Trafficking. FN s 2015 Mål for en værdig og bæredygtig fremtid. - på tværs af de otte mål III - (vinder af Undervisningsministeriets Pionerpris 2010)

Transkript

1 FN s 2015 Mål for en værdig og bæredygtig fremtid - på tværs af de otte mål III - Trafficking (vinder af Undervisningsministeriets Pionerpris 2010) Undervisningsforløbet er bygget op af fire dele: 1. Vidensopbygning 2. Den innovative proces 3. Nye behov for viden, planlægning 4. Formidling af viden og handlingen Undervisningsforløbet er udviklet i et samarbejde mellem:

2 Om Globale Gymnasier Globale Gymnasier er et udviklingssamarbejde mellem gymnasier, organisationer, virksomheder og institutioner med henblik på at styrke globalt udsyn i gymnasiet. Se mere på Andre forløb: På tværs af de otte mål I og II Ud over dette forløb har Globale Gymnasier udviklet to andre forløb i serien: På tværs af de otte mål I: Konflikt (i samarbejde med Crossing Borders) På tværs af de otte mål II: Ressourcer og globale relationer (i samarbejde med Koncern Film og Blood in the Mobile) Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Innovationsfabrikken af: Dorte Fensteen Nielsen (Københavns åbne Gymnasium) Jens Jakob Horsholt Birthe Schaumburg-Müller Michael Salbo (Københavns åbne Gymnasium) Andreas Höfer Petersen (Københavns åbne Gymnasium) Anne Mette W. Nielsen (Globale Gymnasier) Samt elever i følgegruppen på Københavns åbne Gymnasium Forløbet er støttet af Danidas Oplysningsbevilling Forløbet er OpenSource under Creative Commons licence 2010

3 2015 Målene FN s otte mål for en værdig og bæredygtig fremtid I 2000 satte verdens statsledere sig sammen og formulerede FN's Millennium-erklæring. I Danmark er erklæringen kendt som 2015 Målene, fordi verdenssamfundet inden 2015 vil: 1. Halvere fattigdom og sult i verden 2. Opnå grundskoleuddannelse til alle 3. Øge ligestillingen mellem kvinder og mænd 4. Mindske børnedødeligheden med to tredjedele 5. Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele 6. Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme 7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø 8. Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse Med 2015 Målene er verdenssamfundet på mange måder vidner til det første globale initiativ til en bæredygtig og værdig fremtid. Det betyder, at erklæringen grundlæggende er et fælles ansvar, vi som verdenssamfund har taget på os og en udfordring vi ønsker at løse sammen. I 2009 udgaven af FN s årlige Millennium Development Report peger FN's Generalsekretær Ban Kimoon på afstanden mellem løfter og handling. Han efterlyser en mere kraftfuld indsats fra verdens ledere: Den globale krise mindsker de fattiges indtægter, fødevarekrisen øger antallet af sultende og klimaforandringer rammer de fattige hårdest. Vi har tabt tid. Vi har forpasset chancer. Og samtidig gør nye udfordringer vores opgave vanskeligere. Nu er det vores ansvar at tage fat, så alle kan leve i en rigere, mere holdbar og retfærdig verden Målene vedkommer således ikke kun de geografiske områder og samfund, som er hårdest ramt. Det er fælles mål, som vi er fælles om at nå. Tre undervisningsforløb om FN s 2015 Mål Netværket Globale Gymnasier har med støtte af Danida udviklet tre undervisningsforløb til ungdomsuddannelserne i relation til 2015 Målene. Forløbene sætter fokus på: Hvilke udfordringer står vi overfor? Hvorfor er det et fælles ansvar? Hvordan kan vi arbejde på fælles løsninger? Forløbene er udviklet i et tæt samarbejde mellem gymnasielærere og elever og en række organisationer og partnere. Gennemgående for forløbene er deres fokus på: Indlevelse og respekt Handlemuligheder og globalt medborgerskab Dialog og forståelse for forskellighed Forløbene tager udgangspunkt i 2015 Målene kombineret med et tema og en pædagogiskdidaktisk vinkel. Kombinationen skal sikre, at eleverne: Opnår forståelse af verden som sammenhængende Opnår viden om verdens skævheder Styrkes i at tænke vinklinger og løsninger Tilegner sig redskaber til at tænke nyt og handlingsorienteret Får erfaringer med at deltage i offentlig debat om global udvikling Forløbene går tæt på tre forhold, der medvirker afgørende til at opfylde 2015 Målene: 1. Konfliktløsning 2. Ressourcer og globale relationer 3. Trafficking og menneskerettigheder Forløbene lægger alle op til at arbejde enkeltfagligt eller tværfagligt indenfor en række forskellige fag. - På vegne af Globale Gymnasier Anne Mette W. Nielsen

4 På tværs af de otte mål III: Trafficking Mulighederne for at nå FN s 2015 Mål hænger også sammen med den måde vi som retssamfund er i stand til at udvikle og overholde lovgivning, der modsvarer FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Verdenserklæringen omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og overgreb på rettigheder er dagligt med til at underminere 2015 Målene. Erklæringen blev vedtaget og underskrevet i 1948 i kølvandet på Anden Verdenskrig. Dens 30 artikler findes på dansk på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside: Case: Trafficking (vinder af Undervisningsministeriets Pionerpris 2010) Vi har i det konkrete forløb valgt at vinkle menneskerettighederne i forhold til kvindehandel og forholde os især til målet om halvering af fattigdom (mål 1) og målet om øget ligestilling mellem kvinder og mænd (mål 3). Casen er særdeles velegnet i forhold til at se, hvordan overholdelse af menneskerettigheder er et fælles nationalt og globalt ansvar. Forløbet ser på kvindehandel med et europæisk udgangspunkt med fokus på, hvordan global, social ulighed og kvindesyn spiller ind i forhold til handlen med kvinder, i forhold til handlede kvinders rettigheder og i forhold til samfundets holdning til tilstedeværelsen af handlede kvinder nationalt og lokalt. Pædagogisk/didaktisk udgangspunkt Forløbet er tilrettelagt som et tværfagligt forløb til en klasse med samfundsfag og engelsk i studieretningen. Dansk indgik også i forløbet. Forløbet ligger desuden op til at arbejde med innovative processer, hvorfor opbygningen af forløbet afviger fra traditionelle undervisningsforløb. Vi har, overordnet set, ønsket at sætte eleverne i stand til at handle på deres viden og reflektere over, hvordan denne handling gav dem anledning til at opsøge mere, ny viden: handling refleksion viden Et andet styrende princip har været, at eleverne skulle give deres viden videre til en offentlighed. Dels for at give eleverne en forståelse af offentligheden som ramme for debat og demokratisk indflydelse, dels for at gentænke en formidlingssituation, hvor vi som lærere har tendens til at høre det, som eleven næsten siger. Dvs. at vi allerede sidder med svarerne (vi har jo planlagt forløbet), og eleverne bliver sat i en slags pseudo -formidlingssituation, når vi vil evaluere deres viden. Vi ønskede, at deres målgruppe skulle findes uden for skolen, og at de skulle formidle deres viden til personer uden forhåndsviden. Vores forhåbning var, at de i denne (potentielt konfliktfyldte) situation blev ansporet til at være ekstra skarpe i deres research, deres analyser og i deres formidling. 1

5 Opbygning Forløbet strakte sig over ca. 6 uger og faldt i fire faser (forløbet kan forkortes i fase 1 og fase 3 afhængig af omfang og ambitionsniveau): 1. Vidensopbygning 12 blokke (a 100 min) 2. Den innovative proces: idegenerering if. til den afsluttende handling 2 blokke (a 100 min) 3. Nyt behov for viden, planlægning ca. 18 blokke (a 100 min) 4. Formidling af viden og handlingen 2 blokke (a 100 min) Viden opbygges (faglærer) Idegenerering - handling (facilitator) Nyt behov for viden - planlægning (coach) Handling gennemføres (>lskuer) Overordnede mål Forløbet skal bidrage til at eleverne opnår: Kendskab og stillingtagen til en global problemstilling, der har konsekvenser i Danmark og lokalt Kendskab til FNs målsætning om halvering af fattigdom og lighed mellem kønnene Kendskab til lovgivning, juridiske rettigheder og menneskerettigheder Forståelse for egne muligheder for at skabe opmærksomhed og debat om et emne Omsætte viden til handling Kendskab til innovativ procesarbejde (idegenerering) Faglige mål De faglige mål afhænger af fagene, der indgår, men i forhold til det beskrevne eksempel er der tale om: Dansk - medier og dokumentar, genrebegrebet (forskel mellem fiktion og dokumentar), formidling og argumentation Engelsk - ordforrådsindøvelse, definition af trafficking, sætte sig ind i nyt stofområde Samfundsfag - demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet (besøg af KBHs politis særlig enhed for handlede kvinder og besøg i folketinget), forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU. Derudover bidrager forløbet til konkret at omsætte de forskellige dimensioner af bekendtgørelsens 1, stk 5 i undervisningen: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. (Lov nr. 590, kapitel 1, paragraf 1 stk ). 2

6 Forløbet Forløbets fire faser er beskrevet nedenfor og suppleres med en materialesamling. 1. Vidensopbygning 2. Den innovative proces: idegenerering if. til den afsluttende handling 3. Nyt behov for viden, planlægning 4. Formidling af viden og handlingen 5. Materialer 1. Vidensopbygning I den første del af forløbet oparbejder eleverne viden igennem helt traditionel klasseundervisning, så de får en forståelse for emnet og bliver klar på definitionen af trafficking. De tre fag havde et på forhånd aftalt fokus: Samfundsfag så på det juridiske aspekt Engelsk på definitionen af trafficking (begrebet dækker over alle former for handel med mennesker og i visse tilfælde handel med narkotika) og på hvordan det typisk foregår Dansk sørgede for at styrke indlevelse og forståelse hos eleverne gennem analyser af forskellige filmgenrer med trafficking som emne 2. Den innovative proces I den anden fase bestemmer eleverne i grupper sig for, hvordan de vil formidle den viden, de har oparbejdet i den første fase. Til dette formål gennemførte klassen, med en lærer som facilitator, en idegenererende proces. Vi ønskede at give eleverne mulighed for at være medskabere af resten af forløbet og den formidlingshandling, som de kom frem til i løbet af processen, kom derfor til at være styrende for resten af forløbet og bestemmende for deres videre research. Forslag til en idegenerende proces Grundprincippet for idegenerering er, at deltagerene/elevene bliver sat i en situation, hvor de kommer til at tænke anderledes. Nye ideer opstår ikke af sig selv processen skal faciliteres. Planlægningen af processen skal være stram og meget styret. Generelt kan man sige, at processen er som en tragt, hvor man starter med mange, vilde ideer, der ikke holdes op imod, hvad der kan lade sig gøre. Her skal ikke være begrænsninger. Her er succeskriteriet kvantitet og frie associationer. Dernæst skal ideerne sorteres og til sidst skal grupperne finde frem til en ide, som de vil arbejde med. sortering og kategorisering af ideer vilde ideer / den ideelle verden idestafet - - > arbejde med fælles ide ideen 3

7 Dogmer for processen: sig ja, og vær ikke begrænsende; del dine ideer; byg på andres ideer; skab flow i processen ved at sætte klare og skarpe dealines for hver del af processen. Det er ikke en fordel at overtænke ideerne. Det kommer senere! En skitse til en sådan proces kunne se sådan ud: Eleverne får denne problemstilling: I skal planlægge den fedeste handling, hvor en målgruppe uden for skolen lærer om trafficking. I skal skabe motivation og lyst til læring hos målgruppen. 1. Individuelt arbejde. Skriv én ide på én post-it. Skriv så mange ideer i kan. læreren siger: hvad hvis handlingen skulle foregå i bus 4A? i stilhed? I en svømmehal? Etc. Formålet er, at tvinge eleverne til at komme ud af den vante forestilling om undervisning. Alle ideer hænges op så hele klassen kan se dem. 2. Gruppearbejde. Sortering og kategorisering. Hvert gruppemedlem vælger 3-4 post-its. Det er vigtigt, at de ikke kun forholder sig til egne ideer, men får tid til at læse de andres. Man må vælge frit mellem alle ideer. Kategoriseringen af gruppens ideer giver et overblik over, hvilke fokuspunkter gruppen mener, er væsentlige if. til den overordnede problemstilling. Efter kategoriseringen vælger gruppens medlemmer én ide hver. Nu kommer realitetstjekket: eleverne skriver individuelt videre på ideen med tanke på, hvordan denne kan gennemføres. De får ca. 2 minutter. Herefter sendes ideen som en stafet videre med uret til et andet gruppemedlem, der så skriver videre på ideer. Her er det vigtigt at man indskærper, at eleverne siger ja, og.. til ideerne og ikke ser begrænsningerne, men mulighederne. Når alle ideer har været hele vejen rundt i gruppen stoppes idestafetten. 3. Nu skal gruppen vælge én ide. Dette gøres ved, at alle får tre stemmer/streger. 4. ideen præsenteres for klassen i en et-minuts tale. Klassen og læreren giver feedback ( ja, og..). Her skal både læreren og klasse have problemstillingen for øje. 5. ideen skal omsættes til en konkret plan: hvem, hvordan, hvor. 3. Nyt behov for viden, planlægning I den tredje fase, hvor eleverne arbejder sig frem mod den formidlingshandling, som de har besluttet sig for. Læreren fungerer i denne periode som støtte og sparring, fordi eleverne ikke længere arbejder adskilt indenfor fagene, men med emnet i overordnet forstand. Læreren hjælper dem i den fase med at stille relevante spørgsmål og indhente den viden, som eleverne mener er nødvendig for formidlingen, samt giver råd til den enkelte gruppes arbejdsproces. 4. Formidling af viden og handlingen I det konkrete eksempel fra afprøvningen af forløbet mundede det ud i en fjerde fase med følgende formidlingshandlingerne: 2 grupper fremstillede og gennemførte planer for undervisning i folkeskolens 8. Klasser 2 grupper fremstillede oplysnings- og debatskabende materiale på engelsk 1 gruppe forsøgte at skrive et lovforslag, der stillede kvinder handlet inden for EU bedre Rammen om de tre sidste handlinger blev en gruppes plan om en debatskabende formidling på strøget, hvor eleverne solgte kvinder til forbipasserende på strøget. Imens kvinde-auktionen fandt sted delte eleverne flyers ud, uddelte kage til gengæld for 5 minutters taletid om trafficking og samlede underskrifter til støtte for deres lovforslag. I denne fase var læreren tilskuer. Se klassens film om forløbet her: 4

8 5. Materiale Links til materiale på EMU: Film: Når månen bliver sort (dokumentar) Lilja 4 Ever (fiktion) Horisont (dokumentar) Case stories: Case stories fra The Helen Bamber Foundation: Trafficking FAQ fra UNODCs hjemmeside: Ud af huset: Besøg i folketinget Besøg af KBHs politis særlige enhed for handlede kvinder 5