SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager"

Transkript

1 SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument eller en arbejdsproces, som ofte kan erstattes af f.eks. en telefonsamtale, en skriftlig høring eller udveksling af mails mellem to eller flere personer. Møder kan også betragtes ud fra andre synsvinkler. Det kan være en lejlighed til at lære andre mennesker at kende, det kan være en afbrydelse i hverdagen, en mulighed for at forlade arbejdspladsen eller et forum for menneskelig kontakt. Disse aspekter ved et møde gør, at man kan forlade et velgennemført møde i godt humør og omvendt, at et dårligt møde ikke kun indebærer dårlige resultater, men også at deltagerne tappes for humør og energi. Der kan opstå konflikter mellem mødedeltagerne og det kan give problemer i andre sammenhænge. Dårlige møder skyldes som hovedregel, at de er for dårligt planlagt. Både mødeleder og mødedeltagere møder uden at have forberedt sig. Nogle SU-medlemmer oplever, at deltagelse i SU-møder og udbyttet af disse ofte ikke lever op til forventningerne. Det kan skyldes flere forhold, herunder at kendskabet til mødeteknik og mødeledelse er begrænset. Det foreliggende notat beskæftiger sig med mødeteknik og mødeledelse og er delt op i fem afsnit: Mødetyper Mødeformål Forberedelse til mødet Selve mødet Afslutning af mødet Notatet er et forsøg på at give SU-medlemmer nogle redskaber med henblik på at gøre selve møderne i samarbejdsudvalget mere udbytterige. Side 1/13

2 Nogle mødetyper Der er mange forskellige typer af møder: Offentlige møder f.eks. borgermøder (Typisk: mange deltagere, som ikke kender hinanden, et eller få dagsordenspunkter, principiel debat, ledes af dirigent eller ordstyrer) Lukkede møder f.eks. i Folketingets udvalg, underudvalg under SU (Typisk: Mindre deltagerkreds, der på forhånd kender hinanden, ofte mange dagsordenspunkter, beslutninger til umiddelbar udførelse. Ledes af formand eller mødeleder) Formelle møder f.eks. retsmøder, møder i virksomhedsbestyrelser, SUmøder (Typisk: regler om indkaldelse, dagsorden, drøftelse/forhandling og beslutning. Faste regler om mødeleder) Uformelle møder f.eks. møde med kolleger (Typisk: Fri debat ingen beslutninger, ingen regler om mødeledelse) Faste møder f.eks. afdelingsmøder, kontormøder (Typisk: Fri debat, ingen beslutninger, uformel mødeledelse) Enkeltstående møder f.eks. om køb af en brugt bil I det efterfølgende er først og fremmest mødeledelse og mødedeltagelse i formelle møder, der behandles. Denne type møder ligger tættest på SU-mødet. Mødeformål Ledelse af og deltagelse i et møde beror i høj grad af mødets formål. Formålet er nemlig styrende for den proces, der skal foregå ved mødet. Som typiske formål kan nævnes: Instruktion Information Drøftelse Beslutning Forhandling I det efterfølgende vil de mødetyper, der bruges i forbindelse med afholdelse af SU-møder blive gennemgået. Disse er tæt knyttet til medarbejderindflydelsen: Information, drøftelse og medbestemmelse. Som regel vil SU-møderne ikke være rene informations-, drøftelses- eller beslutningsmøder, men vil indeholde elementer af alle tre mødetyper. Side 2/13

3 Informationsmødet Denne type møde er kendetegnet ved, at enten ledelse eller medarbejdere ønsker at informere. Ledelsen har i henhold til Samarbejdsaftalen informationspligt om udviklingen i alle væsentlige forhold vedrørende arbejds- og personaleforhold, økonomi, større omstillinger og rationaliseringer. Medarbejdersiden i SU har informationspligt om synspunkter og forhold hos medarbejderne, som er af betydning for samarbejdet. Der foregår som regel ingen dialog mellem mødedeltagerne. Informationsgiveren må forberede sit oplæg og materiale så godt, at der ikke opstår misforståelser og fejl, som kan give anledning til efterfølgende rygtedannelser. Mødelederens opgaver er: - at indlede - at give information eller overlade ordet til den, der skal give informationen - at sikre sig, at alle har forstået informationen f.eks. ved at stille spørgsmål Drøftelsesmøde/diskussionsmøde I SU-aftalen er fastsat at informationen skal gives på et så tidligt et tidspunkt, at der bliver gode muligheder for en grundig drøftelse, således at medarbejdernes synspunkter og holdninger kan indgå i grundlaget for ledelsens beslutninger. SUmedlemmerne bidrager med deres viden, informationer, synspunkter, ideer og forslag med og er ikke direkte inddraget i selve beslutningen. De gode argumenter kan imidlertid i høj grad være med til at påvirke den beslutning, som skal træffes. Mange spørgsmål og problemer løses bedst på denne måde i samarbejdsudvalget, idet ledelsen får mulighed for at opnå større accept af beslutninger og ofte når frem til beslutninger af bedre kvalitet. Mødelederens opgaver er: - at indlede - at fremlægge sagen - at lede diskussionen/drøftelsen så alle ideer, synspunkter og forslag kommer frem - at disponere og strukturere drøftelsen, så der diskuteres ét delemne ad gangen og i logisk rækkefølge - at afslutte drøftelsen I SU-sammenhænge kan emnet for et drøftelsesmøde/diskussionsmøde f.eks. være institutionens finanslovsforslag. Side 3/13

4 Problembehandlingsmøde/beslutningsmøde Det tredje mødeformål, der bruges, er problembehandlings- eller beslutningsmødet. Denne mødetype er kendetegnet ved, at ledelse og medarbejdere i fællesskab ønsker at finde frem til løsningen på et problem eller en sag. Mødelederens opgaver er: - at indlede - at fremlægges sagen/problemet - at lede behandlingen ved at indsamle informationer, synspunkter, ideer og forslag til løsning - at lede drøftelsen så alle ideer, synspunkter og forslag kommer frem - at disponere og strukturere debatten så der drøftes ét del-emne ad gangen og i logisk rækkefølge - at føre SU frem til enighed om, hvad der skal ske og hvordan det skal udføres Mødeformålet anvendes bl.a. når SU udarbejder retningslinier om arbejds- og personaleforhold og ved løsning af samarbejdsproblemer. Forberedelse til mødet Uden planlægning af SU-mødet opnås der ikke en effektiv udnyttelse af mødetiden. Udvalget får ikke et udbytte, som står mål med de anvendte ressourcer. Derfor må mødeleder og de øvrige SU-medlemmer forberede sig til SU-mødet. Frister for indkaldelse til SU-møder, for indkaldelse af dagsordensforslag og for udsendelse af bilag bør fremgå af samarbejdsudvalgets forretningsorden. I forretningsordenen kan også indsættes bestemmelser om referatform og referat udsendelse og afholdelse af ekstraordinære møder mv. Inden SU-mødet finder sted udsendes en mødeindkaldelse. Mødeindkaldelsen bør indeholde følgende: - dato for udsendelsen - dato for SU-mødet - tidspunkt for mødets afholdelse - mødested - frist for indsendelse af forslag til dagsordenspunkter samt oplysning om hvor de kan sendes til - dato for udsendelse af endelig dagsorden - til hvem kan der meldes afbud Når forslagene til dagsordenspunkter er modtaget, udformer SUs formand og næstformand den endelige dagsorden og foranlediger, at dagsordenen udsendes til mødets deltagere. Side 4/13

5 Dagsordenen bør indeholde oplysninger om følgende: - hvem deltager i mødet - dato og tidspunkt for mødet - mødets varighed - mødested - dagsordenens punkter - materialer og bilag eller oplysning om, hvornår disse fremsendes til udvalgets medlemmer Disposition Ud fra dagsordenen kan mødelederen tage stilling til, hvilken mødetype der skal bruges til de enkelte punkter samt udarbejde sin disposition. Et SU-møde vil sædvanligvis indeholde flere mødetyper. Dispositionen for et informationspunkt kan indeholde: - hvem skal informere - hvad skal der informeres om - indledning - eventuelle forståelsesspørgsmål Et drøftelsespunkt kan disponeres på følgende måde: - hvad skal drøftes - formål med drøftelsen - analyse af emnet, opdeling i hoved- og underpunkter - indledning af punktet - information om, hvilke oplysninger der er nødvendige for en grundig drøftelse - drøftelse/diskussion - resumé af drøftelsen Dagsordenspunkter, hvor SU skal løse problemer eller tage beslutning om et eller andet emne, kan disponeres efter følgende model: - hvad er problemet (emnet) - mål med behandlingen af emnet - analyse af emnet, opdelt i hoved- og underpunkter - indledning - information - hvilke er nødvendige for at SU-medlemmerne kan tage en beslutning - opstilling af mulige forslag til løsning - drøftelse af konsekvenser ved de forskellige løsninger - beslutning hvilket forslag skal bruges - handleplan hvornår, hvordan og af hvem skal beslutningen udføres Side 5/13

6 Dette indebærer, at selve behandlingen af emnet på SU-mødet kan deles op i 4 faser: - information - problemformulering og konsekvensanalyse - beslutning - handleplan Opdeling af emnet i hovedpunkter bevirker, at behandlingen/drøftelsen i SU kan blive grundig. Formuleringen af hovedpunkter skal være kort og klar, da de skal kunne bruges som udgangsspørgsmål. Mødelederen kan i sin indledning vælge at vise deltagerne hovedpunkterne på tavle/flip-over eller lignende, så alle har mulighed for at følge med i drøftelsen/ behandlingen af emnet. Underpunkter kan udarbejdes for at få belyst de enkelte hovedpunkter grundigt. Ved hjælp af underpunkter har mødelederen mulighed for at trække deltagernes viden ind i drøftelsen/behandlingen af emnet. Selve mødet Forberedelsen gør, at mødeleder og mødedeltager er i stand til at gennemføre mødet på en for begge parter tilfredsstillende måde. Mødelederens funktion ved mødet er: - at indlede selve mødet - at indlede hvert enkelt dagsordenspunkt - at informere - at stille spørgsmål - at lytte - at resumere og - at konkludere Nedenfor vil de enkelte funktioner blive beskrevet nærmere! At indlede og informere Mødelederen starter mødet med en kort generel indledning, hvor der bl.a. kan bydes velkommen, præsenteres nye SU-medlemmer og gives praktiske oplysninger om f.eks. mødets varighed og eventuelle pauser. Indledning af de enkelte dagsordenspunkter har til formål at give information ud over, hvad der måtte foreligge af bilag til det enkelte dagsordenspunkt og vise strukturen for behandling af dagsordenspunktet. Side 6/13

7 Informationen skal indeholde den viden, som mødelederen er i besiddelse af og som har betydning for punktets videre behandling. Informationen skal samtidig give mødedeltagerne samme udgangspunkt at behandle dagsordenspunktet fra. Hverken den generelle indledning eller indledningen af de enkelte dagsordenspunkter må tage for lang tid. At spørge: Et af mødelederens styringsredskaber i ledelsen af mødet er at stille spørgsmål. De bruges til: - at få accept af punktets indhold og rammer - at sikre forståelsen af dagsordenspunktet - at få alle mødedeltagere med i debatten - at få alle kendsgerninger og fakta frem - at vurdere konsekvenser og meninger - at udvikle ideer - at belyse årsager og virkninger - at sikre at diskussionen bliver fremadrettet Spørgsmålene bruges med andre ord til at skabe et godt kommunikationsmiljø at holde møde i. Mødelederen har flere spørgsmålstyper til sin rådighed. De vigtigste er: - informative spørgsmål - uddybende spørgsmål - hypotetiske spørgsmål De informative spørgsmål bruges, når der er behov for en konkret oplysning eller kendsgerning, som kan virke afklarende eller begrænsende for emnet. De kan som oftest besvares med et ja nej et tal eller en enkelt oplysning: Eksempel: Hvor mange fuldtidsansatte er der på institutionen? De uddybende spørgsmål anvendes når der er brug for et fyldigt svar eller en begrundelse med det formål: - at finde årsagen til en opfattelse - at klarlægge sammenhænge bag en påstand - at opklare, hvad der er kendsgerninger og hvad der er egne formodninger At få uddybet et svar vil kunne tilføre diskussionen nye aspekter og derved give mødedeltagerne større indsigt i problemet. Side 7/13

8 Eksempel: Hvorfor ønsker medarbejdersiden ikke rygeforbud i kantinen? Både de informative og uddybende spørgsmål er karakteriseret ved brug af hvspørgsmål: hvad hvem - hvordan hvornår hvorfor? Hypotetiske spørgsmål bruges bl.a. til: - at forestille sig konsekvenser af en beslutning - at vurdere fordele og ulemper ved et forslag - at udvikle nye ideer Deltagerne tvinges til at tænke i nye baner og løse op for megen vanetænkning, når de hypotetiske spørgsmål skal besvares. Eksempel: Hvad vil der ske, hvis.? Mødelederen kan vælge at stille spørgsmål direkte til den enkelte eller til alle deltagerne. Spørgsmål til alle deltagerne bevirker: - at alle aktiveres fra starten - at flere synspunkter kommer frem - at deltagerne tænker med - at ideer og tanker fremmes - at deltagerne diskuterer frit Spørgsmål til den enkelte deltager bruges for: - at få den tilbageholdende med i diskussionen - at dæmpe dominerende deltagere ved at stille spørgsmål til andre - at bryde privat snak - at trække ekspertviden ind i debatten For megen brug af direkte spørgsmål til enkeltpersoner kan dog ødelægge diskussionen og medvirke til at mødelederen selv bliver den altdominerende. At lytte En af de vigtigste forudsætninger for at et møde udvikler sig tilfredsstillende er, at mødeleder og mødedeltager forstår at lytte til hinanden. Side 8/13

9 Der er udarbejdet undersøgelser, der illustrerer forholdet mellem den, der taler og den, der lytter. De viser: OPMÆRKSOMHED Indledning Argumenter Afslutning Lytte Forberede Vente TID 1. Lytteren lytter opmærksomt under talerens indledning 2. Lytteren forbereder sit eget indlæg under talerens argumentation/selve sagen 3. Lytteren venter på at komme til under talerens afslutning Det vil sige, at lytteren faktisk kun forbereder sit eget indlæg ud fra indledningen og ikke ud fra selve argumentationen. Dette indebærer, at der opstår misforståelser og uenighed. Det mødeleder og mødedeltager bør gøre, er at tvinge sig til at lytte under selve sagen/argumentationen. De tanker, der vil opstå hos lytteren under talerens indlæg, noteres ned i stikordform til senere brug. At være en god lytter er ensbetydende med: - at lytte aktivt, dvs. at opfatte både fakta og følelser - at tænke sammen med den, der taler ikke imod eller for vedkommende - at være opmærksom på det nonverbale sprog både hos den, der taler og en selv Det nonverbale sprog bruger vi til at forklare, uddybe og understrege, det vi siger og opfatter. Side 9/13

10 Deltagerne i mødet bør med deres adfærd vise, at de respekterer hinanden og være med til at skabe et godt kommunikationsmiljø under mødet. Det indebærer, at man ser på den, der taler, undlader at afbryde ved uenighed men lader taleren gøre sig færdig, stiller spørgsmål. At resumere At resumere vil sige, at give et kort sammendrag af de meninger og synspunkter, der har været fremme under en diskussion. Det er et styringsredskab, der er vanskeligt at opstille faste regler for brugen af. Hvor tit du skal resumere, afhænger meget af deltagernes engagement jo mere debat des mere er der at holde styr på. Mødelederen kan f.eks. vælge at resumere: - før et nyt hovedpunkt - over svar på spørgsmål - over fordele og ulemper ved et forslag - ved uenighed om en sag Resumeet skal virke som en støtte for deltagerne. Det giver dem mulighed for at bevare overblikket over emnet og følge med i, hvor langt de er nået i behandlingen af dagsordenspunktet. En diskussion, der fjerner sig fra emnet, kører i ring eller går helt i stå, kan reguleres ved hjælp af et kort resume. Vær dog opmærksom på, at for mange overflødige resumeer kan kvæle debatten. Efter hvert resumé skal deltagerne have lejlighed til at vurdere og acceptere resumeet. At konkludere Konklusioner bruges til at formulere beslutninger. At konkludere vil sige, at drage en logisk slutning. Det er en af mødelederens vanskeligste opgaver. Der er flere forhold, der skal overvejes, inden der konkluderes bl.a.: - er tidspunktet det rigtige - er alle konsekvenser behandlet - er fordele og ulemper belyst - hvordan skal konklusionen formuleres Mødelederen har mulighed for at lave mellemkonklusioner undervejs, som vil bevirke, at den endelige konklusion kan formuleres lettere. For eksempel kan der laves mellemkonklusion, hvis der er enighed om en del af punktet, men uenighed om resten. Mødelederen konkluderer det, der er enighed om, så deltagerne kun skal koncentrere sig om uenigheden. Side 10/13

11 Før den endelige konklusion kan mødelederen holde en kort pause. Det vil give tid til at formulere konklusionen, eller lade deltagerne hjælpe med at formulere den. Man skal her være opmærksom på, at diskussionen kan starte på ny. Mødelederen skal ved konklusionen sørge for at deltagerne: - er klar over at der konkluderes - forstår konklusionen - tager stilling til konklusionen - accepterer konklusionen Idébehandling Et møde, hvor der skal findes mulige løsninger på et problem/en sag kan gribes an på flere måder: 1. Brainstorming på baggrund af en forudgående debat. Mødelederen lægger ud med at stille spørgsmål som f.eks.: a. Hvordan vil I løse..? b. Hvilke muligheder er der? Deltagerne udtrykker deres tanker og ideer om emnet i stikordsform. Stikordene skrives med det samme op på en tavle/flip-over, så alle kan se dem. Stikordene skal hverken forklares eller vurderes på dette tidspunkt. Når der ikke er flere ideer, griber mødelederen ind og gennemgår alle de enkelte stikord ved at lade deltagerne forklare, hvad der ligger bag. Hvis en deltager ikke kan forklare dette og ingen andre kan så går man videre til næste emne. Når alle stikord er gennemgået, er der nogle ideer til en løsning. Ideerne formuleres nu til et forslag, som deltagerne kan tage stilling til. 2. Den traditionelle fremgangsmåde, hvor hver enkelt ide formuleres, forklares og vurderes i den rækkefølge, de opstår. Lige meget hvilken metode man vælder, skal mødelederen huske at gøre det klart for deltagerne, hvordan idébehandlingen skal foregå. Side 11/13

12 Mødedeltagerne Inden mødet må man som mødedeltager: - Sætte sig ind i de emner, der skal behandles søge viden - Forberede sine indlæg, argumentationer og spørgsmål til de enkelte punkter På mødet må man som mødedeltager: - Lytte aktivt til de andres synspunkter og ideer - Notere de væsentligste punkter ned - Ved uenighed rette sin kritik mod synspunktet, ikke mod personen - Opklare forståelsesmæssige problemer ved at stille spørgsmål og husk at få svar - Give anerkendende bemærkninger til andre - Være med til at konstatere enighed og uenighed - Få de andre med i debatten - Selv deltage aktivt - Gøre sine indlæg korte og klare, så mødetiden kan overholdes - Holde sig til emnet og hjælpe mødeleder med at opnå enighed og accept af resumeer og konklusioner Mødedeltageren skal undgå - at gøre andre til grin og fordreje deres ord - at blive aggressiv, bruge hårde ord og afbryde andre - at holde lange, trættende indlæg og gentagelser Afslutte mødet I lighed med indledning af et møde kan afslutningen inddeles i to: - afslutning af det enkelte dagsordenspunkt - generel afslutning af mødet Afslutning af de enkelte punkter har til formål at klargøre, hvad der skal ske efter mødet, så informationer, drøftelser eller beslutninger ikke går i glemmebogen. Det kan sikres ved at behandle spørgsmål som: - hvornår, hvordan og af hvem skal der informeres - hvordan, hvornår og af hvem skal beslutningerne udføres Disse forhold skal fremgå af mødereferatet. Side 12/13

13 I afslutningen af selve mødet kan der bl.a. tages stilling til, hvornår næste møde skal finde sted, hvordan mødet er forløbet, har mødeleder og mødedeltagere deltaget aktivt i gennemførelsen. Dette kan gøres på flere måder f.eks. ved at udlevere et spørgeskema, som besvares af mødedeltagerne eller ved at tage en generel debat på baggrund af mundtlige spørgsmål. Disse former for evaluering kan bruges til at forbedre møderne fremover. Eksempler på spørgsmål: Hvordan var indledningen af mødet og de enkelte dagsordenspunkter? Var du klar over, hvad der gemte sig under de enkelte dagsordenspunkter? Lyttede I til hinanden? Blev der stillet spørgsmål? Blev der gjort opmærksom på enighed og uenighed? Hvordan blev mødeleders resumé brugt? Blev der konkluderet? Hvordan blev informationen givet? Deltog du aktivt i debatten O.s.v. Side 13/13

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Samarbejdsudvalgets arbejdsform

Samarbejdsudvalgets arbejdsform Denne pjece har til formål at bidrage til forbedrede rutiner i det daglige samarbejde til fordel for både virksomhedens resultater og de ansattes trivsel Samarbejdsudvalgets arbejdsform Samarbejdsudvalgets

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Forretningsorden for Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Forretningsorden for Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Forretningsorden for Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Retsgrundlaget 1. Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet

FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet 1. Regelgrundlag 1. Samarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: FSU

Læs mere

og jeg gør mig klog på.

og jeg gør mig klog på. Effektive møder og jeg gør mig klog på. Det helt utrolige ringe møde Nye krav til vores mødedisciplin Hvornår er et møde effektivt? Gode råd til at eksekvere effektive møder Er det for hulan da ikke bare

Læs mere

Medarbejderrepræsentanter: NN (evt. Næstformand), NN, NN. Arbejdsmiljørepræsentanter: NN (evt. Næstformand), NN, NN

Medarbejderrepræsentanter: NN (evt. Næstformand), NN, NN. Arbejdsmiljørepræsentanter: NN (evt. Næstformand), NN, NN Deltagere: Ledelsesrepræsentanter: NN (formand), NN, NN Medarbejderrepræsentanter: NN (evt. Næstformand), NN, NN. Arbejdsmiljørepræsentanter: NN (evt. Næstformand), NN, NN Tilforordnede: NN Sekretær: NN

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017

Temaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Indhold 1. Indledning... 3 2. Temaer... 3 2.1 Mål, strategi og økonomi... 3 2.2 Arbejds- og personaleforhold... 4 2.3

Læs mere

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU)

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden Forretningsorden for bestyrelsen i (AFDELINGENS NAVN) Indledning Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet i bestyrelsen som

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

DEMOKRATI OG DELTAGELSE

DEMOKRATI OG DELTAGELSE DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Marts 2014 Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Retsgrundlaget 1. Hovedsamarbejdsudvalget ved Copenhagen Business Academy, efterfølgende benævnt som HSU, virker

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. PTO s bestyrelse & forretningsudvalg

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. PTO s bestyrelse & forretningsudvalg F O R R E T N I N G S O R D E N for PTO s bestyrelse & forretningsudvalg Nedenstående reguleringsgrundlag for PTO s forretningsorden omfatter såvel forretningsudvalget (FU), som bestyrelsen. Under det

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse

Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse Politiske udvalgs møder... 2 Forespørgelser... 2 Pressekontakt og formidling af beslutninger... 3 Dagsorden... 3 Udsendelse

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 1 Det gode møde Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Gode råd til mødeforberedelsen... 4 Formål... 5 Mødetype/rammer... 5 Deltagere... 6 Mødeindkaldelse... 7 Afholdelse af mødet...

Læs mere

Indstilling til Samarbejdsnævnet i sag om anke fra medarbejdersiden i SU ved Aarhus Tekniske Skole over brud på informationspligten

Indstilling til Samarbejdsnævnet i sag om anke fra medarbejdersiden i SU ved Aarhus Tekniske Skole over brud på informationspligten 30/3 2010 Indstilling til Samarbejdsnævnet i sag om anke fra medarbejdersiden i SU ved Aarhus Tekniske Skole over brud på informationspligten I brev af 4. november 2008 klager medarbejdersiden i samarbejdsudvalget

Læs mere

SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET

SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET Side 1 af 6 SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET 1. Regelgrundlag 1. XXsamarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Nærværende standardforretningsorden er udarbejdet i henhold til vedtægtens 3, stk. 3, nr. 4 og regulerer de formelle rammer for

Læs mere

Forretningsorden for Studienævn for Audiologi

Forretningsorden for Studienævn for Audiologi Forretningsorden for Studienævn for Audiologi Studienævnets møder 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle organets medlemmer tiltræder

Læs mere

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år.

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år. 25. februar 2011 J.nr. 2011-4001-01 MD Forretningsorden for Universitetsdirektørudvalget Formandskab 1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

UDKAST. til. Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Valgperioden

UDKAST. til. Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Valgperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ledelsessekretariatet FORRETNINGSORDEN UDKAST til Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Valgperioden 2018-2021 Formand og næstformand 1.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I ANTI DOPING DANMARK 2 Revideret 2013 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark. Afholdelse af bestyrelsesmøder 1. 1.1 Bestyrelsen afholder

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE 7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden De 7 grundregler for god mødeforberedelse. Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et

Læs mere

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Studienævnets møder. 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

ROLLEN SOM BISIDDER VED TJENSTLIGE SAMTALER. Sydjylland

ROLLEN SOM BISIDDER VED TJENSTLIGE SAMTALER. Sydjylland ROLLEN SOM BISIDDER VED TJENSTLIGE SAMTALER Sydjylland FORORD Som Tillidsrepræsentant kan du få til opgave at skulle være bisidder for en kollega under en tjenstlig samtale. Retten til at have en bisidder

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Udkast til revideret Forretningsorden for PLO Syddanmark (Forretningsorden blev oprindeligt godkendt 10.dec. 2012)

Udkast til revideret Forretningsorden for PLO Syddanmark (Forretningsorden blev oprindeligt godkendt 10.dec. 2012) Udkast til revideret Forretningsorden for PLO Syddanmark (Forretningsorden blev oprindeligt godkendt 10.dec. 2012) 1. Mødeindkaldelse og dagsorden 1.1 Ordinære PLO-regionale møder PLO- Syddanmark fastlægger

Læs mere

Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser

Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser KOMPETENCEUDVIKLING.DK Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser Et kursusforløb på 2 dage med fokus på hvordan SU og andre aktører kan understøtte både de

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Forretningsorden for Økonomiudvalget

Forretningsorden for Økonomiudvalget Forretningsorden for Økonomiudvalget 1 Udvalgets møder Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Dog kan udvalget i særlige tilfælde beslutte, at en sag kan afgøres ved skriftlig cirkulation, såfremt der

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Hovedbestyrelsen (herefter HB) agerer i henhold til følgende forretningsorden:

Hovedbestyrelsen (herefter HB) agerer i henhold til følgende forretningsorden: Vedtaget d. 22. november 2014 Forretningsorden for CISV Danmarks Hovedbestyrelse CISV Danmark er etableret som en selvstændig organisation i Danmark. CISV Danmark er tilsluttet CISV International og agerer

Læs mere

Møder. Planlægning. Gennemførelse. Opsamling. Mødetyper. Referent. Referat

Møder. Planlægning. Gennemførelse. Opsamling. Mødetyper. Referent. Referat Møder Planlægning Gennemførelse Opsamling Mødetyper Referent Referat Mødeindkaldelsen... 3 Udsendelse... 3 Emner i dagsorden... 3 Før mødet... 4 Under mødet... 5 Mødets opfølgning... 6 Evaluering huskede

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Sagsnr Forretningsorden for Børne- og Ungdomsudvalget. Dokumentnr Konstituering

Sagsnr Forretningsorden for Børne- og Ungdomsudvalget. Dokumentnr Konstituering KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 15-12-2017 Forretningsorden for Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr. 2017-0389176 Dokumentnr. 2017-0389176-1 Konstituering 1.

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. KONSTITUERING 2 MØDEINDKALDELSE

Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. KONSTITUERING 2 MØDEINDKALDELSE Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. 1 KONSTITUERING 1. Senest 14 dage efter nyvalg afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen vælger formand, næstformand, kasserer

Læs mere

Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser

Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser KOMPETENCEUDVIKLING.DK Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser Et kursusforløb på 2 dage med fokus på hvordan SU og andre aktører kan understøtte både de

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol

Forretningsorden for bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol 6.2 Forretningsorden for bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol 16. juni 2010 I henhold til 14 i Vedtægt for Professionshøjskolen Metropol fastsættes herved følgende forretningsorden for professionshøjskolens

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere