Til sundhedsprofessionelle. Ditliv. Et rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til sundhedsprofessionelle. Ditliv. Et rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende"

Transkript

1 Til sundhedsprofessionelle Ditliv Et rådgivningstilbud til kræftramte og deres pårørende 1

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor Ditliv?... Hvem er Ditliv til?... Kursustilbud og hjemmeside... Samarbejdspartnere... Kommentarer fra deltagere på Ditliv kurser Ditliv er et rådgivningstilbud hos Kræftens Bekæmpelse: En værktøjskasse til de kræftpatienter der gerne selv vil gøre noget aktivt for at få det bedre. Det er ikke et alternativ til den behandling, som den kræftbehandlende læge anbefaler. Ditliv er derimod et supplement til behandlingen, og rådene bygger på solid videnskabelig dokumentation. Ditliv har fokus på fire områder: Kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer. De er valgt, fordi de er almene og nærværende for de fleste. Samtidig er der dokumentation for, at en aktiv indsats her kan være med til at ruste kræftpatienter og deres pårørende til et bedre liv med og efter kræft. Tankerne bag Spis godt... Tankerne bag Rør dig godt... Tankerne bag Sov godt... Tankerne bag Tænk godt Referenceliste Hvorfor Ditliv? Vi ved, at mange kræftpatienter føler et behov for at supplere den kemo- og/ eller strålebehandling, som sundhedsvæsnet tilbyder, med anden behandling. Undersøgelser viser, at mere end hver tredje kræftpatient benytter sig af f.eks. kosttilskud, akupunktur, healing og alternativ kostvejledning. Junglen af alternativ behandling er stor og let at fare vild i. Med Ditliv ønsker Kræftens Bekæmpelse at give kræftpatienter og pårørende mulighed for at tilegne sig handleorienteret og enkelt formidlet viden om kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer, som bygger på et evidensbaseret grundlag. Det handler om at styrke den enkeltes handlekraft og skabe rum for små ændringer, der kan sætte en positiv spiral i gang. Desuden viser undersøgelser, at det at arbejde med kost og fysisk aktivitet kan være en mulig og attraktiv form for terapi, der kan øge livskvaliteten blandt den voksende gruppe af kræftoverlevere. Udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse Fotos af Ulrik Jantzen Ditliv fokuserer i lige så høj grad på den enkeltes handlekraft og livskvalitet som på sundhed. Vi påstår ikke, at kræftramte kan blive helbredt ved at spise godt, røre sig godt, sove godt eller tænke godt. Men det er bevist, at ved at arbejde med sig selv på de fire områder kan mennesker med kræft opleve at få noget af den kontrol og handlekraft tilbage, de kan føle at have mistet i løbet af deres sygdomsforløb og det kan være med til at give øget livskvalitet. 2 3

3 Hvem er Ditliv til? Ditliv er målrettet de kræftramte, der stiller spørgsmålet: Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre? Undersøgelser viser, at ca. 70 pct. af alle kræftpatienter har brug for støttet egenomsorg og gerne vil gøre noget aktivt selv. Det er denne gruppe, Ditliv henvender sig til. På nuværende tidspunkt lever flere end danskere med kræft, og mange kan have gavn af et handleorienteret tilbud som Ditliv. Kursustilbud og hjemmeside Ditliv er både en hjemmeside og et kursustilbud. Kræftpatienter kan finde viden og hjælp til selvhjælp på hjemmesiden, eller de kan sammen med deres pårørende deltage i Ditliv-kurser på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Ditliv imødekommer dette behov, og er samtidig et evidensbaseret tilbud uden hokuspokus. Kræftens Bekæmpelse lægger meget vægt på, at Ditliv bygger på solid videnskabelig dokumentation. Vi arbejder med førende interne og eksterne forskere for at sikre, at vi formidler den nyeste og mest anerkendte viden på området. På hjemmesiden kan man finde inspiration og gode råd til livsstilsændringer. Her er blandt andet opskrifter på sund nordisk mad, fakta om kost for kræftramte, inspirationsvideoer med bl.a. Chris MacDonald og forskellige øvelser, man kan lave derhjemme. Hjemmesiden vil løbende blive videreudviklet, så endnu flere kan have gavn af den. Ditliv-kurset er målrettet mennesker med kræft og deres pårørende. Kurset løber typisk over 4-6 kursusgange af nogle timers varighed, hvor hver kursusgang stiller skarpt på et eller flere af fokusområderne. På er der en liste med de kræftrådgivninger, der udbyder kurserne. 4 5

4 Samarbejdspartnere Alle råd i Ditliv er baseret på ekspertviden inden for hvert af de fire fokusområder, og et rådgivende ekspertpanel er tilknyttet Ditliv. Det bidrager bl.a. med dokumentation, formidling af viden, undervisnings- og evalueringsmetoder samt afsøgning af muligheder og behov for forskning. Ekspertpanelet består af:. Anne Tjønneland Nina Føns Johnsen Ingrid Willaing Julie Midtgaard Morten Quist Hanne Würtzen Poul Jennum Bobby Zachariae Overlæge, ph.d., dr. med., Kost, kræft og helbred, Kræftens Bekæmpelse Forsker, cand.scient. ph.d. Kost, kræft og helbred, Kræftens Bekæmpelse Cand.scient.san.publ., Chef for Patient- uddannelse, Steno Diabetes Center Seniorforsker, cand.psych., Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning Projektfysioterapeut, Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning Cand.psych., Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Professor, overlæge, dr. med., Københavns Universitet, Dansk Center for Søvnmedicin Professor, dr. med., cand.psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Kræftens Bekæmpelse samarbejder desuden med Chris MacDonald, sundhedscoach og cand.scient. i human fysiologi. Chris MacDonald er tilknyttet Ditliv som ideudvikler, inspirator og fundraiser. Kommentarer fra deltagere på Ditliv kurser Martin, 36 år, hjernekræft Jeg går hjem med fornyet energi, mod på at kaste mig ud i nye ting. Bare det at stå og lave mad sammen med andre - det var helt fantastisk. Jeg tror, at jeg vil prøve at ændre nogle af mine madvaner, så jeg spiser lidt mere fisk og kylling. Det, håber jeg, kan give mig noget mere energi i hverdagen. Ved at jeg får mere energi, håber jeg også på at få mere motivation, og ved at motivationen øges, kan jeg få gang i motionen. Så jeg tror, jeg starter en kædereaktion nu. Helle, 49 år, lungekræft Jeg er blevet meget inspireret til at gå hjem og lave grønsagsjuice. Jeg vil gå hjem og prøve at bruge nogle af de ting, jeg aldrig har prøvet før fx rødbeder og forskellige former for kål. Det var spændende. Det giver jo lige sådan et boost til, at man går hjem og giver den ekstra skalle. Jeg har fundet ud af, at vi patienter tænker relativt ens, der er meget indforståethed. Man behøver ikke uddybe ret mange ting, og det har været utrolig rart. Vi ved præcis, hvor hinanden er henne, samværet med de andre har været rigtig rart. Det betyder, at man ikke er alene, der er andre, der kæmper de samme kampe. Det er rart at se, at der er nogle, der er kommet ud på den anden side. Jeg føler mig klar til kamp klar til mere kamp. I det følgende vil den faglige baggrund i forhold til kræft og kræftpatienters livskvalitet inden for de fire områder Spis godt, Rør dig godt, Sov godt og Tænk godt blive gennemgået. Til slut findes henvisninger til centrale referencer. 6 7

5 Tankerne bag Spis godt Spis godt handler om kostanbefalinger til kræftoverlevere. Anbefalingerne bygger på dokumenteret viden om betydningen af kost for livskvalitet, tilbagefald og overlevelse blandt kræftpatienter. Konkrete råd, værktøjer og opskrifter gør det nemmere at ændre på kosten, hvis der er behov for det. Resultater fra to store amerikanske kliniske undersøgelser tyder på, at prognosen for overvægtige kvinder med brystkræft ikke kan forbedres alene ved kostændringer, men må følges af vægttab eller fysisk aktivitet. Sekundære resultater fra det ene studie antyder desuden, at kvinder, der var fysisk aktive 30 min. om dagen, seks dage om ugen, og spiste mindst fem stykker frugt og grønt om dagen, havde bedre overlevelse end de kvinder, der kun udviste den ene form for sundhedsadfærd altså som enten var fysisk aktive eller spiste sund kost uanset vægt. Ditliv handler ikke kun om sundhed, men også om livskvalitet. Det betyder, at vi til at undervise i sund kost inddrager kokke, som typisk har et stort fokus på smags- og sanseoplevelsen. Det handler ikke kun om, at maden skal være sund for mange handler det i lige så høj grad om at finde madglæden og lysten til mad igen. Der er ikke evidens for, at kostrådene til kræftoverlevere bør være anderledes end de sædvanlige råd med hensyn til sundhedsadfærd og kræftforebyggelse. Vores kostråd handler primært om at spise en kost, der er rig på grønt, frugt, fisk og fuldkorn og at minimere kødindtag og alkohol samt holde igen med salt. Vi råder også til, at mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) kommer fra en varieret kost og ikke kosttilskud. Sammenfattende betyder det, at vi ikke råder kræftpatienter til at spise efter særlige diæter, eller at tage særlige kosttilskud som f.eks. nogle alternative kostvejledere anbefaler. Videnskabeligt set er den mest underbyggede kostanbefaling til kræftoverlevere at opnå eller opretholde en normal vægt gennem fysisk aktivitet og sund kost. Anbefalingen bygger på konsistente resultater fra talrige observationsstudier, der har forbundet overvægt med forøget risiko for ny kræftsygdom og kræftrelateret dødelighed. Kræftoverlevere, der har tabt sig meget eller har andre senfølger relateret til kost og ernæring, kan have særlige behov for vejledning. For dem er der også råd at hente i Ditliv og hos Kræftens Bekæmpelse. Eksempler på Spis godt råd og redskaber i Ditliv: Gode huskeregler for sund mad mod kræft Opskrifter på nordisk mad 10 tips til at lette madlavningen i hverdagen med kokken Mikkel Karstad Sådan smager du maden til de fire smagsnuancer Konkrete bud på gode råvarer Interviews med kræftpatienter om deres egne erfaringer med at spise godt Svar på spørgsmål om kost og kræft 8 9

6 Tankerne bag Rør dig godt Rør dig godt handler om den indvirkning, som motion har på kræftpatienters psykiske og fysiske velbefindende under og efter en kræftbehandling. At røre sig godt handler ikke om at presse sig selv ud i ekstremer, men om at gøre bevægelse til en del af hverdagen og undgå inaktivitet. Meget tyder på, at fysisk aktivitet både under og efter behandlingen kan øge livskvaliteten og sænke graden af udpræget træthed. Dette er bl.a. vist i studier med kvinder med brystkræft. Andre undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet under en kræftbehandling kan mindske graden af træthed og øge fysisk vitalitet, iltoptagelse, muskelstyrke, fysisk funktionsevne samt følelsesmæssigt velbefindende. Desuden er der efterhånden flere studier, der peger på, at fysisk aktivitet kan mindske den psykiske belastning hos kræftpatienter i kemoterapi. Blandt overlevere efter brystkræft har fysisk aktivitet og bevægelse en gavnlig effekt på både overlevelse, risiko for tilbagefald samt generel dødelighed. Det er også vist, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på dødeligheden blandt mavetarmkræftpatienter. Eksempler på Rør dig godt råd og redskaber i Ditliv: 10 gode grunde til at røre sig f.eks. mere energi og mindre træthed Sådan gør du det nemt at komme i gang med at træne Træningsdagbog Tæl dine skridt tips til skridttælleren Links til motionstilbud for kræftpatienter Interviews med kræftpatienter om deres egne erfaringer med at røre sig godt Svar på spørgsmål om motion og kræft 10 11

7 Tankerne bag Sov godt Sov godt handler om søvnens betydning for helbredet. God søvn har stor betydning for livskvaliteten. Desværre kan mennesker med kræft samt nærmeste pårørende opleve at få problemer med søvnen i forbindelse med et kræftforløb. Ditliv giver viden om søvn og konkrete råd til at afhjælpe søvnproblemer. For mange med kræft er sygdommen og behandlingen forbundet med symptomer som træthed, søvnforstyrrelser og søvnløshed. Det gælder både før, under og efter behandlingen. Vi ved, at dårlig søvn forringer livskvaliteten hos kræftpatienter. Mere end to ud af tre oplever en vedvarende, generende følelse af træthed relateret til sygdommen og behandlingen. De mekanismer, der ligger til grund for sammenhængen mellem kræft og søvnforstyrrelser, er fortsat uafklarede, og flere potentielle mekanismer kan være medvirkende. Herunder er psykologiske og sociale forhold, men også faktorer som kræftsygdommen, immunmedierede mekanismer, behandlingen og kemoterapi kan spille ind. Foreløbige undersøgelser har vist, at søvnløshed blandt kvinder med brystkræft kan afhjælpes ved psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Andre undersøgelser peger på, at fysisk aktivitet både under og efter behandlingen kan øge livskvaliteten og sænke graden af udpræget træthed for kvinder med brystkræft. Eksempler på Sov godt råd og redskaber i Ditliv: Eksperternes råd til gode sovevaner og en god søvn Skema til undersøgelse og ændring af sovevaner Skema til beregning af søvn-effektivitet og søvnkvalitet Gode råd til at lindre trætheden Afspændingsøvelser der kan gøre det lettere at falde i søvn Interviews med kræftpatienter om deres egne erfaringer med søvn Svar på spørgsmål om søvn og kræft 12 13

8 Tankerne bag Tænk godt Tænk godt handler om, hvordan man kan ruste sig mentalt til at komme igennem et kræftforløb og håndtere den nye livssituation. Det stiller store krav til både den kræftsyge og de pårørende at leve med kræft. Det er uanset, om man ønsker at mindske bivirkninger af kræftbehandlingen, ændre vaner eller undgå at blive overmandet af en følelse af afmagt. Vi ved, at der er væsentlige sammenhænge mellem psykologi og kræft. Kræftpatientens tillid til egen evne til at magte og styre de situationer eller problemer, som følger med sygdommen, har væsentlig betydning for, hvordan kræftforløbet går. Det er muligt selv at arbejde med og øge tilliden til, at man kan komme igennem vanskelige situationer og store udfordringer. Mange kræftpatienter kan opleve forbedring ved at arbejde bevidst med egen indstilling og tankegang. Dette er bl.a. vist blandt grupper af ældre kræftpatienter og mænd med prostatakræft. Eksempler på Tænk godt råd og redskaber: Kend og brug dine mentale ressourcer og opdag nye handlemuligheder Tips til mentale værktøjer fra logbog og musik til at dyrke succes er Sådan kan du arbejde med motivation og tankegang i det daglige Mindfulness-meditation som middel mod negative grublerier Visualisering til at mindske bivirkninger Motion som middel til at få styr på tankerne Interviews med kræftpatienter om deres egne erfaringer med mentale ressourcer Svar på spørgsmål om mentale ressourcer og kræft At tænke godt betyder ikke, at man kun skal tænke glade tanker, og det handler ikke om at sige til kræftpatienter, at de ved at tænke positivt kan helbrede deres sygdom. At tænke godt handler om at blive bevidst om sine tankemønstre og mentale ressourcer og at bruge dem, så de hjælper én bedst og til at gøre noget aktivt. Psykologiske redskaber kan hjælpe kræftramte så de kommer så godt som muligt igennem forløbet fra diagnose og behandling tilbage til en ny hverdag. Derudover er det selvfølgelig væsentligt at udnytte psykologiske metoder til behandling af egentlige psykologiske symptomer som angst og depression. Viden om psykologiske mekanismer samt forskellige øvelser kan bidrage til at kræftramte får mod på at ændre sundhedsadfærd det kan f.eks. være øget indtag af frugt og grønt, mere motion, mindre alkohol eller rygestop. Ændringer, der alle har indflydelse på kræftpatienters risiko for at udvikle ny kræftsygdom eller andre alvorlige kroniske lidelser. Det er desuden vist, at livsstilsændringer kan være en mulig og attraktiv form for terapi for at øge livskvaliteten for den voksende gruppe af kræftoverlevere

9 Referenceliste Referencer Spis godt Calle EE et al. Overweight, obesity, and mortality from cancer in a prospective studied cohort of U.S. adults. N Engl J Med 2003, 348(17): Chlebowski GL et al. Dietary fat reduction and breast cancer outcome: Interim efficacy results from the Women s Intervention Nutrition Study. J Natl Cancer Inst 2006, 98: Daubenmeier JJ et al. Lifestyle and health-related quality of life of men with prostate cancer managed with active surveillance. Urology 2006, 67(1): Doyle C et al. Nutrition and physical activity during and after cancer treatment: An American Cancer Society Guide for Informed Choices. CA Cancer J Clin 2006, 56: Morey MC et al. Effects of home-based diet and exercise on functional outcomes among older, overweight long-term cancer survivors: RENEW: A randomized Controlled Trial. JAMA 2009, 301(18): Patterson RE et al. Physical activity, diet, adiposity and female breast cancer prognosis: A review of the epidemiologic literature. Maturitas 2010, 66: 5-15 Pierce JP et al. Influence of a diet very high in vegetables, fruit, and fiber and low in fat on prognosis following treatment for breast cancer: The Women s Healthy Eating and Living (WHEL) randomized trial. JAMA 2007, 298: Pierce JP et al. Greater survival after breast cancer in physically active women with high vegetable-fruit intake regardless of obesity. J Clin Oncol 2007, 25: Robien K et al. Evidence-based nutrition guidelines for cancer survivors: Current guidelines, knowledge gaps, and future research directions. J American Dietetic Association 2011, 111(3): WCRF/AICR. Cancer survivors. In: Food, nutrition and the prevention of cancer: a global perspective. 2nd ed. Washington DC: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research 2007, Chapter 9: Referencer Rør dig godt Adamsen L et al. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial. BMJ. 2009;339:b3410. Alfano CM et al. Physical activity, long-term symptoms, and physical health-related quality of life among breast cancer survivors: a prospective analysis. J Cancer Surviv. 2007;1: Chen X et al. The effect of regular exercise on quality of life among breast cancer survivors. Am J Epidemiol. 2009;170: Devoogdt N et al. Physical activity levels after treatment for breast cancer: one-year follow-up. Breast Cancer Res Treat. 2010;123: Ibrahim EM et al. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis: metaanalysis of published studies. Med Oncol. 2011; 28: Love C et al. Exploring the links between physical activity and posttraumatic growth in young adult cancer survivors. Psychooncology. 2011; 20(3) Meyerhardt JA et al. Physical activity and survival after colorectal cancer diagnosis. J Clin Oncol. 2006;24: Meyerhardt JA et al. Physical activity and male colorectal cancer survival. Arch Intern Med. 2009;169: Midtgaard J et al. Regaining a sense of agency and shared self-reliance: the experience of advanced disease cancer patients participating in a multidimensional exercise intervention while undergoing chemotherapy--analysis of patient diaries. Scand J Psychol. 2007;48: Midtgaard J et al. Self-reported physical activity behaviour; exercise motivation and information among Danish adult cancer patients undergoing chemotherapy. Eur J Oncol Nurs. 2009;13: Peel JB et al. Cardiorespiratory fitness and digestive cancer mortality: findings from the aerobics center longitudinal study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2009;18: Quist M et al. High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical capacity in cancer patients undergoing chemotherapy. Scand J Med Sci Sports. 2006;16:

10 Smith AW et al. Race/ethnicity, physical activity, and quality of life in breast cancer survivors. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2009;18: Valenti M et al. Physical exercise and quality of life in breast cancer survivors. Int J Med Sci. 2008;5: Referencer Sov godt Ancoli-Israel S et al. The relationship between fatigue and sleep in cancer patients: a review. Eur J Cancer Care (Engl ). 2001;10: Berger AM et al. Current methodological approaches to the study of sleep disturbancesand quality of life in adults with cancer: a systematic review. Psychooncology. 2007;16: Ganz PA et al. Cancer related fatigue: a focus on breast cancer and Hodgkin s disease survivors. Acta Oncol. 2007;46: Groenvold M et al. Psychological distress and fatigue predicted recurrence and survival in primary breast cancer patients. Breast Cancer Res Treat. 2007;105: Hoybye MT et al. Research in Danish cancer rehabilitation: social characteristics and late effects of cancer among participants in the FOCARE research project. Acta Oncol. 2008;47: Kvale EA et al. Sleep disturbance in supportive care of cancer: a review. J Palliat Med. 2006;9: Page MS et al. Putting evidence into practice: evidence-based interventions for sleepwake disturbances. Clin J Oncol Nurs. 2006;10: Savard J et al. Randomized study on the efficacy of cognitive-behavioral therapy for insomnia secondary to breast cancer, part I: Sleep and psychological effects. J Clin Oncol. 2005;23: Schultz SL et al. Factors correlated with fatigue in breast cancer survivors undergoing a rehabilitation course, Denmark, Psychooncology (4): Referencer Tænk godt Bicego D et al. Effects of exercise on quality of life in women living with breast cancer: a systematic review. Breast J. 2009;15: Breitbart WS et al. Psycho-oncology. Harv Rev Psychiatry. 2009;17: Dalton SO et al. Risk for hospitalization with depression after a cancer diagnosis: a nationwide, population-based study of cancer patients in Denmark from 1973 to J Clin Oncol. 2009;27: Daubenmeier JJ et al. Lifestyle and health-related quality of life of men with prostate cancer managed with active surveillance. Urology 2006, 67(1): Demark-Wahnefried W et al. Promoting a healthy lifestyle among cancer survivors. Hematol Oncol Clin North Am. 2008;22:319-42, viii. Ganz PA. Survivorship: adult cancer survivors. Prim Care. 2009;36: Graves KD. Social cognitive theory and cancer patients quality of life: a meta-analysis of psychosocial intervention components. Health Psychol. 2003;22: Holland JC et al. Management of distress in cancer patients. J Support Oncol. 2010;8: Jacobsen PB et al. Psychosocial interventions for anxiety and depression in adult cancer patients: achievements and challenges. CA Cancer J Clin. 2008;58: Mosher CE et al. Cancer survivors health worries and associations with lifestyle practices. J Health Psychol. 2008;13: Naaman S et al. Coping with early breast cancer: couple adjustment processes and couple-based intervention. Psychiatry. 2009;72: Osborn RL et al. Psychosocial interventions for depression, anxiety, and quality of life in cancer survivors: meta-analyses. Int J Psychiatry Med. 2006;36: Pedersen CG et al. Prevalence, socio-demographic and clinical predictors of postdiagnostic utilisation of different types of complementary and alternative medicine (CAM) in a nationwide cohort of Danish women treated for primary breast cancer. Eur J Cancer. 2009;45: Shaikh AR et al. Psychosocial predictors of fruit and vegetable consumption in adults a review of the literature. Am J Prev Med. 2008;34:

11 Spis godt Rør dig godt Sov godt Tænk godt Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Se hvilke kræftrådgivninger, der udbyder kurserne på 2

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2010 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund

Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2010 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2010 RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere Tina Broby Mikkelsen Susanne Juul Lisbeth Bøilerehauge Udgivelsesår

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp

Version 15.11.2011. Lone Jørgensen & Charlotte Topp Den specifikke sygepleje til patienter med brystkræft. Den specialiserede sygeplejerske skal såvel i den kirurgiske som i den onkologiske del af behandlingsforløbet, herunder stråleterapi, varetage opgaver,

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Midtjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi

Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Kognitiv forandring hos kræftpatienter under og efter kemoterapi Søgeord Baggrund Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Kemohjerne, kognitiv forandring

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.5 Cancer Baggrund I vor del af verden er cancer og hjertekarsygdomme de vigtigste årsager til præmatur død. Cancer er benævnelsen for en gruppe sygdomme domineret af ukontrolleret cellevækst, hvilket

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen Notat Til: Sundhedsstyrelsen Fagligt bidrag til kræftplan IV Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har, i samarbejde med de to organisationers faglige selskaber på kræftområdet, udarbejdet dette

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Lungekræft og Fysisk Træning

Lungekræft og Fysisk Træning Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Forskningsresultater

Forskningsresultater Unit for Psychooncology and Health Psychology Department of Oncology, Aarhus University Hospital Department of Psychology and Behavioral Science, Aarhus University Forskningsresultater Psykosocial kræftforskning

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Rehabilitering i forbindelse med kræft

Rehabilitering i forbindelse med kræft Rehabilitering i forbindelse med kræft Oplæg d. 27. oktober 2016 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Evaluering af energitræning til kræftramte i Struer Kommune

Evaluering af energitræning til kræftramte i Struer Kommune Evaluering af energitræning til kræftramte i Struer Kommune Et samarbejde mellem FOF Holstebro-Struer & SundhedscenterStruer SundhedscenterStruer, Marts 2010 Udarbejdet af Leila Boel & Henriette Haase

Læs mere