Grønt Regnskab

Transkript

1 Grønt Regnskab 29 1

2 Indledning og læsevejledning Næstved Kommune præsenterer her det grønne regnskab for 29, der er det andet grønne regnskab efter Kommunesammenlægningen. Der er sket en del ændringer og forbedringer i forhold til regnskabet for 28. Den vigtigste er, at mens forbrugene for 28 var hentet i kommunens regnskabssystem, er data for 29 indhentet fra de enkelte institutioner som måleraflæsninger, hvilket kvalificerer forbrugene betragteligt. Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er et regnskab, der viser udviklingen i energi- og ressourceforbrug i enheder som kwh, tons og m 2 men ikke i kroner og øre. Det skyldes, at priserne på energi- og ressourcer veksler og derfor ikke vil vise den reelle udvikling i forbruget og det er netop det der er meningen med et grønt regnskab. Målgruppe Målgruppen er primært ledere og medarbejdere på alle niveauer i Næstved Kommune samt politikerne, men regnskabet kan samtidig være med til at synliggøre forbruget i forhold til borgerne. Hvad er med i regnskabet Regnskabet viser Næstved kommunes forbrug som virksomhed, det vil sige for bygninger kommunen har driftsindflydelse på. Ældreboliger, udlejningsejendomme og lignende er derfor ikke med. I 28 og i 29 indeholder regnskabet kun data for el og varme. På sigt er det imidlertid meningen at andre ressourcer som f.eks. vand og affald skal med. Hvad viser det grønne regnskab Det grønne regnskab viser den samlede udvikling for kommunen som virksomhed og udviklingen på institutionsniveau i 27, 28 g 29. Hvorfor et grønt regnskab Det er et mål i Agenda 21 planen , at der årligt skal udarbejdes et grønt regnskab. Samtidig er det en vigtig vejviser for, hvordan det går med målene i Klimaplanen, målene som Klimakommune og som medlem af Den Europæiske Borgmesterpagt. Regnskabet kan samtidig bruges af ledere og medarbejdere på den enkelte institution til at vurdere, om energiforbruget bør nedsættes samtidig med, det kan bruges af politikere, direktion og ledere i centraladministrationen til at lægge en overordnet strategi for reduktion af energiforbruget. Hvordan læses og fortolkes det grønne regnskab Dette grønne regnskab er først og fremmest et visuelt regnskab, der giver et hurtigt overblik over, hvordan det står til på den enkelte institution. Men det giver ingen forklaringer på, hvorfor det ser ud som det gør og svaret må i stedet findes på den enkelte institution eller hos kommunens energiansvarlige. 2

3 Bygningerne og brugen af dem er meget forskellige og man skal derfor være påpasselig med at sammenligne skoler og institutioner indbyrdes. Det vigtigste er at institutioner og skoler kan sammenligne sig med sig selv år for år og se, om forbruget stiger, falder eller er stabilt. I graferne er indlagt et nøgletal, der viser normalforbruget, for den givne type institution. De skal ses som en retningsgiver, men ikke som et endeligt resultat. Der kan være mange grunde til, at en institution ligger over nøgletallet. Det kan være særlige begivenheder, bygningsmassen eller særlige brugsmønstre. let skal derfor først og fremmest bruges til at måle sig op ad og til at vurdere eget forbrug ud fra. Når så mange data samles og bearbejdes som det er tilfældet med et grønt regnskab vil der altid være risiko for fejl i data. Opdager I fejl på jeres institution hører den energiansvarlige eller klimakoordinatoren gerne om det. Den overordnede udvikling i 29 I Kommunens Klimaplan er målsætningen en reduktion af CO 2 udledningen med 3% i 22 og som Klimakommune har vi forpligtet os til at reducere udledningen med 2% om året i kommunen som virksomhed. I dette års regnskab ses, at udviklingen ikke helt går den vej. Således er det samlede varmeforbrug steget en anelse i forhold til 28 og selv om det stadig er mindre end i 27, er det en udvikling der nøje må følges og det må forventes, der skal sættes ekstra tiltag i værk, hvis målene skal nås. På elsiden ser det lidt bedre ud, idet forbruget er faldende, men under 1% fra 28 til 29, men det er stadig ikke nok til at nå målene. Så også her skal udviklingen følges nøje og ekstra tiltag skal sættes i værk. Som konsekvens af det, er CO 2 udledningen stigende og i 29 nåede kommunen således ikke en reduktion på 2%. 3

4 Metode og datagrundlag Bygningernes areal Der er anvendt det erhvervsareal som fremgår af BBR registeret. Arealerne i BBR registeret er ikke altid fuldt opdaterede og der kan derfor være arealer, der ikke helt stemmer med virkeligheden. Hvor der i tilknytning til skoler er haller, SFO er m.v. som der ikke findes separate forbrug for, er deres areal og forbrug lagt sammen med skolernes. Forbrugsdata I 27 og 28 blev data primært hentet fra kommunens regnskabssystem Prisme, da det ikke var muligt at hente oplysninger om forbrug direkte fra institutionerne. For 29 er det imidlertid lykkes at indhente alle forbrugsdata fra måleraflæsninger, hvilket giver et noget mere præcis billede af forbruget. At forbrugene er gjort op på forskellig måde i 27, 28 og 29 kan betyde, at variation i nogle forbrug mere skyldes forskelle i opgørelsesmetode end udsving i forbrug. Varmeforbruget er graddagekorrigeret, så årene kan sammenlignes med hinanden. Det varme brugsvand er trukket ud af varmeforbruget, så det viser den reelle energi til rumopvarmning. For 27 og 28 er forbruget nærmere forbruget for 26/7 og 27/8 end for 27 og 28. Det skyldes, at afregningen fra forsyningsselskaberne ofte ligger midt på året. Forbruget for 29 følger kalenderåret. Denne forskel vurderes dog at have minimal betydning for sammenligningen mellem årene. CO 2 beregning Til CO 2 beregningen er anvendt forskellige nøgletal for henholdsvis fjernvarme, naturgas og olie men det er samme tal der er brugt i henholdsvis 27, 28 og 29. Beregningen er foretaget ud fra det ikkegraddage korrigerede forbrug. lene er hentet fra Energihåndbogen udgivet af Foreningen for Energi- og Miljø og der er anvendt middelnøgletallet. Der findes ikke nøgletal for alle typer bygningsanvendelse, men det er da vurderet, hvad de ligger tættest op af. Ændringer i forhold til 28 regnskabet For at gøre det nemmere at sammenligne forbrugene årene imellem er det for 29 regnskabet besluttet, at i de år hvor der mangler forbrugsdata indsættes data lig et af de andre år. Det viser ikke den reelle udvikling på institutionsniveau, men gør det muligt at sammenligne det samlede forbrug årene i mellem. 4

5 Udvikling i elforbrug for Næstved Kommune MWh Samlet udvikling i elforbrug Udvikling i elforbrug fordelt på institutionsområder skoler Kulturelle ejendomme klubber Integrerede institutioner Børnehaver Administrative bygninger 5

6 Udvikling i elforbrug Fordeling af elforbrug 4,5% 8,4% 2,9% 11,2%,7% 36,3% Administrative bygninger Børnehaver Integrerede institutioner klubber Kulturelle ejendomme skoler 6

7 Udvikling i varmeforbrug Udvikling i varmeforbrug MWh MWh MWh Varmeforbrug fordelt på institutionstype skoler Kulturelle ejendomme klubber Integrerede institutioner Børnehaver Administrative bygninger 7

8 Udvikling i varmeforbrug kwh/m Fordeling af varmeforbrug 6,5% 4,23% 67,29% 16,22%,24% 5,97% Administrative bygninger Børnehaver Integrerede institutioner klubber Kulturelle ejendomme skoler 8

9 CO 2 udledning for Næstved Kommune Tons CO2 CO 2 udledning fra el Tons CO2 CO 2 udledning fra varme

10 MWh Samlet forbrug af el og varme tons CO2 Samlet udledning af CO Grunden til CO 2 udledningen ikke følger det samlede forbrug for el og varme er, at varmeforbruget i det samlede forbrug er graddagekorrigeret, da det ellers ikke er muligt at sammenligne årene imellem, da vintrene kan være meget forskellige. Varmeforbruget i CO 2 beregningen er ikke graddagekorrigeret, da det her er vigtigt, at kunne se den reelle udvikling. 1

11 Administrationsbygninger Elforbrug VISP Rådmandshaven Næstved Rådhus 2 Varmeforbrug VISP Rådmandshaven Næstved Rådhus 11

12 Børnehaver Elforbrug Svend Gønge Svalen Nattergalen Møllen Lillevang Lagunen Hyllinge Børnehus Glumsø Børnehave Frit 16 Elverhøj Børnely Børnehjørnet Birkehegnet Varmeforbrug Svalen Rudolf Steiner Nattergalen Møllen Lillevang Lagunen Hyllinge Børnehus Glumsø Børnehave Frit 16 Elverhøj Børnely Børnehjørnet Birkehegnet 12

13 Integrerede institutioner Elforbrug Volden Tromlehuset Troldehøjen Tjørnehuset Tappernøje Børnehus Sømarksgård Sommerfugl Solstrålen Sognefogedgården Smørhullet Skovtrolden Sandved Børnegård Rumlepotten Regnbuen Pilegården Nøddehegnet Nattergalen Mælkebøtten Mogenstrup Børnehave Mariehuset Manøhytten Maglebjerget Lindegården Kildegården Hvide Hus Humlehaven Himmelhøj Hasselvang Haletudsen Grønnebakken Grøften Fensmark, afd. Trollesgave Evigglad Eventyrgården Ellebæk Digterhuset Diget Børnehuset Spiloppen Busters Verden Brøderup børnecenter Alfehuset 25 Varmeforbrug Volden Tromlehuset Troldehøjen Tjørnehuset Tappernøje Børnehus Sømarksgård Sommerfugl Solstrålen Sognefogedgården Smørhullet Skovtrolden Sandved Børnegård Rumlepotten Regnbuen Pilegården Nøddehegnet Nattergalen Mælkebøtten Mogenstrup Børnehave Mariehuset Manøhytten Maglebjerget Lindegården Kildegården Hvide Hus Humlehaven Humlebien Himmelhøj Hasselvang Haletudsen Grønnebakken Grøften Fensmark, afd. Trollesgave Evigglad Eventyrgården Ellebæk Digterhuset Diget Børnehuset Spiloppen Busters Verden Brøderup børnecenter Alfehuset 13

14 Klubber Elforbrug Oldefritten Smakken Skallegården (NK) Kilden Varmeforbrug Skallegården (NK) Kilden For smakken og Oldefritten har det ikke været muligt at indhente data for varmeforbrug 14

15 Kulturelle bygninger Elforbrug VISP Rådmandshaven Næstved Rådhus Varmeforbrug VISP Rådmands haven Næstved Rådhus 15

16 Skoler Elforbrug Naturskolen i Svenstrup Uglebroskolen Tybjergskolen Susåskolen Sct. Jørgens Skole ny Rønnebæk Skole Nøddeskovskolen Mogenstrupskolen Margretheskolen - afdeling Holme Lundebakkeskolen Ll. Næstved Skole Lindebjergskolen Korskildeskolen Kildemarksskolen Karrebæk Skole Kalbyrisskolen Hyllinge Skole Holsted Skole Holmegårdskolen Herlufmagle Skole Heldagsskolen Hammer Skole Grønbroskolen Glumsø Skole Fuglebjerg Skole Digtervejsskolen Varmeforbrug Uglebroskolen Tybjergskolen Susåskolen Sct. Jørgens Skole ny Rønnebæk Skole Nøddeskovskolen Mogenstrupskolen Margretheskolen - afdeling Holme Lundebakkeskolen Ll. Næstved Skole Lindebjergskolen Korskildeskolen Kildemarksskolen Karrebæk Skole Kalbyrisskolen Hyllinge Skole Holsted Skole Holmegårdskolen Herlufmagle Skole Heldagsskolen Hammer Skole Grønbroskolen Glumsø Skole Fuglebjerg Skole Digtervejsskolen 16

17 17