Kommuneplantillæg. til Aarhus Kommuneplan 2013 for et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning

Transkript

1 Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 for et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014

2 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: Ikke teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Del 3: Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport Marts 2014 Høringsperiode: 26. juni 2013 til 28. august

3 Fotomatch, der viser udvidelsen af kraftvarmeanlægget med et biomassefyret kraftvarmeværk, set fra Randersvej ved den eksisterende bakke nordøst for anlægget. I forgrunden ses udvidelsen af det eksisterende beplantningsbælte (markeret med en hvid pil). Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK København Ø Tlf.: (+45) Kun internetudgave ISBN nr Må citeres med kildeangivelse. 3

4 Indholdsfortegnelse Side Hvad er et kommuneplantillæg?... 5 Hvad er VVM?... 5 Hvad er miljøvurdering med miljørapport og en miljøgodkendelse? Redegørelse for Kommuneplantillæg Baggrund og formål Vision CO2-regnskab Proces Lokalisering Projektet Projektet er VVM-pligtigt i medfør af lov om planlægning VVM-tilladelse/miljøgodkendelse Forhold til øvrig planlægning Statens vandplan Kommuneplan 2009 og Kommuneplan Forhold til kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer Erhverv Tekniske Anlæg Forhold til kommuneplanens rammer Gældende lokalplaner Øvrige bindinger Natura 2000 og bilag IV-arter Fredskov Kystnærhedszonen Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer områder Kommuneplantillæg for et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg Retningslinjer Klagevejledning

5 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen, blandt andet gennem udstedelse af retningslinjer og rammer. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik, tekniske anlæg og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om hvorvidt det anmeldte projekt kan realiseres. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres i det aktuelle tilfælde sammen med tillægget til kommuneplanen - som del 2 og 3 Ikke-teknisk resume og "Biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg, VVM-redegørelse og miljørapport". Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Naturstyrelsen kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser, da staten efter miljøbeskyttelsesloven er godkendelsesmyndighed for de anlæg, der indgår i det anmeldte projekt, hvilket fremgår af VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 3. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen varetager således planlægningen for det biomassefyrede kraftvarmeværk ved Lisbjerg. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. 5

6 Hvad er miljøvurdering med miljørapport og en miljøgodkendelse? Udover planlovens VVM-regler findes der et EU-direktiv om miljøvurdering af planer og programmer, der trådte i kraft i 2004 ved vedtagelse af Miljøvurderingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 936 af om miljøvurdering af planer og programmer. Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer omfatter en miljøvurdering udarbejdelsen af en miljørapport, gennemførelsen af høringer, hensyntagen til miljørapporten og til resultaterne af høringerne ved beslutningstagning samt underretningen om afgørelsen i overensstemmelse med lovens En miljørapport er den del af dokumentationen vedrørende planen eller programmet, som indeholder de oplysninger, der fremgår af lovens 7. En miljøgodkendelse har til formål, at fastsætte vilkår for forurenende virksomheder med henblik på at forebygge og reducere miljøgener. Det er virksomhedstyper som antages at være særligt forurenende, der skal miljøgodkendes. Disse virksomheder er listet på bilag 1 og 2 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der bl.a. omfatter en virksomhed som AffaldVarme Aarhus nye biomassefyrede kraftvarmeværk. En miljøgodkendelse skal meddeles, når en listevirksomhed skal etableres eller når en eksisterende virksomhed vil lave drifts- eller bygningsmæssige ændringer, der kan medføre øgede miljøgener. Det vil sige, at det kræver en miljøgodkendelse, når AffaldVarme Aarhus ønsker at etablere tilbygninger, men eventuelt også når eksisterende anlæg eller drift skal ændres. Miljøstyrelsen, Virksomheder er miljømyndighed. Miljøstyrelsen, Virksomheder udarbejder og kan meddele miljøgodkendelse på baggrund af en ansøgning fra AffaldVarme Aarhus. Miljøstyrelsen har pligt til at sørge for, at der forud for meddelelsen af en miljøgodkendelse er forelagt tilstrækkelige oplysninger til at træffe en forsvarlig afgørelse. I henhold til miljøvurderingsloven skal kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, også miljøvurderes og der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering, hvis kommuneplantillægget ændrer den eksisterende kommuneplans rammedel. I sammenhæng med projektet om at etablere et biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg udarbejder Aarhus kommune parallelt både kommuneplantillæg og lokalplan for anlægget, og miljøstyrelsen har dermed ikke behov for at ændre rammer. Nærliggende kommuneplantillæg indeholder alene retningslinjer, der ligger indenfor rammerne af Kommuneplantillæg nr. 55 og Lokalplan nr. 940, som bliver offentliggjort af Aarhus Kommune umiddelbart forud for offentliggørelsen af dette kommuneplantillæg. Der blev i sammenhæng med Aarhus Kommunes myndighedsbehandling (Lokalplan nr. 940 og Kommuneplantillæg nr. 55) udarbejdet en miljørapport. Denne miljørapport er indarbejdet i VVM-redegørelsen. 6

7 Kommuneplantillæg 1. Redegørelse for Kommuneplantillæg 1.1 Baggrund og formål Vision Aarhus Kommune har som vision, at kommunen skal være CO2-neutral i Visionen, der er beskrevet i Aarhus Kommunes Klimavarmeplan, som er vedtaget af Aarhus Byråd i april 2011, indebærer, at produktionen af el og varme i kommunen skal omlægges, således der ikke bruges fossile brændsler som olie, kul og naturgas CO2-regnskab CO2-reduktion som konsekvens af etableringen af det biomassefyrede kraftvarmeværk vil være på tons CO2 per år i 2016 fra varmeproduktionen i Aarhus. Reduktionen svarer til ca. 3 % af den nuværende CO2-emission fra fjernvarmeforsyningen i Århus Kommune. CO2 regnskabet afhænger dog af bjærgningssted og brændselstype. Ud over at el- og varmeproduktionen fra et nyt biomassefyret kraftvarmeanlæg er CO2- neutral, vil der sikres delvis erstatning for blok 4 på Studstrupværket, der planlægges lukket. Sammen med udvidelsen af forbrændingsanlægget er biomasseanlægget en del af strategien om en flerstrenget energiproduktion. Det er planlagt, at det nye biomassefyrede kraftvarmeværk skal idriftsættes i Proces Både Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen Virksomheder og Aarhus Kommune er involveret i processen om etablering af det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg. Naturstyrelsen er myndigheden for: VVM Nærliggende Kommuneplantillæg 1 (ændring af retningslinjer). Naturstyrelsen varetager i det her tilfælde denne kommunale opgave, da staten er godkendelsesmyndighed for de anlæg, der indgår i projektet. Miljøstyrelsen er myndigheden for: Miljøgodkendelse Aarhus Kommune er myndigheden for: Lokalplan nr. 940 Kommuneplantillæg nr. 55, (ændring af rammeområdeafgrænsninger) Miljørapport udarbejdet på baggrund af Lokalplan nr. 940 og Kommuneplantillæg nr. 55. Miljørapporten er udarbejdet på baggrund af en screening og en scoping. I scopingfasen er de miljøparametre udvalgt, der blev vurderet til at påvirke omgivelserne væsentligt, og der er gennemført en miljøvurderingsproces. Denne fremgår i sin helhed af miljørapporten i form af en VVM - redegørelse og en sammenfattende redegørelse, hvori der også fremgår et overvågningsprogram. 1 Kommuneplantillægget udgør kommuneplantillæg nr. 42 til Aarhus Kommunes Kommuneplan

8 Udstedelse af tilslutningstilladelse for spildevand og udledningstilladelse for overfladevand Udstedelse af byggetilladelse. Processerne kører parallelt og der er tæt afstemning mellem de tre myndigheder. Der blev valgt, at VVM-redegørelsen og miljørapporten udarbejdes som ét dokument, der lever op til kravene i de to forskellige tilgrundliggende love. Offentligheden blev første gang inddraget i idé- og fordebatfasen i juni/juli Derudover er der planlagt en offentlighedsfase af i alt 9 uger i sammenhæng med VVM-redegørelsen, lokalplanen og de to kommuneplantillæg i april/maj Lokalplan nr. 940 og Kommuneplantillæg nr. 55 (til Aarhus Kommunes kommuneplan 2009) forventes vedtaget endeligt forud for nærværende Kommuneplantillæg nr. 42 (til Aarhus Kommunes kommuneplan 2013) Lokalisering AffaldVarme har undersøgt 5 alternative lokaliseringer for det biomassefyrede kraftvarmeværk. Lisbjerg er fundet at være den bedste placering ud fra bl.a. overvejelser om adgangsveje, lignende aktiviteter på anlægget, muligheder for samkøring af drift med det eksisterende anlæg, tilslutning til el- og varmenet samt miljø- og planmæssige hensyn. Der blev bl.a. undersøgt følgende parametre: Fysisk planlægning (kommuneplan og sektorplaner) Beskyttet natur (Natura 2000-områder/beskyttet flora og fauna) Landskabelige forhold Miljø (Luft-, lugt- og støjemission, drikkevand, kortlagt forurening, adgangsforhold, geoteknik/grundvandsbeskyttelse) Transport og trafikforhold Tekniske tilslutnings- og driftsforhold (investeringer i fjernvarmeledninger mv. og driftsøkonomi for fjernvarme samt tekniske driftsforhold) På den baggrund foreslår AffaldVarme Aarhus at udbygge den eksisterende kraftvarmeproduktion i Aarhus området med et biomassefyret kraftvarmeværk ved Affaldscenteret i Lisbjerg. Det biomassefyrede kraftvarmeværk etableres som en udvidelse af det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. Anlægget skal udover halm kunne tilsatsfyre andre biobrændsler som f.eks. træflis, energipil, nøddeskaller, gyllefibre eller risskaller. Projektet er beliggende på matrikelnumre: 15k samt dele af matrikelnumrene 14e og 15m, alle Lisbjerg, Århus Jorder, på adressen Ølstedvej 20 i Lisbjerg. 1.2 Projektet Det eksisterende anlæg på Affaldscenter Aarhus består af en ovnhal med 3 ovnlinjer: 1, 2 og 4, turbiner, røggasrensningsfaciliteter og affaldssilo. Ovnlinje 3 blev udskiftet med ovnlinje 4 ved den seneste ombygning i 2003/2004. Det planlagte anlæg indebærer etablering af bygningsmæssige udvidelser, som fremgår af illustrationsplanen nedenunder. Bygningerne opføres i samme materialer og farver som det eksisterende forbrændingsanlæg, således at det samlede anlæg fremstår som en helhed. 8

9 Illustrationsplan for udvidelsen af Affaldscenteret Aarhus med et biomassefyret kraftvarmeanlæg. Eksisterende bebyggelse er vist med gråt og planlagt bebyggelse med rødt. 9

10 De bygningsmæssige udvidelser omfatter: Et lukket halmlager med L x B x H på ca. 45 m x 125 m x 15 m Biomasseanlæg for afbrænding af halm og flis (bygning med L x B x H på ca.50 m x 35 m x 45 m indeholdende kedel, turbine og røgrensningsanlæg) Varmeakkumuleringstank (ca. D 22 m og H 35 m) Dagsilo til flis ca m3 (1 dags forbrug, er markeret med rødt på tegningen) Nyt regnvandsbassin (ca m3) Soldhus til frasortering af grene og sten fra flisen Aflæssegrube med plads til ca. 300 m3 flis Udendørs flislager på befæstet plads til ca. 3 dages forbrug (L x B x H på ca. 75 m x 75 m x 6 m) Ny 104 m skorsten placeret mellem biomasseanlæg og røggasrensning Båndtransportører og indfødningssystemer for halm og flis Forbindelsesveje for tilkørsel af halm og flis, samt opmarchplads Anlægget designes med en indfyret effekt på 110 MW, og produktion af ca. 30 MW el og 80 MW fjernvarme. Anlægget er som udgangspunkt 100 % halmfyret (max t halm/år) med mulighed for supplerende fyring med anden biomasse op til 50 % af brændværdien. Den eksisterende skorsten med en højde af 100 m vil i forbindelse med ombygningen blive nedlagt og der vil blive etableret en ny skorsten nord for røgrensningsbygningen med en højde af 104 m over eksisterende terræn. Skorstenen er fælles for kraftvarmeværket og affaldsforbrændingsanlægget. Ved beregningerne af luftforureningen og den nødvendige skorstenshøjde er der taget hensyn til det eksisterende forbrændingsanlæg, herunder en eventuel kommende ovnlinje 5. AffaldVarme Aarhus har foreløbigt besluttet, at der udarbejdes en separat VVM af en eventuel ovnlinje 5, men at det allerede nu skal sikres, at der forureningsmæssigt er plads til en ovnlinje 5. AffaldsCenteret har desuden overvejelser om eventuelt at udvide den nuværende afbrænding af farligt affald på anlægget indenfor rammerne af den gældende godkendelse, men det er besluttet at gennemføre en selvstændig VVM proces for dette projekt, der ikke er omfattet af nærværende kommuneplantillæg. Drift af projektet forudsætter, at der etableres en ny transmissionsledning. 1.3 Projektet er VVM-pligtigt i medfør af lov om planlægning Naturstyrelsen har den 7. oktober 2011 modtaget AffaldVarme Aarhus VVM-anmeldelse vedrørende udvidelsen af virksomheden med et biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg. Anmeldelsen er indgivet i henhold til VVM-bekendtgørelsens 2. Projektets hovedelementer er omfattet af flere punkter på VVM-bilagene. Anlæg på bekendtgørelsens Bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige. Anlæg på Bilag 2 skal screenes, for at afgøre om de må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Naturstyrelsen har den 23. januar 2012 truffet afgørelse om VVM-pligt for projektet. Projektets anlæg og aktiviteter er 10

11 omfattet af VVM-bekendtgørelsens Bilag 2: Pkt. 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Offentligheden har i perioden 6. juni - 4. juli 2012 haft mulighed for at bidrage med en række forhold til nærmere belysning, inden projektet realiseres. Der var indkommet 6 forslag og idéer til projektet ved idéfasens ophør. På baggrund af Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens gennemgang af projektet, er AffaldVarme Aarhus blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, både i anlægs- og driftsfasen. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i VVM-redegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger bl.a. i forhold til Luftforurening og klima Vandmiljø, spildevand og regnvand Råstoffer, affald og forurenet jord Grundvand Støj Trafikale forhold og trafiksikkerhed Natur Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold og Mennesker, sundhed og samfund. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til alternativet til bygherres projekt. Naturstyrelsen har ud fra en samlet afvejning af projektets formål og miljøpåvirkninger vurderet, at projektet skal fremmes. Naturstyrelsen har derfor offentliggjort dette kommuneplantillæg, som efter endelig udstedelse giver andre myndigheder mulighed for at meddele godkendelse til projekterne på nærmere angivne vilkår. 1.4 VVM-tilladelse/miljøgodkendelse Der udarbejdes en VVM-tilladelse samt miljøgodkendelse 2 til realisering af anlægget. På baggrund af konklusionerne i VVM-redegørelsen har Miljøstyrelsen udarbejdet vilkår for projektet. Vilkårene meddeles bygherre i miljøgodkendelsen og skal sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. VVM-redegørelsen med tilhørende materiale udgør således såvel det faglige som juridiske grundlag for tilladelsen efter Miljøbeskyttelsesloven til projektet. 2. Forhold til øvrig planlægning 2.1 Statens vandplan Lokalplanområdet er omfattet af forslag til vandplan for Aarhus Bugt. Af vandplanens retningslinje for grundvand fremgår det, at der ved placering og indretning af anlæg inden 2 Det fremgår af VVM-bekendtgørelsens BEK 1510 af 15. dec stk. 3 at en godkendelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven erstatter VVM-tilladelsen for så vidt angår de forhold som denne godkendelse regulerer. 11

12 for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, som kan indebære en risiko for forurening af grundvandet (grundvandsklasse 2), skal tages hensyn til beskyttelsen af grundvandsressourcen. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af særligt grundvandstruende aktiviteter (grundvandsklasse 3) inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Ved placering af virksomheder skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandet. Det kan f. eks. ske ved særlige krav til indretning mv. Det biomassefyrede kraftvarmeværk er i en grundvandsklasse 2 virksomhed i henhold til Aarhus Kommuneplan. På baggrund af VVM-redegørelsen er det vurderet, at det biomassefyrede kraftvarmeværk er i overensstemmelse med vandplanen og kommuneplanen. Planen vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med retningslinjerne i Aarhus Amts Regionplan 2005 for så vidt angår grundvand og overfladevand. Emnet belyses nærmere i VVM-redegørelsens afsnit 7, "Vandmiljø, spildevand og regnvand". 3. Kommuneplan 2009 og Kommuneplan 2013 Den gældende Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune indeholder redegørelse, retningslinjer og rammer, der har betydning for etableringen af et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg. Den ønskede placering af det biomassefyrede kraftvarmeværk var på ansøgningstidspunktet i uoverensstemmelse med den dengang gældende Aarhus Kommuneplan 2009 med hensyn til rammeområdernes afgrænsning og anvendelse. Derfor udvides rammeområde TA mod nord til at kunne rumme et biomassefyret kraftvarmeværk, og rammeområde ER reduceres tilsvarende. Grænsen mellem rammeområderne TA og RE justeres i overensstemmelse med de faktiske forhold. Aarhus Kommune har derfor udarbejdet et kommuneplantillæg, der justerer de eksisterende kommuneplanrammer for området. Dette Kommuneplantillæg nr. 55 (til Kommuneplan 2009) er indeholdt i Lokalplan nr. 940, der muliggør en realisering af projekt og en ny ovnlinje. Der henvises til kortet til højre. Rammekort til Tillæg nr. 55 til Kommuneplan (Landzonearealet er vist i grønt.) 12

13 3.1 Forhold til Kommuneplan 2013 s hovedstruktur og retningslinjer Erhverv I kommuneplanen er AffaldsCenteret i Lisbjerg vist som Klasse 7-virksomhed. I tilhørende afsnit om erhverv er der skrevet om virksomheder med særlige beliggenhedskrav, at: Planlægningen skal sikre, at der ved udlæg af arealer til byformål og placering af virksomheder eller enkeltanlæg sikres en sådan afstand til forurenende virksomheder og til risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugt- og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. Herved kan man forebygge miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og forureningsfølsom arealanvendelse som eksempelvis boliger og institutioner, og man kan undgå unødig risiko for skade på personer, ejendom eller miljøet i forbindelse med eventuelle uheld på risikovirksomheder. Forurenende virksomheder kan give anledning til omfattende belastning af omgivelserne og bør placeres på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller i midten af meget store erhvervsområder. Kommuneplanens hovedstruktur fremhæver for virksomheder med nedsivningsrisiko: Ved arealudlæg til industriformål herunder i særlig grad virksomheder med nedsivningsrisiko er det vigtigt at tage hensyn til grundvandsressourcerne. Det er især vigtigt at beskytte grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser, idet grundvandsressourcen her er af afgørende betydning for den fremtidige drikkevandsforsyning. Endvidere er det vigtigt at beskytte indvindingsoplande hørende til eksisterende almene vandværker af hensyn til områder, der er væsentlige for den lokale drikkevandsforsyning. Derudover er der formuleret lokaliseringskriterier ift. vejnettet og fjernvarmenettet for at sikre, at virksomheder bliver placeret hensigtsmæssigt. Projektet for etablering af et biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg er med de i miljøgodkendelsen stillede krav i overensstemmelse med følgende retningslinjer: Hovedparten af de større erhvervsvirksomheder skal placeres langs indfaldsvejene og i nær tilknytning til motorvejsnettet, hvor den trafikale tilgængelighed er størst. Der skal altid sikres en afklaring af miljøhensyn ved planlægningen af erhvervsarealer såvel af hensyn til virksomhedernes investeringssikkerhed som af hensyn til brugen af de arealer, der grænser op til erhvervsarealerne. I lokalplanlægningen skal der arbejdes med planlægningsprincipper, der muliggør, at miljøneutrale virksomheder kan blive naboer til miljøfølsomme anvendelser. De erhvervsarealer, hvorfra der er bekvem adgang til motorvej, skal forbeholdes transporttunge virksomheder, som har behov for god tilgængelighed til motorvejsnettet. Ved udlæg af arealer til byformål, placering af virksomheder eller enkeltanlæg samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand til forurenende virksomheder og til risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugtog andre forureningsgener og tillige sådan, at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. Eventuelle nye særligt energiproducerende virksomheder skal så vidt muligt lokaliseres således, at overskudsvarmen kan udnyttes i eksisterende eller planlagte 13

14 fjernvarmenet og nye, særligt energiforbrugende virksomheder skal så vidt muligt lokaliseres således, at de kan tilsluttes nuværende eller planlagte fjernvarmenet Tekniske Anlæg AffaldCenter Aarhus er omfattet af retningslinjer i Kommuneplanen for beliggenhed af tekniske anlæg. Ifølge kommuneplanens hovedstruktur gælder det følgende for anlæg til varmeforsyning: Den kollektive varmeforsyning i Aarhus Kommune sker i dag i form af fjernvarme, som fortrinsvis er produceret som kraftvarme på Studstrupværket og forbrændingsanlægget i Lisbjerg. I overensstemmelse med Byrådets målsætning om, at Aarhus Kommune som helhed skal være CO2-neutral i 2030, vil der som et indspil til klimaplanen over for Byrådet blive præsenteret idéer til på sigt at overgå til et biomassefyret kraftvarmeanlæg, ledsaget af en teknisk-økonomisk beskrivelse. Etableringen af et biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg opfylder følgende målsætning: CO2-emissioner i forbindelse med Aarhus Kommunes varmeforsyning skal reduceres, så vidt det er økonomisk og teknisk muligt. Kommuneplanens retningslinjer iht. forbrændingsanlæg er følgende: Lokaliseringen af et nyt forbrændingsanlæg i erhvervsområdet ved Harlev undersøges nærmere. Ved lokalisering af forbrændingsanlæg skal der tages videst muligt hensyn til muligheden for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarmeproduktion og eventuelt elektricitetsproduktion. Forbrændingsanlæggets miljøpåvirkninger skal begrænses mest muligt For forbrændingsanlæg skal der fastlægges konsekvenszoner for støj- og luftforureningsgener. Inden for konsekvenszonerne omkring forbrændingsanlæg må der ikke placeres nye forureningsfølsomme aktiviteter. Et biomassefyret kraftvarmeværk kan etableres inden for de gældende rammer for området. 3.2 Forhold til kommuneplanens rammer I Kommuneplantillæg nr. 55 (til Kommuneplan 2009) har Aarhus Kommune udarbejdet nye rammeområde- afgrænsninger iht. lokalplanlægning. Det biomassefyrede kraftvarmeværk vil blive placeret inden for rammeområde TA. Der er overensstemmelse mellem projektet og rammebestemmelserne. Der gælder følgende rammer for lokalplanlægning: 81 - Teknisk anlæg Områdets anvendelse er fastlagt til tekniske anlæg. Konkrete bestemmelser for rammeområdet: Det samlede rumfang af bebyggelsen må ikke overstige 8 m 3 pr. m 2 grundareal og det bebyggede areal må ikke overstige 50 % af grundens areal. I rammeområdet kan kun tillades virksomheder inden for virksomhedsklasserne 5-7. Max. bygningshøjde: 45 m. 14

15 Øvrige rammebestemmelser: Kraftvarmeanlæg og virksomhed i tilknytning hertil. Rumfangsbestemmelsen anvendes alene ved halbygninger o.l. Skorstensanlæg kan opføres uanset højdebestemmelsen. Kraftvarmeanlægget skal omkranses af skov. Bebyggelse inden for området skal opføres på baggrund af en arkitektonisk helhedsplan. Der må ikke etableres boliger i området. Den planlagte etablering og drift af det nye biomassefyrede kraftvarmeværk er i overensstemmelse med de planmæssige rammer i Kommuneplantillæg nr. 55 i Aarhus Kommuneplan Gældende lokalplaner Projektområdet er omfattet af Lokalplanerne nr. 635 og nr. 545 for Aarhus Kommune. Der er ikke overensstemmelse mellem projektet og de gældende lokalplaner. Aarhus Kommune har derfor udarbejdet en lokalplan, der erstatter de eksisterende lokalplaner i området. Den nye Lokalplan nr. 940 "Lokalplan for teknisk anlæg ved Ølstedvej i Lisbjerg" muliggør en realisering af projektet. Lokalplan nr. 940 for et Teknisk anlæg ved Ølstedvej i Lisbjerg forventes vedtaget endeligt forud for dette Kommuneplantillæg nr. 42 (til Kommuneplan 2013). 5. Øvrige bindinger 5.1 Natura 2000 og bilag IV-arter Det nærmeste Natura 2000-områder er N233 - Brabrand Sø, der ligger i en afstand af ca. 9 km fra projektområdet. Grundet den store afstand mellem projektet og Natura 2000-området samt projektets omfang vurderes det usandsynligt, at projektet vil påvirke N233 eller andre Natura områder i anlægsfasen. I driftsfasen kan der være deposition af kvælstof, forsurende stoffer og tungmetaller i Natura 2000-områderne. Påvirkningen heraf er vurderet i særskilt notat (COWI, 2012), hvor det konkluderes, at påvirkningen er uvæsentlig i forhold til den gunstige bevaringsstatus af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for de aktuelle Natura områder. Naturstyrelsen har erklæret sig enig i denne konklusion. Natura 2000-områderne behandles derfor ikke yderligere i VVM-redegørelsen. Ifølge EUs habitatdirektiv, artikel 12, er medlemslandene forpligtet til at indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et habitatområde eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Det er derfor nødvendigt at vurdere om projektet i anlægsfasen eller driftsfasen vil medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV dyrearter eller beskadigelse af beskyttede planter. Denne vurdering er sket i VVM-redegørelsen, og konklusionen er, at projektet i anlægsfasen ikke vil medføre en negativ påvirkning af den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter, der lever i området, eller disse arters mulighed for at opretholde eller opnå gunstig bevaringsstatus. 15

16 I driftsfasen vil den øgede deposition af kvælstof, tungmetaller og forsurende stoffer som følge af etableringen af et biomassefyret kraftvarmeværk potentielt kunne påvirke naturarealerne. Det vurderes dog at være usandsynligt, at ændringen fra 15,0 til 15,4 kg N/ha/år vil medføre en synlig ændring i plantesamfundene i den ældre og mere værdifulde del af Lisbjerg Skov øst for Randersvej, hvilket også omfatter området med den maksimale deposition. De fleste områder med overdrev, mose (rigkær og ellesump) og eng ligger øst for kraftvarmeværket og dermed i den retning, hvor depositionen af kvælstof forventes at være størst. Det vurderes, at merbidraget af kvælstof ikke medfører ændringer i plantesamfundene. Vandhullerne nær kraftvarmeværket er allerede næringsstofpåvirkede og det forventes ikke, at primærproduktionens vækst er kvælstofbegrænset og derfor vurderes stigningen på 0,4 kg N/ha/år ikke at ændre vandhullernes tilstand i forhold til den nuværende tilstand. I forhold til den forsurende påvirkning vurderes det, at bidraget ikke vil ændre naturområdernes tilstand, hverken i Lisbjerg Skov eller i de lysåbne 3-beskyttede naturtyper nær kraftvarmeværket. Ligeledes vurderes det, at depositionen af tungmetaller heller ikke vil påvirke naturområdernes tilstand. Transport af halm til anlægget kan medføre spredning af løst halm til de tilstødende arealer og dermed potentielt en belastning af nogle af vandhullerne. Dette vurderes dog, at være et mindre problem, hvis relevante afværgeforanstaltninger i form af at tildække halmen med fintmasket net foretages. Forholdene omkring Natura 2000-områder og Bilag IV-arter beskrives nærmere i VVMredegørelsens afsnit Fredskov I dag findes der en omkransende skovbeplantning imellem 50 og 150 m bredde omkring forbrændingsanlægget. Store dele af skovarealerne er udpeget som fredskov. Udvidelsen med et biomassefyret kraftvarmeværk gør det nødvendigt, at fjerne en del eksisterende skovbeplantning. Der er tale om relativt ung skov uden gamle træer og det vurderes, at skoven ikke har høj naturværdi. På arealet, hvor halmlageret, den nye adgangsvej, regnvandsbassinet og kedelbygningen etableres, har AffaldVarme ansøgt om ophævelse af fredskovspligt. Det samme gælder et areal i forbindelse med tilkørsel til forsorteringsanlægget i den sydlige del af området. Her skal der skabes bedre tilkørselsforhold for lastbiler. Naturstyrelsen har den 1. november 2012 udtalt sig om, at der vil kunne gives tilladelse til anlægget. Det betyder, at fredskoven, hvor anlægget etableres, fjernes og erstattes i sammenhæng med den kommunale puljeskov med et andet skovareal der er dobbelt så stort. Forholdet omkring fredskoven beskrives nærmere i VVM-redegørelsens afsnit

17 5.3 Kystnærhedszonen Projektområdet ligger uden for kystnærhedszonen. 5.4 Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer Området er omfattet af skovbyggelinjen for Lisbjerg Skov i medfør af naturbeskyttelseslovens 17, der lyder: "Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove". Dele af det område, hvor det halmfyrede kraftvarmeværk skal placeres, ligger således inden for skovbyggelinjen og der kræves derfor dispensation fra loven, jf. naturbeskyttelseslovens 69, stk. 1. Forholdet omkring skovbyggelinjen beskrives nærmere i VVM-redegørelsens afsnit områder I forbindelse med feltundersøgelserne, der blev foretaget i sammenhæng med VVMredegørelsen er undersøgelsesområdet opdelt i flere mindre lokaliteter som vist på figuren nedenunder. Oversigt over undersøgelsesområdet med de enkelte lokaliteter/naturområder nummereret samt afmærkning af naturområder registrerede som beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Inden for undersøgelsesområdet findes 15 vandhuller, der er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3 og derudover to bassiner (lokalitet 1 og 5), som bør være registreret som 3 beskyttet natur. Inden for selve projektområdet findes kun de to bassiner samt to 3 beskyttede vandhuller. I umiddelbar nærhed af forbrændingsanlægget findes ca. 16 ha fredskov. Inden for en afstand af én km fra den forventede placering af det biomassefyrede kraftvarmeværk findes 88 ha af den sydlige del af Lisbjerg Skov. Inden for dette areal findes ni vandhuller samt to beskyttede moser, to beskyttede overdrev. I VVM-redegørelsen vurderes det, at projektet ikke påvirker 3-arealer i nærheden af anlægget. Forholdet omkring 3-områder beskrives nærmere i VVM-redegørelsens afsnit

18 6. Kommuneplantillæg for et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg 6.1 Retningslinjer Med vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 55 til Aarhus Kommuneplan 2009 og Lokalplan nr. 940, kan udvidelsen af AffaldCenteret i Lisbjerg med et biomassefyret kraftvarmeværk rummes inden for kommuneplanens eksisterende rammer. Rammerne ændres derfor ikke med nærværende tillæg og der udpeges ikke nye rammeområder. I henhold til planlovens 11 a nr. 7 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg, dvs. anlæg omfattet af VVM. Med udstedelsen af kommuneplantillægget for et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg tilføjes nedenstående retningslinjer samt kortbilag til Aarhus Kommuneplan Grundlag og forudsætninger Aarhus Kommune har som vision, at kommunen skal være CO2-neutral i Visionen, der er beskrevet i Aarhus Kommunes Klimavarmeplan, som er vedtaget af Aarhus Byråd i april 2011, indebærer, at produktionen af el og varme i kommunen skal omlægges, således der ikke bruges fossile brændsler som olie, kul og naturgas. AffaldVarme Aarhus har formuleret idéen om et halmfyret kraftvarmeværk, der også skal kunne tilsatsfyres med andre biobrændsler, som f.eks. træflis, energipil, nøddeskaller, gyllefibre eller risskaller. Målsætning Etableringen af et halmfyret kraftvarmeværk skal bidrage positivt til Aarhus kommunes CO2-regnskab. Retningslinjer Der kan etableres et biomassefyret kraftvarmeværk på arealet omfattet af Lokalplan nr. 940 for Aarhus Kommune. AffaldVarme Aarhus kan efter VVM-reglerne gennemføre det projekt, de har anmeldt, med de begrænsninger, der følger af vilkårene i VVM-tilladelse, miljøgodkendelse samt inden for rammerne af VVM-redegørelsen. Arealanvendelsen må ikke føre til forurening af grundvandet. Arealet, hvor det biomassefyrede kraftvarmeværk skal etableres, udpeges ikke længere som skovareal. Arealanvendelsen må ikke føre til påvirkning af fastsatte lugt/støjkonsekvenszoner. Det skal sikres, at det anvendte brændsel har en positiv påvirkning af kommunens CO2 regnskab. Det skal tilstræbes, at anvende den mest optimale brændselstype. Varmtransmissionsledningen skal i princippet følge linjeføringen angivet på kortbilag 1. Ved etablering af varmetransmissionsledningen skal det sikres: - at der kun vil ske mindre indgreb i beskyttede naturområde ( 3-områder), og at der herved ikke sker væsentlige påvirkninger, - at anlægsarbejdet kan tilrettelægges, så der ikke vil ske ødelæggelse af rasteog yngleområder for beskyttede dyrearter. 18

19 Kortbilag 1 19

20 6.2 Klagevejledning Kommuneplantillægget kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 og 59. Den offentlige bekendtgørelse vil finde sted 14/03/2014 på Naturstyrelsens hjemmeside: Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Klage skal sendes til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø eller som e-post til nst@nst.dk. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Naturstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. 20

21 Naturstyrelsen Haraldsgade København

22 BILAG Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. hakjo Den xx. november 2013 Redegørelse for forholdet mellem statens Vandplan Aarhus Bugt og Regionplan 2005 for Århus Amt Indledning I VVM-redegørelsen for et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg er projektet vurderet i forhold til de statelige vandplaner i forventning om at vandplanerne ville være endeligt vedtaget inden VVM-tilladelse kunne udstedes. Dette bliver ikke tilfældet og projektet skal derfor vurderes i forhold til regionplansretningslinjerne der forsat er gældende. Denne redegørelse er udarbejdet med det formål at præcisere projektet i forhold til de opretholdte regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 fra Århus Amt om vand. Regionplansretningslinjer Følgende regionplansretningslinjer er ophævet i forbindelse med vedtagelse af Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer: 1.10 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko 3.3 Drikkevandsinteresser 3.4 Følsomme vandindvindingsområder 3.5 Generel grundvandsbeskyttelse 3.6 Indsatsområder Følgende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 er gældende indtil en endelig vedtagelse af vandplanerne: 3.1 Drikkevandsforsyning 3.2 Anden vandforsyning 3.7 Spildevandsrensning, stk Spildevandsrensning stk Vandløb 3.9 Søer 3.10 Kystvande 3.11 Fiskeopdræt 3.13 Diffus tilførsel af næringsstoffer Retningslinje 3.2, 3.9, 3.10, 3.11, 3.13 vurderes ikke relevante i forhold til projektet. Retningslinje 3.1, 3.7, 3.8 skal vurderes i forhold til projektet. Påvirkning af vandløb Varmetransmissionsledningen krydser Egåen og et mindre tilløb til Egåen, vandløb krydses to steder. Begge vandløb er 3-beskyttede vandløb. Omkring

23 Egåen vil varmetransmissionsledningen ikke berøre 3-engene langs Egåen. Egåens miljømålsætning på dette sted er god økologisk tilstand og faunaklasse 5. Egåen er en ret vigtig økologisk forbindelse nord for Aarhus som forbinder Aarhus Bugt med Egå Engsø og længere opstrøms Geding sø. Blandt andet er der mange odderspor langs åens forløb. Regionplanen har følgende målsætning for Egå: Egå (Grøn): Generel målsætning - B1 Gyde- og yngel opvækstområde for laksefisk Nordlig sideløb (Blå): Generel målsætning - B0 Alsidigt dyre- og planteliv Sydlig sideløb (Rød): Lempet målsætning - C Kun afledning af vand Krydsningsstedet er angivet med stiplet linje Vurdering i forhold til regionplan retningslinje 3.7 stk. 1 og 5 spildevand til vandløb og retningslinje 3.8 Vandløb I retningslinje 3.7 stk 1 fremgår, blandet andet at målsætninger for vandløb skal overholdes, hvis manglende opfyldelse skyldes spildevand. Af stk 5 fremgår, at udledning af spildevand ikke må medføre overskridelser af vandkvaliteteskravene. Retningslinje 3.8 indeholder målsætninger for vandløb. De vandløb som modtager overfladevand fra projektområdet er alle B-målsatte vandløb. Det betyder, jf. retningslinjen at spildevand højest må medføre en svag påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. Regnvand fra de befæstede arealer afledes via en regnvandsbassin til Ølsted bæk, som løber videre i Buk bæk og derfra ud i Egåen. Det sker nu og vil ske fremover. 2

24 I forbindelse med biomassefyringen, etableres en oplagsplads, hvor flis eller anden biomasse kan ligge ind til indfyring, som udgangspunkt få dage. Kun når pladsen er tom, vil regnvand fra pladsen blive ledt sammen med det øvrige overfladevand til regnvandsbassinet. Det vand som afledes til Ølsted bæk i dag har forhøjede værdier af bl.a. metaller i forhold til de generelle MMK-værdier. Det vil der også være fremover, medmindre der gøres en indsats. Hvad der kan gøres er beskrevet i VVM-redegørelsen. I forbindelse med projektet etableres et nyt regnvandbassin, som skal fungere dels som bundfældningsbassin, og dels som forsinkelse af vandafledning til vandløbet. I VVM-redegørelsen er beskrevet afværgeforanstaltninger, som skal bevirke at de generelle MMK-værdier fremover overholdes. Disse foranstaltninger er indarbejdet som vilkår i miljøgodkendelsen. Da MMK-værdierne fremover i højrere grad overholdes end ved den nuværende drift, vurderes at både retningslinje 3.7 og 3.8 overholdes. Beskrivelse af grundvandsinteresserne i området Det pågældende areal, hvor det kommende kraftvarmeværk skal placeres, ligger inden for et stort sammenhængende område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og ligger samtidigt i grænsezonen mellem to indsatsområder, Truelsbjerg og Kasted, hvor indenfor Århus Amt har udarbejdet indsatsplaner med henblik på beskyttelse af områdernes grundvandsmagasiner. I områder med særlige drikkevandsinteresser er det væsentligt at sikre, at anlæg og aktiviteter udføres på en sådan måde, at risikoen for forureningsudslip til undergrunden mindskes mest muligt. Anvendelse og deraf følgende opkoncentrering af mulige forurenende stoffer i områder med særlige drikkevandsinteresser er normalt ikke forenelig med bestræbelserne i øvrigt på at rydde op og fjerne eksisterende punktforureninger i disse områder. Det biomassefyret kraftvarmeværk ligger uden for de sårbare områder men i et område, hvor der findes regionale grundvandsforekomster. Sammenhængen i disse magasiner er meget usikre, men der vil være en stor sandsynlighed for, at der vil være hydraulisk forbindelse til de mere dybtliggende grundvandsforekomster, hvorfra Truelsbjergværket indvinder. Desuden fremgår det af den grundvandskortlægning som Århus Amt her fortaget, at området vil befinde sig inden for Truelsbjergværkets indvindingsopland. Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer - Byudvikling i OSD Da regionplanens retningslinjer forsat er gældende, er myndighederne i deres planlægning forpligtet til at følge disse retningslinjer. Naturstyrelsen udsendte i oktober 2012 "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande". Planlægningsprincipperne i denne udmelding er opretholdt med baggrund i den statslige interesse om rent drikkevand/grundvand. I perioden fra Bekendtgørelse 3

25 om udpegning af drikkevandsressourcer er trådt i kraft til vandplanerne er endelig vedtaget, skal myndighederne følge fremgangsmåden (trinmodellen) i den statslige udmelding fra oktober Myndighederne bør fortsat i deres planlægning for byudvikling, lægge den udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, som findes på Danmarks Miljøportal til grund, idet denne udpegning vil danne grundlaget for den formelle udpegning i den ny bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Vurdering i forhold til regionplan retningslinje 3.1, stk 5 Drikkevand og retningslinje 3.7 Spildevandsrensning Jf Retningslinje 3.1, stk 5 i den seneste regionplan fra Århus amt fremgår, at der inden for indvindingsoplande til almen vandværker, ikke må etableres potentielt grundvandstruende aktiviteter, medmindre en konkret vurdering har vist, at det kan ske uden væsentlig risiko for forurening. I retningslinje 3.7 stk 1 fremgår, at der skal ske den nødvendige beskyttelse af grundvandet, i sager efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (miljøgodkendelser). I retningslinje 3.7 stk 3 fremgår, at nedsivning normalt ikke tillades i områder med særlige drikkevandstinteresser. I VVM-redegørelsen er opstillet en række afværgeforanstatninger/tiltag, som skal sikre at aktiviteter inden for Affalds Centeret ikke er årsag til forurening af grundvandet. Disse afværge foranstaltninger opstilles som vilkår for driften i VVM-tilladelsen/Milljøgodkendelse. Med disse tiltag vurderes, at der vil ske den nødvendige beskyttelse af grundvandet. Der udledes alene overfladevand til vandløb. Resten af spildevandet afledes via kloakledning til rensningsanlæg. Dermed sker der ikke nedsivning af hverken overfladevand eller spildevand i projektområdet. På den baggrund vurderes, at retningslinje 3.1 og 3.7 efterleves, da der er foretaget en konkret vurdering, og etableting af biomassefyrings anlæg med tilhørende oplag, kan ske uden væsentlig risiko for forurening af grundvandet, når afværgeforanstaltningerne gennemføres. 4

26 Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg med VVMredegørelse og miljørapport for et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014

27 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Den sammenfattende redegørelse Indledning Offentlig Høring Resumé og vurdering af høringssvar Forventet afgørelse Afgørelsen Forventet udformning af kommuneplantillæg Forventet udformning af VVM-tilladelse Grundlaget for afgørelsen Projektet Alternativer Miljøhensyn og begrundelsen for afgørelsen herunder afværgeforanstaltninger og miljøgodkendelsen Overvågning Den videre proces...17

28 1 Den sammenfattende redegørelse Det er både i VVM-bekendtgørelsen og i Lov om miljøvurdering af planer og programmer et krav, at der ved endelig godkendelse og udstedelse af kommuneplantillægget udarbejdes en sammenfattende redegørelse. Indholdet af den sammenfattende redegørelse skal ifølge VVM-bekendtgørelsens 12, stk. 2 omfatte: Indholdet af den forventede afgørelse og de vilkår, der eventuelt er knyttet til den. De vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede afgørelse, herunder hvordan miljøhensynene er integreret i afgørelsen, og hvordan miljøvurderingen er taget i betragtning. Hvordan udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de væsentligste skadelige virkninger. Oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkningerne på miljøet som følge af anlæggets etablering og tilstedeværelse forventes overvåget. Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 3 stk. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering af selve kommuneplantillægget. På de fleste punkter kan VVM-redegørelsen træde i stedet for miljøvurderingen af planen i henhold til miljøvurderingsloven, da der er stort sammenfald med indholdet og ligeså for indholdet i den sammenfattende redegørelse, bort set fra: En redegørelse for, hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, en redegørelse for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, samt en beskrivelse af hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Denne sammenfattende redegørelse er derfor også udarbejdet i forhold til miljøvurderingen af kommuneplantillægget.

29 1.1 Indledning Som led i Aarhus kommunes Klimavarmeplan ønsker AffaldVarme Aarhus at etablere et nyt CO 2 -neutralt biomassefyret kraftvarmeværk på AffaldsCenteret i Lisbjerg. Anlægget er planlagt som et 110 MW biomassefyret kraftvarmeværk, hvor hovedbrændslet er halm, med mulighed for at anvende op til 50 % tilsatsfyring med flis eller lignende biobrændsler i år, hvor halmtilførslen eventuelt svigter. Der vil ved etableringen blive taget særlige miljømæssige hensyn til planerne om at etablere den nye Lisbjerg By syd for anlægget, og det vil sikres at anlægget ikke giver anledning til støj- og lugtgener i eksisterende og nye boligområder. Der tages endvidere specielle hensyn til drikkevandsinteresser.

30 2 Offentlig Høring Naturstyrelsen har i perioden fra den 26. juni 2013 frem til den 28. august 2013 afholdt høring om et forslag til kommuneplantillæg for Aarhus Kommune med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse for projektet. Endvidere har et udkast til miljøgodkendelse været i offentlig høring i samme periode. Aarhus Kommune har i forbindelse med VVM processen udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, som har været i høring samtidig med Naturstyrelsens forslag til kommuneplantillæg og miljørapport. Der indkom i den offentlige høring 3 høringssvar. Høringssvarene er dels knyttet til forslag til lokalplan, de to kommunetillæg, udkast til miljøgodkendelse og miljørapporten. 2.1 Resumé og vurdering af høringssvar Letbanesekretariatet Resume Letbanesekretariatet gør opmærksom på, at den kommende letbane vil være elektrificeret. Derfor skal specielt forhold omkring immunisering samt de foreskrevne sikkerhedsafstande mellem sporkasse og varmetransmissionsledningen overholdes. Vurdering Bygherre har i forbindelse med planlægningen af ledningstraceet tidligere været i dialog med letbanesekretariatet. Det er aftalt med koordineringsgruppen for letbaneprojektet, at transmissionsledningens krydsning af letbanen ved Lisbjerg Ny Hovedgade skal ske i foringsrør, der etableres inden letbanesporet anlægges. Der vurderes derfor, at varmetransmissionsledningen ikke vil være i konflikt med den kommende letbane. Vejdirektoratet Resume Vejdirektoratet bemærker, at transmissionsledningens krydsning af Djurslandsmotorvejen er angivet meget præcist, hvilket kan give problemer i forbindelse med den endelige projektering. Vurdering Bygherre er enig i, at en så præcis angivelse af krydsning kan være uhensigtsmæssig, og at en vis fleksibilitet vil være formålstjenlig. Det er dog vurderet, at der er fleksibilitet i det udlagte ledningstracé, og at eventuelle ændringer i forbindelse med projektering og etablering af ledningen, kan blive aktuelle andre steder end ved krydsningen af motorvejen. Hvis ændringerne betyder, at der afviges væsentligt fra det udlag-