FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD"

Transkript

1 FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet med kontrolgruppen uden supplerende luftindtag. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MALENE JØRGENSEN 26. APRIL 2016 Dyregruppe: Fagområde: Søer, pattegrise Klima, ventilation Sammendrag Formålet med afprøvningen var at undersøge søernes nærmiljø ved anvendelse af tre forskellige typer supplerende luftindtag i en farestald under sommerforhold. De tre typer supplerende luftindtag var: krybbeventil, én loftsventil pr. so og loftsventiler placeret i hver side af sektionen. I kontrolgruppen blev der ikke anvendt supplerende luftindtag. De primære måleparametre var temperatur og CO2- koncentrationen målt ved soens hoved, og der indgik to farestier i hver gruppe. Resultaterne viste i sommerperioden, at det var muligt at opnå en lavere temperatur og CO2- koncentration ved anvendelse af supplerende luftindtag sammenlignet med kontrolsektionen uden supplerende luftindtag. De laveste temperaturer målt ved soen, var i grupperne med krybbeventil og én loftsventil pr. so. Temperaturen målt ved soen i gruppen med loftsventiler placeret i hver side af farestalden lå på niveau med kontrolgruppen uden supplerende luftindtag. CO2-koncentrationen målt 1

2 ved soen var lavere i alle tre grupper med supplerende luftindtag sammenlignet med kontrolgruppen. Staldtemperaturen var ligeledes lavere i de tre sektioner med supplerende luftindtag, hvilket skyldes et øget luftindtag i disse grupper. Det har derfor en positiv effekt på soens nærmiljø, at anvende supplerende luftindtag samt placeringen af disse har ligeledes betydning for, hvorledes nærmiljøet er hos soen når de er åbne. Der var ikke statistisk forskel på søernes liggeadfærd og stihygiejne mellem grupperne. I perioden uden supplerende luftindtag var der en statistisk forskel på temperaturen målt ved soen i gruppen med krybbeventil i forhold til de øvrige grupper. Den lavere temperatur ved soen i gruppen med krybbeventil skyldtes, at der kom en smule luft ud, selvom spjældet på loftet var lukket. På baggrund af afprøvningen vurderes det, at supplerende luftindtag i varme perioder bidrager til et forbedret klima hos soen, da den højeste temperatur og CO2-koncentration hos soen blev registreret i kontrolgruppen, hvor der ikke var supplerende luftindtag. Det bedste nærmiljø for soen opnås ved at placere det supplerende luftindtag lokalt ved soen. Baggrund I diffust ventilerede stalde kan der i varme perioder (sommer) være behov for supplerende køling af dyrene. Dette kan være i form af for eksempel overbrusning eller via supplerende luftindtag. I farestalden bør både pattegrisenes og soens temperaturkomfortzone tilgodeses. Soens temperaturområde ligger på C [1] og dens øvre kritiske temperatur er på C, mens det optimale temperaturområde for pattegrisene ligger på C [1]. I varme perioder kan der være behov for ekstra køling eksempelvis via loftsventiler. Hvis soen får det for varmt kan det medføre nedgang i foderoptaget og i mælkeproduktionen, som følge deraf. Endvidere opleves ofte øget omfang af tilsvinede stier, hvilket tilskrives at soen spilder vand for at køle sig. For at tilgodese både soens og pattegrisens klima, anvendes ofte supplerende luftindtag i farestalde. Det kan enten være i form af loftsventiler placeret over soen eller i hver side af farestalden. I Brasilien, hvor de har meget varme somre, anvender de blandt andet krybbeventiler, der er et rør placeret ved soens hoved, hvorved den ekstra luft bliver styret hen i soens hoved. Det sker med en lufthastighed på ca. 2,0 m/s [2]. Et lignende eksempel er set i Holland, hvor der i stedet for supplerende loftsventiler, anvendes et rør som er placeret direkte over soens hoved. Herved ledes indsugningsluften direkte ned over soen. I Danmark er der også set eksempler på, at der er etableret et rør hen over soens hoved, men der har ikke været styring på lufthastigheden eller hvor mange m 3 /time luft, der ledes ned over soen. 2

3 Formålet med afprøvningen var, at vurdere ventilationseffekten ved at bruge forskellige former for supplerende luftindtag i farestalde, herunder: én loftventil pr. so, loftventiler placeret i hver side af farestalden og krybbeventiler. Effekten blev målt i én sommerperiode. Materiale og metode Staldindretning og produktion Afprøvningen blev gennemført i en besætning med 650 søer med 7 kg produktion, hvor fire farestaldssektioner (A-D) indgik i afprøvningen. Der var tale om en 5 ugers cyklus med en uges forskel på indsættelse mellem de fire sektioner. Der blev tilstræbt at have 14 grise pr. so efter kuldudjævning. Målingerne blev foretaget under sommerforhold i perioden fra 3. juli til 21. september. Sektionerne var indrettet med fire rækker af hver 9 farestier (af fabrikatet Sdr. Vissing inventar), dvs. i alt 36 farestier pr. sektion. Søerne var fikseret i bokse i diegivningsperioden. Farestierne målte 2,7 m i længden x 1,75 m i bredden og var indrettet med 1,5 m fast gulv, hvor det resterende udgjorde spaltegulvet (støbejernsriste). Efter faring blev der anvendt 100 W varmelamper i de første dage, og der var herudover etableret varme i gulvet i pattegrisehulen. Søerne fik tildelt tørfoder tre gange dagligt (kl. 7:00; kl. 15:00 og kl. 19:00). Søerne fik desuden tildelt halm som rode- og beskæftigelsesmateriale. Figur 1. Billede af forsøgssektion med supplerende luftindtag i form af krybbeventil. 3

4 Beskrivelse af ventilationen og supplerende luftindtag Stalden var etableret med diffust luftindtag gennem loftsarealet via 2 x 50 mm mineraluld samt 25 mm træbetonplade. Ventilationsanlægget var fra SKOV A/S og var designet med en DA600 ventilator, som var placeret i loftet i hver sektion. Ventilationsanlægget i hver sektion blev reguleret med en DOL234 ventilationsstyring fra SKOV A/S. Sektion A fungerede som kontrolsektion uden supplerende luftindtag i forsøgsperioden og i sektion B- D var der etableret supplerende luftindtag jævnfør tabel 1. Loftsventilen for hver so i sektion C var af typen DA 1211B fra SKOV A/S. Den havde en maksimum luftydelseskapacitet på m 3 /time ved et undertryk på 10 Pa. I sektion D var loftsventilerne af typen DA 1500 fra SKOV A/S. Den havde en maksimum luftydelseskapacitet på m 3 /time ved et undertryk på 10 Pa. Tabel 1. Oversigt over supplerende luftindtag i de tre forsøgssektioner. Sektion A udgjorde kontrolsektionen (ingen supplerende luftindtag blev åbnet i afprøvningsperioden). Sektion B Sektion C Sektion D Krybbeventil Èn loftsventil pr. so Loftsventiler i begge sider (DA 1211B) af sektionen (DA 1500) Krybbeventilen, som blev anvendt i sektion B, bestod af et Ø 96 mm rør (indvendigt mål). På loftet var der etableret to forbindelsesbrønde, hvorfra 18 slanger ledte luften til krybbeventiler i to farestirækker. Der var en kapacitet på 600 m 3 /time pr. brønd, hvilket svarede til 33 m 3 /time/so via krybbeventilerne, når ventilationsanlægget kørte med maksimum kapacitet. Krybbeventilen var placeret over krybben jf. tabel 1. I tabel 2 ses temperaturstrategien for åbning af de supplerende luftindtag anvendt i forhold til udetemperaturen. Temperaturstrategien er baseret på en tidligere afprøvning med supplerende luftindtag og fast gulv [3] og er tilpasset i forhold til pattegrisenes alder. 4

5 Tabel 2. Oversigt over, hvornår loftsventilerne åbnede i forhold til udetemperatur og produktionsuge i farestalden. Produktionsuge Udetemperatur, C Registreringer De primære registreringsparametre til vurdering af soens nærmiljø, var temperatur og kuldioxid (CO2). De sekundære måleparametre var ventilationsydelse, antal søer, svineri på det faste gulv samt søernes liggeadfærd. Temperatur og kuldioxid I afprøvningsperioden blev måleudstyret (temperatur og CO2) opsat i to farestier i hver sektion med samme placering i sektionen. Der var marginale forskelle i lufthastigheder på krybbeventilsrørene på grund af forskellige længder på slangerne til samlebrønden på loftet. Inden afprøvningens start blev lufthastighederne målt i alle snudeluftrørene. De to stier til brug i afprøvningen blev udvalgt på baggrund af den målte lufthastighed, og med et mål for lufthastigheden på 2,0 m/s. De to udvalgte farestier var stinummer fem i henholdsvis række 1 og 2. CO2- og temperatursensor blev anbragt på boksen, hvor søernes hoved er placeret (se figur 2). Målepunkt for temperatur og CO 2 Figur 2. Paceringen af temperatur- og CO2-sensorer. Placering af målepunkt for logning af temperatur og CO2. Følerne blev placeret for enden af et jernrør for at beskytte følere og ledninger. CO2-koncentrationen blev målt i forsøgsstierne i hver af de fire sektioner med en VE18 MultiSensor fra VengSystem A/S. I hvert målested var der placeret pumper som via Teflon TM -slanger pumpede ca. 0,6-1,2 liter luft pr. minut til VE18 MultiSensoren. En ventilblok skiftede hvert 10. minut mellem de enkelte pumper, og hver anden gang blev der ledt udeluft gennem måleapparatet i VE18 MultiSensoren. Luften blev i ventilblokken forvarmet til 34 C, inden den blev pumpet ind til 5

6 måleapparatet. Umiddelbart før der blev skiftet målested, blev CO2-koncentrationen målt. CO2- koncentrationen blev målt med en Vaisala-sensor med et måleområde mellem ppm. Ude- og staldtemperaturen samt temperaturen ved soens hoved i forsøgsstierne blev registreret elektronisk hvert 5. minut med en VE10 Temperature Sensor fra VengSystem A/S. Ventilationsydelsen Ventilationsydelsen blev målt med Dynamic Air på hver af udsugningsenhederne. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen elektronisk registreret. Det blev desuden elektronisk registreret om loftsventilerne var åbne eller lukkede. Liggeadfærd og svineri på det faste gulv Søernes liggeadfærd, herunder antal søer, blev registreret tre gange ugentligt af staldpersonalet i alle 36 stier i hver af de fire sektioner. Der blev her skelnet mellem sideleje, bugleje eller om soen stod op. Derudover blev andelen af svineri på det faste gulv registreret i alle farestierne. Statistik Dagene er delt i to perioder ved den 12. august: før denne dato er 60 % af data med en målt udetemperatur på over 19 C. Mens der efter den 12. august er 15 % af data, hvor den målte udetemperatur er over 19 C. Alle parametre er analyseret i PROC MIXED i SAS, hvor dag er tilfældig med en autoregressiv kovarians struktur. Hvis der blev fundet en overordnet gruppe forskel blev grupperne testet mod kontrol. Resultater og diskussion I figur 3 og 4 ses resultaterne for CO2-koncentrationen og temperatur ved soen i de fire grupper fordelt på de to perioder (med og uden supplerende luftindtag). En oversigt over udetemperaturen i hele afprøvningsperioden er skitseret i figur A1 i appendiks. 6

7 CO 2 -koncentration, ppm Udetemperatur over 19 grader Udetemperatur under 19 grader Figur 3. Oversigt over den beregnede middelværdi af CO2-koncentrationen i de fire grupper fordelt på de to perioder Temperatur, C Udetemperatur over 19 grader Udetemperatur under 19 grader 5 0 Kontrol Krybbeventil Èn loftsventil pr. so Loftsventiler i hver side af farestalden Figur 4. Oversigt over den beregnede middelværdi af temperaturen målt ved soen i de fire grupper fordelt på de to perioder. Resultaterne for hver periode vil blive nærmere gennemgået herunder. Udetemperatur over 19 C Der er lavet en dataopgørelse, hvor der udelukkende indgår data, når døgntemperaturen udenfor var over 19 C (de supplerende luftindtag var åbne). Den gennemsnitlige udetemperatur for sommerperioden lå på 20,5 C. I tabel 3 er resultaterne for sommerperioden angivet. 7

8 Tabel 3. Middelværdier af temperatur og CO2 målt ved soen samt middelværdi af staldtemperaturen og ventilationsydelsen, når krybbe- og loftsventilerne var åbne. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. N = antal dage. Ventilationsydelsen og antal søer er beregnet for hele stalden, mens de øvrige værdier er beregnet for to forsøgsstier i hver gruppe. Kontrol Krybbeventil Én loftsventil Loftsventiler i P-værdi pr. so hver side af sektionen N Temperatur ved 25,5 a 24,5 b 24,2 b 25,3 a <0,001 soen, C (24,8-26,1) (23,9-25,2) (23,5-24,8) (24,7-25,9) CO2-koncentration a b 961 b b <0,001 ved soen, ppm ( ) ( ) ( ) ( ) Staldtemperatur, C 24,4 a 23,7 b 23,3 b 23,7 b 0,002 (23,6-25,1) (23,0-24,4) (22,5-23,9) (22,9-24,4) Ventilation, m 3 /time ,09 ( ) ( ) ( ) ( ) Antal søer, stk Resultaterne viser, at der er en statistisk forskel på grupperne, når der analyseres på temperatur målt ved soen, CO2-koncentrationen ved soen samt på staldtemperaturen. De laveste temperaturer målt ved soen var i grupperne med krybbeventil og én loftsventil pr. so. Temperaturen målt ved soen i gruppen med loftsventiler i hver side af sektionen lå på niveau med kontrolgruppen uden supplerende luftindtag. CO2-koncentrationen målt ved soen og staldtemperaturen var lavere i alle tre grupper med supplerende luftindtag sammenlignet med kontrolgruppen. De praktiske erfaringer fra staldpersonalet var, at staldluften føltes koldere i sektionen med én loftsventil pr. so, mens staldluften i sektionen med krybbeventilen blev kategoriseret som på niveau med kontrolsektionen, hvor det føltes varmt. Inden afprøvningen blev igangsat blev luftbevægelserne i sektionerne undersøgt. Det var tydeligt, at luften blæste mere lokalt ned på hver enkelt so ved anvendelse af krybbeventilen og én loftsventil pr. so. Ved loftsventiler placeret i hver side af sektionen var der en mere ulige fordeling af den supplerende luft, som faldt ned inden midten af rækkerne med risiko for gylleventilation i de midterste farebokse. Resultaterne af analysen af liggeadfærden og forekomsten af svineri i de fire grupper viste, at der ikke var signifikant forskel på hverken liggeadfærden hos søerne eller på forekomsten af svineri (se tabel A1 i appendiks). 8

9 Udetemperatur under 19 C Der er som tidligere nævnt foretaget dataanalyse for perioder, hvor der ikke var behov for supplerende luftindtag for at undersøge om der var forskel på de fire grupper. Der blev selekteret efter en udetemperatur på 19 C (døgnmiddel) eller derunder. Resultaterne er angivet i tabel 4. Tabel 4. Middelværdier af temperatur og CO2-koncentration målt ved soen samt middelværdi af staldtemperaturen og ventilationsydelsen, når krybbe- og loftsventilerne var lukkede. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. N = antal dage. Ventilationsydelsen og antal søer er beregnet for hele stalden, mens de øvrige værdier er beregnet for to forsøgsstier i hver gruppe. Kontrol Krybbeventil Én loftsventil pr. so Loftsventiler placeret i hver side af sektionen P-værdi N Temperatur ved 22,2 a 21,5 b 22,1 a 22,6 a 0,001 soen, C (21,8-22,6) (21,0-21,9) (21,6-22,5) (22,2-23,1) CO2-koncentration a a a a* 0,007 ved soen, ppm ( ) ( ) ( ) ( ) Staldtemperatur, C 21,3 20,5 20,3 20,5 0,08 (20,9-21,8) (20,1-20,9) (19,9-20,7) (20,2-20,9) Ventilation, m 3 /time ,72 ( ) ( ) ( ) ( ) Antal søer, stk * Forsøgsgrupperne er ikke forskellige fra kontrolgruppen Der var en statistisk forskel på temperaturen målt ved soen i gruppen med krybbeventil i perioder uden brug af supplerende luftindtag. Den lavere temperatur ved soen i gruppen med krybbeventil skyldtes, at der kom en smule luft ud, selvom spjældet på loftet var lukket. Resultaterne viste desuden, at der var forskel på CO2-koncentrationen målt ved soen, hvor gruppen med loftsventiler placeret i hver side af sektionen havde højere CO2-koncentration målt ved soen sammenlignet med de to andre grupper med supplerende luftindtag. Dette skyldes formentlig, at der er ventileret lidt mindre i denne sektion sammenlignet med de to andre sektioner. Der var ikke signifikant forskel på luftydelsen mellem de fire grupper. Der var heller ikke signifikant forskel på søernes liggeadfærd og stihygiejne (se tabel A2 i appendiks). En essentiel erfaring undervejs i afprøvningen med krybbeventilen var, at det er vigtigt at isolere slangerne på loftet samt sørge for, at de ligger med en hældning således, at eventuelt kondensvand kan løbe ud af slangerne. 9

10 Konklusion Afprøvningen viste for sommerperioden, at de laveste temperaturer målt ved soen, var i grupperne med krybbeventil og én loftsventil pr. so. Temperaturen målt ved soen i gruppen med loftsventiler i hver side af sektionen lå på niveau med kontrolgruppen uden supplerende luftindtag. CO2- koncentrationen målt ved soen var lavere i alle tre grupper med supplerende luftindtag sammenlignet med kontrolgruppen. Staldtemperaturen var ligeledes lavere i de tre sektioner med supplerende luftindtag, hvilket skyldes et øget luftindtag i disse grupper. Det har derfor en positiv effekt på soens nærmiljø, at anvende supplerende luftindtag samt placeringen af disse har ligeledes betydning for, hvorledes nærmiljøet er hos soen i varme perioder. Der var ikke statistisk forskel på søernes liggeadfærd og stihygiejne. I perioden uden supplerende luftindtag var der en statistisk forskel på temperaturen målt ved soen i gruppen med krybbeventil. Den lavere temperatur ved soen i gruppen med krybbeventil skyldtes, at der kom en smule luft ud, selvom spjældet på loftet var lukket. På baggrund af afprøvningen vurderes det, at supplerende luftindtag i varme perioder samt at placeringen af disse forbedrer nærmiljøet hos soen i varme sommerperioder. Referencer [1] Kyriazakis, I. & C. T. Whittemore (2006): Whittemore s science and practice of pig production. Third edition. Blackwell Publishing. [2] Lyngbye, M. (2014): Personlig kommentar. Munters A/S. [3] Jensen, T. L. & A. L. Riis (2012): Demonstration af klimastyring til forbedret stifunktion i slagtesvinestalde med delvist fast gulv. Erfaring nr. 1206, Dansk Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Hans Peter Thomsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Peter Hansen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion 10

11 Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //ANR// 11

12 Appendiks Oversigt over udetemperatur i afprøvningsperioden: Temperatur Afprøvningsperiode Figur A1. Oversigt over udetemperaturen i afprøvningsperioden. Hvert punkt er en beregnet døgnmiddel af udetemperaturen. Svineri og liggeadfærd Områderne i farestien, hvor der er registreret svineri (S3 og S4): Figur A2. Område S3 og S4 placeret i farestien, hvor der blev registreret svineri. 12

13 Tabel A1. Svineri og liggeadfærd angivet i procent når udetemperatur var over 19 C. Kontrol Snudeluft Én loftsventil Loftsventiler i hver side af sektionen P-værdi Liggeadfærd: % dyr i sideleje 53,1 51,6 55,7 58,7 0,51 % dyr i bugleje 28,1 34,1 37,1 29,8 0,087 % dyr stående 18,4 a 14,7 a 7,46 b 11,4 b 0,036 Stihygiejne: % Tørt på det 81,3 86,0 83,0 79,8 0,47 faste gulv (S3 se figur A2) % Tørt på det faste gulv (Område S4 -se figur A2) 58,5 57,5 61,4 53,6 0,79 Svineri og liggeadfærd (udetemperatur under 19 C): Tabel A2. Svineri og liggeadfærd angivet i procent, når udetemperatur var under 19 C. Kontrol Snudeluft Én loftsventil Loftsventiler i hver side af sektionen p-værdi Liggeadfærd: % dyr i sideleje 44,3 44,5 48,8 49,9 0,57 % dyr i bugleje 43,1 46,9 42,3 40,6 0,75 % dyr stående 12,5 8,5 8,9 9,50 0,12 Stihygiejne: % Tørt på det 97,3 95,0 94,8 93,1 0,38 faste gulv (S3 se figur A2) % Tørt på det faste gulv (Område S4 -se figur A2) 73,2 74,2 64,5 71,2 0,24 13

14 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

INTELLIGENT OVERDÆKNING I

INTELLIGENT OVERDÆKNING I 2011 INTELLIGENT OVERDÆKNING I TO-KLIMASTALDE UDVIKLING OG DEMONSTRATION AT ENERGIBESPARENDE TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET Af Mathias Andersen Projektet blev gennemført med støtte fra EUDP SAMMENDRAG To-klimastalde

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER

VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER VARME I SPALTEGULV VED FARING MINDSKER PATTEGRISEDØDELIGHED I KASSESTIER ERFARING NR. 1324 Varme i spaltegulv bag soen ved faring resulterede i en lavere pattegrisedødelighed. Varme kan alternativt tilføres

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

Optimal klimastyring til svineproduktion

Optimal klimastyring til svineproduktion Optimal klimastyring til svineproduktion DOL 234F sætter standarden I en moderne svineproduktion er det afgørende, at dyrene har de bedste vilkår for at kunne producere optimalt. SKOV har udviklet staldcomputeren

Læs mere

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere