Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Transkript

1 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvad er praktik?... 4 Praktikperioderne... 5 Praktiksteder... 6 International praktik... 6 Praktikkens parter... 6 Praktiklæreren... 6 Skolelederen... 6 Praktiklederen... 6 Kontakten til skolerne... 6 Mødepligt... 7 Praktikforberedelse og - efterbehandling... 8 Forberedelsen... 9 Fællesmødet 10 Vejledningen.11 Besøg fra seminariet...11 Trepartsamtalen.12 Studieaktivitetsmodellen..13 Bestemmelser af faget..15 Eksempel på praktikmodul.16 Tilrettelæggelse af prøver 19 Praktik og PR-udvalget Supplerende læsning Ekspert i undervisning 10 Efterskrift Informationer

3 FORORD De studerende har udtrykt behov for at få præciseret forhold omkring praktikken i læreruddannelsen, og derfor har praktikudvalgets medlemmer oprindeligt udarbejdet en letlæselig folder som supplement til studieordningen. Pjecen henvender sig derfor til dig som studerende, men bliver også til andre involverede i praktikken - både med hensyn til præcisering af principielle, indholdsmæssige og praktiske forhold. Infohæftet bliver løbende korrigeret og redigeret af praktikledelsen ved Læreruddannelsen Skive. For yderligere informationer se på studienet eller Praktikledelsen ved Læreruddannelsen i Skive: Thomas Thorning Praktikkoordinator VIA UC Læreruddannelsen Skive Mail-adresse: tt@viauc.dk Tlf Henrik L. Nielsen Praktikleder VIA UC Læreruddannelsen Skive Mail-adresse: hlni@viauc.dk Tlf

4 Hvad er praktik? I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget Lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i alle sine valgte undervisningsfag. 4

5 Praktikperioderne fordeles således: 1. årgang 2. årgang 4. årgang 1. praktikmodul 2. praktikmodul 3. praktikmodul 1. undervisningsfag 1. eller 2. undervisningsfag 2. eller 3. undervisningsfag 1 dag/ 4 uger 6 uger 6 uger 6 uger Praktik på kontaktskoler Bedømmelse ud fra praktikkens kompetencemål 1. praktikniveau Praktikgrupper: 2 3 studerende Praktik på de samme skoler som ved 1. praktikmodul Bedømmelse ud fra praktikkens kompetencemål 2. praktikniveau Praktikgrupper: 2 3 studerende Evt. andre skoleformer Bedømmelse ud fra praktikkens kompetencemål 3. praktikniveau Praktikgrupper: 1-2 studerende 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS Enkeltdagene på 1. årg. har til formål at introducere til lærerprofessionen og give de studerende lejlighed til at foretage praksisobservationer, der kan være med til at målrette lærerstudiet. Praktikledelsen Den overordnede planlægning og den daglige administration af praktikken forestås af uddannelsesstedets praktikledelse, som koordinerer praktikken med de øvrige dele af uddannelsen. Principperne for planlægning og evaluering af praktikken fastlægges i et samarbejde mellem studerende, lærere og repræsentanter for praktikskolerne. 5

6 På praktikskolen er det skolelederen, der har ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af praktikken i den enkelte periode. Praktikgrupper Praktikken gennemføres normalt i grupper på to-tre studerende. I forbindelse med praktikken på 1. og 2. praktikmodul vil disse grupper være dannet af praktikledelsen. Derefter dannes grupperne så vidt muligt af de studerende selv efter nærmere angivne kriterier. Praktiksteder Al praktik gennemføres på skoler, som seminariet har truffet særlig aftale med. I praktikordningen indgår et begrænset antal kontaktskoler på 1. og 2. årgang. Dertil kommer et antal supplerende praktikskoler, der jævnligt modtager studerende i praktik på 4. årgang se opslagstavlen ved praktikkontoret. International praktik Praktik kan finde sted i udlandet i forbindelse med et studieophold efter aftale med praktikledelse og international koordinator. Praktikkens parter Praktikken er et møde mellem ligeværdige parter med hver sin opgave. Som studerende forventes det, at du aktivt samarbejder med praktiklæreren om planlægningen af din praktik, og er som udgangspunkt altid skriftlig. Undervisningen kan være baseret på dine egne forslag eller på opgaver, der er defineret af praktiklæreren. Praktiklæreren vejleder dig i at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og vurdere praksis og ikke mindst i at begrunde valg af praksis. Forventningerne til praktiklærerens pædagogiske, faglige og didaktiske indsigt er derfor høje. Det er vigtigt at drøfte praktikplanlægningen med underviserne fra læreruddannelsen. Under din praktik kan du få besøg af en eller flere undervisere fra læreruddannelsen se senere afsnit Besøg fra seminariet og Trepartsamtalen. 6

7 Skolelederen eller en praktikkoordinator står for kontakten til læreruddannelsen og har ansvaret for skolens tilrettelæggelse af praktikken. Selv om ledelsen måske har uddelegeret praktikken til andre på skolen, er det under alle omstændigheder en god ide at mødes med skolelederen under praktikforløbet. Praktiklederen kan du træffe på praktikkontoret. Han forestår den daglige administration af praktikken. Har du spørgsmål eller problemer i forbindelse med praktik, kan du henvende dig til ham. Sidst - men vigtigst - skal du i praktik være sammen med elever. Deres opgave er at være lige netop det, de er - elever. De skal lære noget, og i videst mulige omfang være med til at fastlægge undervisningens mål, arbejdsformer, metoder og stofvalg. Kontakten til skolerne Til den første praktikperiode på 1. årgang modtager du som regel et færdigt skema fra praktikskolen på fællesmødet se senere. Senere får du større indflydelse på dit skema med mulighed for at forhandle med skolens praktikansvarlige. Fra det øjeblik praktikholdet har modtaget praktikskemaet, er det holdets ansvar at etablere kontakten til praktiklærerne. Er der vanskeligheder med at etablere kontakten, er det praktikkoordinator eller skolelederen, du primært skal henvende dig til for at få løst problemerne. Mødepligt og tavshedspligt Der er mødepligt til alle former for praktik: praktiktimer, vejledningstimer, praktikundervisningstimer og til forberedelse og efterbehandling af praktik jvf. studieordningen. Som studerende på skolen har du status som lærer, hvilket vil sige, at du sender sygemelding eller afbud efter fuldstændig samme regler som lærerne på den pågældende skole. Reglerne vil blive oplyst på skolen ved praktikkens begyndelse. Ved praktikperiodens afslutning underrettes seminariet om eventuelt fravær. Studerende med for stort fravær kan reparere forsømmelser af begrænset omfang i løbet af eller i forlængelse af praktikperioden efter aftale med seminariets praktikleder og skolens ledelse. For studerende med forfald af længere varighed tilrettelægges særlig praktik, hvis det kan dokumenteres, at fraværet har et lovligt grundlag. Bliver praktiklæreren syg, kan de studerende på egen hånd i en kortere periode 7

8 stå for den aftalte og planlagte undervisning. Ved praktiklærerfravær ud over nogle få lektioner må skolens praktikansvarlige træffe dispositioner, der sikrer, at praktikperioden gennemføres i overensstemmelse med sit sigte og inden for de givne rammer. Er der forhold i forbindelse med praktikforløbet, der er opstået tvivl om - eller utilfredshed med - skal du rette henvendelse til skolelederen. I praktikken er de studerende underlagt de samme regler om tavshedspligt som praktikskolens lærere. Praktikforberedelse og praktikefterbehandling På 1., 2. og 4. årgang arbejdes med praktikforberedelse og efterbehandling med udgangspunkt i lærerfaglige problemstillinger. De studerende indkredser i et samarbejde med underviserne på læreruddannelsen relevante didaktiske problemstillinger. I praktikforberedelsen skal de studerende introduceres til systematisk empiriindsamle i forbindelse med praktikken. Arbejdet med praktikforberedelse og -efterbehandling foregår i fællesfag og linjefag. Det vil fremgå af studieplanerne hvordan. Progressionen i dette arbejde følger kompetence-, videns og færdighedsmål for faget praktik i samspil med de aktuelle fag på årgangen. Ved praktikefterbehandlingen anvendes faglige teorier, begreber og modeller til en lærerfaglig analyse af relevant empiri fra praktikken med henblik på at identificere relevante problemstillinger og overveje faglige og professionelle handlemuligheder i relation hertil. Den studerende på 1. og 2. årgang sammenfatter arbejdet i en didaktikrapport. Didaktikrapporten skal vise, at den studerende kan: Formulere en lærerfaglig problemstilling Anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling Anvende fagdidaktisk, psykologisk og pædagogisk viden og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling 8

9 Analysere, argumentere og drage konklusioner på baggrund af den indsamlede empiri Anvende korrekt faglig terminologi Søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer Anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til litteratur efter APA-standard Didaktikrapporten har et omfang af 8-10 normalsider ex. indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag Desuden involveres biblioteket løbende i systematisk at arbejde med den studerendes informations- og studiekompetencer. Praktiklærere inddrages i praktikforberedelse og efterbehandling, hvor det er hensigtsmæssigt. Endvidere kan praktiklærere inddrages i undervisningen i emner med særlig relevans for studiet af lærerens praksis i skolen. Praktikforberedelsen For at sikre at du får en god praktikperiode, er det vigtigt, at du kommer i gang med forberedelserne i god tid. Det er i sidste ende dit eget ansvar, om du får et godt udbytte af praktikken. Når de forskellige praktikholds praktiksteder er offentliggjort er det op til dig og din gruppe at kontakte praktikskolen så hurtigt som muligt og aftale et indledende møde. Jo hurtigere du kommer ud på skolen, jo større er chancen for, at du selv kan være med til at udforme praktikskemaet. Fællesmødet På 1. årgang indledes praktikperioden med et fællesmøde for involverede studerende, praktiklærere og seminarielærere i starten af januar og sætter fokus på information og introduktion vedrørende de lovmæssige rammer, intentioner og opgaver i forbindelse med praktikken. Introduktion til skolen, forventninger, aftale mødekalender og andre konkrete forhold, opgaver og muligheder i forbindelse med praktikken. Mødet skal betragtes som en fælles konferencedag for samtlige involverede parter 9

10 Videre om planlægningen I tiden før praktikken er det godt at få så meget som muligt af planlægningen færdiggjort. Efter de indledende møder med skolen og praktiklærerne, hvor I er blevet enige om indholdet af praktikperioden, skal du nemlig sørge for at reservere og bestille relevante undervisningsmidler og -lokaler. Det er praktikskolens ansvar, at du får stillet de undervisningsmaterialer, du skal bruge, til rådighed. Det kan derfor være en god ide at besøge praktikskolens skolebibliotek og tale med dem om, hvad de kan hjælpe dig med. Det kan jo gøres samtidig med, at du i det hele taget besøger skolen, kigger på lokalerne og orienterer dig om forholdene. Du skal ligeledes være opmærksom på, at der på den enkelte praktikskole godt kan være specielle forhold omkring projektuger, reservering af IT- lokaler osv. I forberedelsestiden - efter at praktikskemaerne er modtaget, og efter at nærmere aftale om praktikperiodens indhold er truffet med praktiklærerne - har du mulighed for at gennemdrøfte planlægningen af praktikforløbet med seminariets faglærere og lærerne i de pædagogiske fag. De indgår i et samarbejde med henblik på, at lære dig at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Praktiklærere inddrages i såvel forberedelse som efterbehandling, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, men praktiklærerens arbejde er naturligvis først og fremmest knyttet til praktik- og vejledningstimer i forbindelse med gennemførelsen af den enkelte praktikperiode. Det er vigtigt, at iagttagelser fra praktikperioderne sammen med planer og refleksioner over gennemført undervisning og anden lærervirksomhed fastholdes. Derfor skal den studerende honorere et krav om skriftlighed ved udarbejdelse af didaktikrapporter, udarbejdelse af digital port folio mv. se studieordningen. Praktiklærerne er med i planlægningen Undervisningen skal være et produkt af dine, de andre praktikanter og praktiklærerens fælles overvejelser og planlægning. Jo tættere den praksis, du udøver i undervisningen, er på en lærers dagligdag, jo mere udbytte får du. Ofte er det sådan, at praktiklæreren forventer, at du og de andre praktikanter har en masse ideer, som I kan inspirere undervisningen med og gerne vil afprøve. I de fleste tilfælde, er dette selvfølgelig helt i orden, men det er af afgørende betydning, at praktiklæreren involverer sig i planlægningen fra periodens start. Sæt derfor realistiske mål og brug praktiklæreren som sparringspartner. Når du har påtaget dig ansvaret for undervisningen, bør de andre tilstedevæ- 10

11 rende ikke bryde ind eller tage over, medmindre dette på forhånd er aftalt. På den måde kan undervisningssituationerne komme tættere på virkeligheden. Den studerende i praktik undervisningen I den indledende praktik på 1. årgang stilles du over for afgrænsede, veldefinerede undervisningsopgaver i tilknytning primært til dit undervisningsfag: dansk, matematik eller engelsk - og din opmærksomhed rettes mod skolens mangesidige opgaver. I de følgende år sættes de gradvist fokus på dine pædagogiske og faglige kvalifikationer til selvstændigt og i samarbejde med andre at forestå og begrunde lærervirksomhed. At undervise er selvfølgeligt det centrale i et praktikforløb, idet du som studerende får lejlighed til at afprøve dig selv og får fornemmelse for, hvad de forskellige læreropgaver indebærer. Vejledning I forbindelse med praktikken gennemføres følgende former for vejledning: Faglig-pædagogisk vejledning i praktikgrupper før/efter praktikken ved underviserne fra læreruddannelsen og praktiklærere. Faglig-pædagogisk vejledning af praktikgrupper under praktikken foregår primært ved praktiklærere. Der vil være en progression i vejledningen i forbindelse med praktikken. Den begynder som en indføring i undervisning og går så over i vejledning og supervision fra praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen, for til sidst at få karakter af konsultativ støtte til den studerende, der arbejder selvstændigt. Du, dine medpraktikanter og praktiklæreren skal forpligte hinanden på en kritisk og konstruktiv samtale, hvor både positive og negative sider af den enkeltes praksis diskuteres. Vejledningstimerne bør således være en samtale mellem ligeværdige parter om din undervisning og dit samvær med børnene. Det kan være en hjælp at fastlægge en model for en vejledningstime, så alle på forhånd kan gøre sig overvejelser omkring undervisningen. En vejledningsmodel kunne eksempelvis indeholde Præsentation af udvalgte og forberedte fokuspunkter eller problemfelter. 11

12 Hvad skal vi tale om og hvorfor skal vi det? Analyse af undervisningssituation eller undersøgelse af et problem. Hvad drejer det sig egentlig om? Hvordan kan det forstås? Ideer og forslag. Løsningsmuligheder - med hvilke begrundelser? Evaluering. Hvad kan bruges? Hvad er til overvejelse evt. til næste vejledning. Samtalen kan tydeliggøre dine handlinger og få dig til at overveje dine (didaktiske) valg. Besøg fra læreruddannelsen Når du kender dit skema, vil det være en god ide at arrangere et eller flere besøg af dine seminarielærere, så I i fællesskab kan inddrage erfaringer og problemstillinger fra praktikken i den daglige undervisning. Du kan på forhånd gøre opmærksom på, hvad du vil have ud af besøget. Derved undgår du, at seminarielæreren bevæger sig ind på praktiklærerens eller jeres eget territorium. Du kan blandt andet bruge seminarielærerne som hjælpere og vejledere i forbindelse med faglige problemområder, eller de kan måske bidrage med et ekstra perspektiv på vejledningstimerne. Du skal være opmærksom på, at seminarielæreren normalt har almindelig undervisning med andre studerende i din praktikperiode. Derfor er det klogt at være hurtigt ude og lave bindende aftaler. På 1. og 2. årg. kommer seminarielærerne primært på besøg på skolerne i forbindelse med Trepartsamtalen. Trepartsamtalen På 1. og 2. studieår indgår en trepartssamtale, der er en drøftelse mellem en praktikgruppe, en praktiklærer og en seminarielærer og foregår på praktikskolen i forbindelse med praktikken. Trepartssamtalen tager afsæt i et eller flere konkrete problemer eller problemstillinger fra det aktuelle praktikforløb, men også med inddragelse af praktikkens fokusområder fra praktikforberedelsen. Intentionen med trepartssamtalen er at bringe studerende, praktiklærere og seminarielærere sammen, så de i kraft af deres forskellige udgangspunkter kan kvalificere forståelsen af den eller de problemstillinger, der er sat fokus på. Det, der er vigtigt for såvel seminarielærer, praktiklærer som studerende, er at udvikle et fælles sprog, der kan skabe afstand til - og forståelse for egen 12

13 undervisning, at koble teori og praksis og derved kvalificere såvel analyse af, som de konkrete praktisk/pædagogiske handlinger i forhold til professionens udfordringer. Studieaktivitetsmodellen Den følgende studieaktivitetsmodel skal synliggøre, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Undervisning af elever Fælles forberedelse og efterbehandling af undervisning Observation af eller deltagelse i praktiklærerens eller andre studerendes undervisning Deltagelse i møder: Pædagogisk råd, teammøder, udvalg mv. Deltagelses i aktivitetstimer, ekskursion og lejrskoler Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Eksamen, prøver Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Projekt og gruppearbejde i forbindelse med undervisning eller skolens arbejde Forberedelse til undervisning, vejledningstimer, herunder spørgsmål til vejleder. Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie-og undervisning Deltagelse i lektiehjælp/ lektiecafé. Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Udarbejdelse af fælles forslag mhp. deltagelse i trepartsamtale Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning formulering af fokuspunkter med henblik på praktiklærerens observation af undervisning Arbejde med faglig og didaktisk opkvalificering i forhold til praktisk eller analytisk fokus Egen forberedelse til undervisning, vejledning og eksamen Gensidig vejledning og feedback Arbejde med mål og progression i praktikken 13

14 Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Følgende områder kan desuden beskrives: Vedr. studerende: At være og arbejde på skolen hele dagen alle ugens dage med forberedelse, undervisning, efterbehandling af undervisning, iagttagelse af andres undervisning, vejledning, forskellige typer af møder, frikvartersvagter, lektiecafé, skole- hjemsamarbejde og andre læreropgaver At optræde ansvarligt i alle forhold og som rollemodel for eleverne At være aktivt opsøgende i forhold til deltagelse i skolens dagligliv og i den forbindelse forhold sig aktivt til egen læring At være bevidst om, at man i praktikken er en aktiv del arbejdskulturen Vedr. praktikskolen: At praktikskolen er åben for og ser muligheder i den "læringsforstyrrelse", det giver, at have studerende på skolen At skolen tager initiativ til, at forventninger til hinanden udveksles ved de studerendes første møde med skolen At praktikskolen udvælger motiverede praktiklærere, der har lyst til at modtage studerende At praktiklæreren er aktivt opsøgende i forhold til indhold, forventninger og krav på de forskellige praktikniveauer. At skoleledelse, praktikkoordinator og ressourcepersoner er til rådighed for de studerende 14

15 Kort bestemmelse af faget Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde 15

16 Praktik modul 1 Modultype, sæt kryds: Basis, lokalt Basis, nationalt udarb.: udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Praktik Kort beskrivelse af modulet: Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen Modulsprog Dansk Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: 16

17 Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktik niveau l, som indgår i modulet: Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Den studerende har viden Færdighedsmål: Den studerende kan 17

18 om klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, skole-hjemsamarbejde, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet: Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Se Studieordning 2013 Del 2 Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet: Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål 18

19 for praktik. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Den studerendes præstationer skal efter hvert praktikmodul vurderes med udgangspunkt i: 1. En modulevaluering på praktikskolen 2. En praktikprøve på Læreruddannelsen Modulevaluering på praktikskolen Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Praktikstedet bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Praktikprøve på læreruddannelsen Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7- trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af læreruddannelsen samt en ekstern censor. Som udgangspunkt for prøven skal den studerende formulere undersøgelsesspørgsmål og udarbejde en synopsis på maks. 5 normalsider, der sammen med evt. medbragt datamateriale, elevplaner, forældrebreve mv. illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Synopsen derimod indgår i bedømmelsen. 19

20 Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau. Samtlige praktikprøver afholdes på læreruddannelsen og så vidt muligt som gruppeprøver med deltagelse af 2 3 studerende. Praktikprøven har en varighed af 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Evaluering af de studerendes praktik Den enkelte praktikperiode evalueres dels på praktikskolen, dels på læreruddannelsen. Studerende og lærere fra de enkelte hold sikrer, at spørgsmål og problemer i forbindelse med praktikkens gennemførelse opsamles og viderebringes til seminariets praktikleder og praktikudvalget. PRAKTIKUDVALGET Vedrørende praktik. Udvalget er rådgivende for læreruddannelsens praktikledelse og drøfter undervisningsmæssige, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende faget praktik. Udvalget består af: 1 studerende fra hver årgang valgt af DSR 2 lærere valgt af Lærerrådet. 3 repræsentanter fra Kontaktskolerne udpeget af ledelsen ved Læreruddannelsen Skive 1 repræsentant fra de supplerende praktikskoler udpeget af ledelsen ved Læreruddannelsen Skive Praktiklederen fra Læreruddannelsen Skive Kommunikationsmedarbejder ved Læreruddannelsen Skive Ekspert i undervisning I samarbejde med Læreruddannelserne i Aalborg, Hjørring, Silkeborg og DPU er der ved Læreruddannelsen Skive i 2008 til 2012 gennemført et større forsknings- og udviklingsprojekt under overskriften Ekspert i undervisning Projektet har som formål, at knytte stærkere bånd mellem skole og læreruddannelse. Det skal ske ved at fokusere mere på realiteterne i skolearbejdet. Der skal udvikles undervisnings- og praktikforløb, der skaber klare koblinger 20

21 mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik. I de år hvor projektet forløber, skal studerende, praktiklærere og undervisere ved læreruddannelsen i et tættere samarbejde. Praktikkens undervisningsplaner skal for - og efterbehandles, der skal observeres og evalueres og nye undervisningsmetoder skal afprøves og vurderes. Resultatet af dette udviklingsarbejde skulle meget gerne styrke fagligheden og bringe den studerende tættere på prædikatet ekspert i undervisning se Efterskrift Citat om læreruddannelse fra Axel Dams Skole og undervisning udgivet i 1914: Det er den praktiske dygtighed, der skulle være det sidste og egentlige mål, men det er højst upraktisk at være uden teori. Derfor må begge sider med. Teori er indsigt, praksis er færdighed. Indsigt uden færdighed er kun tom pynt; men færdighed uden indsigt er søvngængeri, er blind, mekanisk, vanemæssig virken. Og det er denne blinde virken, en god uddannelse skulle føre ud over. Informationer Aktuelle praktikskoler, følgeskrivelser til skolerne, aktuelle udviklingsprojekter, mål for praktikken og meget mere kan ses på studienettet og på: Se under praktik etc. 21