Notat. Indledning. Udvikling af en arkitekturpolitik for Århus Kommune. Planlægning og Byggeri. Den 25. september 2009

Transkript

1 Notat Emne: Udvikling af en arkitekturpolitik for Århus Kommune. Den 25. september 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Indledning Århus Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes en arkitekturpolitik. Arkitekturpolitikken skal udvikles via en omfattende borgerinddragelsesproces. Formålet er at skærpe interessen for og kendskabet til arkitektur og planlægning samt at sætte gang i en løbende konstruktiv debat og dialog mellem kommunen, byens borgere, byggeriets parter og erhvervslivet om de værdier, der skal danne grundlaget for, hvordan vi indretter og udformer byen og det omgivende landskab, og hvordan den videre udvikling skal foregå. Århus Kommune har allerede en lang tradition for at fokusere på de byog landskabsmæssige kvaliteter. Siden sidst i 1960'erne har Kommunen haft et permanent, rådgivende udvalg for bygnings- og miljøbevaring. I begyndelsen af 1980'erne blev der foretaget en omfattende registrering og klassificering af Midtbyens ejendomme med henblik på at skaffe overblik over de arkitektoniske og miljømæssige forhold i Midtbyens karrékvarterer. Sidst i 1990'erne udgav Århus Kommune i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen 'Århus Kommuneatlas' som, ud over en kortlægning og registrering af bevaringsværdier for bygninger i kommunen opført før 1940, indeholder en beskrivelse af de store sammenhænge og udviklingen på land og i by, samt kommunens arkitektur og byggeskik. Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C Sagsnr.: POB/09/ Journalnr.: P22 Sagsbeh.: Birte Gersbøll Telefon: Direkte: Telefax: E-post: kommuneplan@mtm.aarhus.dk Direkte: bger@aarhus.dk Århus Kommune har endvidere en tradition for præmiering af nybyggeri, byfornyelse og butiksfacader. Siden 1988 er der årligt givet præmier til nyopførte enfamiliehuse, sommerhuse, boligbebyggelser, institutioner, kirker, kontorbyggeri og erhvervsbyggeri. Med de seneste årtiers omfattende fornyelser af enkeltejendomme og hele karréer i midtbyen, renoveringen af torve, pladser og byinventar,

2 åbning af Århus Å samt nye bolig- og erhvervsbebyggelser mv. er der sket en forskønnelse af byen, som har haft stor betydning både for byens erhvervsliv og for livet i byens rum. Den æstetiske vinkel indgår også i planlægningen. I 'Århus Kommune i det 21. århundrede' fra 1997 blev det fastlagt, at æstetik fremover skal tildeles en større opmærksomhed. Det blev endvidere fastlagt, at Århus Kommune skal være præget af store og tilgængelige naturværdier. Det resulterede blandt andet i, at der i Kommuneplan 2001 blev indarbejdet overordnede målsætninger om byarkitektur og byens skyline, forstædernes særlige karaktertræk, overgangszonen mellem by og land, byens grønne områder og de rekreative muligheder i det åbne land. For flere af kommunens landsbyer er der udarbejdet bevarende lokalplaner. I 2001 blev der igangsat et forsøgsprojekt for "Smukke veje". Projektet skal anvise metoder til, hvordan man ved en fælles indsats mellem fællesråd, kommune og erhvervsdrivende kan skabe en indbydende ankomst til byen langs indfaldsvejene. En række vejledninger og designmanualer er udgivet med henblik på at fremme kvaliteten i byens rum, byens inventar og byens facader. Idé- og projektkonkurrencer og kvalitetshåndbøger er i de senere år blevet anvendt som vigtige redskaber i forbindelse med udviklingen af nye byområder og omdannelse af den eksisterende by. Kommuneplanen indeholder en retningslinie om, at idé- og projektkonkurrencer bør overvejes for at sikre en høj kvalitet og nytænkning i forbindelse med planlægning af nye byvækst- og omdannelsesområder. Århus Kommune ønsker også fremover at fastholde fokus på de by- og landskabsmæssige kvaliteter. Med kommunens målsætning i forslaget til Kommuneplan 2009 om, at der over de næste 25 år skal ske en markant vækst med nye indbyggere, nye arbejdspladser, nye boliger og nye studiepladser, er udfordringen - hvordan fastholdes og videreudvikles de kvaliteter Århus har i dag, så byen fortsat opleves som en velfungerende og attraktiv by at bo og arbejde i? 6 gode grunde til at have en arkitekturpolitik Overordnet set er der 6 gode grunde til, at Århus Kommune skal have en arkitekturpolitik. De 6 gode grunde vil endvidere være de overordnede parametre, som projekter - såvel store som små - fremover vil blive vurderet ud fra. Arkitektur er kulturarv Arkitektur er en fortælling om samfundet og tiden, den er skabt i. Arkitekturen kan opfattes som et "øjebliksbillede", der fortæller, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Eksiste- Side 2 af 12

3 rende bygninger og strukturer er dagens kulturarv; det, der bygges i dag, er fremtidens kulturarv. Arkitektur giver identitet Rådhuset, Universitetet, Musikhuset og Aros er eksempler på ikonbyggerier, man naturligt forbinder med Århus. Skal Århus leve op til ambitionen om at være kendt for sin arkitektur, må vi også se fremad. Ud over sin nuværende kulturarv skal Århus være kendt som en foregangsby med visionær og eksperimenterende arkitektur og planlægning. Arkitektur giver livskvalitet De fysiske rammer har stor betydning for vores mulighed for udfoldelse og livskvalitet. Det stiller krav til design i bygninger, bebyggelser, byrum, veje og landskaber og en planlægning, der er baseret på helhedstænkning. Arkitektur udnytter et steds muligheder Århus kan, med sin beliggenhed ved bugten, det oplevelsesrige landskab fra istiden, bylivet mv., matche en række byer af internationalt format. Det er aktiver, der skal udnyttes i arkitekturen og planlægningen og i den internationale konkurrence om at tiltrække både investeringer og højt uddannet arbejdskraft. Arkitektur bidrager til bæredygtighed Århus Kommune har en målsætning om at blive CO 2 -neutral i Det indebærer, at eksisterende traditioner inden for byggeri, bevaring af kulturarven, trafik-, byplan- og landskabsplanlægning udfordres. Her kan arkitekturen og planlægningen bidrage med innovative løsninger. Arkitektur er en god forretning God arkitektur og planlægning er en god forretning. Med sin nationale og internationale position har arkitekterhvervet et betydeligt udviklingspotentiale. Det er i god samklang med udsagnene om, at Danmarks svar på globalisering med skærpet international konkurrence skal være en målrettet satsning på de kreative og innovative erhverv. Århus Kommunes arkitekturpolitik Skiftende økonomiske konjunkturer, dynamisk vækst og ændrede samfundsmæssige værdier taler for en arkitekturpolitik, der er åben, fleksibel og dynamisk. Visionen for Århus Kommunes arkitekturpolitik er, at den skal være engagerende og have noget på hjerte. Arkitekturpolitikken skal være et ambitiøst dannelsesprojekt, der via oplysning, konstruktiv debat og dialog skal skabe kendskab til arkitekturens og planlægningens virkemidler. Debatten skal endvidere skabe en fælles forståelse for de redskaber, der skal udvikles, og de initiativer der skal tages, for at Århus Kommune forbliver en god by at Side 3 af 12

4 bo og arbejde i, og for at Århus kan blive kendt som en visionær og eksperimenterende arkitekturby. Arkitekturpolitikken skal være realistisk og kan derfor ikke baseres på frit svævende drømmeprojekter, der kunne være "nice to have". Der kræves f.eks. økonomisk realisme. Med udgangspunkt i ovenstående vision har Århus Kommune valgt, at arkitekturpolitikken skal relatere sig til de overordnede indsatsområder i kommuneplanen og give en æstetisk vinkling på de mange opgaver og udfordringer, som kommunen aktuelt står overfor. Arkitekturpolitikken skal således revideres i takt med kommuneplanens løbende revision. Første trin i tilvejebringelsen af en arkitekturpolitik (Arkitekturpolitik ) er, at der gennemføres en borgerinddragelsesproces. De tre grupper, der foreslås inddraget i processen, er: Byens arkitekterhverv, byggeriets parter, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i øvrigt Byens borgere, kreative iværksættere og kulturlivet Århus Kommunes magistratsafdelinger. Endvidere vil Teknisk Udvalg blive orienteret ved milepæle i processen. Formålet er at skærpe interessen for og kendskabet til arkitektur og planlægning og at sætte gang i en løbende konstruktiv debat og dialog mellem kommunen, byens borgere, byggeriets parter og erhvervslivet om de værdier, der skal danne grundlaget for, hvordan vi indretter og udformer byen og det omgivende landskab, og hvordan den videre udvikling skal foregå. Debatten om arkitekturpolitikken skal i første omgang foregå i perioden efteråret 2009 til efteråret I denne periode vil der blive igangsat en bred palet af aktiviteter, som spænder fra aktiviteter af informativ/inspirerende karakter til workshops, hvor konkrete resultater kan give input til formuleringen af en arkitekturpolitik. Nogle af aktiviteterne er beskrevet nedenfor. Efter borgerinddragelsen vil der ske en evaluering af debatperioden, og resultaterne fra de afholdte workshops vil blive vurderet. På den baggrund formuleres et forslag til Arkitekturpolitik , som blandt andet vil blive præsenteret for deltagerne i de afholdte workshops, inden Byrådet tager stilling til resultatet. Aktiviteter - Kronikserie F.eks. 3 kronikker (milepæle i forløbet) fordelt over debatperioden: 1. kronik: Umiddelbart efter at Byrådet har godkendt indstillingen. Her beskrives den proces, vi skal i gang med, og hvad formålet med en arkitekturpolitik er. Side 4 af 12

5 2. kronik: Midtvejsevaluering. 3. kronik: Hvad har vi fået ud af borgerinddragelsen, og hvad skal der videre ske. Omkostning: Mandetimer til udarbejdelse af kronikker. - Temaavis En række borgere indbydes til at skrive en kort artikel med synspunkter og ideer til en arkitekturpolitik for Århus Kommune. Temaavisen distribueres f.eks. enten som indstik i et af byens dagblade eller via kommunens samarbejdspartnere samt internettet. Omkostning: Mandetimer til tilrettelæggelse af temaavis og udgift til trykning og distribuering. - Foredragsrække 5-10 foredrag. F.eks.: Hvordan skal vi bo i fremtidens Århus? Parcelhuskvarteret i forandring Udsatte boligområder Bæredygtig by Midtbyens udvikling Eksperimenterende bylaboratorier. Omkostning: Udgift til leje af lokaler, forplejning mv. og mandetimer til forberedelse af foredrag (forudsætter gratis bidrag fra byens arkitekter på såvel private tegnestuer, arkitektskolen, ansatte ved kommunen som øvrige engagerede personer i miljøet). - Workshops Der afholdes 1-2 workshops for hver af ovennævnte grupper. Januar 2010: Februar 2010: Marts 2010: April 2010: Byens arkitekterhverv, byggeriets parter, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i øvrigt. Byens borgere og kreative iværksættere og kulturlivet. Århus Kommunes magistratsafdelinger. Byens arkitekterhverv, byggeriets parter, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i øvrigt. Omkostning: Mandetimer til forberedelse, afholdelse og opsamling af workshops samt udgift til leje af lokaler og forplejning. - Byvandringer og/eller guidede ture med bus Bæredygtige byggerier Side 5 af 12

6 Infrastrukturanlæg Arkitektonisk banebrydende byggeri Bevaringsværdigt byggeri Gellerup Ny bydel på De Bynære Havnearealer Byinventar, herunder nye affaldscontainere og håndteringen af byens renovation. Nye naturområder og bevaringsværdige landskaber (f.eks. engsøerne). Omkostning: Mandetimer til gennemførelse af byvandringer og busture og udgift til leje af busser. - Hjemmeside Der informeres om arkitekturpolitikken og borgerinddragelsesprocessen på Kommunens hjemmeside. Hjemmesiden kan f.eks indeholde: Introduktion til emnet arkitekturpolitik, herunder temaavis. Oversigt over de forskellige arrangementer, der afholdes i forbindelse med Arkitekturpolitikken, og evt. andre arrangementer, der relaterer sig til emnet. Oversigt over, hvor vi er i processen. Nyhedsbreve. Omkostning: Mandetimer til tilrettelæggelse og ajourføring af indholdet på hjemmesiden. - Arkitektur for børn Børn og unge er de fremtidige brugere af arkitekturen. Modelprojektet Bydetektiver på sporet, der er et samarbejde mellem Århus Kommune, Børnekulturens netværk og Kulturarvsstyrelsen, er en aktivitet, der introducerer børn til arkitektur og planlægning. Som en del af Århus Kommunes kulturpolitik er det målet at udvikle børns viden om byens kulturhistoriske og æstetiske ressourcer. Hvilke tanker har byens børn og unge om de rum, de færdes i til daglig, og hvilke muligheder har vi for at tænke børn og unge ind i planerne for byens rum? Omkostning: En igangværende aktivitet i regi af Børn og Unge, som ikke vil indebære udgifter eller forbrug af mandetimer i Planlægning og Byggeri. Arkitekturpolitikkens debattemaer Århus Kommunes Arkitekturpolitik tager afsæt i 3 overordnede temaer fra forslag til Kommuneplan Byudvikling - byliv 2. Infrastruktur - tilgængelighed 3. Det åbne land - rekreation Side 6 af 12

7 Nedenfor er beskrevet nogle af de spørgsmål, som Århus Kommune, lidt mere udfoldet, ønsker at sætte fokus på i forbindelse med formuleringen af en arkitekturpolitik for Århus Kommune. 1. Byudvikling - byliv Byrådet har besluttet, at byudviklingen skal foregå på to forskellige måder. Den ene giver mulighed for løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende by, mens den anden giver plads til ny byvækst på bar mark, fortrinsvis i form af nye byer. For begge former for byudvikling gælder, at de skal understøtte et intenst byliv, fremme social mangfoldighed, resultere i inspirerende, offentlige byrum samt have fokus på en bæredygtig udvikling. - Fortætning og omdannelse Udviklingen af Midtbyen har historisk set medført fortætning og en mere intensiv anvendelse. Nye funktioner knyttet til viden og service, boliger og kulturelle institutioner erstatter lagre og klassisk industriproduktion. Med Byrådets visioner om vækst og bæredygtig CO2-neutralitet er der åbnet for spændende debatter om fortætning i Midtbyen, forstædernes bymidter og parcelhusområder. Hvilke arkitektoniske krav skal der stilles til Midtbyens huludfyldninger for at få et oplevelsesrigt møde mellem nyt og gammelt? Hvordan kan moderne arkitektur give Midtbyen markant international signalværdi, samtidig med at det værdifulde historiske bymiljø bevares? Hvilke arkitektoniske strategier skal danne grundlaget for en fremtidig fortætning i forstædernes bymidter og parcelhuskvarterer? - Nye byer Byvæksten i et langsigtet perspektiv er baseret på en intention om, at en stor del af væksten skal ske ved etablering af nye byer i stil med den nye by i Lisbjerg. Den overordnede vision er at udvikle mangfoldige, spændende og levende byer med et varieret udbud af boliger, arbejdspladser, butikker, service, kulturtilbud, grønne områder mv. af høj kvalitet. Samtidig skal de nye byer tilpasses landskabet og naturen. Hvilke arkitektoniske krav skal være de bærende for udformningen af de nye bysamfund i Århus periferi? Hvordan påvirker ny teknologi, ændrede kommunikations- og samlivsformer byens rum og arkitektoniske udtryk? Hvad skal der gøres rumligt, arkitektonisk for at undgå en gentagelse af 1960 ernes sovebyer? - Byens parker og grønne områder Byens parker og grønne områder spiller en vigtig rolle for rekreation, naturoplevelse og bevægelse. Århus Kommunes har som mål at etablere en ring af bymæssige parker og en Side 7 af 12

8 klarere landskabelig forbindelse fra Ceres grønne haveanlæg til Brabrand Sø. Det vil give borgerne adgang til oaser med plads til refleksion i en stresset hverdag. Det grønne element er vigtigt i bestræbelserne på at etablere velfungerende byrum og et helstøbt byliv. Hvilke landskabsarkitektoniske krav skal indfries for at fremme integrationen mellem by og park? Hvilke landskabsarkitektoniske retningslinier skal formuleres for anvendelsen af træer og beplantning i det bymæssige rum? Hvordan skal træer og beplantning tydeliggøre overordnede bymæssige, rumlige sammenhænge og understøtte Århus landskabelige særpræg? - Bevaring Når byen udbygges og omdannes, kan der opstå konflikter mellem fornyelse og bevaring. Det, der er i spil, er de kulturhistoriske værdier. Det kan være forhistoriske bo- og gravpladser, hele eller dele af landsbyer, kirkeindsigtsområder eller bevaringsværdige huse og kvarterer i Midtbyen. Skiftende arkitektoniske fortolkninger af bevaringsbegrebet er historisk sket under indflydelse af de økonomiske konjunkturer og skiftende arkitektoniske strømninger. I mødet mellem nyt og gammelt er der således - når det gælder bevaringsbegrebet - heller ikke nogen entydig facitliste. Hvilke bevaringsstrategier skal udvikles for at understøtte et arkitektonisk spændingsfuldt møde mellem nyt og gammelt? Nødvendiggør målsætningerne om dynamisk vækst og bæredygtighed, udviklingen af et dynamisk bevaringsbegreb? - Bæredygtighed og CO 2 -neutralitet Århus Kommune har som mål, at kommunen som bysamfund bliver CO 2 -neutral i Der er udarbejdet en første klimaplan, der former og prioriterer på tværs af sektorer over en lang tidsramme. Klimaplanernes fokus er at nedbringe CO 2 -udledningen og forebygge klimaændringer. Tilpasning til nye klimatiske vilkår kan eksempelvis omfatte en udbygning af kloaksystemet, anvendelse af overfladevand i planlægningen af by- og landskab samt nyt nulenergi byggeri i Lisbjerg, på De Bynære Havnearealer og andre steder i kommunen. Stiller bæredygtighed og CO 2 -neutralitet særlige krav til byrummets og bygningers arkitektoniske udformning? Hvordan undgås det, at skærpede krav til byggeriets energiforbrug markant forandrer bygningskulturens arkitektoniske udtryk? Side 8 af 12

9 - Udsatte boligområder Det er Byrådets politik, at socialt udsatte boligområder skal revitaliseres og integreres i Århus. Samtidig skal den omgivende by gøres mere åben og mangfoldig. Målet er en ændring fra monofunktionelle, ghettoriserede boligområder til multifunktionelle byområder med arkitektonisk variation og social mangfoldighed. Aktuelt arbejdes der med omdannelsen Gellerup og Toveshøj. Det sker ud fra retningslinierne i Byrådets helhedsplan for området, som er en samlet pakke af initiativer og en række redskaber - fysiske såvel som boligsociale. Hvilke dybtgående arkitektoniske forandringer skal gennemføres for at understøtte omdannelsen fra et udsat boligområde til en integreret bydel i Århus? Hvordan kan arkitektur understøtte livskvalitet? Hvilken betydning har arkitektur med markant signalværdi for Gellerups identitet og image? 2. Infrastruktur - tilgængelighed Den øgede trafik - regionalt og på landsplan - betyder, at Århus Kommunes infrastruktur skal kunne klare væsentligt mere trafik. Byrådet har besluttet, at tilgængeligheden og mobiliteten skal forbedres, og det er endvidere et mål, at investeringerne i infrastrukturen skal udnyttes optimalt. De overordnede principper i trafikplanlægningen er: Århus skal som Vestdanmarks hovedby have forbindelse til en overordnet infrastruktur, der binder byen effektivt sammen med omverdenen, nationalt og internationalt. Århus skal udvikles og indrettes, så transportbehovene minimeres. Århus skal være tættere, og mulighederne for at erstatte privat biltrafik med kollektiv trafik og færdsel på cykel og til fods skal fremmes. Der skal være sammenhæng mellem byudvikling og trafikinfrastruktur. Nye byvækstområder skal som hovedregel være forsynet med en god kollektiv trafikbetjening. - Byens veje Århus Kommune har en målsætning om, at indfaldsvejene skal fremtræde som en harmonisk helhed og med høj kvalitet ved den arkitektoniske og landskabelige udformning. Århus Kommune ønsker at højne indsatsen for at forbedre vejenes æstetiske fremtræden, således at gaderummene hver for sig kan fremstå som en helhed. Konkret har Århus Kommune igangsat forsøgsprojektet 'Smukke veje', der skal anvise metoder til, hvordan man ved en fælles indsats mellem fællesråd, kommune og erhvervsdrivende kan skabe en indbydende ankomst til Århus. Det er tanken, at erfaringerne fra første delprojekt for Viborgvej med tiden skal overføres til andre af byens betydelige indfaldsveje. Side 9 af 12

10 Randersvejs udvidelse, Djursland-motorvejens udfletning ved IKEA og tunnellen under Marselis Boulevard er eksempler på nye store anlægsarbejder, der kræver en særlig indsats for at få en god sammenhæng mellem infrastrukturanlæg og by- og landskabsrum. Hvilke landskabsarkitektoniske strategier skal tages i brug for at styrke sammenhængen mellem infrastruktur og landskab? Hvordan kan hovedindfaldsvejenes linieføring tydeliggøre Århus' overordnede landskabstræk med de værdifulde kig til istidens ådale, skovene og bugten? Hvilke arkitektoniske principper skal udgøre grundlaget for fremtidens smukke veje. Herunder belægninger, skiltning, vejafstribning og byinventar? - Cykelhandlingsplan Byrådet har besluttet, at flere århusianere skal benytte cyklen. Cykelstiernes net skal udbygges med nye ruter mellem indfaldsvejene. Information om cyklistforhold skal fremme sikkerhed og bedre tilgængelighed, og der skal skabes bedre muligheder for at kombinere rejser med cykel, tog og rutebiler - og på sigt letbanen. Hvilke arkitektoniske strategier kan sikre et cykelrutenet med oplevelsesrige byrum og et spændingsfyldt landskabeligt forløb? Hvordan får parkeringsanlæg for cykler og rutenettets afmærkning en arkitektonisk udformning med markant bymæssig signalværdi? Hvordan kan der sikres et velfungerede arkitektonisk samspil mellem cykelrutenettet og byens belægninger? - Letbaner Trafik på skinner skal være rygraden i den kollektive trafik. Første etape er en 12 kilometer lang letbanestrækning fra Midtbyen, ad Randersvej til Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) og den nye by i Lisbjerg. Herfra forbindes letbanen med Grenaabanen til Lystrup. Fra Midtbyen etableres der endvidere forbindelse til Odderbanen og på længere sigt nye ruter mod vest. Hvilke krav skal der stilles til den arkitektoniske udformning af letbanens tracéer, stationer, rullende materiel, billetautomater, skiltning, belysning, bæremaster, elledninger og uniformer? 3. Det åbne land - rekreation Århus fik sit kuperede morænelandskab med de karakterfulde smeltevandsdale, da isen for ca år siden trak sig tilbage mod øst. Det har skabt nogle unikke landskabstræk, som århusianerne dagligt har glæde af. Istidslandskabet giver Århus en identitet, der skal dyrkes og beskyttes. I det åbne landskab er der mange forskellige interesser, der skal varetages. Der skal blandt andet skaffes Side 10 af 12

11 plads til byvækst, være tilstrækkeligt areal til landbruget, tages hensyn til forskellige former for friluftsliv, og en langsigtet forsyning af grundvand skal sikres. Det kræver en stillingtagen i en delikat balance mellem benyttelse og beskyttelse. - Grænsen mellem by og land Århus Kommune har en målsætning om, at grænsen mellem byen og det åbne land skal være klar. Det betyder, at udviklingen af større nye byvækstområder skal ske på baggrund af en dispositions- eller områdeplan for hele det samlede byvækstområde, som blandt andet skal forholde sig til byens og bygningernes placering i landskabet og forholdet til de omkringliggende bebyggelser. Hvilke landskabsarkitektoniske strategier skal formuleres for at give overgangszonen mellem by og land markant landskabelig signalværdi? Stiller de permanente og midlertidige landskabelige grænser særlige landskabsarkitektoniske krav? - Natur og rekreative muligheder Århus Kommune har en målsætning om, at alle kommunens borgere skal have en let adgang til et overskueligt netværk af grønne områder og stisystemer. Endvidere skal de bynære landskaber gøres mere tilgængelige for rekreativ udnyttelse. Hvilke arkitektoniske strategier kan øge de rekreative grønne kilers attraktionsværdi? Hvordan skal den landskabsarkitektoniske udformning af adgangen til naturen være? Hvilke landskabsarkitektoniske strategier skal udformes for at fastholde ådalene, skoven og bugten som åbne rekreativ arealer? - Bygninger og anlæg i det åbne land Overordnet skal planlægningen blandt andet tilse, at man i områder med særlige landskabsinteresser, herunder geologiske interesseområder, undgår placering af ikkelandbrugsmæssigt byggeri, støre veje og større tekniske anlæg. Udviklingen indenfor landbruget går f.eks. i retning af færre og større brug. Eventuelle nye bygningsanlæg, herunder også nye landbrugsbygninger, bør således så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse ud fra en særlig landskabsvurdering. Hvilke landskabelige og arkitektoniske konsekvenser har de strukturelle ændringer i landbruget og den øgede byvækst? Hvordan skal landbrugsbygninger, forsyningsanlæg, infrastrukturanlæg, vindmøller m.v. arkitektonisk udformes og placeres i landskabet for at understøtte og tydeliggøre landskabets overordnede træk? Side 11 af 12

12 Projektorganisation Til gennemførelse af borgerinddragelsesprocessen og formulering af arkitekturpolitikken nedsættes en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Planlægning og Byggeri, Natur og Miljø samt Trafik og Veje. Formand for projektgruppen er Stadsarkitekten. Budget Udgiften til planlægning og afholdelse af aktiviteter i forbindelse med borgerinddragelsen anslås til kr Herudover påregnes anvendt 2-4 årsværk til gennemførelse af projektet. Udgifterne til borgerinddragelsens forskellige elementer anslås til: Planlægning og afholdelse af workshops Hjemmeside Foredrag og busture Artikler Temaavis Diverse kr. 0 kr kr. 0 kr kr kr. Side 12 af 12