Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Spg 1 Spg 2

Transkript

1 Vedrørende: til spørgsmål omkring autismeområdet Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 16. december 2013 fra Interessegruppen Randers Autister v/henrik Thuren vedr. autistiske borgere Sagsnummer: G Skrevet af: Torben Rugholm Forvaltning: Byrådssekretariatet Dato: Sendes til: Byrådet Formålet med selv fremadrettet at overtage en stor del af indsatsen for de nuværende brugere af Hinnerup-Kollegiet er at skabe et sammenhængende autismeområde i Randers Kommune, der fagligt kan rumme både borgere med et stort støttebehov og borgere, der har behov for en rehabiliterende indsats. Dermed er vi altid i stand til at yde lige præcis den støtte, som den enkelte borger på et givent tidspunkt har behov for. Dette betyder mere fleksibilitet i støtten og tilbuddet kan derfor rettes mod inklusion i det omkringliggende samfund, når borgeren er klar til dette. Spg 1 På infomøde med Torben Rugholm fik forældrene at vide, at dette IKKE var en spare øvelse fra kommunens side. Vil borgmesteren bekræfte eller benægte dette? : Torben Rugholm gjorde på mødet opmærksom på, at de besparelser, der lå i forslaget, enten var gennemført eller kunne gennemføres, uden at det berørte kerneydelsen overfor de borgere, der var tale om. Besparelsen vil primært blive realiseret ved, at der ikke betales for administrative udgifter i Region Midtjyllands centralforvaltning, når Randers Kommune selv løser opgaven. Desuden vil besparelserne ske ved påpasselighed med ikke borgerrelaterede udgifter i indsatsen, samtidigt med at der ved førtidspensionsreformen er mulighed for at nogle af udgifterne på området vil have karakter af ressourceforløb, og dermed omfattet af statsrefusion. Et bærende element i hjemtagelsen af indsatsen til Randers Kommune har dog været af faglig karakter (jf. nedenfor under spg. 2) Spg 2 Kommunen ønsker at tilbagekalde tilbuddet til alle med handicappet autisme i Randers, der er henvist til Hinnerupkollegiet. Det er autister der f.eks.: Har kendt sin diagnose i mange år Er ny diagnosticeret Har skærpede og komplicerede problemer fordi de også har andre diagnoser som f.eks. spiseforstyrrelse, depression mfl. 1

2 Autister og især sent diagnosticeret autister, har brug for kontaktpersoner med stærke faglige kompetencer indenfor autisme for at kunne udvikle sig til at få de ressourcer, de skal bruge til at indgå i det normale samfund. A- Hvordan får Kommunen behovet for kyndige faglige kompetencer til at hænge sammen med tilbagetrækningen af tilbuddene under Hinnerupkollegiet, som har 25 års erfaring indenfor feltet, og som har erfaring med løbende at efteruddanne sit personale? B- Hvordan vil Kommunen skabe noget tilsvarende? C- Pårørende til beboere på Nørresundbyvej Kommunens nuværende tilbud vidner om dårlige resultater, og de kan ikke bekræfte kvaliteten. Hvordan får Kommunen det til at hænge sammen med at Kommunens erfaringer på området er meget begrænset.? D- Kommunens forvaltning fortæller, at først nu skal man til at uddanne personale i autisme. Hvordan vil Kommunen sikre, at uddannelsesniveauet er med stærke faglige kompetencer, inden man sætter tilbuddet i gang? : Randers Kommune hjemtager ikke alle med handicappet autisme, der er henvist til Hinnerup Kollegiet. På mødet med borgerne blev det oplyst, at alle tiltag byggede på individuelle samtaler med de berørte, hvor der ville blive taget hensyn til de enkeltes særlige forhold. Alle eventuelle ændringer i indsatsen vil således skulle ske ud fra en konkret individuel vurdering. Det skal medgives, at indkaldelsen til orienteringsmødet godt kunne forstås således, at der ikke ville være individuelle samtaler og tilpasninger. Det blev også på mødet præcisereret, at der ikke var noget krav om, at alle indsatser skulle omlægges her og nu, men at Randers Kommune arbejde på, at en del af faciliteterne til gruppen ville kunne bruges fra april måned. Der blev i den forbindelse understreget, at gode overgange for de enkelte brugere var væsentligere end hastigheden i omlægningen af indsatsen. Randers Kommune ønsker med overtagelsen af indsatserne at skabe et sammenhængende autismeområde, hvor der både er plads til borgere med et stort støttebehov, men også en mulighed for at arbejde rehabiliterende. Til dette har Randers Kommune i dag de rette kompetencer i form af 15 medarbejdere indenfor specialteamet, et bosted for 4 unge på området, samt en ungdomsuddannelse - STU, hvor en del af eleverne har autismespektrumforstyrrelser. Socialforvaltningen ønsker fremadrettet selv at overtage den bostøtte som Hinnerup Kollegiet giver til borgere, der bor i egen lejlighed på linie med de tilbud, vi allerede i dag dagligt giver borgere med tilsvarende behov. Derudover har ønsket været dels at oprette endnu et mindre botilbud til unge, dels at oprette et botilbud af samme karakter som Hinnerupkollegiet i Randers Kommune. Formålet med dette er, at der på den måde i Randers Kommune altid kan ydes den specifikke støtte, som den enkelte bruger på et givet tidspunkt har behov for. Disse tilbud vil sammenlignet med nu være mere rettet mod, at gøre den enkelte til en del af det omkringliggende samfund, når man som borger er klar til dette. 2

3 Randers Kommune har tidligere forsøgt at samarbejde med Hinnerup Kollegiet om at have en fælles forståelse for dette rehabiliteringsperspektiv, og der er også åbnet op for, at indsatsen kan tilpasses behovet. Det overvejende problem er, at det er nemt at få en plads på Hinnerup Kollegiet, men indsatsen har ikke i tilstrækkelig grad haft fokus på at brugeren har skullet forlade stedet igen, hvilket, ud fra et rehabiliterende sigte, ikke er optimalt. Randers Kommune har været i gang med uddannelse af personale til området. Som tidligere nævnt arbejder der i dag 15 bostøttemedarbejdere som specialvejledere, samt 3 på botilbuddet. Hertil kommer de lærere og pædagoger, der er tilknyttet STU undervisningen. Medarbejder gruppen er veluddannet og har efteruddannelser og/eller erfaringer med målgruppen fra arbejde både i Region Midtjylland, herunder Hinnerupkollegiet og Region Nordjylland samt Randers Kommune. Der er ligeledes lagt op til videre uddannelse på området. Randers Kommune og Region Midtjylland har således en aftale om, at når der laves uddannelse eller kurser på området enten ved Region Midtjylland eller Randers Kommune, så inviteres den anden part med. Der er en lignende aftale på hjerneskadeområdet. Den kritik der i spørgsmålet rettes fra pårørende mod indsatsen for borgere, bosiddende på Nørresundbyvej, har ikke været mulig at efterprøve på den korte tid, der har været til besvarelsen af de fremsendte spørgsmål. Dette ville bl.a. kræve fuldmagt fra de voksne borgere, der bor på tilbuddet, hvis de pårørendes vurdering skulle indgå i vurderingen. Væsentligst er naturligvis, hvad borgerne selv får ud af opholdet. Som tidligere nævnt vurderes det, at Randers Kommune har den fornødne kompetence til at løse opgaven. Spg 3 Hinnerup kollegiet har 25 års specialisterfaring i autisme. For at kommunen kan stille samme tilbud eller bedre, skal samme ekspertise opbygges. Det er almindeligvis mere økonomisk rentabelt at samle specialist funktioner, så opgaver som faglig uddannelse, supervision og efteruddannelse håndteres samlet, end at de spredes ud. Hinnerupkollegiet dækker mange kommuner, og derved tilbud til flere autister end Randers Kommune. Kan Kommunen redegøre for at det virkelig kan betale sig at opbygge en egen løsning for autister, end at anvende Hinnerupkollegiets tilbud, uden at fagligheden forringes? En del af Randers borgerne modtager i dag bostøtte fra Hinnerupkollegiet samtidig med, at Randers Kommune selv på lignende vis giver støtte til andre brugere i samme målgruppe. Et sådant parallelt støttekorps er uhensigtsmæssigt og udgiftsdrivende. Herudover er der mange parametre, som bestemmer udgiftsniveauet for et givet tilbud. Randers Kommune har gode erfaringer med at nedbringe omkostninger, der ikke er borgerrelaterede. Med andre ord skarpt fokus på hvor meget der bruges til borgerne, og hvor meget der bruges til andre gøremål. Endvidere har Randers Kommune gode erfaringer med at nedbringe udgifter, der ikke retter sig mod personaledelen. Endelig skal Randers Kommune ikke betale administrationsbidrag til Region Midtjylland, hvis man selv udfører opgaven. 3

4 Afslutningsvis skal det nævnes, at Randers Kommune har en aftale om, at der løbende er adgang til den ekspertise, som er ved Region Midtjylland samlet set har vedrørende uddannelse, rådgivning m.v. på området. Spg 4 Efter at have konsulteret flere af de pårørende til de unge på Nørresundbyvej i Vorup, som er Randers Kommunes eneste erfaring med autister. Fortælles at måltidet den ENESTE aktivitet som tilbydes brugerne. Der er således ikke mulighed for at foretage sig integrerende pædagogiske aktiviteter, som er vigtige for autister. Er det sådan fremtiden bliver for de brugere som Randers Kommune hjemtager fra Hinnerup Kollegiet? Som tidligere nævnt har Randers Kommune flere erfaringer med autister end dem, der er opnået via Botilbuddet Nørresundbyvej. Fælles måltiderne er højt prioriterede af beboerne i tilbuddet. Der arbejdes pædagogisk og struktureret med aktiviteten og med stor inddragelse og medbestemmelse af beboere. Der arbejdes med planlægning af indkøb, indkøb, opskrifter, madlavning og oprydning. Der arbejdes med samarbejde mellem beboer/medarbejder samt samarbejde og relation mellem beboer/beboer. Der arbejdes derudover med den enkelte beboer ud fra den aftalte handleplan og de mål, der er sat op i denne. Eksempler på integrerende pædagogiske aktiviteter pt. er rollespil ugentligt i klubregi, deltagelse i alkoholfri arrangerede fester for unge, opgaver i Randers Hallen, fiskeri og dertil ture ud i det blå. Der spørges også til, om alle Randers Kommunes tilbud på området vil være som Nørresundbyvej. Som det fremgår af det ovenstående, er der tale om flere tilbud, hvor nogle har væsentligt flere ressourcer end andre. Det nuværende ressourceforbrug på botilbuddet afspejler, hvilken indsats der er behov for på et givet tidspunkt. Al indsats og tilgang af ressourcer til tilbuddene afhænger af det faktuelle behov hos brugerne og ikke forudbestemte faste ydelsespakker. Når der lægges så megen vægt på huslige aktiviteter med gruppen pt. på Nørresundbyvej, er det for at give de unge den nødvendige ballast, når de engang skal bo i egen lejlighed. Det bemærkes, at tilbuddet Nørresundbyvej blev etableret, fordi Hinnerup Kollegiet ikke ønskede at indskrive to af beboerne. Spg 5 Kommunens udsendte informationsbrev den beskrev tilbagetrækning af ALLE tilbud under Hinnerup Kollegiet. Det har været flere år undervejs, hvorfor vi antager, Kommunen er ved at forme det alternative kommunale tilbud. 4

5 A. Hvad er fremtiden for dagstilbuddet, Bagland, der fungerer arbejdsmarked- og uddannelsesafklarende? B. Kan I garantere bevarelse af de igangværende forløb, eller vil det blive stumt afbrudt på samme vis som hjemtagelsen af botilbuddene? C. Er det er spørgsmål om tid, før også det hjemtages? I så fald hvad er tankerne om alternativet? D. Hvorfor ikke lave en langsom overgang hvad angår botilbud og dagtilbud, hvor nye borgere visiteres til det nye tilbud, i stedet for at hive allerede etablerede borgere op ved rode og ødelægge deres svært etablerede netværk? Udgangspunktet for indsatsen overfor den enkelte bruger beror i alle sager på en konkret individuel vurdering. Derfor varierer det fra sag til sag, hvilket tilbud der gives den enkelte borger det gælder også Baglandet. Som nævnt tidligere vil der ved en eventuel omlægning af de igangværende tilbud til borgerne ske en vurdering af, om de nuværende tilbud svarer til de aktuelle behov. I de situationer, hvor dette er i god gænge og matcher behovet, vil disse kunne videreføres, hvis det sikrer den fornødne fremgang for borgeren. Alle tilbud efter Serviceloven skal bedømmes mindst en gang om året. Der skal her tages stillingen til ydelsens omfang, og hvor ydelsen skal tilbydes. Det er derfor ikke muligt, som udgangspunkt at sige, at alle i et givent tilbud beholder dette til evig tid. I tilfælde af, at et tilbud ændres, skal borgeren selvfølgelig partshøres, og hvis afgørelsen går borgerens ønske om omfang og indhold imod, skal der gives klageadgang. 5