UU INFO. November Reformernes tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UU INFO. November 2013. Reformernes tid"

Transkript

1 UU INFO November 2013 Nyt fra ledelsen side status på implementeringen af kommissoriet side 2-5 Indtryk fra konference om vejledning i fællesskaber side 5-6 Vælger de som de vil, eller som samfundet håber side 7-10 Erhvervsskolerne tilbyder hjælp til skolernes UEA undervisning side Min Vej til Uddannelse - med coachfaktor side 13 Virksomhedsskolen på Aarhus Havn. Status oktober side Informationsmøder i UU side 16 Rehabiliteringsteam side Vejledere på virksomhedsbesøg side Personalia side Kort nyt side 22 Reformernes tid Vi er midt i en reformtid, og flere af reformerne har direkte indflydelse på tilrettelæggelsen af UU s indsatser frem mod målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Først kom folkeskolereformen, så kontanthjælpsreformen, så et udspil til erhvervsuddannelsesreformen og lige nu venter vi på et udspil til ny vejledningsreform. I kontanthjælpereformen står der uddannelse over det hele, og da uddannelse er vejen ind på arbejdsmarkedet, er målsætningen for alle unge under 30 år, som søger hjælp i Jobcenteret, nu primært at komme i uddannelse. I Job&Uddannelse er vi fuld gang med at omorganisere os, så vi er klar, når reformen træder i kraft 1. januar Det er klart, at med det nye målrettede uddannelsesperspektiv, får UU en vigtig rolle at spille i forhold til gruppen af unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse hvilket også indbefatter unge med en gymnasial uddannelsesbaggrund. Vi har heldigvis et stort forspring, da UU og de sagsbehandlere fra jobcenteret, som arbejder med unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, allerede er organiseret i samme center nemlig Job&Uddannelse.

2 Der har et stykke tid været en offentlig diskussion om, hvordan vi sikrer, at flere unge får en erhvervsuddannelse og ikke mindst i direkte forlængelse af 9. og 10. klasse. Med det nye udspil til en erhvervsuddannelsesreform er der flere interessante tiltag, som kan være medvirkende til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. I reformudspillet opsætter regeringen nu også en klar målsætning om, at 25 % af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. I 2025 skal tallet være 30 %. Denne målsætning skal sikres gennem det tætte samarbejde vejlederne har med lærere og forældre i grundskolen med vejledningen af de unge og udarbejdelsen af uddannelsesplanen. Vi håber endvidere, at intentionerne i den nye reform kan bidrage til et styrket samarbejde med virksomhederne til sikring af de praktikpladser, der skal gribe disse 30 %. Vi ser frem til et frugtbart samarbejde med den nye reform! Med dette lille blik på, hvad vi i UU forventer at komme til at arbejde med i den nærmeste fremtid, vil vi ønske jer god læselyst med dette nummer af UU INFO. Claus Bislev Marie Thodberg Anders Skov status på implementeringen af kommissoriet Af afdelingsleder Anders Skov Siden den overordnede DTO styregruppe (Det Tværgående Områdesamarbejde) i marts måned 2013 vedtog kommissoriet for 15+, har vi i UU arbejdet på at implementere aftalen. 1. Kommissoriets opbygning 15 + kommissoriet siger, hvordan vi på tværs af Socialforvaltning (Familiekontorer, Handicapcenter for Børn, Ungdomscenter og Hotspotcenter), BEF (Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) ) og Børn & Unge (skoler samt Fritids- og Ungdomsskolen (FU)) skal samarbejde omkring de unge under 18 år, som ikke længere er undervisningspligtige. Indsatserne i kommissoriet bygger på, at vi i Aarhus er rigtig gode til at få de unge i gang med uddannelse eller uddannelsesforberedende aktivitet, da vi altid har ca. 99 % af de ca unge årige i gang. Til gengæld modtager vi over 800 afbrud fra ungdomsuddannelserne for samme målgruppe. Her mener vi, at vi både som UU og kommune har en opgave sammen med ungdomsuddannelserne at forsøge at fastholde flere unge i uddannelsessystemet. Kommissoriet er bygget op omkring tre forskellige indsatser, som i sammenhæng udgør selve kommissoriet: 1.1. Den forbyggende indsats mens den unge stadig går i skole, hvor skoler, FU samt UU gennemgår alle elever i slutningen af 9. klasse for at vurdere, hvilke elever, som evt. skal tilbydes en særlig indsats i overgangen til ungdomsuddannelse En kontaktvejlederordning på erhvervsuddannelserne, hvor UU har etableret en kontaktvejlederordning, så erhvervsuddannelsesinstitutionen skal samarbejde med den samme vejleder, når uddannelsesinstitutionen vurderer, at en ung er i risiko for at afbryde uddannelsen Det kommunale fastholdelsesberedskab, som på tværs af forvaltningerne skal samarbejde om at fastholde unge i uddannelse eller uddannelsesforberedende forløb. 2

3 Model for de 3 indsatsområder og deres sammenhæng i 15+ kommissoriet 2. Hvor langt er vi i implementeringen Vi har i UU sideløbende arbejdet på at implementere alle tre områder i kommissoriet, og vi vil her give status på arbejdet. 2.1 Den forbyggende indsats. Der er nu lavet konkrete aftaler om en systematisk og koordineret forbyggende indsats i 6 ud af de 8 Børn & Unge områder, og vi er i gang med at lave aftaler i de sidste 2 områder. For alle områder gælder det, at skole, FU og UU allerede mødes, når eleven starter i 8. klasse for at gennemgå alle unge og vurdere, hvilke unge som vil få vanskeligt ved at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse og som derfor har brug for en særlig indsats. Med forældrenes accept udarbejdes i forlængelse af møderne fælles handleplaner for understøttende indsatser for de elever, der vurderes at have behov for dette. Aftaler om indsatserne registreres i elevens elevplan og evt. i uddannelsesplanen. På specialklasseområdet arbejder vi p.t. på at lave lignende aftaler om en systematisk gennemgang af de unge med henblik på en fælles koordineret indsats. Her er det aftalt, at PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og koordinatorer fra Socialforvaltningen deltager i gennemgangen, da de er meget centrale aktører for målgruppen af unge i specialklasser. 2.2 Kontaktvejlederordning på erhvervsuddannelserne UU har etableret kontaktvejlederfunktioner på erhvervsuddannelserne, og senere vil der eventuelt blive etableret kontaktvejlederfunktioner på de gymnasiale uddannelser. Kontaktvejlederne har fastholdelse som deres primære opgave og bliver ungdomsuddannelsernes indgang til det kommunale fastholdelsesberedskab. 3

4 Fastholdelsesindsatsen sker med afsæt i de i Vejledningslovens 12c beskrevne bekymringsmærker, som uddannelsesinstitutionen afgiver til UU, når der er bekymring for, at en elev er ved at afbryde sit uddannelsesforløb, og det vurderes, at mulighederne i uddannelsens interne fastholdelsesberedskab er udtømte. Vi har haft dialogmøder med hver enkelt erhvervsuddannelse, hvor både ledelse og vejledere fra både UU og erhvervsuddannelsen har aftalt, hvordan vi bedst kan samarbejde om at fastholde flest mulige unge i uddannelse. 2.3 Kommunalt fastholdelsesberedskab UU har i samarbejde med FU og Familier, Børn og Unge i Socialforvaltningen etableret et kommunalt fastholdelsesberedskab målrettet de unge, der afgives bekymringsmærker på. I beredskabet fungerer UU som uddannelsernes indgang til det kommunale system, og UU får således til opgave at koordinere inddragelsen af relevante kommunale aktører i fastholdelsesindsatsen ved modtagelsen af bekymringsmærker. Hvis UU skønner, at det er relevant med inddragelse af socialforvaltningen kontaktes en af de tre distriktskoordinatorer fra Soc., og den videre proces aftales. Det kan enten være direkte kontakt til rådgiveren, hvis den unge eller familien allerede har en sag i socialforvaltningen, men det kan også være sparring på, om det kan være relevant med et netværksmøde eller evt. underretning. Udover de tre distriktskoordinatorer har FU fra d. 1. oktober ansat en bydækkende projektleder Anita Frichot, som skal indgå i fastholdelsesberedskabet. Det bliver Anita, som skal koordinere FU s indsatser, når der er en ung, som er i risiko for afbrud. Anita har allerede besøgt både UU og de 9 FU områder og er i øjeblikket ved at arrangere en konference for alle FU ledere og viceledere, kontaktvejlederne fra UU og de tre distriktskoordinatorer fra Socialforvaltningen, hvor FU s muligheder for at støtte de unge, som er i risiko for afbrud skal fremlægges. Konferencen afholdes fredag d. 8. november. Model for det bydækkende fastholdelsesberedskab 4

5 3. Hvad er de næste opgaver I arbejdet med implementeringen af 15+ kommissoriet er vi i UU stødt på opgaver og udfordringer, som vi gerne vil arbejde videre med. Det gælder eksempelvis en koordineret forebyggende indsats for elever på privatskoler, 10. klasse samt HU (Heltidsundervisningen). Vi har også talt med ungdomsuddannelserne om et såkaldt omvendt bekymringsmærke altså når andre end UU og uddannelsen er bekymret for en ung. Her tænker vi, at UU ikke bare skal være en indgang til det kommunale fastholdelsesberedskab men også være kommunens indgang på uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionerne får flere og flere velmenende henvendelser fra andre kommunale aktører end UU vejledere, som gerne vil i dialog med uddannelsesinstitutionen omkring en ung. Det er selvfølgelig noget, som vi vil inddrage alle relevante aktører i for at se, om vi kan lave aftaler om en fælles løsning. Konference om Vejledning i fællesskaber i Randers Af UU vejleder Lotte Hvid Jensen Den 12. september kørte 20 forventningsfulde vejledere fra UU Aarhus-Samsø til Randers for at deltage i konferencen om Vejledning i fællesskaber arrangeret af UU Randers. Ud over vejledere fra Randers og Aarhus deltog også vejledere fra Herning. Dagens hovednavn var Rie Thomsen, som har lavet en ph.d. afhandling netop med titlen Vejledning i fællesskaber. Siden har hun også modtaget Danmarks vejlederforenings pris for sit forskningsarbejde. Det viste sig hurtigt, at vi fik vores forventninger indfriet. Rie Thomsen er en meget inspirerende oplægsholder, der formår at servere sit budskab med en tilpas blanding mellem teori, praksisfortællinger og øvelser. Rie Thomsen Nogle af de spørgsmål, som Rie Thomsen har taget udgangspunkt i sit forskningsprojekt er: Hvordan får vejledningen betydning i deltagernes liv? Hvilke deltagelsesmuligheder afføder vejledningen? Og hvordan ændres vejlederens muligheder for deltagelse i løbet vejledningen? Rie har lavet feltarbejde på en højskole og en fabrik, der stod for at skulle afskedige en stor gruppe medarbejdere. I begge forløb erfarer Rie, at det er den uformelle vejledning i fællesskabet, der gør en forskel. På højskolen er det sjældent, at de unge benytter sig af muligheden af at bestille en tid hos vejlederen, hvorimod stor tilgængelighed en stor del af tiden giver mulighed for at stille mange små, hurtige spørgsmål tit. Disse svar giver de unge mulighed for at komme videre i deres afklaring uden en lang, formel samtale med en vejleder. En afklaringsproces er sat i gang, hvor de unge i høj grad også bruger hinandens erfaringer og refleksioner. Den samme erfaring blev draget på fabrikken. Så længe vejlederen sad i et kontor i et hjørne, var der ingen, der opsøgte hende, men da hun rykkede ned i frokoststuen og hængte jobopslag på opslagstavlen, kom der gang i snakken med vejlederen, og i lige så høj grad mellem arbejderne på fabrikken. Kan disse uformelle samtaler, hvor vejlederen ikke nødvendigvis er den centrale person, overhovedet kaldes vejledning? Ikke hvis vejledningen defineres som en samtale mellem to personer, men hvis vi lader målet frem for tilrettelæggelsen definere vejledningen, må vi bestemt sige ja. Vejledningens mål kan være at støtte den enkelte i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen, eller som i Ries eksempel fra fabrikken med det klare mål, at alle de fyrede havde en plan for deres fremtid, når fyringen trådte i kraft. 5

6 I løbet af formiddagen blev vi præsenteret for FFAST-modellen (fokus, formål, aktivitet, struktur og teknik) - en konkret metode til vejledning af unge i grupper. Metoden fik vi også lejlighed til at afprøve i mindre grupper. Målet med metoden er, at de unge udvikler færdigheder, holdninger og viden og vejlederens rolle bliver mere processtyrer og lytter frem for den, der stiller spørgsmål og giver information. En anderledes måde at tænke vejledning på, som udfordrer såvel vejlederen som de vejledningssøgende. Et godt redskab at have med i rygsækken, som måske kan udvikles til at bruge i den kollektive vejledning bl.a. i grundskolen. Efter frokost fortalte vejleder Sidsel Daubjerg Overgaard fra Studievalg Østjylland om praksiserfaringer fra gruppevejledning af unge i de gymnasiale uddannelser på baggrund af elektronisk screening under overskrifter Er du i tvivl? En spændende dag sluttede af med UU vejleder Lasse Bærentsen fra UU Lillebælt, som fortalte om erfaringer med at bruge materialet Min uddannelsesrejse, som er et forløb, hvor flere vejledere kommer ud på en grundskole og holder workshop for alle eleverne på en årgang eller en klasse. Et spændende forløb, hvor eleverne i grupper får mulighed for at snakke sammen og reflektere over uddannelsesmuligheder og evt. barrierer gennem brug af forskellige metoder og materialer som f.eks. styrkekort og Lego Education. Når vejledningen organiseres som vejleding i fællesskaber, gives der mulighed for at sætte fokus på problemer, som er fx socialt forankrede, og eleverne kan få oplevelsen af, at du ikke er alene. Tilbage står nu hvordan vi i UU Aarhus-Samsø kan bruge metoden. Vi har dog allerede gjort os en del erfaringer i projektet Min vej til uddannelse og Virksomhedsskolen. Flere vejledere bruger også allerede gruppevejledningen i grundskolen, og introkurserne i 8. kl. og brobygning 9. og 10. kl. er eksempler på praksisfællesskaber. Metoden kan måske også med godt udbytte bruges fx på ungdomsuddannelserne i forhold til vejledning af de frafaldstruede unge. Christos Efstathiou. Myrer - figurer af ledning og kobbertråd. Udstilling i Job&Uddannelse september og oktober

7 Vælger de som de vil, eller som samfundet håber? Introkurser og brobygning i UU Aarhus-Samsø Af Ruth Jensen, Bro-koordinator, UU Aarhus-Samsø Hvor vælger eleverne i 8., 9. og 10. klasse at opleve en ungdomsuddannelse og snuse til kravene, hvis de overvejer at gå der som elever? Vælger flere af dem en erhvervsuddannelse end tidligere, eller vælger flere de gymnasiale uddannelser? Introkurser og brobygning afvikles hen over det meste af skoleåret og omfattede sidste år elevbesøg på ungdomsuddannelserne. Ud over de obligatoriske kurser i 8. klasse og 10. klasse, afvikles der frivillige bro-forløb for 9. klasse, for specialklasseelever og afklaringsforløb for unge, der er på vej til uddannelse. Som det fremgår, tager ungdomsuddannelserne imod et meget stort antal elever i løbet af et skoleår. Tabel 1 herunder viser fordeling af besøg på de forskellige typer kurser. Tabel 1 Samlet antal bro og introbesøg i Aarhus klasse klasse klasse 3384 Specialbro pr Særaftaler skønnet 172 Frivillig brobygning Parat til EUD fx 56 I alt klasse I 8. klasse vælger eleverne som udgangspunkt selv hvilke 2 ungdomsuddannelser, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på ungdomsuddannelserne på de ønskede hold. Tabel 2 herunder viser, hvordan elevernes valg fordeler sig på uddannelsesområder i Til sammenligning er angivet %-fordelingen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser fra 2010 og frem til Som det ses, er andelen af besøg på erhvervsuddannelserne i perioden faldet fra 40 % til 33 %, mens de gymnasiale uddannelsers andel er steget fra 60 % til 67 %. Der kan være flere årsager til denne fordeling. Der er langt større kapacitet på de gymnasiale uddannelser, da der er flere institutioner og større hold-kapacitet, så de kan fysisk tage imod flere elever. På erhvervsuddannelserne er der færre institutioner, og på de tekniske erhvervsuddannelser er der begrænset kapacitet, så der er indført kvotepladser til skolerne. Det betyder, at der kan være et skjult behov for flere pladser på de tekniske erhvervsuddannelser. Set i lyset af elevernes faktiske valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er fordelingen ikke så unaturlig, da 43 % efter 9. klasse og 74 % efter 10. klasse vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. 7

8 Bestræbelserne på at få de unge til at opleve og senere vælge erhvervsuddannelserne kan ikke aflæses positivt i 8. klasse elevernes valg af Introkurser tværtimod fortsætter tendensen med flere og flere besøg på de gymnasiale uddannelser. Så hvis eleverne vælger, som de besøger, så ser det ikke ud til, at kurven ændrer sig inden for det næste par år. 9. klasse Tabel 2 8. klasse Intro. Antal besøg fordelt på uddannelser i skoleåret UU Aarhus-Samsø dagesbesøg Uddannelse Erhvervsuddannelser EUD Aarhus tekniske Skole, Jordbrugets Udd. Center og Teko Århus SOSU Århus og SKT Århus dagesbesøg I alt I alt % I alt % I alt % Merkantil EUD (HG) Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i alt % 36% 40% Gymnasiale uddannelser HF i alt HHX i alt HTX i alt STX i alt IB og Pre-IB i alt Gymnasiale uddannelser i alt % 64% 60% I alt antal Introbesøg på ungdomsudd. i Aarhus Antal elever på Intro i 8. kl. (2 besøg hver) i Aarhus 4092 Elevernes tilmeldinger til besøg på ungdomsuddannelserne i 9. klasse fordeler sig, som det fremgår af nedenstående tabel 3. Som det ses, er der langt flest tilmeldinger til de gymnasiale uddannelser (78 %) og en del færre til erhvervsuddannelserne (22 %). Dette kan hænge sammen med, at der er en højere overgangsfrekvens fra 9. klasse til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsuddannelserne, hvorfor flere af eleverne i 9. klasse har behov for at blive afklaret omkring deres gymnasiale valg. Som det også ses, er antallet af elever i frivillig brobygning i 9. klasse ikke stort, og det har været støt faldende gennem de seneste tre år fra 810 elever i til 576 i , svarende til 15 % af årgangen. Denne nedgang kan ligeledes påvirke bro-besøg på erhvervsuddannelserne, da mange af de elever, som vælger en erhvervsuddannelse, tager 10. klasse og derfor ikke deltager i brobygning i 9. klasse, da der er obligatorisk brobygning i 10. klasse. Til sammenligning er også her angivet %-fordelingen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser fra 2010 og frem til

9 Tabel 3 9. klasse antal besøg Antal i alt Antal UU Aarhus Antal Andre UU % af Aarhus årgangen Uddannelse STX, Aarhus i alt HF HHX i alt HTX i alt Gymnasiale uddannelser i alt 78 % 72% 58% Tekn. EUD incl. TEKO,i alt Dyr, Planter Sundhed, pæd. i alt Merk EUD i alt EUD erhvervsuddannelser i alt 22 % 28% 42% Aarhus og andre UU - fælles hold 33 9 I alt i brobygning 9. klasse Andel af 9. kl. bro fra Aarhus Kommune 83% 15% Andel af 9. kl. bro fra andre kommuner 17% Antal elever i 9. klasse i Aarhus i alt klasse Alle elever i 10. klasse deltager i mindst to brobygningskurser på ungdomsuddannelserne som led i deres uddannelsesplan og deres orientering om uddannelse og erhverv. Eleverne vælger med udgangspunkt i deres uddannelsesplan selv hvilke ungdomsuddannelser, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på ungdomsuddannelserne på de ønskede hold. Tabel 4 herunder viser hvor mange elever, der deltog i brobygning på hvilke uddannelser, ikke alene fra vores eget område, men også fra vores nabokommuner, som vi har et godt og udstrakt samarbejde med omkring brobygning via deres UU-centre. Vi modtog i alt 1692 elever i brobygning i 10. klasse på ungdomsuddannelserne i UU Aarhus-Samsøs område. De var ude på tilsammen 3384 besøg. Da der er 916 elever tilmeldt brobygning fra 10. klasse i Aarhus Kommune i , betyder det, at vore egne elever udgør 54 % af samtlige deltagende elever, mens vi modtager 776 elever svarende til 46 % fra andre kommuner. Elevernes tilmeldinger til besøg på ungdomsuddannelserne fordeler sig som det ses af nedenstående tabel 4. Som det fremgår, er der flest tilmeldinger til erhvervsuddannelserne og lidt færre til de gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne tegner sig samlet for ca. 52 % af alle besøg. Det er en lille tilbagegang i forhold til sidste år. Til sammenligning er også her angivet %-fordelingen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser fra 2010 og frem til Fordelingen har været nogenlunde stabil med 2 % udsving til begge sider i de seneste 3 år. 9

10 Tabel klasse Brobygning. Antal besøg fordelt på uddannelser UU Aarhus-Samsø Uddannelse Antal I alt Erhvervsuddannelser EUD Aarhus Tech, Jordbrugets Udd. Center og Teko Århus 1385 SOSU Århus og Klinikassistentuddannelsen 270 Merkantil EUD (HG) Århus Købmandsskole 113 Erhvervsuddannelser i alt 52% % 54% Gymnasiale uddannelser HF i alt 339 HHX i alt 358 HTX i alt 301 STX i alt 618 Gymnasiale uddannelser i alt 48% % 46% I alt Brobesøg på ungdomsudd. i Aarhus Antal elever på Brobygning i 10. kl. (2 besøg hver) Antal 10. kl. elever i Aarhus Kommune tilm. Brobyg Andel af Aarhus elever af samlet antal 54% Andel af elever udefra af samlet antal 46% Konklusion Samlet set er det svært at konkludere endegyldigt om tendenser i de unges valg af Introkurser og Brobygning. Men noget tyder på, at der er en stabil og let stigende tendens til, at de gymnasiale uddannelser tiltrækker ca. to tredjedele af 8. klasseeleverne på Introkurser; mens 10. klasseelevernes valg svinger lidt med en signifikant overvægt af erhvervsuddannelser. 9. klasse er svær at konkludere på, da så lille en procentdel af eleverne deltager i brobygning. Det kan dog konkluderes, at elevernes mønster i valg af Intro og brobygning ikke synes at spejle det politiske ønske om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Christos Efstathiou. Par - olie på gips og bronzefigurer. 25 cm x 25 cm. Udstilling i Job&Uddannelse september-oktober

11 Erhvervsskolerne tilbyder hjælp til skolernes UEA undervisning Af konsulent Christian Bang Kristensen Elever, forældre og lærere skal have meget større kendskab til erhvervsuddannelserne. Det er der udbredt enighed om. Det er også en af grundene til, at de tre store erhvervsskoler i Aarhus tilbyder konkrete undervisningsklare forløb, der let kan passes ind i grundskolernes undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) og medvirke til at kvalificere elevernes senere uddannelsesvalg. Skolerne har en bred vifte af tilbud. Denne artikel omhandler kun nogle få eksempler. Udspringer bl.a. af dialogmøder To gange om året mødes ledere fra ungdomsuddannelserne med folkeskolelederne. Her drøfter man, hvordan der bedre kan bygges bro mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Udover de obligatoriske samarbejdsflader som introduktionskurser på 8. klassetrin og brobygning på 9. og 10. klassetrin får skolelederne præsenteret tilbud, som kan give eleverne god forståelse for erhvervsskolernes særlige kendetegn: Den praksisnære læring. Nogle af de konkrete tilbud er startet som tidligere lærersamarbejdsprojekter, som udvikles til færdige undervisningsforløb. Det gælder fx Unge og privatøkonomi, som Århus Købmandsskole har udarbejdet og gennemført med nogle folkeskoleklasser i foråret Uddannelses- og praktikchef Lena Søllingvraa på Århus Købmandsskole fortæller, at læringsforløbet tilpasses den aktuelle elevgruppes forudsætninger. Undervisningen veksler mellem faglig undervisning, arbejde med cases og refleksion i mindre grupper. Folkeskoleeleverne udfordres på deres egne tanker og forestillinger og dermed også på deres uddannelsesvalg. Undervisningsforløbet henvender sig også til forældrene i form af et brev med links til de samme tests, som eleverne har taget, samt links til information om uddannelserne. Det kan forhåbentlig medvirke til en god snak hjemme om uddannelse, siger Lena Søllingvraa. Århus Købmandsskole arbejder på at udvikle et nyt tilbud, hvor temaet er innovation. Kontaktoplysninger for bestilling af undervisningstilbud sidst i artiklen. 11

12 Århus Social- og Sundhedsskole og Århus Købmandsskole har i samarbejde lavet et tilbud: Uddannelsessnuser til 7. og 8. klassetrin, fortæller Inge Dolmer, der er Uddannelseschef for Grundforløbene på Århus Social- og Sundhedsskole. Tilbuddet giver folkeskoleeleverne på en dag oplevelse af, hvad det vil sige at studere på Social- og Sundhedsskolen og på HG. I sidste skoleår har tilbuddet kørt som pilotprojekt i tre omgange med trefire klasser ad gangen. Eleverne møder om morgenen på Social- og Sundhedsskolen sammen med de ordinære grundforløbsstuderende. De deltager i fælles morgenmad og morgenmotion og deles derefter i mindre hold og arbejder i faglige værksteder med sociale- og sundhedsfaglige emner, pædagogiske emner og samarbejde og omsorg. Formiddagen på Social- og Sundhedsskolen afsluttes med orientering om de forskellige uddannelsesmuligheder, og hvordan der kan bygges ovenpå erhvervsuddannelserne. Eleverne fortsætter Uddannelsessnuseren på Århus Købmandsskole med frokost, oplæg, uddannelsesorientering og praktiske øvelser. Det er rigtig godt, at lærerne er med på sådan en dag på erhvervsskolerne, siger Inge Dolmer. Det giver mulighed for en meget mere nuanceret snak efterfølgende i klasserne. Kontaktoplysninger for bestilling af undervisningstilbud nederst på denne side. Pilotprojekter på Aarhus Tech I skoleåret laver Aarhus Tech pilotprojekter med folkeskoler og udvikler samarbejdskoncepter, der efterfølgende tilbydes en større kreds af skoler som gennemprøvede forløb. Chefkonsulent Helle Hollmann fortæller om et lige gennemført samarbejde med Skæring Skole, der havde et minisamfund for alle skolens elever med over 20 forskellige virksomheder. Her bidrog lærere og studerende fra Aarhus Tech med teoretisk og praktisk hjælp og viden til skoleelevernes virksomheder. De faglige områder, som indgik i samarbejdet var tømrere, teknisk designere, mediegrafikere, tjenere, kokke, teaterteknikere samt elever fra Teknisk Gymnasium. Med et sådan samarbejdsprojekt kan vi vise folkeskoleeleverne og lærerne nogle af de kompetencer, man opnår ved at tage en erhvervsuddannelse eller en teknisk gymnasial uddannelse, siger Helle Hollmann, og samtidig kan vi vise, at på erhvervsuddannelserne veksler undervisningen mellem teori og praksis, og hvordan der på Teknisk Gymnasium arbejdes meget projektorienteret. Herudover tilbyder Aarhus Tech, at deres lærere fra Teknisk Skole kan undervise i grundskolens klasser i fag som fx matematik, dansk, samfundsfag ud fra en meget praksis- og virkelighedsnær tilgang - hvordan kan fagene anvendes i konkrete arbejdssituationer? Fra Teknisk Gymnasium er det eleverne, som tager ud og underviser i fagene fysik, kemi og matematik, samt deltager i innovative teknologidage i udskolingen. Kontaktoplysninger for bestilling af undervisningstilbud nederst på denne side. Et godt tilbud til lærerne I september 2014 går de tre erhvervsskoler sammen om at lave et arrangement for grundskolelærere. Det bliver med oplæg fra en kendt fagperson om unge og det at træffe valg? Hvor er man henne som ung? Kan man overhovedet påvirke de unges valg? Alle skoler får i foråret 2014 direkte invitation til arrangementet. Kontaktoplysninger Yderligere information og bestilling af projekter og tilbud: Århus Købmandsskole Lena Søllingvraa lewa@aabc.dk eller Ina Thers ithe@aabc.dk Århus Social- og Sundhedsskole Inge Dolmer ido@adm.sosuaarhus.dk 12 Aarhus Tech Helle Hollmann heho@aarhustech.dk

13 Min Vej til Uddannelse med coachfaktor - besøg af coach John Mejlgren Af Mette Knudsen og Maria Svendsen, UU vejledere og undervisere på Min Vej til Uddannelse Det er onsdag morgen. John går rundt i vores lokale og gør klar. Han sætter bannere og plakater op, starter projektoren og sætter bordene i hestesko. Vi finder frugt og kiks, mens han tænder for den rolige musik. Nu er han klar til, at de unge kommer. Nu venter han, mens vi ihærdigt prøver at vække de unge på sms en. Sådan har vi gjort de fire forrige onsdage, og i dag er det slut. Om fire timer har de unge på Min Vej til Uddannelse gennemført forløbet Fra handling til forvandling. Et coachprojekt, John Mejlgren har udviklet, med det formål at afsløre, afdække og antænde det potentiale, han mener ligger gemt hos unge mennesker uanset deres opvækst eller baggrund. Nu kommer Christian. Han har bagt kage for at sige pænt farvel til John. De to snakker lidt om hvordan ugen er gået siden sidst og udveksler hjemmesideadresser om, hvor man kan finde alternativ viden om hjernen. Lige dér har John fanget Christian. På viden om hjernen og hvordan vi kan kontrollere den. Vi har ellers også arbejdet med meget andet. Med motivation, læringsstile og personlighedstyper. Hørt oplæg og lavet øvelser og taget stilling til egne værdier, vores historie og fået viden om stoffer og om at bryde vaner. Det er blevet til mange gode snakke om at sætte mål, om barrierer og om andres forventninger til en. Og ikke mindst om egen evne til og mulighed for at styre sit eget liv. Med udgangspunkt i sin egen erfaring som angriber, den motiverende historie og de gode eksempler prøver John at åbne de unges øjne for, at vejen står åben for alle, der bliver ved med at forsøge og har modet til at fejle. Hvis du bare bliver ved med at skyde, scorer du garanteret på et tidspunkt, fortæller John os. De andre kommer også nu. Så kan vi rigtigt komme i gang. Evnen til at møde til tiden kræver åbenbart mere end 5 gruppecoachsessioner. I dag skal vi snakke om at sætte mål. Mål for fremtiden. De unge har arbejdet med deres egne målsætninger for det næste år. Og det skal deles, for én af måderne at nå mål, er at offentliggøre dem, mener John. Øvelsen har været spændende og svær og lidt dum, fortæller de unge. Der var for meget skriftlighed, det krævede for meget refleksion, eller det var svært at sætte ord på, men det sætter mange gode tanker i gang. Sådan har hele forløbet været. Noget har inspireret, givet indsigt, været sjovt og lærerigt. Noget har bare været dumt og for meget. Man skal jo ikke skyde på alt, hvis man faktisk aldrig scorer, skal man? pointerer Espen. Det er tydeligt, at det er forskelligt, hvad der har gjort indtryk på hvem. Sessionen er ved at være slut, og det er tid for de enkelte unge at få en halv time alene med John. Hvis de vil, altså. Men det vil alle. Og så siges der farvel og tak for kage. Det er ikke sentimentalt - det er bare farvel. Men nu har vi jo også alle sat mål for det næste år, så nu er det bare at komme i gang med at skyde. Min Vej til Uddannelse er et intensivt vejlednings- og afklaringsforløb. Kurset varer 5 uger og er for årige, som har afsluttet 9. klasse. Kurset giver den unge mulighed for at få afklaret sine faglige, sociale og personlige styrker og svagheder. Kurset indeholder ud over undervisning og vejledning også besøg på ungdomsuddannelser, produktionsskoler samt fælles aktiviteter. Der arbejdes med forskellige temaer fx ønsker for fremtiden, hverdag og fritid, hvad der sker når man fylder 18 år. Målet er, at den unge efter kurset fortsætter i en ungdomsuddannelse eller påbegynder en uddannelsesforberedende aktivitet. 13

14 Virksomhedsskolen på Aarhus Havn status oktober 2013 Af Ilse Fogtmann, UU vejleder på virksomhedsskolen Et år efter start I starten af august 2013 kunne vi kippe med flaget og fejre 1 års fødselsdag her i Virksomhedsskolen på Aarhus Havn. Derfor var det også interessant at kigge lidt med statistiske øjne på vore resultater i det forløbne år. Statistik Vi har i perioden august 2012 til august 2013 haft i alt 49 samtaler med unge. Ud af disse valgte 26 at starte i skolen. Derudover har vi haft én skoleelev i en uges erhvervspraktik og 2 elever fra nogle af de andre værksteder på Århus Produktionsskole i interne praktikker á 4 ugers varighed. Af de 26 er 9 udskrevet til uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet. Heraf er 2 gået videre til EUX, hhv. tømrer (Aarhus Tech) og struktør (Mercantec Viborg). 5 er startet på EUD grundforløb struktør, hvoraf de 2 har uddannelsesaftale på plads inden grundforløbstart. Derudover er der én, der har fået læreplads som elektriker og én, der har fået læreplads som anlægsstruktør. 5 elever er fortsat i Virksomhedsskolen og 12 unge er stoppet hernede, hvor årsagen for de fleste har været, at de syntes, det har været for hårdt, og hvor fravær eller misbrug har været en medvirkende faktor. Skolen her og nu Her efter sommerferien er interessen for Virksomhedsskolen nærmest eksploderet, hvilket er meget positivt, men det giver også nogle nye udfordringer. Vi er den 1. oktober nu oppe på 16 elever + en lærling. Derfor arbejder vi, alt hvad vi kan på at få de unge i praktik hos forskellige underleverandører, der arbejder andre steder end i byggeriet af DOKK1. Fra den 7. oktober 2013 etablerer vi Virksomhedsskolens første satellit, der bliver placeret i byggeriet af Storlandsbyen på Marienlystvangen mellem Hasle og Tilst. Her opfører Aarhus Martin og Stefen rydder op efter støbning Kommune og Østjysk Bolig 40 boliger. Der skal også bygges et fælleshus, og det er denne opgave, som vore elever fra Virksomhedsskolen + elever fra Aarhus Tech, som er i skolepraktik, skal i gang med. Vi flytter 5 elever derud i første omgang, og som ansvarlig for det daglige arbejde er der fra Århus Produktionsskoles side ansat en faglærer/tømrer. Thomas (faglærer Thomas Ogola) og jeg vil også være i løbende kontakt med de unge for at følge med i udviklingen. Og ellers kan jeg her i skrivende stund fortælle, at jeg nu afmelder endnu en elev hernedefra, der fra 1. oktober har fået læreplads som anlægsstruktør. Målgruppe Målgruppen af unge er meget blandet og spænder vidt, - vi har en del elever med ADHD, ADD eller Aspergers Syndrom, og vi har også en del elever, der er droppet ud af Aarhus Tech af forskellige årsager, herunder ordblindhed. 14

15 Derudover har vi elever, der bare er uafklarede, men gerne vil prøve lidt forskelligt inden for bygge- og anlægsområdet, inden de beslutter sig for en bestemt uddannelse. Men fælles for dem alle er, at de har brug for den støtte og opbakning, som Thomas og jeg kan tilbyde dem hernede. Samarbejde Samarbejdet med Aarhus Tech har udviklet sig meget positivt, og vi er løbende i kontakt med både uddannelsesvejledere og faglærere, både hvad angår vore gamle elever, men også i forhold til nye elever, som Aarhus Tech anbefaler et forløb i Virksomhedsskolen, før de vender tilbage til dem. Også det interne samarbejde med kolleger i UU Aarhus-Samsø (ikke mindst Samsø - der pt. har 2 elever gående) fungerer rigtig fint. Oscar gør betondæk klar til oplægning Jeg er personligt meget tilfreds med den kontakt, jeg har med alle involverede UU er og håber det er gengældt. Samarbejdet hernede på byggepladsen med NCC, underentreprenørerne og de forskellige sjak er også tip-top. Og sidst, men ikke mindst, fungerer samarbejdet med Århus Produktionsskole her især med Thomas, men også med forstander Claus Bentsen og mange af de andre ansatte på skolen bare som det skal. Markedsføring/PR Interessen for Virksomhedsskolen på Aarhus Havn er stadig meget stor. Den 28. august blev der afholdt firepartsmøde i Besøgscentret, hvor Borgmesteren og 2 rådmænd var til stede, derudover en lille delegation på 20 mennesker fra både uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og faglige organisationer i Aarhus. Vi var i den forbindelse blevet bedt om at komme med et 15 minutters oplæg om Virksomhedsskolen. Mandag den 23. september blev vi igen kontaktet af borgmesterkontoret, om vi kunne tage i mod et ministerbesøg med kort varsel. Kristian ordner forskallingen Ministeren, som skulle besøge os dagen efter, var minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen - som var i Aarhusområdet og også skulle se byggeriet af DOKK1. Vi bad derfor vore elever om at blive længere om eftermiddagen, så de kunne hilse på ministeren og svare på spørgsmål. Besøget gik rigtig fint, og vi håber, at vi nu i Carsten Hansen, der selv er uddannet håndværker, har fået en god talsmand i forbindelse med videreudvikling af vores virksomhedsskolemodel. Ellers er der indtil videre i efteråret planlagt besøg fra UU Tønder, fra Skanderborg-Hørning produktionsskole og den 26. november skal der afholdes Ungenetværksmøde hernede i besøgscentret, hvor Virksomhedsskolemodellen vil være hovedtema. 15

16 Informationsmøder i UU Af koordinator og UU vejleder Vicki Bruhn Traditionen tro holder UU informationsmøder for elever i 8. kl. og deres forældre i løbet af efteråret. Informationsmøderne skal danne grundlag for, at eleverne kan vælge, hvilke to ungdomsuddannelser de vil på introduktionskursus på i løbet af foråret - to dage på én uddannelse og tre dage på en anden uddannelse. Tilmeldingsfristen til de obligatoriske introduktionskurser ligger i begyndelsen af december måned, hvorfor informationsmøderne skal afvikles senest medio november. Informationsmøderne planlægges og afvikles i et samarbejde med alle ungdomsuddannelserne, som på selve mødet er repræsenteret ved en vejleder og eventuelt også en elev fra uddannelsen. Det første møde blev i år afholdt den 30. september i form af et dobbeltmøde på Rundhøjskolen henholdsvis kl. 16:30 og kl. 19:30. UU vejlederne for de inviterede skoler var travlt beskæftiget med at sørge for alt det praktiske i løbet af eftermiddagen, inden studievejlederne meldte deres ankomst. Møderne indledes efter aftale fælles for alle tilmeldte elever og forældre med en halv times overordnet præsentation af ungdomsuddannelserne ved en UU vejleder. Herefter fordeler elever og forældre sig i de anviste lokaler i forhold til deres forhåndstilmelding, og herfra tager studievejlederne over. Som sædvanlig var studievejlederne forberedte til fingerspidserne, og efter ca. 40 minutter forlod nu oplyste elever og forældre lokalet til en ny informationsrunde. Imellem eftermiddagsmødet og aftenmødet blev der tid til en god vejledersnak og en sandwich for de implicerede UU vejledere og studievejledere. Disse to første informationsmøder var yderst velbesøgte med mere end 400 personer ved hvert møde, hvilket vidner om stor interesse for at blive oplyste om, hvad de forskellige ungdomsuddannelser kræver, og hvad de kan tilbyde. I løbet af efteråret afvikles yderligere 14 informationsmøder. Fotos fra informationsmødet på Skjoldhøjskolen den 24. oktober. 16

17 Rehabilteringsteam Af koordinator og UU vejleder Vicki Bruhn og UU vejleder Marianne Nielsen Alle kommuner får fra 1. januar 2013 et tværfagligt rehabiliteringsteam, der skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Teamet skal sikre, at alle i ressourceforløb får en skræddersyet og tværfaglig indsats på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedsområdet. Hvem er i teamet? Rehabiliteringsteamet har tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante dele af kommunen, herunder: Beskæftigelsesområdet Socialområdet, herunder socialpsykiatrien Sundhedsområdet Undervisningsområdet (skal kun være repræsenteret, hvis det er relevant). Derudover sidder der en repræsentant fra regionen med i teamet en såkaldt sundhedskoordinator som fx kan være en socialmediciner. Fra Beskæftigelsministeriet I Aarhus har man valgt, at undervisningsområdet skal repræsenteres ved UU. Derudover er der en referent, der også skriver indstillingen fra teamet. Sager til teamet indstilles fra sagsbehandler, når det drejer sig om ansøgning om flexjob og pension. 1.januar 2013 blev reglerne for tilkendelse af førtidspension ændret. Man har kun ret til førtidspension, hvis ens arbejdsevne vurderes varigt nedsat. Hvis man er under 40 år, har man kun i ganske særlige tilfælde ret til førtidspension. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder, skal man forsørge sig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning. Man kan have ret til førtidspension fra det fyldte 40 år og indtil folkepensionsalderen. Procedure på mødet Når teamet mødes, forudsættes det, at sagerne er læst grundigt igennem. Teamet har 10 min. til at afklare, hvilke spørgsmål der kan stilles til borgeren. Hvis borgeren undtagelsesvis ikke deltager i mødet, stilles spørgsmålene til eventuelle pårørende / bisidder og sagsbehandler. Derefter er der samtale med borger, sagsbehandler og evt. pårørende / bisidder i minutter. Borgeren og de øvrige deltagere bliver herefter fulgt ind i et venterum, mens teamet drøfter sin indstilling - det tager ca. 10 min. Når teamet er nået til enighed, præsenteres indstillingen med begrundelser for borgeren og de øvrige deltagere. Indstillingen kan være tildeling af førtidspension eller fleksjob. I de fleste tilfælde vil teamet dog indstille til individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Alternativt kan sagen sendes tilbage i kontanthjælpssystemet til yderligere udredning. Indstillingen sendes videre til sagsbehandleren, som træffer den endelige afgørelse og igangsætter eventuelle ressourceforløb. 17

18 UUs rolle Udfordringen for deltagende UU vejleder er, at rehabiliteringsteamet behandler sager for unge op til 30 år de årige er normalt ikke i vores målgruppe. Desuden forholder det sig sådan, at de borgere, vi møder, spænder fra unge med en lang videregående uddannelse til unge handicappede, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. UU er repræsenteret ved Marianne Glien og Marianne Nielsen. Marianne Glien har deltaget siden august 2013 og har erfaring med fra sin deltagelse i Brug for Alle. Marianne Nielsen har deltaget siden rehabiliteringsteamet blev etableret i april Marianne Nielsens erfaring er, at der er god stemning i teamet. Vi har været enige om, at vi er på øvebane. Vi har været nødt til at udvikle opgaven, mens vi har arbejdet med den. Da vi startede rehabiliteringsteamene fik sagsbehandler og borger først besked flere uger efter mødet, og jeg synes den nye form er bedre. Vi kan begrunde og uddybe, hvorfor teamet indstiller, som det gør. Det giver god mening, og selv om borgeren ikke nødvendigvis får det som ønsket, giver de fleste udtryk for, at de er tilfredse med behandlingen i teamet. UU Aarhus-Samsø på virksomhedsbesøg Af koordinator og UU vejleder Vicki Bruhn DI, Dansk Metal, 3F og HK har søsat en treårig kampagneindsats, der skal få flere unge og ufaglærte til at vælge en erhvervsuddannelse inden for industrien. Kampagnen, der kaldes Hands On ( skal vise de faglærtes betydning for vores samfund og de muligheder, der er for jobs i industrien - både inden for de tekniske fag og inden for kontorfagene. Således inspireret og via et privat netværk valgte Team Syd og Team Nord at omlægge teammødet den 23. oktober til et virksomhedsbesøg på Hilton Foods Danmark A/S, der forædler, pakker og distribuerer kød til COOP. Her tog først direktørens højre hånd Vibber Fisker og derefter HR konsulent Sandie Laursen godt imod os. Serviceniveauet var helt i top med et veldækket kaffebord med både sødt og sundt. Under kaffen orienterede Sandie særdeles kompetent om virksomhedens grundlag, etablering og aktiviteter. Spørgelysten blandt vejlederne var stor, så vi fik opbygget et indgående kendskab til både virksomhedens produkter samt arbejdsforhold og -processer for de ca. 240 ansatte. Efter præsentationen fik vi tilbudt en rundvisning i produktionen. Af hensyn til hygiejnen krævede det, at vi iførte os engangs heldragt, hårnet, handsker og plasticfutter - og mænd med skæg måtte sågar også pakkes ind i et skægnet, hvilket levede fint op til Sandies udsagn om, at virksomheden har en ekstrem høj hygiejnestandard. Turen igennem hygiejneslusen var yderst grundig, og således på det nærmeste desinficerede fik vi en guidet rundvisning i modtagelsen, produktionshallen og det fuldautomatiserede lager, hvilket tilsammen gav et tydeligt billede af produktstrømmen gennem virksomheden. Støjniveauet i produktionshallen var desværre så højt, at det ikke var muligt at fange alle detaljer i beskrivelserne undervejs, men dette forhold sammen med oplevelsen af kuldepåvirkning og lugten af råt kød gav et klart billede af arbejdsvilkårene for de ansatte. Ud over oplevelsen fik vi også tilføjet faglig viden om uddannelse og arbejde i en virksomhed af denne karakter. 18

19 Klædt på til rundvisning De ansatte i produktionen har en arbejdsdag på 10,5 time + en times pause, og arbejdsugerne veksler mellem fire dage og tre dage. En del af medarbejderne kommer langvejs fra - fra Fyn i syd til nord for Limfjorden, og de repræsenterer 26 nationaliteter. Den faste medarbejderskare rækker til at dække minimumsbehovet for arbejdskraft, hvorefter der suppleres op med vikarer fra vikarbureauerne Randstad og JKS. Hen over sommeren er der behov for ekstra mange vikarer, og ved fastansættelser tages først og fremmest stabile vikarer i betragtning. En stor del af de ansatte i produktionen har en faglært baggrund inden for fødevarebranchen som detailslagtere, pølsemagere, delikatessemedarbejdere og lignende. Derudover er der faglærte i den tekniske afdeling som fx industriteknikere, og også de ansatte i administrationen har en faglig relevant baggrund. I varemodtagelsen har de ansatte indsigt i logistik og har truckcertifikat. Derudover beskæftiger Hilton en del ufaglærte, som får tilbudt FVU undervisning i arbejdstiden efter individuelt behov og ønske i form af ordblindeundervisning, dansk som andetsprog samt FVU trin 1 og 2. Om medarbejderen vil modtage undervisningen er en privatsag mellem VUC og vedkommende. Målet med uddannelsesforløbene er at løfte medarbejdere fra ufaglært til faglært via GVU. Med hensyn til elever så har der i følge Sandie endnu ikke været nok overskud i medarbejderstaben til at varetage opgaven med oplæring af elever. På sigt ønsker virksomheden at tilbyde elevpladser inden for relevante områder. Besøget bød således på en meget anderledes oplevelse og en indsigt i, hvad der foregår inde bag murene på en fødevarevirksomhed. Besøg af denne karakter er ikke umiddelbar mulig med skoleklasser, men Sandie overvejer at tilbyde besøg for unge, der er i gang med relevante uddannelser på tekniske skoler. Vi takker for indsatsen og kan herefter konstatere, at virksomhedens værdier om engagement, handlekraft og godt humør er gældende hos de mennesker, vi mødte. 19

20 Personalia Nye medarbejdere Jeg hedder Heidi Hvorslev Nickelsen og er uddannet sygeplejerske. Jeg har arbejdet inden for sundhedssektoren i 10 år. Jeg har i mit virke som sygeplejerske altid arbejdet med børn, unge og deres forældre. I min sidste stilling var jeg specialeansvarlig for unge med den sjældne lungesygdom Cystisk Fibrose. Disse unge stod her overfor en lungetransplantation eller have været igennem en lungetransplantation. Efter lungetransplantationer oplevede jeg, at der var en stor opgave med at få de unge socialiserede igen. De unge skulle lære at leve et rigtigt liv, hvor uddannelse og karriere også skulle være en del af deres liv. Mit arbejde var derfor bl.a. at hjælpe dem igennem den transition, som var nødvendig for, at de kunne lære at komme i gang med en hverdag igen. Jeg har siden taget diplomuddannelsen i vejledning. I UU har jeg års vejledning, Ellekærskolen og Jobinfo. Jeg hedder Dorte Holst Sørensen og er uddannet lærer i Jeg har arbejdet som efterskolelærer i 13 år, hvor jeg bl.a. underviste og var vagt- og kontaktlærer, men også fungerede som vejleder. Jeg har taget diplomuddannelsen inden for vejledning og er pt. ansat i Job&Uddannelse som UU vejleder i grundskolen, men vejleder også årige, der ønsker at komme videre i uddannelsessystemet. Mit navn er Joan Boldsen Hansen, og jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer. Mellem 2008 og 2013 arbejdede jeg i Skødstrup Skoles udskoling, hvorfra jeg undervejs havde orlov til at videreuddanne mig til erhvervs- og uddannelsesvejleder. I min nuværende stilling er jeg koblet til uddannelsesvejledningen på Lystrup Skole, Katrinebjergskolen og N. Kochs Skole. Derudover er jeg også UU vejleder for unge mellem 15 og 17 år fra Vejlby Skole. I min tid som folkeskolelærer har jeg foruden almen undervisning beskæftiget mig med specialklasselignende tiltag og mentorlignende forløb i et samarbejde mellem FU og min arbejdsplads. Anders Loch 25 års jubilæum Anders Loch fejrede i august 25 års jubilæum ved Aarhus Kommune. Anders startede sin lærergerning i 1988 og har været ansat på Elsted Skole, Mårslet skole og Vestergårdskolen, hvor han frem til 2004 også fungerede som skolevejleder. Anders har siden 1. oktober 2009 fungeret som UU vejleder og sidenhen også som tillidsrepræsentant. UU ønskede Anders tillykke med jubilæet ved en højtidelighed d. 9. August. Torkil Würtz 40 års jubilæum I august fejrede Torkil Würtz 40 års jubilæum i Aarhus Kommune. Torkil har siden 1973 været ansat som lærer på Søndervangsskolen og Møllevangsskolen. Torkil fungerede i en årrække som Ungdomsskoleinspektør ved Heltidsundervisningen Fra 2002 var Torkil kurator ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ved Aarhus Kommunale Skolevæsen. I dag er Torkil UU vejleder i specialteamet i UU Aarhus-Samsø. UU ønskede Torkil tillykke med jubilæet ved en højtidelighed d. 9. august. 20

21 Afsked UU vejleder og koordinator Lone Grosen Lone Grosen startede som vejleder i 2000 på Møllevangsskolen, hvor hun indtil 2004 fungerede som lærer og vejleder og efter 2004 i UU Aarhus-Samsø som fuldtidsvejleder. Lone har igennem årene været vejleder på Møllevangsskolen, Elise Smidts Skole og Jellebakkeskolen. Lone har endvidere løst opgaver i vejledningen af unge årige, og var med ved indførelsen af den åbne vejledning i Jobinfo. Lone har siden 2007 fungeret som koordinator for vejlederteam midt/ nord, en opgave der indebærer koordinering - fagligt såvel som organisatorisk, i et tæt samarbejde med ledelsen i UU. Lone har på engageret vis bidraget til at gøre teamarbejdet levende og dynamisk og har som koordinator været i stand til at få faglighed, drift og implementering af nye tiltag til at gå op i en højere enhed. Lone har siden 2008 bidraget til udvikling af rollemodelkorpset i UU Aarhus-Samsø og har i samarbejde med Integrationsministeriet bidraget til et væsentligt løft af denne indsats. Lone har været primus motor i projektet Social Pejling i samarbejde med konsulenter fra Børn og Ungeforvaltningen i Aarhus. Social. Dette koncept bidrager til at udvikle valgkompetence i en gruppedynamisk ramme og indgår nu i vejledningsindsatsen i 8. klasse. Lone var også en del af planlægningen af SKILLS mesterskabet 2013, der blev afholdt i Aarhus i januar I november 2012 blev Lone opfordret til at løse ledelsesopgaven i en midlertidig stilling ved Heltidsundervisningen i Aarhus Kommune, hvor hun d. 1. august blev indsat som leder af skolen. Tak til Lone for mange års inspirerende samarbejde. Med faglighed og professionalisme, engagement og hjertevarme! UU vejleder Helene Silkjær 1.oktober sagde UU Aarhus-Samsø farvel til vejleder Helene Silkjær. Helene har været ansat som UU vejleder i midlertidige stillinger siden 1. august Helene har i forbindelse med ansættelsen i UU Aarhus-Samsø udført mange forskelligartede vejledningsopgaver. Hun har været vejleder på Møllevangsskolen og Elise Smidts Skole, været vejleder for unge årige, som har uddannelsespligt, vejledt unge årige og endelig været vejleder i Jobcenterets Jobinfo. Helene har på den korte tid evnet at præge UU med sit altid gode humør og store engagement. Helene fik d. 1. oktober fast ansættelse som vejleder på Aarhus Tech. 21

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelse & Job klasse

Uddannelse & Job klasse Uddannelse & Job 7. 9. klasse UU Bornholm har i dette kompendie et forslag til undervisningsforløb i det obligatoriske emne uddannelse og job til brug i udskolingen Uddannelse og job i indskolingen På

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Om UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg

Om UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg Om 1. Hvad er UU 2. Vore opgaver NU og rammerne herfor (Analyse): I grundskolen 15-17-årige 18-24-årige Andre opgaver 3. Nye politiske aftaler: Kontanthjælpsreform Folkeskolereform EUD reform og vejledningslov

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til Informationsaften om ungdomsuddannelserne Velkommen til Elever og forældre i 8. klasse Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne UU vejledere fra UU Aarhus-Samsø Program 1. Uddannelsesparathed v/uu Aarhus-Samsø

Læs mere

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats. Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Kursuskatalog for udskolingslærer 2017/2018

Kursuskatalog for udskolingslærer 2017/2018 Kursuskatalog for udskolingslærer 2017/2018 Tilmelding sker via nedenstående link. https://survey.enalyzer.com/?pid=g3ff2k2m Eller via denne hjemmeside: www.ikast-brande.dk/uur Tilmeldingsfrist senest

Læs mere

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi. Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte

Læs mere

UU s opgaver. UU Aarhus og Samsø læs mere på

UU s opgaver. UU Aarhus og Samsø læs mere på UU s opgaver Vejledning op til 18 år - Grundskolen ca. 10 årsværk - 15 17 årige ca. 9 årsværk Vejledning 18 24 år - ca. 6 årsværk Vejledning i Jobinfo ca. 3 årsværk Specialvejledning ca. 3 årsværk Særligt

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3. KVARTAL 1 Kvartalsrapport 3. kvartal Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give et overblik

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Skoleåret UU-Center Sydfyn Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Oversigt over, og behovsafdækning af, praktikpladssøgende

Læs mere

AFBRUDSRAPPORTEN 2015

AFBRUDSRAPPORTEN 2015 AFBRUDSRAPPORTEN 2015 Status på afbrud fra ungdomsuddannelser og forløb efter afbrud blandt unge bosat i Aarhus Kommune i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 UU Aarhus-Samsø, Unge & Uddannelse JOBCENTER

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 - Bilag

Virksomhedsplan 2012 - Bilag Virksomhedsplan 2012 - Bilag Når vejledningen foregår helt ud i skoven i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner

Læs mere

Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.

Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR

UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR I 7. KLASSE LÆRTE I OM: Uddannelsesveje Parathedsvurdering At vurdere jer selv ift. parathedsvurderingen www.ug.dk I DAG SKAL I lære mere om uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og

Læs mere

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.

Læs mere

Kvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for unge

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3.KVARTAL 1 Kvartalsrapport 3. kvartal Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give et overblik

Læs mere

Evaluering af. efterår 2013

Evaluering af. efterår 2013 Evaluering af Brobygning for 10. klasser efterår 2013 Brobygningskurser - nogle tal 2072 koordineringer (elevkurser) 148 brobygningskurser udbudt i UU Nordvestjylland 131 af disse kurser gennemført 17

Læs mere

Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering

Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige

Læs mere

Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017

Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af

Læs mere

UU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift

UU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift UU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift Kvartalsrapport 3. kvartal 2016 Indledning Denne kvartalsrapport er den 2. rapport, som udgives af UU Thy. Kvartalsrapporten er UU Thys bud

Læs mere

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014 efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 - Bilag

Virksomhedsplan 2016 - Bilag Virksomhedsplan 2016 - Bilag Elever fra 9. klasse på Tvis Skole har undervisningsdag på den lokale virksomhed TMK, der producerer køkken, bad, bryggers og garderobeløsninger - oktober 2015 UU Nordvestjylland

Læs mere

AFBRUDSRAPPORTEN 2013

AFBRUDSRAPPORTEN 2013 AFBRUDSRAPPORTEN 2013 Afbrud fra ungdomsuddannelserne i Aarhus i perioden 01.08. 2012 31.07. 2013 UU Aarhus-Samsø / Job&Uddannelse JOBCENTER AARHUS Forord Afbrudsrapporten er udarbejdet af Job&Uddannelse.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov

Læs mere

Fælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1

Fælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1 Fælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1 1. Vejledning i grundskolen Målgruppe Individuel vejledning Gruppevejledning Kollektiv vejledning 4. - 6. klasse Tilbud om Undervisningsmateriale

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Rapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild

Rapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild Rapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild 1. kvartal 2018 Rapporten fortæller om, hvordan uddannelsesvejledningen for unge i UU Rebild tilrettelægges, og hvilke målgrupper der er for vejledningen

Læs mere

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune 12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted

Læs mere

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate

Læs mere

Placering af unge mellem 15 og 17 år Denne tabel viser, hvad den samlede sum af unge mellem 15 og 17 år i kommunen er i gang med pt.

Placering af unge mellem 15 og 17 år Denne tabel viser, hvad den samlede sum af unge mellem 15 og 17 år i kommunen er i gang med pt. Kvartalsrapport UU Rebild udarbejder hvert kvartal en rapport over den aktuelle vejledningsindsats, der ydes. Kvalitetsrapporten er en del af den lovbundne kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen. Rapporterne

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

Erhvervsrettet. 10. klasse

Erhvervsrettet. 10. klasse Erhvervsrettet 10. klasse Bliv klar Du har mange muligheder, når du skal vælge din vej mod den rigtige uddannelse. På EUD10 får du en smagsprøve på virkeligheden, og du bliver klogere på dine uddannelsesmuligheder.

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

UDSKOLING 2011/12. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune

UDSKOLING 2011/12. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune UDSKOLING 2011/12 Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune Til forældrene. I dette hæfte har vi samlet en oversigt over de aktiviteter, jeres børn får tilbudt i

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere