DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING"

Transkript

1 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

2 I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING

3 Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: Martin Joppen Walter Vorjohann Skæringsdato for statistik i denne årsberetning var den 27. februar 2009 ISSN (online)

4 INDHOLD FORORD 9 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN 15 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER 16 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING De globale makroøkonomiske forhold Den monetære og finansielle udvikling Udviklingen i priser og omkostninger Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Udviklingen i de offentlige finanser Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 77 3 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING I EU-LANDE UDEN FOR EUROOMRÅDET 85 KAPITEL 2 CENTRALBANKOPERATIONER OG -AKTIVITETER 95 1 PENGEPOLITISKE OPERATIONER, VALUTAOPERATIONER OG INVESTERINGSAKTIVITETER Pengepolitiske operationer Valutaoperationer Investeringsaktiviteter BETALINGS- OG VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER Target-systemet Target2-Securities Afviklingsprocedurer for sikkerhed SEDLER OG MØNTER Udviklingen i cirkulerende eurosedler og -mønter og håndteringen deraf Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler STATISTIK Nye eller forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling Det mellemfristede arbejdsprogram for ECBs statistikfunktion ØKONOMISK FORSKNING Forskningsprioriteter og -resultater Formidling af forskning: publikationer og konferencer ANDRE OPGAVER OG AKTIVITETER Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang Rådgivende funktioner Forvaltning af fællesskabets låneoptagelses- og långivningstransaktioner Eurosystemets forvaltning af valutareserver 131 KAPITEL 3 SLOVAKIETS INDTRÆDEN I EUROOMRÅDET DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING I SLOVAKIET JURIDISKE ASPEKTER AF NÁRODNÁ BANKA SLOVENSKAS INTEGRATION I EUROSYSTEMET OPERATIONELLE ASPEKTER AF NÁRODNÁ BANKA SLOVENSKAS INTEGRATION I EUROSYSTEMET Pengepolitiske operationer Bidrag til ECBs kapital, reserver og valutareserveaktiver 141 ECB 3

5 4 OVERGANGEN TIL EUROSEDLER OG -MØNTER I SLOVAKIET Samarbejde med lande uden for EU 178 KAPITEL 4 FINANSIEL STABILITET OG INTEGRATION FINANSIEL STABILITET Overvågning af finansiel stabilitet Initiativer vedrørende finansiel stabilitet FINANSIEL REGULERING OG TILSYN Generelle emner Bankvirksomhed Værdipapirer FINANSIEL INTEGRATION OVERVÅGNING AF BETALINGS- SYSTEMER OG MARKEDETS INFRASTRUKTUR Systemer for store betalinger og infrastrukturudbydere Detailbetalingssystemer og -instrumenter Clearing og afvikling af værdipapirer og derivater Andre aktiviteter 165 KAPITEL 5 EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE RELATIONER EUROPÆISKE SPØRGSMÅL Politikspørgsmål Institutionelle spørgsmål Udviklingen i og forbindelserne med kandidatlandene INTERNATIONALE SPØRGSMÅL Vigtige tendenser i det internationale monetære og finansielle system 175 KAPITEL 6 ANSVARLIGHED ANSVARLIGHED OVER FOR OFFENTLIGHEDEN OG EUROPA- PARLAMENTET UDVALGTE EMNER PÅ MØDER MED EUROPA-PARLAMENTET 183 KAPITEL 7 EKSTERN KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER 189 KAPITEL 8 INSTITUTIONELLE RAMMER, ORGANISATION OG ÅRSREGNSKAB ECBs BESLUTTENDE ORGANER OG CORPORATE GOVERNANCE Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker Styrelsesrådet Direktionen Det Generelle Råd Eurosystem-/ESCB-komiteer, budgetkomiteen, Personalechefkredsen (HRC) og Eurosystemets IT-styringskomite Corporate governance ORGANISATORISK UDVIKLING Human resources Personalechefkredsen (HRC) ECBs nye hovedsæde Eurosystemets kontor til koordinering af indkøb ECB

6 3 ESCBs SOCIALE DIALOG ÅRSREGNSKAB FOR ECB 210 Ledelsens beretning for regnskabsåret 211 Balance pr. 31. december 214 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december 216 Anvendt regnskabspraksis 217 Noter til balancen 222 Noter til resultatopgørelsen 235 Note om fordeling af overskud og tab 239 Revisionspåtegning EUROSYSTEMETS KONSOLIDEREDE BALANCE PR. 31. DECEMBER 242 BILAG 245 RETLIGE INSTRUMENTER VEDTAGET AF ECB 246 UDTALELSER VEDTAGET AF ECB 250 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 259 OVERSIGT OVER ECBs KOMMUNIKATION VEDRØRENDE TILFØRSEL AF LIKVIDITET I EURO 262 ECBs PUBLIKATIONER 271 ORDLISTE 277 BOKSE 1 Hvordan spændingerne på de finansielle markeder påvirker den monetære udvikling 27 Figur AMånedlig indstrømning til/ udstrømning fra andele i pengemarkedsforeninger og kortfristede MFIgældsinstrumenter 27 Figur B Månedlig vækst/fald i seddel- og møntomløbet og indlån på anfordring 28 Figur C Månedlige strømme af udlån til andre finansielle formidlere, MFIernes køb af gældsinstrumenter og MFI-lån, der ikke længere indregnes 29 Figur DKreditinstitutternes aktivbeholdninger og udlån til den private sektor 29 2 Udviklingen på euroområdets pengemarked i lyset af den finansielle uro 31 Figur AECBs renter og dag-tildag renten 31 Figur BImplicit volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter med udløb i marts Volatilitet og likviditet på aktieog statsobligationsmarkederne 42 Figur ARealiseret volatilitet i ugentligt afkast på aktier og obligationer 43 Figur BKorrelation mellem ugentligt afkast på aktier og obligationer 43 Figur C Handelsmængder, statsobligationsfutures 44 Figur D Handelsmængder på aktiemarkederne 44 4 Råvarepriser og HICP-inflation 54 Figur A Råvarepriser 54 Figur B HICP-inflation 55 Figur C Udvalgte delkomponenter af HICP-komponenten tjenesteydelser 55 Figur D Langsigtede inflationsforventninger fra undersøgelser og "break even"- inflationen 56 5 Arbejdsmarkedernes udvikling i euroområdet i 65 Figur A Vækst i realt BNP og vækst i den samlede beskæftigelse i euroområdet 66 Figur B Fordeling af væksten i antal arbejdstimer i euroområdet 66 Figur C Fordeling af beskæftigelsesvæksten på kontrakttype 67 Figur D Deltidsarbejde i euroområdet 67 ECB 5

7 6 Udviklingen i udstedelsen af og rentespændene i gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 69 Tabel A Årlig vækst i gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i eurolandene 70 Tabel B Udestående gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i eurolandene 70 Figur A Dekomponering af ændringen i rentebetalinger i perioden Figur B Rentespænd for statsobligationer over for Tyskland 71 Figur C Udviklingen i statslige "credit default swaps" 71 7 Statistiske konsekvenser af den finansielle krise for det offentlige underskud og den offentlige gæld 73 8 Den finansielle krise og finanspolitikken 75 9 Den seneste udvikling i euroområdets konkurrenceevne 79 Figur A Nominelle og reale effektive eurokurser 80 Figur B Ændringer i de harmoniserede indikatorer for eurolandenes konkurrenceevne 80 Figur C Udviklingen i de harmoniserede indikatorer for konkurrenceevne inden for og uden for euroområdet Pengepolitiske operationer under den seneste tids volatilitet på de finansielle markeder 97 Figur ALikviditetstilførsel via markedsoperationer og brug af stående faciliteter 99 Figur B Spændet mellem Eonia og renten ved de primære markedsoperationer Statistiske konsekvenser af udvidelsen af euroområdet med Slovakiet år med ØMUen 172 TABELLER 1 Prisudviklingen 52 2 Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 58 3 Sammensætningen af vækst i realt BNP 61 4 Udviklingen på arbejdsmarkedet 64 5 Budgetstillinger i euroområdet og i eurolandene 69 6 Væksten i realt BNP i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet 85 7 HICP-inflation i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet 86 8 Budgetstillinger i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet 87 9 Betalingsbalancen for EU-landene uden for euroområdet og euroområdet Officiel pengepolitisk strategi i EU-lande uden for euroområdet Betalinger i Target Fordeling af euroseddelproduktionen i De vigtigste makroøkonomiske indikatorer for Slovakiet 137 FIGURER 1 ECB-renter og pengemarkedsrenter 17 2a Hovedtendenser i vigtige udviklede økonomier 22 2b Hovedtendenser i vigtige vækstøkonomier 24 3 Hovedtendenser på råvaremarkederne 25 4 M3 og udlån til den private sektor 26 5 M3s hovedkomponenter 35 6 MFI-renter for kortfristede indskud og en pengemarkedsrente 35 7 Sektorfordelte indskud 36 8 Kreditgivning til residenter i euroområdet 37 9 Usikrede pengemarkedsrenter måneders Eurepo, Euribor og dag-til-dag indeksswap Lange statsobligationsrenter 40 6 ECB

8 12 Nulkupon "break-even"-inflation i euroområdet Væsentlige aktieindeks Implicit volatilitet for aktiemarkederne MFI-lån til husholdningerne Renter på udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber Husholdningernes gæld og rentebetalinger Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering Fordeling af den årlige realvækst i ekstern finansiering til ikke-finansielle selskaber Profitmål for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet De ikke-finansielle selskabers finansieringsgab og dets hovedkomponenter De ikke-finansielle selskabers gældskvoter De vigtigste komponenter i HICPinflationen De vigtigste komponenters bidrag til HICP-inflationen De enkelte komponenter i producentpriser i industrien Lønsum pr. ansat fordelt efter sektor Boligprisudviklingen i euroområdet Euroområdets forbrugeres kvalitative inflationsopfattelse og -forventninger Bidrag til kvartalsvis vækst i realt BNP Konjunkturbarometre Ledighed Udviklingen i de offentlige finanser, Betalingsbalancens løbende poster Euroområdets eksportmængder til udvalgte handelspartnere Priser på import fra lande uden for euroområdet Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i euroområdet Kapitalbalancen over for resten af verden, netto Udviklingen i ERM Udviklingen i EU-valutaer uden for ERM ECBs officielle renter og Eonia Likviditetsfaktorer i euroområdet i Seddelomløb Belånbare aktiver fordelt efter type Sikkerhedsstillelse i eurosystemets kreditoperationer og udestående kredit i de pengepolitiske operationer Aktiver (herunder gældsfordringer) til sikkerhedsstillelse, fordelt efter type Samlet antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Samlet værdi af eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Antal falske eurosedler fundet mellem 2002 og Fordeling af falske eurosedler efter seddelværdi i 117 ECB 7

9 FORKORTELSER LANDE ANDRE FORKORTELSER BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA BIS BPM5 c.i.f CPI ECB EER EMI ENS95 ESCB EU EUR EØS f.o.b. BNP HICP ILO IMF MFIer NCBer OECD PPI ULCM ØMU Den Internationale Betalingsbank IMFs 5. betalingsbalancemanual Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank Effektiv valutakurs Det Europæiske Monetære Institut Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 Det Europæiske System af Centralbanker Den Europæiske Union Euro Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Frit ombord ved eksportørens grænse Bruttonationalprodukt Harmoniseret forbrugerprisindeks Den Internationale Arbejdsorganisation Den Internationale Valutafond Monetære finansielle institutioner Nationale centralbanker Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling Producentprisindeks Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 8 ECB

10 FORORD

11 I fejrede Den Europæiske Centralbank sit tiårsjubilæum. Med en årlig gennemsnitlig inflation ieuroområdet pålige godt 2pct., har vi oplevet et tiår med relativt stabile priser, hvilket er i overensstemmelse med ECBs mandat, nemlig at sørge for prisstabilitet. Det har også været ti år, hvor de langsigtede inflationsforventninger har været forankret på et niveau, der stort set har været i overensstemmelse med prisstabilitet, og har afspejlet den store troværdighed, som ECBs pengepolitik har vundet. Succesen er samtidig et klart bevis på eurosystemets institutionelle robusthed, sammenhængskraft og sammenhold, og på dets evne til at handle i en ægte europæisk ånd ud fra fælles værdier, høje standarder og fælles principper. Euroen har været en stabil valuta lige fra starten. 329 millioner europæere i de 16 eurolande bruger nu euroen, som også i vid udstrækning accepteres på de internationale finansielle markeder. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at hilse indbyggerne i Slovakiet velkommen til euroområdet. Efter Cyperns og Maltas indførelse af euroeni blev Slovakiet 1. januar 2009 det 16. land i euroområdet. var et usædvanligt år, der blev kendetegnet af en ekstraordinær økonomisk og finansiel udvikling. Grundet kraftige prisstigninger på råvarer steg inflationen markant i 1. halvår, og de opadrettede risici, der fandtes i tilknytning til prisstabiliteten, steg i løbet af denne periode. Midt på året toppede den årlige HICP-inflation med 4,0 pct. i både juni og juli. Især tegnene på et stigende lønpres blev tydeligere. Den monetære analyse bekræftede vurderingen af, at de risici, der fandtes i tilknytning til prisstabiliteten, primært var opadrettede. For at forhindre bredt funderede anden runde-effekter og bevare den solide forankring af inflationsforventningerne, forhøjede ECBs styrelsesråd de officielle renter i juli. Fra midten af september spidsede de finansielle spændinger kraftigt til og bredte sig over hele verden mere og mere til realøkonomien. Sammen med kraftige prisfald påenergi og andre råvarer førte dette til et aftagende inflationspres både i euroområdet og globalt. Samtidig steg usikkerheden til et exceptionelt højt niveau, hvilket påvirkede likviditeten, aktivpriserne og balancerne. Samlet set indebar denne udvikling markant større nedadrettede risici for væksten og en betydelig reduktion af inflationspresset på mellemlangt sigt. Den 8. oktober nedsatte ECB den pengepolitiske rente i et tiltag koordineret med andre større centralbanker. Mellem oktober og marts 2009 har Styrelsesrådet nedsat ECBs officielle renter med i alt 275 basispoint. I takt med ECBs markante forøgelse af likviditetstilførslen til euroområdets pengeinstitutter faldt dag-tildag pengemarkedsrenten endda endnu kraftigere i løbet af perioden. Disse beslutninger var uden fortilfælde, men set i lyset af det aftagende inflationspres og de aftagende inflationsrisici, var de fuldt ud på linje med ECBs mandat til at fastholde prisstabilitet. Den monetære analyse viste især i 2. halvår, at de opadrettede risici i tilknytning til prisstabiliteten gradvist aftog i takt med opbremsningen iden underliggende pengemængdevækst. Væksten iudlånet til den ikkefinansielle private sektor aftog også i løbet af året som følge af de strammere finansieringsvilkår og den svagere økonomiske aktivitet. 10 ECB

12 På trods af en klar opbremsning i inflationen fra og med medio- nåede den gennemsnitlige årlige HICP-inflation i 3,3 pct., hvilket er det højeste niveau siden indførelsen af euroen. Til sammenligning havde inflationen de foregående år været omkring 2 pct. På trods af de store udsving i den samlede inflation havde ECB med sin pengepolitik gennem hele held til at holde inflationsforventningerne på mellemlangt og langt sigt fast forankrede på et niveau, der stort set var i overensstemmelse med prisstabilitet. Samtidig faldt væksten i realt BNP i euroområdet til 0,8 pct. i efter solide vækstrater på 2,7 pct. i 2007 og 3,0 pct. i Selv om den økonomiske vækst i euroområdet havde været forholdsvis robust ibegyndelsen af, faldt den hurtigt senere på året i forbindelse med den markante afmatning i den økonomiske aktivitet på verdensplan. For så vidt angår finanspolitikken, vendte udviklingen i efter nogle år med forholdsvis gunstige finanspolitiske resultater, i takt med at den finansielle krise spredte sig, og de makroøkonomiske forhold hurtigt forværredes. I henhold til Europa-Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 steg det gennemsnitlige offentlige underskud i euroområdet fra 0,6 pct. af BNP i 2007 til 1,7 pct. i, og der ventes endnu en betydelig stigning til 4,0 pct. af BNP i I oktober vedtog eurolandene en række koordinerede tiltag til at stabilisere banksystemet, herunder rekapitalisering af finansielle institutioner samt garantier for indlån og optagelsen af lån. I december vedtog Det Europæiske Råd en europæisk økonomisk genopretningsplan, som skal fremme økonomisk genopretning ved at styrke den samlede efterspørgsel og forøge bestræbelserne påat gennemføre de strukturreformer, som er indeholdt i Lissabon-strategien. Det stigende budgetunderskud, de stigende gældskvoter og de yderst usikre udsigter er en stor finanspolitisk udfordring for euroområdet. For at understøtte offentlighedens tillid til de offentlige finansers holdbarhed er en troværdig konsolideringsforpligtelse med det formål igen at opnå en sund budgetstilling, som respekterer bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten fuldt ud, helt afgørende. Hvad angår strukturpolitikken, er der i den aktuelle situation med svag økonomisk aktivitet og stor usikkerhed om de økonomiske udsigter behov for stor modstandsdygtighed i euroområdets økonomi. På nuværende tidspunkt er det afgørende, at de økonomiske politikker føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, samt at alle former for protektionistisk pres modstås. Reformer af produkt- og servicemarkederne skulle endvidere øge konkurrencen. Arbejdsmarkedsreformer skulle bidrage til at fremme en hensigtsmæssig løndannelse, hvorved beskæftigelsenbevares, og arbejdskraftens bevægelighed på tværs af sektorer og regioner øges. Det er især vigtigt for de områder og sektorer, der er kraftigt ramt af det negative efterspørgselsstød. I flere lande er det også afgørende, at der træffes foranstaltninger til at imødegå den forværring af konkurrenceevnen, som er akkumuleret i løbet af de senere år. *** I løbet af voksede udfordringerne på de finansielle markeder betydeligt. Europengemarkedet var fortsat præget af høje kreditspænd og meget lav omsætning på trods af den stabiliserende effekt, som de særlige tiltag, ECB begyndte at indføre i 2007, og som blev udvidet i, havde haft for disse variabler. Tiltagene bestod hovedsagelig af forhåndstilførsel ("frontloading") af likviditet til banksektoren inden for reservekravsperioderne, forøgelse af den gennemsnitlige løbetid på eurosystemets markedsoperationer og, i samarbejde med Federal Reserve, tilførsel af likviditet i amerikanske dollar. Da spændingerne spidsede kraftigt til i alle pengemarkedssegmenter og -løbetider midt i september, tog eurosystemet yderligere skridt i likviditetsstyringen for at sikre, at pengeinstitutterne fortsat havde mulighed for refinansiering. For de primære og alle langfristede markedsoperationer blev der således indført auktioner til fast rente med fuld tildeling, og listen over belånbar sikkerhed, der accepteres ved markedsoperationerne, blev midlertidigt udvidet. Korri- ECB 11

13 doren mellem renterne på de to stående faciliteter blev desuden midlertidigt indsnævret. Det betød, at pengeinstitutterne generelt fortsatte med at have bred adgang til eurolikviditet, selv om der stadig var spændinger, især for så vidt angik de længere løbetider. *** ECB bidrog aktivt til de vigtigste politiske og lovgivningsmæssige tiltag, som blev vedtaget i for at imødegå den finansielle krise og styrke det finansielle system. På globalt plan deltog ECB i drøftelserne, som førte til Financial Stability Forums anbefalinger til G7-landenes finansministre og centralbankchefer i april. Hensigten med anbefalingerne var at styrke de tilsynsmæssige krav, rammerne for gennemsigtighed og værdiansættelse samt forbedre anvendelsen af kreditvurderinger, myndighedernes reaktion på risici samt foranstaltninger til håndtering af stress i det finansielle system. ECB bidrog også til andre vigtige globale politiske tiltag; nemlig den handlingsplan,som G20-landene vedtog den 15. november. På europæisk plan rådgav ECB offentlige myndigheder om forslag til forbedring af banksektorens funktion. Eurolandenes Paris-deklaration af 12. oktober som efterfølgende blev godkendt af Det Europæiske Råd den 16. oktober indeholdt en handlingsplan med koordinerede foranstaltninger, der skulle genskabe tilliden og forbedre finansieringsforholdene i økonomien. Foranstaltningerne omfattede muligheden for at yde statsgaranti i forbindelse med udstedelse af bankgæld og rekapitalisering af pengeinstitutter. Styrelsesrådet udstedte henstillinger om hovedtræk for og prisfastsættelsen på statsgarantier og rekapitaliseringsinstrumenter. Formålet med henstillingerne var at bevare lige konkurrencevilkår for de finansielle institutioner, fremme stabiliteten i det finansielle system, muliggøre en tilbagevenden til normale markedsforhold og sikre en passende finansiering af økonomien. Der er taget højde for henstillingerne i medlemslandenes tiltag, og de er blevet afspejlet i Europa-Kommissionens vejledning om overholdelse af traktatens statsstøtteregler. I begyndelsen af 2009 var ECB med til at definere hovedprincipperne for foranstaltninger på aktivsiden, som sigtede mod at fjerne usikkerheden om værdifastsættelsen af visse securitiserede aktiver på de finansielle institutioners balance. ECBs bidrag blev afspejlet i Europa- Kommissionens vejledning om disse tiltag. *** I løbet af fortsatte ECB med aktivt at støtte den finansielle integrationsproces i Europa. ECB rådgav bl.a. om finansiel regulering og tilsyn samt om værdipapirclearing og værdipapirafviklings- og betalingssystemer. ECB fortsatte desuden med at fungere som katalysator for aktiviteter i den private sektor ved at muliggøre kollektiv handling. Det fælles eurobetalingsområde, SEPA, som ECB har støttet kraftigt fra første dag, nåede den første vigtige milepæl med lanceringen af SEPA-rammerne for konto-til-kontooverførsler og betalingskort i januar. Siden da har pengeinstitutterne oplevet de første reelle fordele ved SEPA, og hvad der er vigtigere,disse fordele er begyndt at nå frem til betalingstjenesternes slutbrugere. For så vidt angår centralbankopgaver, der også skaber finansiel integration, blev eurosystemets system til store betalinger, det decentraliserede førstegenerations Target-system, i maj erstattet af Target2, et andengenerations enkeltplatformssystem. Target2 er den første del af markedsinfrastrukturen, der bliver fuldstændig integreret og harmoniseret påeuropæisk plan. I juli besluttede Styrelsesrådet endvidere at oprette en ny værdipapirafviklingsplatform, Target2-Securities (T2S). T2S bliver ensbetydende med harmoniserede, grænseoverskridende og neutrale afviklingstjenester i euro og andre valutaer og bliver derfor et stort skridt fremad mod et integreret værdipapirmarked i Europa. I juli besluttede Styrelsesrådet også at oprette én fælles platform (CCBM2) til mobilisering af sikkerhed med likviditets- og sikkerhedsstyringsfaciliteter for eurosystemets modparter. *** 12 ECB

14 Vedudgangen af havde ECB en vedtaget øvre grænse for det samlede antal beskæftigede på 1.357,5 fuldtidsstillinger mod ved udgangen af ECBs medarbejdere kommer fra alle EUs 27 medlemslande, og de ansættes efter en åben udvælgelseskampagne i ledige stillinger, som bliver opslået på ECBs websted. I overensstemmelse med ECBs mobilitetspolitik flyttede 165 medarbejdere i til andre stillinger internt i organisationen, mens 23 medarbejdere blev udstationeret i andre organisationer, og 30 fik bevilget orlov uden løn. De fleste i den sidste gruppe havde fået arbejde i en anden organisation. En af hjørnestenene i ECBs personalestrategi er en stadig udvidelse og udvikling af alle medarbejderes, herunder også ledende medarbejderes, kvalifikationer og kompetencer. I begyndte ECB en gennemgang af pensionsordningen for de ansatte, så ordningen tager højde for den seneste udvikling med hensyn til forventet øget levetid og finansiel holdbarhed. Resultatet af denne gennemgang ventes at blive implementeret i foråret mia. euro i Styrelsesrådet besluttede pr. 31. december at hensætte 1,34 mia. euro til dækning af valutakurs-, rente- og guldprisrisici. Størrelsen af denne hensættelse, der nu samlet er på 4,01 mia. euro, tages hvert år op til fornyet vurdering. ECBs nettoresultat efter hensættelser var i 1,32 mia. euro. Dette beløb blev fordelt til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres indbetalte andele af ECBs kapital. Frankfurt am Main, marts 2009 Jean-Claude Trichet *** Året bragte nye udfordringer, for så vidt angår byggeprojektet til opførelse af ECBs nye hovedsæde, idet det offentlige udbud vedrørende en hovedentreprenør ikke førte til et tilfredsstillende økonomisk resultat. Derfor blev alle muligheder gennemgået meget grundigt hen over sommeren, og omkostningsberegningerne og udbudsstrategien gennemgået på ny. På baggrund af denne analyse besluttede Styrelsesrådet at opdele udbuddet i forbindelse med byggearbejdet i adskilte fag og delleverancer samt at relancere det offentlige udbud i overensstemmelse hermed. På baggrund af yderligere undersøgelser af forholdene inden for byggesektoren er ECB stadig overbevist om, at det kan lade sig gøre at fuldende projektet inden for den vedtagne budgetramme. *** I havde ECBs et overskud på 2,66 mia. euro. Til sammenligning var overskuddet på 0,29 ECB 13

15 Den Europæiske Centralbanks første Styrelsesråd i 1998 Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd i Bemærk: Mario Draghi og Athanasios Orphanides var ikke til stede, da billedet blev taget 14 ECB

16 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN

17 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER I udførte ECB sin pengepolitik i en situation præget af uroen på de finansielle markeder, som havde gjort sig gældende siden august Styrelsesrådet fastholdt ECBs officielle renter i 1. halvår for derefter at forhøje dem med 25 basispoint i juli og senere nedsætte dem ad tre omgange med i alt 175 basispoint i 4. kvartal. Udviklingen i ECBs officielle renter i afspejlede udviklingen i risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, som var stærkt påvirket af to globale fænomener, nemlig udviklingen i de internationale råvarepriser, især energi- og fødevarepriserne, og de økonomiske virkninger af den fortsatte finansielle uro, der intensiveredes medio september. I 1. halvår øgedes inflationspresset i euroområdet, primært på grund af en meget hurtig stigning i de internationale råvarepriser. Den årlige HICP-inflation forblev et godt stykke over 2 pct. i denne periode, idet den steg fra 3,2 pct. i januar til et toppunkt på 4,0 pct. i juni og juli, hovedsagelig som følge af udviklingen i energi- og fødevarepriserne. Et stigende inflationspres sammen med forholdsvis stramme arbejdsmarkeder betød øget risiko for anden runde-effekter. Ydermere var den underliggende vækst i den brede pengemængde fortsat stærk, selv om den gradvis aftog fra toppunkterne i 2. halvår For at holde de opadrettede risici for prisstabiliteten under kontrol og sikre, at de langsigtede inflationsforventninger forblev fast forankrede i overensstemmelse med ECBs definition påprisstabilitet, forhøjede Styrelsesrådet i juli minimumsbudrenten i de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 4,25 pct. Hvis man ser på 3. kvartal, tydede de foreliggende observationer frem til medio september på, at risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt sigt fortsat var opadrettede. Der var stadig betydelig usikkerhed omkring udsigterne for den økonomiske aktivitet, bl.a. på grund af de meget høje og volatile råvarepriser og de vedvarende spændinger på de finansielle markeder. Alt i alt var risiciene for de økonomiske udsigter nedadrettede. Fra medio september intensiveredes den finansielle uro markant, hvilket førte til alvorlige forstyrrelser og likviditetsknaphed inden for mange finansielle delmarkeder og til en væsentlig forværring af de globale økonomiske udsigter. Der skete også et brat fald i inflationen i årets sidste måneder, og inflationspresset aftog. Som følge af fald i råvarepriserne, især oliepriserne, faldt den årlige HICP-inflation i 2. halvår, til 1,6 pct. i december. De monetære tendenser, som fortsat var aftagende i2.halvår, pegede også på, at inflationspresset lettede. Derfor blev renten ved de primære markedsoperationer den 8. oktober nedsat med 50 basispoint til 3,75 pct. i et tiltag, der var koordineret med andre større centralbanker. Renten ved de primære markedsoperationer blev sænket med endnu 50 basispoint i november og yderligere 75 basispoint i december og var således på 2,50 pct. ultimo året (se figur 1). Væksten i realt BNP i euroområdet var vedvarende i 1. halvår, men lå noget under trenden, selv om effekten af usædvanlige vejrforhold på byggeriet skabte volatilitet i den kvartalsvise vækst. De økonomiske forhold forværredes i 2. halvår, især da spændingerne på de finansielle markeder tog til medio september. Den finansielle krise bredte sig til realøkonomien og blev mere omfattende end tidligere forventet. I 3. kvartal aftog realt BNP i euroområdet med 0,2 pct. kvartal-til-kvartal, primært på grund af et stort negativt nettobidrag fra handel, der kunne tilskrives en svag eksportvækst kombineret med et stærkt opsving i importen. I 4. kvartal sås en bredt funderet økonomisk nedgang på baggrund af en større usikkerhed, idet realt BNP aftog med yderligere 1,5 pct. Alt i alt steg realt BNP i euroområdet med 0,8 pct. i, hvilket var betydeligt lavere end væksten på 2,7 pct. i Den gennemsnitlige årlige HICP-inflation var i på hele 3,3 pct., det højeste niveau siden euroen blev indført. I de foregående år havde den ligget tæt på 2 pct. (fx 2,1 pct. i 2007). Inflationen steg fra 3,2 pct. i januar og toppede på 4,0 pct. i juni og juli for derefter at falde til 1,6 pct. i december. Denne udvikling skyldtes hovedsagelig den globale udvikling iråvarepriserne, især energi- og fødevarepriserne. Navnlig steg oliepriserne fra ca. 100 dollar pr. tønde i januar til et toppunkt på næsten 150 dollar ijuli for derefter 16 ECB

18 Figur 1. ECB-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) Minimumsbudrente/fast rente i de primære markedsoperationer Indlånsrente Marginal udlånsrente Dag-til dag rente (Eonia) 6,0 6,0 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0, ,0 Kilde: ECB. Anm.: Den seneste observation vedrører 27. februar at falde til omkring 40 dollar pr. tønde i december. I størstedelen af lå inflationen væsentligt over ECBs definition på prisstabilitet, primært på grund af den nævnte udvikling i råvarepriserne. Væksten i enhedslønomkostninger var fortsat stærk og var drevet af stærkere lønstigninger i en situation med strammere arbejdsmarkeder og visse anden runde-effekter, men også en konjunkturnedgang i væksten i arbejdskraftsproduktivitet senere på året. Hen mod midten af året var der tegn på en stigende tendens i de langsigtede inflationsforventninger udledt af instrumenter på de finansielle markeder, men disse tegn forsvandt efter rentestigningen i juli og vendingen i råvarepriserne, især oliepriserne, som dæmpede bekymringerne for, at der skulle opstå anden runde-effekter. På trods af de kraftige udsving i inflationen, som skyldtes store ændringer i råvarepriserne, var undersøgelsesbaserede mål for de langsigtede inflationsforventninger stort set forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med prisstabilitet og med ECBs mellemlange pengepolitiske sigte. Den underliggende pengemængdevækst aftog i løbet af, menvar fortsat kraftig. Mens væksten i M3 havde en tendens til at overvurdere tendensen i pengemængdevæksten pågrund af effekten af den flade rentekurve og andre midlertidige faktorer, især i 1. halvår, bekræftede en bredt funderet vurdering af M3s komponenter og modposter, at den underliggende pengemængdevækst fortsat var stærk. Væksten i lån til den ikke-finansielle private sektor aftog også i løbet af året i lyset af de strammere finansieringsforhold og den svagere økonomiske aktivitet. Det øgede stress i det finansielle system som følge af de voksende finansielle spændinger i september fremgik af de monetære observationer mod slutningen af året. Med hensyn til pengemængdemålene udløste dette øgede stress primært skift mellem M3s komponenter, snarere end det påvirkede selve M3. Den afdæmpede udvikling i udlån ultimo året bekræftede, at udlån til virksomheder var faldet markant efter en lang periode med dynamisk vækst. Udviklingen afspejlede først og fremmest nedgangen i den realøkonomiske aktivitet, selv om udbudsforholdene ECB 17

19 også kan have spillet en rolle, som det antydes i eurosystemets undersøgelse af bankernes udlån. Samlet set understøttede monetære tendenser den opfattelse, at inflationspresset aftog mod slutningen af. INFLATIONSPRESSET FØRTE TIL FORHØJELSE AF ECBS OFFICIELLE RENTER I JULI Hvad angår de pengepolitiske beslutninger i, kan året opdeles i to perioder, nemlig perioden frem til sommeren, hvor de foreliggende tal tydede på voksende opadrettede risici for prisstabiliteten, og perioden efter sommeren, hvor nye informationer indikerede, at den aktuelle finansielle uro og den globale økonomiske afmatning havde en stærkere effekt på aktiviteten i euroområdet, samt at inflationspresset var ved at aftage. I 1. halvår var de økonomiske forhold præget af stor usikkerhed med hensyn til den igangværende revurdering af risici på de finansielle markeder og dens potentielle effekt på realøkonomien. Den kvartalsvise vækst var begyndt at aftage i løbet af Indikatorerne for virksomheds- og forbrugertilliden var også begyndt at falde, men var primo stadig på et niveau, der tydede på fortsat vækst. Udsigterne for økonomisk vækst var aftaget noget, men var stadig forholdsvis gunstige i begyndelsen af. Den indenlandske og udenlandske efterspørgsel forventedes at aftage, men fortsat at støtte vedvarende vækst. Selv om de højere råvarepriser havde en afdæmpende effekt, forventedes forbrugsvæksten at bidrage til økonomisk vækst, samtidig med at beskæftigelsen steg, idet arbejdsløsheden var faldet til det laveste niveau i 25 år. Opfattelsen var, at en robust økonomisk aktivitet i vækstøkonomierne ville dæmpe effekten af den økonomiske afmatning iusa på den udenlandske efterspørgsel i euroområdet og dermed løbende understøtte eksporten fra euroområdet. I 1. halvår tydede nye makroøkonomiske tal på, at væksten i realt BNP ville aftage, men kun en smule. Ide makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab i juni forventedes en gennemsnitlig årlig vækst i realt BNP på mellem 1,5 pct. og 2,1 pct. i og mellem 1,0 pct. og 2,0 pct. i Mensfremskrivningerne for stadig lå i den lave ende af det interval, der blev offentliggjort i december 2007, blev fremskrivningerne for 2009 nedrevideret noget. Udsigterne for den økonomiske vækst var forbundet med betydelig usikkerhed, og risiciene blev anset for at være nedadrettede. Disse risici vedrørte hovedsagelig muligheden for, at udviklingen på de finansielle markeder ville have en mere vidtgående virkning på finansieringsforholdene og den økonomiske stemning end forventet med en negativ effekt på væksten på verdensplan og i euroområdet til følge. Andre nedadrettede risici knyttede sig til potentielle yderligere stigninger i priserne på olie og andre råvarer, bekymring for protektionistisk pres og muligheden for en ukontrolleret udvikling på grund af globale balanceproblemer. Samtidig oplevede euroområdet en periode med en tiltagende årlig inflation, som hovedsagelig skyldtes markante stigninger i energi- og fødevarepriserne på globalt plan. Den årlige HICPinflation var over 3 pct. primo og steg fra 3,2 pct. i januar til 3,7 pct. i maj med et stærkt opadrettet pres på den samlede inflation på kort sigt. Ijuni bemærkede Styrelsesrådet derfor, at risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt sigt var vokset yderligere. HICP-inflationen forventedes at forblive højien længere periode endtidligere antaget. Der var også tegn på en opadrettet tendens i de langsigtede inflationsforventninger. Ifølge fremskrivningerne udarbejdet af eurosystemets stab i juni forventedes en gennemsnitlig årlig HICP-inflation på mellem 3,2 pct. og 3,6 pct. i og mellem 1,8 pct. og 3,0 pct. i Fremskrivningernes intervaller for inflationen i og 2009 var således markant højere end itidligere fremskrivninger, primært som følge af højere olie- og fødevarepriser og et stigende inflationspres i servicesektoren. Der herskede også bekymring for, at lønstigningerne ville blive stærkere end forventet på baggrund af den høje kapacitetsudnyttelse, de stramme arbejdsmarkedsforhold og risikoen for anden runde-effekter. 18 ECB

20 Selv om den årlige vækst i pengemængdemålet M3 var aftagende, var den stadig stærk. En række midlertidige faktorer, især den forholdsvis flade rentekurve, tydede på, at M3-væksten overvurderede den underliggende pengemængdevækst. Selv når der tages højde for denne effekt, bekræftede en bredt funderet vurdering af de monetære observationer, at den underliggende vækst i pengemængden og kreditgivningen fortsat var kraftig. Væksten i husholdningernes låntagning var aftaget noget, hvilket afspejlede stigningerne iecbs officielle renter fra december 2005 og afkølingen af boligmarkedet i flere dele af euroområdet. Væksten i udlån til ikke-finansielle selskaber var imidlertid forblevet robust. På denne baggrund anså Styrelsesrådet risiciene for prisstabiliteten for stadig at være klart opadrettede og for at være øget yderligere. Risiciene var især forbundet med muligheden for anden runde-effekter på løn- og prisdannelsen, men også muligheden for yderligere stigninger i olieog fødevarepriserne. Potentielle stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over de stigninger, som var forudset på det pågældende tidspunkt, udgjorde også en opadrettet risiko for inflationsudsigterne. Denne vurdering blev understøttet ved at krydstjekke med observationer vedrørende vækst i pengemængden og kreditgivningen. På baggrund af den stærke vækst ipengemængde- og kreditmålene bekræftede den monetære analyse den økonomiske analyses indikationer af, at risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt var opadrettede. Styrelsesrådet understregede, at det var fast besluttet på at holde inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fast forankrede i overensstemmelse med prisstabilitet. For at forhindre bredt funderede anden rundeeffekter og modvirke de voksende opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt besluttede Styrelsesrådet at forhøje ECBs officielle renter med 25 basispoint den 3. juli, efter at renten havde været holdt uændret siden juni 2007 på baggrund af den store usikkerhed i forbindelse med den fortsatte finansielle uro. Styrelsesrådet understregede, at det var fast besluttet på at holde inflationsforventningerne på mellemlangt og langt sigt fast forankrede i overensstemmelse med prisstabilitet. Dette ville fastholde købekraften på mellemlangt sigt og fortsat understøtte en holdbar vækst og beskæftigelse i euroområdet. I 3. kvartal forventedes det, at tallene for væksten i realt BNP i2. kvartal ville være betydeligt svagere end tallene for 1. kvartal. Dette var delvis en teknisk reaktion på den stærke vækst i årets første måneder, men afspejlede desuden en nedgang i BNP-væksten, som skyldtes en langsommere vækst på verdensplan og de afdæmpende virkninger af høje, volatile olie- og fødevarepriser. Der var fortsat betydelig usikkerhed vedrørende udsigterne for den økonomiske aktivitet, bl.a. på grund af de meget høje og volatile råvarepriser og de vedvarende spændinger på de finansielle markeder. Samlet set var risiciene stadig nedadrettede. Samtidig bekræftede oplysninger, der forelå i august og september, at den årlige inflationsandsynligvis ville forblive et godt stykke over det niveau, der er foreneligt med prisstabilitet, i en længere periode. Tallene tydede desuden på, at der på mellemlangt sigt stadig var en række opadrettede risici for prisstabiliteten. Inflationen var nået op på 4,0 pct. i juni og lå fortsat på 4,0 pct. i juli og på 3,8 pct. i august, hvilket hovedsagelig kunne tilskrives både direkte og indirekte virkninger af tidligere stærke globale stigninger i energi- og fødevarepriserne. Det blev desuden bekræftet, at der havde været en betydelig acceleration i lønvæksten. Sammen med en aftagende vækst i arbejdskraftsproduktiviteten medførte dette markante stigninger i enhedslønomkostningerne. ET AFTAGENDE INFLATIONSPRES FØRTE TIL LEMPELSE AF PENGEPOLITIKKEN I DEN SIDSTE DEL AF De finansielle spændinger spidsede til i september, hvor begivenheder på amerikanske markeder, især efter Lehman Brothers' konkurs den 15. september, var fremtrædende. Det medførte en betydelig volatilitet i alle segmenter af de finansielle markeder, lav likviditet i en række mar- ECB 19

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2010 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 500-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 2010 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT Oktober 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT

ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT DA SV EUROPEISKA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKEN ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT I2008 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 10 euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012

2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012 årsberetning ÅRSBERETNING 2010 I 2011 vil alle publikationer I 2013 bære vil alle et motiv ECBpublikationer bære taget motiv fra en taget fra en 100-euroseddel 5-euroseddel. Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

2010 2010 ÅRSBERETNING

2010 2010 ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2011 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 100-euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2011 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere