SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og hus i 1 plan"

Transkript

1 SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest Efteråret 2014

2 Indhold Uddannelsens pædagogiske miljøer...4 Generelt om semesteret...5 Deltagerforudsætninger...5 Studieaktiviteter og læringstilbud...5 Semesterets evaluering og bedømmelser...6 Projektarbejdet:...7 Semesterets evaluering og bedømmelse...7 Introduktion til semesterets uddannelsesmål og bedømmelse...7 Midtvejsevaluering...8 Slutevaluering af undervisningsforløb...8 Semesterets Læringsmål...9 Semesterets indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder Projektarbejdet: Andre studieelementer / aktiviteter ud over det gennemgående tværfaglige projekt Bygningsteknologirapport (BGT-rapport): Dokumentation af byggeriets lovlighed (JUB): Den fagorienterede undervisning Husbygning (HUS) Statik og Design (STD) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Kommunikation (KOM) Juridisk Byggemodning (JUB) Hovedemne: 1. semester - Husbygning (HUS) Arkitektur og Bygningsdesign (HUS/ABD) Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Materialelære (HUS/MTR) IKT-området (HUS/IKT) Hovedemne: 1. semester - Statik og Design (STD) Statik og Design (STD) IKT-området (STD/IKT)) Hovedemne: 1. semester Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) IKT-området (TIN/IKT) Side 2 af 34

3 Hovedemne: 1. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) IKT-området (BPS/IKT) Hovedemne: 1. semester Kommunikation (KOM) Kommunikation (KOM) IKT-området (KOM/IKT) Hovedemne: 1. semester Juridisk Byggemodning (JUB) og fysisk planlægning Juridisk Byggemodning (JUB) Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Tidsplan for semesteret, vejledende Referencer og videngrundlag Tværfaglige referencer Fag-faglige referencer Side 3 af 34

4 Uddannelsens pædagogiske miljøer Fig:1 Studiemiljøet: I studiet forsøger vi at lægge op til gode og relevante miljøer for læring. Den fysiske tilstedeværelse på studiestedet prioriteres højt og dermed også de fysiske rammer og indretning. De pædagogiske metoder er tilrettelagt over 3 forskellige miljøer så der opnås en naturlig progression i læringen og i studieformen:( se fig.1 ) I lære og lære er der stor fokus på at tilegne dig fornuftige studie-og arbejdsvaner samt tilegne dig nogle af fagets grundlæggende arbejdsmetoder og værktøjer. I professionalisering øges fokus på krav til det faglige indhold i projekterne, samtidigt med at du som studerende lærer mere avancerede analysemetoder. I praktik og udslusning handler om at du gennem selvvalgt praktik, speciale og afgangsprojekt i afgrænsede områder fordyber dig yderligere teoretisk og praktisk. Som studerende har du din egen arbejdsplads fra 1. til 7. semester ganske vist i forskellige rum afhængig af holdstørrelser og valg af uddannelsestoning. Herudover har du adgang til studiestedets øvrige ressourcer og udstyr som varierer lidt efter den enkelte campusadresse. Side 4 af 34

5 Generelt om semesteret Det overordnede tema for 1. semester er grund og hus i 1 plan og sætter derved rammen for de projekter, du som studerende skal udføre. Projektarbejdet, hvor du hen over semestret hovedsageligt arbejder med et gennemgående projekt til et enfamiliehus er den valgte arbejdsform. Projektarbejdet gennemføres både med opgaver du skal løse individuelt og med opgaver du skal lave i gruppe på 2-4 andre studerende. Gennem hele uddannelsen lægges der vægt på gruppearbejde idet det er et vigtigt mål at du gennem netop denne uddannelse bliver god til samarbejde og koordinere med andre om at løse en fælles opgave. Samarbejdsevne, kommunikation, koordination og ledelse er vigtige kompetencer der er stærkt efterspurgt i byggebranchen og byggeerhvervene og derfor forsøger vi gennem hele uddannelsen at forbedre disse kompetencer gennem bl.a. gruppearbejde. En af forudsætningerne for at du kan tilegne dig disse kompetencer er at du er til stede i gruppen og i klassen derfor lægger vi også stærkt vægt på et højt tilstedevær på uddannelsen. 1. semester hører som det første semester under uddannelsens pædagogiske miljø, Lære at lære (se figur ovenfor). Der er især vægt på at du i 1. og 2. tilegner dig arbejds- og studiemetoder der passer til din læringsstil, men der er herudover også fokus på relevante og spændende byggefaglige emner. Der er som udgangspunkt opstillet fælles overordnede læringsmål for alle studerende i semesteret. Disse er beskrevet under afsnittet Semesterets læringsmål. I takt med at projekterne tager form i en bestemt retning, formulerer du som studerende, via din portfolio dine egne læringsmål, der udover de generelle mål bliver udgangspunktet for den endelige vejledende bedømmelse i slutningen af semesteret. I 1. semester gennemføres der en slutevaluering, hvor du og din gruppe fremlægger det gennemgående semesterprojekt og du vil efterfølgende få en vejledende bedømmelse for dit projekt individuelt og sammen med din gruppe. Kun i tilfælde af manglende studieaktivitet eller for store mangler i studieforudsætninger vil du blive vejledt til at gå semestret om, eller i værste tilfælde, droppe uddannelsen. Deltagerforudsætninger For optagelse på 1. semester skal du opfylde adgangsforudsætningerne som angivet i adgangsbekendtgørelsen for uddannelsen Studieaktiviteter og læringstilbud Studiets pædagogik er overvejende baseret på den projektorienterede læringsform Som det ses på Fig: 2 nedenfor er det arbejdet med husbygningsprojekter, der er omdrejningspunkt i studiet og styrer de fleste andre aktiviteter gennem hvert semesterforløb. Det er gennem løsningen af projekternes problemstillinger, at du som studerende demonstrerer din kompetenceudvikling til bygge- Side 5 af 34

6 tekniker eller bygningskonstruktør. Både teoriundervisning, gruppevejledning og selvstændigt projektarbejde er organiseret i relation til den enkelte klasse og de fleste aktiviteterne foregår i det samme klasserum. Herudover vil der være tilbud om diverse faglige foredrag med interne eller eksterne specialister eller firmaer der er relevante for semestrets tema (evt. som videooptagelser) og der vil evt. blive arrangeret ekskursioner til byggevareproducenter, byggepladser o.l. Hvis du som studerende føler behov for særlig støtte i dit studieforløb er der en række individuelle muligheder for dette på de forskellige studieadresser. Det kan evt. være støtte til matematik, IT, sprog eller andet. Støtten kan evt. modtages gennem særligt tilrettelagte småkurser eller gennem en studerende fra et senere klassetrin. Det er dit eget ansvar at gøre dine undervisere eller evt. uddannelsens studievejledere opmærksom på dine særlige behov og uddannelsens ledelse vil i hvert enkelt tilfælde afgøre i hvilket omfang du kan få støtte. Det er særligt vigtigt for dig men også skolen at du og dine studiekammerater gør opmærksom på evt. særlig studie/læringsbehov så vi kan give dig/jer den optimale uddannelse. HUS/ BGK BPS KOM Projektarbejde over semesterets tema Projektbedømmelse TIN/ FYS STD/ MAT JUB Fig:2 Principskitse over et semesterforløb. Blokpilene symboliserer, de enkelte fag som støtte til projektet. Koncentrationen af teoretiske oplæg fra underviserne er ofte størst i begyndelsen af forløbet og vil senere i højere grad være vejledning og konsulentbistand i forhold til projektet. Semesterets evaluering og bedømmelser Efter 1. semester afsluttes med en intern evaluering, hvor der primært lægges vægt på din evne til at lære. ( Portfolio /selvrefleksion ) Nedenstående tabel er en oversigt over de forskellige studieelementer og deres bedømmelse før eller i forbindelse med den interne prøve Side 6 af 34

7 Studieelement Bedømmes før prøven Bedømmes ved afsluttende prøve Projektarbejdet vedr. grund og hus i ét plan nej ja Rapporter ja nej Portfolio m.m. ja ja Dokumentation af byggeriets lovlighed Ja nej Projektarbejdet: Følgende bedømmelseskriterier lægges til grund: a) Metode og arbejdsproces - (viden, færdighed, kompetence) b) Tekniske løsninger og dokumentation - (viden, færdighed, kompetence) c) Mundtlig præsentation og forsvar - (viden, færdighed, kompetence) Væsentlige dele af projektet skal præsenteres digitalt af de studerende med opfølgende mundtlig eksamination fra lærere og evt. interne censorer. Når der på bygningskonstruktøruddannelsen anvendes digital præsentation i forbindelse med afvikling af evaluering/eksamen henvises til gældende vejledning. Semesterets evaluering og bedømmelse Introduktion til semesterets uddannelsesmål og bedømmelse Formålet med Introduktionsmødet er at sikre de studerendes medindflydelse på planlægning og gennemførelse af undervisningen, samt opnå forståelse for sammenhængen mellem semesterets læringsmål og den afsluttende evaluering og bedømmelse. Introduktionsmødet afholdes i forbindelse med semesterstart. På mødet orienteres om semesterindholdet, tidsplaner, undervisnings- og arbejdsformer samt forventninger til de studerendes roller. I en dialog med de studerende omkring dette afstem- Side 7 af 34

8 mes forventningerne, og eventuelle korrektioner til de øvrige emner noteres i et mødenotat, for derefter at blive implementeret i det aktuelle semesterforløb. Mødenotatet sendes til og opbevares af teamlederen. Midtvejsevaluering Formålet med midtvejsevaluering er, at den enkelte klasse giver underviserne en tilbagemelding på, hvordan de oplever undervisningens planlægning, gennemførelse, faglige indhold og pædagogiske tilgang. Deltagere er alle studerende i klassen Midtvejsevaluering gennemføres i hvert semesterforløb som et fællesmøde, hvor klasserepræsentanterne deltager, og fremlægger klassernes stillingtagen til ovennævnte. Resultaterne drøftes af undervisererne og de studerende. Drøftelserne afsluttes med at fastlægge om, og i givet fald hvilke ændringer, prioriteringer mv. der skal indarbejdes i resten af undervisningsforløbet. Evalueringsresultaterne og evt. korrektioner i undervisningsforløbet, på baggrund af resultaterne, opbevares af teamleder, og teamet sikrer at evt. ændringer indføjes i den kommende semesterorientering. Slutevaluering af undervisningsforløb Slutevaluering af et modul/semester gennemføres ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, som omhandler følgende temaer: Undervisningens organisering og planlægning Læringsudbytte Indfrielse af læringsmål Samarbejdet omkring undervisningen Studieledelsen er ansvarlig for, at den elektroniske evaluering udsendes til studerende og at lærerteamet medvirker til dens gennemførelse. Evalueringen gennemføres elektronisk i SurveyXact. Evalueringsrapporter genereres automatisk, og ved åbne besvarelser erstattes personidentificerbart indhold og navne med NN før de frigives af studieledelsen. Evalueringsrapporten drøftes i teamet. Ved resultater der bør medføre ændringer her og nu inddrager teamet studieledelsen. Teamet fremlægger evalueringsresultaterne for de studerende og drøfter, om disse giver anledning til yderligere opfølgning med studenterinddragelse. Side 8 af 34

9 Ved mindre ændringer af semesterforløbet, sikrer lærerteamet at dette indføjes i den kommende semesterorientering. Semesterets Læringsmål Læringsmål (obligatorisk del 30 ECTS-point) hentet fra uddannelsens studieordning Viden: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om, samt kunne reflektere over professionens grundlæggende faglige tekniske discipliner samt den hertil hørende relevante dokumentation, have viden om og kunne reflektere over metoder og praksis til brug for planlægning og styring samt samarbejde og læring, have viden om almene matematiske principper af betydning for professionen, have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i relation til semesterets tema, have viden om almindelige kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema, have viden om relevante love og regler, have viden om dataindsamling i forbindelse med projekteringsopgaver og myndighedsansøgning samt udarbejdelse af dokumentation.. Færdigheder: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: med kendskab til branchens parter og professionsområder kunne belyse byggeprocessen i relation til semesterets tema, kunne anvende projekteringsfaglige metoder til en bolig i 1 plan, samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af byggeprocessen, have opnået begyndende færdigheder i at anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information indenfor professionens område, kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere Kompetencer: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: kunne udføre relevant konstruktions- og dokumentationsmateriale i relation til semesterets tema, kunne forstå sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til semesterets tema, kunne identificere eget læringsbehov med afsæt i den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er tilegnet i løbet af semesteret Side 9 af 34

10 Semesterets indhold og form, herunder tværfaglige fokusområder Projektarbejdet vil omhandle det at projektere et enfamiliehus på en given grund. Alle fag vil være rettet mod dette projekteringsarbejde og vil medvirke til at du som studerende ved semestrets afslutning har viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet tidligere i denne semesterbeskrivelse. Der arbejdes mest i grupper på 3-4 studerende, dels fordi den arbejdsform er meget almindelig i byggebranchen, dels fordi det giver dig en god læring at skulle samarbejde med andre studerende med andre erfaringer og kompetencer om et konkret projekt. Selv om der arbejdes i grupper er det vigtigt at du som studerende er i stand til selvstændigt at kunne tilegne dig og anvende den viden du opnår igennem de enkelte fag. Du vil tidligt i semestret blive introduceret til et værktøj port folio der skal hjælpe dig med at få overblik over dine stærke og svage sider og dermed give dig overblik over hvor du bør øge din studieindsats og hvor du evt. kan mindske indsatsen. Tværfaglige fokusområder VIAs Bygningskonstruktøruddannelse gennemføres i et dynamisk læringsmiljø der til stadighed tilpasser sig omverdenens behov og krav. I den sammenhæng er der udpeget 3 aktuelle fokusområder, som tillægges særlig vægt. Energieffektivt bæredygtigt byggeri Industrialiseret Byggeri Ledelse og Kommunikation/Det Digitale Byggeri BIM Den tværfaglige undervisning i uddannelsens fokusområder består i en sammenkædning af flere fagområder, og behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor disse. Arbejdet med fokusområderne skal være en integreret del af projektopgaven, og er nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. Undervisningen indenfor de tværfaglige fokusområder tager udgangspunkt i de læringsmål som er udarbejdet for hvert fagområde. Fokusområdernes forslag til læringsmål er under udviklingen særskilt beskrevet, og kan tilgås på studienet og på følgende link tværfaglige fokusområder Fokusområdernes faglige input, placering og prioritering vil fremgå specifikt af teamets egne undervisningsplaner og case-beskrivelsen under punktet Undervisningens tilrettelæggelse og organisering sidst i semesterorienteringen. Side 10 af 34

11 Tværfaglige fokusområder Bygningskonstruktøruddannelsen Energieffektivt Bæredygtigt Byggeri Ledelse & Kommunikation / Det Digitale Byggeri - BIM Industrialiseret Byggeri HUS BGK BPS TIN STD KOM Fagområder Projektarbejdet: Under projektarbejdet hører arbejdet med at analysere byggetekniske problemstillinger og fremstille det nødvendige dokumentationsmateriale til og med projektforslagsniveau for enfamiliehuse i 1 plan. Projektet projekteres som BIM-model i Revit. DISPOSITIONSFORSLAG: Ud fra et oplæg fra en bygherre skal I som studerende - i grupper - skitsere et forslag til et enfamiliehus i ét plan på ca.160 m² med tilhørende garage på en tildelt grund. Projektet udføres i Revit og afleveres på plancher til godkendelse hos bygherren. Øvrige supplerende dokumenter femvises som selvstændige dokumenter på storskærm. Grupperne fremlægger resultatet for bygherren og hinanden på klassen. PROJEKTFORSLAG: I denne fase skal grupperne viderebearbejde et udleveret dispositionsforslag til projektforslagsniveau. Side 11 af 34

12 De enkelte teams skal arbejde med en ny grund. Projektforslaget skal dokumentere, at huset kan bygges inden for gældende love og regler ved hjælp af analyser - attester detaljer planer snit - og opstalter. FOR-/HOVEDPROJEKT Der udarbejdes ikke et færdigt for- og hovedprojekt men af hensyn til at udvikle digitale tegnefærdigheder viderebearbejder hver enkel studerende i Revit en snittegning, samt en nærmere defineret plantegning, til hhv. myndighedsniveau og udførelsesniveau efter aftale med underviserteamet. Andre studieelementer / aktiviteter ud over det gennemgående tværfaglige projekt Bygningsteknologirapport (BGT-rapport): Du skal som studerende udarbejder en rapport omkring et byggeteknisk emne, som er relevant for projektet. Emnet vælger du selv, og det godkendes af HUS-lærer. I samråd med KOM-lærer udarbejdes en problemformulering. Du fordyber dig derefter selv i emnet, som beskrives med både tekst og billeder. Rapporten rettes og kommenteres skriftligt af både KOM-lærer og HUS-lærer. BGT-rapporten godkendes af underviserne på semestertrinnet og er en del af grundlaget for at kunne fortsætte i 2.semester. Dokumentation af byggeriets lovlighed (JUB): Kurset Juridisk Byggemodning (JUB) evalueres sammen med projektforslaget sidst i semesteret. Da JUB-underviserne ikke deltager aktivt i evalueringen, skal kurset JUB godkendes af den enkelte underviser. Godkendelsen vil således indgå i den samlede vurdering. Godkendelse af kurset foregår ved, at du som studerende skal dokumentere, at det projekterede byggeri er i overensstemmelse med de i kurset gennemgåede gældende regler. Dokumentationen skal nærmere beskrevet ske i form af: a) en IBS-attest (som samler alle de juridiske aspekter for så vidt angår Identitet, Byggeliniebestemmelser og Servitutter), b) en afsætningsplan (som udover at vise, hvad der skal afsættes, også indeholder eventuelle afstandsbestemmelser og byggelinjer. c) en snittegning, som har til formål at illustrere overholdelse af det vandrette- og skrå højdegrænseplan og endelig, d) En situationsplan, som har til formål at illustrere overholdelsen af afstandsbestemmelserne, herunder byggelinjer og placering samt bebyggelsesprocent. Side 12 af 34

13 Dokumentationen skal afleveres analogt til JUB-underviseren senest en uge efter sidste kursusgang. Underviseren tiltræder IBS-attesten, såfremt punkterne a) d) kan godkendes. Det samlede dokumentationsmateriale indgår i præsentationen af projektforslaget, som foregår sidst i semesteret. Den fagorienterede undervisning Den enkeltfaglige undervisning behandler regler, teorier, metoder og tekniker indenfor hver sit specifikke faglige felt. De faglige oplæg vil i reglen være nogenlunde jævnt fordelt gennem hele semesteret. De enkelte emners tidsmæssige placering vil dog fremgå nærmere af teamets egne undervisningsplaner, der bliver tilgængelige i studienet. De enkelte fagområder beskrives særskilt i det følgende. Husbygning (HUS) 1. semester - Husbygning (HUS) opdelt i følgende områder: Arkitektur og bygningsdesign (HUS/ABD) Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Materialelære (HUS/MTR) IKT-området (HUS/IKT) Statik og Design (STD) 1. semester Statik og Design (STD) opdelt i følgende områder: Statik og Design (STD) IKT-området (STD/IKT) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) 1. semester Tekniske installationer (TIN) opdelt i følgende områder: Tekniske installationer (TIN) IKT-området ( TIN/IKT) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) 1. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) opdelt i følgende områder: Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) IKT-området (BPS/IKT) Kommunikation (KOM) 1. semester Kommunikation(KOM) opdelt i følgende områder: Kommunikation (KOM) IKT-området (KOM/IKT) Side 13 af 34

14 Juridisk Byggemodning (JUB) 1. semester Juridisk Byggemodning (JUB) og fysisk planlægning opdelt i følgende områder: Juridisk Byggemodning (JUB) Hovedemne: 1. semester - Husbygning (HUS) Arkitektur og Bygningsdesign (HUS/ABD) Varighed: 1 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: fagområdets vidensgrundlag, metoder og praksis, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (energieffektivt bæredygtigt byggeri, industrialiseret byggeri samt ledelse og kommunikation) enfamiliehusets stilhistorie, anvendte byggematerialer og -metoder grundlæggende arkitektoniske retningslinjer for husets æstetiske disponering Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: disponerer et enfamiliehus gennem funktionsanalyser på begyndende niveau gennemføre informationssøgning og funktionsanalyse i forhold til fagområdet opnå tegningsforståelse gennem skitsering, frihåndstegning og 3D modellering Indhold: semesterets overordnede tema er enfamiliehuset med udgangspunkt i dansk arkitekturhistorie arkitekturens historie arkitektens arbejdsopgaver dispositions-, analyse og visualiseringsværktøjer udarbejdelse og præsentation af eget forslag Side 14 af 34

15 Hovedemne: 1. semester - Husbygning (HUS) Bygningskonstruktion (HUS/BGK) Varighed: 6 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: fagområdets vidensgrundlag, metoder og praksis Nutidige byggemetoder og bygningskonstruktioner funktions- og udfaldskrav for bygningskonstruktioner herunder viden om bæredygtigt og energieffektivt byggeri samt metoder og praksis lovgrundlag for opførelse af enfamiliehuse i et til to planer analog og digitale værktøjer ved projektering og formidling af byggeri Færdigheder (enkeltfaglige mål): Du skal kunne: analysere og vælge egnede bygningskonstruktioner til dit projekt opnå tegnings- og konstruktionsforståelse gennem skitsering og 3D modellering planlægge og udvikle et byggeri fra idé til endeligt forslagsniveau fremstille dokumentationsmateriale og formidle informationer om byggeriet ved anvendelse af 2D/3D tegninger, skriftlig- og mundtlighed Indhold: disponering af hus på grund jordarbejde, fundamenter og gulvkonstruktioner ydervægge og ydervægskomplettering tagværk og tagværkskomplettering præsentationer af ovenstående mundtlig, grafisk og digitalt Side 15 af 34

16 Hovedemne: 1. semester - Husbygning (HUS) Materialelære (HUS/MTR) Varighed: 2 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: fagområdets vidensgrundlag, metoder og praksis, med særlig vægt på uddannelsens fokusområder (Energieffektivt bæredygtigt byggeri, Industrialiseret byggeri samt Ledelse og kommunikation. byggematerialer og deres indbygning i konstruktioner funktion og ydeevne for gængse byggematerialer til enfamiliehusbygger bearbejdning af råmaterialer og fremstilling af byggematerialer livscyklusbegrebet i relation til holdbarhed, vedligeholdelse og bæredygtighed Færdigheder (enkeltfaglige mål): Du skal kunne: opnå begyndende færdigheder til analyse og valg af materialer begrunde og dokumentere materialevalg Indhold: udarbejdelse af materialebeskrivelse (Inden for træ, murværk, keramisk materiale og beton) videns-søgning inden for fagområdet tage (tagmaterialer) og isoleringsmaterialer besøg på produktionsvirksomheder og byggepladser Side 16 af 34

17 Hovedemne: 1. semester - Husbygning (HUS) IKT-området (HUS/IKT) Varighed: 3 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer, der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri, herunder orientering om informationsniveauer Færdigheder (enkeltfaglige mål): Du skal kunne: udvikle skitseringsevner - og formidlingsfærdigheder, ved anvendelse af IKT Indhold: Delemner på IKT-området (HUS/IKT) Brug af Revit Architecture introduceres og anvendes i projekteringsfasen Der arbejdes med en simplificeret 3D model primært baseret på standard komponenter - Der oprettes udtræk af snit og detaljer, som detaljeres i forhold til det givne projekt - Der oprettes de nødvendige planer og facader tilhørende det givne projekt - Snit, detaljer og planer påføres de nødvendige 2D detaljer med Revit s Drafting værktøj - Oprettelse af Legends (signaturforklaringer) - Udtræk af diverse skemaer, herunder tegningsliste - Der oprettes mængdeudtræk til brug for manuel prisberegning - Alle studerende i gruppen udfører sin egen 3D model af gruppens projekt i Revit - Oprettelse af egen Detail Component Families. Side 17 af 34

18 Hovedemne: 1. semester - Statik og Design (STD) Statik og Design (STD) Varighed: 5 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: enheder og begreber som knytter sig til grundlæggende statik og matematik De statiske systemer og kunne identificere det for et enfamiliehus i 1 2 plan murværk mht. bæreevne, felter, teglbjælker i småhusbyggeri statisk dokumentation i henhold til Bygningsreglementet Færdigheder Du skal kunne: redegøre for laster og stabilitet for huset redegøre for det statiske system for et 1-2-plans hus anvende matematik og talbehandling i forhold til relevante opgaver (niveau C) ved projektering af enfamiliehuse! Indhold: grundenheder, densitet, tyngde og specifik tyngde aktion, reaktion, opløsning og sammensætning af kræfter beregningsforudsætninger og konstruktionsvalg lodrette laster vindlaster lastnedføring og fundamenter bærende og afstivende hovedsystem afstivninger, forankringer, loftskive og kraftoverførende samlinger understøtnings- og lasttyper murværk Murfelter, teglbjælker, forspændte bjælker og murbindere Side 18 af 34

19 Hovedemne: 1. semester - Statik og Design (STD) IKT-området (STD/IKT)) Varighed: Integreret i øvrige undervisning Læringsmål Viden Du skal have viden om: BIM modellering i forhold til statik og Design Færdigheder Du skal kunne: lave udtræk af tegningsplaner til brug for illustration af statiske systemer / konstruktioner Indhold: BIM i statik og design Side 19 af 34

20 Hovedemne: 1. semester Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) Varighed: 2,5 ECTS Lærings mål Viden Du skal have viden om: forskellige former for forsyningsledninger og deres placering på grunden i forhold til bygning og skel samt krav til forskellige lægningsdybder forskellige opvarmningssystemer for et enfamiliehus forskellige former for ventilering af et enfamiliehus forskellige former for afløbsledninger inde i bygningen og kloak-, regn og drænledninger i terræn på grunden og tilslutning til det offentlige system forskellige installationer for vand, varme, el og kommunikation Færdigheder Du skal kunne: disponere grund og hus i forhold til forsynings- og stikledninger udføre analyser og overslagsberegninger for ventilation i henhold til BR udføre analyser og overslagsberegninger for rumopvarmning disponere tekniske installationer på basis af analyser og overslagsberegninger beregne U-værdier for enkelte regulære konstruktioner Indhold: Ledninger og installationer på grund Krav, materialer, lægningsdybder og lægningsbetingelser for følgende forskellige forsyningsledninger: fjernvarme naturgas el vand spildevand regnvand kommunikation og TV Principper og føringsveje for vand-, varme, ventilation, kommunikations og el-installationer føringsveje i gulve, vægge og tag / loft. (pladsforhold) bygningsreglementets krav til ventilation Side 20 af 34

21 signaturer til tegning Principper for afløb og kloak Energiregler om energirigtigt byggeri. beregning af U-værdier for enkelte regulære konstruktioner i projektet U-værdier for vinduer Side 21 af 34

22 Hovedemne: 1. semester Tekniske installationer og bygningsfysik (TIN) IKT-området (TIN/IKT) Varighed: Integreret i øvrige undervisning Læringsmål Viden Du skal have viden om: BIM modellering i forhold projektering af tekniske installationer Færdigheder: Du skal kunne: lave udtræk af tegningsplaner til brug for illustration af tekniske installationer. Indhold: BIM og tekniske installationer Side 22 af 34

23 Hovedemne: 1. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) Varighed: 2,5 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: metoder til effektiv studieplanlægning planlægning og styring af projekteringsarbejde grundlæggende principper for planlægning af udførelse metoder til kalkulation af byggeomkostninger på overslagsniveau metoder og principper for kvalitetssikring (kvalitetsforståelse) Projektorganisationer og deres forskellige aktører - herunder projekteringsfaser og entrepriseformer grundlæggende principper for digital arkiv- og dokumentstruktur struktur og indhold i bygningsdelsjournal Færdigheder: Du skal kunne: planlægge studieforløbet på en hensigtsmæssig måde belyse byggeprocessen i relation til semesterets tema med kendskab til byggebranchens parter anvende gængse metoder til planlægning af projekteringsarbejde på semesterets tema kommunikere om projekt- og udførelsesplanlægning til relevante parter analysere enkle byggeaktiviteters udførelse og indbyrdes sammenhænge ved hjælp af netværksdiagram- og Gantt-metoden udtage mængder og kalkulere prisoverslag ved anvendelse af m2-priser og bygningsdelspriser opstille overslagsbudgetter for relevante parter (bygherre) anvende digital dokumentstruktur i eget projektarbejde på gruppebasis anvende bygningsdelsjournal som dokumentation for valg og beslutninger i projektet Indhold: studieplanlægning virksomhed og teknologi entreprise- og udbudsformer tidsplanlægning for byggeri Side 23 af 34

24 kalkulation og mængdeudtagning bygningsdelsjournal kvalitetssikring byggepladsindretning plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) affaldshåndtering produktions flow og arbejdsdeling samarbejde blandt byggepladsens aktører for minimering af fejl og mangler gruppesamarbejde og ressourcestyring udbudsmateriale transportlogistik Side 24 af 34

25 Hovedemne: 1. semester Byggeriets Planlægning og Styring (BPS) IKT-området (BPS/IKT) Varighed: Integreret i øvrige undervisning Læringsmål Viden Du skal have viden om: de grundlæggende IKT-værktøjer til personlig planlægning og projektplanlægning Færdigheder Du skal kunne: anvende arbejdsmetodikkerne i digital planlægning anvende metoder til digital overslagskalkulation (Excel) Indhold: Planlægningsprogram MS Project anvendes i forbindelse planlægning af semester opgaver. Programmet MS Excel anvendes i forbindelse med overslagskalkulation Side 25 af 34

26 Hovedemne: 1. semester Kommunikation (KOM) Kommunikation (KOM) Varighed: Læringsmål Viden 3 ECTS Du skal have viden om: betydningen af mundtlig (verbal) og skriftlig kommunikation inden for BK- professionen teamsamarbejde og metoder til læring i teams referaters struktur og betydning omkring beslutninger opbygning af kommunikationsstukturen i en digital præsentation BK-uddannelsens læringsmål for 1. semester Færdigheder Du skal kunne: opnå færdigheder i mundtlig formidling af faglige emner opnå færdigheder i problemformulering, dataindsamling og skriftlig formidling af faglige emner reflektere mundtligt og skriftligt over egen læring, herunder samarbejdet med andre referat som dokumentation af arbejde og stade anvende relevante studieteknikker Indhold: Samarbejde og læring Portfolio og herunder: selvrefleksion (målsætning, selvevaluering og vidensdeling ) emnerefleksion (målsætning, selvevaluering og vidensdeling ) læringsstile, vejledningsmøder, teamkontrakter, projektmøder introduktion til team/gruppe organiseret arbejde indarbejde praktiske elementer i gruppe / teamarbejde Studieteknikker herunder: informationsøgning læse- og notatteknik Mind Map på papir og digitalt Side 26 af 34

27 Formidling: mundtlig præsentationsteknik skrive beslutnings- og genfortællingsreferater problemformulering præsentationsteknik rapportskrivning Side 27 af 34

28 Hovedemne: 1. semester Kommunikation (KOM) IKT-området (KOM/IKT) Varighed: 2 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: BIM modellering i forhold til bygningskonstruktion og design incl. terrænmodellering de grundlæggende principper for formidlingsværktøjer, der gør sig gældende inden for Det Digitale Byggeri og IKT bekendtgørelsen, herunder orientering om informationsniveauer Færdigheder (enkeltfaglige mål) Du skal kunne: udvikle skitseringsevner - og formidlingsfærdigheder, ved anvendelse af IKT foretage udtræk af tegningsmateriale til brug for formidling af relevante skitser og tegningsmateriale Indhold: Delemner på IKT-området (KOM/IKT) Brug af Revit Architecture introduceres og anvendes i projekteringsfasen: Der arbejdes med en simplificeret 3D model af bygningen,primært baseret på standard komponenter Modellering af terræn - Der oprettes udtræk af snit og detaljer, som detaljeres i forhold til det givne projekt - Der oprettes de nødvendige planer og facader tilhørende det givne projekt - Snit, detaljer og planer påføres de nødvendige 2D detaljer med Revit s Drafting værktøj - Oprettelse af Legends (signaturforklaringer) - Udtræk af diverse skemaer, herunder tegningsliste - Der oprettes mængdeudtræk til brug for manuel prisberegning - Alle studerende i gruppen udfører sin egen 3D model af gruppens projekt i Revit - Oprettelse af egen Detail Component Families. Side 28 af 34

29 Hovedemne: 1. semester Juridisk Byggemodning (JUB) og fysisk planlægning Juridisk Byggemodning (JUB) Varighed: 3 ECTS Læringsmål Viden Du skal have viden om: planlovssystemet situationsplaner og matrikelkortet de danske koordinat- og højdesystemer det matrikulære system og tinglysning byggelovgivningen og bygningsreglementet bygningsafsætningsmetoder Færdigheder: Du skal kunne: udføre et hovedpunktsnivellement med et nivelleringsinstrument læse lokalplaner samt vurdere, hvorvidt et konkret byggeri overholder en lokalplan indhente lokalplaner og andre plandokumenter for et givet område indhente, læse og forstå servitutter anvende byggelovens afstandsbestemmelser og bestemmelser om skrå byggelinjer samt planlovens zonebestemmelser disponere en given grund i forhold til en hensigtsmæssig placering af en bygning Indhold: byggelovens afstandsbestemmelser og bestemmelser om skrå byggelinjer planloven lokalplaner og kommuneplaners rammedel servitutter og tinglysning af servitutter nivellement og koter situationsplaner højdekurveplaner planloven bygningsafsætning Side 29 af 34

30 Undervisningens tilrettelæggelse og organisering Den første del af undervisningen vil bære præg af at mange faglige og metodiske emner skal introduceres og startes op. Primært vil undervisningen dog være bundet op omkring to tværfaglige projekter. Klasserummet skal i princippet danne tegnestue/arbejdsrum. De tværfaglige projekter gennemføres som gruppearbejde med 3-4 personer i hver gruppe. Undervisningen kan såvel fungere som oplæg grupperne kan tage udgangspunkt i eller være decideret undervisning i noget konkret. Undervisningen vil gradvis overgå til mere problembaseret, hvilket vil sige, at der ikke kun er én løsning, men at fordele og ulemper skal vurderes ved hvert løsningsforslag inden endelig løsning vælges. Ud over oplæg og undervisning vil underviserne også være at finde i klasserummet som konsulenter der kan trækkes på. Hver gruppe vil få tildelt en underviser som nærmere tilknyttet vejleder omkring det procesmæssige. Som udgangspunkt planlægges der to vejledningsmøder for hver gruppe. Cases Cases vil blive gennemgået i forbindelse med oplæg til de enkelte opgaver - jf. side Side 30 af 34

31 Tidsplan for semesteret, vejledende Side 31 af 34

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER. Grund og Hus i 1 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 1. SEMESTER Grund og Hus i 1 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og Hus i 2-3 plan. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og Hus i 2-3 plan. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER Grund og Hus i 2-3 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og hus i 2 3 plan

SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER. Grund og hus i 2 3 plan SEMESTERORIENTERING 2. SEMESTER Grund og hus i 2 3 plan Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK Horsens Erhvervsakademiet Midt-Vest

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri. VIA University College

SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER. Industrialiseret byggeri. VIA University College VIA University College SEMESTERORIENTERING 3. SEMESTER Industrialiseret byggeri Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør og erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK VIA University

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation

Læs mere

Rekvisit og linkliste Efterår 2015

Rekvisit og linkliste Efterår 2015 Rekvisit og linkliste Efterår 2015 for uddannelsen til bygningskonstruktør og byggetekniker AK Nedenfor finder du vores rekvisit- og linkliste. Listen giver et overblik over relevante links samt computer

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7 1. Indledning... 2 2. Faglige mål... 2 3. Kernestof... 4 4. Undervisningsmaterialer... 5 5. Studieplan... 7 A. Intro... 7 B. Standard konstruktioner... 7 C. Revit Del I... 12 D. Alternativ energi (SO2)...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indhold ... 3 ... 4 ... 7. Side 2 af 16

Indhold ... 3 ... 4 ... 7. Side 2 af 16 SEMESTERORIENTERING 5. SEMESTER Produktudvikling og Teknis sk integration Uddannelsen til professionsbachelor VIA University College Horsens Foråret 2014 Indhold Uddannelsens formål... 3 Uddannelsens indhold

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk)

1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk) 1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk) studieteknik informationssøgning målgruppe- og situationsorienteret sprog skriftlig projektdokumentation basalt byggefagligt engelsk basale kommunikationsteknikker

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Den selvejende institution - HULAHOPPEN - 6500 Vojens Haderslev kommune

Den selvejende institution - HULAHOPPEN - 6500 Vojens Haderslev kommune Den selvejende institution - HULAHOPPEN - 6500 Vojens Haderslev kommune Bygningskonstruktøruddannelsen BKHS 71P - S14 Lars Rosenlund CV Lars Samarbejdskontrakt Skabeloner Dokumentliste 7. Sem bachelor

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt...

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt... Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3 Teori... 3 Praktik.... 3 Tegningslære.... 3 Grundfag.... 3 Projekt... 3 Valgfag... 4 Bogpakke.... 4 2. Hovedforløb.... 5 Teori...

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Dato: 2. juli 2008 J.Nr. 07.01 KJN/ToS/pso Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Specialebeskrivelsen hører til Studieordning

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

- AFSLUTTENDE EKSAMEN - AUGUST 2015

- AFSLUTTENDE EKSAMEN - AUGUST 2015 MARSELISBORG GYMNASIUM DISPOTIONS FORSLAG: PLANCHER UDLEVERET MATERIALE DOKUMENTATION ENTREPRISEFORM PLANCHER DISPOTIONS FORSLAG: PLANCHER UDLEVERET MATERIALE DOKUMENTATION ENTREPRISEFORM PRÆSENTATIONS

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehus og parcelhus. Rækkehus. Tilbygning. Udestue. Ændre anvendelse af en bygning. Vejledning 1

Byggeri 2011. Enfamiliehus og parcelhus. Rækkehus. Tilbygning. Udestue. Ændre anvendelse af en bygning. Vejledning 1 Byggeri 2011 Enfamiliehus og parcelhus Rækkehus Tilbygning Udestue Ændre anvendelse af en bygning Vejledning 1 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeriet kræver byggetilladelse og skal overholde gældende

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision Arkitektuddannelsens 1.-6. semester gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: OVERORDNET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

8. I hvilken grad vurderer du dit læringsudbytte af Campdagen med linjefagene passende?

8. I hvilken grad vurderer du dit læringsudbytte af Campdagen med linjefagene passende? Opsummering for de enkelte spørgsmål: 2. I hvilken grad vurderer du modtagelsen på uddannelsen passende? 54 % vurderes i meget høj grad og i høj grad og passende af 36 % 3. I hvilken grad vurderer du dit

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 HOVEDOMRÅDER Bygningskonstruktioner, Bygningsdesign og energi, Indeklima og sunde bygninger By og land, trafik og veje, Broer,

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Professionsretningen Konstruktionsprojektering

Professionsretningen Konstruktionsprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Knstruktinsprjektering Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i knstruktinsprjektering er placeret i 3., 4. g 5. semester. Kurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere