K V A L I T E T S P L A N P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

Transkript

1 K VALITETSPLAN PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET

2 Skive Kommunes dagtilbudsvæsen Struktur: Skive Kommunes dagtilbudsvæsen består anno 2010 af Den Kommunale Dagpleje, 14 kommunale daginstitutioner, heraf er 3 aldersintegrerede med børn fra 0-6 år. Der er 4 selvejende daginstitutioner i kommunen. Herudover er der 4 USFO ere (Udvidede Skole Fritidsordninger) fordelt med henholdsvis 3 i Vestsalling Skole og Dagtilbud samt en i Hem Skole. Der er i alt 6 privatinstitutioner i Skive Kommune i Indhold: Der arbejdes i alle institutioner ud fra Politik for Dagtilbud i Skive Kommune. Politikken udtrykker dagtilbudsområdets værdigrundlag og overordnede målsætninger for hverdagen for flere end 3000 børn. Politik for Dagtilbud forbinder de overordnede landpolitiske mål formuleret i dagtilbudsloven med Skive Kommunes lokalpolitiske mål. Der arbejdes i alle dagtilbud med Pædagogiske Læreplaner, Børnemiljøvurderinger samt sprogvurderinger. Herudover har dagtilbuddene egne indsatsområder. Mission: Dagtilbudsområdet ønsker at skabe rammer for fællesskabet og et godt liv for den enkelte. Børn i Skive Kommune har krav på livskvalitet, som kendetegnes ved, at de er aktive, har gode nære relationer til andre mennesker og at de har mulighed for at udvikle livsduelighed, livsmod og livsglæde. Vision: Dagtilbuddene i Skive Kommune er: Et fælles område, der inkluderer børn fra 0-6 år i omsorgsfulde, udviklingsstøttende og lærende miljøer, og hvor børnenes mulighed for optimal udvikling er i centrum. Et udviklingsorienteret, fagligt og kvalitetsbevidst pædagogisk tilbud med engagerede medarbejdere og gode ledelsesformer og -værdier. Attraktive arbejdspladser præget af arbejdsglæde, hvor ordentlig omgangstone, humor, ansvarlighed og refleksion præger hverdagen med respekt for børn, forældre og samarbejdspartnere

3 Formål Som led i partnerskabsprojektet: Høj faglighed og god kvalitet i dagtilbud, som bl.a. Skive kommune deltog i fra 2008 til ultimo 2009, er fremkommet et forslag til et fælles kommunalt redskab Kvalitetsplanen -, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og politikere. Redskabet afprøves i skrivende stund af ni kommuner, hvor kommunerne gensidigt forpligter sig til at oplyse ensartede oplysninger omkring: 1. Faglige resultater 2. Ressourcer 3. Medarbejdere 4. Ledelse Derudover kan kommunerne supplere med egne mål og resultater afhængig af det lokale perspektiv og fokus. Hensigten er at konkretisere og præcisere de oplysninger, der som minimum skal afgives til staten i form af faglige kvalitetsoplysninger (i 2011) samt at udvikle et redskab, som kommunerne kan bruge internt og som sammenligningsgrundlag. I Skive Kommune har der hidtil været fokus på beskrivelse af det faglige indhold og dokumentation af resultater. Alle dagtilbuddene anvender den didaktiske syvkantsmodel til såvel beskrivelser som dokumentation og evaluering. Kvalitetsplanen skal sikre en mere systematisk og nuanceret opsamling på de faglige resultater og dermed kvalificere afsættet for at kvalitetsudvikle inden for området. Samtidig giver kvalitetsplanen mulighed for at kombinere de strategiske temaer i Skive Kommunes virksomhedsstrategi med dagtilbudslovens krav om dokumentation ved at medtage punkter omkring medarbejdere og ledelse. Virksomhedsstrategiens punkter har hidtil været placeret i Fælles-Med på dagtilbudsområdet, hvilket de også fremadrettet forventes at være. Det nye er, at dokumentation og synliggørelse af punkterne vil blive samlet med de faglige kvalitetsoplysninger. Kvalitetsplanen erstatter ikke dagtilbuddenes virksomheds-/læreplaner. Dermed heller ikke den kadence, der er strukturmæssigt og tidsmæssigt imellem politik for dagtilbud og det enkelte dagtilbuds læreplan. Hensigten er at samle information og dokumentation inden for dagtilbudsområdet og bruge dette suppleret med dagtilbuddenes egne beskrivelser og fortællinger om kvalitet og faglighed i dagtilbud. Formålet lokalt skal hermed også være at synliggøre udviklingsarbejdet i dagtilbuddene og den røde tråd i indsatsen

4 1. Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. 1.1 De pædagogiske læreplaner1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Metode til evaluering Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Beskrivelse af evalueringsværktøj I Skive Kommune arbejder de kommunale og selvejende dagtilbud ud fra en didaktisk syvkantsmodel. Modellen blev udviklet lokalt i forbindelse med lovkravet om pædagogiske læreplaner, og afspejler en systematisk tilgang til at arbejde med pædagogiske mål ud fra de lovgivningsmæssige retningslinjer, der blev lagt som grundlag for læreplansarbejdet. I forbindelse med kommunesammenlægningen udarbejdede dagtilbudsområdet en ensartet skabelon for læreplansarbejdet, der kombinerer det enkelte dagtilbuds virksomhedsplan, kommunale indsatsområder med temaerne i læreplanen. Syvkantsmodellen blev valgt som den fælles metode til arbejdet med læreplanerne. Alle dagtilbud arbejder ud fra Politik for Dagtilbud, der er dagtilbudsområdets fælles ramme i perioden I politikken er formuleret områdets fælles værdier, mål og succeskriterier for alle læreplanstemaerne, de lokale pædagogiske indsatsområder samt øvrige kommunale fokusområder. Herudover anvender dagtilbuddene en række metoder og redskaber, der mere målrettet anvendes med henblik på konkrete indsatser. Disse redskaber og metoder vil indgå i den følgende beskrivelse. Beskrivelsen udgør en fælles opsamling af indsatser, metoder og redskaber, som dagtilbuddene arbejder med i den pædagogiske praksis. Skive Kommune har endvidere deltaget i afprøvning af ét af i alt syv redskabsprojekter; nemlig Temperaturmålingen. Fire institutioner/afdelinger samt dagplejen har deltaget. For hver beskrivelse af temaerne vil målingen ligeledes fremgå. Målingerne vil på grund af det lave generaliseringsniveau dog ikke danne udgangspunkt for konkrete udviklingspunkter. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og

5 Samtlige daginstitutioner har udarbejdet pædagogiske læreplaner, hvor læreplanstemaerne er evalueret og nye mål og indsatsområder beskrevet. Den Kommunal Dagpleje har arbejdet med at udvikle Det Gode Samspil som led i udvikling af en anerkende praksis. Nedenstående er opbygget ud fra den praksis, dagtilbuddene tilrettelægger indsatsen på i det daglige samt den prioritering, der fremadrettet danner grundlag for udviklingstiltag og kompetenceudvikling på det generelle niveau. Først beskrives børneperspektivet og de udviklingsmuligheder og perspektiver, det har afstedkommet. Dernæst beskrives den tidlige forebyggende og støttende indsats og endelig den generelle forebyggende indsats beskrevet via læreplanstemaerne. Arbejdet med et godt børnemiljø2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde: Videre implementering og forankring med KID 2 projektet: Så tæt på det usædvanlige som muligt Evaluerin gsresultat Formål og baggrund: Formålet var at finde nye veje og redskaber i arbejdet hen i mod at skabe en inkluderende pædagogisk praksis. Inklusion handler om barnets oplevelse af hverdagen, hvilket nødvendiggør børneperspektivet. Det pædagogiske arbejde med inklusion ligger i relationen mellem barnet og dets omgivelser. Social isolation fra børnefællesskabet er ét afgørende tegn på social udsathed.. Det betyder, at selvom de børn, der fortæller om social isolation ikke udviser andre tegn på udsathed, er der belæg for at karakterisere dem som børn i stor risiko. Modsat en lang række af andre mulige tegn på social udsathed ved børn, som omhandler forældres forsømmelse eller uformåenhed, er isolation fra børnefællesskabet et tegn, som personalet i en daginstitution umiddelbart kan forsøge at forandre. Opsamling af resultater: Børnefællesskabet tillægges afgørende betydning for børnehavelivet af de børn, der af de voksne vurderes til at være godt inkluderet, men også af de børn der vurderes som mindre godt inkluderet. Dette projekt peger entydigt på, at set fra et børneperspektiv, er det primært relationer mellem børn, der udgør livet i børnehaven og derved disse relationer, der kan være mere eller mindre lærerige, inkluderende og udviklingsstøttende. En del af de børn, de voksne ser i periferien eller udenfor fællesskabet, nævner i interviewene slet ikke eller stort set ikke andre børn, når de fortæller om deres dagligdag i børnehaven. Deres fortællinger og fotos afspejler ikke, at de laver noget sammen med andre børn og heller ikke med voksne men, at de betragter sig som alene i deres aktiviteter. Det har været afgørende, at interviewene blev tolket med fokus på barnets muligheder for deltagelse, og som de efterfølgende tiltag viste, var det rent faktisk muligt at skabe forandring i forhold til børnenes placering i børnefællesskabet. 2 Dagtilbudsloven 8, stk

6 Udvikling Erfaringerne med at bruge børneperspektivet i arbejdet med at skabe en inkluderende praksis kan opsamles i følgende anbefalinger: - Arbejdet med inklusion skal fokusere på børnefællesskaber og skabe muligheder for, at alle børn oplever at være med. - Børns muligheder for at være med afhænger af de fællesskaber, de indgår i. - De voksne har brug for børneperspektivet for at forstå børnefællesskabets dynamik. - Børneperspektivet kan være afgørende for, at voksne rammer rigtigt med deres interventioner. - Det kræver vilje og opmærksomhed pædagogisk faglighed at lade børneperspektivet kile sig ind mellem antagelser og handlinger. - De voksnes forståelse af barnet er afgørende for dets deltagelsesmuligheder. - De voksnes forståelse af fællesskabet og deres rolle i forhold til fællesskabet er afgørende. - De voksne udformer vilkårene for børnenes fællesskaber tid, rum, miljø. - Mange børn trives. Skal børn have lige muligheder kræver det en differentieret indsats. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov3 Evaluering sresultat Tidlig forebyggende indsats: På baggrund af en besøgsrunde til samtlige daginstitutioner samt USFO ere er der i efteråret 2009 lavet en fælles opsamling, der illustrerer, hvordan dagtilbuddene tilrettelægger den tidlige indsats i forhold til børn og forældre med særlige behov. Det tværfaglige samarbejde i værksættes i alle de situationer, hvor der er behov for det. Udgangspunktet er Den Sammenhængende Børnepolitik og de bærende principper om nærhed og mindste indgreb. Måderne at samarbejde på, er forskellige. Generelt er der en tendens til, at de samarbejdspartnere, der kommer fast i daginstitutionerne, benyttes mest eksempelvis talepædagogerne og ergoterapeuten. På baggrund af besøgsrunden samt tilsynsbesøgene, gives der i flere institutioner udtryk for, at der fortsat er behov for at udvikle forældresamarbejdet. I indsatsen for børn og forældre med særlige behov, benyttes foruden institutionens egne ressourcepersoner, metoder som Børnelinial, TRAS, TRASMO, Marte Meo, ICDP, Sunde Børn i Mestrelære, Støttepædagogkorpset, talepædagoger, psykologer, ergoterapeut, fysioterapeut, tværfaglige teams, Temperaturen, Supervision fra PPR. Der er store forventninger til ibrugtagningen af Skive Kommunes fælles metode Bedre Tværfaglig Indsats, og mange daginstitutioner er gået i gang med at benytte modellen. 3 Dagtilbudsloven

7 I den fokuserede og særlige indsats benyttes sproggrupperne, Opmærksomhedsgruppen, Resen Specialbørnehave (Vidensgruppen), og Videnshuset. Udvikling Der er fortsat fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde ud fra principperne om nærhed og mindste indgreb. Dette fokus er i høj grad blevet forstærket af analysen af forebyggelses- og anbringelsesområdet (Deloitte-rapporten), der både betoner og dokumenterer størst effekt af lokale løsninger. I dette lys og med denne retning skal området vedr. specialforanstaltninger på dagtilbudsområdet analyseres og udvikles. Alsidig personlig udvikling Evaluering sresultat Overordnet set er der fokus på daginstitutionens sociale og kulturelle liv som ramme for børns alsidige personlige udvikling. Teamet fremhæves i flere institutioners læreplaner i forbindelse med ekstra fokus på at udvikle børns personlige færdigheder i relation til overgang til skole. Flere institutioner arbejder med Barnets Bog som gennemgående redskab i barnets alsidige personlige udvikling. I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse for de 2-årige 94,6 procent, hvilket er 9,7 procentpoint højere end gennemsnittet. For de 4-årige er målopfyldelsen 75,2 procent, hvilket er 2,5 procentpoint lavere end gennemsnittet. Udvikling Der er en synlig kobling mellem dette læreplanstema og de øvrige temaer. Grundlæggende arbejdes der i retning i at have fokus på, hvad daginstitutionerne giver børn mulighed for at lære altså et større fokus på pædagogikkens muligheder og begrænsninger, og en øget opmærksomhed på balancen imellem samspilsorienteret pædagogik og kundskabsorienteret pædagogik. Sociale kompetencer Evaluering sresultat Der er generelt stor fokus på grundlæggende at sikre børn anerkendelse og respekt for det, de er, samt at sikre, at børn oplever tillid og tryghed i relationer til voksne og andre børn. Samtidig er der stor fokus på at sikre børn adgang til at være aktive deltagere i fællesskaberne, at samarbejde, undgå mobning og synlig udskillelse samt tage del i demokratiske processer. 9 kerneinstitutioner har deltage i Så tæt på det udsædvanlige som muligt (KID 2), hvor dette læreplanstema er indgået sammen med udarbejdelse af børnemiljøvurdering (se nedenfor). Værdigrundlag og børnesyn i KID 2 projektet har mange lighedspunkter til ICDP metoden (International Child Development Programe) der betyder at skabe og udvikle sin relationskompetence. Flere og flere daginstitutioner benytter denne metode og/eller arbejder i retning af den, herunder også Dagplejen. Andre institutioner benytter metoden Trin for trin, Fri for Mobberi, samt observationsmaterialet Relationslandskab. I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse for de 2-årige 94,8 procent, hvilket er 13,1 procentpoint højere end gennemsnittet. For de 4-årige er målopfyldelsen 81,7 procent, hvilket er 2 procentpoint højere end gennemsnittet

8 Udvikling Det er et udviklingspotentiale at få skabt en tættere kobling imellem børnemiljøvurdering/børneperspektiv og dette læreplanstema også i relation til overgang til skolegang. Anbefalingerne fra Så Tæt på det Usædvanlige som muligt vil i den kommende periode være udgangspunkt for pædagogiske tiltag og udviklingsprocesser på dagtilbudsområdet. Sproglig udvikling Evaluering sresultat Der er sprogkoordinatorer i alle daginstitutionerne. Netværket mødes til fælles planlagte møder med deltagelse af Spireskole, tosprogskonsulent samt talehørekonsulenten, og mødes desuden i lokalområderne sammen med den tilknyttede talepædagog. Der arbejdes i flere daginstitutioner med metoden Hit med lyden, der er initieret af talepædagogerne og implementeret i institutionerne. Mange anvender TRAS som redskab, når indsatsen fokuseres. I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse for de 2-årige 80,4 procent, hvilket er 17,4 procentpoint højere end gennemsnittet. For de 4-årige er målopfyldelsen 80,3 procent, hvilket er 2,4 procentpoint højere end gennemsnittet. Udvikling Tidlig læsning og skrivning er afgørende for børns videre udviklings- og læringsforløb. Der arbejdes i skrivende stund på at revidere og præcisere mål for sprog tidlig læsning og skrivning for hele 0-18 års området. Det vil fortsat være et centralt indsatsområde, og det vil fortsat blive prioriteret at sikre en organisering, der understøtter indsatsen så tæt på børnenes dagligdag. Krop, kost og bevægelse Evaluering sresultat Der er forholdsvis lang tradition for en fokuseret indsat for sunde madpakker kombineret med motoriske indsatsområder. De fleste daginstitutioner har uddannede motorikinstruktører, og drøftelserne om sund kost og sunde madpakker er forankrede i forældrebestyrelserne og implementerede blandt forældrene i almindelighed. Tilbagemeldingerne fra daginstitutionerne er, at børnene har sunde og gode madpakker med. Indretning af legeplads spiller en væsentlig rolle i tilrettelæggelsen af dette læreplanstema, brugen af omkringliggende naturområder fremhæves mange steder, og der arrangeres motionsløb i større og mindre grad alle steder. I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse for de 2-årige 96 procent, hvilket er 9,5 procentpoint højere end gennemsnittet. For de 4-årige er målopfyldelsen 83,2 procent, hvilket er 2,1 procentpoint højere end gennemsnittet. Udvikling Vedtagelsen af den fleksible frokostordning har i høj grad bidraget til at understrege fokus på sundhed, kost og bevægelse. Det er interessant, at målopfyldelsen tilsyneladende falder i takt med, at børnene bliver større i Skive Kommune

9 Naturen og naturfænomener Evaluering sresultat Generelt er der meget fokus på at give børn glæde ved naturen og have respekt for natur og miljø, herunder at tilvejebringe viden om årsagsvirkningssammenhænge og få erfaring med, hvem de selv er i forhold til omverdenen. I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse for de 2-årige 95,6 procent, hvilket er 12,8 procentpoint højere end gennemsnittet. For de 4-årige er målopfyldelsen 79 procent, hvilket er 5,5 procentpoint højere end gennemsnittet. Udvikling Læreplanstemaet har været ét af de temaer, der i de senere år har vokset sig til i styrke. Det har for nogle af daginstitutionerne også været ét af de sidste temaer, man rigtig har fået hul på. Det er karakteristisk, at temaet i stigende omfang kædes sammen med de øvrige temaer. Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluering sresultat Udvikling Kreative udtryksformer som sang, musik, drama, bevægelse og forskellige værkstedsaktiviteter har i mange daginstitutioner en åbenbar synlighed i de fysiske ramme. Der arrangeres en årlig børnekulturdag, der er teater, biblioteksbesøg, museumsbesøg, deltagelse i børnekulturnetværk m.v. Der er stor fokus på traditioner, højtider, bedsteforældredag, festuge, årstidsbestemte aktiviteter og fester, og der i stigende omfang opmærksomhed rettet mod at balancere traditionerne med andre kulturer. Der arbejdes i tilknytning med temaet flere steder med omgangsformer, bordskik, anerkendelse, tolerance m.v. I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse for de 2-årige 88,9 procent, hvilket er 10,3 procentpoint højere end gennemsnittet. For de 4-årige er målopfyldelsen 78,6 procent, hvilket er 0,4 procentpoint lavere end gennemsnittet. Social inklusion er én af de afgørende forudsætninger for at skabe gode udviklingsmuligheder for børn. I arbejdet med at skabe social inklusion skærpes opmærksomheden mod daginstitutionernes uskrevne regler, deres habitus. Der vil i den kommende periode været fokus på, om og hvordan dette fokus vil influere på læreplanstemaet. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Generelt set arbejdes der med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud. Der er tillige en fælles metodisk tilgang til arbejdet i de kommunale og selvejende daginstitutioner via den didaktiske syvkantsmodel. Den fælles ramme for læreplanstemaerne og virksomhedsplan arbejdet lokalt i Skive Kommune udgøres af Politik for Dagtilbud. Der er struktur og systematik i arbejdet. Med denne kvalitetsplan vil der komme yderligere fokus på kadancen i læreplansarbejdet. Temperaturmålingen betragtes som et brugbart supplementsredskab i arbejdet med evaluering af læreplanstemaerne og den didaktiske syvkantsmodel. Redskabet kan i lighed med syvkantsmodellen bruges i en refleksion over egen praksis, i en dialog med forældre, som inspirationsmateriale fra andre dagtilbud og i en dialog med forvaltningen

10 1.2. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige4 Her beskrives Skive kommunes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? Nej, ikke efter 1. juli 2010 (ændret lovgivning) ellers har det været et ja. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organisere s sprogvurde ringerne? Hvem udfører sprogvurde ringerne? Beskrivelse af den sprogunder støttende indsats? Sprogvurderingsmaterialet til 3-årige (sprogvurdering.dk).suppleret med materialet i henhold til folkeskoleloven 4a samt Vis Hvad Du Kan (til tosprogede) Det er tilrettelagt således, at der er udnævnt sprogkoordinatorer i den enkelte institution. Sprogkoordinatorerne har ansvaret for at sikrer at sprogvurderingen bliver foretaget og at understøtte og vejlede den enkelte pædagog i forhold til udførelsen af sprogvurderingerne. Hvis institution formoder, at der er behov for en fokuseret eller særlig indsats fortages en sprogvurdering, sikrer pædagogen både en skriftlig og mundtlig formidling til forældrene. Det er primært barnets stuepædagog, der udfører sprogvurderingen. I enkelte institutioner ses også, at sprogkoordinatoren laver sprogvurderingen. Børn der ikke går i dagtilbud, får foretaget sprogvurderingen i en af områdets daginstitutioner. Generel indsats Børn som har et alderssvarende sprog. Sprogvurderingen kan være med til, at man efterfølgende sætter fokus på sproglige aktiviteter i forhold til den daglige pædagogiske praksis. Fokuseret indsats Børn der er forsinket (et ikke alderssvarende sprog) i deres sproglige udvikling og som i en periode har brug for, at der tilrettelægges sprogunderstøttende aktiviteter, der er med til at fremme den sproglige udvikling, Særlig indsats Børn der har behov for at der iværksættes en særlig indsats med hjælp fra PPR (talepædagog). Det kan eks. være børn som har impressive sproglige vanskeligheder (opfattelse og forståelse), der giver barnet besvær med at følge med i en samtale og med at forstå sproget. 4 Dagtilbudsloven

11 Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: perioden til (etsprogede børn) Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og ikke tildelt Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig % 13 5% 12 5% 2 1% Overgang til skole og fritidstilbud5 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Daginstitutionerne samarbejder omkring børns overgang til skole ud fra en fælles rapport, der blev udarbejdet i forbindelse med kommunesammenlægningen i Der arbejdes pt. på at revidere/udvikle rapporten, og fokus er i højere grad flyttet fra at handle om struktur til at handle om en form for fælles pædagogisk platform. Det reviderede indsatsområde forventes politisk godkendt i foråret Dagtilbudsloven 7 stk

12 Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2010 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 34 10,8 % af antal 6-årige drenge Piger 19 6,7 % af antal 6-årige piger I alt 53 9,0 % af antal 6-årige 2. Resurser Dette omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne helårsbørn (Regnskabstal) Dækningsgrad 6 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) 0-2 årige i dagpleje % årige i daginstitution til vuggestuetakst 96 6% årige i daginstitution til børnehavetakst ,3% Antal helårsbørn i procent af aldersgruppen samlet set

13 Dagtilbudstyper Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal Børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud 6 8 Private institutioner 1 2 Puljeordninger 1 Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud støttepædagoger (under dagtilbudslovens 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper opmærksomhedsgruppen 9 (under dagtilbudslovens 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand sproggrupper 10 - (under folkeskolelovens 4, stk. 1) Børn i særlige dagtilbud Resen Specialbørnehave (under servicelovens 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året I alt 46 helårsbørn. Det samlede forbrug for 2009 udgør kr. I alt 6 helårsbørn i 2009 I alt 18,91 Helårsbørn sproggrupperne i 2009 fordelt med: Ramsing 3,04 Roslev 4,21 Paletten 6,0 Lærkereden 5,66 15,67 helårsbørn fra Skive Kommune. Det samlede forbrug for skive-børnene i 2009 er: kr. 7 Der var i alt 12 daginstitutioner og hertil 2 afdelinger, der ledelsesmæssigt hører til en daginstitution, men regnskabsmæssigt figurerer særskilt. Derfor i alt 14 institutioner. 8 Der var i alt 5 selvejende og hertil 1 afdelinger, der ledelsesmæssigt hører til en daginstitution, men regnskabsmæssigt figurerer særskilt. Derfor i alt 6 institutioner. 9 Opmærksomhedsgruppen er normeret til 6-8 pladser. Der var i 2009 en tildeling på kr. der er lagt ind som en del af daginstitutionens ØD ramme. 10 De 4 sproggrupper er organiseret i 4 daginstitutioner og hver gruppe er normeret til 5-7 børn. Der var i 2009 en tildeling til grupperne i Lærkereden og Paletten på kr. til hver gruppe og som en del af daginstitutionernes ØD ramme, en tildeling til gruppen i Roslev på kr. (inkl. taxakørsel) og til gruppen i Ramsing på kr

14 Samlede udgift til søskendetilskud: kr. Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter / driftstilskud Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal Dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private institutioner driftstilskud friplads Privat pasning / fritvalgsordning Puljeordninger driftstilskud Pasning af egne børn

15 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser pr. pædagogisk medarbejder Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år Vuggestue Børnehave Integrerede daginstitutioner Kommunal dagpleje 6,7 børn pr. fuldtidsstilling 5,3 børn pr. fuldtidsstilling 3,2 børn pr. fuldtidsstilling 51½ 6,7 51½ 3,6 48 Nogle daginstitutioner samarbejder om feriepasning. Det vil sige, at nogle lukker ned, mens andre holder åbent således, at forældre med behov for pasning til deres børn får tilbudt pasning. I forbindelse med etablering af pædagogiske dage m.v. samarbejder daginstitutioner med forældrene om pasning. Mange forældre hjælper med at hente tidligt, og alle de børn, der har behov for pasning, tilbydes pasning. I princippet betyder det, at der ikke er lukkedage i Skive Kommune, der betyder, at forældre med pasningsbehov ikke kan få deres barn passet

16 Fuldtidstakst for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen opgjort i procent af beregningsgrundlaget Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost % 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost % 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost % 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 11 Det betyder, at der ikke tillægges en særskilt frokosttakst i den almindelige takst. I Skive Kommune får alle vuggestuebørn i lighed med alle dagplejebørn tilbudt fuld kost hver dag indeholdt i den almindelige takst

17 3. Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og servicere i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en pædagoguddannelse 161,63 75,32% Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PAU/PGU) 13,7 6,38% Personale uden en pædagogisk 39,2 18,27% uddannelse Personale med relevant diplomuddannelse Personale med relevant diplomuddannelse (*Personale der har taget en eller flere moduler indenfor sidste 5 år) Uden ledere: 10,75 Med ledere: 12,75 Uden ledere: 17,69 Med ledere: 21,69 Uden ledere: 5,01% Med ledere: 11,04% Uden ledere: 8,24% Med ledere: 11,04% Sygefravær Sygefravær i procent Det pædagogiske personale 4,51%

18 4. Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: September 2010 Ledelsens uddannelsesniveau Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere i dagtilbud Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) 2 10,53% Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 4 21,05% Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 13 68,42%