Designguide. Februar 2013

Transkript

1 Designguide Februar 213

2 Indhold Generelt 3 Design for Finansministeriets koncern 4 Introduktion Koncernlogoer 6 Koncernfarvepalette 7 r 8 Skrifter Logo Digitaliseringsstyrelsen Papirlinie 11 Digitaliseringsstyrelsen DokumentOPSTILLINGER 12 Eksempler på fælles dokumenter GRUNDDESIGN PÅ publikationer 18 Overblik på udgivelser 19 Omslag til finansloven 2 Finansloven for Forsider for Finansministeriet 22 Bagsider for Finansministeriet 23 Rygbredder 24 Publikationer udarbejdet af flere ministerier Publikationer 2 Digitaliseringsstyrelsen Rapport 26 Digitaliseringsstyrelsen PowerPoint 27 Digitaliseringsstyrelsen Mailsignatur 17 Digitaliseringsstyrelsen 2

3 Generelt Design for Finansministeriets koncern Formålet med denne designguide er at skabe en stærk visuel identitet for hele Finansministeriets koncern, som afspejler sammenhæng og genkendelighed og som dermed sikrer ensartet og professionel kommunikation. Designguiden samler og synliggør retnings linjerne for koncernens design og skaber således rammerne om vores grafiske udtryk. Vi præsenterer både de digitale skabeloner samt de muligheder, der er for at udarbejde forskellige former for udgivelser. Flere af vores kommunikations - kanaler og platforme er udarbejdet i digital form og ses online på de respektive websites i koncernen. Vi udarbejder vores korrespondance, diverse notater, rapporter, præsen tationer og udgivelser via designede og programmerede skabeloner. Skabelonerne er ens i hele koncernen, så det er nemt for alle medarbejdere at arbejde sammen på tværs i hele koncernen. Designguiden er et fælles værktøj for medarbejdere og samarbejds partnere, som har behov for at orientere sig om koncernens fælles brug af farvepalette, skrifttyper, skabeloner mv. Designguiden kan downloades i sin helhed på fm.dk. Har du spørgsmål til designguiden, er du velkommen til at kontakte Koncernkommunikation i Moderniseringsstyrelsen. Koncernkommunikation Februar 213 3

4 Generelt Introduktion Finansministeriet har samlet sit design, så departement og styrelser har et ensartet udtryk og kan drage nytte af synergi og stordriftsfordele. Designet er kendetegnet ved en enkelhed, der gør at man kan skabe stor variation med farver og fotos samtidig med, at der er samhørighed i koncernfælleskabet. Logoer Finansministeriets styrelser har gennem de seneste år fået udarbejdet ens logoer, så alle i dag anvender samme mærke og typografi med hver sin logofarve. Det har skabt grobund for et ensartet design, så man signalerer koncernfællesskab. Designguiden dokumenterer dette. Farver Til Finansministeriets koncern er der udviklet én samlet koncernfarvepalette. Paletten består af 11 grundfarver, som udtones i i fire nuancer i alt 44 farver. Dertil konmmer to sandfarver, der anvendes som bundfarver i skabeloner. Alle farver vist i designguiden er fra koncernfarvepaletten. Typografi I Finansministeriets design anvendes skrifterne Garamond og Arial/Helvetica. Garamond og Arial er systemskrifter på PC. Garamond og Helvetica er OpenType skrifter og anvendes i Adobe-programmer ved professionel tryksagsproduktion. Garamond giver et klassisk udtryk og Arial/Helvetica et moderne udtryk. Til hjemmesidedesign anvendes skriften Verdana, da den har god læsbarhed på skærm. Fotos Fotostilen er beskrivende, enkel, moderne og nordisk. Motiverne kan fx signalere fremdrift, teknik, arbejdsliv, natur, koncernens organisation, den enkelte publikations emne m.m. Fotos bør vælges så farveholdningen matcher koncernfarvepaletten og den enkelte forsides farver. Det anbefales at anvende fotos på publikationsforsider og i PowerPoint slides. Det er med til at give den enkelte publikation/rapport/powerpoint egenart og identitet. Garamond Helvetica 4

5 Generelt Koncernlogoer Finansministeriets koncern består af: Finansministeriet Digitaliseringsstyrelsen Moderniseringsstyrelsen Statens Administration Statens It. Logoets halvcirkel-form er tegnet efter den karakteristiske bue på Finansministeriets facade. Kongekrone og navnetræk er specialtegnet. Kongekronen har et symbolsk nøglehul til statskassen. Logo skal altid anvendes i sin komplette form. Det må ikke beskæres. Logo skal altid anvendes i sort, hvid eller logofarve. Minimumshøjde på logo er 8, mm.

6 Generelt Koncernfarvepalette CMYK C /8//6 CMYK U /8//2 Pantone 29C RGB 3/29/92 3M SC -724 CMYK 9/// CMYK /// CMYK C 2//7/1 CMYK U 2//7/ Pantone 21C Pantone 187U RGB 148//39 3M SC -3 CMYK /8//2 CMYK /6//6 CMYK ///6 CMYK C 9/4//3 CMYK U 9/4// Pantone 3C RGB /84/46 3M SC -6 CMYK 9//6/4 CMYK C /2// CMYK U /2// Pantone 314C RGB /119/1 CMYK /1//7 FM DIGST MODST SIT CMYK 7/// Pantone 279C RGB 8/14/2 Dueblå CMYK 6/6// Pantone 266C RGB 112/8/18 Violet CMYK /// Pantone 221C RGB 16//9 Bodeaux CMYK /// Pantone 193C RGB 24//9 Pink CMYK /8// Pantone 166C RGB 23 /7/ 3M SC -14 Orange CMYK ///3 Pantone 723 RGB 176/2/6 Gylden CMYK ///4 Pantone 111C RGB 176/148/ Oliven CMYK 6/// Pantone 377C RGB 123/17/32 Grøn CMYK 7/// Pantone 7473 RGB /17/14 Mint CMYK 9/// Pantone 312C RGB /17/2 Turkis CMYK 4///3 Pantone 42C RGB 1/14/16 Stålgrå CMYK U //2/3 RGB 186/182/149 Anvendes på mørke skilleblade i publikationer og trykkes på ubestrøget papir. SAM CMYK 3/1// CMYK 4/3// CMYK /7// CMYK /7// CMYK /// CMYK /2/7/2 CMYK //9/1 CMYK 3//9/ RGB 176/21/1 CMYK //4/ CMYK /// RGB 116/21/2 CMYK 2///2 RGB 18/22/213 CMYK 1/// CMYK /// CMYK /1// CMYK /1// CMYK /// CMYK //2/ CMYK /// CMYK //4/ CMYK 2/// CMYK 2/// RGB PPT 23/2/2 CMYK /// CMYK U ///3 RGB 249/248/242 Anvendes på lyse skilleblade og som bund i bokse i publikationer og trykkes på ubestrøget papir. Med udgangspunkt i logofarver for Finansministeriet og de fire styrelser er der udarbejdet en koncernfarvepalette til brug for hele koncernen. Farverne er defineret i: CMYK til tryk og print. Pantone til tryk i staffagefarver. RGB til skærmbrug. 3M til folie til skiltning. Enkelte farver har to definitioner: C til bestrøget papir. U til ubestrøget papir. 6

7 Generelt r CMYK C /8//6 CMYK U /8//2 Pantone 29C RGB 3/29/92 CMYK 9/// CMYK /// CMYK C 2//7/1 CMYK U 2//7/ Pantone 21C Pantone 187U RGB 148//39 3M SC -3 CMYK /8//2 CMYK /6//6 CMYK ///6 CMYK C 9/4//3 CMYK U 9/4// Pantone 3C RGB /84/46 CMYK 9//6/4 CMYK C /2// CMYK U /2// Pantone 314C RGB /119/1 CMYK /1//7 FM Digst MODST SIT CMYK 7/// Pantone 279C RGB 8/14/2 Dueblå CMYK 6/6// Pantone 266C RGB 112/8/18 Violet CMYK /// Pantone 221C RGB 16//9 Bodeaux CMYK /// Pantone 193C RGB 24//9 Pink CMYK /8// Pantone 166C RGB 23 /7/ 3M SC -14 Orange CMYK ///3 Pantone 723 RGB 176/2/6 Gylden CMYK ///4 Pantone 111C RGB 176/148/ Oliven CMYK 6/// Pantone 377C RGB 123/17/32 Grøn CMYK 7/// Pantone 7473 RGB /17/14 Mint CMYK 9/// Pantone 312C RGB /17/2 Turkis CMYK 4///3 Pantone 42C RGB 1/14/16 Stålgrå CMYK U //2/3 Anvendes på mørke skilleblade i publikationer og trykkes på ubestrøget papir. SAM CMYK 3/1// CMYK 4/3// CMYK /7// CMYK /7// CMYK /// CMYK /2/7/2 CMYK //9/1 CMYK 3//9/ RGB 176/21/1 CMYK //4/ CMYK /// RGB 116/21/2 CMYK 2///2 RGB 18/22/213 CMYK 1/// CMYK /// CMYK /1// CMYK /1// CMYK /// CMYK //2/ CMYK /// CMYK //4/ CMYK 2/// CMYK 2/// CMYK /// CMYK U ///3 RGB PPT 249/248/224 RGB PPT 23/2/2 Anvendes på lyse skilleblade og som bund i bokse i publikationer og trykkes på ubestrøget papir. r anvendes på forsider i publikationsog rapportskabeloner samt PowerPoint. rne har navne, der er nemme at huske. Disse navne anvendes i Word-, Excelog PowerPointskabelonerne. Farverne er defineret i: CMYK til tryk og print. Pantone til tryk i staffagefarver. RGB til skærmbrug. 3M til folie til skiltning. Enkelte farver har to definitioner: C til bestrøget papir. U til ubestrøget papir. 7

8 Generelt Skrifter Garamond En klassisk skrift med et elegant udtryk. Garamond er både en systemskrift til PC og en OpenType til professionel brug. Garamond anvendes til: Brevskabeloner Publikations- og rapportskabeloner. Arial Skriften er en systemskrift, med samme grafiske udtryk som Helvetica. Arial anvendes til: Brevskabeloner Publikations- og rapportskabeloner PowerPoint Intranet Mails. ABCDEFGHIJKLMNOPQRs tuvxyzæøå abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMnopqrs tuvxyzæøå abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMnopqrs tuvxyzæøå abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå 8

9 Generelt Skrifter Helvetica Neue En harmonisk skrift med et enkelt udtryk og med mange varianter. Helvetica Neue er en OpenType skrift og anvendes i Adobe programmer til professionel brug som alternativ til Arial. Helvetica Neue anvendes til: Publikationer. ABCDEFGHIJKLMNOPQRs tuvxyzæøå abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå */@ ABCDEFGHIJKLMnopqrs tuvxyzæøå abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå */@ Verdana Skriften er en systemskrift med god læsbarhed på skærm. Verdana anvendes til: Hjemmeside Digitale nyhedsbreve. ABCDEFGHIJKLMNOPQRs tuvxyzæøå abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå */@ 9

10 Logo Digitaliseringsstyrelsen Logo skal altid anvendes i sin komplette form. Det må ikke beskæres. Logo er udarbejdet i dansk og engelsk version. Minimumshøjde på logo er 8, mm høj. Respektafstand omkring logo er minimum kronens bredde (x) Logo skal altid anvendes i logofarve, hvid eller sort. Logofarve CMYK C 2//7/1 CMYK U 2//7/ Pantone C 21C Pantone U 187U RGB 148//39 3M SC -3 X X X X X

11 Papirlinie Digitaliseringsstyrelsen Brevpapir Digitaliseringsstyrelsen anvender ikke fortrykt brevpapir. Breve farveprintes fra Word eller fremsendes på mail som pdf-fil. Visitkort Design på visitkort er udarbejdet, men endnu ikke sat i produktion til medarbejderne. Visitkort trykkes på papirtypen Gallerie Art Silk g. Jens Jensen Fuldmægtig jje@digst.dk Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Visitkort (format 4 x 8 mm) Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Brevpapir (format 2 x 297 mm) Agency for Digitisation The Danish Ministry of Finance Landgreven 4 PO Box Copenhagen K Denmark

12 DokumentOPSTILLINGER Eksempler på fælles dokumenter Der er udarbejdet brevskabeloner i Word. Side 2 af 4 Følgende skabeloner findes til Finansministeriet og de fire styrelser: Brev DK/UK Dagsorden DK Mødereferat DK Notat DK Intern meddelelse DK Følgeseddel DK Cover DK. Desuden har Finansministeriet følgende skabeloner: Brev Finansministeren DK/UK Brev Departementschefen DK/UK Håndakt Debatindlæg Notits Talesynopsis Tale Pressemeddelelse DK/UK Paper UK Folketingsspørgsmål Brev fra flere ministerier. Navn Efternavn Firma/institution Gade og nummer Postnr. og By Kære Navn Efternavn larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um ipsum solat surgat. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um ipsum solat surgat larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus loressa um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim qu larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam sol est ut alla combat sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Med venlig hilsen Navn Efternavn Titel T E xxx@xx.dk. oktober 212 KAP/CSG J.nr. / larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus. larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um ipsum solat surgat. quam luressam sol est ut et alla combat sinus luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat quam luressam sol est ut et alla combat ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um ipsum solat surgat. Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K Brevpapir side 1 (format 2 x 297 mm) Brevpapir følgende sider (format 2 x 297 mm) 12

13 DokumentOPSTILLINGER Eksempler på fælles dokumenter Dagsorden. oktober 212 KAP/CSG J.nr. / Mødereferat. oktober 212 KAP/CSG J.nr. / Møde om dipsum solat surgat larum vaillam Møde om dipsum solat surgat larum vaillam Torsdag 31. oktober 212, kl. 14. i Finansministeriet Torsdag 31. oktober 212, kl. 14. i Finansministeriet Deltagere Jens Madsen, Finansrådet; Jørgen Thomsen, DI; Gert Keldberg, LO, Jette Lehmann, FM og Lise Hoffmeister, FM. Deltagere Jens Madsen, Finansrådet; Jørgen Thomsen, DI og Gert Keldberg, LO Afbud Jette Lehmann, FM og Lise Hoffmeister, FM. Dagsordenspunkter 1. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat rgat larum vaillam sula sum est lamma. 2. At vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. 3. Est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat rgat larum vaillam sula sum est lamma. Bilag Sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat. Quam luressam sol est ut et alla combat sinus luressol est ut et alla. Larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Ad pkt. 1, Sula sum est lamma Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat rgat larum vaillam sula sum est lamma. Ad pkt. 2, Lorem ipsum er Larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. Ad pkt. 3, Ut enim quam luressam sol Est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat rgat larum vaillam sula sum est lamma. Sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat rgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et mbat sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus Quam luressam sol est ut et alla combat sinus luressol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur sinus ipsum er at vulptur sinus comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat. Ut enim quam luressam sol est ut et alla Dagsorden (format 2 x 297 mm) Mødereferat (format 2 x 297 mm) 13

14 DokumentOPSTILLINGER Eksempler på fælles dokumenter Side 4 af 4 Notat Udkast. oktober 212 KAP/CSG J.nr. / lamma. Dipsum solat surgat larum vaillam larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um ipsum solat surgat. Lorem ipsum er Larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam Larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vum ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus. Quam luressam sol est ut et alla combat sinus luressol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur sinus ipsum er at vulptur sinus comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat rgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol. Boks 1.3 ERM II Den 27. juni 29 indtrådte Estland, Litauen og Slovenien i ERM II, hvormed deltagerantallet i fastkurssamarbejdet forøgedes til fire, idet Danmark allerede deltog. Tabel a Udvalgte centralkurser Danmark DKK/EUR Estland EEK/EUR Litauen LTL/EUR Slovenien SIT/EUR Øvre udsvingsgrænse 7, ,9936 3, ,86 Centralkurs 7,4638 1,6466 3, ,64 Nedre udsvingsgrænse 7, ,2996 2, ,694 Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Figur 1.3 Clustered chart Kapitalindskud Finansiel Stabilitet A/S Indestående på statens konto i Nationalbanken Den Sociale Pensionsfond Figur 1.4 Stacked area Offentlig forvaltning og service Offentlige selskaber Estland og Litauen opretholder fortsat, som en ensidig forpligtelse, deres currency board arran gementer. Med et currency board sikrer et land sig, at det altid har en så tilstrækkelig stor reserve. Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Notat (format 2 x 297 mm) 14

15 DokumentOPSTILLINGER Eksempler på fælles dokumenter Finansministeriets dokument Intern Meddelelse har følgende modtagere: Finansministeren, departementschefen, afdelingschef og kontorchef. De fire styrelser har desuden direktør og vicedirektør som modtagere. Intern meddelelse Finanslovsforslag 212 Intern meddelelse Finanslovsforslag 212 Dato. oktober 212 Sagsbehandler Hans Jensen Dato. oktober 212 Sagsbehandler Hans Jensen Kontor KAP Telefonnummer Kontor KAP Telefonnummer Bidragende kontor KAP Bidragende sagsbehandler Jens Hansen Bidragende kontor KAP Bidragende sagsbehandler Jens Hansen Modtager Sendt som orientering til Modtager Sendt som orientering til Finansministeren Departementschefen Afdelingschef Kontorchef Til underskrift Til godkendelse Til drøftelse Til orientering J.nr. / Til brug for mødet Finanslovsmøde 4. november 212 Clearet med Statsministeriet Journalført Finansministeren Departementschefen Afdelingschef Direktør Vicedirektør Kontorchef Til underskrift Til godkendelse Til drøftelse Til orientering Til brug for mødet Finanslovsmøde 4. november 212 Clearet med Statsministeriet Bemærkninger Tekst J.nr. / Bemærkninger Tekst Journalført Intern meddelelse til Finansministeriet (format 2 x 297 mm) Intern meddelelse til de 4 styrelser her til Moderniseringsstyrelsen (format 2 x 297 mm) 1

16 DokumentOPSTILLINGER Eksempler på fælles dokumenter Teksten på cover er ens for Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen og Statens Administration. Digitaliseringsstyrelsen og Statens It har individuelle formuleringer på cover Navn Efternavn Firma/institution Gade og nummer Postnr. og By Evt. land. oktober 212 KAP/CSG J.nr. / Cover. oktober 212 KAP/CSG J.nr. / Dipsum solat surgat larum vaillam Følgeseddel Kære Navn Efternavn I følge aftale I henhold til brev I henhold til telefonsamtale Med tak for lån Ring venligst Til orientering Bemærkninger: [Skriv evt. tekst her] Til godkendelse Kommentar udbedes Til underskrift Kan beholdes Ønskes retur Til videre foranstaltning Problem [Skriv kort oprids af hvad der skal tages stilling til] Årsag til fremlæggelse nu [Skriv kort om årsag] Baggrund [Skriv kort om baggrund for problemstillingen] Økonomi [Skriv status på budget] Løsning [Skriv løsning på problemet med klar indstilling og overblik over de økonomiske konsekvenser] Procedure [Skriv den videre gang i sagen.] Med venlig hilsen Navn Efternavn Titel T E xxx@xx.dk Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K Følgeseddel (format 2 x 297 mm) Cover (format 2 x 297 mm) 16

17 Mailsignatur Digitaliseringsstyrelsen Der er udarbejdet ens mailsignatur i dansk og engelsk version for Finansministeriet og de fire styrelser. Mails skrives altid med skriften Arial i punkt. Skriftfarven er sort. Navn Efternavn Titel/stillingsbetegnelse T M E jqv@perst.dk xxx@digst.dk Frederiksholms Kanal København K T Name Lastname Title/job description T M E xxx@digst.dk Agency for Digitisation 17

18 larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um ipsum solat surgat. Lorem ipsum er Larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam Larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vum ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus. Quam luressam sol est ut et alla combat sinus luressol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur sinus ipsum er at vulptur sinus comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat rgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol. lamma. Boks 1.3 ERM II Den 27. juni 29 indtrådte Estland, Litauen og Slovenien i ERM II, hvormed deltagerantallet i fastkurssamarbejdet forøgedes til fire, idet Danmark allerede deltog. Tabel a Udvalgte centralkurser Danmark DKK/EUR Estland EEK/EUR Litauen LTL/EUR Slovenien SIT/EUR Øvre udsvingsgrænse 7, ,9936 3, ,86 Centralkurs 7,4638 1,6466 3, ,64 Nedre udsvingsgrænse 7, ,2996 2, ,694 Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Figur 1.3 Clustered chart Kapitalindskud Indestående på statens Finansiel Stabilitet A/S konto i Nationalbanken Den Sociale Pensionsfond Figur 1.4 Stacked area Offentlig forvaltning og service Offentlige selskaber Estland og Litauen opretholder fortsat, som en ensidig forpligtelse, deres currency board arran gementer. Med et currency board sikrer et land sig, at det altid har en så tilstrækkelig stor reserve. Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin.. oktober 212 KAP/CSG J.nr. / Side 4 af 4 Oktober 212 larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um ipsum solat surgat. Lorem ipsum er Larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam Larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem Larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur sinus larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um ipsum solat surgat. Figur 1.1 Kapitalindskud År Kapitalindskud Figur 1.2 Statens økonomiske aktiviteter Kapitalindskud Den Sociale Finansiel Stabilitet A/S Pensionsfond Indestående på statens Øvrige aktiver konto i Nationalbanken Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD, Ecowin, egne beregninger og egne skøn. 6 Larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam mqve comessio. Lorem ipsum er at vulpcombat quam luressam sol est ut et alla combat sinus loressa um. I psum solat surgat larum vaillam quamqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus um ipsum solat surgat larum vaillam sula sum est lamma. er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat rgat larum vaillam sula sinus larum vaillam sula sum est lamma. enim quam luressam mqve comessio. Larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio oktober 212 KAP/CSG J.nr. / Side 3 af 4 24 Oktober 212 Kapitel 1 Kraftigere fremgang i international økonomi Kapitel 1 Figur 1.2 Rådighedbeløb, Danmark Pct Pct. Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Det globale opsving har bidraget til stigende olie- og råvarepriser målt i dollars. På grund af de seneste års styrkelse af euroen over for dollaren er olieprisen målt i kroner dog stadig lavere end i foråret 27. De reale oliepriser (det vil sige olieprisen i forhold til øvrige forbrugerpriser) er heller ikke meget højere nu end i starten af 199 erne og langt under niveauet i slutningen af 197 erne og starten af 198 erne, jf. figur 1.2a. Energiintensiteten i de producerende erhverv er aftaget markant siden starten af 198 erne, ligesom husholdningernes energiforbrug (eksklusive energiafgifter) udgør en væsentligt lavere andel af det samlede privatforbrug. Virkningen af en given ændring i olieprisen er derfor væsentlig mindre end tidligere. En højere oliepris end forudsat vil kunne afdæmpe væksten mere end lagt til grund i vurderingen, medmindre prisstigningen afspejler øget vækst blandt Danmarks sam handelspartnere. En sådan udvikling kan ikke ventes imødegået af pengepolitiske lempelser, fordi inflationspresset samtidig øges. Større inflationspres begrænser i givet fald også de finans Titel Måned år Fremgangen i dansk økonomi ser i store træk ud til at følge det spor, der blev lagt til grund i majredegørelsen. Beskæf ti gel sen er på vej op, ledig heden viser tegn på at falde, og Forårspakken har tilsyneladende sat sig spor i blandt andet stigende forbruger- og erhvervstillid, jf. figur 1.1. Privat forbruget og investeringerne er steget væsentligt siden lavpunktet i midten af 2, og eksporten har vist fremgang i indeværende år. De seneste indikatorer for den økonomiske udvikling understøtter, at det igangværende opsving kan tage til i styrke gennem 211 og fortsætte ind i 212. Væksten fremmes af lave renter, høj vækst i udlandet og markant fremgang i husholdningernes disponible realindkomster. Den stadig kraftigere fremgang i den internationale økonomi i kombination med øget usikkerhed om olieleverancerne har ført til stigende oliepriser. De afdæmpende virkninger heraf vurderes kun at tmes af lave renter, høj vækst i udlandet og markant fremgang i husholdningernes disponible realage toppen af det internationale opsving og skal ses i lyset af, at konjunkturimes af lave renter. Figur 1.7 Kreditvilkår og efterspørgsel Figur 1.8 Kreditvilkår og efterspørgsel efter kredit i USA, Kvartalsvis ændring Pct. Pct Kapitalindskud Den Sociale 2-29 Finansiel Stabilitet A/S Pensionsfond Indestående på statens Øvrige aktiver konto i Nationalbanken Kilde: Her står en kildetekst Figur 1. Bred kombinationsgraf Efterspørgsel i pct Mlm og store virks. Prime realkredit Kilde: Her står en kildetekst Boliglån Forbrugslån Mlm. og store virks. Forbrugslån Prime realkredit Boliglån Titel Måned år Kraftigere fremgang i international økonomi Kreditvikår i pct. De isolerede virkninger af ændrede olieprisforudsætninger i forhold til majredegørelsen kan med en vis usikkerhed anslås til,1 pct.enhed lavere BNP-vækst i hvert af vende lande holdes uændret, idet de højere råoliepriser antages kun at have en midlertidig effekt på inflationen. Det antages, at renten i USA vil blive hævet til ca. 3 pct. mod slutningen af 212. Tabel 1.3 Effekt på dansk økonomi af olieprisstigninger Centralt scenario: BNP-vækst, pct.enheder -,1 -,1 Inflation, pct.enheder,2, Beskæftigelse, 1. personer -2-4, Betalingsbalance, mia. kr. 1, 3 Offentlig saldo, mia. kr. 2, 3, Scenario med oliepris på ca. 42 dollars: BNP-vækst, pct.enheder -,2 -,3 Inflation, pct.enheder,3,2 Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Væksten i dansk økonomi har oversteget den underliggende trendvækst (på knap 2 pct.) siden 3. kvartal 29, og opsvinget er dermed kommet tidligere i gang end i euroområdet. Mens aktivitetsfremgangen i euroområdet i vidt omfang drives af stigende eksport, er væksten i Danmark i højere grad trukket af den hjemlige efterspørgsel. Det skal blandt andet ses i lyset af de aktivitetsfremmende initiativer, herunder boliginitiativerne fra 29, frem Titel Måned år Måned år Kapitel 1 Her er en billedtekst på en eller flere linier. Her er en billedtekst på en eller flere linier. Væksten i dansk økonomi har oversteget den underliggende trendvækst (på knap 2 pct.) siden 3. kvartal 211, og opsvinget er dermed kommet tidligere i gang end i euroområdet. Mens aktivitetsfremgangen i euroområdet i vidt omfang drives af stigende eksport, er væksten i Danmark i højere grad trukket af den hjemlige efterspørgsel. Det skal blandt andet ses i lyset af de aktivitetsfremmende initiativer, herunder boliginitiativerne fra 211, fremrykningsindsatsen fra 2, samt nedsættelsen af skatten på arbejde, der blev besluttet i 2 og som med Forårspakken er fremrykket til at få fuld virkning i 212. Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken for 212 skønnes til ca., pct. af BNP, inklusive de finanspolitiske tiltag indeholdt i Forårspakken. Hertil kommer et bidrag på,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget¹. Ydermere skønnes de boligpolitiske initiativer at give en aktivitetsvirkning på,1 pct., inklusive boliginitiativerne i Forårspakken. Finanspolitikken i 2 og 212 under ét fremstår lidt mere ekspansiv end forudsat i maj. Med den i historisk sammenhæng relativt lempelige økonomiske politik, en forventet stigning i aktiveringen og klarere tegn på fremgang i udlandet, peger den tilgængelige information ret entydigt på fremgang i beskæftigelsen og et 1. Teknisk er dette tiltag ikke finanspolitik, fordi SP ikke indgår i den offentlige sektor. Titel Marts 212 Kraftigere fremgang i international økonomi fald i ledigheden frem mod udgangen af 212. Timingen og styrken af det skønnede ledighedsfald afhænger blandt andet af produktivitetsudviklingen og er vanskeligt at fastlægge med stor præcision. Siden årsskiftet er ledigheden faldet fra knap 184. personer i december 2 til lidt under 179. i juni 212. I konjunkturvurderingen er det lagt til grund, at ledigheden kan falde med yderligere 1. personer gennem resten af 212 og med -1. personer i 212. Ledigheden kan dermed nå ned på et niveau ved udgangen af 212, der kan sammen lignes med lavpunktet omkring årsskiftet 21/211, når der korrigeres for aktiveringsomfanget. Ledigheden vil i så fald være tæt på og måske lidt under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt. 2/212 har bidraget til at dæmpe lønstigningstakten, Kapitel 1 men lønningerne forventes fortsat at stige noget hurtigere end i udlandet frem mod 212. Samtidig er lønkonkurrenceevnen svækket som følge af de senere års stigning i den effektive valutakurs, især på grund af faldet i dollarkursen. De højere danske lønstigninger har de seneste år været ledsaget af højere produktivitetsvækst, som i nogen grad har afbødet tabet af konkurrenceevne. Konjunkturudsigterne lægger samlet op til tilbageholdenhed i finanspolitikken i 212 på linje med forudsætningerne i 2-fremskrivningen. Neutralt aktivitetsbidrag Finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 212 indebærer et neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 212. Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til, pct. og ressourcerne prioriteres blandt andet til sundhed, forskning, uddannelse og socialområdet, jf. Budgetoversigt 2, august 212. De offentlige investeringer øges med 2 pct. i 212, mens beskatningen overordnet fastholdes uændret i overensstemmelse med principperne i skattestoppet. Det svarer til forudsætningerne i den opdaterede 2-fremskrivning, jf. Finansredegørelse 212, juni 212. Beskæftigelsen steg ifølge foreløbige nationalregnskabsopgørelser med ca. 9. personer i 1. kvartal Fremgangen i beskæftigelsen siden slutningen af 2 er ledsaget af en overraskende kraftig vækst i arbejdsstyrken i 4. kvartal 2 og 1. kvartal 212, som kan skyldes, at flere er vendt tilbage på arbejdsmarkedet som følge af bedre jobudsigter. Ledigheden er faldet lidt mindre siden årsskiftet end ventet i maj, hvilket blandt andet afspejler, at aktiveringen ikke er steget i det forudsatte omfang. Samlet er det lagt til grund, at ledigheden på årsbasis vil udgøre ca. 17. personer i 212 og 1. personer i 212, hvilket indebærer en betydelig reduktion gennem årene. 2 Indarbejdelsen af nye kilder gør, at der for indeværende er større statistisk usikkerhed om beskæftigelsestallene end normalt. Kraftigere fremgang i international økonomi Euroområdet er på vej op i et lidt højere gear. Det internationale opsving bæres blandt andet af stigende erhvervsinvesteringer og kraftig fremgang i verdenshandelen understøttet af generelt lempelig pengepolitik og i en række lande også lempelig finanspolitik. Centralbankerne i enkelte lande, herunder USA og Storbritannien, er begyndt at hæve renten for at forebygge fremtidigt inflationspres. I euroområdet har væksten endnu ikke været tilstrækkelig til at vende ledig-hedsudviklingen. Blandt andet i lyset af afdæmpede lønstigninger, eurostyrkelsen og udsigt til et forholdsvist moderat opsving er det lagt til grund, at styringsrenten i euroområdet ikke hæves før i 212. Væksten i dansk økonomi har oversteget den underliggende trendvækst (på knap 2 pct.) siden 3. kvartal 211, og opsvinget er dermed kommet tidligere i gang end i euroområdet. Mens aktivitetsfremgangen i euroområdet i vidt omfang drives af stigende eksport, er væksten i Danmark i højere grad trukket af den hjemlige efterspørgsel. Det skal blandt andet ses i lyset af de aktivitetsfremmende initiativer, herunder boliginitiativerne fra 211, fremrykningsindsatsen fra 2, samt nedsættelsen af skatten på arbejde, der blev besluttet i 2 og som med Forårspakken er fremrykket til at få fuld virkning i 212. Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken for 212 skønnes til ca., pct. af BNP, inklusive de finanspolitiske tiltag indeholdt i Forårspakken. Hertil kommer et bidrag på,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget¹. Ydermere skønnes de boligpolitiske initiativer at give en aktivitetsvirkning på,1 pct., inklusive boliginitiativerne i Forårspakken. Finanspolitikken i 2 og 212 under ét fremstår lidt mere ekspansiv end forudsat i maj. Tabel 1.3 Her står en overskrift Overskrift Her står en tekst -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 Her står en tekst,2,,2,,2,,2,,2,,2, Her står en tekst -2, -4, -2, -4, -2, -4, -2, -4, -2, -4, -2, -4, Her står en tekst 1, 3, 1, 3, 1, 3, 1, 3, 1, 3, 1, 3, Her står en tekst 2, 3, 2, 3, 2, 3, 2, 3, 2, 3, 2, 3, Overskrift Her står en tekst -,2 -,3 -,2 -,3 -,2 -,3 -,2 -,3 -,2 -,3 -,2 -,3 Her står en tekst,3,2,3,2,3,2,3,2,3,2,3,2 Titel Marts Tekst og anmærkninger (ajourført) 1-16 Tekst og anmærkninger (ajourført) 1-16 Tekst og anmærkninger Tekst og anmærkninger (ajourført) (ajourført) GRUNDDESIGN PÅ publikationer Overblik på udgivelser forsidefarver Finansministeriet og de fire styrelser har flere udgivelsesmuligheder: Her står en titel Notat Rapport Publikation Finanslov. Her står en titel På denne side er der en kort præsentation af de forskellige muligheder og en anbefaling af hvornår den enkelte type udgivelse anvendes. Notat Udkast Dipsum solat surgat larum vaillam Kapitelstart Sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipum solat ergat larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et bat sinus loressa um ipsum solat. larum vaillam sula sum est lamma. Ut enim quam luressam sol est ut et alla combat sinus larum vaillam amqve comessio. Lorem ipsum er at vulptur combat sinus loressa um ipsum slat mqve comessio. 1. Kraftigere fremgang i international økonomi Titel Finanslov Finanslov for for finansåret finansåret Virkningen af de højere oliepriser skal blandt andet ses i sammenhæng med, at eksportmarkedsvæksten er op justeret siden maj, og at olie pris stigningerne delvist afspejler høj global vækst i efterspørgslen. Det for udsatte niveau for råolieprisen er siden majredegørelsen forhøjet fra ca. 31 til ca. 36 dollar pr. tønde i 211. Udviklingen i den reale disponible indkomst Afmatning på arbejdsmarkedet Afmatningen på arbejdsmarkedet frem til årsskiftet Finanslov for finans året 212 Finanslov for finans året 212 Notat I dokumentopstillinger findes en skabelon til notat i formatet A4. Skabelonen indeholder værktøjer til grafer og tabeller. Alle har adgang til notatskabelonen. Rapport Anvendes primært til korte udgivelser, fx til publicering på website. Rapport er en udvidet notatskabelon med forside, bagside og kapitelside samt indholdsfortegnelse i formatet A4. Indholdsiderne er udarbejdet med et en-spaltet grid. Hvis ind holdet skal udgives eksternt, bør det sættes op i publikationsskabelonen. Alle har adgang til rapportskabelonen. AS publikation Primær publikation til større eksterne publikationer digitalt og trykt. Skabelonen har en række side typer fx forside, bagside, titelblad, kapitelsider, fotosider og indholdssider. Samt en række værktøjer til placering af fotos, grafer, tabeller, citater og bokse. Skabelonen er udviklet, så den enkelt kan konverteres til en tryksag på trykkeriet. Ved trykte udgivelser skal omslaget produceres i InDesign. Alle har adgang til rapportskabelonen. A4 publikation Som AS publikation. A4 anvendes kun, hvor ind holdet i publikationerne kræver A4 format. Indholdsiderne er udarbejdet med et to-spaltet grid. Det er primært kommunikationsmedarbejdere, der har adgang til publikationsskabelonerne. Finanslov Forslag til Finanslov og Finanslov har samme omslagsdesign som Finansministeriets AS publikation. Som de eneste publikationer har Forslag til Finanslov og Finanslov årstal på ryg. Omslag produceres i InDesign. Indhold opsættes særskilt. Det er primært kommunikationsmedarbejdere i Finansministeriet, der har adgang til skabelonerne. 18

19 GRUNDDESIGN PÅ publikationer Omslag til finansloven forsidefarver Design Designet indeholder: Topfelt med farve Bundfelt i blå Pantone 29C Hvidt felt med titel, årstal og anmærkningsnumre. Årstallet er specialtegnet På ryggen er der et hvidt felt centreret på ryggen. I feltet er det store spcialtegnede årstal gentaget. Titel er skrevet på højkant. Undertitel er skrevet i bunden. Finanslov for finansåret Finanslov for finansåret 212 Finanslov for finansåret 212 Finanslov for finansåret 212 Format Format er AS: B168 x H237 mm. Finanslov for finans året 212 Papir Omslag trykkes på 24 g Invercote G og efterbehandles med vandlak. Tekst og anmærkninger (ajourført) 1-16 Finanslov for finans året 212 Finanslov for finans året 212 Finanslov for finans året 212 Tekst og anmærkninger (ajourført) Tekst og anmærkninger (ajourført) Tekst og anmærkninger (ajourført) Tekst og anmærkninger (ajourført) 1-16 Tekst og anmærkninger (ajourført) 1-16 Tekst og anmærkninger (ajourført) 17-2 Tekst og anmærkninger (ajourført)

20 GRUNDDESIGN PÅ publikationer Finansloven for forsidefarver Omslag til finansloven er designet for en 4-årig periode. Farver til omslagene for er vist her på siden. Forslag til Finanslov for finansåret Forslag til Finanslov for finansåret 21 Forslag til Finanslov for finans året 213 Anmærkninger 1-16 Forslag til Finanslov for finans året 21 Anmærkninger 1-16 Finanslov for finansåret Forslag til Finanslov for finansåret 214 Finanslov for finans året 212 Tekst og anmærkninger (ajourført) 1-16 Anmærkninger 1-16 Forslag til Finanslov for finans året 214 Anmærkninger 1-16 Anmærkninger 1-16 Tekst og anmærkninger (ajourført) 1-16 Anmærkninger

21 GRUNDDESIGN PÅ publikationer Forsider for Finansministeriet forsidefarver natem sunt estis inte necero consequosa quatinv ersperum ut omnimi, tecust, num cum, st harum facestrum id quasper ibust, si alit volum ut voluptaquis minc tatur. hilicip idellan ihiciis sitiumque hilitat aliquides explaccabo. re, officip sapedita dolorpos aut ut as voluptae eosamus pore vellab illuptur, nis corat re pra non conesequati dunt, m volo..dk Trykte publikationer findes i to versioner: Omslag i 2 farver Omslag i 1 farve med foto Design Designet indeholder: Topfelt med farve Bundfelt i blå Pantone 29C eller med foto i bundfelt Hvidt felt med titel, udgivelsesmåned og år. Her står en titel på to linier Her står en titel på to linier Format Publikationer findes i formaterne AS: B168 x H237 mm og A4: B2 x H297 mm. Oktober 212 Oktober 212 AS formatet anvendes primært. A4 anvendes kun, hvor ind holdet i publikationerne kræver A4 format. Papir Omslag trykkes på 2 g mat bestrøget papir og efterbehandles med vandlak. Indhold trykkes på 9g Scandia 2 eller tilsvarende papir. Grunddokumenter udarbejdet i InDesign kan rekvireres hos Finansministeriets kommunikationsenhed. 21

22 GRUNDDESIGN PÅ publikationer Bagsider for Finansministeriet forsidefarver Topfelt og bundfelt fortsætter på bagsiden af publikationer. Webadresse er placeret venstrestillet nederst i topfelt. I topfelt er der mulighed for at skrive en kort tekst om publikationens indhold. Nihiciis sernatem sunt estis inte necero tem siti dio consequosa quatinv ersperum que laccus ut omnimi, tecust, num cum, ex est del ist harum facestrum id quasper runtinv entibust, si alit volum ut voluptaquis dolupta ssiminc tatur. Latum est hilicip idellan ihiciis sitiumque nonsecum hilitat aliquides explaccabo. Ebit moles re, officip sapedita dolorpos doluptatus aut ut as voluptae eosamus re et officimpore vellab illuptur, nis corat praestium re pra non conesequati dunt, comnimusam volo. Her står en titel på to linier Her står en titel på to linier Oktober 212 Oktober

23 GRUNDDESIGN PÅ publikationer Rygbredder forsidefarver Rygge på trykte publikationer udarbejdes efter følgende principper: 1-3, mm Nikkelhæftet ryg. 3,-4 mm Limet ryg. 4-8 mm Limet ryg med 4 mm hvidt felt, titel, måned og år centreret på ryggen. Over 8 mm Limet ryg med hvidt felt, titel, måned og år centreret på ryggen. Bredden på felt = halv rygbredde (f.x. 11 mm ryg =, mm hvidt felt). Nikkelhæftet ryg Det anbefales at publikationer med indhold på op til 64 sider udføres med nikkelhæftet ryg. Limet ryg Det anbefales at publikationer med indhold på mere end 64 sider udføres med limet ryg. 72 siders indhold = rygbredde på 4 mm. Alle sidetal og rygbredder er baseret på indhold trykt på 9g Scandia 2 eller tilsvarende papir. Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år Titel Måned år 1-3, mm 3,-4 mm 4-8 mm Over 8 mm 23

24 GRUNDDESIGN PÅ publikationer Publikationer udarbejdet af flere ministerier forsidefarver På en publikation udarbejdet for flere ministerier i Finansministeriets publikationsdesign, fjernes Finansministeriet logo på publikationenes forside og på titelbladet og navnene på ministerierne skrives i stedet. Ministerie 1 Ministerie 2 Ministerie 3 Ministerie 1 Ministerie 2 Ministerie 3 Her står en titel Her står en titel Oktober 212 Oktober

25 Kapitalindskud Finansiel Stabilitet A/S Øvrige aktiver Kapitalindskud Finansiel Stabilitet A/S Kreditvilkår i pct. Kreditvilkår i pct Mlm. og store virks. Industri Forbrugslån Handel Prime realkredit Søfart Boliglån Håndværk Titel Marts 212 Øvrige aktiver 11 Pct. Pct Titel Måned år Titel Marts Titel Oktober 212 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 262 Albertslund Telefon Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet 4. kontor Christiansborg Slotsplads København K Telefon Omslag: BGRAPHIC Foto: Colourbox Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 3. ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Rosendahls Schultz Grafisk ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside: Kapitel 1 Kraftigere fremgang i international økonomi Kapitel 1 Pct. Pct Titel Måned år Kraftigere fremgang i international økonomi Efterspørgsel i pct. Kreditvikår i pct Mlm og store virks. Boliglån Mlm. og store virks. Prime realkredit Prime realkredit Forbrugslån Forbrugslån Boliglån Centralt scenario: BNP-vækst, pct.enheder -,1 -,1 Inflation, pct.enheder,2, Beskæftigelse, 1. personer -2-4, Betalingsbalance, mia. kr. 1, 3 Offentlig saldo, mia. kr. 2, 3, Scenario med oliepris på ca. 42 dollars: BNP-vækst, pct.enheder -,2 -,3 Inflation, pct.enheder,3,2 Titel Måned år Overskrift Her står en tekst -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 Her står en tekst,2,,2,,2,,2,,2,,2, Her står en tekst -2, -4, -2, -4, -2, -4, -2, -4, -2, -4, -2, -4, Her står en tekst 1, 3, 1, 3, 1, 3, 1, 3, 1, 3, 1, 3, Her står en tekst 2, 3, 2, 3, 2, 3, 2, 3, 2, 3, 2, 3, Overskrift Her står en tekst -,2 -,3 -,2 -,3 -,2 -,3 -,2 -,3 -,2 -,3 -,2 -,3 Her står en tekst,3,2,3,2,3,2,3,2,3,2,3,2 Titel Marts Publikationer Digitaliseringsstyrelsen forsidefarver Der er udviklet publikationsskabeloner i Word til tryksager og webudgivelser. Her står en titel Her står en titel Dansk økonomi er i fremgang Dansk økonomi er i fremgang. Ledigheden er begyndt at falde, og beskæftigelsen er steget. Samtidig har væksten i udlandet rettet sig efter nogle svage år. Skattenedsættelserne og Forårspakken bidrager til fremgangen i Danmark, så beskæftigelsen øges, og ledigheden kan fortsætte faldet siden årsskiftet. Der er en AS skabelon med tekst i en spalte og en A4 skabelon med tekst i to spalter. Forsider Topfelt har altid Digitaliseringsstyrelsens røde logofarve. Her står en titel Oktober 212 Oktober 212 Oktober 212 Den fulde effekt af Forårspakken er endnu ikke slået igennem. De investeringsprojekter, der blev fremrykket med Forårs pakken, er kun lige sat i gang. Med de nye skattekort og lavere månedlige skattebetalinger fra og med juni får vi et yderligere bidrag til vækst i de disponible indkomster og højere privat forbrug. Forbrugertilliden er nu den højeste siden starten af Med finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 212 har vi prioriteret ekstra ressourcer til blandt andet forskning, uddannelse, sundhed og socialområdet. Stigningen i de offentlige udgifter holdes inden for de rammer, som vi har opstillet frem mod 2. Det er et ansvarligt finanslovsforslag, som er afstemt med konjunkturudsigterne. Med finanslovforslaget for 212, og de udsigter der tegner sig, skønnes et overskud på de offentlige finanser på 2, pct. af BNP i 212. Det vil efter EU-kommissionens seneste skøn være det næstbedste resultat i hele EU. Et mere stabilt leje over for dollaren, og kursen er stort set på samme niveau som betingede prisstigninger. Det underliggende inflationspres vurderes at være begrænset, idet højere forbrugerprisstigninger i den seneste tid primært skyldes højere energipr i 1, pct. som de første skridt modtalinger og forudsætningen om en moderat udgiftsvækst i overensstemmelse med et mere neutralt niveau. Det antages, at renten i USA vil blive hævet til ca. 3 pct. mod slutningen af 212. Bundfelt kan indeholde foto eller man kan vælge en af koncernens 11 forside farver. Ved tryk skal forsiderne produceres i InDesign. Indholdssider På indholdssiderne i skabelonen er der værk tøjer til placering af fotos, farvesider, grafer, tabeller, citater og bokse. Her står en titel Oktober Kraftigere fremgang i international økonomi Fremgangen i dansk økonomi ser i store træk ud til at følge det spor, der blev lagt til grund i majredegørelsen. Beskæf ti gel sen er på vej op, ledig heden viser tegn på at falde, og Forårspakken har tilsyneladende sat sig spor i blandt andet stigende forbruger- og erhvervstillid, jf. figur 1.1. Privat forbruget og investeringerne er steget væsentligt siden lavpunktet i midten af 2, og eksporten har vist fremgang i indeværende år. De seneste indikatorer for den økonomiske udvikling understøtter, at det igangværende opsving kan tage til i styrke gennem 211 og fortsætte ind i 212. Væksten fremmes af lave renter, høj vækst i udlandet og markant fremgang i husholdningernes disponible realindkomster. Den stadig kraftigere fremgang i den internationale økonomi i kombination med øget usikkerhed om olieleverancerne har ført til stigende oliepriser. De afdæmpende virkninger heraf vurderes kun at tmes af lave renter, høj vækst i udlandet og markant fremgang i husholdningernes disponible realage toppen af det internationale opsving og skal ses i lyset af, at konjunkturimes af lave renter. Figur 1.7 Kreditvilkår og efterspørgsel Indestående på statens konto i Nationalbanken Kilde: Her står en kildetekst Den Sociale Pensionsfond Figur 1.8 Kreditvilkår og efterspørgsel efter kredit i USA, Kvartalsvis ændring Kilde: Her står en kildetekst Figur 1.2 Figur 1. Rådighedbeløb, Danmark Bred kombinationsgraf Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Det globale opsving har bidraget til stigende olie- og råvarepriser målt i dollars. På grund af de seneste års styrkelse af euroen over for dollaren er olieprisen målt i kroner dog stadig lavere end i foråret 27. De reale oliepriser (det vil sige olieprisen i forhold til øvrige forbrugerpriser) er heller ikke meget højere nu end i starten af 199 erne og langt under niveauet i slutningen af 197 erne og starten af 198 erne, jf. figur 1.2a. Energiintensiteten i de producerende erhverv er aftaget markant siden starten af 198 erne, ligesom husholdningernes energiforbrug (eksklusive energiafgifter) udgør en væsentligt lavere andel af det samlede privatforbrug. Virkningen af en given ændring i olieprisen er derfor væsentlig mindre end tidligere. Virkningen af de højere oliepriser skal blandt andet ses i sammenhæng med, at eksportmarkedsvæksten er op justeret siden maj, og at olie pris stigningerne delvist afspejler høj global vækst i efterspørgslen. Det for udsatte niveau for råolieprisen er siden majredegørelsen forhøjet fra ca. 31 til ca. 36 dollar pr. tønde i 211. En højere oliepris end forudsat vil kunne afdæmpe væksten mere end lagt til grund i vurderingen, medmindre prisstigningen afspejler øget vækst blandt Danmarks sam handelspartnere. En sådan udvikling kan ikke ventes imødegået af pengepolitiske lempelser, fordi inflationspresset samtidig øges. Større inflationspres begrænser i givet fald også de finans De isolerede virkninger af ændrede olieprisforudsætninger i forhold til majredegørelsen kan med en vis usikkerhed anslås til,1 pct.enhed lavere BNP-vækst i hvert af vende lande holdes uændret, idet de højere råoliepriser antages kun at have en midlertidig effekt på inflationen. Det antages, at renten i USA vil blive hævet til ca. 3 pct. mod slutningen af 212. Tabel 1.3 Effekt på dansk økonomi af olieprisstigninger Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet. Kilde: EU-kommissionen, OECD og Ecowin. Væksten i dansk økonomi har oversteget den underliggende trendvækst (på knap 2 pct.) siden 3. kvartal 29, og opsvinget er dermed kommet tidligere i gang end i euroområdet. Mens aktivitetsfremgangen i euroområdet i vidt omfang drives af stigende eksport, er væksten i Danmark i højere grad trukket af den hjemlige efterspørgsel. Det skal blandt andet ses i lyset af de aktivitetsfremmende initiativer, herunder boliginitiativerne fra 29, frem- Forside AS (format 168 x 237 mm) Eksempler AS (format 168 x 237 mm) Kapitel 1 Kraftigere fremgang i international økonomi Kapitel 1 Kraftigere fremgang i international økonomi Titel Måned år 1. Kraftigere fremgang i international økonomi Fremgangen i dansk økonomi ser i store træk ud til at følge det spor, der blev lagt til grund i maj redegørelsen. Beskæf ti gel sen er på vej op, ledig heden viser tegn på at falde, og Forårspakken har tilsyneladende sat sig spor i blandt andet stigende forbruger- og erhvervstillid, jf. figur 1.1. Privat forbruget og investeringerne er steget væsentligt siden lavpunktet i midten af 2, og eksporten har vist fremgang i indeværende år. Fremgangen i dansk økonomi ser i store træk ud til at følge det spor, der blev lagt til grund i majrede gørelsen. Beskæftigelsen er på vej op, ledigheden viser tegn på at falde, og Forårspakken har tilsyneladende sat sig spor i blandt andet stigende forbruger- og erhvervs tillid, jf. figur 1.1 Privatforbruget og inve steringerne er steget væsentligt siden lavpunktet i midten af 28, og eksporten har vist fremgang i indeværende år. Fremgangen i dansk økonomi ser i store træk ud til at følge det spor. De seneste indikatorer for den økonomiske udvikling under støtter, at det igangværende opsving kan tage til i styrke gennem 211 og fortsætte ind i 213. Væksten fremmes af lave renter, høj vækst i udlandet og markant fremgang i husholdningernes disponible realindkomster blandt andet som følge af lavere skat og Forårs pakkens suspension af indbetalinger til Særlig Pensionsopsparing (SP). På baggrund af høj privat opsparing og et rummeligt overskud på betalingsbalancen er der plads til et forbrugsdrevet opsving. Væksten i BNP ventes at stige fra, pct. i 28 til 2,2 pct. i 211 og 2, pct. i 213. Figur 1.1 Her står en overskrift Indestående på statens konto i Nationalbanken Den Sociale Pensionsfond Den stadig kraftigere fremgang i den inter nationale økonomi i kombination med øget usikkerhed om olieleverancerne har ført til stigende oliepriser. De afdæmpende virkninger heraf vurderes kun at times af lave renter, høj vækst i udlandet og markant fremgang i husholdningernes disponible realage toppen af det internationale opsving og skal ses i lyset af, at konjunkturimes af lave renter, høj vækst i udlandet og markant fremgang i hushold ningernes disponible realndikatorerne i øvrigt peger ret klart på fremgang også i euroområdet. om olie leverancerne har ført til stigende oliepriser. De afdæmpende virkninger heraf vurderes. Fremgangen i dansk økonomi ser i store træk ud til at følge det spor, der blev lagt til grund i majrede gørelsen. Afmatningen på arbejdsmarkedet frem til årsskiftet 28/211 har bidraget til at dæmpe lønstigningstakten, men lønningerne forventes fortsat at stige noget hurtigere end i udlandet frem mod 213. Samtidig er lønkonkurrenceevnen svækket som følge af de senere års stigning i den effektive valutakurs, især på grund af faldet i dollarkursen. De højere danske lønstigninger har de seneste år Figur 1.2 Her står en overskrift Her er en billedtekst på en eller flere linier. Her er en billedtekst på en eller flere linier. Væksten i dansk økonomi har oversteget den underliggende trendvækst (på knap 2 pct.) siden 3. kvartal 211, og og styrken af det skønnede ledighedsfald afhænger blandt fald i ledigheden frem mod udgangen af 212. Timingen opsvinget er dermed kommet tidligere i gang end i euroområdet. Mens aktivitetsfremgangen i euroområdet i vidt lægge med stor præcision. Siden årsskiftet er ledigheden andet af produktivitetsudviklingen og er vanskeligt at fast- omfang drives af stigende eksport, er væksten i Danmark i faldet fra knap 184. personer i december 2 til lidt højere grad trukket af den hjemlige efterspørgsel. Det skal under 179. i juni 212. I konjunkturvurderingen er det blandt andet ses i lyset af de aktivitetsfremmende initiativer, herunder boliginitiativerne fra 211, fremrykningsind- 1. personer gennem resten af 212 og med lagt til grund, at ledigheden kan falde med yderligere satsen fra 2, samt nedsættelsen af skatten på arbejde, -1. personer i 212. der blev besluttet i 2 og som med Forårspakken er fremrykket til at få fuld virkning i Udviklingen i den reale Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken for 212 skønnes til ca., pct. af BNP, inklusive de finanspolitiske disponible indkomst tiltag indeholdt i Forårspakken. Hertil kommer et bidrag på,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget¹. Ledigheden kan dermed nå ned på et niveau ved udgangen af 212, der kan sammen lignes med lavpunktet omkring Ydermere skønnes de boligpolitiske initiativer at give en årsskiftet 21/211, når der korrigeres for aktiveringsomfanget. Ledigheden vil i så fald være tæt på og måske lidt aktivitetsvirkning på,1 pct., inklusive boliginitiativerne i Forårspakken. Finanspolitikken i 2 og 212 under ét under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at fremstår lidt mere ekspansiv end forudsat i maj. være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt. Med den i historisk sammenhæng relativt lempelige økonomiske politik, en forventet stigning i aktiveringen og klarere tegn på fremgang i udlandet, peger den tilgængelige Afmatningen på arbejdsmarkedet frem til årsskiftet Afmatning på arbejdsmarkedet information ret entydigt på fremgang i beskæftigelsen og et 2/212 har bidraget til at dæmpe lønstigningstakten, 1. Teknisk er dette tiltag ikke finanspolitik, fordi SP ikke indgår i den offentlige sektor. men lønningerne forventes fortsat at stige noget hurtigere Euroområdet er på vej op i et lidt højere gear. Det internationale opsving bæres blandt andet af stigende erhvervsin- end i udlandet frem mod 212. Samtidig er lønkonkurrenceevnen svækket som følge af de senere års stigning i vesteringer og kraftig fremgang i verdenshandelen understøttet af generelt lempelig pengepolitik og i en række den effektive valutakurs, især på grund af faldet i dollarkursen. De højere danske lønstigninger har de seneste år lande også lempelig finanspolitik. været ledsaget af højere produktivitetsvækst, som i nogen grad har afbødet tabet af konkurrenceevne. Centralbankerne i enkelte lande, herunder USA og Storbritannien, er begyndt at hæve renten for at forebygge Konjunkturudsigterne lægger samlet op til tilbageholdenhed i finanspolitikken i 212 på linje med forudsætningerne ikke været tilstrækkelig til at vende ledig-hedsudviklingen. fremtidigt inflationspres. I euroområdet har væksten endnu i 2-fremskrivningen. Blandt andet i lyset af afdæmpede lønstigninger, eurostyrkelsen og udsigt til et forholdsvist moderat opsving er det Neutralt aktivitetsbidrag lagt til grund, at styringsrenten i euroområdet ikke hæves Finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 212 indebærer et neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 212. før i 212. Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til, pct. Væksten i dansk økonomi har oversteget den underliggende trendvækst (på knap 2 pct.) siden 3. kvartal 211, og og ressourcerne prioriteres blandt andet til sundhed, forskning, uddannelse og socialområdet, jf. Budgetoversigt 2, opsvinget er dermed kommet tidligere i gang end i euroområdet. Mens aktivitetsfremgangen i euroområdet i vidt august 212. De offentlige investeringer øges med 2 pct. i 212, mens beskatningen overordnet fastholdes uændret i omfang drives af stigende eksport, er væksten i Danmark i overensstemmelse med principperne i skattestoppet. Det højere grad trukket af den hjemlige efterspørgsel. Det skal svarer til forudsætningerne i den opdaterede 2-fremskrivning, jf. Finansredegørelse 212, juni 212. ver, herunder boliginitiativerne fra 211, fremrykningsind- blandt andet ses i lyset af de aktivitetsfremmende initiatisatsen fra 2, samt nedsættelsen af skatten på arbejde, Beskæftigelsen steg ifølge foreløbige nationalregnskabsopgørelser med ca. 9. personer i 1. kvartal fremrykket til at få fuld virkning i 212. der blev besluttet i 2 og som med Forårspakken er Fremgangen i beskæftigelsen siden slutningen af 2 er ledsaget af en overraskende kraftig vækst i arbejdsstyrken Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken for 212 i 4. kvartal 2 og 1. kvartal 212, som kan skyldes, at skønnes til ca., pct. af BNP, inklusive de finanspolitiske flere er vendt tilbage på arbejdsmarkedet som følge af tiltag indeholdt i Forårspakken. Hertil kommer et bidrag på bedre jobudsigter. Ledigheden er faldet lidt mindre siden,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget¹. årsskiftet end ventet i maj, hvilket blandt andet afspejler, at aktiveringen ikke er steget i det forudsatte omfang. Samlet Ydermere skønnes de boligpolitiske initiativer at give en er det lagt til grund, at ledigheden på årsbasis vil udgøre aktivitetsvirkning på,1 pct., inklusive boliginitiativerne i ca. 17. personer i 212 og 1. personer i 212, Forårspakken. Finanspolitikken i 2 og 212 under ét hvilket indebærer en betydelig reduktion gennem årene. fremstår lidt mere ekspansiv end forudsat i maj. Tabel 1.3 Her står en overskrift 2 Indarbejdelsen af nye kilder gør, at der for indeværende er større statistisk usikkerhed om beskæftigelsestallene end normalt. 16 Eksempler A4 (format 2 x 297 mm) 2