BPA PÅ EGNE PRÆMISSER. Lea bliver snart socialrådgiver og er aktiv i frivilligt arbejde NÅR BORGEREN TAGER STYRINGEN SMIDIG SAGSGANG

Transkript

1 BPA Borgerstyret Personlig Assistance PÅ EGNE PRÆMISSER Lea bliver snart socialrådgiver og er aktiv i frivilligt arbejde NÅR BORGEREN TAGER STYRINGEN SMIDIG SAGSGANG

2 BPA Borgerstyret Personlig Assistance Og det er i al væsentlighed det, BPA giver mig: Frihed til at planlægge mit liv, som jeg har lyst til. Sådan siger den tidligere smed og faldskærmsinstruktør Fin Solmer Poulsen i dette magasin om den hjælp, han får via ordningen Borgerstyret Personlig Assistance. I 2003 sprang han ud med sin faldskærm for 700. gang. Og oplevede, at skærmen ikke foldede sig ud. I dag er han næsten fuldstændig lam, men fortsat med både vil- 24 timer i døgnet Fin er aldrig alene. Men han bestemmer selv. s BPA Borgerstyret Personligt assistance

3 jen og evnen til at være herre i eget hus. Og sådan vil de fleste af os formodentlig have det. Hvad enten det gælder hverdagens tusind små gøremål eller de store beslutninger om fx job eller bolig, ønsker vi at være vores eget livs direktør, som forfatteren Sven Møller Kristensen skrev engang. Behovet for selvbestemmelse er naturligvis ikke mindre for mennesker, der har funktionsnedsættelser erhvervede eller medfødte. Men udfordringerne kan i praksis være store. Det er baggrunden for etableringen af BPA. Målet med ordningen er at give mennesker med svære funktionsnedsættelser mulighed for at tilrettelægge en hverdag efter eget ønske og fastholde familierelationer, venskaber, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse mv. I dette magasin præsenteres BPA både generelt og konkret. To borgere fortæller, hvad ordningen betyder for dem. Vi viser, hvordan sagsgangen i en kommune kan foregå, fortæller om mulighederne for tilsyn og om erfaringerne i Sverige, hvor de har haft en lignende ordning i snart en del år. Også den evaluering af BPA, der netop er gennemført, fortæller vi om herunder om de udfordringer, som nogle kommuner oplever på administrationssiden. Tanken med magasinet er ikke mindst at give fagfolk en række konkrete informationer, som forhåbentlig kan være til nytte og inspiration i kommunernes praktiske arbejde med BPA. Samtidig håber vi at levendegøre den store betydning, ordningen kan have for de mennesker, der modtager den. God læselyst! Lise Bjerre Kyllingsbæk Fung. faglig leder, Handicap Socialstyrelsen INDHOLD 4 Når borgeren tager styringen BPA en moderne hjælpeordning 6 På egne præmisser Lea har handicappet AMC og bliver snart socialrådgiver 9 God økonomi i hjælpeordningen Hjælpeordninger kan godt betale sig, mener man i Sverige 10 Smidig sagsgang Sådan gør de i Gentofte Kommune 12 Muligheder for tilsyn Tilsynspligten gælder også for BPA 14 Et kanonfremskridt BPA er i pagt med handicapkonventionen 16 God ordning svær administration BPA-ordningen er blevet evalueret 18 Gratis rådgivning Råd og vejledning til borgere med BPA 23 Kort nyt 24 Citater KOLOFON BPA Borgerstyret Personlig Assistance Socialstyrelsen, Koncernkommunikation og forfatterne. Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke nødvendigvis dækkende for styrelsen. Redaktion: Ole Worregård (ansv.), Sanne Bertram (redaktør). Fagkonsulent: Martin Sandø. Design og tryk: Datagraf Oplag: Forsidefoto: Mikael Daugaard ISBN (trykt udgave): ISBN (elektronisk udgave): Udgivet af Koncernkommunikation, Social- og Integrationsministeriet, for Socialstyrelsen. Socialstyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. Vi arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet. Socialstyrelsen, Edisonsvej 18, 5000 Odense C, tlf Juni 2012 Borgerstyret Personlig Assistance BPA 3

4 Når borgeren tager styringen BPA er en modernisering af den tidligere hjælpeordning. Målet har været større selvbestemmelse og fleksibilitet for borgeren og mindre bøvl og besvær. Erfaringerne er positive. Den 1. januar 2009 blev BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) indført for borgere, der får hjælp efter Servicelovens 95 og 96. Begrebet er nyt, mens indholdet var en modernisering af den tidligere hjælpeordning og støtten efter 95 i Serviceloven. Med den nye ordning var det målet, at borgerne skulle opleve større fleksibilitet og større selvbestemmelse og mindre bøvl og besvær. Nyskabelser En vigtig nyskabelse var, at ordningen giver borgerne mulighed for at fravælge en stor del af administrationen og det juridiske ansvar i forbindelse med ansættelser mv. Borgeren skal således nok være arbejdsleder, men man behøver ikke at være arbejdsgiver. Den opgave kan overdrages til en nær pårørende, en forening eller et privat firma. Tanken er, at borgeren i stedet for at bruge tid på at sætte sig ind i fx arbejdsmarkedslovgivning, skal kunne bruge kræfterne på sit eget hverdagsliv. Det er muligheden for at råde selv, der er i fokus og denne selvbestemmelse skal ikke druknes i regler og administration. Samtidig har det været hensigten, at flere borgere skulle få glæde af den nye støtteordning. Ved at give mulighed for at fravælge arbejdsgiverdelen forestillede man sig, at flere kunne komme i betragtning til ordningen. Endelig blev det tidligere aktivitetskrav afskaffet. Vurderingen af, om man er i målgruppen for en BPAordning, afhænger således af det samlede behov. Kurser og rådgivning Det at få en BPA betyder ikke, at man automatisk bliver en god arbejdsleder eller arbejdsgiver. Som for andre med sådanne funktioner er det vigtigt med uddannelse og rådgivning, hvis opgaverne skal varetages så godt som muligt. Da BPA en blev indført, blev der derfor samtidig iværksat forskellige kurser for modtagerne. Formålet med initiativerne er at give borgerne større viden på en række centrale områder, blandt andet konfliktløsning, arbejdsmiljøregler og arbejdsmarkedslovgivning. Derudover er der oprettet en rådgivningsfunktion, BPA-Arbejdsgiver. Opgaven varetages af specialister fra Kooperationen, som yder rådgivning til borgere, der vælger selv at være arbejdsgivere. Rådgivningen drejer sig fx om ansættelsesregler og arbejdsmiljø. Medborgerskab Der er netop gennemført en evaluering af BPA-ordningen. Den viser, at BPA-ordningen har stor betydning for de borgere, der får den. BPAordningen giver gode rammer for at leve et selvstændigt liv og fx tage en uddannelse, få eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og i det hele taget tilrettelægge støtten, så den passer i forhold til ens individuelle ønsker og behov. Ordningen lægger op til, at borgeren kan være aktiv på alle arenaer og dermed være en aktiv medborger både i egen og andres optik. Af en rapport om den svenske ordning Personlig Assistans, der svarer til BPA, fremgår det, at ordningen også har betydning for pårørende. De fastholder i højere grad deres egen arbejdsmarkedstilknyt- 4 BPA Borgerstyret Personligt assistance

5 ning, eller de bliver ansat som hjælpere og dermed betalt for det ekstra omsorgsarbejde, de udfører. Tendenserne kendes også fra Danmark, men er ikke undersøgt på samme måde som i Sverige. I magasinet her er der et interview med en af forfatterne bag den svenske rapport. I vejledningen til BPA-ordningen står der blandt andet, at formålet med ordningen er at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning. De svenske erfaringer peger på, at når støtten skal være fleksibel, vil det i nogle tilfælde medføre, at der er et større forbrug af hjælpertimer. Til gengæld er den tid, hjælperne er på arbejde hos borgeren, mere effektiv. Ifølge de svenske beregninger koster hjemmehjælp således 70 % mere per brugertime (ansigt til ansigt-tiden), fordi hjemmehjælperne også bruger tid til andet end støtten, ikke mindst transport. Selvbestemmelsen Professor Kirsten Ketscher siger i et interview her i magasinet, at BPAordningen er en måde at få kontrol over sit eget sit liv på, og det vil vi alle sammen gerne have. Netop muligheden for selvbestemmelse er en af de væsentligste intentioner med indførelsen af BPA. Borgere med funktionsnedsættelser har nøjagtig samme rettigheder som alle andre. Det kan handle om ønsket om uddannelse og senere job, som det gør for den af de borgere, vi interviewer i magasinet. Om muligheden for at bo for sig selv, som den anden fremhæver. Eller helt enkelt om råderetten over ens egen tid. I alle tilfælde drejer det sig om mulighed for selvbestemmelse og respekt for den enkeltes autonomi. Af konsulent Martin Sandø msa@socialstyrelsen.dk Borgerstyret Personlig Assistance BPA 5

6 På egne præmisser Den 24-årige Lea læser til socialrådgiver og er aktiv i frivilligt arbejde. Hun har gang i en masse og lyst til endnu mere. Men uden en flok hjælpere og en sød kæreste gik det ikke. Kalenderen er én lang række af aftaler. Frivilligt arbejde fylder mindst en hel weekend om måneden. Så er der hyggeaftalerne med veninderne, bestyrelsesmøder, ture hjem til forældrene på Falster og kæresteaftner. Lea Stigel Nielsens kalender bærer tydeligt præg af, at hun er 24 år og har fart på. Men selv om hun har gang i en masse og lyst til endnu mere, så ville det hele være umuligt, hvis hun ikke havde en gruppe af hjælpere og en sød kæreste til at hjælpe sig i de fleste af døgnets timer. Ikke psykisk anderledes Lea har handicappet AMC. Det betyder, at hendes led er stive og skæve, og at hun mangler muskler. Hun kan derfor ikke gå særligt langt, og hun skal i det hele taget have hjælp til alle dagligdagens gøremål vaske sig og komme på toilettet, lave mad og få noget at drikke, pakke taske og tænde computeren. Osv. Det er meget let at sige, hvad det betyder for mig at have en BPA. Den betyder forskellen mellem at kunne bo for mig selv og have mit eget liv frem for at skulle på botilbud. Og så betyder den, at jeg har kunnet flytte fra Falster og komme i gang med en socialrådgiveruddannelse, konstaterer Lea Stigel Nielsen. At hun skulle have en uddannelse og senere et job, har hun aldrig været i tvivl om. Jeg ville aldrig kunne trives med ikke at have et arbejde og en faglig identitet. Og selv om jeg har brug for en hjælper nu til at hive mine bøger Det er meget let at sige, hvad det betyder for mig at have en BPA. Den betyder forskellen mellem at kunne bo for mig selv og have mit eget liv frem for at skulle på botilbud. og computer op af tasken, og jeg senere får brug for en hjælper, når jeg skal arbejde, så er det mig, der studerer, og det bliver mig, der arbejder. Jeg ville ikke kunne gennemføre det uden min hjælpere, men i sidste ende er det selvfølgelig mig selv, der skal sørge for, at jeg faktisk består og får et job, siger Lea. Hjælpere hele livet Leas handicap er medfødt, så hun har været vant til hjælp til stort set alt. I de første år var det alene hendes forældre, der hjalp hende. Da Lea begyndte i børnehave, fik hun en støttepædagog, og da hun senere begyndte i skole, ansatte skolen en hjælper til hende, som kunne give en hånd med alt det praktiske, mens forældrene stadig hjalp hende efter skoletid. Men fra 3. klasse fik Lea sin første rigtige hjælper i fritiden, og det husker hun som en meget stor forandring, for hjælperen hentede Lea i skolen og sørgede for eksempel for, at hun kom på besøg hos veninderne eller nåede frem til svømning eller ridning. Jeg fik lige pludselig en helt ny frihed og et andet liv efter skoletid, fortæller hun. 6 BPA Borgerstyret Personligt assistance

7 Det endelige skridt med at bestemme over sit eget liv tog Lea Stigel Nielsen så, da hun blev 18. Indtil da havde det været hendes forældre, der styrede hendes hjælpeordning, men da hun blev myndig, skulle hun til at være både arbejdsgiver og arbejdsleder. Det var ikke noget problem at være arbejdsgiver, syntes jeg. Min mor havde lavet et system på computeren, som holdt styr på arbejdstider og min rammebevilling, så det program overtog jeg bare, siger Lea Stigel Nielsen. Med den nye BPA-ordning blev det muligt at overdrage arbejdsgiverdelen til et firma, og det valgte Lea at gøre i 2009, da hun blev fuldtidsstuderende. Det tog alligevel for meget tid, og jeg har brug for tiden til mit studie og mit frivillige arbejde, forklarer hun. Ansatte veninde Lea har hjælp 73 timer om ugen fra omkring klokken 7 til 21. Mange timer at være sammen med andre mennesker. I begyndelsen fokuserede jeg meget på, om jeg også kunne blive veninde med mine hjælpere. Jeg ansatte faktisk på et tidspunkt en gammel veninde, fortæller Lea. Men selv om de hyggede sig, så er Lea ikke i tvivl om, at det ikke er det rigtige udgangspunkt at ansætte hjælpere ud fra i al fald ikke for hende. Det er simpelthen for svært at få sagt, hvis der er noget, der ikke fungerer. Ligesom det er sværere at skabe den professionelle distance, som betyder, at man kan få lidt mere Lea har aldrig privatliv." været i tvivl om, Hun skæver til kæresten, Kristian, som er i gang med at skænke at hun skulle have både uddannelse og job, selvom hun kaffe og sætte et glas vand med et har et medfødt sugerør frem til hende. handicap, der betyder, at hun er helt Er du ikke enig? Det er nogle andre ting, jeg lægger vægt på i dag, afhængig af hjælp siger hun med et lille smil. i hverdagen. "Jeg Kristian nikker. Jo, han har lagt ville aldrig kunne trives med ikke at øre til, når Lea har fortalt om hjælpere, der ikke helt har forstået, at have et arbejde og en faglig identitet," de først og fremmest er der for at siger hun. hjælpe Lea og ikke fx for at blive veninde med Leas venner eksempelvis. Eller som har haft lidt svært ved at holde sig i baggrunden, når hun er til undervisning eller ude i forbindelse med det frivillige arbejde. I dag ansætter jeg efter helt andre kriterier. Selvfølgelig skal vi have en god kemi, men det skal også >> Borgerstyret Personlig Assistance BPA 7

8 Kristian har været kæreste med Lea i nogle år, så han er vant til, at der tit er en hjælper til stede. Men i ferier og weekender vil parret gerne være sig selv, og så træder Kristian til som hjælper. >> være nogen, som kan holde ud at beskæftige sig selv, når jeg ikke lige har brug for dem. Derfor er det vigtigt for mig, at vi laver en forventningsafstemning, før de begynder, fortæller Lea Stigel Nielsen. Et liv for tre Samtidig skal Kristian også synes om personen. De to har været kærester i nogle år, så Kristian er vant til, at samvær med Lea ofte inkluderer hendes hjælper. Det er da en udfordring ind imellem, siger han. Kristian er selvstændig fotograf, og det sker, at han føler, han ikke helt kan slappe af, når han kommer hjem efter en lang dag på jobbet. Som Niels Hausgaard har sagt, så har man lyst til at klø sig, når det klør... og det kan man ikke bare, når der er et fremmed menneske i ens hjem. Man er lidt mere på hele tiden. Derfor er Kristian også en del af ansættelsesproceduren. En hjælper bliver ikke ansat, før han nikker ja. I weekender og ferier tager han dog gerne over som sin kærestes hjælper. Kan du forestille dig, hvor lidt romantisk det er at være på en dejlig rejse du, din kæreste og hjælperen, griner han. I det hele taget bliver der grinet meget i det hjem. Det hjælper til at tage luften ud af mange underlige situationer, er de enige om. Snart socialrådgiver Denne sommer træder Lea Stigel Nielsen så ind på endnu en ny vej i sit liv. Da vil hun være færdiguddannet socialrådgiver et arbejde, hun siden folkeskolen har været sikker på, ville være lige noget for hende. At det nær aldrig var blevet til noget, fordi der gik bureaukrati i at overflytte hendes BPA fra den gamle til den nye kommune, er nu historie. Men en historie, som har været med til at forme Leas jobønsker efter endt studie. I juli 2008 fik jeg at vide, at jeg var kommet ind på Den Sociale Højskole fra februar 2009, fortæller hun. Hun tog med det samme kontakt til den nye kommune, så hendes BPA kunne være på plads i god tid inden studiestart. Jeg troede, det var et spørgsmål om, at min gamle kommune, hvor jeg boede dengang, bare skulle sende papirerne videre, og så ville det køre, siger Lea og kalder sig selv vældigt naiv. For der var langt fra bare tale om en overdragelsesforretning. Det er altid bopælskommunen, der tager stilling til, om en borger skal have støtte efter BPA-ordningen, og hendes nye kommune så på hendes sag med andre øjne. I mere end seks måneder kørte sagen frem og tilbage, og halvanden uge inden studiestart fik Lea svar: Afslag. I stedet for BPA kunne hun få hjemmehjælp og en ledsagerordning, lød afgørelsen. Tudede og tudede Jeg tudede og tudede. Jeg så hele min fremtid ramle sammen, fortæller hun. En ledsagerordning og hjemmehjælp ville ikke du for mig. Jeg har brug for hjælp både til at komme op om morgenen, til at være hos mig igennem dagen på studiet og til at tage med mig, hvis jeg skal nogle steder senere. BPA'en er langt mere fleksibel, så uden den kunne jeg slet ikke se, hvordan jeg skulle kunne fortsætte mit liv, som jeg drømte om. Men tårerne blev tørret, og Dansk Handicap Forbund blev kontaktet. De henvendte sig til kommunen, og kort efter faldt det hele på plads og Lea fik sin BPA. Det var hårdt. Men det endte jo godt, som hun siger i dag. Og forløbet bekræftede hende i uddannelsesvalget. Jeg vil være med til at arbejde for bedre og mere gennemskuelige forhold for mennesker med et handicap, siger hun fast. Og så vil hun i det hele taget bare fortsætte med at leve sit liv. På sine helt egne præmisser. Af freelancejournalist Mette Engell Friis 8 BPA Borgerstyret Personligt assistance

9 God økonomi i svensk ordning Hjælpeordninger som BPA kan godt betale sig, også i kroner og øre. Det vurderer man i Sverige, der har haft en hjælpeordning siden Det er ikke gratis, når mennesker med funktionsnedsættelser skal have en hjælper, måske døgnet rundt, til at bistå med både pleje, praktiske opgaver, og hvad der nu kan være behov for. Alligevel kan en hjælpeordning som Borgerstyret Personlig Assistance være en samfundsøkonomisk gevinst, fordi man sparer ressourcer på andre fronter. Udgifterne til andre støtteformer falder, og ordningen resulterer i en øget livskvalitet, som også kan ses på bundlinjen. Det er i det mindste vurderingen i Sverige, hvor man siden 1994 har haft ret til personlig assistance via ordninger, der minder meget om danskernes BPA. Høje udgifter Det første indtryk af tilbuddet er dog, at omkostningerne ikke bare er høje, men også har været stigende i den periode, ordningen har eksisteret, fortæller Matilda Hansson. Hun har sammen med kolleger fra Socialstyrelsen i Sverige udarbejdet rapporten Personlig assistans enligt LASS ur ett samhällsekonomiskt perspektiv (2008). Nogle af de stigninger kan vi nemt forklare. Der er fx kommet flere mennesker med funktionsnedsættelser i perioden. Men målgruppen for ordningen har også vist sig at være større, end vi først antog, siger hun. Når vi alligevel vurderer, at ordningen er en samfundsøkonomisk gevinst, skyldes det, at vi samtidig reducerer en række andre omkostninger. Det gælder især udgifterne til hjemmehjælp, forklarer Hansson, der ser en umiddelbar sammenhæng mellem udviklingskurven i de to udgiftstyper. Også udgifterne til driften af botilbud er dalet i perioden. Med en hjælper er det nemmere for borgerne at opretholde en selvstændig bolig frem for at bo på botilbud. Og omfanget af udgifter til botilbud er faktisk også reduceret siden indførelsen af personlig assistance, fortæller Matilda Hansson. Hun tilføjer dog, at noget af faldet også skyldes, at der i samme periode har været en generel tendens til, at mennesker med funktionsnedsættelser i højere grad bor for sig selv med en form for støtte. Merværdien Når man ser gevinsterne for borgerne, tegner billedet sig endnu tydeligere. Hjælpeordningen betyder større uafhængighed af pårørende, større selvbestemmelse og for nogen mulighed for at passe et job. Ligesom i Danmark ansætter borgeren selv sine hjælpere, og det er også en kilde til tilfredshed. De pårørendes oplevelse er også undersøgt, og her går de positive toner igen. De pårørende er mindre syge, sover bedre om natten og kan bedre passe deres arbejde. Familielivet har det bedre, og det samme har familiens økonomi. I et samfundsøkonomisk perspektiv hører alle de aspekter med. Det er svært at gøre præcist op i penge, men det handler om bedre livskvalitet både hos de borgere, der har personlig assistance, og deres pårørende. Og større sundhed og trivsel har jo også samfundsøkonomisk betydning, siger Matilda Hansson og tilføjer: Det er jo i høj grad også et politisk spørgsmål, men jeg vil vurdere, at der i det hele taget er merværdi forbundet ved at satse på folks egne ressourcer også hos borgere med omfattende funktionsnedsættelser. Af redaktør Sanne Bertram sbe@sm.dk Borgerstyret Personlig Assistance BPA 9

10 Smidig sagsga Gentofte Kommune har fra starten af BPA-ordningen besluttet, at der altid er to myndighedspersoner på besøg hos en borger, der søger om hjælp. Den ene repræsenterer Servicelovens 95, og den anden 96. Det giver en hurtigere og smidigere sagsgang, er en socialformidler og en visitator enige om. Tavlen bliver visket helt ren. Det er princippet, når to visitatorer fra Gentofte Kommune drager ud til en borger for at undersøge, om vedkommende kan få tilkendt en BPA. Nogle gange har borgeren allerede hjælp i form af eksempelvis hjemmehjælp eller en ledsagerordning. Men når vi tager ud for at tale med dem, laver vi en helt ny bedømmelse ud fra de ting, vi ser og taler om på mødet, fortæller socialformidler Pernille Bennike fra Social og Handicap. På mødet er det hendes opgave at vurdere, om borgeren vil kunne få bevilliget en BPA ud fra Servicelovens 96, mens hendes kollega fra Pleje og Sundhed skal vurdere, om BPA kan tilkendes ud fra 95. (Se boks). Det er en stor fordel at være to af sted, siger visitator og sygeplejerske Christel Øberg fra Pleje og Sundhed. Vi kan nogle forskellige ting og ser derfor borgeren fra to synsvinkler. Jeg kender til det rent sygeplejefaglige og til lovgivningen inden for mit område, mens Pernille har en socialfaglig baggrund og er hjemme i den del af lovgivningen. Det betyder, at vi allerede, når vi kommer tilbage fra mødet, har en idé om, hvorvidt hjælpen kan bevilliges efter den ene eller den anden paragraf, og dermed kan borgeren meget hurtigt få en tilbagemelding på sin situation. Både visitator og socialformidler er enige om, at BPA-lovgivningen er SAGSGANGEN I GENTOFTE KOMMUNE HENVENDELSE SAGSOPLYSNING VURDERING Borger Pårørende Sygehuse/ sundhedspersonale Visitatorer Rehabiliteringscenter Sagsbehandler fx ved udmåling af anden hjælp eller ved overgang til det 18. år Undersøgelse for eksisterende sagsoplysninger Indhentning af erklæringer Forberedelse af hjemmebesøg Hjemmebesøg med deltagelse af både sagsbehandlere for 95 og 96 Indhentning af supplerende oplysninger (borgeren selv, lægeerklæring, psykologerklæring etc.) Vurdering af behov Vurdering af borgerens hjælpebehov Vurdering af arbejdslederevne Vurdering af tilskud Vurdering og beregning af borgerens tilskud til ansættelse af hjælpere herunder løn, andre udgifter og eventuelt et beløb til administration af BPA-ordningen 10 BPA Borgerstyret Personligt assistance

11 ng temmelig kompleks. Der er faldgruber, og der er store lovkrav til borgeren, så også af den grund er det rart at være to par ører og øjne. Håndbog og oplysning Kommunen har lige fra starten i 2009 lagt en standard for, hvordan BPA-ansøgningerne skal behandles. Det betyder blandt andet, at uanset om en borger søger om BPA hos Social og Handicap eller Pleje og Sundhed, så bliver begge myndigheder involverede i processen. Møderne med borgerne er tilrettelagt, så de tager et sted mellem halvanden og to timer, og socialformidleren og visitatoren har altid en håndbog om BPA med ud til ansøgerne, så de kan orientere sig om, hvad der faktisk kræves af dem. AFGØRELSE På baggrund af vurderingen fremsætter sagsbehandleren en indstilling til afgørelse. Der kan klages over afgørelsen. I første omgang klages til Det Sociale Nævn Først og fremmest går tiden på mødet med at tale om borgerens hverdag. Hvilken slags hjælp mener borgeren selv, at han eller hun har behov for, og hvor længe? Men der bliver også brugt lang tid på at tale om, hvad det indebærer at være arbejdsleder. Det kommer lidt bag på nogle af ansøgerne, at de selv skal stå for at planlægge hjælpernes daglige arbejde, fortæller Pernille Bennike. Derfor gør vi meget ud af at fortælle, hvad det betyder at lede sine hjælpere. Fx skal man kunne strukturere dagen, lægge timeplaner og kunne forudse, hvilke behov man har for at komme uden for huset. Men man skal også være indstillet på, at der kan opstå konflikter med hjælperen, eller at man finder ud af, at ens kemi måske ikke passer så godt sammen med den, man har ansat, og hvad gør man så? Netop i erkendelse af, at det er en stor opgave at være arbejdsleder, kan kommunen tilbyde rådgivning og vejledning til borgeren i en periode, VALG AF UDBYDER Borgeren kan vælge selv at være arbejdsgiver og dermed ikke gøre brug af et firma, og en nærstående kan desuden få overdraget tilskuddet og dermed arbejdsgiveransvaret. Borgeren vælger, hvilket firma eller hvilken forening vedkommende ønsker at gøre brug af. så både hjælpere og borger er på sikker grund i det nye forhold. Der er mange ansættelsesfaglige regler, der skal overholdes, og som kan være svære at finde ud af, så vi har fundet ud af, at det er til alles bedste, hvis vi kan tilbyde borgeren hjælp og støtte i begyndelsen, understreger Pernille Bennike. Flest på 96 Når de to visitatorer har fået svar på alle spørgsmål, tager de tilbage på rådhuset, hvor de på et kort møde af- FORSKELLEN PÅ BPA EFTER SERVICELOVEN, SL, 95 OG 96 Betingelser for at modtage assistance efter SL 95 Støttebehov over 20 timer i hjemmet Borgeren skal være arbejdsleder eller overgive arbejdslederansvaret til en nærtstående, som helt eller delvist passer den pågældende Metode til udmåling af BPA: Helhedsvurdering Elementer, der indgår i helhedsvurderingen: Borgerens egen formulering af behov/problem Faglig vurdering Boligforhold Helbredsforhold Familieforhold, herunder hensyn til hjemmeboende børn Hjælpen udmåles ud fra: Kvalitetsstandarderne for Gentofte Kommune Betingelser for at modtage assistance efter SL 96: Omfattende støttebehov/praktisk hjælp Behov for overvågning og ledsagelse Skal kunne varetage rollen som arbejdsleder Metode til udmåling af BPA: Helhedsvurdering Indstillingsskema til voksne Elementer, der indgår i helhedsvurderingen: Borgerens egen formulering af behov/problem Helbredsforhold Familieforhold, herunder hensyn til hjemmeboende børn Boligforhold Arbejde eller uddannelse Netværk Fritid Kilde: Pernille Bennike, Gentofte Kommune >> Borgerstyret Personlig Assistance BPA 11

12 >> gør, om borgerens sag skal behandles efter 95 eller 96. Derefter sætter den myndighed, som nu overtager sagen, sig ned og skriver en foreløbig afgørelse til borgeren. I langt hovedparten af tilfældene får borgerne en første besked om, hvad kommunen påtænker at gøre, inden for to-tre uger. Nogle gange kan det være mere kompliceret. Vi skal måske indhente supplerende oplysninger fra læger eller sygehus, så det kan trække ud, men vi garanterer borgerne, at de får svar inden for 60 dage, fortæller Pernille Bennike. Efterfølgende er der partshøring, hvor borgeren har 14 dage til at gøre indsigelse, hvis kommunen har tænkt at give afslag. Efter partshøringen kan borgerne klage over afgørelsen efter de almindelige klageregler. Hvis afgørelsen derimod er positiv, bliver det herefter besluttet, præcis hvor meget hjælp kommunen kan give, og efter hvilken paragraf. De to sagsbehandlere fortæller, at langt de fleste BPA-ordninger bliver givet efter 96. Den gives til borgere med et omfattende støttebehov, herunder personer, der har brug for overvågning. Derudover er der naturligvis de borgere, som i stedet for BPA får støtte og hjælp efter andre paragraffer, fx Servicelovens 83. Det, folk oftest søger støtte til, er en konkret håndsrækning til at få livet derhjemme til at hænge sammen. At komme op af sengen og få tøj på, at spise, måske alt det, der hænger sammen med en dagligdag. Og så ønsker de hjælp til at komme ud af huset til foreningsliv og hobbyer. Borgerne har et ønske om et selvstændigt liv, siger Pernille Bennike. Af freelancejournalist Mette Engell Friis Muligheder for tilsyn BPA er en lidt speciel ordning, fordi borgeren får en pose penge til at opfylde hjælpebehovet. Men også her skal kommunen føre tilsyn for at sikre, at ordningen fungerer efter hensigten. BPA er på mange måder en speciel ordning inden for handicapområdet. Det specielle er, at borgeren får ydelsen i form af en pose penge fra kommunen til at opfylde hjælpebehovet. Herefter er det op til borgeren at vælge, hvem der skal administrere midlerne, så hjælpebehovet dækkes. Mange muligheder For at sikre at ordningen fungerer efter hensigten, skal kommunen i lighed med andre indsatser efter Serviceloven føre tilsyn. Hvor tæt tilsynet skal være i forhold til den enkelte borger eller i forhold til ordninger, der er administreret af en leverandør er det op til kommunen selv at vurdere. Samlet set er der en lang række muligheder, kommunerne kan gøre brug af for at føre tilsyn med ordningerne. Helt overordnet er det vigtigt, at det sikres, at ordningen lever op til de oprindelige intentioner. Tanken bag BPA-ordningen er, at borgeren skal have den nødvendige hjælp, så han eller hun får mulighed for at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv, og at man med en BPA-ordning selv bestemmer, hvornår og hvordan hjælpen skal ydes og af hvem. Grundlæggende skal der derfor føres tilsyn med, om borgeren får den nødvendige hjælp i overensstemmelse med kommunens udmåling af hjælp til borgeren. Arbejdslederevnen Tilsynet kan også være mere konkret og fx handle om, hvorvidt borgeren fortsat er i stand til at varetage arbejdslederopgaven. Af eva- 12 BPA Borgerstyret Personligt assistance

13 lueringen af BPA-ordningen fremgår det, at der i mange kommuner bliver lagt vægt på, om borgeren kan tilrettelægge arbejdet for hjælperne, forestå oplæring, lægge vagtplaner m.m. Andre fokuspunkter kan være, om borgeren overholder aftaler og kan styre sin økonomi. Hvis det vurderes, at borgeren ikke længere kan varetage arbejdslederopgaven, vil støtten blive revurderet med henblik på at finde en støtte, der matcher borgerens behov og muligheder. Et eksempel på, at der kan være behov for at vurdere arbejdslederevnen, kan være, at der forekommer hyppige hjælperskift eller er højt sygefravær i en ordning. I sådan et tilfælde kan det være relevant at føre et lidt tættere tilsyn for at undersøge, om der er problemer med arbejdslederevne, eller om der bare er tale om tilfældigheder. Tilsynet kan eventuelt følges op med tilbud om støtte, vejledning om kursusmuligheder mv. Administrationen Tilsynet kan også handle om administrationen af ordningen. Når kommunen fører tilsyn med BPA-ordningen, kan kommunen bede om forskellige typer af dokumentation fra borgeren. Det kan fx være dokumentation for: Antal hjælpere Kopier af arbejdstidsskemaer Kopier af lønsedler til hjælperne Dokumentation for udgifter, der dækkes efter regning (sygdom, forsikringer, kurser, lønadministration mv.) Hvis borgeren bruger en forening eller et firma som leverandør af BPA-ydelsen, kan kommunen bede om dokumentationen direkte fra leverandøren. Det kan være en lettelse for borgeren, der på den måde slipper for at være mellemled. En sådan aftale skal dog være indgået på forhånd mellem borgeren og leverandøren, og borgeren skal have kopier af korrespondancen mellem kommune og leverandør. Stikprøver Kommunerne kan også vælge at gennemføre stikprøvekontrol af de afregninger, der sker af fx løn under sygdom. Ved at sammenholde afregningen med den dokumentation, der kommer fra fx timesedler og lønsedler, kan det vurderes, om afregningen sker efter reglerne. For at sikre, at de regninger, der sendes til kommunen, også stemmer overens med den ydelse, der er leveret til borgeren, kan kommunen bede borgerne om at attestere udgifterne. Det kan fx være bilag vedrørende forbrug af midler til kurser, vikartimer eller løn under sygdom. Hvis borgeren skal attestere alle bilag, skal det sikres, at bilagene er præsenteret på en måde, så borgeren umiddelbart kan se og gennemskue dem. Af konsulent Martin Sandø msa@socialstyrelsen.dk RETSSIKKERHEDSLOVEN 16 Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Borgerstyret Personlig Assistance BPA 13

14 Et kanonfremskridt Handicapområdet er avantgarden inden for sociallovgivningen. For med BPA en sættes borgerens oplevelse af egne behov i centrum. Det vurderer professor Kirsten Ketscher, Københavns Universitet. Et ideelt instrument til at skabe inklusion. Sådan siger professor i socialret Kirsten Ketscher om BPA en (Borgerstyret Personlig Assistance), hvor borgeren selv er arbejdsleder for sine hjælpere. Inklusion har længe stået højt på den handicappolitiske dagsorden i Danmark, ikke mindst efter 2009, hvor vi ratificerede FNs handicapkonvention. Den har til formål at sikre menneskerettighederne for personer med handicap, herunder deres ret til at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. (se boks). Og det er netop konventionen, professoren henviser til, når hun fremhæver BPA ens inklusionspotentiale. Den er en måde at få kontrol over sit eget sit liv på, og det vil vi alle sammen gerne have. Slip af med forældrene Når jeg ser på BPA en, så svarer den jo rigtig godt til Handicapkonventionens grundprincipper. Handicap er principielt ikke en egenskab ved personen selv. Handicap er de barrierer, mennesker med funktionsnedsættelser møder, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Som samfund har vi forpligtet os til at sikre, at de barrierer fjernes, så mennesker med funktionsnedsættelser opnår fuldt medborgerskab. Og her er BPA en et rigtig godt instrument, siger hun. Hun tilføjer, at unge med funktionsnedsættelser kan have særlig glæde af ordningen, fordi den giver mulighed for, at de hurtigere og nemmere bliver uafhængige af forældrene og omvendt. Man kan slippe af med sine forældre og af med sine børn. Den er en mulighed for at få en mere normal relation. Kørekort til eget liv En borger, der har en BPA-ordning, vælger selv sine hjælper og afgør, hvad de skal hjælpe med. Det giver en meget stor fleksibilitet på borgerens præmisser. Netop derfor er den egnet til at sikre den enkeltes autonomi og understrege, at borgeren netop er borger med kørekort til sit eget liv og ikke en passiv klient. Til gengæld kræver BPA en også noget af sine brugere, erkender Kirsten Ketscher. Det er klart, at ordningen stiller nogle krav til folks ressourcer. Man skal kunne være arbejdsleder og tage teten. Du skal kunne træde i karakter, så du ikke bare bliver styret fra en ny vinkel. Omdrejningspunktet er, at man skal kunne påtage sig et ansvar og indgå i den professionelle relation, der er tale om. Så der vil være nogle, der falder udenfor, fordi de ikke har de ressourcer, siger hun uden dog at sætte navn på hvilke grupper, der konkret kan være tale om. Man skal ikke udelukke nogen på forhånd, pointerer hun. Enestående ordning BPA en blev indført i 2009 som en afløser for den daværende hjælperordning, og ifølge den juridiske professor er den rent lovgivningsmæssigt ret enestående, fordi borgerens egen oplevelse af sine behov er så styrende. Vi har lige haft en sag med en borger, der ville have én ydelse, og kommunen ville give ham en anden. 14 BPA Borgerstyret Personligt assistance

15 Kirsten Ketscher er dr. jur., professor i socialret. Centerleder for WELMA, Center for Retlige Studier i Velfærd og EU Markedsintegration, på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun har bl.a. skrevet grundbogen Socialret, der udkom i tredje omarbejdede udgave i Her afgjorde Ankestyrelsen, at der skulle lægges vægt på brugerens ønske. Det er noget nyt, men det er faktisk den samme tankegang, der kommer til udtryk i BPA en: Det er borgeren, der har et behov, og som derfor er den bedste til at afgøre, hvilken hjælp der skal være selvfølgelig efter de regler, der nu engang er, siger Kirsten Ketscher og kalder BPA en et kanonfremskridt sammenlignet med fx hjemmehjælp, hvor kommunen har sine skemaer, vagtplaner og kvalitetsstandarder, som borgeren får sine ydelser efter. Avantgarden Handicapområdet er et avantgardeområde! siger hun, men slår også fast, at retten til både selvbestemmelse og til at indgå i et fællesskab er umistelige rettigheder. BPA en er derfor ikke bare et godt, men også et nødvendigt instrument, mener hun. Vi har jo et samfund, hvor vi gerne vil have folk til være aktive medborgere, der tager del i fællesskabet. Så dem, der kan få BPA en og som gerne vil de skal også have den. Den er en måde at få kontrol over sit eget sit liv på, og det vil vi alle sammen gerne have. Af redaktør Sanne Bertram sbe@sm.dk I december 2006 vedtog FN's generalforsamling konventionen om handicappedes rettigheder. I marts året efter underskrev Danmark og 83 andre lande Handicapkonventionen, og i maj 2009 besluttede et enigt Folketing at ratificere den. Konventionens 1. artikel: Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Kilde: handicap.dk Borgerstyret Personlig Assistance BPA 15

16 God ordning svær administration Borgere, der får BPA, er tilfredse med deres ordning, og hjælperne er glade for deres job. Men kommunerne synes, den er besværlig. M ålene med BPA-ordningen var, at borgerne skulle opleve mindre administration og større mulighed for at anvende ressourcer på de aktiviteter, de selv ville prioritere. Ordningen skulle også gøre det mere attraktivt at være handicaphjælper og skabe større ensartethed i udmålingen af støtten mellem kommunerne. Her tre år efter at ordningen blev indført, er BPA-ordningen blevet evalueret. På nogle måder synes ordningen at leve op til de mål, der var sat, men der er også områder, der kan udvikles mere. Tilfredse borgere Evalueringen viser, at der er stor tilfredshed med ordningen blandt de borgere, der modtager den. 86 % af borgerne oplever, at BPA en giver dem selvbestemmelse, og 83 % oplyser, at de er tilfredse med deres ordning. Målet med indførelsen af BPA var blandt andet at give borgerne flere muligheder for at sammensætte ordningen efter egne ønsker og behov, fx at borgeren kunne undgå en del af det administrative arbejde. Også her er meldingerne positive. Næsten To tredjedele af de borgere, der har valgt at gøre brug af en BPAudbyder, oplever, at den nye ordning har betydet, at det administrative arbejde er blevet lettere, mens det er meget få, der synes, at det administrative arbejde er blevet større efter indførelsen af BPA-ordningen. 16 BPA Borgerstyret Personligt assistance En nyskabelse med ordningen var indførelsen af bindende udmålingsregler på området. De skal være garanten for, at de forskellige kommuner udmåler tilskud til arbejdsmarkedspension, løn i nattetimer og løn under sygdom. Målet var at skabe mere ensartede vilkår for hjælperne og at gøre det nemmere for borgeren at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Evalueringen viser, at hjælperne generelt er tilfredse med deres arbejde. Der er dog ikke noget, der tyder på, at hjælperjobbet er blevet mere attraktivt efter indførelsen af de nye regler. Evalueringen viser blot, at hjælperne i almindelighed er tilfredse med deres job. Svær ordning for sagsbehandlere Det er ikke altid ligetil, når man som sagsbehandler skal gennemføre en socialfaglig vurdering af en borger, der skal have en BPA-ordning. Knap halvdelen af kommunerne mener, at det er svært eller meget svært at foretage den socialfaglige vurdering. På samme måde mener over halvdelen af kommunerne, at det er svært at udmåle det kontante tilskud altså det beløb, borgeren kan bruge til at ansætte hjælpere for. Der er i BPA ikke noget nyt i, at kommunerne skal udmåle et kontant tilskud eller foretage en socialfaglig vurdering. Det skulle kommunerne også før indførelsen af BPA. Men selvom opgaven ikke er ny, er det altså ikke en let øvelse for sagsbehandlerne. Noget af det, der opleves som svært, er, at borgerens arbejdslederevne skal vurderes. Kommunerne skal altså afgøre, om borgeren vil være i stand til at være en god arbejdsleder for hjælperne. Usikkerhederne handler om, hvad der skal indgå i en sådan vurdering. Når der opstår tvivl om, hvorvidt borgeren kan varetage arbejdslederrollen, kan det være fordi funktionsnedsættelsen også har betydning i forhold til det kognitive niveau. I tvivlstilfælde vælger nogle kommuner at inddrage specialister som fx en neuropsykolog, mens andre kommuner klæder borgeren på til at varetage opgaven ved at bevilge kurser til borgeren. Generelt savner

17 sagsbehandlerne dog mere konkrete anvisninger eller redskaber, til hvordan man vurderer arbejdslederevnen. Borgeren kan også vælge at være arbejdsgiver selv, men skal i det tilfælde kunne varetage hele opgaven som arbejdsgiver og arbejdsleder. Heller ikke det er der noget nyt i, men med indførelsen af BPA er der kommet mere fokus på denne opgave og indholdet i den. Overordnet synes tre fjerdedele af de kommunale sagsbehandlerne at administration af BPA-ordningen er svær eller meget svær. Kun meget få mener, at den er let. Det, der er opleves som besværligt, er dels vurdering af borgeren og udmåling af timer og tilskud, dels opfølgningen i sagerne. Forskellige satser Et nyt element i BPA-ordningen var indførelsen af en administrationssats. Administrationssatsen er det beløb, som virksomheder eller foreninger, der udbyder BPA, kan bruge til deres arbejde. Den enkelte kommune skal bruge den samme sats, uanset hvilken udbyder borgeren vælger, men kommunen fastlægger selv satsen i forhold til borgerens behov. Og her er der stor forskel kommunerne imellem: Der udmåles fra knap fire og op til 17 kroner i timen for denne opgave. Ligesom der er forskel i satsen, er der også forskel på, hvordan kommunerne beregner beløbet. Nogle kommuner bruger fx graduerede takster i forhold til, hvor mange timer der er udmålt til borgeren, og andre regner med en fast procentdel af den samlede bevilling. Samlet set viser evalueringen, at borgerne, der har en BPA-ordning, er glade for den. De er generelt tilfredse med ordningen, og den lever i høj grad op til de intentioner, der oprindeligt var. Borgerne oplever således større selvbestemmelse og mindre besvær. Også hjælperne er gennemgående tilfredse med deres job, dog ikke mere end før. Udfordringerne med ordningen ligger først og fremmest i kommunerne, der oplever den som svær at administrere. Selvom der mange steder er udarbejdet redskaber og retningslinjer for at afhjælpe vanskelighederne, er der stadig udfordringer i en del af kommunerne. Af konsulent Martin Sandø msa@socialstyrelsen.dk FAKTA OM EVALUERINGEN Evalueringen af BPA er gennemført af Deloitte for Socialstyrelsen. Alle landets kommuner har modtaget spørgeskemaer. Ud af de i alt 98 kommuner har 64 besvaret skemaet. Der er også foretaget en gennemgang af 12 BPA-sager og gennemført en workshop med sagsbehandlere fra seks kommuner. Der er desuden lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt både modtagere af BPA og handicaphjælpere. Alle modtagere og hjælpere har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. 285 modtagere af BPA har indsendt skemaet, svarende til ca. 14 % af samtlige modtagere. Blandt hjælperne er der 353 personer, der har valgt at besvare spørgeskemaet. Endelig er der gennemført kvalitative interview med både modtagere og hjælpere. BPA i bidder Den svære udmåling N år en borger har fået tilkendt BPA efter Servicelovens 96, skal støtten udmåles. Hvordan det foregår, varierer, men mange steder kommer der en visitator fra hjemmeplejen ud sammen med en sagsbehandler fra voksenhandicap for at vurdere omfanget af behovet. Det sker for visitatorens vedkommende ofte ud fra de standarder, der gælder inden for hjemmeplejen, hvor hver enkelt ydelse bliver nøje omsat til et antal minutter, hver del af støtten må tage. Herefter vurderer sagsbehandleren fra voksenhandicap, hvor mange timer der samlet set skal udmåles. Denne fremgangsmåde kan imidlertid stride mod formålet med en BPA, skriver Den Uvildige Konsulentordning (DUKH) på Handicapområdet i Praksisnyt 6/2011. For meningen med ordningen er, at hjælperen skal stå til rådighed, så borgeren kan foretage en bestemt aktivitet, når det passer borgeren. Og det kan være svært, hvis der kun er bevilget lige præcis den tid, som aktiviteterne kræver, pointerer DUKH, men anfører også, at der heller ikke må ske en overkompensation. Udfordringen er, at den individuelle og konkrete udmåling så at sige starter fra nul også selvom borgeren for overhovedet at være berettiget til BPA skal have et massivt og sammensat behov for hjælp. DUKH.DK SOCIALSTYRELSEN.DK Borgerstyret Personlig Assistance BPA 17

18 Gratis rådgivning Der er meget at holde styr på for de borgere med BPA, der påtager sig at være arbejdsgiver. Derfor er der oprettet en gratis juridisk rådgivning om alt fra barsel til afskedigelse. Forestil dig, at du fra den ene dag til den anden får din egen lille virksomhed med en håndfuld medarbejdere, du nu skal være arbejdsgiver for. Ikke helt nemt. Men det er omtrent den situation, mange borgere med handicap står i, når de har fået en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance). Derfor findes der også en gratis juridisk rådgivning, BPA-Arbejdsgiver, der er målrettet netop denne gruppe borgere. Meget at holde styr på Som borger med en BPA skal man altid påtage sig rollen som arbejdsleder, men kan vælge at lægge arbejdsgiverdelen ud til andre, fx et af de særlige firmaer, der er på området. Nogle borgere foretrækker selv at være arbejdsgivere også. Det betyder, at de skal administrere en række praktiske og juridiske opgaver, og at de påtager sig det juridiske ansvar for, at arbejdsmarkedets regler og love bliver overholdt. Borgeren bliver fx selv ansvarlig for at ansætte og afskedige hjælpere, og han eller hun skal have tjek på konkrete juridiske dokumenter som barselsloven, ferieloven, forskels- og ligebehandlingslovene, ansættelsesbevisloven, overenskomster, generelle satser og ikke mindst arbejdsmiljøreglerne. Der er kort og godt ganske meget at holde styr på, og det er baggrunden for oprettelsen af BPA-Arbejdsgiver. Rådgivningen, der blev etableret i 2009, er finansieret af satspuljemidler og har fra starten været tænkt ind som en del af BPA-ordningen. Rådgivningen fortsætter foreløbig til udgangen af Svar inden 24 timer Som borger med en BPA-ordning, kan man få rådgivning telefonisk, pr. mail og via portalen BPA-arbejdsgiver.dk. Portalen giver oplysninger om et bred vifte af de juridiske spørgsmål, der knytter sig til arbejdsgiverrollen fra barsel til afskedigelse. Man kan også downloade fx ansættelsesbeviser, tro- og love-erklæringer og undervisningsmateriale om personalejura og arbejdsmiljø. Finder man ikke, hvad man søger på portalen, kan man ringe, sende en eller udfylde kontaktformularen Skriv til os, som findes på hjemmesiden. BPA-Arbejdsgivers konsulenter er klar til at behandle den enkeltes sag, så man hurtigt kan få et svar, normalt inden 24 timer på hverdage. Rådgivningen gælder alene borgerens opgaver og funktion som arbejdsgiver. Spørgsmål, der knytter sig til kommuners arbejdsområde, herunder bevilling, udmåling o.l., falder derfor uden for rammerne. BPA-Arbejdsgiver har tavshedspligt. Det betyder, at alle oplysninger er fortrolige. Tavshedspligten omfatter også samtlige informationer, som brugerne videregiver til BPA-arbejdsgiver gennem fx kontaktformularer, e- mail og telefon. Af konsulenterne Elsa Brander og Lykke Pedersen, BPA-Arbejdsgiver, Kooperationen RÅDGIVNING OM BPA Borgere med en BPA-ordning kan få gratis juridisk rådgivning om arbejdsgiverrollen hos BPA- Arbejdsgiver. Det kan fx dreje sig om reglerne omkring barsel, ferie, arbejdsmiljø eller ansættelse. Konsulenterne kan kontaktes på tlf , kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk eller via rådgivningens hjemmeside. Her findes også en lang række informationer om relevante regler og forskelligt materiale som fx ansættelsesbeviser. Rådgivningen har til huse hos Kooperationen, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. BPA.ARBEJDSGIVER.DK 18 BPA Borgerstyret Personligt assistance

19 24 timer i døgnet Det har taget tid for Fin Solmer Poulsen at vænne sig til at have hjælpere omkring sig. 24 timer i døgnet. Alligevel er den tidligere smed og faldskærmsinstruktør superglad for, at BPA-ordningen findes, for den giver ham frihed til at leve sit eget liv. Det kræver bare en lille bevægelse med hovedet. Blot et lille klik med det ene øre. Og man omgivet af lyd, der bølger og bruser overalt. Jeg har en god ven, som er finmekaniker; det er ham, der har lavet den, siger Fin Solmer Poulsen og viser med nik med hovedet det lille kontrolpanel, han har til højre for kinden og øret. Den fingernemme ven har gjort det muligt for Fin at kunne betjene sit B&O-anlæg, selv om han er lam og kun i stand til at bevæge sit hoved og den højre arm ganske lidt. Lidt efter er også computeren tændt, og Fin er på internettet, som han bruger flittigt. På rigtig mange områder har han et liv som alle andre. Og så alligevel så umådeligt anderledes. For der er et menneske hos ham hele tiden. Altid. Og selv om Fin er både taknemmelig og glad for sine hjælpere, så siger han nu, næsten ni år efter en ulykke kostede ham førligheden, at han er ved at Fin er lam i det meste af kroppen, så der er brug for hjælp, når han én gang om ugen er til ridning. Rideøvelserne løsner musklerne og giver et bedre velbefindende. >> Borgerstyret Personlig Assistance BPA 19

20 Fin har altid været fysisk aktiv. 700 gange er han sprunget ud med faldskærm. 699 spring, som gik godt. Og så det sidste den gang i 2003, da faldskærmen ikke foldede sig ud, og springet blev til et frit fald mod jorden. >> vænne sig til at have hjælp døgnet rundt. Det er svært, når man pludselig bare skal modtage alting. Hjælp, penge, hjælperedskaber. Jeg er vant til at være et skaffedyr for samfundet. Det er svært lige pludselig at skulle se på sig selv på en helt anden måde. Det sidste spring 43-årige Fin har altid været meget fysisk aktiv. Og fysisk uforfærdet. På væggen i det hyggelige køkken i Tranbjerg syd for Århus hænger der for eksempel tre billeder på rad. De to viser faldskærmsudspringere i formation under et frit fald. Det sidste er et billede af udspringeren hængende trygt i snoren fra sin faldskærm højt over Djurslands sommerlandskab. Fin er med på alle billeder. I en glødende rød dragt er han midtpunktet i formationen, før hans skærm folder sig ud, og man forestiller sig, hvordan han suser ned mod markerne i det fjerne. Billederne er fra et af de utallige spring, Fin havde i sine år som faldskærmsudspringer og -instruktør. 700 spring blev det til. 699 spring, som gik godt. Og så det sidste. Anden påskedag Den dag, hvor skærmen ikke foldede sig ud. Fin kan huske, hvordan han lå på jorden efter det frie fald. Huske, at han skulle koncentrere sig for at blive ved bevidsthed. Det var svært at trække vejret. Han kunne ikke bevæge sig. Jeg tror, jeg har brækket nakken, sagde han til en af dem, der kommer løbende. Siden kan han kun mindes små brudstykker fra de næste dage. Men på et tidspunkt forstod jeg, jeg var lam, siger han i et nøgternt tonefald. Et øjeblik går der, så tilføjer han lavmælt: Det var meget skræmmende. Kroppen skal lære Det er over otte år siden nu, og Fin har fået livet og den fysiske aktivitet tilbage. Omend på en ganske anden måde end før. Én gang om ugen går han eksempelvis til ridning. En udfordring, der krævede noget selvovertalelse. En hest er altså et rigtigt stort dyr. Med en temmelig lille hjerne, smiler han skævt. Men en fysioterapeut fik overbevist ham om, at ridningen ville være god for hans krop, så hver torsdag kører han og hans hjælper til staldene. En rideterapeut sidder bag Fin på hesten. Hun holder ham, og hun hjælper ham med at lave forskellige øvelser på hesten. Det hjælper på min krop. Jeg kan mærke, at musklerne løsner sig mere og mere op, og det giver naturligvis et bedre velbefindende i dagligdagen. Hans egen hjælper er ikke med under selve ridetræningen, men sidder parat, hvis der skulle være behov for hende. Men tirsdag, når de drager til svømning, er hun til gengæld med hele vejen. Her har Fin brug for assistance både i badet og i vandet. 20 BPA Borgerstyret Personligt assistance