland i oktober 2008 ændrede registreringspraksis på området. Dette betød, at kommunernes udgifter voksende med 50 % uden at dette medførte mindre ambulant genoptræning. Problemstillingen med manglende sammenhæng mellem hvem der betaler, og hvem der bestiller, findes også for den specialiserede ambulante genoptræning. Det er op til hospitalerne at beslutte (ud fra lægefaglige kriterier), om der skal gives specialiseret ambulant genoptræning, og det er ligeledes hospitalet der beslutter omfanget. Alligevel er det kommunerne der bærer udgiften. I Region Midtjylland har der været en kraftig stigning i kommunernes udgifter til genoptræning. Det vurderes, at en af årsagerne til stigningen er, at Region Midtjylland har decentraliseret ansvaret for den specialiserede ambulante genoptræning, og i forbindelse med denne beslutning fremgår det, at aktivitetsstigning i forhold til budgettet vil medføre afledte merindtægter ud over hospitalernes meromkostninger. Budgetusikkerhed og store kommunale forskelle Den kommunale medfinansieringsmodel skaber budgetusikkerhed for kommunerne. Kommunerne har ikke nogen reel mulighed for at påvirke eller styre serviceniveauet/aktiviteten og dermed økonomien på sundhedsområdet. De forventede kommunale udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet udmeldes af KL på baggrund af aktiviteterne 2 år tilbage. Historisk set har sundhedsområdet dog været præget af store udsving i aktiviteten fra år til år, hvilket betyder, at der kan være store afvigelser fra KL s forventede udgiftsniveau på kommuneniveau. Københavns Kommune oplevede i lighed med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden en kraftig vækst i KMF fra 2012 til I 2012 oplevede Københavns Kommune et mindreforbrug på 18 mio. kr. i forhold til KL s skøn, imens der i 2013 var en samlet budgetoverskridelse på 51,7 mio. kr. i forhold til KL s skøn. I 2014 forventes en budgetoverskridelse på 64 mio. kr. Budgetoverskridelserne kan ikke forklares ved den demografiske udvikling i kommunen alene, og samtlige kommuner i Region Hovedstaden har oplevet store stigninger i KMF fra 2012 til Regionen overskred dog også loftet for KMF i Randers Kommune oplever i lighed med Københavns kommune, at udgifterne skrider voldsomt, og at der er behov for at tilføre flere midler til området. Der opleves generelt stort merforbrug i nogle kommuner, imens der opleves stort mindreforbrug i andre også inden for samme region. I Region Midtjylland oplevede Ringkøbing-Skjern kommune i første halvår 2013 meget store stigninger i medfinansieringsudgifterne. På baggrund af dette gennemførtes i Region Midtjylland en stor analyse i den fælles kommunale og regionale økonomigruppe. Resultatet af denne analyse var, at der ikke kunne findes entydige forklaringer på forskelle mellem kommunerne i forhold til udviklingen i medfinansieringsudgifter- 2

3 ne. I forhold til KL s skøn var der samlet for regionen kun en lille afvigelse (0,7 pct.), men for de enkelte kommuner svingede afvigelserne fra merudgifter på 7,4 pct. til mindreudgifter på 15,4 pct. En rapport udarbejdet af den fælles regionale og kommunale udviklingsgruppe i Region Hovedstaden viser ligeledes, at der er stor uigennemsigtighed på området, og at den kommunale medfinansiering påvirkes af mange elementer, som kommunerne ingen indflydelse har på. På trods af at arbejdsgruppen har haft adgang til Regionens data på området, har det ikke været muligt til fulde at belyse årsagerne til de store stigninger i KMF fra 2012 til 2013 i Region Hovedstaden. Der peges dog på omlægninger fra stationær til ambulant behandling og på udgiftsstigninger som følge af både prisstigninger og mængdestigninger. Det kan ligeledes på baggrund af rapporten konkluderes, at kategorisering af aktiviteten og registreringspraksis i flere tilfælde er medvirkende til udgiftsstigninger herunder omlægning til de særlige gråzonetakster. Finansieringsudvalget under Økonomi - og Indenrigsministeriet har i en analyse fra juni 2013 konkluderet, at udgifterne til KMF for den enkelte kommune kan variere fra år til år, og det medgives, at den store budgetusikkerhed er en udfordring for kommunerne. Billedet genkendes i 6-byerne, hvor det flere steder har vist sig meget vanskeligt at lave valide prognoser og i øvrigt forklare udviklingen i udgifterne på området. Loftet over regionens indtægter giver regionen et incitament til at holde aktivitetsudviklingen inden for de aftalte rammer, men loftet giver ikke de enkelte kommuner øget budgetsikkerhed, da meraktivitet i regionen ud over det aftalte loft, ikke føres tilbage i forholdet 1:1. Beløbet tilbageføres derimod til alle kommuner på baggrund af bloktilskudsnøglen, og ikke blot til kommunerne i regionen, hvor indtægtsloftet er blevet overskredet. Den enkelte kommune kan således tabe på, at det lokale sygehus øger aktiviteten. På trods af budgetusikkerheden er det helt afgørende, at loftet over KMF for den enkelte region bibeholdes i en ny model, da denne ændring af reglerne i sig selv har medvirket til større budgetsikkerhed. Uhensigtsmæssige konsekvenser af registrerings- og kategoriseringspraksis Uigennemsigtigheden på den kommunale medfinansiering skyldes mange elementer, som kommunerne ingen indflydelse har på. Selv når kommuner og regioner samarbejder omkring analyser på området, og der er fuld tilgængelighed til regionale data, har det flere steder vist sig, at det ikke er muligt til fulde at identificere årsager til udsving i KMF. Et eksempel på konsekvensen af ændringer i kategoriseringen af aktivitet i regionerne for kommunerne er omlægning til gråzoneaktivitet. Stationære takster er højere end ambulante takster, og gråzonetaksten er principielt et vejet gennemsnit af de to takster, der skal give et økonomisk incitament for hospitalerne til at omlægge fra stationær til ambulant aktivitet. Det betyder imidlertid, at en aktivitet, som allerede blev gennemført ambulant før en omlægning til Gråzonetakst, efter omlægningen vil blive sat til en højere takst (gråzonetaksten) på trods af, at behandlingen foregår på samme måde som før omlægningen. Dermed stiger den kommunale medfinansiering ved øget aktivitet inden for gråzoneområdet, idet loftet for den kommunale medfinansiering stiger fra godt kr. til godt kr. Det er statens seruminstitut, der står for denne kategorisering af aktiviteter. Et andet eksempel på betydningen af kategoriserings- og registreringspraksis i regionerne for den kommunale medfinansiering er Region Hovedstadens nye enstrengede akutsystem pr. 1. januar 2014, som betød en omlægning fra vagtlægeordning til hospitalsaktivitet, hvormed den kommunale medfinansiering på området steg fra 10 pct. til 34 pct. (dog maksimalt 1400 kr.), hvilket formodes at have betydet merudgifter for kommunerne i Region Hovedstaden på ca. 50 mio. kr. Kommunerne i Region Hovedstaden vil dog blive kompenseret for disse merudgifter. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, at omlægninger i kategorisering af aktiviteter kan betyde så store udgiftsstigninger for kommunerne. Det viser tydeligt, at styringen på området i de fleste tilfælde er ude af 3

4 kommunernes hænder. Uigennemsigtigheden omkring data og aktivitet medvirker til den store budgetusikkerhed på området, og gør det svært at lave retvisende prognoser for udgiftsniveauet fra år til år. En anden problemstilling handler om, hvor god/hurtigt hospitalet er til at indberette dette kan også have indflydelse på kommunernes muligheder for at udarbejde prognoser. Uigennemsigtighed i data Ud fra et kommunalt perspektiv er mulighederne for at foretage analyser i KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) og esundhed, som Statens Seruminstitut stiller til rådighed for kommunerne, begrænsede. Den manglende adgang til individdata og manglende detaljering i registreringen på diagnoseniveau betyder, at ledelsesinformationen på området er meget mangelfuld. Kommunerne har svært ved at få adgang til de nødvendige data, og i nogle tilfælde adgang til at bruge de aktuelle data. Eksempelvis har Københavns Kommune fået afslag fra SSI i forhold til at udsende oversigter over antal forebyggelige indlæggelser til institutionerne. En ellers højst relevant ledelsesinformation, som kan hjælpe ledelsen på plejehjem og i hjemmeplejer, til at styrke fokus på de forebyggelige diagnoser og på at afklare forløbet op til den enkelte forebyggelige indlæggelse. Disse oplysninger er tilgængelige i esundhed i anonymiseret form. De data, som gøres tilgængelige for kommunerne, er i mange tilfælde ikke genkendelige for regionerne. Odense Kommune har i forbindelse med samarbejdet med Region Syddanmark omkring Fælles Fremtidsbillede erfaret, at Regionen ikke kan genkende kommunens tal fra esundhed og KØS. Opgørelser vedr. genindlæggelser fra esundhed viser, at Region Syddanmark ligger langt over landsgennemsnittet, mens regionens egne tal viser noget andet. Dette er med til at understrege de udfordringer, der knytter sig til aktivitetsanalyser og budgetopfølgninger på KMF med afsæt i KØS og esundhed. Kommunerne har siden strukturreformen påpeget problemet med den manglende adgang til individdata. I Økonomiaftalen for 2011 blev det også aftalt, at kommunerne skulle have adgang til individdata. Her er der stadig ikke sket noget. Input til en tilpasning af modellen Som det fremgår af 6-byernes erfaringer med KMF og de forskellige analyser, der henvises til i det ovenstående, er der nogle store udfordringer med modellen for KMF. Kommunerne ønsker derfor en tilpasning af den nuværende model for KMF. En tilpasset model bør sigte mod at skabe gennemsigtighed og budgetsikkerhed for kommunerne, samt sikre at kommunernes udgifter til området fortsat er finansieret. Modellen bør sikre en brugbar incitamentsstruktur, hvor der er en reel sammenhæng mellem forebyggelsesindsatsen i kommunerne og den (afledte reducerede) kommunale medfinansiering en mere fokuseret forebyggelsesmodel, hvormed den kommunale medfinansiering i højere grad knyttes til diagnosegrupper/sygdomsområder med stærke kommunale forebyggelsesmuligheder. Sådanne tilpasninger vil kunne bidrage til i endnu højere grad at sætte sundhed på dagsordenen, når indsatserne, der medfinansieres, reelt kan forebygges. KL s forslag til en tilpasning af modellen udpeger eksempelvis forebyggelige indlæggelser på det stationære somatiske område som særligt relevant. Særligt for de forebyggelige indlæggelser har kommunerne kendskab til en relativ stor andel af borgerne på indlæggelsestidspunktet. Med alderen stiger andelen af indlæggelser, hvor borgeren er kendt af kommunen. Københavns Kommune har undersøgt kommunens kendskab til indlæggelser af +65-årige netop på de forebyggelige diagnoser. I 2011 kendte Københavns kommune knap 40 pct. af de +65-årige, der blev indlagt med en forebyggelig diagnose. Det bemærkes, at det i en differentieret model skal sikres, at der ikke gives nogle uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter til hospitaler og afdelinger i forhold til at øge produktionen af kommunale diagnoser. Udfordringen ved ovenstående model er dog, at området (dvs. stationære forebyggelige indlæggelser for ældre borgere) er relativ lille. I Aarhus Kommune drejer det sig fx om ca indlæggelser ud af de samlede indlæggelser svarende til ca. 30 mio. kr. ud af de samlede udgifter på 800 mio. kr. til KMF (in- 4

5 den for det somatiske område). Hvis den kommunale medfinansiering begrænses til områder med så relativt lav aktivitet og økonomi, risikerer kommunerne fremover at spille en endnu mere begrænset rolle som partner på sundhedsområdet, og dermed bortfalder argumentet om KMF som et velfungerende politisk instrument til at sætte sundhed og forebyggelse på den kommunalpolitiske dagsorden. Samtidig overser nævnte model kommunernes rolle inden for sygesikrings- og psykiatriområdet områder hvor der netop er behov for et øget samarbejde mellem sektorerne. Modellen skal skabe sammenhæng mellem hvem, der bestiller, og hvem der betaler, og samtidig tage højde for, at forebyggede indlæggelser ikke blot medfører anden aktivitet på sygehusene, som kommunerne ikke har indflydelse på. En mulighed kunne være, at der ved de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne aftaltes en medfinansiering for de forebyggelige indlæggelsesgrupper, kommunespecifikke reduktionsmål og en mulighed for at beholde en andel af den afledte reducerede kommunale medfinansiering, samtidig med at der sideløbende med regionerne aftales reducerede produktionsforudsætninger. I denne model bliver den ekstra indsats samlet set ikke dyrere, men en del af regionernes opgaver flyttes til kommunerne. Fremadrettet bør kommunerne afhængigt af hvordan modellen tilpasses have adgang til kvalitetssikret relevant aktivitetsdata og ledelsesinformation på området, som fremadrettet kan ligge til grund for kommunernes styring af indsatserne på området. Dette indbefatter bl.a. adgang til individdata, så der kan skabes en direkte sammenhæng mellem de områder, hvor kommunerne kan gøre noget i forhold til de regionale sundhedsudgifter og medfinansieringsudgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Mekanismen for tilbagebetaling til kommunerne af for meget opkrævet KMF i regionen bør ligeledes revideres. Når det regionale loft for KMF overskrides, som det har været tilfældet i Region Hovedstaden i 2013, bør pengene tilbageføres direkte til kommunerne i den region, hvor loftet er blevet overskredet. 5

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse SOCIAL OG SUNDHED Dato: 14. oktober 215 Notat Tlf. dir.: 4477 3288 E-mail: slo@balk.dk Kontakt: Susanne Lorentsen Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 5.56 Sundhed- og Forebyggelse

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. Sundhedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012

Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012 RAPPORT Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012 1. Resume... 2 2. Indledning... 3 2.1 Metode... 3 2.2 Udvælgelse af kommuner... 4 3. Den kommunale medfinansiering... 5 4. Frederikssund

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Svar på spørgsmål fra byrådet vedr. budgetudfordringer på genoptræningsområdet. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Svar på spørgsmål fra byrådet vedr. budgetudfordringer på genoptræningsområdet. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Svar på spørgsmål fra byrådet vedr. budgetudfordringer på genoptræningsområdet. Byrådet behandlede den 25. juni indstillingen om budgetudfordringer på genoptræningsområdet. Sagen blev henvist til Sundheds-

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 21. august 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion 1. Indledning og sammenfatning Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev det indført at kommunerne

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Evaluering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet

Evaluering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet Evaluering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet Maj 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indhold 1. Resume 3

Læs mere

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Den vederlagsfrie fysioterapi gives til borgere

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 11.166 Egentlige tillægsbevillinger 11.200 Finansieret til/fra andre udvalg -34 Som følge af indkøbsbesparelse

Læs mere

1. Ældre- og Sundhedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Ældre- og Sundhedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA 1. Ældre- og Sundhedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Ældreområdet Regionale sundhedsudgifter Kommunale plejeboliger Ældreområdet

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget -10.323 Egentlige tillægsbevillinger -10.300 Finansieret til/fra andre udvalg -23

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget -10.323 Egentlige tillægsbevillinger -10.300 Finansieret til/fra andre udvalg -23 Noter Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget -10.323 Egentlige tillægsbevillinger -10.300 Finansieret til/fra andre udvalg -23 Egentlige

Læs mere

Økonomirapportering 310810

Økonomirapportering 310810 0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Udfordringer i Budget 2014-17

Udfordringer i Budget 2014-17 Udfordringer i Budget 2014-17 a. Vederlagsfri fysioterapi (drift) Vederlagsfri fysioterapi er et tilbud, jf. lovgivningen, til personer med svært fysisk handicap samt personer der har en funktionsnedsættelse

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Sparekatalog. DKS 12. maj 2015 Konst. koncerndirektør Christian Boel og vicedirektør Kjeld Martinussen

Sparekatalog. DKS 12. maj 2015 Konst. koncerndirektør Christian Boel og vicedirektør Kjeld Martinussen Sparekatalog DKS 12. maj 2015 Konst. koncerndirektør Christian Boel og vicedirektør Kjeld Martinussen Baggrunden for sparemål 2016-2019 Stigende udgifter til medicin og nye behandlinger Effektiviseringskrav

Læs mere

Nøgletalsanalyse af vederlagsfri fysioterapi 1. halvår 2014 og 1. halvår 2015

Nøgletalsanalyse af vederlagsfri fysioterapi 1. halvår 2014 og 1. halvår 2015 Nøgletalsanalyse af vederlagsfri fysioterapi 1. halvår 214 og 1. halvår 215 Fælles økonomigruppe under SOF i Syd ved: Peter Michael Jørgensen, Kommune Claus Bossen, Kommune Morten Jessen-Hansen, Kommune

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Styring skal fokusere på mål og resultater (1)

Styring skal fokusere på mål og resultater (1) Ny styring i et patientperspektiv Per Grønbech, Økonomidirektør, Koncernøkonomi og Henriette Sørensen, projektleder, Koncernøkonomi www.regionmidtjylland.dk Styring skal fokusere på mål og resultater (1)

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Indsatsområde Aldring & demens Baggrundsviden Demens er en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen. Der er store

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen 7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet

Læs mere

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældre og Sundhed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem, inkontinenshjælpemidler samt hjælpemidler

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE - MAJ 2008 KL Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Kolofon Rapport vedrørende

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i kommunal medfinansiering

Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i kommunal medfinansiering Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende gennemsigtighed i kommunal medfinansiering Juni 2015 Gennemsigtighed i kommunal medfinansiering, juni 2015

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

MÅL OG ØKONOMI 2016 2019 12. Forebyggelse, sundhed og genoptræning

MÅL OG ØKONOMI 2016 2019 12. Forebyggelse, sundhed og genoptræning Politikområde 12 omfatter hovedsagligt de sundhedsopgaver, som er overført til kommunerne med struktur- og opgavereformen i 2007. Det drejer sig om den aktivitetsbestemte medfinansiering af de offentlige

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Fokuspunkter og udfordringer på Sundheds- og Omsorgsudvalget:

Fokuspunkter og udfordringer på Sundheds- og Omsorgsudvalget: notat Sundheds- og Omsorgsudvalget Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 258265 Brevid. 1954889 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: Sundheds- og Omsorgsudvalget budget 13. august

Læs mere

Forbrugsanalyse. Deloitte

Forbrugsanalyse. Deloitte Forbrugsanalyse Deloitte 23. maj 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 1.1. ANALYSENS BAGGRUND...3 1.2. ANALYSENS FORMÅL...3 1.3. ANALYSENS OPBYGNING...4 1.4. SAMMENFATNING...4

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

NYT fra KL s bestyrelse

NYT fra KL s bestyrelse NYT fra KL s bestyrelse Særnummer / Juni 2007 LEDER Basisfinansiering på plads Af Erik Fabrin KL s bestyrelse har søndag den 10. juni indgået en aftale med regeringen om kommunernes økonomi i 2008. Aftalen

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere