Jeg vil jo bare være tynd I
|
|
- Philippa Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 848 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Jeg vil jo bare være tynd I Peter Ramsing I denne artikel beskrives anoreksi- og bulimisygdommen og dens hyppighed samt mulige årsager. I en efterfølgende artikel beskrives behandling og prognose. BIOGRAFI: Forfatter er overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved Center for Spiseforstyrrelser, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov. Han har siden 2002 været leder af Børneterapiuddannelsen i Århus og har godkendelse både som specialiseret psykoterapeut og supervisor ved Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. FORFATTERS ADRESSE: Center for Spiseforstyrrelser, Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov, Harald Selmersvej 66, 8240 Risskov. peterams@rm.dk»jeg vil jo bare være pæn tynd, hvad er problemet?«det er et udsagn, som dækker en helt central problematik i behandlingen af piger og kvinder med nervøs spisevægring. De synes ikke selv, at de har et problem endsige en sygdom. Det er omgivelserne, der må reagere. Inderst inde ved de fleste godt, at der er noget galt, at slankekuren er gået for vidt og har taget magten fra dem. Men der sker samtidig en forandring af deres kropsopfattelse, så de oplever kroppen tykkere, selvom den er tyndere. Det, der startede som en kur og med positiv respons fra omgivelserne, har udviklet sig til et mareridt, hvor der er strengere og strengere krav at leve op til for at få kontrol over kroppen, vægten og energibalancen. Den forholdsvist harmløse slankekur er blevet til en alvorlig psykiatrisk sygdom. En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har i 2005 udarbejdet anbefalinger for organisation og behandling af spiseforstyrrelser. I det følgende beskrives kun anorexia nervosa (AN) og bulimia nervosa (BN) og atypiske former for disse to lidelser. Med hensyn til tvangsspisning henvises til (1). Spiseforstyrrede har ofte samtidigt forekommende (komorbide) psykiatriske lidelser som depressioner, tvangstilstande og personlighedsforstyrrelser. Disse patienter vil ofte få et langvarigt og behandlingskrævende sygdomsforløb. Anorexia nervosa AN betyder egentlig nervøst appetittab. Men det er ikke dækkende for patienter-
2 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Kropsvægten holdes mindst 15% under den forventede vægt eller body mass index < 17,5 kg/m 2. Præpubertetspatienter opnår evt. ikke den forventede vægtøgning i vækstperioden. 2. Vægttabet er selvinduceret ved at personen undgår»fedende mad«. En eller flere af følgende faktorer kan også være til stede: selvinduceret opkastning, misbrug af laksantia, umådeholdende motion samt anvendelse af appetithæmmende midler og diuretika. 3. Patienten har et forvrænget kropsbillede i form af en specifik psykopatologi, hvor frygten for fedme er en påtrængende, overlødig ide, og patienten påtvinger sig selv en lav vægttærskel. 4. Endokrine forstyrrelser, som involverer hypothalamus-hypofyse-gonade-aksen: Hos kvinder indebærer dette amenorré, hos mænd manglende seksuel interesse og potens. 5. Ved præpubertal debut forsinkes eller standser pubertetsudviklingen. Boks 1. Diagnostiske kriterier for anorexia nervosa. nes subjektive oplevelse. Det er karakteristisk, at patienternes tanker hele tiden kredser om mad. De er præget af en intens optagethed af vægt og udseende, en stærk vægring mod almindelig fødeindtagelse, angst for at stige i vægt og en hårdnakket benægtelse af tilstandens alvor, og af hvordan den lave vægt påvirker almentilstanden. Det er meget hyppigt, at patienterne overmotionerer der er tale om en tvangsmotionering, der ikke længere er lystbetonet. De diagnostiske kriterier fremgår af Boks 1. Sygdommen begynder typisk i års-alderen, men kan forekomme i præpuberteten. Den er sjælden hos drenge/ mænd man regner med, at kun 10% af patienterne med AN er drenge/mænd. Et typisk eksempel beskrives i Boks 2. Bulimia nervosa Bulimi betyder egentlig oksehunger, og BN betyder nervøs overspisning. Patienter med denne spiseforstyrrelse er karakteriseret ved at have episoder med tvangsmæssig overspisning, hvor der objektivt set spises store mængder mad på kort tid, hvilket ofte er forbundet med en oplevelse af kontroltab. Overspisningen efterfølges af kompenserende adfærd, hvor det mest typiske er selvfremkaldte opkastninger. Men der kan også være tale om overdreven brug af laksantia eller perioder med faste og ekstrem overmotionering. Der er en forstyrret kropsopfattelse, men som regel ikke så forstyrret som hos patienter med anoreksi. De diagnostiske kriterier fremgår af Boks 3. Sygdommen begynder typisk i års-alderen. Da patienterne oftest er normalvægtige, opdages sygdommen sent af omgivelserne. Der kan således gå flere år, før patienterne kommer i behandling Et typisk eksempel beskrives i Boks 4. Hyppighed af anorexia nervosa og bulimia nervosa I rapporten fra arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen (1) angives følgende tal: Der er nye AN-tilfælde i Danmark pr. år. Prævalensen blandt kvinder på år angives at være 0,3%, hvilket svarer til i Danmark. Der er nye tilfælde af BN pr.
3 850 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Sidsel er 15 år. Hun har altid været normalvægtig. Over de seneste seks måneder er hun begyndt at spise først meget sundt og efterhånden sparsomt. Hun er begyndt at løbe og skal nu af sted hver dag. Hun har efterhånden tabt sig 12 kg, de seneste fem uger 1 kg om ugen. Det er først inden for den seneste måned, at forældrene har opdaget, hvor galt det står til. Hun er opvokset i en almindelig kernefamilie med to ældre søskende, som klarer sig godt. Der har ikke været særlige problemer eller belastninger i familien. Sidsel har haft det vanskeligt i skolen i de seneste 1-2 år. Familien forsøgte at løse dette ved skoleskift, men det blev kun værre, og det sidste skoleår har hun været uden for gruppen og er blevet totalt ignoreret af de andre piger i klassen. Dette var den udløsende faktor for, at hun begyndte på en slankekur som en slags løsning på problemet. Vægttabet har efterhånden resulteret i, at Sidsel ikke kan gå i skole. Hun har klaret sig fagligt godt og haft tendens til perfektionisme, en tendens der er blevet mere udtalt i forbindelse med, at hun har tabt sig. Ved forundersøgelse på centret for spiseforstyrrelser finder man, at hun har et body mass index på 15,7. Hendes vægtkurve er tydeligt knækket. Hun har et forstyrret kropsbillede med fedmefølelse og udtalt angst for at tage bare 100 g på. Hendes menstruationer er udeblevet i de seneste tre måneder. På trods af, at Sidsel godt kan indse, at hun har et problem, er hun ambivalent over for behandling. Hun vil ikke tage på og synes, at hun er alt for tyk. Somatisk findes hun perifert kold, let cyanotisk og med lav puls (48). Blodprøver viser lavt fosfatniveau. Det aftales, at hun drikker et glas letmælk (200 ml) tre gange dagligt hvilket hurtig retter de skæve fosfatværdier op. Der påbegyndes behandling med samtaler en gang om ugen med inddragelse af forældrene. Sidsel vejes hver uge ved starten på samtalen. Hun får en kostplan af den kliniske diætist med henblik på at sikre energiindtagelse, så hun kan tage et halvt kg på om ugen. Moderen frikøbes fra arbejde og støtter hende i at få spist tilstrækkelige måltider efter planen. Distriktssygeplejersken besøger familien flere gange omkring måltider og hjælper forældrene med, hvordan de bedst støtter deres datter i at spise. Der er således fokus på genernæringen i starten af forløbet. Hun begynder at tage på, men kræver megen støtte i starten. I terapien arbejdes der med relationer i familien og hendes forhold til jævnaldrende. Familien tilbydes og tager imod et multifamiliebehandlingsforløb med 12 hele dage fordelt i moduler over et år. Boks 2. Eksempel på anorexia nervosa. år i Danmark. Prævalensen blandt kvinder på år er 2%, hvilket svarer til i Danmark. Der er således mange personer der har BN og ikke kommer i 1. Overspisningsanfald > 2 gange ugentligt i tre måneder 2. Overdreven spisetrang (craving) 3. Forsøg på at modvirke vægtøgning ved mindst et af følgende midler: opkastning, laksation, faste og brug af afmagringspiller, diuretika eller thyroideahormon 4. Forstyrret kropsopfattelse. Boks 3. Diagnostiske kriterier for bulimia nervosa. behandling. Tallene må anses for at være minimumstal. Spiseforstyrrelser ses i alle sociale lag. Waaddegaard (2) finder, at 3-5% af unge kvinder under 30 år i Danmark har en partiel eller subklinisk spiseforstyrrelse, hvilket gør disse tilstande mere hyppigt forekommende end AN og BN. Den samlede forekomst af AN, BN og en partiel spiseforstyrrelse blandt unge kvinder på år er 5-8% i Danmark, hvilket svarer til unge kvinder i alt. Ca. 10% af personerne med AN er mænd, og andelen af mænd med BN er formentlig endnu lavere (3).
4 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 851 Sara er 20 år. Hun er flyttet fra sin fødeby til universitetsbyen for at starte på sit drømmestudie. I starten var alt nyt og spændende, men kravene på studiet har overrasket hende, ligesom det var meget sværere at flytte hjemmefra, end hun regnede med. Hun har tidligere haft perioder, hvor hun har forsøgt at slanke sig. Som 14-årig havde hun en periode på 4-5 måneder, hvor hun var meget tynd, spiste sparsomt og overmotionerede. Hun kom ikke i behandling, og det gik i sig selv igen. Gennem de seneste 2-3 år har Sara indimellem haft overspisninger af store mængder mad efterfulgt af opkastning og forsøg på en skrap slankekur. Hendes vægt har svinget noget, men hun har altid været normalvægtig. Sara er opvokset i en kernefamilie som den ældste af tre søstre. Begge forældre er overvægtige, og moderen er ofte på slankekur. Hun har altid klaret sig godt i skolen og har haft venner. Det er vigtigt for hende at vise, at hun har styr på tingene. Hun har altid holdt problemerne med spisningen hemmelige. Inden for de seneste måneder har hun haft hyppigere overspisninger, så hun nu har næsten daglige»ædeflip«efterfulgt af kompenserende selvfremkaldte opkastninger. Hun ønsker at tabe sig mindst 5 kg. Dette præger hendes spisemønster, hun spiser ikke morgenmad og kun frugt i løbet af dagen. Hun har typisk overspisningerne, når hun kommer hjem fra universitetet. Hun er begyndt at planlægge overspisningerne og sige fra til sociale aktiviteter om aftenen. Det, at hun efterhånden bruger al sin fritid på at overspise og kaste op, gør, at hun henvender sig til sin praktiserende læge, hvor hun bryder sammen og fortæller om situationen. Sara henvises til centret for spiseforstyrrelser, og her findes hun at have bulimia nervosa med mere end to overspisninger og kompenserende adfærd ugentligt igennem de seneste tre måneder. Hun har forstyrret kropsopfattelse med specifik fedmefølelse af lår og bagdel. Body mass index er 21,6. Ved somatisk undersøgelse blev der fundet normale forhold. Hun har nogle depressive symptomer, men opfylder ikke kriterierne for en depression. S-kalium er 3,2. Sara er motiveret for behandling og starter efter forundersøgelse hos en diætist og herefter i korttids, integreret gruppebehandling med både psykoedukation og samtale i gruppe og kropsterapeutisk gruppe. Efter et samlet behandlingsforløb på tre en halv måned er hun rask i forhold til bulimien. Hun har fortsat tendens til at skulle opretholde en»pæn facade«og ikke vise, hvis hun er ked af det. Men hun er mere opmærksom på omkostningerne ved dette og kan se, hvordan det har gjort hendes flytning vanskeligere at håndtere. Hun ønsker ikke at indgå i længerevarende gruppeterapi på dette tidspunkt og tror, at livets udfordringer vil udvikle hende. Hun afslutter behandlingen. Boks 4. Eksempel på bulimi. Årsager til spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser er multikausalt betingede tilstande. Både samfundsmæssige, kulturelle, familiemæssige, kønsmæssige, individualpsykologiske og biologiske faktorer bidrager i et kompliceret samspil og med forskellig styrke til udviklingen af en spiseforstyrrelse. Der kan således ikke gives et enkelt svar på, hvad der er årsagen til spiseforstyrrelser (for en oversigt se (3)). Fra empiriske undersøgelser ved vi, at der hos de spiseforstyrrede er en øget forekomst af psykopatologi i forhold til kontrolgrupper: øget forekomst af depression, alkohol- og stofmisbrug samt højere forventninger fra forældrenes side og mindre forældrekontakt (4, 5). Der er en overhyppighed af spiseforstyrrelser blandt kvindelige slægtninge til patienter med AN (6). Der er undersøgelser i gang for at afklare genetiske forholds betydning. Man har fundet, at der er øget risiko for BN ved faktorer, der øger sandsynligheden for slankekure: overvægt i fami-
5 852 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Mindst danskere har eller har haft anoreksi, og mindst har eller har haft bulimi. 90% er kvinder. Foto: ThinkStock. lien, inklusive barnets egen overvægt, overfokusering og især negativ fokus på krop og vægt. Perfektionisme og negativ selvevaluering før debut af spiseforstyrrelsen øger risikoen for AN (4, 7). I forhold til klinisk praksis kan der med fordel tages udgangspunkt i en model udviklet af Garner (8). Der skelnes i modellen mellem prædisponerende faktorer, udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer (Figur 1). Prædisponerende faktorer Kulturelle og samfundsmæssige Idealet om en slank og veltrænet krop som mål både for skønhed og succes Familiære forhold
6 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 853 Prædisponerende faktorer Udløsende faktorer Vedligeholdende faktorer Sociokulturelle Stressorer Familiemæssige Individuelle Utilfredshed med krop og vægt Ekstrem slankekur og vægttab Fysiske og psykologiske reaktioner Figur 1. Faktorer af betydning for risiko for spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser, affektiv lidelse, fedme, alkohol- og stofmisbrug, overgreb og omsorgssvigt Individuelle forhold Perfektionistisk tendens, negativ selvevaluering, tidlig menarche Udløsende faktorer (stressorer) Tab af forælder, forældres skilsmisse, mange konflikter i familien, mobning og pubertetens udviklingskrise, som er en udfordring for både den unge og familien Vedligeholdende faktorer Spiseforstyrrelsen er i sig selv en vedligeholdende faktor. Sulttilstanden påvirker både krop og psyke, så mad, vægt og krop fylder det meste af bevidstheden Herudover kan nævnes: dårlig konfliktløsningsevne i familien, belastet følelsesmæssigt klima i familien, overbeskyttende forældre og syndebuksdannelse. Gennem opvæksten bliver ydre forhold gjort til indre, og barnet udvikler sig i et gensidigt, cirkulært samspil med sine omgivelser. Sagt på en anden måde får barnets evne til at omsætte alle påvirkninger i samspillet stor betydning for forløbet, samtidig med at omgivelsernes empatiske (eller mangel herpå) forståelse af netop det enkelte barns måde at forstå og være i verden på får afgørende betydning for, hvordan barnet udvikles, og om påvirkningerne kan udløse en spiseforstyrrelse. Konklusion AN og BN er forholdsvis hyppige og potentielt meget alvorlige psykiske sygdomme. Almen praksis er ofte første kontaktsted, og tidlig intervention med inddragelse af alle udløsende faktorer og medinddragelse af familien kan evt. forhindre de alvorligste forløb, som kræver specialiseret og evt. langvarig psykiatrisk hjælp. I en efterfølgende artikel beskrives behandlingen af tilstanden. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet
7 854 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI LITTERATUR 1. Sundhedsstyrelsen. Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, www. sst.dk/publ/publ2005/plan/spiseforstyrrelser/ spiseforstyrrelser.pdf f (maj 2010). 2. Waaddegaard M. Risk behaviour related to eating disorders among Danish adolescents. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Lunn S, Rokkedal K, Rosenbaum B, red. Frås og faste. Spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning. Virum: Dansk Psykologisk Forlag, Fairburn CG, Welch SL, Doll HA et al. Risk factors for bulimia nervosa. Arch Gen Psychiat 1997;54: Råstam M, Gillberg C. The family background in anorexia nervosa: a population-based study. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1991;30: Strober M, Freeman R, Lampert C et al. Controlled family study of anorexia nervosa and bulimia nervosa: evidence of shared liability and transmission of partial syndromes. Am J Psychiatry 2000;157: Fairburn CG, Cooper Z, Doll HA et al. Risk factors for anorexia nervosa. Arch Gen Psychiatry 1999;56: Garner DM, Garfinkel PE. Handbook of treatment for eating disorders. New York: The Guilford Press, 2007.
University of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereSpiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ
Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereJeg vil jo bare være tynd II
Jeg vil jo bare være tynd II Af Peter Ramsing I en tidligere artikel blev generelle forhold om spiseforstyrrelser beskrevet. I denne artikel beskrives behandlingen med vægt på trinvis behandling og på
Læs mereSpiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention
Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør
Læs mereSpiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning
Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor
Læs mereSpiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling
Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling Oplæg d. 10 oktober 2018 v. Lene Haulund Aut. Psykolog, godkendt Specialist i Psykoterapi Disposition 1. Spiseforstyrrelses diagnoser 2. Forekomst
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereRISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR
RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs merev. Psykoterapeut / socialrådgiver Dorthe Graakjær, Emma Luna Hallgaard Christensen
SPISEFORSTYRRELSER D. 4.12.17 v. Psykoterapeut / socialrådgiver Dorthe Graakjær, Emma Luna Hallgaard Christensen Arrangør: Bedre Psykiatri Esbjerg/Fanø/Vejen og PsykInfo Esbjerg/Brørup/Varde 1 Præsentation
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs mereSpiseforstyrrelser ved PF. Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland
Spiseforstyrrelser ved PF Psykolog, ph.d. Kristine Godt, psykiatrien i Region Midtjylland Team Skejby Team Herning 2 2 Center for Spiseforstyrrelser/Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, RM Siden
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereAnorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet
Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs mereRevideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/8664 Dato: 23.august 2012 Udarbejdet af: Anne Vagner Moesgaard/Kirsten Hørder/Magnus Petersen E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereBehandling af spiseforstyrrelser
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer
Læs mereINTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring
INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk
Læs mereSPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse
Til børn, unge, voksne, forældre og andre pårørende Information om SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereAnoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
Læs mereStolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereSpiseforstyrrelser som fagområde
Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede
Læs mereIntensiv ambulant behandling
Intensiv ambulant behandling Voksne patienter med Anoreksi Satspuljeprojekt dec. 2012- dec.2015 Tværfagligt behandlerteam Lise Groth og Inger Becker Amb. sygeplejersker /psykoterapeuter Målgruppe F50.0,
Læs mereInterview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn
NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for
Læs mereAnorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser
Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,
Læs mereSpiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. Sundhedsstyrelsen 2003. Udkast til høring
Spiseforstyrrelser Anbefalinger for organisation og behandling Sundhedsstyrelsen 2003 Udkast til høring Indholdsfortegnelse Spiseforstyrrelser...1 Indholdsfortegnelse...2 Indledning...4 Sammenfatning og
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereEN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg
EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE Af: Susanne Hooge Berg Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Vejleder: Stig
Læs mereSPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen
SPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling 2005 Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling Udarbejdet af
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereBilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereMålgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010
Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereFlerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb
Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen
Læs mereKOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag
Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af
Læs mereCenter for Spiseforstyrrelser Psykolog Camilla Jacobi
Center for Spiseforstyrrelser Psykolog Camilla Jacobi 08-05-2016 1 Program Spiseforstyrrelsesdiagnoser, symptomer og kernetemaer. Udredning og behandling. Cases. Håndtering i praksis. 08-05-2016 2 Anorexia
Læs merePsykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling
Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereBinge eating disorder
Spiseforstyrrelser Binge eating disorder Opsporing og behandling af tvangsoverspisning Af Birgitte Hartvig Schousboe og Mette Waaddegaard Biografi Birgitte Hartvig Schousboe er klinisk psykolog og bl.a.
Læs mereBehandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereSpiseforstyrrelser og behandling i almen praksis
Spiseforstyrrelser og behandling i almen praksis 1 Kristian Rokkedal Centerleder, specialeansvarlig overlæge Aarhus Universitetshospitals Center for Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs meresundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut
Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereGenerelt kan hovedfunktionsniveau varetages ambulant for moderate, svarende til primært grad 2-3.
Regionsfunktion: RF Spiseforstyrrelser (voksne over 18 år) I alt: 21-40 timer Funktionens målgruppe: Funktion: Spiseforstyrrelser (voksne) Hoveddiagnose: F50.0, F50.1, F50.2, F50.3 Generelt kan hovedfunktionsniveau
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs merePsykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer
Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereHvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse
Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereGruppebaseret behandling af BED
Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup, PC Stolpegård Gruppebaseret behandling af BED Systemisk & narrativ terapi Socialrådgiver Nana Storm, Socialrådgiver Lise
Læs mereLIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård
LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereHverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen
HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereADHD i almen praksis
1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereHvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?
Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Mette Fuglsang Diætist Psykoterapeutstuderende Tidligere tvangsoverspiser Indehaver af firmaet www.mettefuglsang.dk Overspisning Tvangsoverspisning/
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mereVoksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi
Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereSpiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017
Spiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017 Birgitte Munch Jensen, overlæge Psykoterapeutisk ambulatorium for Spiseforstyrrelser Psykiatrisk Center Ballerup Indhold Del 1
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mere