Til sundhedsprofessionelle. Ditliv. Et rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til sundhedsprofessionelle. Ditliv. Et rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende"

Transkript

1 Til sundhedsprofessionelle Ditliv Et rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende 1

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor Ditliv?... Hvem er Ditliv til?... Kursustilbud og hjemmeside... Samarbejdspartnere... Kommentarer fra deltagere på Ditliv kurser Ditliv er et rådgivningstilbud hos Kræftens Bekæmpelse: En værktøjskasse til de kræftpatienter der gerne selv vil gøre noget aktivt for at få det bedre. Det er ikke et alternativ til den behandling, som den kræftbehandlende læge anbefaler. Ditliv er derimod et supplement til behandlingen, og rådene bygger på solid videnskabelig dokumentation. Ditliv har fokus på fire områder: Kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer. De er valgt, fordi de er almene og nærværende for de fleste. Samtidig er der dokumentation for, at en aktiv indsats her kan være med til at ruste kræftpatienter og deres pårørende til et bedre liv med og efter kræft. Tankerne bag Spis godt... Tankerne bag Rør dig godt... Tankerne bag Sov godt... Tankerne bag Tænk godt Referenceliste Hvorfor Ditliv? Vi ved, at mange kræftpatienter føler et behov for at supplere den kemo- og/ eller strålebehandling, som sundhedsvæsnet tilbyder, med anden behandling. Undersøgelser viser, at mere end hver tredje kræftpatient benytter sig af f.eks. kosttilskud, akupunktur, healing og alternativ kostvejledning. Junglen af alternativ behandling er stor og let at fare vild i. Med Ditliv ønsker Kræftens Bekæmpelse at give kræftpatienter og pårørende mulighed for at tilegne sig handleorienteret og enkelt formidlet viden om kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer, som bygger på et evidensbaseret grundlag. Det handler om at styrke den enkeltes handlekraft og skabe rum for små ændringer, der kan sætte en positiv spiral i gang. Desuden viser undersøgelser, at det at arbejde med kost og fysisk aktivitet kan være en mulig og attraktiv form for terapi, der kan øge livskvaliteten blandt den voksende gruppe af kræftoverlevere. Udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse Fotos af Ulrik Jantzen Ditliv fokuserer i lige så høj grad på den enkeltes handlekraft og livskvalitet som på sundhed. Vi påstår ikke, at kræftramte kan blive helbredt ved at spise godt, røre sig godt, sove godt eller tænke godt. Men det er bevist, at ved at arbejde med sig selv på de fire områder kan mennesker med kræft opleve at få noget af den kontrol og handlekraft tilbage, de kan føle at have mistet i løbet af deres sygdomsforløb og det kan være med til at give øget livskvalitet. 2 3

3 Hvem er Ditliv til? Ditliv er målrettet de kræftramte, der stiller spørgsmålet: Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre? Undersøgelser viser, at ca. 70 pct. af alle kræftpatienter har brug for støttet egenomsorg og gerne vil gøre noget aktivt selv. Det er denne gruppe, Ditliv henvender sig til. På nuværende tidspunkt lever flere end danskere med kræft, og mange kan have gavn af et handleorienteret tilbud som Ditliv. Kursustilbud og hjemmeside Ditliv er både en hjemmeside og et kursustilbud. Kræftpatienter kan finde viden og hjælp til selvhjælp på hjemmesiden, eller de kan sammen med deres pårørende deltage i Ditliv-kurser på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Ditliv imødekommer dette behov, og er samtidig et evidensbaseret tilbud uden hokuspokus. Kræftens Bekæmpelse lægger meget vægt på, at Ditliv bygger på solid videnskabelig dokumentation. Vi arbejder med førende interne og eksterne forskere for at sikre, at vi formidler den nyeste og mest anerkendte viden på området. På hjemmesiden kan man finde inspiration og gode råd til livsstilsændringer. Her er blandt andet opskrifter på sund nordisk mad, fakta om kost for kræftramte, inspirationsvideoer med bl.a. Chris MacDonald og forskellige øvelser, man kan lave derhjemme. Hjemmesiden vil løbende blive videreudviklet, så endnu flere kan have gavn af den. Ditliv-kurset er målrettet mennesker med kræft og deres pårørende. Kurset løber typisk over 4-6 kursusgange af nogle timers varighed, hvor hver kursusgang stiller skarpt på et eller flere af fokusområderne. På er der en liste med de kræftrådgivninger, der udbyder kurserne. 4 5

4 Samarbejdspartnere Alle råd i Ditliv er baseret på ekspertviden inden for hvert af de fire fokusområder, og et rådgivende ekspertpanel er tilknyttet Ditliv. Det bidrager bl.a. med dokumentation, formidling af viden, undervisnings- og evalueringsmetoder samt afsøgning af muligheder og behov for forskning. Ekspertpanelet består af:. Anne Tjønneland Nina Føns Johnsen Ingrid Willaing Julie Midtgaard Morten Quist Hanne Würtzen Poul Jennum Bobby Zachariae Overlæge, ph.d., dr. med., Kost, kræft og helbred, Kræftens Bekæmpelse Forsker, cand.scient. ph.d. Kost, kræft og helbred, Kræftens Bekæmpelse Cand.scient.san.publ., Chef for Patient- uddannelse, Steno Diabetes Center Seniorforsker, cand.psych., Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning Projektfysioterapeut, Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning Cand.psych., Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Professor, overlæge, dr. med., Københavns Universitet, Dansk Center for Søvnmedicin Professor, dr. med., cand.psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Kræftens Bekæmpelse samarbejder desuden med Chris MacDonald, sundhedscoach og cand.scient. i human fysiologi. Chris MacDonald er tilknyttet Ditliv som ideudvikler, inspirator og fundraiser. Kommentarer fra deltagere på Ditliv kurser Martin, 36 år, hjernekræft Jeg går hjem med fornyet energi, mod på at kaste mig ud i nye ting. Bare det at stå og lave mad sammen med andre - det var helt fantastisk. Jeg tror, at jeg vil prøve at ændre nogle af mine madvaner, så jeg spiser lidt mere fisk og kylling. Det, håber jeg, kan give mig noget mere energi i hverdagen. Ved at jeg får mere energi, håber jeg også på at få mere motivation, og ved at motivationen øges, kan jeg få gang i motionen. Så jeg tror, jeg starter en kædereaktion nu. Helle, 49 år, lungekræft Jeg er blevet meget inspireret til at gå hjem og lave grønsagsjuice. Jeg vil gå hjem og prøve at bruge nogle af de ting, jeg aldrig har prøvet før fx rødbeder og forskellige former for kål. Det var spændende. Det giver jo lige sådan et boost til, at man går hjem og giver den ekstra skalle. Jeg har fundet ud af, at vi patienter tænker relativt ens, der er meget indforståethed. Man behøver ikke uddybe ret mange ting, og det har været utrolig rart. Vi ved præcis, hvor hinanden er henne, samværet med de andre har været rigtig rart. Det betyder, at man ikke er alene, der er andre, der kæmper de samme kampe. Det er rart at se, at der er nogle, der er kommet ud på den anden side. Jeg føler mig klar til kamp klar til mere kamp. I det følgende vil den faglige baggrund i forhold til kræft og kræftpatienters livskvalitet inden for de fire områder Spis godt, Rør dig godt, Sov godt og Tænk godt blive gennemgået. Til slut findes henvisninger til centrale referencer. 6 7

5 Tankerne bag Spis godt Spis godt handler om kostanbefalinger til kræftoverlevere. Anbefalingerne bygger på dokumenteret viden om betydningen af kost for livskvalitet, tilbagefald og overlevelse blandt kræftpatienter. Konkrete råd, værktøjer og opskrifter gør det nemmere at ændre på kosten, hvis der er behov for det. Resultater fra to store amerikanske kliniske undersøgelser tyder på, at prognosen for overvægtige kvinder med brystkræft ikke kan forbedres alene ved kostændringer, men må følges af vægttab eller fysisk aktivitet. Sekundære resultater fra det ene studie antyder desuden, at kvinder, der var fysisk aktive 30 min. om dagen, seks dage om ugen, og spiste mindst fem stykker frugt og grønt om dagen, havde bedre overlevelse end de kvinder, der kun udviste den ene form for sundhedsadfærd altså som enten var fysisk aktive eller spiste sund kost uanset vægt. Ditliv handler ikke kun om sundhed, men også om livskvalitet. Det betyder, at vi til at undervise i sund kost inddrager kokke, som typisk har et stort fokus på smags- og sanseoplevelsen. Det handler ikke kun om, at maden skal være sund for mange handler det i lige så høj grad om at finde madglæden og lysten til mad igen. Der er ikke evidens for, at kostrådene til kræftoverlevere bør være anderledes end de sædvanlige råd med hensyn til sundhedsadfærd og kræftforebyggelse. Vores kostråd handler primært om at spise en kost, der er rig på grønt, frugt, fisk og fuldkorn og at minimere kødindtag og alkohol samt holde igen med salt. Vi råder også til, at mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) kommer fra en varieret kost og ikke kosttilskud. Sammenfattende betyder det, at vi ikke råder kræftpatienter til at spise efter særlige diæter, eller at tage særlige kosttilskud som f.eks. nogle alternative kostvejledere anbefaler. Videnskabeligt set er den mest underbyggede kostanbefaling til kræftoverlevere at opnå eller opretholde en normal vægt gennem fysisk aktivitet og sund kost. Anbefalingen bygger på konsistente resultater fra talrige observationsstudier, der har forbundet overvægt med forøget risiko for ny kræftsygdom og kræftrelateret dødelighed. Kræftoverlevere, der har tabt sig meget eller har andre senfølger relateret til kost og ernæring, kan have særlige behov for vejledning. For dem er der også råd at hente i Ditliv og hos Kræftens Bekæmpelse. Eksempler på Spis godt råd og redskaber i Ditliv: Gode huskeregler for sund mad mod kræft Opskrifter på nordisk mad 10 tips til at lette madlavningen i hverdagen med kokken Mikkel Karstad Sådan smager du maden til de fire smagsnuancer Konkrete bud på gode råvarer Interviews med kræftpatienter om deres egne erfaringer med at spise godt Svar på spørgsmål om kost og kræft 8 9

6 Tankerne bag Rør dig godt Rør dig godt handler om den indvirkning, som motion har på kræftpatienters psykiske og fysiske velbefindende under og efter en kræftbehandling. At røre sig godt handler ikke om at presse sig selv ud i ekstremer, men om at gøre bevægelse til en del af hverdagen og undgå inaktivitet. Meget tyder på, at fysisk aktivitet både under og efter behandlingen kan øge livskvaliteten og sænke graden af udpræget træthed. Dette er bl.a. vist i studier med kvinder med brystkræft. Andre undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet under en kræftbehandling kan mindske graden af træthed og øge fysisk vitalitet, iltoptagelse, muskelstyrke, fysisk funktionsevne samt følelsesmæssigt velbefindende. Desuden er der efterhånden flere studier, der peger på, at fysisk aktivitet kan mindske den psykiske belastning hos kræftpatienter i kemoterapi. Blandt overlevere efter brystkræft har fysisk aktivitet og bevægelse en gavnlig effekt på både overlevelse, risiko for tilbagefald samt generel dødelighed. Det er også vist, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på dødeligheden blandt mavetarmkræftpatienter. Eksempler på Rør dig godt råd og redskaber i Ditliv: 10 gode grunde til at røre sig f.eks. mere energi og mindre træthed Sådan gør du det nemt at komme i gang med at træne Træningsdagbog Tæl dine skridt tips til skridttælleren Links til motionstilbud for kræftpatienter Interviews med kræftpatienter om deres egne erfaringer med at røre sig godt Svar på spørgsmål om motion og kræft 10 11

7 Tankerne bag Sov godt Sov godt handler om søvnens betydning for helbredet. God søvn har stor betydning for livskvaliteten. Desværre kan mennesker med kræft samt nærmeste pårørende opleve at få problemer med søvnen i forbindelse med et kræftforløb. Ditliv giver viden om søvn og konkrete råd til at afhjælpe søvnproblemer. For mange med kræft er sygdommen og behandlingen forbundet med symptomer som træthed, søvnforstyrrelser og søvnløshed. Det gælder både før, under og efter behandlingen. Vi ved, at dårlig søvn forringer livskvaliteten hos kræftpatienter. Mere end to ud af tre oplever en vedvarende, generende følelse af træthed relateret til sygdommen og behandlingen. De mekanismer, der ligger til grund for sammenhængen mellem kræft og søvnforstyrrelser, er fortsat uafklarede, og flere potentielle mekanismer kan være medvirkende. Herunder er psykologiske og sociale forhold, men også faktorer som kræftsygdommen, immunmedierede mekanismer, behandlingen og kemoterapi kan spille ind. Foreløbige undersøgelser har vist, at søvnløshed blandt kvinder med brystkræft kan afhjælpes ved psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Andre undersøgelser peger på, at fysisk aktivitet både under og efter behandlingen kan øge livskvaliteten og sænke graden af udpræget træthed for kvinder med brystkræft. Eksempler på Sov godt råd og redskaber i Ditliv: Eksperternes råd til gode sovevaner og en god søvn Skema til undersøgelse og ændring af sovevaner Skema til beregning af søvn-effektivitet og søvnkvalitet Gode råd til at lindre trætheden Afspændingsøvelser der kan gøre det lettere at falde i søvn Interviews med kræftpatienter om deres egne erfaringer med søvn Svar på spørgsmål om søvn og kræft 12 13

8 Tankerne bag Tænk godt Tænk godt handler om, hvordan man kan ruste sig mentalt til at komme igennem et kræftforløb og håndtere den nye livssituation. Det stiller store krav til både den kræftsyge og de pårørende at leve med kræft. Det er uanset, om man ønsker at mindske bivirkninger af kræftbehandlingen, ændre vaner eller undgå at blive overmandet af en følelse af afmagt. Vi ved, at der er væsentlige sammenhænge mellem psykologi og kræft. Kræftpatientens tillid til egen evne til at magte og styre de situationer eller problemer, som følger med sygdommen, har væsentlig betydning for, hvordan kræftforløbet går. Det er muligt selv at arbejde med og øge tilliden til, at man kan komme igennem vanskelige situationer og store udfordringer. Mange kræftpatienter kan opleve forbedring ved at arbejde bevidst med egen indstilling og tankegang. Dette er bl.a. vist blandt grupper af ældre kræftpatienter og mænd med prostatakræft. Eksempler på Tænk godt råd og redskaber: Kend og brug dine mentale ressourcer og opdag nye handlemuligheder Tips til mentale værktøjer fra logbog og musik til at dyrke succes er Sådan kan du arbejde med motivation og tankegang i det daglige Mindfulness-meditation som middel mod negative grublerier Visualisering til at mindske bivirkninger Motion som middel til at få styr på tankerne Interviews med kræftpatienter om deres egne erfaringer med mentale ressourcer Svar på spørgsmål om mentale ressourcer og kræft At tænke godt betyder ikke, at man kun skal tænke glade tanker, og det handler ikke om at sige til kræftpatienter, at de ved at tænke positivt kan helbrede deres sygdom. At tænke godt handler om at blive bevidst om sine tankemønstre og mentale ressourcer og at bruge dem, så de hjælper én bedst og til at gøre noget aktivt. Psykologiske redskaber kan hjælpe kræftramte så de kommer så godt som muligt igennem forløbet fra diagnose og behandling tilbage til en ny hverdag. Derudover er det selvfølgelig væsentligt at udnytte psykologiske metoder til behandling af egentlige psykologiske symptomer som angst og depression. Viden om psykologiske mekanismer samt forskellige øvelser kan bidrage til at kræftramte får mod på at ændre sundhedsadfærd det kan f.eks. være øget indtag af frugt og grønt, mere motion, mindre alkohol eller rygestop. Ændringer, der alle har indflydelse på kræftpatienters risiko for at udvikle ny kræftsygdom eller andre alvorlige kroniske lidelser. Det er desuden vist, at livsstilsændringer kan være en mulig og attraktiv form for terapi for at øge livskvaliteten for den voksende gruppe af kræftoverlevere

9 Referenceliste Referencer Spis godt Calle EE et al. Overweight, obesity, and mortality from cancer in a prospective studied cohort of U.S. adults. N Engl J Med 2003, 348(17): Chlebowski GL et al. Dietary fat reduction and breast cancer outcome: Interim efficacy results from the Women s Intervention Nutrition Study. J Natl Cancer Inst 2006, 98: Daubenmeier JJ et al. Lifestyle and health-related quality of life of men with prostate cancer managed with active surveillance. Urology 2006, 67(1): Doyle C et al. Nutrition and physical activity during and after cancer treatment: An American Cancer Society Guide for Informed Choices. CA Cancer J Clin 2006, 56: Morey MC et al. Effects of home-based diet and exercise on functional outcomes among older, overweight long-term cancer survivors: RENEW: A randomized Controlled Trial. JAMA 2009, 301(18): Patterson RE et al. Physical activity, diet, adiposity and female breast cancer prognosis: A review of the epidemiologic literature. Maturitas 2010, 66: 5-15 Pierce JP et al. Influence of a diet very high in vegetables, fruit, and fiber and low in fat on prognosis following treatment for breast cancer: The Women s Healthy Eating and Living (WHEL) randomized trial. JAMA 2007, 298: Pierce JP et al. Greater survival after breast cancer in physically active women with high vegetable-fruit intake regardless of obesity. J Clin Oncol 2007, 25: Robien K et al. Evidence-based nutrition guidelines for cancer survivors: Current guidelines, knowledge gaps, and future research directions. J American Dietetic Association 2011, 111(3): WCRF/AICR. Cancer survivors. In: Food, nutrition and the prevention of cancer: a global perspective. 2nd ed. Washington DC: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research 2007, Chapter 9: Referencer Rør dig godt Adamsen L et al. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial. BMJ. 2009;339:b3410. Alfano CM et al. Physical activity, long-term symptoms, and physical health-related quality of life among breast cancer survivors: a prospective analysis. J Cancer Surviv. 2007;1: Chen X et al. The effect of regular exercise on quality of life among breast cancer survivors. Am J Epidemiol. 2009;170: Devoogdt N et al. Physical activity levels after treatment for breast cancer: one-year follow-up. Breast Cancer Res Treat. 2010;123: Ibrahim EM et al. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis: metaanalysis of published studies. Med Oncol. 2011; 28: Love C et al. Exploring the links between physical activity and posttraumatic growth in young adult cancer survivors. Psychooncology. 2011; 20(3) Meyerhardt JA et al. Physical activity and survival after colorectal cancer diagnosis. J Clin Oncol. 2006;24: Meyerhardt JA et al. Physical activity and male colorectal cancer survival. Arch Intern Med. 2009;169: Midtgaard J et al. Regaining a sense of agency and shared self-reliance: the experience of advanced disease cancer patients participating in a multidimensional exercise intervention while undergoing chemotherapy--analysis of patient diaries. Scand J Psychol. 2007;48: Midtgaard J et al. Self-reported physical activity behaviour; exercise motivation and information among Danish adult cancer patients undergoing chemotherapy. Eur J Oncol Nurs. 2009;13: Peel JB et al. Cardiorespiratory fitness and digestive cancer mortality: findings from the aerobics center longitudinal study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2009;18: Quist M et al. High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical capacity in cancer patients undergoing chemotherapy. Scand J Med Sci Sports. 2006;16:

10 Smith AW et al. Race/ethnicity, physical activity, and quality of life in breast cancer survivors. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2009;18: Valenti M et al. Physical exercise and quality of life in breast cancer survivors. Int J Med Sci. 2008;5: Referencer Sov godt Ancoli-Israel S et al. The relationship between fatigue and sleep in cancer patients: a review. Eur J Cancer Care (Engl ). 2001;10: Berger AM et al. Current methodological approaches to the study of sleep disturbancesand quality of life in adults with cancer: a systematic review. Psychooncology. 2007;16: Ganz PA et al. Cancer related fatigue: a focus on breast cancer and Hodgkin s disease survivors. Acta Oncol. 2007;46: Groenvold M et al. Psychological distress and fatigue predicted recurrence and survival in primary breast cancer patients. Breast Cancer Res Treat. 2007;105: Hoybye MT et al. Research in Danish cancer rehabilitation: social characteristics and late effects of cancer among participants in the FOCARE research project. Acta Oncol. 2008;47: Kvale EA et al. Sleep disturbance in supportive care of cancer: a review. J Palliat Med. 2006;9: Page MS et al. Putting evidence into practice: evidence-based interventions for sleepwake disturbances. Clin J Oncol Nurs. 2006;10: Savard J et al. Randomized study on the efficacy of cognitive-behavioral therapy for insomnia secondary to breast cancer, part I: Sleep and psychological effects. J Clin Oncol. 2005;23: Schultz SL et al. Factors correlated with fatigue in breast cancer survivors undergoing a rehabilitation course, Denmark, Psychooncology (4): Referencer Tænk godt Bicego D et al. Effects of exercise on quality of life in women living with breast cancer: a systematic review. Breast J. 2009;15: Breitbart WS et al. Psycho-oncology. Harv Rev Psychiatry. 2009;17: Dalton SO et al. Risk for hospitalization with depression after a cancer diagnosis: a nationwide, population-based study of cancer patients in Denmark from 1973 to J Clin Oncol. 2009;27: Daubenmeier JJ et al. Lifestyle and health-related quality of life of men with prostate cancer managed with active surveillance. Urology 2006, 67(1): Demark-Wahnefried W et al. Promoting a healthy lifestyle among cancer survivors. Hematol Oncol Clin North Am. 2008;22:319-42, viii. Ganz PA. Survivorship: adult cancer survivors. Prim Care. 2009;36: Graves KD. Social cognitive theory and cancer patients quality of life: a meta-analysis of psychosocial intervention components. Health Psychol. 2003;22: Holland JC et al. Management of distress in cancer patients. J Support Oncol. 2010;8: Jacobsen PB et al. Psychosocial interventions for anxiety and depression in adult cancer patients: achievements and challenges. CA Cancer J Clin. 2008;58: Mosher CE et al. Cancer survivors health worries and associations with lifestyle practices. J Health Psychol. 2008;13: Naaman S et al. Coping with early breast cancer: couple adjustment processes and couple-based intervention. Psychiatry. 2009;72: Osborn RL et al. Psychosocial interventions for depression, anxiety, and quality of life in cancer survivors: meta-analyses. Int J Psychiatry Med. 2006;36: Pedersen CG et al. Prevalence, socio-demographic and clinical predictors of postdiagnostic utilisation of different types of complementary and alternative medicine (CAM) in a nationwide cohort of Danish women treated for primary breast cancer. Eur J Cancer. 2009;45: Shaikh AR et al. Psychosocial predictors of fruit and vegetable consumption in adults a review of the literature. Am J Prev Med. 2008;34:

11 Spis godt Rør dig godt Sov godt Tænk godt Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Se hvilke kræftrådgivninger, der udbyder kurserne på 2

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi

Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi Søgeord Baggrund Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Kemohjerne, kognitiv forandring

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp Den specifikke sygepleje til patienter med brystkræft. Den specialiserede sygeplejerske skal såvel i den kirurgiske som i den onkologiske del af behandlingsforløbet, herunder stråleterapi, varetage opgaver,

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Lungekræft og Fysisk Træning

Lungekræft og Fysisk Træning Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Forskningsresultater

Forskningsresultater Unit for Psychooncology and Health Psychology Department of Oncology, Aarhus University Hospital Department of Psychology and Behavioral Science, Aarhus University Forskningsresultater Psykosocial kræftforskning

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Tina Broby Mikkelsen (f. 1968)

Tina Broby Mikkelsen (f. 1968) Tina Broby Mikkelsen (f. 1968) Forsker, cand. scient, ph.d. Email: broby@sdu.dk Telefon: 21 74 81 13 Forskningsområder Tina har arbejdet på RehabiliteringsCenter Dallund, der rehabiliterer kræftramte efter

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Skab en varig livsstilsændring Varig livsstilsændring INDHOLD I DETTE HÆFTE: Skab en varig livsstilsændring...

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter brystkræft, tyk-

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015.

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015. Studieadjunkt Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt og Biomekanik E-mail: jrchristensen@health.sdu.dk, jrchristensen@health.sdu.dk Mobil: 93507088, 93507088 Publikationer Christensen

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring Per Brændgaard, cand.scient. Ankerhus Seminarium Maj 2007 Coaching ud fra et vejledningsperspektiv og i forhold til ændring af sundhedsadfærd

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante visualisering & LIVSKVALITET Visualisering for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag 3 effektive øvelser professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Rosinante

Læs mere

En medlemsside for dig med IBS

En medlemsside for dig med IBS En medlemsside for dig med IBS Hvem er vi? Ditte Stine Ida Stine Junge Albrechtsen Uddannet klinisk diætist (prof.bach klinisk ernæring) Privatpraktiserende med speciale i mave/ tarmsygdomme Forfatter

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evidence and ethics: dilemmas of medical prevention

Evidence and ethics: dilemmas of medical prevention Evidence and ethics: dilemmas of medical prevention John Brodersen MD, GP, PhD, Associate Professor The Department and Research Unit of General Practice Institute of Public Health, University of Copenhagen

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere