Vækstvilkår i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstvilkår i Danmark"

Transkript

1 Vækstvilkår i Danmark Maj 22

2 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vækstvilkår i Danmark Maj 22

3 Vækstvilkår i Danmark Maj 22 Oplag: 5 ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Schultz Grafisk Produktion: Schultz Grafisk Pris: Kr. 15, Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Tlf Mail Henvendelse vedrørende publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: Hjemmeside:

4 Vækstvilkår i Danmark Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Indledning Virksomhedernes adgang til arbejdskraft Investering og kapitaltilførsel Dynamik, Iværksætteri og regelforenkling Forskning, udvikling og IT Velfungerende og åbne markeder Hvad er strukturovervågning?...28 Kapitel 2 Økonomisk vækst i Danmark Indledning Vækst i Danmark og udfordringerne Vækstregnskab for Danmark...41 Appendiks 2.1 Metode til beregning af produktivitet...49 Appendiks 2.2 Arbejdskraften opdelt på uddannelsesniveau...51 Kapitel 3 Indkomst og vækst i et internationalt perspektiv Indledning Indkomstniveauet i Danmark i internationalt perspektiv Sammenhæng mellem indkomst og indsats Strukturpolitik og økonomisk vækst...65 Kapitel 4 Arbejdsudbud og skat på arbejde Indledning Vækst, skat og arbejdstid Arbejdstid Skat på arbejdsindkomst Skattereformer og fremtidstendenser...94 Appendiks 4.1 Beregning af forbrugsskattetryk...97 Kapitel 5 Erhvervsdeltagelse Indledning Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed De beskæftigelsespolitiske rammer Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Kapitel 6 Uddannelse og rekruttering Indledning Befolkningens uddannelsesniveau Rammevilkår for uddannelse Tilskyndelsen til uddannelse Tilskyndelsen til uddannelse i Danmark...131

5 Appendiks 6.1 Skat, studiestøtte og incitamentet til uddannelse Kapitel 7 Investering, opsparing og formue Indledning Investeringer og kapitalapparat Opsparing og finansiel formue Appendiks 7.1 Beskrivelse af OECDTAX-modeller Kapitel 8 Den finansielle sektor og kapitalmarkederne Indledning Kapitalstruktur Pengeinstitutsektoren Aktiemarkedet Venturekapital Kapitel 9 Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur Indledning Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur Infrastrukturens omfang Infrastrukturens kvalitet Kapitel 1 Dynamik og iværksætterforhold Indledning Dynamik mellem brancher Dynamik blandt virksomheder og iværksættere Arbejdskraftens mobilitet Appendiks 1.1 Beregning af bidrag til væksten i arbejdsproduktiviteten fra ændringer i erhvervsstrukturen Kapitel 11 Regelforenkling og administrative lettelser Indledning Administrative byrder Indikatorer for rammevilkår forhold der påvirker byrderne Betydningen af digital forvaltning Kapitel 12 Forskning, udvikling og innovation Indledning Hvad er forskning, udvikling og innovation? Performance indenfor forskning, udvikling og innovation Rammevilkår for forskning, udvikling og innovation Appendiks 12.1 Definition af FoU og innovation Kapitel 13 IT som kilde til vækst Indledning Benchmarking af IT-området Appendiks 13.1 Danske virksomheder og IT...287

6 Kapitel 14 Konkurrence Indledning Konkurrenceniveauet i Danmark Markedsvilkår og lovgivning...34 Kapitel 15 Globalisering Indledning Udenrigshandel Specialisering og stordriftsfordele Ind- og udgående direkte udenlandske investeringer Vidensdeling på tværs af grænser Kapitel 16 Kapitel 17 Energi Indledning Energimarkedet og erhvervslivet Elprisen Konkurrencevilkår på elmarkedet Gasprisen Konkurrencevilkår på gasmarkedet Miljø Indledning Miljøpolitikkens styringsmidler Danmarks udgangspunkt Klima udledning af kuldioxid (CO2 ) Luftforurening, affald og vandforbrug Næringsstoffer, landbrug og pesticider Fornybare ressourcer og truede dyrearter Miljø- og ressourceafgifter og miljøafgifter Litteraturliste...369

7

8 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Det er regeringens målsætning at skabe en høj vækst i beskæftigelse og produktion. Det er afgørende for at opnå en høj levestandard og for at sikre finansieringen af velfærdssamfundet. De afgørende hovedudfordringer for dansk økonomi fremover er derfor at sikre: En øget indsats for at hæve produktiviteten. En større beskæftigelse Der er udsigt til en stadigt større andel af ældre i befolkningen, hvilket alt andet lige vil trække i retning af et lavere arbejdsudbud. Hertil kommer, at ledigheden er relativt lav nu, og der er kun beskedne muligheder for at nedbringe den yderligere. Derfor vil produktivitetsudviklingen være den primære kilde til fremgang i velstanden i de kommende år. Den fortsatte fremgang i produktion og beskæftigelse skal skabes ved at sikre de bedst mulige rammebetingelser for vækst. Regeringen vil iværksætte reformer og strukturforbedringer, der bl.a. skal øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen, fremme innovationsevnen og sikre en effektiv konkurrence på alle markeder. Forudsætningen, for at disse strukturpolitiske tiltag virker, er imidlertid en stabil samfundsøkonomi uden store ubalancer og med bl.a. lav inflation. Nærværende publikation er resultatet af en omfattende strukturanalyse af dansk økonomi set i et internationalt perspektiv. Formålet er at give et mere præcist billede af vækstvilkårene i Danmark i forhold til en række udvalgte lande. Disse lande er på nogle punkter meget forskellige og repræsenterer forskellige samfundsmodeller. Landene har imidlertid det til fælles, at de i dag står stærkt økonomisk og også fremover må formodes at være blandt de rigeste lande. Analyserne er grundlaget for de visioner og målsætninger, som udgør regeringens samlede vækststrategi Vækst med vilje. De foretagne analyser viser, at dansk økonomi ligger pænt. Danmark er blandt verdens absolut rigeste lande, jf. figur 1.1. Det skyldes en stor erhvervsdeltagel- Vækstvilkår i Danmark 7

9 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning se, der dog delvist modsvares af en lav arbejdstid, et højt investeringsniveau og et relativt højt produktivitetsniveau. Figur 1.1 BNP pr. indbygger, 1 USD, 1999 Figur 1.2 BNP per arbejdstime i 1999, USA= USA DNK NLD IRE DEU SW E FIN FRA GBR NLD IRE FRA DNK USA DEU SWE FIN GBR Kilde: Kapitel 3. Danmark halter en smule efter de bedste lande, når det drejer sig om at omsætte arbejdsindsatsen til produktion, jf. figur 1.2. Det er således muligt at løfte produktivitetsniveauet i Danmark. Gennemgangen af dansk økonomi peger på, at når Danmark ikke ligger helt i top, hvad angår timeproduktiviteten, skal det formentlig ses i sammenhæng med: Danmark ligger ikke helt i top, hvad angår andelen af befolkningen med en videregående uddannelse. Konkurrencen på en række markeder i Danmark er utilfredsstillende. En for ringe udnyttelse af potentialet ved globalisering. Problemer med at omsætte viden til vækst samt en forsknings- og udviklingsindsats, der ikke er helt i top. Analyserne sætter fokus på en række områder i dansk økonomi, hvor der er særligt behov for enten at være ekstra på vagt, foretage yderligere undersøgelser eller komme med konkrete politiske initiativer. Blandt de afgørende fokusområder for vækst er: Virksomhedernes adgang til arbejdskraft: Virksomhederne skal have adgang til tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Det kræver et velfungerende arbejdsmarked og uddannelsessystem. Hertil kommer rammevilkår, som giver en god tilskyndelse til at arbejde. 8 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

10 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Investering og kapitalformidling: Danmark skal være et attraktivt land at investere i og drive virksomhed fra. Det kræver et velfungerende kapitalmarked, samt rammevilkår der understøtter hensigtsmæssige opsparings- og investeringsbeslutninger. Iværksætteri og virkelyst: Stive administrative regler må ikke stå i vejen for lysten til at starte sin egen virksomhed. Forskning, udvikling og IT: Der skal være gode rammevilkår for forskning og udvikling. Frie og åbne markeder: Der skal være en høj grad af konkurrence på varemarkederne. Det vil fremme effektiviteten og dermed understøtte produktionsudviklingen. Boks 1.1 giver et overblik over de overordnede styrker og svagheder ved dansk økonomi, som analyserne har afdækket. I det efterfølgende gennemgås først de hovedproblemer, som analyserne har sat fokus på. Dernæst gennemgås resultaterne af analyserne mere detaljeret i afsnit En nærmere gennemgang af metoden bag benchmarking-øvelsen findes i afsnit 1.7. Vækstvilkår i Danmark 9

11 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.1 Styrker og svagheder VÆKSTVILKÅR STYRKER SVAGHEDER Mennesker Høj erhvervsdeltagelse for begge køn Lav ledighed Lav arbejdstid Høje marginalskatter For ringe integration For få højtuddannede Investeringer Stort kapitalapparat Fri kapitalbevægelighed Behov for yderligere konkurrence i den finansielle sektor Et marked for risikovillig kapital, der ikke er så veludviklet Iværksætteri og virkelyst Høj jobmobilitet Fleksible regler for ansættelse og afskedigelse Administrative byrder opfattes som høje Iværksætterkultur, der ikke er helt i top Forskning og innovation Forskning er af høj international standard Høj anvendelse af IT Beskeden FoU-indsats i den private sektor Relativt få forskeruddannede og få med naturvidenskabelig baggrund Begrænset forskningssamarbejde ml. offentlig og privat sektor Frie og åbne markeder Gode rammevilkår for åben og fri handel med omverdenen Relativt lav udnyttelse af handelspotentialet Ringe konkurrence på en række markeder Relativt få udenlandske videnarbejdere For virksomhedernes adgang til arbejdskraft er der en række forhold som umiddelbart tiltrækker sig opmærksomhed, jf. boks 1.2. Folk i fuldtidsbeskæftigelse i Danmark arbejder kortere tid pr. uge end i andre lande. Samtidigt er beskatningen af den sidst tjente krone høj i Danmark. Det gælder særligt beskatningen på højeste trin, som samtidig sætter ind på et relativt lavt indkomstniveau. Således har ca. 4 pct. af de fuldtidsbeskæftigede skatteydere i dag en skat af den sidst tjente krone på over 7 pct. Den for- 1 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

12 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning holdsvis korte arbejdstid skal dog også ses i sammenhæng med, at erhvervsdeltagelsen i Danmark er høj for begge køn. For visse grupper er tilskyndelsen til at arbejde meget ringe. Regeringen ønsker, at det skal kunne betale sig at arbejde. Regeringen har i første omgang gennemført et skattestop og vil, forudsat det fornødne råderum, omlægge personbeskatningen i 24, bl.a. med henblik på at styrke tilskyndelsen til at arbejde. Regeringen vil endvidere med handlingsplanen Flere i arbejde sikre, at tilskyndelsen til at arbejde forbedres. Ledigheden er relativt høj for gruppen af årige. Regeringen vil derfor udvide unge-indsatsen til også at omfatte denne aldersgruppe. Boks 1.2 Fokus på virksomhedernes adgang til arbejdskraft Problemområder: Initiativer: Arbejdstiden er lav i Danmark i forhold til andre lande. Ringe tilskyndelse til at arbejde for personer med lave indkomster, særligt for ægtepar på kontanthjælp. Ledigheden er relativ høj blandt de årige. Skattestop. Reduktion af beskatningen af arbejdsindkomst i 24 forudsat det fornødne råderum. Regeringen vil i forbindelse med handlingsplanen Flere i arbejde sikre at tilskyndelsen til at arbejde styrkes. Reduktion i beskatningen af arbejdsindkomst i 24 forudsat det fornødne råderum. Unge-indsatsen skal udvides til at omfatte de årige. Integrationen af indvandrerne på arbejdsmarkedet har haft begrænset succes. Danmark ligger ikke helt i top, hvad angår andelen af personer med en videregående uddannelse, på trods af at ressourceforbruget på uddannelse er helt i top. Regeringen har i oplæggene En ny udlændingepolitik og På vej mod en ny integrationspolitik fremlagt en række forlag til at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen og selvforsørgelsen blandt indvandrere. Regeringen vil fremlægge handlingsplanen Bedre uddannelse. Vækstvilkår i Danmark 11

13 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Integrationen af indvandrerne på det danske arbejdsmarked er ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang. I gennemsnit ligger indvandrernes erhvervsfrekvens ca. 22 procent point lavere end for den øvrige befolkning. Dermed går danske virksomheder glip af et betydeligt beskæftigelsespotentiale og samtidig er det medvirkende til at isolere indvandrerne i det danske samfund. Regeringens oplæg En ny udlændingepolitik og På vej mod en ny integrationspolitik skal ses i det lys. Oplæggene indeholder en række forslag til at styrke erhvervsdeltagelsen blandt indvandrerne i Danmark. Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er det bemærkelsesværdigt, at færre danskere har en videregående uddannelse end i de førende lande. Det kan undre, at ikke flere danskere har en videregående uddannelse, da uddannelse i Danmark er forholdsvis kraftigt subsidieret dels gennem Statens Uddannelsesstøtte, dels ved at uddannelse stilles gratis til rådighed for brugerne af uddannelsessystemet. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at lønspredningen er relativt begrænset i Danmark, og at beskatningen af arbejdsindkomst er meget progressiv. Dette er medvirkende til at reducere tilskyndelsen til at tage en videregående uddannelse. Regeringen vil i slutningen af maj 22 fremlægge handlingsplanen Bedre uddannelse. Målet er at højne det faglige niveau i det danske undervisningssystem herunder fokusere på mere erhvervsrettede uddannelser. Endvidere vil regeringen arbejde for, at unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Herved øges arbejdsstyrken, og ressourcerne i uddannelsessystemet udnyttes bedre. Investering og kapitalformidling i Danmark er en afgørende forudsætning for vækst. Kapitalapparatet og investeringsniveauet i Danmark ligger for så vidt på et tilfredsstillende niveau. Derimod er der behov for en videreudvikling af rammerne for kapitalmarkederne, jf. boks 1.3. Der er flere tegn på, at konkurrencen i den finansielle sektor kunne være hårdere. Regeringen arbejder i den forbindelse aktivt for at støtte processen for en øget integration af EU's finansielle markeder, således at der sikres en effektiv konkurrence. 12 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

14 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.3 Fokus på investering og kapitalformidling Problemområder: Initiativer: Markedet for risikovillig kapital er voksende i Danmark, men er fortsat mindre veludviklet. Interessen hos privatpersoner for at investere i aktier er hæmmet af en kompliceret beskatning. Behov for yderligere konkurrence i den finansielle sektor. Regeringen vil sætte fokus på pensionsinstitutteternes muligheder og incitamenter til risikovillige investeringer. Regeringen vil undersøge mulighederne for en forenkling af beskatning af aktieindkomst. Regeringen arbejder aktivt for at støtter processen for integration af EU's finansielle markeder. Der er ikke i Danmark en veludviklet aktiekultur, hvor privatpersoner placerer opsparing i aktier. Det skyldes tildels, at en stor andel af husholdningernes opsparing sker i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Hertil kommer, at beskatningen af aktier hos privatpersoner er relativt kompliceret og i visse tilfælde høj i en international sammenhæng. Regeringen vil på denne baggrund undersøge mulighederne for en forenkling af beskatningen af aktieindkomst. Markedet for risikovillig kapital er voksende i Danmark, men er fortsat mindre veludviklet, end markederne i de lande vi sammenligner os med. Det har betydning for danske virksomheders muligheder for at hente egenkapital til omstilling og fornyelse. Regeringen vil sætte fokus på pensionsinstitutteternes muligheder for og incitamenter til risikovillige investeringer. Regeringen ønsker at fokusere på iværksætteri og virkelyst. I en international sammenligning er der ikke noget, der tyder på, at Danmark har et særligt problem med iværksættere. Det er imidlertid regeringens ønske, at selvstændighedskulturen i Danmark skal styrkes og derfor fremlægges en handlingsplan Flere iværksættere, jf. boks 1.4. Der er fortsat relativt mange virksomheder i Danmark, som oplever, at de administrative byrder påvirker deres ydeevne negativt. Regeringen vil derfor forstærke indsatsen for at reducere de administrative byrder for danske virksomheder. Regeringen har i den forbindelse bl.a. oprettet en særlig regelforenklingsenhed. Regeringen vil endvidere i foråret 23 lancere en ny erhvervsportal. Vækstvilkår i Danmark 13

15 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.4 Fokus på iværksætteri og virkelyst Problemområder: Danmark ligger gennemsnitligt, hvad angår iværksættere. Regeringen ønsker imidlertid, at selvstændighedskulturen i Danmark styrkes. Administrative byrder opfattes som høje. Initiativer: Regeringen vil fremlægge handlingsplanen Flere iværksættere. Regeringen har oprettet en regelforenklingsenhed. Regeringen vil i foråret 23 lancere en ny erhvervsportal. Bedre konsekvensvurdering af nye lovforslag, jf. Konkurrenceevnepakken Forskning, udvikling og IT er af stor betydning for produktivitetsudviklingen i en moderne økonomi. Boks 1.5 Fokus på forskning, udvikling og IT Problemområder: Initiativer: Behov for øget FoU-indsats. Regeringen vil styrke investeringerne i forskning og udvikling de kommende år, og har i den forbindelse afsat midler til FoU fra indtægter ved salg af licenser til tredje-generations mobilnet. Relativt få danskere har en forskeruddannelse eller en naturvidenskabelig baggrund. Behov for større samspil mellem privat og offentlig forskning. Regeringen vil fremme interessen for naturvidenskabelige uddannelser, jf. regeringens kommende handlingsplan Bedre uddannelse. Regeringen har indført forsøgsordning med 15 pct. fradrag for udgifter, som virksomhederne afholder til samfinansierede forskningsprojekter. Regeringen vil ved årsskiftet fremlægge en handlingsplan for et styrket samspil mellem erhvervslivet og videninstitutionerne. Analyserne tyder på, at der er behov for en styrkelse af forskningsindsatsen, ligesom der er relativt få danskere med en egentlig forskeruddannelse eller en naturvidenskabelig baggrund, jf. boks 1.5. På den baggrund vil regeringen styrke indsatsen ift. forskning og udvikling i perioden frem mod år Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

16 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Analyserne peger også på, at samspillet mellem privat og offentlig forskning er forholdsvist beskedent i Danmark. Regeringen har i forbindelse med konkurrenceevnepakken indført en forsøgsordning med 15 pct. fradrag for udgifter, som virksomhederne afholder til samfinansierede forskningsprojekter med bl.a. universiteter og handelshøjskoler. Regeringen vil endvidere ved årsskiftet fremlægge en handlingsplan for et styrket samspil mellem erhvervslivet og videninstitutionerne. Regeringen offentliggjorde i april 22 en IT- og telepolitisk redegørelse og handlingsplan "IT for alle - Danmarks fremtid". I handlingsplanen præsenteres konkrete initiativer inden for 7 områder, som er væsentlige for en fortsat positiv IT-udvikling. Boks 1.6 Fokus på velfungerende og åbne markeder Problemområder: Initiativer: Konkurrencen på en række markeder er ikke tilfredsstillende. Konkurrencen om offentlige opgaver er for ringe. Relativt lav udnyttelse af Danmarks handelspotentiale. Ringe udnyttelse af udenlandske videnarbejdere. Beskeden effektiv konkurrence på elog gasmarkedet. Regeringen har fremlagt forslag om stramning af konkurrenceloven. Fjernelse af barrierer for konkurrence, f.eks. dåseforbudet. Regeringen har fremlagt en samlet strategi for at øge borgernes valgfrihed. De bagvedliggende årsager skal belyses, før der kan tages stilling til konkrete initiativer. Regeringen vil lempe efterbeskatningen af udenlandske nøglemedarbejdere, jf. Konkurrenceevnepakken. Integrationspakken. Regeringen vil indføre en green card - lignende ordning i Danmark i 22. Regeringen vil fremlægge forslag til yderligere liberalisering af elmarkedet. Regeringen ønsker en fuld liberalisering af gasmarkedet senest 1. januar 24 og en kritisk gennemgang af adgangsbetingelserne for konkurrerende leverandører. Det er vigtigt at sikre velfungerende og åbne markeder. En god og effektiv konkurrence stimulerer produktivitetsudviklingen, og er med til at sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne generelt. Vækstvilkår i Danmark 15

17 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning På denne baggrund er det forstemmende, at konkurrencen på en række markeder er ringere i Danmark end i andre lande, jf. boks 1.6. Der er endvidere meget, der tyder på, at vi i Danmark ikke er så gode til at udnytte handelspotentiale, som globaliseringen af verdensøkonomien muliggør. Hertil kommer, at Danmark i forholdsvis ringe grad benytter sig af udenlandske videnarbejdere. Regeringen fremsatte i foråret forslag til yderligere forbedring af konkurrenceloven. Forslaget indebærer bl.a., at niveauet for bøder hæves til samme niveau som i en række andre EU-lande. Regeringen vil endvidere arbejde for fjernelsen af barrierer for konkurrence. Et eksempel på sådanne konkurrencebegrænsende regler, som regeringen ønsker at ændre, er dåseforbuddet. Konkurrencen er også for ringe på markederne for el og gas. Regeringen vil på denne baggrund fremlægge forslag til yderligere liberalisering af elmarkedet. Regeringen ønsker endvidere en fuld liberalisering af gasmarkedet senest 1. januar 24. I det følgende uddybes resultaterne af analyserne inden for de enkelte fokusområder. 1.2 Virksomhedernes adgang til arbejdskraft Virksomhedernes adgang til arbejdskraft belyses gennem tre centrale temaer: Arbejdstid og skat på arbejde. Erhvervsdeltagelse. Uddannelse og rekruttering. 16 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

18 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Arbejdstid og skat på arbejde Figur 1.3 Ugentlig arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget, Den ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er lav i Danmark, når man sammenligner med de øvrige lande, jf. figur DNK FIN NDL SW E EU15 FRA GBR DEU IRE Kilde: kapitel Der er flere forhold, der har betydning for danskernes arbejdstid. Beskatningen i Danmark er internationalt set meget højt, jf. figur 1.4. Danmark adskiller sig fra de fleste andre lande ved, at antallet af personer på højeste skattetrin udgør en meget betydelig del af de erhvervsaktive. Således betaler omkring 4 pct. af de fuldtidsbeskæftigede topskat, og har derfor et samlet marginalskattetryk på over 7 pct., når der også tages højde for effekten af de indirekte skatter, jf. figur 1.5. Figuren viser, hvor meget købekraft en topskattebetaler får ud af at tjene en ekstra krone. Her skal der ikke kun tages højde for indkomstskatten (ca. 63 pct.), men også for den indirekte skat der skal betales når den resterende indkomst før eller siden forbruges (ca. 1 pct.). Det er størrelsen af denne forbrugsmulighed, der er relevant for arbejdsudbuddet. Hertil kan tilføjes, at 9 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betaler mellemskat. Den korte arbejdstid i Danmark skal også ses i lyset af en forholdsvis høj erhvervsdeltagelse. Erhvervsfrekvensen er således både for mænd og kvinder høj i en international sammenligning. Figur 1.4 Skattetryk, gnsn Figur 1.5 Marginalskat inkl. afgifter ved høj indkomst, Pct Pct. Pct Pct. USA IRE GBR DEU NLD FRA FIN DNK SW E GBR USA DEU FRA IRE SWE FIN DNK Anm.: Den nederste del af søjlen i figur 1.5 er marginalskatten inkl. sociale bidrag. Den øverste del er bidrag fra afgifter. Kilde: Kapitel 4. Vækstvilkår i Danmark 17

19 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Arbejdstiden er nærmere belyst i kapitel 4. Erhvervsdeltagelse Sammenlignet med andre lande er Danmark karakteriseret ved, at en meget høj andel af befolkningen er i beskæftigelse. Der er derfor begrænset mulighed for en yderligere mærkbar vækst i beskæftigelsen. Arbejdsmarkedet er på mange områder velfungerende. Udover det høje beskæftigelsesniveau er der en relativt lav ledighed og en høj grad af mobilitet på arbejdsmarkedet. Endvidere er virksomhedernes muligheder for ansættelse og afskedigelse ganske fleksible i Danmark. Ledigheden er imidlertid ikke jævnt fordelt mellem aldersgrupper. De årige har en forholdsvis høj ledighed i forhold til andre aldersgrupper. At der er en ganske kraftig overledighed blandt de årige i Danmark kan også konstateres ved at sammenligne med aldersgruppens relative ledighed i andre lande, jf. figur 1.6. For denne gruppe er der derfor et potentiale for en yderligere reduktion af ledigheden. Figur 1.6 Relativ ledighed for de årige Figur 1.7 Erhvervsfrekvens, udenlandske i forhold til indenlandske statsborgere, mænd, Relativ ledighed Relativ ledighed DEU IRE NLD CAN USA SWE FIN FRA DNK USA FIN FRA DEU IRE GBR SWE DNK NLD Kilde: Kapitel 5. Sammenlignet med andre lande har Danmark kun i ret begrænset omfang været i stand til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Det fremgår af analysen, at Danmark ikke blot har relativt stor forskel mellem danske og udenlandske statsborgeres erhvervsdeltagelse, jf. figur 1.7, men også at de udenlandske mænds erhvervsdeltagelse er lav i forhold til andre lande. Der er således behov for en styrket indsats for at integrere indvandrere bedre på arbejdsmarkedet. Det er især vigtigt, fordi indvandrere i de kommende år ventes at udgøre en stigende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Erhvervsdeltagelsen er nærmere belyst i kapitel Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

20 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Uddannelse og rekruttering Danmark er det land i undersøgelsen, der bruger flest ressourcer på uddannelse. Det kan derfor undre, at Danmark ikke er blandt de førende, hvad angår andelen af befolkningen med en videregående uddannelse, jf. figur 1.8. Det skal ses i lyset af, at Danmark har forholdsvis høje udgifter pr. elev i grundskolen sammenlignet med de videregående uddannelser, jf. figur 1.9. Tilskyndelsen til at tage en videregående uddannelse er endvidere hæmmet af en beskeden lønspredning på det danske arbejdsmarked samt en relativt høj grad af progressionen i skattesystemet. Figur 1.8 Andel af befolkning med en videregående uddannelse Figur 1.9 Udgifter til videregående uddannelse per elev i forhold til grundskole 4 4 2,5 2, Pct Pct. 1,5 1 1, ,5,5 USA FIN SWE DNK GBR DEU NLD FRA IRE USA IRE NLD GBR SWE FRA DEU FIN DNK Kilde: Kapitel 6. Uddannelse og rekruttering er nærmere belyst i kapitel Investering og kapitaltilførsel Investering og kapitaltilførsel belyses gennem tre centrale temaer: Investering, opsparing og formue. Den finansielle sektor og kapitalmarkederne. Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur. Investering, opsparing og formue Virksomhedernes adgang til kapital er en vigtig forudsætning for vækst. Kapitalen til nye investeringer kan enten komme fra den indenlandske opsparing eller fra udlandet. Vækstvilkår i Danmark 19

21 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Analysen viser, at Danmark igennem en lang periode har opbygget et kapitalapparat, som er blandt de højeste i de lande, som vi sammenligner os med, jf. figur 1.1. Den samlede opsparing i Danmark ligger på et niveau omkring gennemsnittet for de lande, vi sammenligner os med, jf. figur Såvel beholdningen af kapital som opsparingen indikerer, at det moderate produktivitetsniveau i Danmark næppe kan tilskrives mangel på kapital. Figur 1.1 Kapitalapparatet ekskl. bygninger og anlæg i pct. af BNP. Figur 1.11 National opsparing i pct. af BNP, Pct. 6 6 Pct. Pct Pct GBR DNK FIN USA DEU FRA SWE NLD DEU IRE FIN DNK FRA SWE USA GBR Anm.: I figur 1.11 er tallene for USA fra Kilde: Kapitel 7. I Danmark sparer husholdningerne næsten udelukkende op i form af pensionsopsparing. Det afspejler dels, at pension er lavere beskattet end andre opsparingsformer, dels udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. Opsparing, investering og formue er nærmere belyst i kapitel 7. Den finansielle sektor og kapitalmarkederne Analyserne tyder på, at effektiviteten i den finansielle sektor i Danmark kan styrkes yderligere ved øget konkurrence, herunder fra styrkelsen af EU s indre finansielle marked. Lønninger og indtjening i den danske finansielle sektor peger i denne retning. Aktiemarkedet er centralt for formidlingen af risikovillig kapital. Det danske aktiemarked er forholdsvis beskedent i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Et lille aktiemarked er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Markedet har en forholdsvis god likviditet målt ved omsætningshastigheden. Derimod er det mere bekymrende, at markedet har en meget beskeden nynoteringsaktivitet, jf. figur Det indikerer, at dynamikken på aktiemarkedet er forholdsvis ringe. Således var der godt 3 pct. nynoteringer af de samlede noterede virksomheder på Københavns Fondsbørs i 2 mod 15-2 pct. i lande som 2 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

22 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Tyskland og Storbritannien. Dette skal ses i sammenhæmg med, at den generelle tilgang af nye virksomheder i Danmark er på niveau med det internationale gennemsnit. Et velfungerende aktiemarked har endvidere betydning for udbredelsen af særlig risikovillig finansiering, herunder venturekapital. Markedet for venturekapital har særlig betydning for nye innovative virksomheder. Figur 1.12 Nynoteringer per noterede virksomheder i alt, 2, pct GBR DEU SWE FIN USA FRA IRE DNK NLD Professionelle investorer, herunder pensionssektoren har fået bedre muligheder for at investere via de såkaldte innovationsforeninger. Der er fortsat behov for fokus på pensionsinstitutternes muligheder for og incitamenter til risikovillige investeringer. Kilde: Kapitel 8. Den finansielle sektor og kapitalmarkederne er nærmere belyst i kapitel 8. Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur En veludbygget og velfungerende trafikinfrastruktur har betydning for, hvorvidt Danmark betragtes, som et attraktivt land at drive virksomhed i. Danmark har internationalt set en ganske velfungerende trafikinfrastruktur. Trafikinfrastrukturen synes således generelt at bidrage tilfredsstillende til den økonomiske vækst. Med godt 1 pct. af BNP i offentligt prioriterede investeringer i trafikinfrastruktur ligger Danmark i en midtergruppe blandt sammenligningslandene. Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur er nærmere belyst i kapitel Iværksætteri og virkelyst Iværksætteri og virkelyst belyses gennem to centrale temaer: Dynamik og iværksætterforhold. Regelforenkling og administrative byrder. Vækstvilkår i Danmark 21

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013 Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere