groteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år
|
|
- Kristian Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anmeldelser Jens Engberg (2011). Det daglige brød. Bønder og arbejdere København: Politikens Hus. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Christiansen (red.) ( ), Dansk velfærdshistorie. Bind I-VI. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Gunnar Viby Mogensen (2010). Det danske velfærdssamfunds historie. Tiden efter Bind I-II. København: Gyldendal. Når jeg holder forelæsning om den danske velfærdsstat, plejer jeg at spørge tilhørende, der stort set altid er unge mennesker, hvorvidt de givet den nuværende økonomiske krise synes, det var en god idé, at man de facto afskaffede efterlønnen. Det mener et meget stort flertal, det var. Så spørger jeg videre, om man ud fra samme logik ikke burde afskaffe SU en, der jo faktisk går til personer, som senere i livsforløbet vil tjene ganske godt. Hvem i salen vil støtte sådan et forslag? Ikke én hånd kommer i vejret. Velfærd handler om at tage fra nogle for at kunne give til andre, der må formodes at have behov for samfundets hjælpende hånd. Velfærd handler om omfordeling af velstand fra dig til mig (meget gerne, tak!) eller fra mig til dig (helst ikke, tak!). Af samme grund er det ikke overraskende, at unge gerne ser efterlønnen afskaffet, når Riget fattes penge, mens SU en skal bevares. Det er jo en måde at maksimere den materielle levestandard på. Velfærdspolitik er altså interessepolitik, hvilket skyldes to forhold. For det første at det er relativt åbenlyst for de fleste, om de nyder godt af den velfærd, samfundet stiller til rådighed. Dels ved man, om man nyder godt af bestemte ordninger, dels ved man gennem samtaler med venner og kollegaer, hvordan ens situation er i forhold til andre borgeres. For det andet varetages sociale gruppers interesser ofte af kollektive aktører partier, fagforbund, Ældre Sagen, you name it der er i stand til at handle langt mere langsigtet og kalkulerende end enkeltpersoner. Skulle man være i tvivl om, at ovenstående helt overvejende er en korrekt analyse, kan man med fordel læse de tre værker om den danske velfærds historie, vi er blevet beriget med de sidste par år. De er ikke bare hver for sig interessante og gennemarbejdede, men de ligefrem supplerer hinanden, hvilket man kunne have frygtet ikke var tilfældet og så understreger de altså en generel pointe om, at velfærd handler om magt til at tiltvinge sig samfundets ressourcer på bekostning af andre. Jens Engberg lægger for i en meget velskrevet bog om bønder og arbejdere fra 1650 til Det er altså en bog om Underdanmark. Om de ofte næsten 455
2 groteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år markerer den omtrentlige afslutning på den periode, hvor bondestanden endegyldigt blev kvast som selvstændig politisk faktor. Denne udradering var for alvor blevet påbegyndt i forbindelse med de bondeopstande, der ledte frem til Reformationen, og som endte med, at kongemagten i ledtog med adelen satte sig tungt på samfundet. Udraderingen endte med svenskekrigene, der i Trediveårskrigens ånd blev ført med en fantastisk brutalitet, og som fuldstændig knækkede ryggen på bønderne, der blev dybt afhængige af godsejerne og kongemagten. I sidste halvdel af 1700-tallet gennemførtes landboreformerne, der stadigvæk fremhæves som en stor frigørelse for bondestanden. Det var det dog kun for de hidtidige fæstebønder. Resten husmænd og landarbejdere, det helt store flertal blev markant værre stillet. Fra at have været en nogenlunde samlet gruppe, med megen mobilitet internt, delte bondestanden sig i to. Gårdejerne som en ny gruppe af ejendomsbesiddere og arbejdsgivere, husmænd og andet godtfolk som den fortsættende underklasse. Med denne opsplitning skabtes også de sociale og politiske forudsætninger for de første velfærdsstatslige tiltag i 1890 erne, som langt hen ad vejen var beregnet på at stoppe afvandringen fra landbruget til byerne på et tidspunkt, hvor industrialiseringen og de nye borgerrettigheder gjorde den form for folkevandring mulig (hvorfor dette forekom attraktivt, kan man dog godt være i tvivl om, når man læser Engbergs beskrivelse af byarbejdernes tilværelse mest af alt siger det nok noget om den næsten desperate situation på landet for de fattige klasser). Hvad disse første tiltag igangsatte både på den korte og den lange bane behandles grundigt i mammutværket Dansk velfærdshistorie redigeret af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen, et værk der i alt skal ende med at fylde seks bind hvert på omkring sider. I det første bind gennemgås perioden fra Reformationen til 1898, altså det samme tidsrum som Engberg, men med mere direkte fokus på velfærdspolitikken, hvor Engberg ser mere bredt på levevilkårene for underklassen. De andre fem bind deles så om de efterfølgende godt 100 år frem til i dag. Redaktørerne af Dansk velfærdshistorie har lagt et imponerende arbejde i at skabe et helhedspræg på tværs af de mange bidrag. Ikke mindst sikres det gennem en ensartet struktur i de mange bind, hvor der først indledes med to omfattende kapitler om henholdsvis den givne periodes idéstrømninger og samfundsforhold. Dernæst kommer en stribe kapitler, der hver behandler et politikområde. På den måde kan man, hvis man fx er interesseret i udvikling af sygeforsikringen, fra den indføres og frem til i dag, nøjes med at læse et enkelt kapitel i hvert af de seks bind og dermed få et samlet overblik over netop dette område på en forholdsvis effektiv måde. 456
3 Idet der her ses på de politiske processer, der leder frem til vedtagelsen af nye velfærdsordninger (samt de politiske processer disse ordninger efterfølgende foranledigede), bliver egennyttemaksimerende interessevaretagelse endnu mere fremtrædende end hos Engberg, som dog bestemt ikke lægger fingrene imellem. Årsagen er den naturlige, at Dansk velfærdshistorie primært ser på perioden efter de politiske partiers og øvrige interessegruppers opståen. Det er spændende læsning at følge den politiske slåskamp, som er gået forud for de fleste store lovgivningstiltag. Med deres minutiøse kortlægning af forhandlingsforløb, er forfatterne desuden tit i stand til at dokumentere, hvilke præferencer aktørerne oprindelig havde, og hvorledes de svageste ofte blev presset til at give køb og gå på kompromis. Tilsvarende er det spændende at se, hvordan aktørerne selv ofte var klar over deres egne taktiske begrænsninger, når man gerne ville lave en ordning om, som desværre bare allerede var rodfæstet ude i samfundet, hvilket eksempelvis blev styrende for sygeforsikringens organisering og, nok mere indirekte, arbejdsløshedskassernes. Det er sjældent, at det flyvske begreb stiafhængighed bliver så overbevisende dokumenteret som her. Et gennemgående tema i de tre første bind af Dansk velfærdshistorie er kampen for at kunne uddifferentiere velfærdsordninger fra fattigloven. I stort set hele 1800-tallet var der fattigdomsloven til at tage vare på dem uden indkomst, uanset hvorfor de ingen indkomst havde. At modtage ydelser i henhold til fattigloven blev betragtet som nedværdigende og havde også visse juridiske konsekvenser. Eksempelvis mistede man stemmeretten, hvis man da havde den. Fra og med alderdomspensionen af 1891 begynder man gradvist, og efter hård politisk infight, at sondre mellem dem, der er værdigt trængende, og dem, der er uværdigt trængende. Hvis man hører til den første gruppe, bør man naturligvis ikke stigmatiseres eller diskrimineres imod, mens de sidstnævnte på den anden side ingen medlidenhed bør møde, før de ved egen kraft har bedret deres situation. Man har i forskerkredse underholdt sig med at diskutere, hvor stor betydning det berømte kanslergadeforlig egentligt havde for velfærdsstatens udvikling, således også i Dansk velfærdshistorie. Enhver, der har haft det uheld at skulle måle ændringer i velfærdsstaten empirisk, vil vide, at den slags diskussioner kun med største besvær kan afgøres. På ét punkt er kanslergadeforligets betydning dog klar nok. Det ændrede udgangspunktet, så alle, der fremover modtog hjælp, principielt blev betragtet som værdige. Der var fortsat undtagelser, men de var netop det undtagelser. På langt sigt medførte det, at den fremvoksende middelklasse ikke længere følte sig for fin til at modtage velfærdsydelser. Deres materielle interesse blev ikke længere opvejet af sociale stigma. Med det blev porten åbnet til velfærdsstatens gyldne periode i årtierne efter Anden Verdenskrig. 457
4 Dansk velfærdshistorie er i skrivende stund ikke udkommet med de bind, der omhandler sidste halvdel af 1900-tallet (bind tre slutter i 1956). De nysgerrige kan i ventetiden fornøje sig med Gunnar Viby Mogensens Det danske velfærdssamfunds historie, endnu en mobbedreng, som er udkommet i to bind. Mogensen er økonom, ikke historiker (eller politolog for den sags skyld), og det mærker man i hans vægtning af stoffet. Der fokuseres en hel del på udviklingen i demografi, ikke mindst ældrebyrden og indvandringen, sundhedsforhold og arbejdsmarked. Alt sammen vigtig viden, og det er glimrende præsenteret. Der er også en del om selve velfærdsstaten, altså de politikker man har vedtaget gennem årene, men kun lidt om de politiske processer. Dog er det tydeligt, at Mogensen deler opfattelse med forfatterne til Det daglige brød og Dansk velfærdshistorie, når det gælder de grundlæggende motiver bag velfærdsstatens (fortsatte) udvikling: egeninteressen hos de potentielle modtagere. Ikke ulig den amerikanske politolog Paul Pierson eller vor egen Ole P. Kristensen, ser Mogensen middelklassens opbakning bag velfærdsstaten som en selvstændig årsag til, at kravet om velfærd synes ustoppeligt, også selvom den generelle økonomiske velstand har reduceret fattigdommen i samfundet voldsomt de sidste fem årtier. Med kanslergadeforliget fik middelklassen af vide, at den ikke skulle skamme sig over at modtage velfærdsydelser. Det har den så ladet være med lige siden. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er begejstret for de her anmeldte værker. Det er fornemt, at et lille land som Danmark nu er i besiddelse af så omfattende og lettilgængelig dokumentation af velfærdsstatens baggrund og udvikling. Det er forskelligartede værker, men som antydet deler de grundopfattelse med hinanden. Som sådan har værkerne også værdi for de politologer, der er optaget af mere systematisk at forstå årsagerne bag den danske velfærdsstat. Ofte tager sådanne systematiske analyser af årsagssammenhænge form som komparative studier af flere lande samtidig. Mest banalt vil de anmeldte værker kunne fungere som kilder i den type analyser i fremtiden. Men alene på baggrund af værkerne kan man faktisk sige en del af teoretisk relevans for politologer. En teoretisk påstand, der er blevet fremført inden for de seneste år, er, at den universelle velfærdsstat opstod i de skandinaviske lande som følge af et højt niveau af social kapital. Man kunne kun blive enige om at indrette en velfærdsstat med universelle rettigheder og generel beskatning, fordi befolkningen stolede på hinanden og på, at de andre ikke ville misbruge ordningerne. Vi er altså endt med at have en stor universel velfærdsstat i Danmark, fordi vi allerede havde en masse social kapital, før velfærdsstaten opstod nogle har endda antydet, at det høje skandinaviske niveau af social kapital stammer helt tilbage fra vikingetiden. Den forklaring stemmer meget dårligt overens med 458
5 de tre anmeldte værker. Særligt Engbergs bog gør det klart, at de forskellige samfundsklasser i Danmark så hinanden som fjender. Ikke bare trampede og tampede overklassen løs på underklassen, men når en ny overklasse voksede frem af underklassen, gjorde den nøjagtig det samme. Det bedste eksempel er gårdejerne, der, så snart de ikke længere var fæstebønder, vendte ryggen til den øvrige bondestand. Der var ikke megen solidaritet at spore der. En anden teoretisk påstand, er, at idéer er afgørende for udviklingen i velfærdsstaten, mens interesser langt hen ad vejen blot er aktørernes opfattelse af, hvad der er bedst for dem selv. Interesser er ikke objektivt givne. Nye idéer kan ændre, hvad folk kæmper for. Det er meget svært at være uenig i et postulat om, at idéer kan spille en rolle for de konkrete politikker, der finder anvendelse. Hvordan et område helt konkret skal indrettes følger ikke altid direkte fra klassers materielle egeninteresser, og i den situation kan idéer udviklet af eksperter og lignende naturligvis være af betydning. Men det er samtidig meget tydeligt i de anmeldte værker, at de idéer, aktører advokerer, pudsigt nok stort set altid matcher deres materielle egeninteresser. Når en klasses materielle forhold ændrer sig, ændres dens holdning til velfærdsstaten også. Selvfølgelig er argumentationen for, hvorfor netop denne gruppe skal have særbehandling iklædt tidens floskler og fraser, men det er jo ikke det samme som, at ordblomsterne har en kausal effekt. Mine tilhørere, der mente at SU en skal bevares, mens efterlønnen skulle afskaffes, anfører således altid på det bestemteste, at SU en er noget helt, helt særligt. Det er den også. Det er nemlig en af de mindst omfordelende velfærdsordninger, der findes, hvor der indkomstoverføres til mennesker, der meget sjældent kommer fra den egentlige underklasse, som allerede har adgang til fri uddannelse, og som stort set altid får en ganske høj livstidsindkomst som følge heraf. Men sådan er der jo så meget. Carsten Jensen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 459
Bilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSynopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Læs merePengene eller livet? Kristendemokraterne
Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereLæseplan Socialøkonomi og -politik
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den
Læs mereAT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning
AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereJohn Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereGrundlovstale Pia Olsen Dyhr
Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene
Læs merePer er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.
Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereÅRHUS-SEMINAR Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten. [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab]
ÅRHUS-SEMINAR 2011 Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab] INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Solidaritet i velfærdsstaten 1. Lige
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereBilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve
Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve M: Noget af det vi sådan ikke rigtig har kunnet finde ud af selv er, hvad formålet med den her børnefamilieydelse oprindeligt har været. Så
Læs mereDåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg
Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereHvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014
Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereHAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN?
SIDE 1 AF SISSEL WORM GLASS LEKTOR I DANSK OG DRAMATIK, FAVRSKOV GYMNASIUM HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Reformationen er et eksempel på et religiøst brud, der også har haft politiske konsekvenser,
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereLars Løkke Rasmussens tale.
Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store
Læs mereREFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015
REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereHar fagbevægelsen glemt sin rolle?
Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der
Læs mereÆldrepleje set fra USA
Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Læs mereVELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d.
VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d. Økonomisk Institut, Københavns Universitet Center for Forskning
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereTale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.
Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereBilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?
Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor
Læs mereTale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde
Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder
Læs mereDanskernes syn på sundhedsforsikringer
Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.
Læs mereHvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.
KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereKAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER
KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER
Læs mereArgumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet
Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget
Læs mereEr danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?
Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereGODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag
GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereFILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID
Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis
Læs mereLARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND
Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereOg selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.
Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereRefleksionskema Den dybere mening
Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,
Læs mereGrænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk
Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets
Læs mereBøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen
1. trin. II 29. maj 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 806 Nu er det Åndens Vågn op 745 30 Op, alle folk 30 555 Jeg ved et 672 Jeg ved på hvem O kristelighed 321 358 Lad dit rige 724 Solen stråler Jesus
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt
Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Læs mere4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereI DANMARK ER JEG FØDT
I DANMARK ER JEG FØDT UDE GODT, HJEMME BEDST Hans ben var gået i forrådnelse, og hele kupéen stank kvalm-sødt. Jeg var steget på sammen med en håndfuld andre intetanende rejsende i New Yorks subway, og
Læs mereFra sogn til velfærdsproducent
Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne
Læs mereHvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?
Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30
Læs mereProvinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs merePositiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mere