Vækstvilkår i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstvilkår i Danmark"

Transkript

1 Vækstvilkår i Danmark Maj 22

2 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vækstvilkår i Danmark Maj 22

3 Vækstvilkår i Danmark Maj 22 Oplag: 5 ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Schultz Grafisk Produktion: Schultz Grafisk Pris: Kr. 15, Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Tlf Mail Henvendelse vedrørende publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: Hjemmeside:

4 Vækstvilkår i Danmark Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Indledning Virksomhedernes adgang til arbejdskraft Investering og kapitaltilførsel Dynamik, Iværksætteri og regelforenkling Forskning, udvikling og IT Velfungerende og åbne markeder Hvad er strukturovervågning?...28 Kapitel 2 Økonomisk vækst i Danmark Indledning Vækst i Danmark og udfordringerne Vækstregnskab for Danmark...41 Appendiks 2.1 Metode til beregning af produktivitet...49 Appendiks 2.2 Arbejdskraften opdelt på uddannelsesniveau...51 Kapitel 3 Indkomst og vækst i et internationalt perspektiv Indledning Indkomstniveauet i Danmark i internationalt perspektiv Sammenhæng mellem indkomst og indsats Strukturpolitik og økonomisk vækst...65 Kapitel 4 Arbejdsudbud og skat på arbejde Indledning Vækst, skat og arbejdstid Arbejdstid Skat på arbejdsindkomst Skattereformer og fremtidstendenser...94 Appendiks 4.1 Beregning af forbrugsskattetryk...97 Kapitel 5 Erhvervsdeltagelse Indledning Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed De beskæftigelsespolitiske rammer Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Kapitel 6 Uddannelse og rekruttering Indledning Befolkningens uddannelsesniveau Rammevilkår for uddannelse Tilskyndelsen til uddannelse Tilskyndelsen til uddannelse i Danmark...131

5 Appendiks 6.1 Skat, studiestøtte og incitamentet til uddannelse Kapitel 7 Investering, opsparing og formue Indledning Investeringer og kapitalapparat Opsparing og finansiel formue Appendiks 7.1 Beskrivelse af OECDTAX-modeller Kapitel 8 Den finansielle sektor og kapitalmarkederne Indledning Kapitalstruktur Pengeinstitutsektoren Aktiemarkedet Venturekapital Kapitel 9 Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur Indledning Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur Infrastrukturens omfang Infrastrukturens kvalitet Kapitel 1 Dynamik og iværksætterforhold Indledning Dynamik mellem brancher Dynamik blandt virksomheder og iværksættere Arbejdskraftens mobilitet Appendiks 1.1 Beregning af bidrag til væksten i arbejdsproduktiviteten fra ændringer i erhvervsstrukturen Kapitel 11 Regelforenkling og administrative lettelser Indledning Administrative byrder Indikatorer for rammevilkår forhold der påvirker byrderne Betydningen af digital forvaltning Kapitel 12 Forskning, udvikling og innovation Indledning Hvad er forskning, udvikling og innovation? Performance indenfor forskning, udvikling og innovation Rammevilkår for forskning, udvikling og innovation Appendiks 12.1 Definition af FoU og innovation Kapitel 13 IT som kilde til vækst Indledning Benchmarking af IT-området Appendiks 13.1 Danske virksomheder og IT...287

6 Kapitel 14 Konkurrence Indledning Konkurrenceniveauet i Danmark Markedsvilkår og lovgivning...34 Kapitel 15 Globalisering Indledning Udenrigshandel Specialisering og stordriftsfordele Ind- og udgående direkte udenlandske investeringer Vidensdeling på tværs af grænser Kapitel 16 Kapitel 17 Energi Indledning Energimarkedet og erhvervslivet Elprisen Konkurrencevilkår på elmarkedet Gasprisen Konkurrencevilkår på gasmarkedet Miljø Indledning Miljøpolitikkens styringsmidler Danmarks udgangspunkt Klima udledning af kuldioxid (CO2 ) Luftforurening, affald og vandforbrug Næringsstoffer, landbrug og pesticider Fornybare ressourcer og truede dyrearter Miljø- og ressourceafgifter og miljøafgifter Litteraturliste...369

7

8 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Det er regeringens målsætning at skabe en høj vækst i beskæftigelse og produktion. Det er afgørende for at opnå en høj levestandard og for at sikre finansieringen af velfærdssamfundet. De afgørende hovedudfordringer for dansk økonomi fremover er derfor at sikre: En øget indsats for at hæve produktiviteten. En større beskæftigelse Der er udsigt til en stadigt større andel af ældre i befolkningen, hvilket alt andet lige vil trække i retning af et lavere arbejdsudbud. Hertil kommer, at ledigheden er relativt lav nu, og der er kun beskedne muligheder for at nedbringe den yderligere. Derfor vil produktivitetsudviklingen være den primære kilde til fremgang i velstanden i de kommende år. Den fortsatte fremgang i produktion og beskæftigelse skal skabes ved at sikre de bedst mulige rammebetingelser for vækst. Regeringen vil iværksætte reformer og strukturforbedringer, der bl.a. skal øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen, fremme innovationsevnen og sikre en effektiv konkurrence på alle markeder. Forudsætningen, for at disse strukturpolitiske tiltag virker, er imidlertid en stabil samfundsøkonomi uden store ubalancer og med bl.a. lav inflation. Nærværende publikation er resultatet af en omfattende strukturanalyse af dansk økonomi set i et internationalt perspektiv. Formålet er at give et mere præcist billede af vækstvilkårene i Danmark i forhold til en række udvalgte lande. Disse lande er på nogle punkter meget forskellige og repræsenterer forskellige samfundsmodeller. Landene har imidlertid det til fælles, at de i dag står stærkt økonomisk og også fremover må formodes at være blandt de rigeste lande. Analyserne er grundlaget for de visioner og målsætninger, som udgør regeringens samlede vækststrategi Vækst med vilje. De foretagne analyser viser, at dansk økonomi ligger pænt. Danmark er blandt verdens absolut rigeste lande, jf. figur 1.1. Det skyldes en stor erhvervsdeltagel- Vækstvilkår i Danmark 7

9 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning se, der dog delvist modsvares af en lav arbejdstid, et højt investeringsniveau og et relativt højt produktivitetsniveau. Figur 1.1 BNP pr. indbygger, 1 USD, 1999 Figur 1.2 BNP per arbejdstime i 1999, USA= USA DNK NLD IRE DEU SW E FIN FRA GBR NLD IRE FRA DNK USA DEU SWE FIN GBR Kilde: Kapitel 3. Danmark halter en smule efter de bedste lande, når det drejer sig om at omsætte arbejdsindsatsen til produktion, jf. figur 1.2. Det er således muligt at løfte produktivitetsniveauet i Danmark. Gennemgangen af dansk økonomi peger på, at når Danmark ikke ligger helt i top, hvad angår timeproduktiviteten, skal det formentlig ses i sammenhæng med: Danmark ligger ikke helt i top, hvad angår andelen af befolkningen med en videregående uddannelse. Konkurrencen på en række markeder i Danmark er utilfredsstillende. En for ringe udnyttelse af potentialet ved globalisering. Problemer med at omsætte viden til vækst samt en forsknings- og udviklingsindsats, der ikke er helt i top. Analyserne sætter fokus på en række områder i dansk økonomi, hvor der er særligt behov for enten at være ekstra på vagt, foretage yderligere undersøgelser eller komme med konkrete politiske initiativer. Blandt de afgørende fokusområder for vækst er: Virksomhedernes adgang til arbejdskraft: Virksomhederne skal have adgang til tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Det kræver et velfungerende arbejdsmarked og uddannelsessystem. Hertil kommer rammevilkår, som giver en god tilskyndelse til at arbejde. 8 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

10 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Investering og kapitalformidling: Danmark skal være et attraktivt land at investere i og drive virksomhed fra. Det kræver et velfungerende kapitalmarked, samt rammevilkår der understøtter hensigtsmæssige opsparings- og investeringsbeslutninger. Iværksætteri og virkelyst: Stive administrative regler må ikke stå i vejen for lysten til at starte sin egen virksomhed. Forskning, udvikling og IT: Der skal være gode rammevilkår for forskning og udvikling. Frie og åbne markeder: Der skal være en høj grad af konkurrence på varemarkederne. Det vil fremme effektiviteten og dermed understøtte produktionsudviklingen. Boks 1.1 giver et overblik over de overordnede styrker og svagheder ved dansk økonomi, som analyserne har afdækket. I det efterfølgende gennemgås først de hovedproblemer, som analyserne har sat fokus på. Dernæst gennemgås resultaterne af analyserne mere detaljeret i afsnit En nærmere gennemgang af metoden bag benchmarking-øvelsen findes i afsnit 1.7. Vækstvilkår i Danmark 9

11 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.1 Styrker og svagheder VÆKSTVILKÅR STYRKER SVAGHEDER Mennesker Høj erhvervsdeltagelse for begge køn Lav ledighed Lav arbejdstid Høje marginalskatter For ringe integration For få højtuddannede Investeringer Stort kapitalapparat Fri kapitalbevægelighed Behov for yderligere konkurrence i den finansielle sektor Et marked for risikovillig kapital, der ikke er så veludviklet Iværksætteri og virkelyst Høj jobmobilitet Fleksible regler for ansættelse og afskedigelse Administrative byrder opfattes som høje Iværksætterkultur, der ikke er helt i top Forskning og innovation Forskning er af høj international standard Høj anvendelse af IT Beskeden FoU-indsats i den private sektor Relativt få forskeruddannede og få med naturvidenskabelig baggrund Begrænset forskningssamarbejde ml. offentlig og privat sektor Frie og åbne markeder Gode rammevilkår for åben og fri handel med omverdenen Relativt lav udnyttelse af handelspotentialet Ringe konkurrence på en række markeder Relativt få udenlandske videnarbejdere For virksomhedernes adgang til arbejdskraft er der en række forhold som umiddelbart tiltrækker sig opmærksomhed, jf. boks 1.2. Folk i fuldtidsbeskæftigelse i Danmark arbejder kortere tid pr. uge end i andre lande. Samtidigt er beskatningen af den sidst tjente krone høj i Danmark. Det gælder særligt beskatningen på højeste trin, som samtidig sætter ind på et relativt lavt indkomstniveau. Således har ca. 4 pct. af de fuldtidsbeskæftigede skatteydere i dag en skat af den sidst tjente krone på over 7 pct. Den for- 1 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

12 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning holdsvis korte arbejdstid skal dog også ses i sammenhæng med, at erhvervsdeltagelsen i Danmark er høj for begge køn. For visse grupper er tilskyndelsen til at arbejde meget ringe. Regeringen ønsker, at det skal kunne betale sig at arbejde. Regeringen har i første omgang gennemført et skattestop og vil, forudsat det fornødne råderum, omlægge personbeskatningen i 24, bl.a. med henblik på at styrke tilskyndelsen til at arbejde. Regeringen vil endvidere med handlingsplanen Flere i arbejde sikre, at tilskyndelsen til at arbejde forbedres. Ledigheden er relativt høj for gruppen af årige. Regeringen vil derfor udvide unge-indsatsen til også at omfatte denne aldersgruppe. Boks 1.2 Fokus på virksomhedernes adgang til arbejdskraft Problemområder: Initiativer: Arbejdstiden er lav i Danmark i forhold til andre lande. Ringe tilskyndelse til at arbejde for personer med lave indkomster, særligt for ægtepar på kontanthjælp. Ledigheden er relativ høj blandt de årige. Skattestop. Reduktion af beskatningen af arbejdsindkomst i 24 forudsat det fornødne råderum. Regeringen vil i forbindelse med handlingsplanen Flere i arbejde sikre at tilskyndelsen til at arbejde styrkes. Reduktion i beskatningen af arbejdsindkomst i 24 forudsat det fornødne råderum. Unge-indsatsen skal udvides til at omfatte de årige. Integrationen af indvandrerne på arbejdsmarkedet har haft begrænset succes. Danmark ligger ikke helt i top, hvad angår andelen af personer med en videregående uddannelse, på trods af at ressourceforbruget på uddannelse er helt i top. Regeringen har i oplæggene En ny udlændingepolitik og På vej mod en ny integrationspolitik fremlagt en række forlag til at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen og selvforsørgelsen blandt indvandrere. Regeringen vil fremlægge handlingsplanen Bedre uddannelse. Vækstvilkår i Danmark 11

13 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Integrationen af indvandrerne på det danske arbejdsmarked er ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang. I gennemsnit ligger indvandrernes erhvervsfrekvens ca. 22 procent point lavere end for den øvrige befolkning. Dermed går danske virksomheder glip af et betydeligt beskæftigelsespotentiale og samtidig er det medvirkende til at isolere indvandrerne i det danske samfund. Regeringens oplæg En ny udlændingepolitik og På vej mod en ny integrationspolitik skal ses i det lys. Oplæggene indeholder en række forslag til at styrke erhvervsdeltagelsen blandt indvandrerne i Danmark. Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er det bemærkelsesværdigt, at færre danskere har en videregående uddannelse end i de førende lande. Det kan undre, at ikke flere danskere har en videregående uddannelse, da uddannelse i Danmark er forholdsvis kraftigt subsidieret dels gennem Statens Uddannelsesstøtte, dels ved at uddannelse stilles gratis til rådighed for brugerne af uddannelsessystemet. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at lønspredningen er relativt begrænset i Danmark, og at beskatningen af arbejdsindkomst er meget progressiv. Dette er medvirkende til at reducere tilskyndelsen til at tage en videregående uddannelse. Regeringen vil i slutningen af maj 22 fremlægge handlingsplanen Bedre uddannelse. Målet er at højne det faglige niveau i det danske undervisningssystem herunder fokusere på mere erhvervsrettede uddannelser. Endvidere vil regeringen arbejde for, at unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Herved øges arbejdsstyrken, og ressourcerne i uddannelsessystemet udnyttes bedre. Investering og kapitalformidling i Danmark er en afgørende forudsætning for vækst. Kapitalapparatet og investeringsniveauet i Danmark ligger for så vidt på et tilfredsstillende niveau. Derimod er der behov for en videreudvikling af rammerne for kapitalmarkederne, jf. boks 1.3. Der er flere tegn på, at konkurrencen i den finansielle sektor kunne være hårdere. Regeringen arbejder i den forbindelse aktivt for at støtte processen for en øget integration af EU's finansielle markeder, således at der sikres en effektiv konkurrence. 12 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

14 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.3 Fokus på investering og kapitalformidling Problemområder: Initiativer: Markedet for risikovillig kapital er voksende i Danmark, men er fortsat mindre veludviklet. Interessen hos privatpersoner for at investere i aktier er hæmmet af en kompliceret beskatning. Behov for yderligere konkurrence i den finansielle sektor. Regeringen vil sætte fokus på pensionsinstitutteternes muligheder og incitamenter til risikovillige investeringer. Regeringen vil undersøge mulighederne for en forenkling af beskatning af aktieindkomst. Regeringen arbejder aktivt for at støtter processen for integration af EU's finansielle markeder. Der er ikke i Danmark en veludviklet aktiekultur, hvor privatpersoner placerer opsparing i aktier. Det skyldes tildels, at en stor andel af husholdningernes opsparing sker i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Hertil kommer, at beskatningen af aktier hos privatpersoner er relativt kompliceret og i visse tilfælde høj i en international sammenhæng. Regeringen vil på denne baggrund undersøge mulighederne for en forenkling af beskatningen af aktieindkomst. Markedet for risikovillig kapital er voksende i Danmark, men er fortsat mindre veludviklet, end markederne i de lande vi sammenligner os med. Det har betydning for danske virksomheders muligheder for at hente egenkapital til omstilling og fornyelse. Regeringen vil sætte fokus på pensionsinstitutteternes muligheder for og incitamenter til risikovillige investeringer. Regeringen ønsker at fokusere på iværksætteri og virkelyst. I en international sammenligning er der ikke noget, der tyder på, at Danmark har et særligt problem med iværksættere. Det er imidlertid regeringens ønske, at selvstændighedskulturen i Danmark skal styrkes og derfor fremlægges en handlingsplan Flere iværksættere, jf. boks 1.4. Der er fortsat relativt mange virksomheder i Danmark, som oplever, at de administrative byrder påvirker deres ydeevne negativt. Regeringen vil derfor forstærke indsatsen for at reducere de administrative byrder for danske virksomheder. Regeringen har i den forbindelse bl.a. oprettet en særlig regelforenklingsenhed. Regeringen vil endvidere i foråret 23 lancere en ny erhvervsportal. Vækstvilkår i Danmark 13

15 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.4 Fokus på iværksætteri og virkelyst Problemområder: Danmark ligger gennemsnitligt, hvad angår iværksættere. Regeringen ønsker imidlertid, at selvstændighedskulturen i Danmark styrkes. Administrative byrder opfattes som høje. Initiativer: Regeringen vil fremlægge handlingsplanen Flere iværksættere. Regeringen har oprettet en regelforenklingsenhed. Regeringen vil i foråret 23 lancere en ny erhvervsportal. Bedre konsekvensvurdering af nye lovforslag, jf. Konkurrenceevnepakken Forskning, udvikling og IT er af stor betydning for produktivitetsudviklingen i en moderne økonomi. Boks 1.5 Fokus på forskning, udvikling og IT Problemområder: Initiativer: Behov for øget FoU-indsats. Regeringen vil styrke investeringerne i forskning og udvikling de kommende år, og har i den forbindelse afsat midler til FoU fra indtægter ved salg af licenser til tredje-generations mobilnet. Relativt få danskere har en forskeruddannelse eller en naturvidenskabelig baggrund. Behov for større samspil mellem privat og offentlig forskning. Regeringen vil fremme interessen for naturvidenskabelige uddannelser, jf. regeringens kommende handlingsplan Bedre uddannelse. Regeringen har indført forsøgsordning med 15 pct. fradrag for udgifter, som virksomhederne afholder til samfinansierede forskningsprojekter. Regeringen vil ved årsskiftet fremlægge en handlingsplan for et styrket samspil mellem erhvervslivet og videninstitutionerne. Analyserne tyder på, at der er behov for en styrkelse af forskningsindsatsen, ligesom der er relativt få danskere med en egentlig forskeruddannelse eller en naturvidenskabelig baggrund, jf. boks 1.5. På den baggrund vil regeringen styrke indsatsen ift. forskning og udvikling i perioden frem mod år Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

16 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Analyserne peger også på, at samspillet mellem privat og offentlig forskning er forholdsvist beskedent i Danmark. Regeringen har i forbindelse med konkurrenceevnepakken indført en forsøgsordning med 15 pct. fradrag for udgifter, som virksomhederne afholder til samfinansierede forskningsprojekter med bl.a. universiteter og handelshøjskoler. Regeringen vil endvidere ved årsskiftet fremlægge en handlingsplan for et styrket samspil mellem erhvervslivet og videninstitutionerne. Regeringen offentliggjorde i april 22 en IT- og telepolitisk redegørelse og handlingsplan "IT for alle - Danmarks fremtid". I handlingsplanen præsenteres konkrete initiativer inden for 7 områder, som er væsentlige for en fortsat positiv IT-udvikling. Boks 1.6 Fokus på velfungerende og åbne markeder Problemområder: Initiativer: Konkurrencen på en række markeder er ikke tilfredsstillende. Konkurrencen om offentlige opgaver er for ringe. Relativt lav udnyttelse af Danmarks handelspotentiale. Ringe udnyttelse af udenlandske videnarbejdere. Beskeden effektiv konkurrence på elog gasmarkedet. Regeringen har fremlagt forslag om stramning af konkurrenceloven. Fjernelse af barrierer for konkurrence, f.eks. dåseforbudet. Regeringen har fremlagt en samlet strategi for at øge borgernes valgfrihed. De bagvedliggende årsager skal belyses, før der kan tages stilling til konkrete initiativer. Regeringen vil lempe efterbeskatningen af udenlandske nøglemedarbejdere, jf. Konkurrenceevnepakken. Integrationspakken. Regeringen vil indføre en green card - lignende ordning i Danmark i 22. Regeringen vil fremlægge forslag til yderligere liberalisering af elmarkedet. Regeringen ønsker en fuld liberalisering af gasmarkedet senest 1. januar 24 og en kritisk gennemgang af adgangsbetingelserne for konkurrerende leverandører. Det er vigtigt at sikre velfungerende og åbne markeder. En god og effektiv konkurrence stimulerer produktivitetsudviklingen, og er med til at sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne generelt. Vækstvilkår i Danmark 15

17 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning På denne baggrund er det forstemmende, at konkurrencen på en række markeder er ringere i Danmark end i andre lande, jf. boks 1.6. Der er endvidere meget, der tyder på, at vi i Danmark ikke er så gode til at udnytte handelspotentiale, som globaliseringen af verdensøkonomien muliggør. Hertil kommer, at Danmark i forholdsvis ringe grad benytter sig af udenlandske videnarbejdere. Regeringen fremsatte i foråret forslag til yderligere forbedring af konkurrenceloven. Forslaget indebærer bl.a., at niveauet for bøder hæves til samme niveau som i en række andre EU-lande. Regeringen vil endvidere arbejde for fjernelsen af barrierer for konkurrence. Et eksempel på sådanne konkurrencebegrænsende regler, som regeringen ønsker at ændre, er dåseforbuddet. Konkurrencen er også for ringe på markederne for el og gas. Regeringen vil på denne baggrund fremlægge forslag til yderligere liberalisering af elmarkedet. Regeringen ønsker endvidere en fuld liberalisering af gasmarkedet senest 1. januar 24. I det følgende uddybes resultaterne af analyserne inden for de enkelte fokusområder. 1.2 Virksomhedernes adgang til arbejdskraft Virksomhedernes adgang til arbejdskraft belyses gennem tre centrale temaer: Arbejdstid og skat på arbejde. Erhvervsdeltagelse. Uddannelse og rekruttering. 16 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

18 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Arbejdstid og skat på arbejde Figur 1.3 Ugentlig arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget, Den ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er lav i Danmark, når man sammenligner med de øvrige lande, jf. figur DNK FIN NDL SW E EU15 FRA GBR DEU IRE Kilde: kapitel Der er flere forhold, der har betydning for danskernes arbejdstid. Beskatningen i Danmark er internationalt set meget højt, jf. figur 1.4. Danmark adskiller sig fra de fleste andre lande ved, at antallet af personer på højeste skattetrin udgør en meget betydelig del af de erhvervsaktive. Således betaler omkring 4 pct. af de fuldtidsbeskæftigede topskat, og har derfor et samlet marginalskattetryk på over 7 pct., når der også tages højde for effekten af de indirekte skatter, jf. figur 1.5. Figuren viser, hvor meget købekraft en topskattebetaler får ud af at tjene en ekstra krone. Her skal der ikke kun tages højde for indkomstskatten (ca. 63 pct.), men også for den indirekte skat der skal betales når den resterende indkomst før eller siden forbruges (ca. 1 pct.). Det er størrelsen af denne forbrugsmulighed, der er relevant for arbejdsudbuddet. Hertil kan tilføjes, at 9 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betaler mellemskat. Den korte arbejdstid i Danmark skal også ses i lyset af en forholdsvis høj erhvervsdeltagelse. Erhvervsfrekvensen er således både for mænd og kvinder høj i en international sammenligning. Figur 1.4 Skattetryk, gnsn Figur 1.5 Marginalskat inkl. afgifter ved høj indkomst, Pct Pct. Pct Pct. USA IRE GBR DEU NLD FRA FIN DNK SW E GBR USA DEU FRA IRE SWE FIN DNK Anm.: Den nederste del af søjlen i figur 1.5 er marginalskatten inkl. sociale bidrag. Den øverste del er bidrag fra afgifter. Kilde: Kapitel 4. Vækstvilkår i Danmark 17

19 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Arbejdstiden er nærmere belyst i kapitel 4. Erhvervsdeltagelse Sammenlignet med andre lande er Danmark karakteriseret ved, at en meget høj andel af befolkningen er i beskæftigelse. Der er derfor begrænset mulighed for en yderligere mærkbar vækst i beskæftigelsen. Arbejdsmarkedet er på mange områder velfungerende. Udover det høje beskæftigelsesniveau er der en relativt lav ledighed og en høj grad af mobilitet på arbejdsmarkedet. Endvidere er virksomhedernes muligheder for ansættelse og afskedigelse ganske fleksible i Danmark. Ledigheden er imidlertid ikke jævnt fordelt mellem aldersgrupper. De årige har en forholdsvis høj ledighed i forhold til andre aldersgrupper. At der er en ganske kraftig overledighed blandt de årige i Danmark kan også konstateres ved at sammenligne med aldersgruppens relative ledighed i andre lande, jf. figur 1.6. For denne gruppe er der derfor et potentiale for en yderligere reduktion af ledigheden. Figur 1.6 Relativ ledighed for de årige Figur 1.7 Erhvervsfrekvens, udenlandske i forhold til indenlandske statsborgere, mænd, Relativ ledighed Relativ ledighed DEU IRE NLD CAN USA SWE FIN FRA DNK USA FIN FRA DEU IRE GBR SWE DNK NLD Kilde: Kapitel 5. Sammenlignet med andre lande har Danmark kun i ret begrænset omfang været i stand til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Det fremgår af analysen, at Danmark ikke blot har relativt stor forskel mellem danske og udenlandske statsborgeres erhvervsdeltagelse, jf. figur 1.7, men også at de udenlandske mænds erhvervsdeltagelse er lav i forhold til andre lande. Der er således behov for en styrket indsats for at integrere indvandrere bedre på arbejdsmarkedet. Det er især vigtigt, fordi indvandrere i de kommende år ventes at udgøre en stigende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Erhvervsdeltagelsen er nærmere belyst i kapitel Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

20 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Uddannelse og rekruttering Danmark er det land i undersøgelsen, der bruger flest ressourcer på uddannelse. Det kan derfor undre, at Danmark ikke er blandt de førende, hvad angår andelen af befolkningen med en videregående uddannelse, jf. figur 1.8. Det skal ses i lyset af, at Danmark har forholdsvis høje udgifter pr. elev i grundskolen sammenlignet med de videregående uddannelser, jf. figur 1.9. Tilskyndelsen til at tage en videregående uddannelse er endvidere hæmmet af en beskeden lønspredning på det danske arbejdsmarked samt en relativt høj grad af progressionen i skattesystemet. Figur 1.8 Andel af befolkning med en videregående uddannelse Figur 1.9 Udgifter til videregående uddannelse per elev i forhold til grundskole 4 4 2,5 2, Pct Pct. 1,5 1 1, ,5,5 USA FIN SWE DNK GBR DEU NLD FRA IRE USA IRE NLD GBR SWE FRA DEU FIN DNK Kilde: Kapitel 6. Uddannelse og rekruttering er nærmere belyst i kapitel Investering og kapitaltilførsel Investering og kapitaltilførsel belyses gennem tre centrale temaer: Investering, opsparing og formue. Den finansielle sektor og kapitalmarkederne. Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur. Investering, opsparing og formue Virksomhedernes adgang til kapital er en vigtig forudsætning for vækst. Kapitalen til nye investeringer kan enten komme fra den indenlandske opsparing eller fra udlandet. Vækstvilkår i Danmark 19

21 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Analysen viser, at Danmark igennem en lang periode har opbygget et kapitalapparat, som er blandt de højeste i de lande, som vi sammenligner os med, jf. figur 1.1. Den samlede opsparing i Danmark ligger på et niveau omkring gennemsnittet for de lande, vi sammenligner os med, jf. figur Såvel beholdningen af kapital som opsparingen indikerer, at det moderate produktivitetsniveau i Danmark næppe kan tilskrives mangel på kapital. Figur 1.1 Kapitalapparatet ekskl. bygninger og anlæg i pct. af BNP. Figur 1.11 National opsparing i pct. af BNP, Pct. 6 6 Pct. Pct Pct GBR DNK FIN USA DEU FRA SWE NLD DEU IRE FIN DNK FRA SWE USA GBR Anm.: I figur 1.11 er tallene for USA fra Kilde: Kapitel 7. I Danmark sparer husholdningerne næsten udelukkende op i form af pensionsopsparing. Det afspejler dels, at pension er lavere beskattet end andre opsparingsformer, dels udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. Opsparing, investering og formue er nærmere belyst i kapitel 7. Den finansielle sektor og kapitalmarkederne Analyserne tyder på, at effektiviteten i den finansielle sektor i Danmark kan styrkes yderligere ved øget konkurrence, herunder fra styrkelsen af EU s indre finansielle marked. Lønninger og indtjening i den danske finansielle sektor peger i denne retning. Aktiemarkedet er centralt for formidlingen af risikovillig kapital. Det danske aktiemarked er forholdsvis beskedent i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Et lille aktiemarked er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Markedet har en forholdsvis god likviditet målt ved omsætningshastigheden. Derimod er det mere bekymrende, at markedet har en meget beskeden nynoteringsaktivitet, jf. figur Det indikerer, at dynamikken på aktiemarkedet er forholdsvis ringe. Således var der godt 3 pct. nynoteringer af de samlede noterede virksomheder på Københavns Fondsbørs i 2 mod 15-2 pct. i lande som 2 Økonomi- og Erhvervsministeriet 22

22 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Tyskland og Storbritannien. Dette skal ses i sammenhæmg med, at den generelle tilgang af nye virksomheder i Danmark er på niveau med det internationale gennemsnit. Et velfungerende aktiemarked har endvidere betydning for udbredelsen af særlig risikovillig finansiering, herunder venturekapital. Markedet for venturekapital har særlig betydning for nye innovative virksomheder. Figur 1.12 Nynoteringer per noterede virksomheder i alt, 2, pct GBR DEU SWE FIN USA FRA IRE DNK NLD Professionelle investorer, herunder pensionssektoren har fået bedre muligheder for at investere via de såkaldte innovationsforeninger. Der er fortsat behov for fokus på pensionsinstitutternes muligheder for og incitamenter til risikovillige investeringer. Kilde: Kapitel 8. Den finansielle sektor og kapitalmarkederne er nærmere belyst i kapitel 8. Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur En veludbygget og velfungerende trafikinfrastruktur har betydning for, hvorvidt Danmark betragtes, som et attraktivt land at drive virksomhed i. Danmark har internationalt set en ganske velfungerende trafikinfrastruktur. Trafikinfrastrukturen synes således generelt at bidrage tilfredsstillende til den økonomiske vækst. Med godt 1 pct. af BNP i offentligt prioriterede investeringer i trafikinfrastruktur ligger Danmark i en midtergruppe blandt sammenligningslandene. Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur er nærmere belyst i kapitel Iværksætteri og virkelyst Iværksætteri og virkelyst belyses gennem to centrale temaer: Dynamik og iværksætterforhold. Regelforenkling og administrative byrder. Vækstvilkår i Danmark 21

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Indhold 1. Indledning 4 2. Danmarks vækstudfordring 5 3. Innovationsfondens rolle 15 4. Bilag Interventionslogik og effektkæder

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010 Veje til Vækst hvad skal drive Væksten i danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN Veje til Vækst hvad skal drive væksten i Danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere