Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Lotte Lynggaard-Johansen Sendt pr. Positiv akkreditering af ny kandidatuddannelse i immunologi og inflammation. Akkrediteringsrådet har 24. november 2014 akkrediteret den ansøgte kandidatuddannelse i immunologi og inflammation positivt, jf. akkrediteringslovens 14, stk Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til uddannelsesakkreditering (nye uddannelser og udbud), 30. september Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2020, jf. akkrediteringslovens 15, medmindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller betinget positiv institutionsakkreditering. Uddannelsen udbydes i København. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 28. november 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/ Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) 2 Bekendtgørelse nr. 745 af 24. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) Side 1/1

2 Akkrediteringsrapport 2014 NY UDDANNELSE KANDIDATUDDANNELSE I IMMUNOLOGI OG INFLAMMATION KØBENHAVNS UNIVERSITET

3 Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 2 Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet 14/ November 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 6 Kriterium II: Videngrundlag... 8 Kriterium III: Mål for læringsudbytte Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Om akkrediteringen Sagsbehandling Dokumentation samlet oversigt Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 3

5 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Københavns Universitets ansøgning om akkreditering af kandidatuddannelsen i immunologi og inflammation til: Begrundelse for indstilling Positiv akkreditering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Uddannelsen bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet, tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag, og de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Uddannelsens samlede mål for læringsudbytte har det rette niveau for uddannelsestypen, læringsmålene for uddannelsens elementer og strukturen understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte, og uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget. Uddannelsen er tilrettelagt, så de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang, og underviserne på uddannelsen er tilstrækkeligt pædagogisk kvalificerede. Universitetet vil løbende indsamle og anvende information om uddannelsens kvalitet, periodisk inddrage eksterne interessenter i evaluering af den samlede uddannelse, sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen og løbende sikre de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Panelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Panelet består af: Staffan Johansson, professor i medicinsk cellebiologi på Institut for medicinsk biokemi og mikrobiologi på Uppsala Universitet i Sverige. Staffan Johansson er rektor for prækliniske undersøgelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og ansvarlig for kandidatuddannelsen Medical Research. Staffan Johansson forsker i integriner i forskellige cellekontakter og intracellulære signalveje. Guttorm Haraldsen, MD, PhD, professor og forskningsleder på Institut for klinisk medicin på Universitetet i Oslo og Oslo Universitetssykehus i Norge. Guttorm Haraldsen har en omfattende forskningsproduktion på inflammationsområdet, fokuseret på cytokin- og kemokinbiologi med specielt fokus på vaskulær leukocytrekruttering. Guttorm Haraldsen leder K.G.Jebsen Inflammation Research Centre i Oslo og NORIN, en national innovationsklynge for inflammation. Nina Bjerre Andersen, stud.med. på Aarhus Universitet. Nina Bjerre Andersen læser på kandidatdelen af medicinuddannelsen og har været medlem af uddannelsens studienævn i fem år, heraf fire år som næstformand. Nina Bjerre Andersen har desuden deltaget i arbejdsgrupper på Aarhus Universitet vedrørende udviklingen af universitetets kvalitetssikringssystem. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 4

6 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde. Forventet optag 30 studerende ved første optag. Uddannelsens mål for læringsudbytte Knowledge Masters in Immunology & Inflammation will: Possess highly specialized knowledge of immunology, pathogenesis of infectious diseases, immune prevention, autoimmune, allergic and other inflammatory diseases with emphasis on immune-pathology, -toxicology, -regulation, -pharmacology, -therapy, infectious diseases, spontaneous and virus associated cancers, microbiota and the immune system, and translational medicine within diverse areas of immunological research, disease prevention, and healthy aging. Be able to identify complex problems related to immunological research and possess knowledge, based on the best international research, of theories and methods used to address such problems. Possess practical skills as well as knowledge allowing them to critically reflect upon their knowledge of immunological research on a scientific basis. Possess insight into the field of innovation and the research and development (R&D) value chain from an industrial point of view. Skills Masters in Immunology & Inflammation will be able to: Demonstrate ability to critically evaluate the established knowledge within immunology. Demonstrate ability to plan, perform, analyze, and critically evaluate own, and others immunological research. Critically evaluate, discuss and prioritise among scientific literature and key methodologies in the field of immunology, with regard to validity, reliability, and applicability. Apply biological models and methods to quantify complex immunological processes from molecular-, to whole body level, considering the impact of genetic, physiological and environmental factors. Communicate and discuss evidence-based immunological knowledge with researchers (specialists, and non-specialists) or lay-persons within or outside the employing organization. Competencies Masters in Immunology & Inflammation will have the competencies to: Identify, and handle complex issues of immunology research, interpreting information in a systematic and competent way to make informed judgment and design programs and solutions to problems that arise, based on the best international research, of theories and methods. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 5

7 Evaluate, validate and disseminate existing data and design, carry out and co-ordinate scientifically valid and focused research, to advance knowledge in a particular problem area or issue of immunology. Perform research and develop and disseminate knowledge at various levels based on broad academic knowledge of immunology, and immune-related topics. Advise on, and formulate effective responses to complex practical immunological issues. Work effectively with cross-disciplinary problems on an individual basis as well as in teams, and be able to provide evidence-based solutions to immunological based pathologies. Independently assess and organize their own learning process and assume responsibility for continuous professional development with a view to life-long learning. Identify potential candidates for novel targets for future immuno-modulatory-, or immune-based therapies. (Studieordningen) Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur er fastlagt i studieordningen: Første studieår: Andet studieår: Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 6

8 Uddannelsens aktivitetstyper Københavns Universitet har redegjort for, at den planlagte aktivitet på uddannelsen vil fordele sig på denne måde (bilag 6): Studieaktiviteterne er fordelt således på de enkelte moduler (supplerende dokumentation af 11. september 2014): * Tutorials: The students work in groups with a number of questions or problems, followed by a discussion in the class, led by a teacher. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 7

9 Kriterium II 1 : Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at uddannelsen vil blive tilknyttet de relevante faglige miljøer inden for immunologi og inflammation, og at uddannelsen vil blive baseret på ny viden. Uddannelsen vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante forsknings- og udviklingsmiljøer som fx universitetets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi. De studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag gennem forelæsninger, journal clubs og laboratorieøvelser samt deltagelse i et forskningsprojekt i forbindelse med specialet. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver uddannelsen tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive tilknyttet er relevant fagligt miljø. Miljøet omfatter forskere ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi (ISIM), Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi og Biomedicinsk Institut, alle på Københavns Universitet (ansøgningen, s. 8). Derudover er forskere fra universitetshospitalerne involveret. Kernen i det faglige miljø på uddannelsen er VIP er fra de immunologiske forskningsgrupper på ISIM. Der er medtaget 72 forskere i publikationstallene (se nedenfor) fordelt på: Cellular and functional immunology (ISIM), 2 forskere Experimental immunology (ISIM), 8 forskere Infectious immunology (ISIM), 4 forskere Inflammation and cancer (ISIM), 4 forskere Translational immunology (ISIM), 4 forskere T-cell biology (ISIM), 9 forskere Eye research (ISIM), 4 forskere ISIM (andre), 2 forskere Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, 1 forsker Lægemiddeldesign og farmaci, 9 forskere Institut for Farmaci, Section for Biologics, 1 forsker Odontologisk Institut - Tandlægeskolen, 1 forsker 1 Bemærk: Kriteriernes nummerering svarer til bekendtgørelsens. Kriterium I (Behov og relevans) i bekendtgørelsen gælder kun for eksisterende uddannelser og udbud, og derfor begynder denne akkrediteringsrapport med kriterium II (Videngrundlag). Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 8

10 Hospitalsansatte, 24 forskere (Ansøgningen, s ). Institutionen skriver, at det samlede forskningsmiljø markerer sig nationalt og internationalt inden for bl.a. antigener, immunregulering, infektionsimmunologi og vaccine, cellulær signalering, immunpatogenese, kroniske inflammatoriske sygdomme og autoimmunitet samt cancer-immunologi (ansøgningen, s. 8). To af faglederne og flere af underviserne på uddannelsen er ansat i delte stillinger mellem Københavns Universitet og universitetshospitalerne. Institutionen skriver, at dette sikrer kontakt mellem den universitære forskning og den kliniske forskning, hvor forskningsresultater anvendes i forbindelse med behandling af patienter og udvikling af behandlingsmetoder (ansøgningen, s. 8). Dermed får de studerende indblik i og kendskab til begge dele. Sammenhængen mellem de enkelte fagelementer på uddannelsen og forskningsmiljøet bag uddannelsen er illustreret i en oversigt over kursusansvarlige og undervisere samt deres forskningsområde (bilag 3). Et eksempel er kurset The Immune Defence: Infections and Immunal Deficiencies på 1. semester (her vises et uddrag af oversigten for kurset): (bilag 3) De vedlagte forskningsindikatorer dækker det samlede miljø bag uddannelsen, herunder forskere i delte stillinger (ansøgningen, s. 7 og 9). Opgørelsen dækker 72 forskere: videnskabelige assistenter (to personer), ph.d.-studerende, postdocs, adjunkter, lektorer og professorer. Alle stillingskategorier er medtaget, da institutionen forventer, at alle forskere på Immunologisk sektion på ISIM (og VIP er fra andre institutter eller sektioner) kommer til at deltage i undervisning og/eller vejledning på uddannelsen. Forskere fra universitetshospitalerne og forskere i delte stillinger er medtaget, i den udstrækning de forventes at undervise eller vejlede på uddannelsen. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 9

11 Akkrediteringspanelet bemærker, at forskningsmiljøet bag uddannelsen dækker den adaptive immunologi bedre end den innate immunologi. Panelet vurderer dog, at forskningsmiljøets dækning af den innate immunologi er tilstrækkelig til at udgøre et forskningsmæssigt fundament for uddannelsen. Panelet bemærker også, at forskningsmiljøet er stærkere inden for immunologi end inflammation. Forskningsmiljøet vurderes at have et fokus på infektionsområdet inden for inflammation, men et mindre fokus på traumeinduceret inflammation og fibroseudviklende inflammation. Institutionen skriver, at der er planer om at styrke forskningsbaseringen inden for inflammation, bl.a. ved at tilknytte en adjungeret professor, der forsker inden for fibroseudviklende inflammation (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Institutionen skriver også, at der vil blive anvendt gæsteforelæsere fra hospitaler, universiteter eller forskende virksomheder, hvis universitetets egne undervisere ikke dækker et specifikt område. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende sikres en tilstrækkelig forskningsdækning af det inflammatoriske område. Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens tilrettelæggere er en del af det bagvedliggende forskningsmiljø og dermed har kontakt dertil. Hvert kursus på uddannelsen har en kursusansvarlig, der er lektor eller professor (ansøgningen, s ). De kursusansvarlige har det daglige praktiske ansvar for planlægning og gennemførelse af undervisning og andre studieaktiviteter. De har også ansvar for det faglige indhold og dets udvikling. Fakultetet har i juni 2014 vedtaget en detaljeret funktionsbeskrivelse for kursusansvarlige (bilag 4). Alle kursussvarlige er aktive forskere inden for relevante områder: Studieleder Anders Woetmann Andersen er lektor ved immunologisk afdeling ved ISIM og har været fagligt ansvarlig for uddannelsen i udviklingsfasen. Han er desuden kursusansvarlig for uddannelsens første kursus Advanced Basic Immunology og specialet. Han forsker i immunregulation i forbindelse med inflammatoriske sygdomme og kutant T-celle-lymfom. Professor Allan Randrup Thomsen er ansvarlig for kurset The Immune Defence: Infections and Immunal Deficiencies. Han leder en forskergruppe i eksperimentel virologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). Klinisk professor Eivind Per Thor Straten er ansvarlig for kurset The Immune System and Cancer. Han leder Herlev Hospitals Center for Cancer ImmunTerapi. Klinisk professor Lars K. Poulsen er ansvarlig for kurset Allergy, Autoimmunity and Inflammation. Han er professor i basal allergologi ved KU og forsknings- og laboratoriechef ved Klinik for allergi på Gentofte Hospital. Professor Niels Ødum er ansvarlig for to af uddannelsens valgfag (Neuro Immunology og Clinical Immunology). Han er professor i signaltransduktion. Lektor Åsa Andersson er ansvarlig for valgfaget Immune Therapy. Hun er sektionsleder for en gruppe på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, der forsker i patogenesen i autoimmun kronisk inflammation. Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende vil få mulighed for kontakt til de bagvedliggende forskningsmiljøer gennem studieaktiviteterne. Institutionen skriver, at kontakten til forskningsmiljøerne bag uddannelsen sker ved, at de kursusansvarlige er aktive forskere fra forskningsmiljøerne, som ud over selv at undervise vil inddrage undervisere fra de bagvedliggende forskningsmiljøer samt andre relevante forskningsmiljøer på universiteter, hospitaler og evt. forskende virksomheder (ansøgningen, s. 12). Undervisningen består af forelæsninger, laboratorieøvelser (kun på første kursus) og journal clubs (se under kriterium 4). Ved forelæsningerne møder de studerende flere forskellige forskere, og ved journal clubs har de Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 10

12 mulighed for tæt dialog med den forsker, der er facilitator, og som har et indgående kendskab til det emne, der diskuteres (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Laboratorieøvelserne introduceres af en relevant forsker. Hele 2. studieår udgøres af det eksperimentelle speciale, hvor den enkelte studerende tilknyttes et eksisterende forskningsprojekt (ansøgningen, s. 13). Den studerende indgår i projektet og udfører en del af det under vejledning fra en af deltagerne. I løbet af 2. studieår tilbydes desuden workshops, gæsteforelæsninger og seminarer i samarbejde med det relevante erhvervsliv, ligesom der planlægges virksomhedsbesøg. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 11

13 Kriterium III: Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til typebeskrivelsen for en kandidatuddannelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og at der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur og læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Har mål for læringsudbytte det rette niveau for uddannelsestypen? Akkrediteringspanelet vurderer, at niveauet for uddannelsens samlede mål for læringsudbytte korresponderer med målene for en kandidatuddannelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Institutionen har udarbejdet et skema, der sammenholder kvalifikationsrammen og uddannelsens samlede mål for læringsudbytte (bilag 5). Skemaet angiver også, hvilke kurser der bidrager til at opfylde de enkelte læringsmål. Et eksempel er: Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen Kursus Skal mestre fagområdets/-ernes videnskabe- perform, analyze, and critically Clinical immunology (valgfrit kursus) Demonstrate ability to plan, Neuro immunology (valgfrit kursus) lige metoder og redskaber samt mestre gene- immunological research. evaluate own, and others Specialet relle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområ- Apply biological models and The immune defence: Infections and methods to quantify complex immunal deficiencies det/-erne. immunological processes from The immune defence and cancer molecular-, to whole body level, Allergy, autoimmunity and inflammation considering the impact of genetic, Immune therapy (valgfrit kursus) physiological and environmental factors. Neuro immunology (valgfrit kursus) Specialet Akkrediteringspanelet bemærker, at inflammation ikke optræder selvstændigt i uddannelsens samlede mål for læringsudbytte, selvom området er en integreret del af uddannelsens faglige indhold og desuden udgør en del af uddannelsens titel. Institutionen skriver, at eftersom inflammation er afledt af immunforsvaret og omvendt, er området en integreret del af immunologi. De steder, hvor kompetenceprofilen beskriver kandidaternes viden om og evner inden for immunologisk forskning, vil dette naturligt også omfatte viden om og evner inden for inflammationsforskning (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 12

14 Panelet er enigt i, at de to områder er tæt forbundne, og vurderer, at aftagere af dimittenderne ud fra profilen vil kunne deducere sig frem til, at kandidaterne har kendskab til inflammation. Panelet er dog fortsat af den holdning, at de samlede mål for læringsudbytte vil reflektere uddannelsens titel og faglige indhold tydeligere, hvis området inflammation indarbejdes eksplicit i de samlede mål for læringsudbytte. Er uddannelsens samlede læringsudbytte understøttet af uddannelsens elementer? Akkrediteringspanelet vurderer, at de samlede mål for læringsudbytte understøttes af læringsmålene for de enkelte moduler, og at uddannelsens struktur understøtter indfrielsen af de samlede mål for læringsudbytte. Institutionen skriver, at læringsmålene for 1. studieår, hvor de studerende følger obligatoriske kurser og to valgfrie kurser, primært bidrager til de samlede læringsmål for viden og færdigheder, mens 2. studieår (der består af det eksperimentelle speciale) udvikler de studerendes kompetencer (ansøgningen, s. 15). Eksempelvis skal de studerende på kurset The immune defence and cancer bl.a. ( ) opnå viden om nye teorier om kronisk inflammation ( ). Kurset Neuro immunology skal bl.a. ( ) sætte den studerende i stand til at analysere og vurdere videnskabelige tekster og original litteratur indenfor feltet og til kritisk at analysere styrker, svagheder og begrænsninger i metoder og immunologiske behandlingsprincipper og kunne foreslå metoder og diskutere metoder til hypotese-drevet forskning indenfor området. Specialet skal bl.a. sikre den studerendes ( ) evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere, bearbejde, diskutere og vurdere problemstillinger samt udføre et eksperimentelt videnskabeligt arbejde inden for et afgrænset immunologisk emneområde. Uddannelsen består af et studieår med først obligatoriske kurser og til sidst et halvt semester med valgfrie kurser og et studieår med et 60 ECTS-point stort eksperimentelt speciale, hvor den studerende udfører en del af et igangværende forskningsprojekt sammen med projektets forskere. Det første kursus udgør uddannelsens fundament og indeholder en kombination af forelæsninger, laboratoriekurser og journal clubs. De næste tre kurser bygger oven på det første på parallel vis, og tilsammen dækker de hele immunforsvaret (ansøgningen, s. 16). Disse kurser består af forelæsninger og journal clubs. På sidste del af 2. semester skal de studerende vælge to af de tre fast udbudte valgfag. Herigennem opnår de en grad af specialisering. Valgfagene består af forelæsninger og journal clubs. Det vil blive anbefalet, at specialet bygger oven på den valgte specialisering, men det er ikke et krav. Sikringen af, at specialet bidrager til den faglige progression, sker ved, at studielederen skal godkende specialekontrakten, herunder emnet (ansøgningen, s. 17). Bygger uddannelsen videre på adgangsgrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de adgangsgivende bacheloruddannelser og uddannelsens faglige indhold og niveau samt dens opbygning. Følgende bacheloruddannelser giver adgang til uddannelsen, hvis den studerende opfylder kravene om mindst 30 ECTS-point inden for tre af disse fire områder: cellebiologi, biokemi, genetik og molekylærbiologi (ansøgningen, s. 17, og studieordningen): Bacheloruddannelsen i biologi Bacheloruddannelsen i biokemi Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin. Hertil kræves engelsk på B-niveau, da uddannelsen er engelsksproget. Universitetet skriver, at disse bacheloruddannelser sikrer dimittenderne den nødvendige basale viden om biologi med et cellulært og molekylærbiologisk perspektiv og indsigt i cellers biologi og i, hvordan processer fungerer i celler (ansøgningen, s. 18). Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 13

15 Akkrediteringspanelet bemærker, at bacheloruddannelsen i medicin ikke er adgangsgivende. Panelet mener ikke, at uddannelsen nødvendigvis skal give adgang, men undrer sig over dens fravær, særligt når bacheloruddannelsen i veterinærmedicin er adgangsgivende. Der optages maksimalt 30 studerende pr. årgang. Ved flere end 30 kvalificerede ansøgere prioriteres ansøgerne på baggrund af relevante kurser (ansøgere med kurser inden for immunologi foretrækkes) og dokumenteret erfaring med laboratoriearbejde (studieordningen). Uddannelsens første kursus, Advanced Basic Immunology, er tilrettelagt med henblik på at give de studerende en grundlæggende introduktion til immunsystemet og sørge for, at de får et fælles fagligt grundlag for resten af uddannelsen (ansøgningen, s. 18). Kurset skal ligeledes sørge for at give de studerende laboratoriefærdigheder til senere brug. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 14

16 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Undervisningen på uddannelsen vil i tilstrækkelig grad være pædagogisk kvalificeret. Uddannelsen vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Er uddannelsen hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens tilrettelæggelse gør det muligt for de studerende at indfri målene for læringsudbytte, og at der vil være en god blanding af studieaktiviteter på uddannelsen, der kan medvirke til at fremme læringsudbyttet. Institutionen oplyser, at studieaktiviteterne på uddannelsen udgøres af forelæsninger, laboratoriearbejde, journal clubs, vejledning, selvstændigt arbejde med det eksperimentelle speciale og egen forberedelse (ansøgningen, s. 19). Der er fire kurser på 7,5 ECTS-point og to på 15 ECTS-point. Det ene af de store kurser indeholder tre ugers laboratoriekurser foruden forelæsninger og journal clubs. Forelæsninger foregår med en holdstørrelse på 30 studerende (hele årgangen), hvilket giver mulighed for dialog og diskussion mellem forelæser og studerende (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Der vil være syv timers forelæsning om ugen. Journal clubs afholdes også for hele årgangen, men er studenterstyrede, og der er en forsker til stede som facilitator (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Holdet inddeles i mindre grupper, som på skift skal fremlægge en eller flere forskningsartikler om et emne med relation til de emner, der behandles under forelæsningerne. Efter fremlæggelsen skal gruppen diskutere artiklerne med resten af holdet (som også har læst artiklerne). Formålet er at træne de studerende i at læse og forholde sig kritisk til forskning med hensyn til metode, udførelse, resultat og fortolkning. For laboratoriekursernes undervisningsform, se under afsnittet om pædagogiske kvalifikationer. Institutionen skriver, at en central arbejdsform på uddannelsen er den enkelte studerendes selvstændige arbejdsindsats i form af læsning af bøger og artikler, informationssøgning, refleksion etc. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 15

17 Der vil også indgå seminarer, workshops og virksomhedsbesøg i samarbejde med relevante virksomheder (ansøgningen, s. 20, og supplerende dokumentation af 25. august 2014). Institutionen skriver, at formen endnu ikke ligger fast, men at formålet er at give de studerende viden om innovation og den industrielle research and development value chain. Der sigtes mod et til to virksomhedsbesøg og en gæsteforelæsning pr. kursus. På uddannelsens første år vil aktiviteterne udgøre en del af de studerendes ECTS-point, mens de på 2. år vil have karakter af erhvervsrettede tilbud. Eksempler på studieaktiviteter og deres fordeling er uddannelsens første kursus, Advanced basic immunology, på 15 ECTS-point og det valgfrie fag Clinical Immunology på 7,5 ECTS-point (supplerende dokumentation af 25. august 2014 og supplerende dokumentation af 11. september 2014): Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at de studerende vil kunne nå de samlede mål for læringsudbytte med den planlagte kombination af undervisningsformer. Panelet bemærker, at 30 studerende er en stor gruppe at afholde journal clubs med, når formålet er diskussion. Panelet bemærker også, at det samlede antal forelæsninger på et kursus ikke er højt, og at der dermed stilles store krav til de studerendes eget arbejde med forståelse og indlæring af det faglige stof. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens tilrettelæggelse og fordeling med hensyn til studieaktiviteter muliggør de studerendes opnåelse af de samlede mål for læringsudbytte. Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at det i tilstrækkelig grad sikres, at underviserne på uddannelsen har de rette og nødvendige pædagogiske og didaktiske kompetencer. De kursusansvarlige på uddannelsen er lektorer eller professorer med flere års undervisningserfaring og/eller et adjunktpædagogikum (ansøgningen, s. 21). De eksterne undervisere, der skal varetage mindre dele af undervisningen på kurserne, er valgt ud fra deres faglige ekspertise. Flere af dem har undervisningserfaring fra klinikken. Forelæsninger varetages af interne eller eksterne forskere. Undervisningen på laboratoriekurserne vil foregå på den måde, at en forsker vil holde en kort forelæsning og introduktion til emnet og teorien bag, mens instruktion i de praktiske øvelser vil blive varetaget af ph.d.-studerende, specialestuderende og laboranter (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Journal clubs er studenterstyrede, men der er en forsker til stede som facilitator, der kan guide og kvalificere diskussionerne. Institutionen skriver, at undervisningsevalueringer er det primære instrument til sikring af undervisningens kvalitet (ansøgningen, s. 21). Alle kurser evalueres, første gang de udbydes, og derefter, minimum hver anden gang de udbydes. Hvis evalueringerne viser, at der er problemer med det pædagogiske og didaktiske niveau hos en underviser, tilgår denne information institutlederen, som har ansvar for at følge op på det. Tiltag kan være udskiftning af underviseren eller kompetenceudvikling. Institutionen og SUND har pædagogiske centre, hvor undervisere kan søge kompetenceudvikling (ansøgningen, s. 21). SUND s evalueringsenhed indgår også som sparringspartner i forbindelse med kvalitetsudvikling af under- Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 16

18 visningen. Med udgangen af 2016 skal alle fastansatte undervisere på institutionen have udarbejdet en undervisningsportfolio (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Akkrediteringspanelet bemærker positivt kombinationen af undervisningsformer forelæsninger, laboratoriearbejde og det eksperimentelle speciale. Panelet bemærker dog, at afholdelse af fagligt udbytterige journal clubs kræver andre didaktiske og pædagogiske kompetencer end dem, man har brug for i forbindelse med forelæsninger og vejledning. Det er ikke tydeligt for panelet, hvordan institutionen vil sikre sig, at de forskere, der skal stå for journal clubs, har eller opnår de rette kompetencer. Har de studerende mulighed for udlandsophold? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for at tage på et meritgivende udlandsophold i løbet af uddannelsen. Den sidste halvdel af uddannelsens 2. semester består af valgfrie fag, som de studerende kan vælge at tage på hjemuniversitetet eller på et universitet i udlandet (ansøgningen, s. 22). Det obligatoriske kursus på 2. semester kan også, efter individuel vurdering i studienævnet, erstattes med et tilsvarende kursus i udlandet. Derudover kan den studerende gennemføre dele af sit speciale i en virksomhed eller på en institution i udlandet. Udlandsophold skal altid godkendes af studienævnet for at sikre den faglige kvalitet og muligheden for meritoverførsel, så opholdet ikke bliver studietidsforlængende. Institutionen skriver, at den vil søge at indgå samarbejdsaftaler med relevante universiteter i udlandet, så det bliver lettere for de studerende at planlægge et udlandsophold (ansøgningen, s. 22). Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 17

19 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at: der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitets-sikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter, og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen. Der vil blive gennemført periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere via møder i aftagerpanel og udviklingsråd og gennem løbende dimittendundersøgelser. Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante med hensyn til at realisere målene for læringsudbytte. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver information om uddannelseskvaliteten løbende indsamlet og anvendt? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen løbende vil indsamle og anvende relevant information om uddannelsen og dens studerende med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet. Institutionen skriver, at fakultetets kvalitetssikringssystem er under kontinuerlig udvikling, og at de seneste revisioner er trådt i kraft pr. 1. september 2014 (ansøgningen, s. 25). Ansvarsfordelingen med hensyn til opgaver relateret til kvalitetssikring findes i syv funktionsbeskrivelser, bl.a. funktionsbeskrivelser for kursusledere, studieledere og studienævnsformænd (bilag 4, 10 og 11). Dertil kommer SUND s procedurer og retningslinjer for behandling af ledelsesinformation vedrørende undervisning og uddannelser. Her beskrives de overordnede rammer for, hvordan der skal indhentes, analyseres og følges op på ledelsesinformation, og hvilken ledelsesinformation der skal indhentes, analyseres og følges op på. Dokumentet fastlægger også ansvarsfordeling og detaljer vedrørende opfølgning på identificerede problemer, herunder hvornår opfølgning er påkrævet og redskaber til opfølgningen. I ledelsesinformationen indgår: Optag Frafald på 1. år (bacheloruddannelser) Gennemførelse VIP/DVIP-ratio Uddannelsesevaluering Statistik for dimittendernes ledighed og beskæftigelse. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 18

20 Disse informationer skal behandles mindst en gang om året af studienævnet, og tallene skal sammenholdes med de foregående år. Der er fastsat standarder for, hvornår de forskellige informationer skal udløse opfølgning. Der indgår også: Opgørelser over antallet af eksamensklager og -anker Sager om eksamenssnyd Beståelsesprocenter for eksaminer Undervisningsevaluering Eksamensevalueringer. Informationer om eksamensforhold skal behandles af studiechefen, som tager kontakt til studienævnet, hvis der er problemer, der kræver opfølgning. Studienævnet behandler alle informationer mindst en gang årligt. Der er fastsat en standard for, hvornår beståelsesprocenten skal udløse opfølgning. Alle fagelementer evalueres, første gang de udbydes, og derefter, minimum hver anden gang de udbydes (ansøgningen, s. 26). Behovet for opfølgning på evalueringer følger retningslinjerne i Procedurer og retningslinjer for evaluering af undervisning ved SUND. Desuden indgår følgende i ledelsesinformationen: Statistisk opgørelse over antallet af studerende, der er mere end 60 ECTS-point forsinket Henvendelsesstatistik i studievejledningen Statistiske opgørelser over lokalekapacitet Undervisningsmiljøvurderinger. Studieadministrationen udarbejder ledelsesinformation til studienævnet, som skal analysere tallene og følge op, hvis der konstateres uhensigtsmæssige forhold. Fakultetsdirektøren modtager information om lokalekapacitet en gang om året og følger op på dette, når det er nødvendigt. Institutionen skriver, at de nye funktionsbeskrivelser tydeliggør studieledernes ansvarsområder og præciserer studienævnsformændenes ansvar for, at studienævnet træffer beslutning om evt. opfølgning på problemer (ansøgningen, s. 26). Fremover vil det være studielederen, der analyserer ledelsesinformationen og kommer med forslag til tiltag og ændringer, som studienævnet træffer beslutning om efterfølgende. Ledelsesinformationen indeholder også en årlig rapport til dekanatet for hver uddannelse, hvor uddannelsens tilstand gennemgås, herunder udfordringer, fremtidsperspektiver, opfølgning og indsatsområder (ansøgningen, s. 26). Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af den samlede uddannelse? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkeligt omfang vil inddrage relevante aftagere i kvalitetssikringen af uddannelsen. Institutionen nedsætter et selvstændigt aftagerpanel for uddannelsen med deltagelse af aftagere fra relevante virksomheder i industrien og sundhedssektoren (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Aftagerpanelerne på SUND mødes to gange årligt, og ifølge fakultetets standardkommissorium for aftagerpaneler er formål og opgaver følgende ( Aftagerpanelet har til formål at skabe rammen om dialogen mellem fakultetet og aftagerne inden for sundhedsområdet i bred forstand. Aftagerpanelet skal inddrages i en dialog omkring uddannelseskvalitet og relevans og i alle spørgsmål vedrørende udviklingen af uddannelsen, undervisningen og eksamensformer, herunder ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 19

21 Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag til fakultetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet. Hvert fjerde år vil der blive gennemført en evaluering af uddannelsen, hvor aftagere og aftagerpanelet vil blive inddraget (ansøgningen, s. 27). Aftagerne vil blive forelagt den seneste dimittendundersøgelse fra uddannelsen og en analyse af dens resultater til brug i en dialog om uddannelsens udviklingsmuligheder. Der er vedtaget en procedure for SUND s evalueringer af uddannelser (bilag 9). Proceduren indeholder både aktiviteter, der skal foregå hvert år, og aktiviteter, der skal foregå hvert fjerde år. Det fremgår ikke, hvornår proceduren er vedtaget, eller om nogle af fakultetets uddannelser har gennemgået den evaluering, der skal ske hvert fjerde år. En gang årligt skal studielederen og studienævnet analysere kvantitativ og kvalitativ ledelsesinformation (frafald, gennemførelse, optag, VIP/DVIP-ratio, VIP/stud-ratio, ledigheds-/beskæftigelsesstatistik, klagestatistik, eksamenssnyd, beståelses-/dumpeprocenter, henvendelsesstatistik i vejledningen og resultat af undervisningsmiljøvurdering). Studielederen inddrager aftagerpanelet og uddannelsesrådet (uddannelsesrådet består af institutledere, studieledere og studienævnenes næstformænd) i beslutningen om evt. opfølgning. Hvert fjerde år udvides analysen med dimittendundersøgelser. Resultaterne af dimittendundersøgelserne drøftes dels i uddannelsesrådet, dels på et særskilt møde for aftagerpanelet og yderligere aftagere udvalgt af studienævnet og studielederen. Opfølgningen på dimittendundersøgelser indgår som et delelement i analysen af ledelsesinformationen. Sikrer uddannelsen løbende de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre, at de fysiske rammer, herunder lokaler, laboratoriepladser og -udstyr samt specialepladser er tilstrækkelige og opdaterede. Institutionen skriver, at der gennemføres undervisningsmiljøvurderinger (UMV er) blandt fakultetets studerende hvert tredje år, og at disse undersøgelser følges op af handleplaner med hensyn til mangler og uhensigtsmæssigheder (ansøgningen, s. 27). Fra 2013 gennemføres der årlige trivselsundersøgelser, der indgår som en del af UMV en, når den gennemføres (supplerende dokumentation af 25. august 2014). Den enkelte uddannelses studerende kan identificeres i undersøgelsen, så problemer, der kun vedrører den enkelte uddannelse, kan identificeres. Trivselsundersøgelsen dækker egen trivsel, administrativ service, socialt og psykisk miljø, fysiske rammer og it. Studienævnet er involveret i analysen af UMV en og trivselsundersøgelserne og vurderingen af, hvorvidt der er behov for opfølgning. Uddannelsen vil høre hjemme i SUND s lokaler. Fakultetets arbejdsmiljøenhed og uddannelsesadministration samarbejder om at sikre opfyldelse af lokalebehov og behov for udstyr til uddannelserne. Der anvendes rammeplaner til at styre nutidige og afdække fremtidige behov. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 20

22 Om akkrediteringen Lovgrundlag En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af (Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser). Metode og proces Akkrediteringsprocessen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Hovedelementerne i akkrediteringsprocessen er, at institutionen indsender sit skriftlige materiale for at vise, hvordan kriterierne er opfyldt, at et fagligt akkrediteringspanel vurderer dette, og at der udarbejdes en akkrediteringsrapport, som offentliggøres. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen skitseres kort herunder. En uddybning af processen findes i AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, som er tilgængelig på Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt ansøgning og bilag for at vise, hvordan de opfylder kriterierne. Kravene til den skriftlige dokumentation fremgår af Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud. Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser og udbud, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af institutionens skriftlige materiale og akkrediteringspanelets analyse og vurdering heraf. Rapporten er godkendt af akkrediteringspanelet. Rapporten har været i høring på uddannelsesinstitutionen. Institutionen har indsendt et høringssvar, og der redegøres for ændringer i rapporten efter høringssvaret i det følgende afsnit om sagsbehandling. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse til uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Organisering Akkrediteringskonsulent Dorthe Stadsgaard fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport i samarbejde med panelet. Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 21

23 Sagsbehandling Ansøgningen er modtaget den 2. juni 2014 Akkrediteringsrapporten er sendt i høring hos institutionen den 26. september 2014 Høringssvaret har ikke medført ændringer i kriterievurderingerne. Akkrediteringsrapporten er behandlet på Akkrediteringsrådets møde den 25. november 2014 Dokumentation samlet oversigt Ansøgning Bilag 1: Studieordning Bilag 2: Nøgletal Bibliometriske forskningsindikatorer Bilag 3: Fagelement Forskningsgruppe Bilag 4: Funktionsbeskrivelse kursusansvarlige Bilag 5: Kompetencematrix KA immunologi Bilag 6: Studieaktivitetsskema Bilag 7: Procedure undervisningsevaluering survey Bilag 8: Paedagogiske didaktiske centre KU Bilag 9: Procedure Uddannelsesevaluering Bilag 10: Funktionsbeskrivelse studieleder Bilag 11: Funktionsbeskrivelse studienaevnsformand Følgebrev med rektors godkendelse SUND s procedurer og retningslinjer for behandling af ledelsesinformation vedr. undervisning og uddannelser, hentet på den 18. juli 2014 SUND s Standardkommissorium for aftagerpaneler, hentet den 1. september 2014 på uddannelse/kvalitet-i-uddannelsen/uddannelseskvalitet/kvalitetsikring/procedurer_retningslinjer/backoffice/kommisorium_ aftagerpanel.pdf Supplerende dokumentation af 25. august 2014 Supplerende dokumentation af 11. september Kandidatuddannelse i immunologi og inflammation Københavns Universitet Side 22