Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering"

Transkript

1 Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering September 2014 Indledning Kommunerne fik med strukturreformen i 2007 en ny og større rolle på sundhedsområdet, og målet var dengang som nu at etablere et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor udviklingen i hospitalssektoren ikke kan anskues adskilt fra udviklingen i den primære sektor (kommuner og almen praksis). De tre parter skal have et fælles fokus på det samlede patientforløb. Blandt andet derfor blev der som en del af strukturreformen indført en kommunal medfinansiering (KMF) af det regionale sundhedsvæsen i form af et grundbidrag pr. borger. Men medfinansieringen understøttede ikke kommunernes rolle på sundhedsområdet, og modellen blev derfor ændret med virkning fra 2012, hvor grundbidraget bortfaldt, så medfinansieringen nu alene blev aktivitetsbestemt. Det har medført, at kommunerne betaler en større andel af udgifterne pr. ydelse i sundhedsvæsenet. Den nye model skal give kommunerne yderligere tilskyndelse til at forebygge indlæggelser bl.a. via sundhedsfremme samt en effektiv pleje og forebyggelsesindsats. KMF fungerer som et politisk instrument som medvirker til at sætte sundhed og forebyggelse på den kommunalpolitiske dagsorden. Medfinansieringsudgifterne giver kommunerne et grundlag for og en anledning til at analysere aktiviteten i regionerne, stille spørgsmål og diskutere udviklingen i sundhedsvæsenet med regionerne. Derimod kan KMF ikke betragtes som et økonomisk styringsredskab, der skaber de tiltænkte ø- konomiske incitamenter for kommunerne i forhold til forebyggelsesindsatsen. Indførelse af KMF skaber heller ikke finansiering til at løfte forebyggelsesindsatsen i form af besparelser på KMF, da en forebygget indlæggelse typisk erstattes af anden aktivitet på hospitalerne, som kommunerne ligeledes skal medfinansiere. En stadig større del af landets kommuner ønsker derfor, at modellen ændres, så der bliver overensstemmelse mellem incitamenter og de resultater, der skal opnås. Det bekræftes i økonomiaftalen for 2015, at der i 2014 skal igangsættes en evaluering af KMF. På denne baggrund har 6-byerne besluttet at udarbejde et fælles input til KL med henblik på at bidrage til den forestående evaluering. Konkret beskriver notatet udfordringerne ved den nuværende model, men ser samtidig på mulige tilpasninger, der kan spilles ind i en kommende evaluering i forhold til at imødegå de uhensigtsmæssigheder, der i dag opleves på sundhedsområdet. Fejlende incitamentsstruktur Specialiseringen i sygehusvæsenet med kortere indlæggelser, flere ambulante behandlinger og accelererede forløb nødvendiggør en udbygning af sundhedsindsatserne i kommunerne, som skal forebygge og følge op på indlæggelser gennem rehabilitering, genoptræning, sygepleje og omsorg. Men modellen for KMF understøtter ikke, at de kommuner, der iværksætter en effektiv forebyggelsesindsats, tilsvarende får lavere medfinansieringsudgifter. Tværtimod risikerer forebyggende indsatser at medføre øgede kommunale udgifter dels til de forebyggende tiltag og dels til omlagt aktivitet i sygehusregi. Der er således med den nuværende model hverken skabt finansiering eller økonomisk incitament til at arbejde med forebyggelse i det nære sundhedsvæsen. En økonomisk gevinst ved at forebygge bestemte typer af indlæggelser gennem en kommunal indsats forudsætter, at sygehusene ikke udnytter den frigjorte kapacitet til andre aktiviteter, som også udløser KMF. Det har på denne baggrund vist sig svært at fremstille beslutningsoplæg med en positiv business case, som tager afsæt i besparelser på KMF selv på de mest oplagte kommunale indsatsområder som eksempelvis forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige.

2 Problemet med medfinansieringsmodellen er grundlæggende, at den forsøger at få to modsatrettede styringsprincipper til at fungere sammen. Kommunerne styrer på sundhedsområdet ud fra et rammestyringsprincip, mens regionerne styres ud fra et aktivitetsstyringsprincip. Men ideen om, at kommunernes medfinansiering skulle have indflydelse på aktivitetsniveauet på sygehusene, understøttes ikke af modellen. Aktivitetsniveauet i det regionale sundhedsvæsen aftales hvert år mellem regeringen og Danske Regioner, og de enkelte sygehusafdelinger har ingen interesse i at nedlægge aktiviteter eller udføre færre opgaver end den mængde, som udløser deres andel af den samlede afregning. Når regeringen samtidig introducerer nye strategier på sundhedsområdet og psykiatriområdet, så har det en række afledte effekter på den kommunale medfinansiering, men det er der typisk ikke taget højde for. Et konkret eksempel på de fejlende incitamenter er genoptræning under indlæggelse hvor den kommunale medfinansieringsandel er på 70 %. Den høje medfinansieringsandel begrundes i en forventet sammenhæng med den ambulante genoptræning, således at hvis der blev givet meget genoptræning på hospitalet ville der ikke være behov for meget ambulant genoptræning i kommunen. Denne sammenhæng har dog ikke vist sig. Kommunerne er uden muligheder for at påvirke denne aktivitet, men har skullet finansiere hovedparten af den. Som eksempel, kan nævnes at Region Midtjylland i oktober 2008 ændrede registreringspraksis på området. Dette betød, at kommunernes udgifter voksende med 50 % uden at dette medførte mindre ambulant genoptræning. Problemstillingen med manglende sammenhæng mellem hvem der betaler, og hvem der bestiller, findes også for den specialiserede ambulante genoptræning. Det er op til hospitalerne at beslutte (ud fra lægefaglige kriterier), om der skal gives specialiseret ambulant genoptræning, og det er ligeledes hospitalet der beslutter omfanget. Alligevel er det kommunerne der bærer udgiften. I Region Midtjylland har der været en kraftig stigning i kommunernes udgifter til genoptræning. Det vurderes, at en af årsagerne til stigningen er, at Region Midtjylland har decentraliseret ansvaret for den specialiserede ambulante genoptræning, og i forbindelse med denne beslutning fremgår det, at aktivitetsstigning i forhold til budgettet vil medføre afledte merindtægter ud over hospitalernes meromkostninger. Budgetusikkerhed og store kommunale forskelle Den kommunale medfinansieringsmodel skaber budgetusikkerhed for kommunerne. Kommunerne har ikke nogen reel mulighed for at påvirke eller styre serviceniveauet/aktiviteten og dermed økonomien på sundhedsområdet. De forventede kommunale udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet udmeldes af KL på baggrund af aktiviteterne 2 år tilbage. Historisk set har sundhedsområdet dog været præget af store udsving i aktiviteten fra år til år, hvilket betyder, at der kan være store afvigelser fra KL s forventede udgiftsniveau på kommuneniveau. Københavns Kommune oplevede i lighed med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden en kraftig vækst i KMF fra 2012 til I 2012 oplevede Københavns Kommune et mindreforbrug på 18 mio. kr. i forhold til KL s skøn, imens der i 2013 var en samlet budgetoverskridelse på 51,7 mio. kr. i forhold til KL s skøn. I 2014 forventes en budgetoverskridelse på 64 mio. kr. Budgetoverskridelserne kan ikke forklares ved den demografiske udvikling i kommunen alene, og samtlige kommuner i Region Hovedstaden har oplevet store stigninger i KMF fra 2012 til Regionen overskred dog også loftet for KMF i Randers Kommune oplever i lighed med Københavns kommune, at udgifterne skrider voldsomt, og at der er behov for at tilføre flere midler til området. Der opleves generelt stort merforbrug i nogle kommuner, imens der opleves stort mindreforbrug i andre også inden for samme region. I Region Midtjylland oplevede Ringkøbing-Skjern kommune i første halvår 2013 meget store stigninger i medfinansieringsudgifterne. På baggrund af dette gennemførtes i Region Midtjylland en stor analyse i den fælles kommunale og regionale økonomigruppe. Resultatet af denne analyse var, at der ikke kunne findes entydige forklaringer på forskelle mellem kommunerne i forhold til udviklingen i medfinansieringsudgifter- 2

3 ne. I forhold til KL s skøn var der samlet for regionen kun en lille afvigelse (0,7 pct.), men for de enkelte kommuner svingede afvigelserne fra merudgifter på 7,4 pct. til mindreudgifter på 15,4 pct. En rapport udarbejdet af den fælles regionale og kommunale udviklingsgruppe i Region Hovedstaden viser ligeledes, at der er stor uigennemsigtighed på området, og at den kommunale medfinansiering påvirkes af mange elementer, som kommunerne ingen indflydelse har på. På trods af at arbejdsgruppen har haft adgang til Regionens data på området, har det ikke været muligt til fulde at belyse årsagerne til de store stigninger i KMF fra 2012 til 2013 i Region Hovedstaden. Der peges dog på omlægninger fra stationær til ambulant behandling og på udgiftsstigninger som følge af både prisstigninger og mængdestigninger. Det kan ligeledes på baggrund af rapporten konkluderes, at kategorisering af aktiviteten og registreringspraksis i flere tilfælde er medvirkende til udgiftsstigninger herunder omlægning til de særlige gråzonetakster. Finansieringsudvalget under Økonomi - og Indenrigsministeriet har i en analyse fra juni 2013 konkluderet, at udgifterne til KMF for den enkelte kommune kan variere fra år til år, og det medgives, at den store budgetusikkerhed er en udfordring for kommunerne. Billedet genkendes i 6-byerne, hvor det flere steder har vist sig meget vanskeligt at lave valide prognoser og i øvrigt forklare udviklingen i udgifterne på området. Loftet over regionens indtægter giver regionen et incitament til at holde aktivitetsudviklingen inden for de aftalte rammer, men loftet giver ikke de enkelte kommuner øget budgetsikkerhed, da meraktivitet i regionen ud over det aftalte loft, ikke føres tilbage i forholdet 1:1. Beløbet tilbageføres derimod til alle kommuner på baggrund af bloktilskudsnøglen, og ikke blot til kommunerne i regionen, hvor indtægtsloftet er blevet overskredet. Den enkelte kommune kan således tabe på, at det lokale sygehus øger aktiviteten. På trods af budgetusikkerheden er det helt afgørende, at loftet over KMF for den enkelte region bibeholdes i en ny model, da denne ændring af reglerne i sig selv har medvirket til større budgetsikkerhed. Uhensigtsmæssige konsekvenser af registrerings- og kategoriseringspraksis Uigennemsigtigheden på den kommunale medfinansiering skyldes mange elementer, som kommunerne ingen indflydelse har på. Selv når kommuner og regioner samarbejder omkring analyser på området, og der er fuld tilgængelighed til regionale data, har det flere steder vist sig, at det ikke er muligt til fulde at identificere årsager til udsving i KMF. Et eksempel på konsekvensen af ændringer i kategoriseringen af aktivitet i regionerne for kommunerne er omlægning til gråzoneaktivitet. Stationære takster er højere end ambulante takster, og gråzonetaksten er principielt et vejet gennemsnit af de to takster, der skal give et økonomisk incitament for hospitalerne til at omlægge fra stationær til ambulant aktivitet. Det betyder imidlertid, at en aktivitet, som allerede blev gennemført ambulant før en omlægning til Gråzonetakst, efter omlægningen vil blive sat til en højere takst (gråzonetaksten) på trods af, at behandlingen foregår på samme måde som før omlægningen. Dermed stiger den kommunale medfinansiering ved øget aktivitet inden for gråzoneområdet, idet loftet for den kommunale medfinansiering stiger fra godt kr. til godt kr. Det er statens seruminstitut, der står for denne kategorisering af aktiviteter. Et andet eksempel på betydningen af kategoriserings- og registreringspraksis i regionerne for den kommunale medfinansiering er Region Hovedstadens nye enstrengede akutsystem pr. 1. januar 2014, som betød en omlægning fra vagtlægeordning til hospitalsaktivitet, hvormed den kommunale medfinansiering på området steg fra 10 pct. til 34 pct. (dog maksimalt 1400 kr.), hvilket formodes at have betydet merudgifter for kommunerne i Region Hovedstaden på ca. 50 mio. kr. Kommunerne i Region Hovedstaden vil dog blive kompenseret for disse merudgifter. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, at omlægninger i kategorisering af aktiviteter kan betyde så store udgiftsstigninger for kommunerne. Det viser tydeligt, at styringen på området i de fleste tilfælde er ude af 3

4 kommunernes hænder. Uigennemsigtigheden omkring data og aktivitet medvirker til den store budgetusikkerhed på området, og gør det svært at lave retvisende prognoser for udgiftsniveauet fra år til år. En anden problemstilling handler om, hvor god/hurtigt hospitalet er til at indberette dette kan også have indflydelse på kommunernes muligheder for at udarbejde prognoser. Uigennemsigtighed i data Ud fra et kommunalt perspektiv er mulighederne for at foretage analyser i KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) og esundhed, som Statens Seruminstitut stiller til rådighed for kommunerne, begrænsede. Den manglende adgang til individdata og manglende detaljering i registreringen på diagnoseniveau betyder, at ledelsesinformationen på området er meget mangelfuld. Kommunerne har svært ved at få adgang til de nødvendige data, og i nogle tilfælde adgang til at bruge de aktuelle data. Eksempelvis har Københavns Kommune fået afslag fra SSI i forhold til at udsende oversigter over antal forebyggelige indlæggelser til institutionerne. En ellers højst relevant ledelsesinformation, som kan hjælpe ledelsen på plejehjem og i hjemmeplejer, til at styrke fokus på de forebyggelige diagnoser og på at afklare forløbet op til den enkelte forebyggelige indlæggelse. Disse oplysninger er tilgængelige i esundhed i anonymiseret form. De data, som gøres tilgængelige for kommunerne, er i mange tilfælde ikke genkendelige for regionerne. Odense Kommune har i forbindelse med samarbejdet med Region Syddanmark omkring Fælles Fremtidsbillede erfaret, at Regionen ikke kan genkende kommunens tal fra esundhed og KØS. Opgørelser vedr. genindlæggelser fra esundhed viser, at Region Syddanmark ligger langt over landsgennemsnittet, mens regionens egne tal viser noget andet. Dette er med til at understrege de udfordringer, der knytter sig til aktivitetsanalyser og budgetopfølgninger på KMF med afsæt i KØS og esundhed. Kommunerne har siden strukturreformen påpeget problemet med den manglende adgang til individdata. I Økonomiaftalen for 2011 blev det også aftalt, at kommunerne skulle have adgang til individdata. Her er der stadig ikke sket noget. Input til en tilpasning af modellen Som det fremgår af 6-byernes erfaringer med KMF og de forskellige analyser, der henvises til i det ovenstående, er der nogle store udfordringer med modellen for KMF. Kommunerne ønsker derfor en tilpasning af den nuværende model for KMF. En tilpasset model bør sigte mod at skabe gennemsigtighed og budgetsikkerhed for kommunerne, samt sikre at kommunernes udgifter til området fortsat er finansieret. Modellen bør sikre en brugbar incitamentsstruktur, hvor der er en reel sammenhæng mellem forebyggelsesindsatsen i kommunerne og den (afledte reducerede) kommunale medfinansiering en mere fokuseret forebyggelsesmodel, hvormed den kommunale medfinansiering i højere grad knyttes til diagnosegrupper/sygdomsområder med stærke kommunale forebyggelsesmuligheder. Sådanne tilpasninger vil kunne bidrage til i endnu højere grad at sætte sundhed på dagsordenen, når indsatserne, der medfinansieres, reelt kan forebygges. KL s forslag til en tilpasning af modellen udpeger eksempelvis forebyggelige indlæggelser på det stationære somatiske område som særligt relevant. Særligt for de forebyggelige indlæggelser har kommunerne kendskab til en relativ stor andel af borgerne på indlæggelsestidspunktet. Med alderen stiger andelen af indlæggelser, hvor borgeren er kendt af kommunen. Københavns Kommune har undersøgt kommunens kendskab til indlæggelser af +65-årige netop på de forebyggelige diagnoser. I 2011 kendte Københavns kommune knap 40 pct. af de +65-årige, der blev indlagt med en forebyggelig diagnose. Det bemærkes, at det i en differentieret model skal sikres, at der ikke gives nogle uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter til hospitaler og afdelinger i forhold til at øge produktionen af kommunale diagnoser. Udfordringen ved ovenstående model er dog, at området (dvs. stationære forebyggelige indlæggelser for ældre borgere) er relativ lille. I Aarhus Kommune drejer det sig fx om ca indlæggelser ud af de samlede indlæggelser svarende til ca. 30 mio. kr. ud af de samlede udgifter på 800 mio. kr. til KMF (in- 4

5 den for det somatiske område). Hvis den kommunale medfinansiering begrænses til områder med så relativt lav aktivitet og økonomi, risikerer kommunerne fremover at spille en endnu mere begrænset rolle som partner på sundhedsområdet, og dermed bortfalder argumentet om KMF som et velfungerende politisk instrument til at sætte sundhed og forebyggelse på den kommunalpolitiske dagsorden. Samtidig overser nævnte model kommunernes rolle inden for sygesikrings- og psykiatriområdet områder hvor der netop er behov for et øget samarbejde mellem sektorerne. Modellen skal skabe sammenhæng mellem hvem, der bestiller, og hvem der betaler, og samtidig tage højde for, at forebyggede indlæggelser ikke blot medfører anden aktivitet på sygehusene, som kommunerne ikke har indflydelse på. En mulighed kunne være, at der ved de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne aftaltes en medfinansiering for de forebyggelige indlæggelsesgrupper, kommunespecifikke reduktionsmål og en mulighed for at beholde en andel af den afledte reducerede kommunale medfinansiering, samtidig med at der sideløbende med regionerne aftales reducerede produktionsforudsætninger. I denne model bliver den ekstra indsats samlet set ikke dyrere, men en del af regionernes opgaver flyttes til kommunerne. Fremadrettet bør kommunerne afhængigt af hvordan modellen tilpasses have adgang til kvalitetssikret relevant aktivitetsdata og ledelsesinformation på området, som fremadrettet kan ligge til grund for kommunernes styring af indsatserne på området. Dette indbefatter bl.a. adgang til individdata, så der kan skabes en direkte sammenhæng mellem de områder, hvor kommunerne kan gøre noget i forhold til de regionale sundhedsudgifter og medfinansieringsudgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Mekanismen for tilbagebetaling til kommunerne af for meget opkrævet KMF i regionen bør ligeledes revideres. Når det regionale loft for KMF overskrides, som det har været tilfældet i Region Hovedstaden i 2013, bør pengene tilbageføres direkte til kommunerne i den region, hvor loftet er blevet overskredet. 5

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Notat - Kommunal medfinansiering

Notat - Kommunal medfinansiering Notat - Kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser har i de seneste år været stigende. Dette notat vil give en status for Frederikssund Kommune og der vil

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: Sundhed og forebyggelse

Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: Sundhed og forebyggelse SOCIAL OG SUNDHED Dato: 12. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 3428 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Sagsid: 00.30.14-G01-10-16 Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme:

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse SOCIAL OG SUNDHED Dato: 14. oktober 215 Notat Tlf. dir.: 4477 3288 E-mail: slo@balk.dk Kontakt: Susanne Lorentsen Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 5.56 Sundhed- og Forebyggelse

Læs mere

Budgetseminar den 26. april 2016

Budgetseminar den 26. april 2016 Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 30. april 2014 Budgetudfordringer på genoptræningsområdet 1. Resume Udgifterne til genoptræning er steget, og der mangler penge til

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015 Budgetkontrol pr. 1. oktober 7. SUNDHED I 1.000 kr. Afvigelse: - = mindreudgift eller merindtægt og += merudgift eller mindreindtægt FORKLARINGER TIL AFVIGELSER Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet

Læs mere

Budgetkontrol pr. 1. juli 2014 (for 2014, 2015 og 2016) D

Budgetkontrol pr. 1. juli 2014 (for 2014, 2015 og 2016) D Budgetkontrol pr. 1. juli 2014 (for 2014, 2015 og 2016) D. 27.06 Politikområde: 07 Sundhed 1) Ændringer i budgettet DRIFT i 1.000 kr. - = mindreudgift og + = merudgift og frem vilget Budget 2014 til aktivitetsbestemt

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Dialog? En anvendelsesorienteret gennemgang af esundhedsdata som dialoggrundlag

Dialog? En anvendelsesorienteret gennemgang af esundhedsdata som dialoggrundlag Dialog? En anvendelsesorienteret gennemgang af esundhedsdata som dialoggrundlag Ved Specialkonsulent Morten Jessen-Hansen Aabenraa Kommune DRG-konference Oktober 2013 Hvilken dialog har vi haft? Hvorfor

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2016

Kommunal medfinansiering 2016 Side 1 Kommunal medfinansiering 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik den 20. august 2015 aftale om regionernes økonomi for 2016. Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 Dato: 4. september 2014 Brevid: 2372496 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 1. Indledning Regionsrådet skal senest den 1. september 2014 afgive en redegørelse til ministeriet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmgade 10-12 1216 København K im@im.dk 23-03-2011 Sag nr. 07/513 Dokumentnr. x/11 Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. Sundhedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Aktivitetspuljen 2017

Aktivitetspuljen 2017 Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune. Regnskab 2013

AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune. Regnskab 2013 Regnskab 2013 Resultat Decentraliserede områder: RAMME REGNSKAB Resultat mio. kr. 3.31 Pleje og Omsorg 2.331,8 2.344,4-12,6 3.37 Sundhed 139,4 136,6 2,8 Positive tal: Mindreudgifter/Negative tal: Merudgifter

Læs mere

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne MAJ 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indledning I økonomiaftalen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne

Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne 01.06.2015, jehu Dette notat belyser status for aktiviteter og økonomi i forløbsprogrammets fase 2, og

Læs mere

Svar på spørgsmål fra byrådet vedr. budgetudfordringer på genoptræningsområdet. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Svar på spørgsmål fra byrådet vedr. budgetudfordringer på genoptræningsområdet. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Svar på spørgsmål fra byrådet vedr. budgetudfordringer på genoptræningsområdet. Byrådet behandlede den 25. juni indstillingen om budgetudfordringer på genoptræningsområdet. Sagen blev henvist til Sundheds-

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Korrigeret budget. Regnskab

Korrigeret budget. Regnskab Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012

Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012 RAPPORT Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012 1. Resume... 2 2. Indledning... 3 2.1 Metode... 3 2.2 Udvælgelse af kommuner... 4 3. Den kommunale medfinansiering... 5 4. Frederikssund

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres 3. budgetopfølgning samt ledelsesinformation,

Læs mere

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Forebyggelige diagnoser og kendte borgere Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS Forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser er et område der kommer mere og mere i fokus: Økonomiaftalen

Læs mere

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi NOTAT Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi 07-07-2017 EMN-2017-03127 1070218 Sanne Nørgaard Laursen Regeringen og Danske Regioner indgik tirsdag den 6. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Oprindeligt budget. Korrigeret budget

Oprindeligt budget. Korrigeret budget Afvigelse ml. seneste skøn og korr. ("-"=) Skøn Skøn Skøn Forbrug pr. -2012 Overførsler fra til 2012 Korrigeret Oprindeligt Budget pr. 31 marts 2012 Social- og Sundhedsudvalget Drift Tabel 1: Social og

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 21. august 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPJABN Koordineret med: Sagsnr.: 1606002 Dok. nr.: 150303 Dato: 29. august 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse Opgaver under området Udvalget varetager opgaver inden for: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning og vedligeholdende træning Vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut Sundhedsfremme

Læs mere

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010 Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Bilagsnotat vedrørende anden budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: Sundhed og forebyggelse

Bilagsnotat vedrørende anden budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: Sundhed og forebyggelse SOCIAL OG SUNDHED Dato: 4. august 2016 Tlf. dir.: 4477 3428 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Sagsid: 00.30.14-G01-6-16 Bilagsnotat vedrørende anden budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: 50.56

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 SUN Årsopg ørels e 2 013 «edocadd resscivilc ode» Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 Indhold Sundhed...3 Aktivitetsbestemt medfinansiering...3 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2012

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2012 Dato: 3. september 2013 Brevid: 2140345 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2012 1. Indledning Regionsrådet skal senest den 1. september 2013 afgive en redegørelse til ministeriet

Læs mere

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt Sundhedsområdet Der er tre bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse (serviceudgifter) Sundhed og Forebyggelse (Kommunal medfinansiering) Administration mv. (Serviceudgifter) Den samlede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Korrigeret budget (incl. Oprindeligt budget. Overførsler)

Korrigeret budget (incl. Oprindeligt budget. Overførsler) Afvigelse ml. seneste skøn og korr. budget ("-"=) Skøn Skøn Skøn Forbrug pr. -2012 Overførsler fra til 2012 Korrigeret budget (incl. Overførsler) Oprindeligt budget Budget pr. 31. august 2012 Social- og

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion 1. Indledning og sammenfatning Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev det indført at kommunerne

Læs mere

Der er endvidere udarbejdede to særskilte notater omkring driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts 2011 for socialområdet og sygehusområdet.

Der er endvidere udarbejdede to særskilte notater omkring driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts 2011 for socialområdet og sygehusområdet. Dato: 23. maj 2011 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2011 Administrationen har gennemført den første store budgetvurdering for 2011. Nedenfor gives en redegørelse for resultatet heraf. Der er endvidere udarbejdede

Læs mere

DEBATMØDE 4. Mere sundhed og sundere økonomi gennem målstyring DEBATMØDE 4 - MERE SUNDHED OG SUNDERE ØKONOMI GENNEM MÅLSTYRING

DEBATMØDE 4. Mere sundhed og sundere økonomi gennem målstyring DEBATMØDE 4 - MERE SUNDHED OG SUNDERE ØKONOMI GENNEM MÅLSTYRING KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 4 - MERE SUNDHED OG SUNDERE ØKONOMI GENNEM MÅLSTYRING DEBATMØDE 4 Mere sundhed og sundere økonomi gennem målstyring KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 4 - MERE

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 11.166 Egentlige tillægsbevillinger 11.200 Finansieret til/fra andre udvalg -34 Som følge af indkøbsbesparelse

Læs mere

Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, Næstved Kommune

Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, Næstved Kommune Sagsnr.: 2013-45210 Dato: 25-08-2013 Dokumentnr.: 2013-258070 Sagsbehandler: Dorthe Berg Rasmussen Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, Næstved Kommune Baggrund Næstved Kommune har oplevet en stigning

Læs mere