ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER"

Transkript

1 ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER MEDDELELSE NR Pattegrise, som får glucose eller ko-råmælk, inden de drikker råmælk hos soen, kan fortsat optage råmælksantistoffer fra somælken. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES FLEMMING THORUP MAI BRITT FRIIS NIELSEN UDGIVET: 23. FEBRUAR 2017 Dyregruppe: Fagområde: Søer, pattegrise Reproduktion Sammendrag Nyfødte pattegrise kan fortsat optage råmælksantistoffer efter at være blevet tildelt et energitilskud. I én besætning blev 23 nyfødte pattegrise fjernet fra soen, inden de nåede at drikke råmælk. Grisene blev inddelt i tre grupper. En gruppe var ubehandlet kontrol, mens to grupper umiddelbart efter fødsel fik et energitilskud, som enten var 25 ml 20 % glucose eller 25 ml ko-råmælk med 20 % tørstof. Tre timer efter fødsel fik grisene i alle tre grupper 20 ml so-råmælk. Inden tildelingen af soråmælk blev der udtaget en blodprøve, som dokumenterede, at grisene ikke havde antistoffer fra 1

2 somælk i blodet. Den anvendte analyse var så specifik, at den ikke reagerede på antistoffer fra koråmælken, men kun fra so-råmælk. Der blev udtaget blodprøver 4 og 6 timer efter tildeling af so-råmælk for at måle niveauet af antistoffer i blodet. I alle tre grupper havde pattegrisene en koncentration af råmælksantistoffer i blodet, som lå over 5 gram/liter. En tidligere afprøvning har vist, at dette niveau er nok til, at de overlever frem til fravænning, hvor de har udviklet deres egne antistoffer imod sygdomme i stalden. Derudover viste analyser af blodprøverne, at niveauet af råmælksantistoffer stiger marginalt fra 4 til 6 timer efter, at grisen har drukket råmælk. Jo større grisene var ved fødsel, jo lavere var koncentrationen af råmælksantistof i blodprøverne. Dette var statistisk sikkert og viste, at tungere pattegrise skal have mere råmælk for at opnå samme koncentration af råmælksantistof i blodet som mindre pattegrise. Hos gruppen af kontrolgrise, som ikke fik et energitilskud før tildeling af so-råmælk, blev der fundet et numerisk højere indhold af råmælksantistoffer end hos de to grupper, der blev tildelt energitilskud. Denne forskel var ikke statistisk sikker. Baggrund Pattegrise fødes uden beskyttende antistoffer i blodet [1]. Derfor er det essentielt for pattegrises overlevelse, at de optager råmælk fra soen og sikrer sig maternelle antistoffer. Disse antistoffer beskytter grisene mod sygdom, indtil pattegrisene udvikler deres eget immunforsvar. En tidligere afprøvning viste, at pattegrise kan overleve, hvis de har optaget råmælksantistoffer fra 10 ml råmælk [2]. Den tidligere afprøvning viste også, at antistofferne fra råmælken først kunne måles i blodet 4 timer efter, at grisen havde drukket råmælken [2]. Alle pattegrise afkøles ved fødsel. Det kræver meget energi for pattegrisene at danne varme nok til at genoprette den ideelle kropstemperatur. Det er ikke alle grise, som har energi nok til at danne tilstrækkeligt med varme og komme til yveret, hvorfor de aldrig kommer i gang med diegivningen [3]. Det er muligt, at disse grise kan have gavn af et energitilskud snarest efter fødsel. Da det ikke er afklaret hvilke stoffer i mælken, som lukker tarmen for optagelse af råmælksantistoffer, så er der bekymring for at påvirke tarmen med et energitilskud, inden grisene får råmælk. Et tidligere forsøg viste, at energitilskud til pattegrise ved kuldudjævning tilførte pattegrisene for lidt energi til at øge overlevelsen [4]. Men det kan ikke afvises, at tildelingen af et egnet energitilskud allerede ved fødsel kan forbedre svage grises overlevelseschancer [5]. 2

3 Denne afprøvning skulle afklare, om pattegrise optager mindre råmælksantistof fra 20 ml so-råmælk, hvis de først får tildelt et energitilskud. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført under forsøgsdyrstilladelse nr Afprøvningen blev gennemført i en besætning med høj sundhedsstatus (Blå SPF + MYC). Inden afprøvningen blev der udmalket 600 ml so-råmælk fra søerne i besætningen. Søerne blev malket efter fødsel af de første grise. Udmalkning blev ikke foretaget, hvis faringen så ud til at være afsluttet. Råmælken blev blandet til én batch, således at alle grise i afprøvningen blev tildelt so-råmælk med samme indhold af antistoffer og energi. Råmælken blev frosset ned ved -18 grader og tøet op ved 34 grader inden anvendelse. Umiddelbart efter fødsel blev 26 pattegrise fra to søer vejet og øremærket med fortløbende numre. For at sikre at grisene ikke havde optaget råmælk hos soen, indgik grisene kun i forsøget, hvis fødslen blev observeret eller navlestrengen stadig var intakt. For at reducere variationen i afprøvningen, indgik der kun grise i afprøvningen, som vejede mellem 1 og 1,7 kg ved fødsel. På basis af grisenes nummer (fødselsrækkefølge) indgik de skiftevis i de tre grupper i afprøvningen. Grupperne fremgår af tabel 1. Tabel 1. Skematisk oversigt over aktiviteter i de tre grupper. Tidspunkt Aktivitet Ubehandlet kontrol Glucose Ko-råmælk Ved fødsel 25 ml 20 % koråmælk givet med Tildeling af 25 ml 20 % glucose Ingen behandling energitilskud givet med sonde sonde 3 timer efter fødsel Blodprøve 1. Ja Ja Ja 3 timer efter fødsel 20 ml so-råmælk 20 ml so-råmælk 20 ml so-råmælk Tildeling af soråmælk med 57 g IgG pr. med 57 g IgG pr. med 57 g IgG pr. liter liter liter 7 timer efter fødsel Blodprøve 2. Udtaget 4 timer efter tildeling af Ja Ja Ja so-råmælk 9 timer efter fødsel Blodprøve 3. Udtaget 6 timer efter tildeling af so-råmælk Ja Ja Ja Umiddelbart efter fødsel blev grisene i gruppen Glucose tildelt 25 ml hypertonisk glucose (koncentration 20 %), mens grisene i gruppen Ko-råmælk blev tildelt 25 ml ko-råmælk. Begge produkter blev tildelt med sonde, så det var sikkert, at grisene fik den fulde dosis. Grisene i 3

4 kontrolgruppen fik ikke noget energitilskud. Ko-råmælken blev leveret som spraytørret pulver (se appendiks for sammensætning), og 20 gram blev opløst i 100 ml vand til en ca. 20 % opløsning. Herefter gik grisene i to fodervogne isoleret med flamingo. Temperaturen blev holdt på 34 C ved hjælp af en 200 watt varmelampe. Der blev strøet med halm i vognen, og grisene havde adgang til vand i et drikketrug. Grisene i alle tre grupper blev sondefodret med 20 ml udmalket so-råmælk 3 timer efter fødsel. Før tildeling af so-råmælk samt 4 og 6 timer efter tildeling af so-råmælk blev grisene blodprøvet ved et prik i en ørevene, så en bloddråbe piblede frem. Dråben blev suget op i et kapillærrør, overført til et blodprøveglas (SAFE-T-FILL, RAM Scientific) og herefter opbevaret i køleskab indtil analyse. Blodet blev analyseret ved en sandwich-elisa, som var specifik for immunglobuliner fra svin. Ved hver blodprøvning blev der gennemført en pen-side test for glucose for at sikre, at grisene ikke udviklede hypoglycæmi under afprøvningen (Accu-Check Aviva Nano, Roche Diagnostics GmbH). Efter 3. blodprøve 9 timer efter fødsel blev grisene sat tilbage til en af de to søer, som leverede de nyfødte pattegrise til forsøget. Da vi således ikke havde styr på, hvor meget råmælksantistof pattegrisene herefter optog hos soen, stoppede selve afprøvningen, når grisene blev lagt tilbage til soen. Ti dage senere blev øremærkerne klippet af, og grisene blev vejet for at sikre besætningsejer kompensation for eventuelle negative effekter af forsøget. Afprøvningen var designet til at omfatte 10 grise pr. gruppe med den enkelte gris som forsøgsenhed. Niveauet af råmælksantistof i pattegrisenes blod blev sammenlignet mellem de tre grupper ved lineær regression i programmet Proc Mixed i SAS, idet der korrigeredes for tidspunkt for blodprøvning og for statistisk sikker effekt af grisens fødselsvægt. Resultater og diskussion Efter forsøget blev to prøver af den poolede so-råmælk analyseret for indholdet af IgG. Prøverne indeholdt hhv. 57 og 58 (gns. 57) gram råmælksantistoffer pr. liter. Dette er betydeligt lavere end de ca. 80 gram pr. liter, som blev fundet ved udmalkning 3 timer efter fødsel af første gris i en tidligere undersøgelse [6], og også lavere end de 71 og 91 gram pr. liter (gennemsnit 80 gram pr. liter), som blev målt i råmælk ved en tidligere afprøvning i denne besætning [2]. Der blev ikke gennemført analyser af mælken fra de enkelte søer i den aktuelle afprøvning, så årsagen til det lave niveau af antistoffer i so-råmælken kendes ikke. Hos to grise i kontrolgruppen og én gris i glucosegruppen kunne der ikke på noget tidspunkt måles råmælksantistoffer i blodet. Disse tre grise udgik fra den videre analyse grundet mistanke om glemt tildeling af so-råmælk. Herefter indgik der syv grise i kontrolgruppen, otte grise i glucosegruppen og otte grise i Ko-råmælkgruppen. Afprøvningens resultater fremgår af tabel 2. Efter 3. blodprøve 9 timer efter fødsel blev alle grisene sat tilbage til en af de to søer, som leverede pattegrise til forsøget. Da søer udskiller råmælksantistoffer med råmælken de første 24 timer efter igangsat faring, så havde 4

5 grisene således fortsat mulighed for at optage mere råmælksantistof. Ti dage efter fødslen manglede der én gris i Ko-råmælksgruppen, som ikke kunne genfindes. En gris i glucosegruppen døde dagen før udvejning. Denne gris havde kun øget vægten med 60 gram i løbet af de 9 dage. Tabel 2. Afprøvningens resultater angivet pr. gruppe Gruppe Ubehandlet kontrol Glucose Ko-råmælk SD 25 ml 20 % 25 ml 20 % koråmælk givet med Standardspredning Energitilskud ved Ingen behandling glucose givet med fødsel sonde sonde Antal grise, stk. 7 grise 8 grise 8 grise Fødselsvægt, kg 1,33 kg 1,39 kg 1,44 kg 0,2 kg Antal udvejede grise, stk. 7 grise 7 grise 7 grise Vægt 10 dage efter fødsel, kg 3,2 kg 2,9 kg 3,2 kg 0,5 kg IgG i Blodprøve 1, gram /liter. Udtaget før tildeling 0 g/l 0 g/l 0 g/l 0,04 g/l af råmælk IgG i Blodprøve 2, gram/liter. Udtaget 4 timer efter 5,9 g/l 5,8 g/l 4,8 g/l 2,1 g/l tildeling af soråmælk IgG i Blodprøve 3, gram/liter. Udtaget 6 timer efter tildeling af soråmælk 6,9 g/l 6,2 g/l 5,8 g/l 2,8 g/l Pattegrisene vejede i gennemsnit 3,1 kg ved afslutning 10 dage efter fødsel. De har således haft en gennemsnitlig tilvækst på 3,1 1,4 kg / 10 dage = 170 gram pr. dag. Analysen til bestemmelse af råmælksantistof i blodprøverne målte specifikt på indholdet af soråmælksantistoffer. Derfor blev koncentrationen af råmælksantistoffer 3 timer efter tildeling af koråmælk i gruppen (Ko-råmælk) i prøve 0 målt til 0. Dette betyder, at de efterfølgende prøver også kun angiver de maternelle antistoffer, som grisene havde optaget fra so-råmælken. Det fremgår af tabel 2 og figur 1, at der var en ikke-signifikant lavere optagelse af råmælksantistoffer, hvis grisene først var tildelt et energitilskud (p=0,12). En tidligere afprøvning fulgte pattegrise, som fik 10 ml so-råmælk. Denne mængde resulterede i, at grisene i gennemsnit havde 3,9 gram råmælksantistof pr. liter blod. Dette niveau havde ikke negativ effekt på pattegrisenes overlevelse til en alder på 59 dage i forhold til 5

6 Maternelle antistoffer g/liter pattegrise, som fik 25 eller 50 ml so-råmælk [2]. I den aktuelle afprøvning opnåede grisene i de tre grupper i gennemsnit 6,4, 6,0 og 5,3 gram råmælksantistof/liter, så i alle tre grupper var optagelsen af antistof over de 3,9 gram/liter, som blev målt i den tidligere undersøgelse. Derfor forventes det, at grisene i alle tre grupper havde optaget tilstrækkeligt med råmælksantistof fra so-råmælken til, at grisene kunne overleve. I alle tre grupper var der en numerisk stigning i niveau af råmælksantistof i blodet fra prøven udtaget 4 timer efter tildeling af so-råmælk til prøven udtaget 6 timer efter tildeling af so-råmælk (p=0,16). Det er således muligt, at der sker en marginal optagelse af råmælksantistof fra tarmen ud over 4 timer efter tildeling af råmælk Ubehandlet kontrol Glucose Ko-råmælk 1 0 Før 4 6 Timer efter tildeling af 20 ml so-råmælk Figur 1. Betydningen af et energitilskud ved fødsel for niveauet af råmælksantistof i pattegrisenes blod hhv. før tildeling af soråmælk samt 4 og 6 timer efter tildelingen. Figur 2 viser fødselsvægtens betydning for niveauet af råmælksantistof i blodet hos pattegrisene. Alle pattegrise blev tildelt 20 ml so-råmælk uanset størrelse. Når grisene bliver større ved fødsel, så bliver antistofferne fra samme mængde råmælk fordelt på flere kg gris (større blodvolumen) og koncentrationen i blodet lavere. Der var en statistisk sikker sammenhæng mellem koncentration og vægt (p<0,05), således at indholdet af råmælksantistof i blodet var lavest hos de største grise. I praksis vil de største grise i gennemsnit tilkæmpe sig mest råmælk, så disse grise optager mest råmælksantistof. Her ses således, at de største pattegrise har mest råmælksantistof i blodet. De største pattegrise optager mere antistof end de små pattegrise og opnår dermed et statistisk sikkert, højere niveau af råmælksantistoffer i blodet trods den større fortynding. 6

7 Råmælksantistof g/liter Antal grise Antal grise Råmælksantistof ,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 Fødselsvægt, kg Figur 2. Sammenhængen mellem pattegrisenes fødselsvægt og niveauet af maternelle antistoffer. Pattegrisene blev tildelt 20 ml so-råmælk uanset vægt. I gennemsnit blev der målt 6 gram råmælksantistoffer/liter blod efter tildelingen af 20 ml so-råmælk pr. gris. Ved en tidligere undersøgelse i besætningen blev der målt 11,2 gram råmælksantistof/liter i blodet efter tildeling af 25 ml råmælk indeholdende et gennemsnit på 80 gram råmælksantistof/liter [2]. Hvis de aktuelle resultater (6 gram råmælksantistoffer/liter blod) korrigeres for den lavere tildelte mængde (20 mod 25 ml) og for det lavere indhold af antistoffer i råmælken (57 mod 80 gram/liter), så er de 6 gram råmælksantistoffer/liter blod i det nuværende forsøg sammenlignelige med de 11,2 gram råmælksantistoffer/liter, som blev opnået i det tidligere forsøg. Aktuelt resultat X korrektion for mindre tildeling X korrektion for lavere koncentration = resultat i tidligere afprøvning. 6 gram/liter x (25 ml/20 ml) x (80 gram/liter / 57 gram/liter) = 10,5 gram/liter. Figur 3 viser niveauet af glucose i pattegrisenes blod 3 timer efter fødsel (= tildeling af energitilskud). Normale pattegrise har et blodsukkerniveau mellem 3 og 7 mmol pr. liter plasma [4]. De fleste grise i afprøvningen havde et blodsukkerniveau, som lå mellem 2 og 3 mmol/liter blod. Dette er forventet for grise, som ikke har fået ret meget energi [2]. De mindste 3 grise i glucosegruppen havde imidlertid et meget højt niveau af blodsukker 3 timer efter tildeling af glucose. Det er ikke klart, om det forhøjede niveau får negativ betydning for pattegrisenes overlevelse, men det må anbefales, at man er forsigtig ved tildeling af glucose til små grise, da man kan komme til at overdosere grisen, så den udvikler hyperglycæmi. I denne undersøgelse modtog alle pattegrise samme mængde glucose uafhængigt af vægt. Det bør undersøges, hvor meget glucose pattegrise har brug for pr. kg kropsvægt, så tildeling af energi kan ske effektivt og forsvarligt. De to tilskud indeholdt begge 20 % tørstof. Indholdet i tilskuddene er angivet i appendiks. I koråmælken var der 24 % fedt, hvilket øger energiindholdet i forhold til tilskuddet af glucose. Det er 7

8 Glucose mmol/liter blod imidlertid tvivlsomt, om nyfødte pattegrise kan omsætte fedt, og sandsynligt, at pattegrise ikke kan omsætte ko-råmælkens 43 % protein til energi [4]. Ko-råmælken indeholdt kun 18 % kulhydrat. Hvis pattegrisene kun kan omsætte glucose til energi, er der stor forskel på den omsættelige energi i koråmælk (20 % tørstof med 18 % kulhydrat) og glucose (20 % tørstof med 100 % glucose) ,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 Fødselsvægt, kg Kontrol Glucose Ko-råmælk Figur 3. Blodglucose hos pattegrise 3 timer efter fødsel i relation til pattegrisens fødselsvægt. Ved fødsel fik pattegrisene enten kontrol = intet energitilskud, eller de fik et energitilskud i form af glucose eller ko-råmælk. Indholdet i tilskuddene er angivet i appendiks. Konklusion Afprøvningen kan ikke afvise, at tildeling af et energitilskud ved fødsel vil føre til en vis reduktion i optagelsen af maternelle antistoffer fra råmælken, men uanset tildeling af et energitilskud før tildeling af so-råmælk, så optog pattegrisene fortsat råmælksantistoffer nok til, at pattegrisene forventes at kunne overleve, indtil de selv udvikler antistoffer. Tilskud af ko-råmælk ændrede ikke pattegrisenes blodsukker 3 timer efter tildeling i forhold til ubehandlede kontrolpattegrise. Et tilskud af hypertonisk (koncentreret) glucose medførte et meget højt blodsukker hos de mindste pattegrise. Der savnes undersøgelser af, hvor meget glucose en lille gris har brug for. Dette behov bør angives pr. kg gris. Det er ikke afprøvet, om tildeling af et energitilskud til nyfødte pattegrise har positiv effekt på grisenes overlevelse. Afprøvningen viser, at selv om pattegrise tildeles et energitilskud i form af glucose eller ko-råmælk, så kan de efterfølgende optage nok maternelle antistoffer fra so-råmælk til at overleve. 8

9 Referencer [1] Le Dividich, J; Rooke, J. A. Herpin, P Nutritional and immunological importance of colostrum for the new-born pig. J. Agric. Sci. 143, [2] Thorup, F.; Nielsen, M. B. F Optagelse af maternelle råmælksantistoffer hos pattegrise Meddelelse nr SEGES, Videncenter for Svineproduktion. [3] Sørensen, T, S.; Thorup, F.; Nielsen, M. B. F.; Hansen, C. F Håndtering af kolde grise efter fødsel. Meddelelse nr SEGES, Videncenter for Svineproduktion [4] Thorup, F.; Diness, L. H.; Nielsen, M. B. F Ekstra energi ved kuldudjævning forbedrer ikke overlevelsen hos de mindste pattegrise. Meddelelse nr SEGES, Videncenter for Svineproduktion [5] Declerc, I.; Dewulf, J.; Decaluwé, R.; Maes, D.; Effects of energy supplementation to neonatal (very) low birth weight piglets on mortality, weaning weight, daily weight gain and colostrum intake. Livestock Science. 183, [6] Thorup, F Den bedste råmælk opnås under faringen. Landbrugsavisen, Månedsmagasinet SVIN. Februar. Deltagere Tekniker: Der var ingen tekniker tilknyttet afprøvningen Evt. andre deltagere: Professor Peter Heegaard, Innate Immunology Group, Sektion for Immunologi og Vaccinologi, Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet. Volontør Nadia Jakobsen Volontør Kasper Balslev Sørensen Dyrlægestuderende Anne Mette Skade Lavsen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //KMY// 9

10 Appendiks Energitilskud Glucose Glucos. B. Braun 200 mg/ml til Intravenøst brug. Denne opløsning er fire gange så stærk som isotonisk glucose. Den hypertoniske koncentration blev valgt for at teste et produkt, som forventes at give grisene nok energi til at genoprette blodsukkeret. Desuden var det forventet, at et hypertonisk produkt i højere grad ville påvirke optagelsen af immunglobuliner negativt. Ko-råmælk Ko-råmælken blev stillet til rådighed af Biofiber-Damino A/S Staushedevejen Gesten Der blev anvendt et spraytørret pulver, som indeholder: protein 47 %, fedt 24 %, kulhydrat 18 %, aske 5 %, vand 4 %. Der var således tale om et produkt med samme sammensætning som ko-råmælk. Det blev valgt at fortynde 20 gram ko-råmælkspulver i 100 ml vand. Herved blev tørstofindholdet sammenligneligt med so-råmælk. Tlf.: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

HÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER

HÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER HÅNDTERING AF KOLDE PATTEGRISE MED LAVT BLODSUKKER MEDDELELSE NR. 1120 Halvdelen af grise under et kg var sukkerkolde, og mange af disse havde lav rektaltemperatur i en afprøvning fra SEGES Svineproduktion.

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

OPTAGELSE AF MATERNELLE RÅMÆLKSANTISTOFFER HOS PATTEGRISE

OPTAGELSE AF MATERNELLE RÅMÆLKSANTISTOFFER HOS PATTEGRISE OPTAGELSE AF MATERNELLE RÅMÆLKSANTISTOFFER HOS PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1085 Der går mellem 3 og 4 timer fra grisen drikker råmælk, til de maternelle antistoffer fra råmælken kan påvises i grisens blod.

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1064 Energitilskud til de mindste pattegrise ved kuldudjævning øgede ikke overlevelse eller tilvækst.

Læs mere

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Soens produktion af råmælk og mælk

Soens produktion af råmælk og mælk Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL MEDDELELSE NR. 1087 Når grise bliver kolde i perioden efter fødsel har de en højere dødelighed. Aftørring af fostervæske med papir eller fugtsugende pulver kunne

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE

POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1176 Ekstra varmetilsætning på begge sider af den farende so gav en signifikant højere rektaltemperatur hos grise, der vejede

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve Nyt forsøg med blandt andet denne type mikrobølgeovn har vist, at det er muligt at opvarme mælken, Uden at ødelægge vigtige antistoffer. Foto Edwin Linde. Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG

DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG Støttet af: DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG ERFARING NR. Spot-Strø anlæg fra Bopil A/S kan tildele strøelse med en snitlængde på ca. cm med en doseringsnøjagtighed

Læs mere

Grisenes behov for vitaminer

Grisenes behov for vitaminer Grisenes behov for vitaminer Søren Krogh Jensen Seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab skj@anis.au.dk Hvad er problemet? Zink er på vej ud Antibiotikaforbruget skal ned Behov for

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018 UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med

Læs mere

Råmælk, immunisering og sundhed

Råmælk, immunisering og sundhed Råmælk, immunisering og sundhed - resultater fra et forsøg i 6 økologiske besætninger Organic RDD 2.2 projekt ViOrCa koordineret af ICROFS og finansieret af GUDP Mari Reiten Phd-studerende, Institut for

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere