Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i arbejdsmarkedsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i arbejdsmarkedsuddannelserne"

Transkript

1 Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i arbejdsmarkedsuddannelserne Af Lasse Søndergaard Winther konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, august 2014

2 Titel: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i arbejdsmarkedsuddannelserne Udarbejdet for: Undervisningsministeriet Udarbejdet af: Friluftsrådet/Grønt Flag Grøn Skole Scandiagade København SV August 2014 Forfatter: Lasse Søndergaard Winther [2]

3 Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i arbejdsmarkedsuddannelserne Indhold 1.0 Indledning Desk research Erfaringer med UBU i AMU-regi Kvantitativ kortlægning af Arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perpsektiv Konklusion, perspektiver og anbefalinger Litteratur Bilag [3]

4 1.0 Indledning Nærværende rapport markerer afslutningen på FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Rapporten er gennemført for Undervisningsministeriet (UVM) og er skrevet med afsæt i et samarbejde mellem EMU Danmarks Læringsportal, Naturvidenskabernes Hus, Nationalt Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed (NTS-centeret) og Friluftsrådet/Grønt Flag Grøn Skole (GFGS). Endvidere er rapporten gennemført i dialog med undervisere og uddannelsesledere fra AMU-udbydere samt virksomhedsledere og efteruddannelsesudvalg inden for flere brancheområder. 1.1 Baggrund for rapporten Danmark deltager i FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling under FN s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO. På den baggrund er der kommet særligt fokus på, at Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) skal indgå på alle uddannelsesniveauer. Eksempelvis fremgår det af strategien Uddannelse for bæredygtig udvikling Strategi for FN s tiår , at der på efteruddannelsesområdet skal iværksættes følgende initiativ: Udbydere af efteruddannelse inddrager aspekter af bæredygtig udvikling i de efteruddannelsesforløb, der udbydes og gennemføres for undervisere, formidlere og folkeoplysere. På baggrund af den øgede interesse for at skabe bæredygtig udvikling på alle niveauer af uddannelsessystemet har Friluftsrådets program Grønt Flag Grøn Skole fået til opgave af Undervisningsministeriet at udarbejde nærværende rapport. UBU udgør et særlig oplagt indsatsområde, da afstanden mellem teori og praksis på arbejdsmarkedsuddannelserne er meget kort. Det vil med andre ord sige, at der ligger et stort handlingsorienteret potentiale i at få kursisterne til at forstå vigtigheden af at tænke i energi- og miljørigtige løsninger, da en sådan forståelse hurtigt kan omsættes til konkrete løsninger til glæde for virksomhederne, kunderne og ikke mindst miljøet. Rapportens relevans Arbejdsmarkedet står i dag over for en lang række valg om, hvilke materialer man skal anvende, hvordan disse materialer kan genanvendes, hvordan ressourceforbruget reduceres osv. På tværs af brancheområder eksisterer der derfor en efterspørgsel på kompetencer inden for grønne teknologier, eftersom sådanne [4]

5 løsninger kan bidrage til at reducere forbruget i virksomhederne, begrænse ressourceanvendelsen og dermed i sidste ende mindske omkostningerne for virksomhederne. Flere virksomheder er også begyndt at promovere sig udadtil ved at have fokus på energi og miljø såvel som social ansvarlighed (CSR/CSI) og menneskerettigheder. Ligeledes er der, i takt med at kunderne har fået øget indsigt i vigtigheden af at tænke miljørigtigt samt de økonomiske fordele herved, opstået et behov for, at virksomhedernes medarbejdere kan yde kompetent vejledning om, hvilke løsninger der for kunden er mest hensigtsmæssige i forhold til ressourceanvendelse og energiforbrug. Incitamenterne for, at kunderne efterspørger grønne løsninger, kan være mange og forskelligartede. Ikke desto mindre fordrer videnssamfundets uanede mængder af viden om fordelene ved at tænke miljørigtigt, at virksomhederne må udruste medarbejderne med nye kommunikative kompetencer i mødet med kunden. Evnen til at vejlede er ikke længere primært forbeholdt serviceerhvervene, men må i høj grad også integreres i produktionsfagene, hvorfor der et opstået helt nye behov for opkvalificering og kompetenceløft inden for dette område. Foruden kundernes efterspørgsel på grønne løsninger bliver der løbende lavet nye lovkrav, der bl.a. indbefatter, hvilke miljøforanstaltninger virksomhederne skal træffe. Derfor bliver det nødvendigt for virksomhederne at tilegne sig den nyeste viden inden for dette felt, så de kan tilpasse sig de ændrede krav. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af ca uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser. AMU er målrettet mod faglærte og ufaglærte, der løbende ønsker at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, de kan bruge på arbejdsmarkedet. AMU bidrager gennem fastholdelse og videreudvikling af arbejdsstyrkens kompetencer til, at medarbejderne er bedre rustet til at imødekomme udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked, herunder nyere vækstområder såsom cleantechbranchen. (Undervisningsministeriet). Arbejdsmarkedsuddannelserne er kendetegnet ved at være formelt kompetencegivende uddannelser, idet uddannelserne fører til en selvstændig kompetence til at udføre faglærte og ufaglærte jobfunktioner. Det er de såkaldte efteruddannelsesudvalg (EUU) der er sammensat af arbejdsmarkedets parter inden for større brancheområder der har ansvaret for at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser, som kan give ufaglærte og faglærte de nødvendige arbejdsmarkedsrelevante kompetencer. [5]

6 Ikke desto mindre indgår UBU-perspektivet i en lang række af arbejdsmarkedsuddannelsernes titler og/eller handlingsorienterede målformuleringer, hvilket vil fremgå af rapportens kvantitative kortlægning af uddannelser med UBU-perspektiv. 1.2 Rapportens formål Formålet med denne rapport er: at afdække, hvad der findes af eksisterende viden om UBU i AMU-regi; dette vil ske med afsæt i publikationer, der direkte vedrører emnet at udarbejde cases med erfaringer fra undervisere, undervisningsledere, virksomheder og efteruddannelsesudvalg, der beskriver, hvordan der arbejdes med UBU på AMU-området. Ovenstående skal danne baggrund for at kunne: kortlægge tendensen til, hvilke fagområder der er længst fremme med anvendelsen af arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv; dette vil ske med afsæt i en systematisk gennemgang af samtlige arbejdsmarkedsuddannelser, hvorfra kurserne vil blive inddelt efter moder- FKB er og efteruddannelsesudvalg komme med Friluftsrådets/GFGS anbefalinger for yderligere UBU i AMU-regi. 2.0 Desk research 2.1 Hvad forstås ved Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? Bæredygtig udvikling er et flertydigt begreb, som afhængigt af tid og kontekst er blevet defineret på forskellig vis. I nærværende rapport vil vi læne os op ad FN s definition af bæredygtig udvikling, dels fordi Brundtlandrapporten siden udgivelsen har stået centralt i verdenssamfundets debat om og politiske indsats for bæredygtighed, og dels fordi rapporten har hensynet til miljøet som et gennemgående fokus. I rapporten Our common future fra 1987 definerede Brundtlandkommissionen bæredygtig udvikling således: Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. [6]

7 Siden da har Danmark forpligtet sig til at styrke den bæredygtige udvikling inden for uddannelsesområdet ved at tiltræde resolutioner og sluterklæringer fra en række internationale topmøder i regi af såvel FN som Nordisk Råd. Allerede i Agenda 21 fra FN s konference i Rio de Janeiro i 1992 skrev man i slutdokumentet, at: Uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer. Af publikationen Bæredygtig udvikling et indsatsområde inden for almen voksenuddannelse udarbejdet af Undervisningsministeriet (2002) fremgår det, at der ved bæredygtig udvikling forstås følgende: Bæredygtig udvikling er et kompliceret samspil mellem menneske, natur og samfund. Den menneskelige verdens fremtid er blevet en udfordring, som presser sig på. Forbrug er i den vestlige verden en tung identitetsfaktor, som er accelereret med globaliseringen og forbrug slider. Samtidig bygger verdensøkonomien på forbrug. Udfordringen er derfor omfattende, idet den indbefatter såvel miljø, økonomi som social retfærdighed. (Undervisningsministeriet, 2002). I ovenstående definition lægges der vægt på, at bæredygtig udvikling omhandler samspillet mellem de miljømæssige, de sociale og de økonomiske aspekter. I samme publikation gives en definition af, hvad der forstås ved UBU: Strategien bygger på en etisk forpligtelse til at forhindre, at forbrugersamfundets livsformer nedbryder det naturgrundlag, som fremtidige generationer skal leve af. (Undervisningsministeriet, 2002). Strategien bliver illustreret med nedenstående model, hvoraf det fremgår, at grundlaget for en holdningsændring sker i mødet mellem viden og værdier. En sådan holdningsændring skal dernæst føre til konkrete handlinger: [7]

8 Viden Holdning Værdier (etik) Handling 2.2 Hvad karakteriserer UBU i AMU? I vores desk research efter eksisterende forskning om UBU på AMU-området er det slående, at der foreligger meget få videnskabelige publikationer, der isoleret omhandler UBU i AMU. Denne pointe blev ligeledes understøttet i en mail fra Søren Breiting, biolog og professor emeritus i pædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (Breiting, S., personlig meddelelse, maj 2014). I det følgende vil vi kort skitsere de vigtigste konklusioner fra de publikationer, der eksisterer på området. I 2002 publicerede Undervisningsministeriet temahæftet Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne Med eksempler indenfor 7 brancheområder. Af temahæftet fremgår det, at der i dag er to strategier, der er særlig gennemgående inden for miljøundervisningen. Den ene handler om at integrere miljøaspekterne i de faglige arbejdsmarkedsuddannelser, hvor der er mulighed og behov for det. Den anden består i at udvikle kurser, hvor miljøaspekterne er en eksplicit og primær del af undervisningen. Temahæftet påpeger, at der er sket en ændring i miljøundervisningen: Hvor undervisningen tidligere havde til formål at få eleverne til at ændre adfærd, så er sigtet med undervisningen i dag ændret til primært at være rettet mod, at kursisterne udvikler handlekompetence (Undervisningsministeriet, 2002). Ifølge forfatterne til bogen Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning kan handlekompetence overordnet defineres på følgende vis: Udfordringen om at skabe grundlag for, at eleverne kan udvikle en langsigtet evne og vilje til at tage kritisk del i demokratiske processer vedrørende menneskets konfliktfyldte forhold til naturgrundlaget. (Breiting, Hedegaard, Mogensen, Nielsen og Schnack, 1999, s. 42). 1 I 2009 publicerede konsulentvirksomheden Brøndum & Fliess rapporten Erhvervs- og efteruddannelser i et cleantechperspektiv. Rapporten havde til formål at give AMU input til, hvordan uddannelserne i højere grad 1 Det er dog værd at bemærke, at denne definition er rettet mod grundskoleområdet, hvorfor den ikke direkte kan overføres til AMU. [8]

9 kunne matche uddannelsesbehovet i Danmark. Dette skete på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews med cleantechvirksomheder. Rapporten konstaterer bl.a., at: De erhvervsuddannede har et stigende behov for at rådgive og formidle forretningsmodellen bag virksomhedernes cleantechløsning til kunden ud fra en bred forståelse af rationalet bag cleantech. Både AMU og erhvervsuddannelser kan potentielt imødekomme disse behov. Halvdelen af virksomheder anvender slet ikke eller i ringe grad Arbejdsmarkedsuddannelser. Specielt de teknologisk orienterede cleantechvirksomheder er både uvidende om og generelt skeptiske i forhold til det faglige niveau i Arbejdsmarkedsuddannelserne. (Brøndum & Fliess, 2009). En opgørelse fra UVM kortlagde, hvor mange arbejdsmarkedsuddannelser der havde et cleantechperspektiv (UVM, 2011). Dette skete med afsæt i, om en af termerne klima, energi, miljø, bæredygtig og grøn vækst indgik i titlen og/eller den handlingsorienterede målformulering. I alt indgik førnævnte termer i titlen og/eller den handlingsorienterede målformulering på 66 uddannelsesmål eller enkeltfag. I 2013 publicerede Teknologisk Institut rapporten Den praktiske klimavejleder. Af rapporten fremgår det på baggrund af en forundersøgelse med 126 faglærere på AMU og EUD, at der er et stort behov for opkvalificering af faglærernes kompetencer inden for bæredygtigt byggeri: Denne undersøgelse viste, at der var et stort efterslæb hos alle undervisere inden for alle de involverede faggrupper. I efteruddannelsesudvalgene vakte undersøgelsens resultater på den ene side overraskelse over, at så mange oplevede så stort et behov for et kompetenceløft. Og på den anden side var der flere tilkendegivelser af, at problemet er kendt, men det viste sig at være større end antaget. (Teknologisk Institut). 2.3 UBU s vægtning i uddannelsescentrenes værdigrundlag Alle AMU-udbydere i Danmark udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, der på en eller anden vis har et UBUperspektiv. Som det senere vil fremgå af rapporten, er de aspekter ved bæredygtig udvikling, arbejdsmarkedsuddannelserne ofte lægger vægt på, mere tekniske aspekter ved miljørigtig produktion. Ikke desto mindre er der blandt de uddannelsesinstitutioner, der udbyder AMU, en langt overvejende tendens til, at UBU ikke indgår i uddannelsescentrenes værdigrundlag. Vi vil her fremhæve to uddannelsescentre, som rent faktisk inddrager UBU i deres værdigrundlag, idet vi håber, at dette fremadrettet kan inspirere andre centre til at italesætte, hvorfor UBU er et vigtigt indsatsområde på netop deres uddannelsesinstitution. [9]

10 Vi har undersøgt 15 uddannelsesinstitutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser 2. På baggrund af de undersøgte uddannelsesinstitutioners værdigrundlag, missionserklæringer osv. kan det konkluderes, at det kun er tre af uddannelsesinstitutionerne, hvor tematikker relateret til UBU eksplicit indgår som en strategisk målsætning. I EUC Syd fremgår det af skolens fælles grundlag, Skolens didaktiske og pædagogiske grundlag, at bæredygtighed spiller en central rolle på uddannelsesinstitutionen, hvilket kommer til udtryk på følgende vis: Undervisning og uddannelse er i organisering og gennemførelse præget af bæredygtighed, kreativitet og innovation. Vi tænker bæredygtighed ind i vore handlinger ved at arbejde miljøbevidst. Ikke kun i vore bygninger men også i andre praktiske handlinger. Bæredygtighed integreres i uddannelserne. Igennem uddannelsen skal vore elever gøres parate til at kunne indarbejde bæredygtighedsproblematikkerne, hvor der er brug for kreative, innovative løsninger. Formålet med at integrere bæredygtighed i uddannelserne er at give elever og kursister forståelse for bæredygtighed lokalt og generelt samt i tilknytning til deres fagområde. (EUC Syd). På Mercantec indgår UBU som del af Den pædagogiske strategi, hvoraf nedenstående fremgår: Bæredygtighedsprincippet medtænkes i undervisningen. Der arbejdes i relevante sammenhænge med eksempelvis miljø- og klimaproblematikker for at ruste elever, studerende og kursister til kommende globale udfordringer. (Mercantec). I Erhvervsskolen Nordsjællands værdigrundlag, Mission, vision og værdier, står der bl.a., at: Erhvervsskolen Nordsjælland vil være en veldreven og klimavenlig skole med en optimal ressourceanvendelse. (Erhvervsskolen Nordsjælland). 2 Uddannelsesinstitutionerne er følgende: EUC Nordvestsjælland, AMU Nordjylland, Erhvervsskolen Nordsjælland, AMU-Fyn, AMU SYD, AMU-Vest, Mercantec, EUC Syd, Københavns Tekniske Skole, EUC Nordvest, Selandia CEU, EUC Lillebælt, Tradium, EUC Nord og UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. [10]

11 3.0 Erfaringer med UBU i AMU Som en del af denne afrapportering er der foretaget en række kvalitative interviews med relevante fagpersoner relateret til AMU-området. Disse består af vicedirektører og faglærere fra arbejdsmarkedsuddannelserne, virksomheder, et businesscenter, ledere fra efteruddannelsesudvalgene og en erhvervsuddannelseschef. Interviewene er foretaget som semistrukturerede telefoninterviews, hvor der forud for hvert interview har foreligget en spørgeguide individuelt tilpasset interviewpersonens fagområde. Interviewene er gengivet ud fra, hvilke tematikker vi har fundet særlig interessante i forhold til rapportens opdrag. 3.1 Interviews med vicedirektører På baggrund af de identificerede uddannelsescentre, hvor UBU indgår i deres vision/værdigrundlag, har vi efterfølgende interviewet vicedirektørerne fra uddannelsesinstitutionerne EUC Syd og Mercantec, idet UBU indgår i deres værdigrundlag. Formålet er at få en forståelse for, hvordan de konkret arbejder med UBU på uddannelsescentrene, samt hvilke perspektiver og udfordringer de ser i arbejdet med UBU fremadrettet. Erfaringerne vil blive gengivet nedenfor og tager udgangspunkt i semistrukturerede interviews, som er foretaget i perioden Personerne, der indgår i interviewet, er Hans Lehmann (herefter: HL), vicedirektør på EUC Syd, og Mette Selchau (herefter: MS), vicedirektør på Mercantec. UBU på flere niveauer For HL og MS er det centralt, at UBU dels er et perspektiv på undervisningens indhold og målsætning, men UBU fungerer i høj grad også som en integreret del af alle daglige aspekter af uddannelsescenterets virke. Dette gælder alt fra lavpraktiske aspekter, såsom at printe papiret på begge sider for at spare papir, til de byggematerialer, der bliver anvendt på uddannelsescentrene. Tanken er, at centrene skal gå forrest for at vise kursisterne, at bæredygtighed er vejen frem. [11]

12 UBU en strategi for fremtiden HL forklarer, at alle større projekter, der hentes hjem til EUC Syd, relaterer sig til bæredygtighed, fordi de tror på, at UBU fremover vil skabe nye forretningsområder for institutionen. MS beskriver ligeledes, hvordan de på Mercantec er i gang med at analysere virksomhedernes fremtidige kompetencekrav i relation til UBU: Vi har en tese, der siger: Der skal være øget viden om miljømæssig bæredygtighed, idet det er centralt for virksomhedernes udviklingsmuligheder. Hvad kommer fremtidens produktionsvirksomheder til at mangle? Dette er en afgørende faktor for den proces og det produkt, vi skal arbejde med. (MS). På Mercantec overvejer de sågar at oprette en bæredygtighedstekniker-uddannelse. Dog forventer MS, at en sådan uddannelse ligger længere ude i fremtiden, og at de på nuværende tidspunkt vil fokusere på, hvordan UBU kan spille en rolle i samtlige uddannelser. Begge vicedirektører giver udtryk for, at underviserne hyppigt deltager i konferencer, energivejlederkurser osv. Ligeledes beskriver HL, at når de hyrer eksterne konsulenter ind, så sørger de for at sende nogle af deres egne undervisere på de selvsamme uddannelser, som konsulenterne har deltaget i, så de sikrer sig, at den nyeste viden om bæredygtig udvikling bliver en del af hele organisationens vidensgrundlag. I forhold til hvilket dannelsesideal der bliver undervist ud fra, så påpeger HL, at alle kurser naturligvis betoner de tekniske færdigheder, som er målsætningen for det enkelte kursus, men med hensyn til UBU er det også helt centralt at skabe en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at tænke bæredygtigt. Det handler 80 % om holdninger og 20 % om teknik, fordi vi har alle de der gadgets til at måle strøm og temperatur, og vi kan isolere stort set alt. Men det er holdningen til det, der gælder. Vil vi det her? Vil vi sætte ressourcer ind på det? (HL). Og særligt inden for nogle fagområder går det trægt med at ændre den eksisterende holdning blandt kursisterne: [12]

13 Der er større og større interesse blandt elever og kursister, men det er et langt, sejt træk. En ting at lære folk at anvende nyt udstyr og gadgets. En anden er at ændre deres holdninger. (HL). Ønskes: tydelige krav Både HL og MS giver udtryk for, at de ville ønske, at Undervisningsministeriet var tydeligere i sine krav til, hvilken rolle UBU skal spille. UBU skal skrives tydeligere ind i alle bekendtgørelser... Hvad vil det eksempelvis sige at være grøn skole, hvad forstås ved grøn energi, økologi osv. Der skal stilles større krav til det, ligesom man havde omkring innovation og iværksætteri på et tidspunkt. (MS). Jeg så gerne, at UVM sætter formelle krav til UBU, dvs. skriver mål ind i kravene til alle uddannelser og gerne laver særlige dybe fag, f.eks. valgfag. (HL). 3.2 Faglærernes erfaringer Grøn håndværker et projekt med inspirationspotentiale til andre udkantsområder Projekt Grøn håndværker er primært rettet mod klimaskærmshåndværkere, men også installationsfolk har taget uddannelsen. Mogens Christiansen (MC) er faglærer på efteruddannelsesforløbet Grøn håndværker. Uddannelsesforløbet bliver udbudt på Bornholm og varer fire uger. Målgruppen for uddannelserne er bygningshåndværkere. Uddannelsen blev oprettet i 2010, og initiativet til uddannelsen udspringer fra et samarbejde mellem Campus Bornholm og Business Center Bornholm. På trods af at uddannelsen er åben for alle, vurderer MC, at ca. 95 % af kursisterne kommer fra Bornholm. Foruden at deltagerne skal udvikle et praktisk kendskab til forskellige teknikker, så er et centralt element i uddannelsen, at deltagerne udvikler en generel viden om den bagvedliggende forståelse af bæredygtighedsprincippet. MC udtrykker det således: Det dur ikke, at arkitekten bag et byggeri har en kæmpe indsigt i den nyeste forskning inden for cleantech, hvis de arbejdere, der skal udføre arbejdet, ikke har kendskab til, hvad det handler om. [13]

14 Det er derfor vigtigt, at kursisterne får en grundlæggende indsigt i principperne bag bæredygtig udvikling, så de bliver i stand til at forholde sig til kvaliteten af de teknikker, som de efterfølgende vil møde på arbejdsmarkedet, og som de selv vil skulle udføre i praksis. Eksempler herpå er cradle to cradle, upcycling og energireduktion. Et andet vigtigt element i Grøn håndværker -uddannelsen er holdningsbearbejdning af konventionelle tilgange til byggeri. Dette kan uddannelsen bidrage med, idet den tager afsæt i den nyeste viden inden for området. MC mener imidlertid ikke, at uddannelsen adskiller sig væsentligt fra de kurser, som Teknologisk Institut udbyder om energivejledning, men forskellen ligger i, at det er et langt, sammenhængende forløb, hvilket gør, at kursisterne opnår en sammenhængende forståelse for praktiske såvel som mere teoretiske aspekter af, hvordan principperne om bæredygtighed kan indgå som en integreret del af det daglige arbejde. Derfor er et andet vigtigt element i uddannelsen også holdningsbearbejdning. Spørgsmålet om, hvorvidt erfaringerne fra projektet Grøn håndværker kan overføres til arbejdsmarkedsuddannelser rundtom i resten af Danmark, ser MC meget positivt på, men han understreger samtidig, at et vigtigt element for projektet er den lokale støtte, de har fået fra Business Center Bornholm. Businesscenter som garant for efterspørgslen Camilla Sandfeld (CS) er projektchef i Business Center Bornholm (BCB), der har stået for projektledelse og forundersøgelse af Grøn håndværker. Vi havde en branche, der selv gik ud og sagde, at vi vil gerne have gang i det her grønne marked, og vi tror, at der skal nogle kompetencer til, for vi ved ikke helt, hvad der skal til. Og så bad de os om at lave den her forundersøgelse, som endte med at blive til Grøn håndværker. CS vurderer, at BCB s vigtigste rolle har været at få virksomhederne til at udvikle et ejerskab omkring projektet. Initiativet er opstået uden for skolens regi, hvilket har medført, at BCB kunne stå som garant for uddannelsens relevans for branchen. Ligeledes mener CS, at det, at BCB som ekstern partner kan kommunikere med branchen om, hvilke behov de har, ydermere har den fordel, at de ikke bliver opfattet som sælgere, da de alene har til formål at sikre, at erhvervet har gode vilkår på Bornholm. [14]

15 Projektets overførbarhed CS mener, at projektet i særdeleshed kan overføres til andre yderområder i Danmark, idet yderområderne har det tilfælles, at de står med følelsen af, at de er under pres, hvorfor de er nødsaget til at handle. Det, der gør sig gældende på Bornholm, er følelsen af, at hvis vi ikke gør noget, så går det galt. Vi står på kanten og kan se afgrunden, og hvis ikke vi gør noget, så går det galt så går branchen nedenom og hjem. Det skaber et anderledes incitament for at gøre noget nu og her. CS forklarer, at der særligt kom gang i efterspørgslen på grønne håndværkere i det øjeblik, hvor de oprettede en liste over håndværkere, der havde deltaget i Grøn håndværker -uddannelsen, fordi kunderne dermed kunne se, hvilke håndværkere der havde deltaget i kurset og dermed var i stand til at give kyndig energivejledning. Listen er målrettet mod husstande, der skal have energirenoveret deres hus. Fakta: 146 håndværkere er uddannede grønne håndværkere. I alt har mere end ¼ af alle håndværkere på Bornholm taget uddannelsen. Til at begynde med var det primært arbejdsledige, der deltog i kurset. Af de arbejdsledige, der har deltaget i kurset, er 80 % efterfølgende kommet i beskæftigelse Forståelse for, hvad der ligger bag energioptimering Brian Berndsen (BB) arbejder på EUC Syd, hvor han underviser i kurser fagrettet mod VVS-montører og ejendomsfunktionærer, som har brug for opkvalificering inden for energiområdet. Undervisningens overordnede mål er at spare CO 2 på nationalt plan med afsæt i, hvordan der kan spares energi inden for el og varme. Derfor skal kursisterne lære om optimering af eksisterende varmekilder, valg af varmekilder, og hvad kunden bør udskifte til. Kurserne tager udgangspunkt i en generel introduktion til, hvad bæredygtighed er, hvorfor det er nødvendigt at energireducere, og hvilke udfordringer vi står over for i et globalt perspektiv. Årsagen er, at på trods af at [15]

16 mange af kursisterne er bevidste om, at de skal anbefale energirigtige løsninger, så halter det med forståelsen for, hvorfor dette er nødvendigt. Nogle af kursisterne forstår ikke, hvad baggrunden er for, at deres mester har sendt dem på dette kursus. De ved godt, at de skal energioptimere, men de forstår ikke baggrunden for hvorfor. (BB). Derfor gøres der et stort nummer ud af, at formålet med kurserne ikke blot er, at deres mester skal tjene flere penge, men derimod at der skabes en grundlæggende forståelse for alvoren i de miljømæssige udfordringer, som vi står over for. BB har ofte oplevet, at kursisterne giver udtryk for, at det er en stor øjenåbner, i det øjeblik de forstår, hvordan deres handlinger kan være med til at påvirke det globale miljø. Hvis vi laver en energibesparelsesforanstaltning det kunne eksempelvis være isolering af et rør så gør vi meget i at se på, hvor mange kg CO 2 der spares på årsplan på et parcelhus. Det er først der, at de får en øjenåbner. Det er vigtigt. Det er ikke bare for at tjene penge. (BB). Som et vigtigt redskab i undervisningen gør BB flittigt brug af hjemmesiden da det her er muligt at foretage beregninger af energiforbrug, og derudover er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB), der står bag hjemmesiden, en vigtig aktør på energiområdet inden for bæredygtigt byggeri. Markedsføring vil hjælpe BB savner opmærksomhed omkring de kurser, der har et UBU-perspektiv. Derfor så han gerne, at de eksempelvis fik mulighed for at reklamere for kurserne, så det er muligt at skabe opmærksomhed om det blandt håndværkerne ude på byggepladserne. Konkret foreslår han, at det ville være godt, hvis de kunne få lov til at linke til kurserne på hjemmesiden da mange håndværksmestre jævnligt orienterer sig på denne hjemmeside. [16]

17 3.2.3 Økonomi i at gøre det rigtige Henrik Holmer Petersen (HHP) underviser i kloakkurser og byggeanlæg på Mercantec. Personer, der er ledige eller skal opstarte en entreprenørvirksomhed, kan erhverve sig et rørlæggerbevis på sådan et kursus. Derudover er der en overbygning til uddannelsen, hvor det er muligt at tilegne sig den egentlige autorisation. HHP forklarer, at bæredygtighed indgår som en integreret del af undervisningen. Det kommer bl.a. til udtryk ved drøftelser af materialevalg, klimatilpasning af kloakker og mindskelse af spild. HHP forklarer, at man inden for kloakkurserne går op i, hvordan man lægger rørene, så indgrebet bliver kortest muligt, da det dermed sikres, at der anvendes så få materialer som muligt, hvilket dels er godt for miljøet, men ligeledes kan spare virksomhederne for omkostninger, for som HHP siger: Der er jo økonomi i at gøre det rigtige. (HHP). Dermed understreges pointen om, at det at tænke bæredygtigt i høj grad også giver mening i forhold til at forbedre virksomhedens økonomi Project Zero Daniel Andersen (DA) er en del af Project Zero og underviser i AMU-kurserne Automatiske anlæg, energioptimering og Belysning, installation af lyskilder og armaturer. Zerobygprojektet er knyttet til Project Zero, som er støttet af EU s Socialfond og Syddansk Vækstforum. Projektet er opstået som et samarbejde mellem Sønderborg Handel og Zerobyg. Sønderborg Handel har efterfølgende ansvaret for at sælge konceptet videre, hvilket sker på baggrund af en brochure med en liste over, hvem der har deltaget i kurset og derved kan vejlede i energibesparelser. Bred uddannelse Uddannelsens opbygning tager udgangspunkt i, at kursister på tværs af faglige baggrunde starter på det samme grundforløb af tre dages varighed. Dernæst kan de vælge sig ind på en toning, der er mere specialeret til deres egen faggruppe. Idéen er, at kursisterne skal have en bred faglig indsigt i klimapolitik samt effekten af at omstille energisystemer til grøn energi, så de derved får en bredere forståelse for fremtidens systemer. [17]

18 Det dur ikke, at en kunde ringer efter en elektriker, der kommer og monterer spots, hvis det efterfølgende viser sig, at loftet skulle have været isoleret, og så skal spotsene rives ned igen, fordi der skal efterisoleres. (DA). Imidlertid oplever han indimellem en manglende forståelse blandt mestrene for, hvorfor det er nødvendigt med så bredt et sigte, da de ikke kan se, hvad en bred faglig indsigt bidrager økonomisk med på kort sigt. Derfor savner han en lokalt forankret kommunikationsplatform, hvor det er muligt at finde ud af, hvilken viden håndværkerne står og mangler. 3.3 Virksomhedernes oplevelser Deltagelse i AMU-kursus med UBU-perspektiv er god markedsføring Haderslev Kommune har igangsat et initiativ kaldet God energi, hvor husejere i Haderslev Kommune bliver tilbudt energivejledning. På den baggrund opfordrede kommunen håndværksmestrene til at lade deres ansatte deltage i Zerobygkurserne, mod at virksomhederne til gengæld vil blive nævnt i en række brochurer henvendt til private husstande. Initiativet har bidraget til at fremme efterspørgslen på energioptimering og rådgivning inden for dette felt. Bo Jørgensen (BJ) er tømrermester i Reinold Jørgensen Tømrer- og Snedkerforretning. Virksomhedens svende har deltaget i kurset Energiforbedring på klimaskærm, og på baggrund af kommunens opfordring så BJ sit snit til at sende firmaets ansatte på kursus. Vi har gjort det, fordi vi ville være først på vognen. (BJ). BJ gør opmærksom på, at det netop inden for håndværksområdet er sjældent, at mestrene sender deres svende på kursus, hvilket blot understreger vigtigheden af God energi. BJ har bl.a. brugt svendenes deltagelse i AMU-kurset som led i en markedsføringsstrategi for virksomheden, hvor virksomheden bl.a. har haft artikler i den lokale avis, der har haft fokus på hans svendes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne. Derudover har han fremadrettet tænkt sig at påklistre streamers på bilerne til de af medarbejderne, der har deltaget i kurset, som endnu et led i at synliggøre, at virksomhedens ansatte er i stand til at rådgive kunderne inden for grøn energi. [18]

19 Torben Riis (TR) er mester i Snedker- og Tømrerforretningen Erik Pedersen. TR blev ligeledes inspireret af initiativet God energi til at sende sine ansatte på kurset Energiforbedring på klimaskærm. Motivationen bag forklarer han på følgende vis: I dag er der meget fokus på energirenovering Vi vil gerne forberede vores medarbejdere på de krav og ting, man skal være opmærksom i hverdagen for at kunne spotte og lokalisere eventuelle forbedringer ude ved folk, så de er klædt godt på til at kunne rådgive og vejlede private folk. (BJ). Begge tømrermestre giver desuden udtryk for, at deres svende generelt føler, at kurserne har været en positiv oplevelse. 3.4 Erfaringer fra efteruddannelsesudvalg og erhvervsuddannelseschefer Bodil Rasmussen (BR) er uddannelseskonsulent i Efteruddannelsesudvalg for Bygge/Anlæg og Industri (BAI). BR forklarer, at der inden for bygge-/anlægsområdet fra politisk hold er stort fokus på UBU ved bæredygtigt byggeri, mens arbejdsmarkedets efterspørgsel på arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv er relativt lille. Når regeringen eksempelvis har fastlagt en politik om, at vi skal være fri for fossile brændstoffer nogle år ude i fremtiden, og bygningsreglementer bliver stadig strammere, så er det vigtigt, at vi som efteruddannelsesudvalg kan leve op til de krav, der stilles fra officielt hold. (BR). Ifølge BR efterspørger arbejdsmarkedet imidlertid kun i ringe omfang arbejdsmarkedsuddannelser med UBUperspektiv. BR har udarbejdet en statistik over energiorienterede kurser på AMU-området, og de såkaldt energiorienterede kurser vælges kun af mellem 4 og 5 % af kursisterne. Arbejdsmarkedsuddannelserne er som udgangspunkt korte og handlings- og praksisorienterede og tager udgangspunkt i parternes ønsker og den lovgivning, der er på området. I BAI er der tidligere blevet afholdt faglæreruddannelser inden for energi, bygningsreglementer og dampspærrer, hvor bæredygtighed også er en del af indholdet. BR forventer, at der inden for det nærmeste års tid vil blive udbudt et kursus om bæredygtigt byggeri for faglærerne. Til spørgsmålet om, hvad Undervisningsministeriet kan gøre, for at UBU kommer til at spille en større rolle i [19]

20 AMU-regi, svarer BR, at der skal tilføres flere ressourcer til faglæreruddannelser, for at skolerne i større omfang også udbyder kurser med bæredygtigt perspektiv. Det er BR s indtryk, at det kun er et fåtal af skolerne, der udbyder fag, der direkte har et bæredygtigt perspektiv, og BR antager, at dette bl.a. skyldes, at deres lærerstab ikke er helt up to date på området. Ligeledes mener hun, at flere uddannelsescentre bør sende deres faglærere på kursus inden for energioptimering, hvilket hun understøtter med resultaterne fra det tværgående udviklingsprojekt Den praktiske klimavejleder, som viste, at lærernes kvalifikationer inden for klima og energi generelt var mangelfulde. Behovet for UBU: en kompleks blanding af forskellige incitamenter Lone Folmer Berthelsen (LFB) er chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI. DI er bl.a. repræsenteret i efteruddannelsesudvalgene TUR, HAKL, IF, MI, SUS og BAI. LFB forklarer, at det i mange tilfælde ikke er bæredygtighed, der er målet i sig selv, når medarbejderne sendes på arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv. Et eksempel er, at et politisk initiativ medfører øgede omkostninger for virksomheder generelt eller inden for konkrete brancher, hvilket betyder, at virksomheden er nødt til at ændre adfærd, da alternativet ellers vil være for dyrt. Vores opgave i udvikling af erhvervsrettede grundlæggende og efteruddannelser er at sikre et udbud af uddannelser og kurser, som efterlever vores medlemsvirksomheders behov for en tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Vi arbejder ikke ud fra et udgangspunkt om bæredygtighed. Men bæredygtighed indgår, hvor det er nødvendigt for den efterspurgte kompetence hos vores virksomhederne. (LFB). LFB beskriver ligeledes, hvordan nogle af de uddannelser, som DI er ansvarlig for, agerer inden for en grøn dagsorden, der betyder, at virksomhedernes medarbejdere er nødt til at gøre tingene på en anden måde, fordi kommunen eksempelvis forlanger, at de virksomheder, som skal udføre opgaver for dem, skal gøre en indsats i forhold til eksempelvis spildevand eller energi. Det betyder, at opgaven skal udføres på en helt anden vis, hvorfor der kan være behov for efteruddannelse. [20]

21 Der er derfor tale om en kompliceret blanding af alle mulige forskellige incitamenter. (LFB). LFB beskriver desuden, hvordan DI altid stræber efter at være på forkant med udviklingen, hvorfor de via deres virksomheder og lovgivninger, direktiver m.m. hele tiden orienterer sig om, hvad der skal være til rådighed i deres portefølje af uddannelser og kurser for at dække deres medlemsvirksomheders behov. Det er den omkostningsdrevne dagsorden, der fordrer, at virksomhederne efterspørger nogle kompetencer, som har den afledte effekt at være bæredygtige. (LFB). Kun behov for mere UBU, i det omfang arbejdsmarkedets parter efterspørger det Morten Møldrup (MM) er chefkonsulent i Industriens Uddannelser (IU), hvor Industriens Fællesudvalg (IF) og Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) hører under. Her arbejder han i IU s energi- og miljøteam, der har til formål at overvåge og følge udviklingen inden for energi- og miljøområdet. Deres opgave er nærmere bestemt at understøtte afdækningen af de afledte kompetencekrav og uddannelsesbehov, som udviklingen bærer med sig i relation til såvel produktion som vedligeholdelse, reparation og service. Når de støder på emner, som har eller kan få betydning for IU s uddannelsesdækning, tager de kontakt til den eller de konsulenter, som arbejder med det pågældende område. Det er derpå de respektive konsulenter, som har ansvaret for at udvikle eller revidere de konkrete EUD- og AMU-uddannelser, hvorfor IU s energiteam i den sammenhæng blot er en støttefunktion til IU s konsulenter. MM forklarer, at det er vigtigt at arbejde med bæredygtige perspektiver af økonomiske grunde, idet det er dyrere at producere med et højt energiforbrug og et ressourcekrævende materialevalg, og det er derfor, at virksomhederne kan se en fidus i at sende deres medarbejdere på et AMU-kursus med UBU-perspektiv. Derudover har kurserne Miljø- og energiforbedringer i industrien og Miljøarbejde i industrien særlig vægt på det almendannende aspekt. MM forklarer, at det almendannende aspekt er vigtigt for at skabe en forståelse blandt kursisterne af, hvorfor det er vigtigt, at de efterfølgende skal ud og se på, hvor i virksomheden der kan reduceres i energi- og materialeforbrug. Heri ligger der ligeledes implicit noget holdningsbearbejdning: Det har ingen effekt i praksis, hvis ikke der sker en holdningsændring, der gør, at de handler anderledes i produktionen. [21]

22 MM forklarer, hvordan de i løbet af de seneste år har arbejdet meget systematisk med energiaspektet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Eksempelvis laves der hvert halve år en evaluering af, hvad der er blevet arbejdet med i forhold til energi og miljø, og desuden identificeres det, hvilke kompetencer der fremadrettet vil blive behov for, hvorefter det bliver skrevet ind i kursernes handlingsorienterede målformulering. MM forklarer, at der ikke nødvendigvis er behov for mere UBU i AMU, idet de i IU ikke anser UBU som et succeskriterium i sig selv. Han pointerer, at det er arbejdsmarkedets parter, der afgør, hvilke kompetencer der er behov for, hvorfor mere UBU kun er relevant, i den udstrækning arbejdsmarkedets parter efterspørger det. Frustration over manglende vilje til efteruddannelse Elly Kjems Hove (EKH) er branchedirektør i DI Byg, som varetager interesser for virksomheder, der producerer byggematerialer. EKH forklarer, hvordan der inden for byggebranchen ligger en udfordring i forholdet mellem udviklingen af nye energirigtige produkter og håndværkernes interesse for at lære at udføre opgaverne anderledes, end de har været vant til. Mens udviklingen af nye produkter, der kan fremme bæredygtig udvikling, går lynende stærkt, så udvikler uddannelserne sig med en vis træghed. (EKH). EKH savner derudover en kanal til, hvordan de hos DI Byg kan nå ud til et bredt udsnit af fagretninger, når der skal udbydes et nyt AMU-kursus, da mange opgaver i dag går på tværs af faglige skel og derfor ikke kan isoleres til at blive løst af ét fagområde. EKH forklarer, at større virksomheder som eksempelvis Danfoss er begyndt at uddanne deres personale internt, hvorfor de ansatte alene lærer deres egne produkter at kende. Ikke desto mindre mener EKH, at der i dag er behov for en bred produktforståelse, som rækker ud over kendskabet til egne produkter, da mange af de udfordringer, som håndværkere m.fl. møder ude på byggepladserne, kræver kendskab til et bredt udsnit af produkter på tværs af producenter. 4.0 Kvantitativ kortlægning af arbejdsmarkedsuddannelser med UBUperspektiv I dette kapitel vil vi foretage en kvantitativ kortlægning af arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv med afsæt i data hentet fra hjemmesiden Kortlægningen af [22]

23 arbejdsmarkedsuddannelser er sket i tre faser: I første omgang er der foretaget en søgning i samtlige arbejdsmarkedsuddannelser på underhjemmesiden Her har vi i søgefunktionen valgt at søge efter et antal søgeord, der som minimum skulle indgå i kursets titel og/eller den handlingsorienterede målformulering (se bilag 1). Bæredygtig udvikling er som nævnt et komplekst begreb, som der lægges forskellige meninger i, men vi har indskrænket vores fokus med disse søgeord: Økologi Madspild Biobrændsel Varmepumpe Solceller Solvarmeanlæg Energioptimering Energi Miljø Grøn Klima Bæredygtighed. På den baggrund har vi fundet frem til i alt 880 arbejdsmarkedsuddannelser, i hvis titel eller handlingsorienterede målformulering minimum ét af overstående søgeord indgår 3. Der skal tages højde for, at søgningen blev gennemført i december 2013, hvorfor det er muligt, at enkelte kurser er blevet ændret eller ikke eksisterer længere. Efterfølgende har vi ud fra hver enkelt målbeskrivelse foretaget en vurdering af, hvorvidt kurset lever op til kriterierne for at være et AMU-kursus med UBU-perspektiv. Kriteriet for, om et AMU-kursus er blevet kortlagt som værende et AMU-kursus med UBU-perspektiv, er, at bæredygtig udvikling indgår som led i titlen eller den handlingsorienterede målformulering for det enkelte kursus. På den baggrund er 293 kurser blevet kategoriseret som arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv. Her er et eksempel fra den handlingsorienterede målformulering for kurset Nyt Nordisk køkken : 3 Det skal påpeges, at flere kurser er gengangere i denne søgning, da de indeholder flere af søgeordene. [23]

24 Deltageren kan anvende viden om råvarens sæson, terroir og biodiversitet til at udvikle og fremstille nyt nordisk mad, der er smagstæt og klimavenligt. Dette kursus er kategoriseret som et AMU-kursus med UBU-perspektiv, idet et centralt element af dette kursus målbeskrivelse er, at kursisterne skal være i stand til at lave mad, der er produceret klimavenligt. Et andet eksempel stammer fra kurset Affaldshåndtering ejendomsservice, hvor der bl.a. står: Deltageren kan udføre affaldshåndtering i boliger og institutioner ud fra forståelse for sammenhæng mellem håndtering af affald, og det samlede miljø og samtidig håndtere affaldet på en for miljøet og den personlige sikkerhed, hensigtsmæssig måde. (www.uddannelsesadministration.dk). Dette kursus er ligeledes blevet vurderet til at være et AMU-kursus med UBU-perspektiv, idet der i målbeskrivelsen lægges vægt på forståelsen af at håndtere affaldet på en miljøhensigtsmæssig måde ud fra en generel forståelse af affaldets rolle. Dette element vurderes som centralt for UBU, hvorfor dette kursus er blevet kategoriseret som et AMU-kursus med UBU-perspektiv. I en række af arbejdsmarkedsuddannelserne står det beskrevet, at de vil leve op til miljølovgivningen på det pågældende område. Hvis ikke bæredygtighed og/eller miljøperspektivet ellers indgår som en del af kursusbeskrivelsen, så bliver disse kurser ikke kategoriseret under betegnelsen AMU med UBU-perspektiv. Her er et eksempel fra kurset Bygningsmaler Anvendelse af airlesssprøjter, som ikke er kategoriseret som et AMU-kursus med UBU-perspektiv: Derudover kan deltagerne sikre, at regler for miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes ved arbejdets udførelse. (www.uddannelsesadministration.dk). Overvejelser om metodevalg Ovenstående metode har en række begrænsninger, idet uddannelsesmål og enkeltfag, hvor søgeordene ikke indgår i titlen og/eller den handlingsorienterede målformulering, stadigvæk kan være relevante i forhold til UBU. Vores valg af søgeord tager primært udgangspunkt i aspekter ved bæredygtig udvikling, der vedrører [24]

25 miljørigtig produktion. Ligeledes vedrører søgeordene primært den tekniske dimension af bæredygtig udvikling, hvorfor de sociale (kulturelle) og økonomiske aspekter ikke nødvendigvis fremgår af søgningen. Eksempelvis vil en søgning, hvori søgeordene CSI og CSR 4 også indgår, give en bredere og mere fyldestgørende dækning af begrebet bæredygtig udvikling, idet disse begreber vedrører virksomhedernes samfundsansvar, når der skal udvikles ny serviceog produkter. Inden for nogle områder af handelssektoren fylder denne dimension en stor rolle, hvorfor det må antages, at der er kurser, der burde være medregnet som kurser med UBU-perspektiv, men som ikke er blevet det. Derudover er der en bias forbundet med valg af søgeordet bæredygtighed. Idet vores søgning alene indbefatter søgeordet bæredygtighed, fraskrives alle kursusbeskrivelser, hvori der kun står bæredygtig(t), men ikke bæredygtighed. Afslutningsvis har vi foretaget en grovsortering af arbejdsmarkedsuddannelserne med henblik på at undersøge, hvilke moder-fkb er der er dominerende inden for UBU, samt hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne med UBU-perspektiv fordeler sig i forhold til de enkelte efteruddannelsesudvalg. Et FKB kan ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside karakteriseres på følgende vis: En fælles kompetencebeskrivelse beskriver mål og rammer for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet. (Undervisningsministeriet). Grovsorteringen sker med afsæt i en kortlægning af, hvilke moder-fkb er der knytter sig til kurserne med UBU-perspektiv. Idet FKB refererer til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet, kan kortlægningen fortælle noget om, hvilke fagområder der er længst fremme med at anvende arbejdsmarkedsuddannelser med UBUperspektiv. Derudover har vi på baggrund af FKB-kortlægningen undersøgt, hvilke efteruddannelsesudvalg (EUU) 4 CSI (corporate social innovation) kan oversættes til bæredygtig innovation på dansk, og CSR (corporate social responsibility) oversættes ofte til at vedrøre virksomhedernes sociale ansvar. [25]

26 arbejdsmarkedsuddannelserne med UBU-perspektiv tilhører, da dette giver et indblik i, hvilke sektorer kurserne fordeler sig inden for. Oversigt over efteruddannelsesudvalg i AMU Nedenfor fremgår de 12 paritetiske udvalg, som arbejdsmarkedsuddannelserne hører ind under: 1. Industriens Fællesudvalg (IF) 2. Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) 3. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) 4. Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) 5. Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri (BAI) 6. Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi (ETIE) 7. Træets Efteruddannelse (Træet) 8. Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg (MJE) 9. Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen (KHRU) 10. Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) 11. Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS) 12. IF og Mi Svejsning og fyringsteknik (P16). [26]

27 BAI FKB og efteruddannelsesudvalg for Arbejdsmarkedsuddannelser m. UBU-perspektiv EPO S ETIE HAKL IF KHRU MI MJE P 1 6 S U S Tr æ et TUR Samtlige Arbejdsmarkedsuddannelser m. UBU-perspektiv fordelt på FKB og efteruddannelsesudvalg Vejgodstransport "2224" Tanktransport "2225" Renovation "2718" Personbefordring med taxi "2219" National og international personbefordring med bus "2220" Flytning og møbeltransport "2719" Ejendomsservice "2636" Etablering og pleje af grønne områder og anlæg "2666" Pasning af zoodyr, hobbydyr og fisk "2642" Planteproduktion i landbruget "2640" Drift af gartneri, havecenter og planteskole "2269" Klimateknisk område "2708" Opbygning og drift af offshore installationer "2263" Køretøjsområdet "2246" Vedligehold af produktionsudstyr i metalindustrien "2231" Madfremstilling - restaurant, kantine og catering "2689" Detailforarbejdning og forædling af ferskvarer "2249" Operatøropgaver i el-forsyning "2782" Arbejdets organisering ved produktion i industrien "2752" Produktion af fødevarer og nydelsesmidler "2229" Rengøringsservice "2679" Pleje af hår, hud og negle "2660" Turist og rejse "2789" Finansiel rådgivning og forsikring "2205" Installation og service inden for VVS-området "2773" Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg"2657" Bygningers el-installationer og antennemontage "2655" Skorstensfejerarbejde "2260" Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi "2222" Spildevandsbehandling "2611" Affaldsdeponering "2218" Bygnings- og automaling samt skilteproduktion mv. "2215" Bygge- og anlægsopgaver i tungere materialer "2211" Anlægsarbejder "2207" [27] Antal Arbejdsmarkedsuddannelser

28 Antal kurser med ubu-perspektiv Af overstående model fremgår det, hvor mange arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv der hører til de enkelte FKB er (markeret med en firecifret talkode). Under FKB erne fremgår det, hvilke efteruddannelsesudvalg FKB erne tilhører. I alt er 293 kurser blevet karakteriseret som AMU-kurser med UBU-perspektiv. Arbejdsmarkedsuddannelserne med UBU-perspektiv fordeler sig på 68 FKB er, hvoraf to FKB er ( 2666: Etablering og pleje af grønne områder og anlæg og 2773: Installation og service inden for VVS-området ) skiller sig ud ved at have markant flere kurser med UBU-perspektiv end de resterende FKB er (hhv. 53 arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv på FKB 2666 og 28 arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv på FKB 2773 ). Kurser med UBU-perspektiv fordelt på efteruddannelsesudvalg IF MI HAKL BAI ETIE Træet MJE KHRU TUR EPOS P16 SUS Efteruddannelsesudvalg Overstående model illustrerer, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne med UBU-perspektiv kvantitativt fordeler sig på efteruddannelsesudvalg. Af modellen fremgår det, at der er markant forskel på de efteruddannelsesudvalg, der har flest kurser med UBU-perspektiv, og dem, der har færrest. De fire efteruddannelsesudvalg, der skiller sig ud ved at have flest arbejdsmarkedsuddannelser med UBUperspektiv, er: Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg (MJE) med 74 arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv, Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi (ETIE) med 55 kurser, Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) med 46 kurser og Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og [28]

29 Moder-FKB med titel Industri (BAI) med 38 kurser. Fire efteruddannelsesudvalg skiller sig ud ved at have et meget lavt antal kurser med UBU-perspektiv. EUU erne er følgende: Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS) med to kurser fordelt på to FKB er ( 2222 og 2629 ), Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS) med tre kurser på ét FKB, Træets Efteruddannelse (Træet) med seks kurser og P16 med kun ét kursus. Nedenfor er gengivet, hvordan FKB erne fordeler sig inden for hvert enkelt efteruddannelsesudvalg. Det er værd at bemærke, at der ikke er udarbejdet modeller for EPOS, Træet, SUS og P16, da disse EEU er har så lav en andel af arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv, at det ikke giver mening at gengive dem grafisk. Oversigt over arbejdsmarkedsuddannelser fordelt på efteruddannelsesudvalg: Industriens Fællesudvalg (IF) FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien FKB 2782 Operatøropgaver i el-forsyning FKB 2756 Fremstilling af produkter i plast FKB 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien FKB 2243 Fremstilling af beklædning og tekstiler FKB 2229 Produktion af fødevarer og nydelsesmidler Antal Arbejdsmarkedsuddannelser med ubu-perspektiv [29]

30 Moder-FKB med titel Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) FKB 2708 Klimateknisk område FKB 2603 Automatik- og procesteknisk område FKB 2263 Opbygning og drift af offshore installationer FKB 2252 Elektronik- og svagstrømstekniske område FKB 2246 Køretøjsområdet FKB 2241 Entreprenør- og Landbrugstekniske område FKB 2231 Vedligehold af produktionsudstyr i metalindustrien Antal Arbejdsmarkedsuddannelser med ubu-perspektiv [30]

31 Moder-FKB med titel Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (HAKL) FKB 2765 Teltmontage FKB 2679 Rengøringsservice FKB 2663 Industriel vask og efterbehandling af tekstiler FKB 2660 Pleje af hår, hud og negle FKB 2792 Produktion af trykt og digital kommunikation FKB 2789 Turist og rejse FKB 2265 Detailhandel FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring Antal Arbejdsmarkedsuddannelser med ubu-perspektivl [31]

32 Moder-FKB med titel Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) FKB 2644 Isolering af tekniske anlæg FKB 2611 Spildevandsbehandling FKB 2602 Anvendelse af entreprenørmateriel FKB 2218 Affaldsdeponering FKB 2217 Nedrivning og affaldshåndtering FKB 2215 Bygnings- og automaling samt skilteproduktion mv. FKB 2213 Konstruktion og montage med glas og aluminium FKB 2211 Bygge- og anlægsopgaver i tungere materialer FKB 2209 Bygge- og anlægsopgaver i lettere materialer FKB 2207 Anlægsarbejder Antal Arbejdsmarkedsuddannelser med ubu-perspektiv [32]

33 Moder-FKB med titel Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg (MJE) FKB 2666 Etablering og pleje af grønne områder og anlæg FKB 2646 Produktion og pakning af mejeriprodukter FKB 2642 Pasning af zoodyr, hobbydyr og fisk FKB 2641 Husdyrproduktion i landbruget FKB 2640 Planteproduktion i landbruget FKB 2635 Maskiner og teknik i landbruget FKB 2269 Drift af gartneri, havecenter og planteskole FKB 2264 Skov- og naturforvaltning og naturformidling Antal Arbejdsmarkedsuddannelser med ubu-perspektiv Som det fremgår af overstående model, udgør FKB2666 Etablering og pleje af grønne områder og anlæg langt størstedelen af arbejdsmarkedsuddannelserne med UBU-perspektiv inden for MJE. [33]

34 Moder-FKB med titel Efteruddannelsesudvalget for Tekniske installationer og Energi (ETIE) FKB 2774 Inst. og service af klima og ventilationsanlæg FKB 2773 Installation og service inden for VVS-området FKB 2770 El-forsyningsanlæg FKB 2657 Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg FKB 2656 Service på hvidevare- og køleautomatik FKB 2655 Bygningers el-installationer og antennemontage FKB 2652 Elektrisk automation på aut.- maskiner og anlæg. FKB 2260 Skorstensfejerarbejde Antal Arbejdsmarkedsuddannelser med ubu-perspektiv [34]

35 Moder-FKB med titel Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen (KHRU) FKB 2777 Reception, servering og service FKB 2689 Madfremstilling - restaurant, kantine og catering FKB 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring FKB 2249 Detailforarbejdning og forædling af ferskvarer Antal Arbejdsmarkedsuddannelser med ubu-perspektiv [35]

36 Moder-FKB med titel Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) FKB 2734 Vintertjeneste FKB 2728 Grundkompetence chauffør gods FKB 2720 Redning FKB 2719 Flytning og møbeltransport FKB 2718 Renovation FKB 2227 Særtransport FKB 2226 Transport af levende dyr FKB 2225 Tanktransport FKB 2224 Vejgodstransport FKB 2221 Personbefordring med bybus og rutebil FKB 2220 National og international personbefordring med FKB 2219 Personbefordring med taxi Antal Arbejdsmarkedsuddannelser med ubu-perspektiv 5.0 Afrunding Denne rapport skal danne afsæt for et senere pilotprojekt om UBU i dansk AMU-regi. Derfor vil vi ud over at konkludere, hvad status er på baggrund af Friluftsrådets/GFGS kortlægning, stille en række spørgsmål, som fremadrettet kan anvendes som afsæt for yderligere undersøgelser og drøftelser af styrkelse af UBU i arbejdsmarkedsuddannelserne. Konklusion på baggrund af desk study og undersøgelse af AMU-udbydernes værdigrundlag Der er kun publiceret meget begrænset videnskabelig viden om UBU i AMU. UBU indgår kun i meget få af landets uddannelsescentres værdigrundlag. Til gengæld er flere af de uddannelsescentre, der har indskrevet UBU i deres værdigrundlag, meget langt fremme med arbejdet med UBU i AMU. [36]

37 Erfaringer på baggrund af kvalitative interviews Virksomheder såvel som faglærere og efteruddannelsesudvalg peger på, at det kan komme virksomhederne økonomisk til gavn at tænke i energi- og miljørigtige løsninger. Imidlertid understreger flere af de interviewede, at bæredygtig udvikling ikke bliver anset som et mål i sig selv, men snarere som en afledt effekt af det at reducere i anvendelsen af energi og ressourcer. Både blandt undervisere, vicedirektører og repræsentanter for efteruddannelsesudvalgene understreges det, at holdningsbearbejdning i forbindelse med UBU i AMU spiller en afgørende rolle for, at kursisterne også efterfølgende handler energi- og miljørigtigt. Vicedirektørerne hos flere af AMU-udbyderne påpeger, at der er behov for en tydeliggørelse af, hvilken rolle UBU skal spille på uddannelsescentrene. Eksempelvis foreslås det, at der gives definitioner på, hvad der forstås ved forskellige begreber, der knytter sig til bæredygtighed og bæredygtig udvikling. Virksomheder såvel som de interviewede vicedirektører forventer, at der i fremtiden vil være øget efterspørgsel på medarbejdere, der har kompetencer relateret til bæredygtig udvikling, hvorfor de anser det som vigtigt at uddanne inden for dette område allerede nu. Tømrermestre og AMU-undervisere fremhæver, at virksomhederne har kunnet anvende deres svendes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv som led i markedsføring af virksomheden. En faglærer savner øget opmærksomhed om de kurser, der har et UBU-perspektiv. Derfor så han gerne, at de eksempelvis fik mulighed for at reklamere for kurserne, så det er muligt at skabe opmærksomhed for kurserne blandt håndværkerne ude på byggepladserne. En anden faglærer savner en lokalt forankret platform til at indsamle information om, hvilken viden håndværkerne konkret står og mangler. Et længevarende og sammenhængende AMU-kursus kan bidrage til, at kursisterne opnår en sammenhængende forståelse for praktiske såvel som mere teoretiske aspekter af, hvordan principperne om bæredygtighed kan indgå som en integreret del af det daglige arbejde. o Ligeledes har eksemplet fra Grøn håndværker også vist, at der er ræson i at sende arbejdsledige på et sådant kursus, da stort set alle arbejdsledige deltagere på dette kursus er kommet i beskæftigelse efterfølgende. Dette skyldes ikke mindst de eksempler, hvor kommuner og/eller businesscentre aktivt understøtter og promoverer virksomhedernes deltagelse i kurserne ved eksempelvis at oprette lister og [37]

38 brochurer, hvoraf det fremgår, hvilke virksomheder der har tilegnet sig kompetencer relateret til bæredygtig udvikling. Ligeledes kan virksomhederne motiveres til at sende deres medarbejdere på AMU-kursus med UBUperspektiv, hvis kommunen stiller krav om, at fremtidige projekter skal udføres af personer, der har deltaget i disse kurser. Repræsentanter for efteruddannelsesudvalgene argumenterer for, at der ikke nødvendigvis er behov for mere UBU i AMU, idet de ikke anser UBU som et succeskriterium i sig selv. Det pointeres, at det er arbejdsmarkedets parter, der afgør, hvilke kompetencer der er behov for, hvorfor mere UBU kun er relevant, i den udstrækning arbejdsmarkedets parter efterspørger det. Konklusion på baggrund af kvantitativ kortlægning af arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv Inden for en stor del af efteruddannelsesudvalgene er man nået langt med at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv. Alligevel er der stor variation i, hvor mange arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv der er fordelt på de enkelte efteruddannelsesudvalg. Fire efteruddannelsesudvalg skiller sig ud ved at have særlig mange arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv. Disse er følgende: Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg, Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi, Transporterhvervets Uddannelsesråd og Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri. Det skal dog nævnes, at de søgeord, som er anvendt, primært vedrører de tekniske og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling, hvorfor ovenstående kurser skiller sig særligt ud. Følgende efteruddannelsesudvalg skiller sig ud ved at have en meget lav andel af arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv: Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet, Træets Efteruddannelse, Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat og IF og Mi Svejsning og fyringsteknik. De erhverv, hvor UBU indgår, fordeler sig derfor bredt inden for den primære, sekundære og tertiære sektor. Friluftsrådets/GFGS s anbefalinger Eftersom alle AMU-udbydere udbyder kurser med UBU-perspektiv, er det oplagt, at UBU også enten indgår i uddannelsescentrenes værdigrundlag og/eller indgår tematisk som en del af [38]

39 uddannelsescentrenes hjemmeside, hvor de har muligheden for at kommunikere ud til omverdenen, hvorfor og hvordan UBU udgør et vigtigt indsatsområde på netop deres uddannelsesinstitution. Eftersom holdningsbearbejdning tilsyneladende spiller en afgørende rolle for, om kursisterne anvender de tekniske færdigheder i praksis, så ligger der et potentiale i, at efteruddannelsesudvalgene udarbejder en egentlig didaktik, der i højere grad lægger op til, at kursisterne skal diskutere og reflektere over, hvorfor det er vigtigt at tænke i løsninger, der kan fremme bæredygtig udvikling. 5 Det ville gavne med tilførsel af flere ressourcer til faglæreruddannelserne, så de bliver motiverede til at uddanne inden for det bæredygtige område. Spørgsmål, der rejser sig på baggrund af rapporten Hvordan får vi spredt budskabet ud om, at kommunerne kan spille en afgørende rolle i at skabe incitamenter for virksomhederne til at sende deres ansatte på arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv? Hvordan kan efteruddannelsesudvalgene i højere grad understøtte den holdningsbearbejdning, som undervisere og vicedirektører såvel som efteruddannelsesudvalgenes egne repræsentanter understreger er af afgørende betydning for udvikling af handlekompetence i forhold til bæredygtighed? Hvordan kan arbejdsmarkedsuddannelser med UBU-perspektiv blive opreklameret på fagrelevante forummer, så virksomhederne i højere grad bliver vidende om deres eksistens? 6.0 Litteratur Breiting, S. & Schnack, K. (2009): Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i danske skoler Erfaringer fra de første TUBU-skoler i Tiåret for UBU. Lokaliseret på: Breiting, S., Hedegaard, K., Mogensen, F., Nielsen, K. & Schnack, K. (1999): Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning. Odense: Odense Universitetsforlag. Brøndum & Fliess (2009): Erhvervs- og efteruddannelser i et cleantechperspektiv. Lokaliseret d på: 5 En sådan didaktik kunne evt. være inspireret af eksisterende forskning og undervisningsmaterialer, der er udviklet til andre uddannelsesretninger. Her skal blot nævnes nogle få eksempler: Læssøe, J.: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Hvad skal der til?, Økologisk Landsforening: Bæredygtighed & Økologi - Lærervejledning og Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Gymnasieskole: Grønt Flag Grøn Skole Konceptet. [39]

40 Erhvervsskolen Nordsjælland: Mission, vision og værdier. Lokaliseret d på: EUC Syd: Den praktiske klimavejleder - Håndværkeren, ejendomsfunktionæren og anlægsgartneren som klimavejleder i renoveringsarbejdet. Lokaliseret d på: fou.emu.dk/offentlig_download_file.do;jsessionid...?id= Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Gymnasieskole (2013): Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet. Lokaliseret d på: n_gymnasieskole_koncept_ny?e= / Læssøe, Jeppe: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Hvad skal der til? Lokaliseret d på: %20IU%20konference.pdf Mercantec: Den pædagogiske strategi. Lokaliseret d på: Undervisningsministeriet (2002): Bæredygtig udvikling lens didaktiske og pædagogiske grundlag. Lokaliseret d på: Holsbo, A. & Thrane, L. (2013 et indsatsområde inden for almen voksenuddannelse. Lokaliseret d på: Økologisk Landsforening: Bæredygtighed & Økologi Lærervejledning. Lokaliseret d på: [40]

41 7.0 Bilag Bilag 1 [41]

42 [42]

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer

Uddannelsesmål med detaljer Side 1 af 6 Nummer: 40391 Titel: Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job Kort titel: arbejdsmijø Varighed: 2,0 dage. Godkendelsesperiode: 31-12-2007 til 30-09-2015 Status (EUU): GOD Status (UVM):

Læs mere

Alle Mulige. AMU = ArbejdsMarkedsUddannelser

Alle Mulige. AMU = ArbejdsMarkedsUddannelser Alle Mulige Uddannelser AMU = ArbejdsMarkedsUddannelser AA AB AD AE AF AG AH AI AJ AL AP AQ AT Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser Metalindustriens Uddannelsesudvalg

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 40392 Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 40392 Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job Side 1 af 6 Nummer: 40392 Titel: Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job Kort titel: ergonomijob Varighed: 2,0 dage. Godkendelsesperiode: 31-12-2007 og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 6 Nummer: 45572 Titel: Dansk som andetsprog for F/I, basis Kort titel: Dansk basis F/I Varighed: 40,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-05-2006 og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD Handlingsorienteret

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Afholdende institution og AMU EUU - Fag Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet 2011 2012 2013 Total Anvendelse af 5-S modellen

Læs mere

VVS: Kvartalsstatistik AMU

VVS: Kvartalsstatistik AMU VVS: Kvartalsstatistik AMU 1. kvartal 2014 Kvartalsstatistikken er trukket fra Ministeriets for Børn og Undervisnings databank d. 3. juli 2014. På dette tidspunkt er data opdateret til og med 1. kvartal

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Notat til temadrøftelsen på VEU-rådets møde den 29. november 2012. Revideret til mødet den 27. februar 2013.

Notat til temadrøftelsen på VEU-rådets møde den 29. november 2012. Revideret til mødet den 27. februar 2013. 19. november 2012 (revideret den 18. februar 2013) Indholdsfortegnelse Notat til temadrøftelsen på VEU-rådets møde den 29. november 2012. Revideret til mødet den 27. februar 2013. 1. Baggrund... 1 2. Den

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Udbudspolitik for VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Udbudspolitik for Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Region Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Anvendelse af 5-S modellen for operatører 256 294 93 643 Forretningsforståelse

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information April 2013 Siden sidst SUS ny adresse SUS flyttede den 1. februar 2013 til Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København V. Vi benytter lejligheden

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden Referat fra udvalgsmøde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning Onsdag den 14. december kl. 10.00 12.30 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V Deltagere: Christine Bernt

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

AMU DIALOGMØDE. 27. oktober 2010 EUC Nordvest AMU DIALOGMØDE OKTOBER 2010

AMU DIALOGMØDE. 27. oktober 2010 EUC Nordvest AMU DIALOGMØDE OKTOBER 2010 AMU DIALOGMØDE 27. oktober 2010 EUC Nordvest SIDEN SIDST Hovedpunkter i den uddannelsespolitiske udvikling SIDEN SIDST AMU RAMMEN I 2010 har regeringen budgetteret med 12.904 såkaldte årselever. Men i

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på erhvervsuddannelserne muligheder og perspektiver

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på erhvervsuddannelserne muligheder og perspektiver Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på erhvervsuddannelserne muligheder og perspektiver Af Lasse Søndergaard Winther konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, september 2014 Titel: Uddannelse for

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015

Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015 Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015 Udbudspolitik, målsætning Syddansk Erhvervsskoles udbud af uddannelse og kurser retter sig mod såvel enkeltpersoner og virksomheder mv. som mod de brancher,

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 Indhold AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015... 1. Udbudsgodkendelser til AMU... 2. Geografisk område... 3. Politik for afdækning af de regionale

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Direkte fra 9. eller 10.

Direkte fra 9. eller 10. Flere karrieremuligheder Har du spørgsmål? Ring og få en snak med en af vores studievejledere Tlf. 7412 4242 Direkte fra 9. eller 10. Du skal tage en eud fordi Der er store fremtidsmuligheder Det er den

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

HAKL. Gennemsnit for HAKL Total for hele AMU Gennemsnit total

HAKL. Gennemsnit for HAKL Total for hele AMU Gennemsnit total Antal kursister Efteruddannelsesudvalget for AMU-statistik: Året der er gået i tal 2012 Aktiviteten på AMU er fortsat nedadgående men i fjerde og sidste kvartal af 2012 ses små tegn på, at aktivitetsnedgangen

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Skærpede krav til svejsere

Skærpede krav til svejsere Skærpede krav til svejsere skærpede krav til svejsere 2013 1 Skærpede krav til svejsere Senest 1. juli 2014 skal stål- og aluminiumkonstruktioner være CE-mærket, når de bliver leveret til brug i bygge-

Læs mere

Evaluering af AMU. New Insight bidrag til EVA s evaluering af AMU.

Evaluering af AMU. New Insight bidrag til EVA s evaluering af AMU. Evaluering af AMU New Insight bidrag til EVA s evaluering af AMU. Belysning af efteruddannelsesudvalgenes og lokale uddannelsesudvalgs arbejde samt deltagernes erfaringer med AMU Maj 2007 Forfatter: ma

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 24. august 2010 kl. 15.30 til 17.30 hos Selandia-CEU Deltagere: Frank Tonsberg, EUC NVS Lars Thore Jensen, VUC NVS/UCSJ Ulla Koch, VUC VSS/UCSJ Jens Timm Jensen, VUC NVS Jørgen

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice Marts 2015 AMU Statistik For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler: - AMU Hoverdal - AMU Nordjylland - Københavns Tekniske

Læs mere

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013

NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013 NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER IF 31-10-2013 Drømmeprojekt NYE VEJE I ARBEJDET MED SYNLIGGØRELSE AF AMU S STYRKER 1 AMU på de sociale medier 2 Sociale medier på amukurs.dk 4 amukurs.dk

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014 Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer En gevinst for dig, dine kunder og miljøet 0 ZERObyg ZERObyg er et projektsamarbejde

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere