1. Statskundskab et studie af politik

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Statskundskab et studie af politik Studiets opbygning... 2 Fagene på Statskundskab... 3 De enkelte fag på bacheloruddannelsen... 6 Kandidatuddannelsen Hvordan foregår undervisningen? Undervisningen på bacheloruddannelsen Undervisningen på kandidatuddannelsen Hvem er underviserne? Eksamen Livet som studerende Udlands- og praktikophold Beskæftigelse Samfundsfag som centralt fag en fremtid som underviser, formidler eller? Studiets opbygning Fagene på samfundsfag som centralt fag Kandidatuddannelsen Beskæftigelse Økonomi og bolig som studerende Adgangskrav Almene forudsætninger Optagelse på Statskundskab og Samfundsfag Ansøgning Kontakt os, hvis du vil vide mere

3 1. Statskundskab et studie af politik Hvorfor har vi de politikere, vi har? Hvorfor er nogle krige store og andre små? Hvorfor er organisationer svære at forandre? Hvorfor opstår revolutioner? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som stilles på statskundskab. Statskundskabsuddannelsen beskæftiger sig med politik i bred forstand. Det handler om, at man som studerende skal blive i stand til at forstå og analysere alt, hvad der har med samfund, politik og politiske processer at gøre. I løbet af studiet bliver man præsenteret for teorier om en lang række emner som for eksempel politiske systemer, forholdet mellem stater samt samspillet mellem politikere, den offentlige forvaltning, borgere og interesseorganisationer. Uddannelsen i statskundskab er en meget bred uddannelse, der udover at indeholde klassiske statskundskabsfag de såkaldt politologiske fag - også indeholder andre vigtige samfundsvidenskabelige fag som forvaltningsret, metode, sociologi og økonomi. Men selvom statskundskabsstudiet er en generalistuddannelse, så har de studerende på den sidste del af uddannelsen mulighed for at specialisere sig indenfor et eller flere af de områder, som de har fundet særligt interessante i løbet af studietiden. Her skal blot nævnes et par ganske få eksempler: kommunalvalg, sundhedspolitik, globalisering, EU, modernisering af den offentlige forvaltning, sikkerhedsstudier etc. Det har været muligt at læse statskundskab ved Århus Universitet siden slutningen af 1950 erne - og ved Københavns Universitet siden begyndelsen af 1980 erne. Den 1. september 1998 startede uddannelsen ved Syddansk Universitet, hvor der nu årligt optages 80 studerende. 1

4 2. Studiets opbygning Når man bliver optaget på statskundskab, bliver man i første omgang optaget på den 3-årige bacheloruddannelse. Efter de første 2 år på Statskundskabsuddannelsen har man mulighed for at vælge tre forskellige spor. Man kan vælge at fortsætte med at læse statskundskab, så man i første omgang bliver bachelor i statskundskab. Herefter kan man fortsætte på den 2-årige kandidatuddannelse i statskundskab. Når kandidatuddannelsen er bestået, kan man kalde sig kandidat i Statskundskab eller som det hedder på latin - candidatus/candidata scientarium politicarum, som forkortes til cand. scient. pol. Man har også mulighed for at vælge et tilvalg på det tredje år af bacheloruddannelsen. Hvis man gør det bliver man i første omgang to-faglig bachelor i samfundsfag og et tilvalg. Efterfølgende kan man fortsætte på kandidatuddannelsen, der også vil bestå af fag fra samfundsfag og et tilvalgsfag. Vælger man dette spor kan man efter endt uddannelse kalde sig cand. soc. Denne model er beskrevet nærmere på side 15. Endelig har man også mulighed for at læse et tilvalg i journalistik på det tredje år af sin bacheloruddannelse. Så bliver man i første omgang også to-faglig bachelor. På kandidatudannelsen kan man så fortsætte med at læse journalistik, således at man i sidste ende opnår en fuldstændig journalistuddannelse. Denne model fører frem til titlen cand. public. Interesserede kan læse mere om uddannelsen på: Man kan vælge at forlade universitetet efter at have opnået sin bachelorgrad, men så godt som alle vælger at fortsætte på den 2-årige kandidatuddannelse. 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Statskundskab Statskundskab cand. scient. pol. Statskundskab Samfundsfag + tilvalg Samfundsfag + tilvalg cand. soc. Tilvalg i journalistik Journalistik cand. public. 2

5 Fagene på Statskundskab Den 3-årige bacheloruddannelse kan beskrives som tre strømme af fag, nemlig de traditionelle, politologiske statskundskabsfag, øvrige samfundsvidenskabelige fag samt de metodiske fag, som også kaldes redskabsfag. Skemaet nedenfor giver et overblik over fagene på de enkelte semestre inden for de tre strømme. Timetallet i de enkelte fag fremgår af tabellen på side 5. De tre fagstrømme på bacheloruddannelsen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5.semester 6. semester Indledende statskundskab Politisk teori Almen statskundskab Statskundskabsfag Sammenlignende statskundskab International politik og organisation Offentlig forvaltning Almen organisation Valgfag Bachelorprojekt Politik-uge Politik-uge Øvrige samfundsvidenskabelige fag Nyere politisk historie Nyere politisk historie Sociologi Økonomi Økonomi Forvaltningsret Metodiske fag Edb (5 uger) Samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode Statistik Videnskabsteori 3

6 Bachelorstudiets fag- og timefordeling I følgende tabel kan du se, hvor mange timer, du skal have pr. semester. Tallene til venstre i et felt angiver hvor mange forelæsningstimer, der er, mens tallene til højre angiver antallet af øvelsestimer altså holdundervisning. Semester Fag Indledende statskundskab 4 3 Politisk teori 2 2 Edb 1 3 Nyere politisk historie 2 2 Politik-uger 2 2 Almen statskundskab 2 2 Sammenlignende statskundskab 2 Sociologi 4 Statistik 3 2 Videnskabsteori 2 Samfundsvidenskabelig metode Økonomi International politik og organisation 3 Almen organisation 2 Offentlig forvaltning 4 2 Forvaltningsret 2 Valgfag 2/3 Bachelorprojekt x I alt /5 Sammenlignet med mange andre universitetsuddannelser har man på statskundskab ikke undervisning i særlig mange timer om ugen. Til gengæld skal man som studerende regne med at bruge mange timer på at forberede sig og få læst hjemmefra. Da der er tale om et fuldtidsstudium, kan man forvente at skulle bruge ca. 40 timer om ugen på sin uddannelse. Som studerende har man selv hovedansvaret for, at man får tilegnet sig ny viden. Undervisningen skal betragtes som et tilbud eller en hjælp hertil, men er ikke den væsentligste aktivitet, mens man er indskrevet på universitetet. Naturligvis lærer man meget og bliver fagligt styrket i forbindelse med undervisningen, men man lærer og forbedrer sig primært gennem studium, markarbejde, udarbejdelse 4

7 af opgaver og måske ikke mindst i arbejdet sammen med andre studerende. En af de bedste aktiviteter, man selv kan sætte i gang, består i at etablere læsegrupper med to-tre medstuderende, hvor man ofte mødes og diskuterer de emner og den litteratur, der tages op i den egentlige undervisning. Som det fremgår af skemaerne, så er bacheloruddannelsen præget af en lang række obligatoriske fag. Bacheloruddannelsen tjener da også som en slags bred grunduddannelse, der har til formål at ruste den studerende til kandidatuddannelsen. På kandidatuddannelsen har den studerende stor valgfrihed og man kan specialisere sig inden for de områder, som man er mest interesseret i. 5

8 De enkelte fag på bacheloruddannelsen 1. semester Indledende statskundskab Indledende statskundskab består af 3 dele: komparativ politik, forvaltning og international politik. Hovedformålet med faget er at give en introduktion til disse 3 grund-discipliner. Danske forhold spiller en central rolle i faget. I løbet af semestret skal man skrive 4 opgaver. Disse opgaver tager udgangspunkt i aktuelle forhold og giver den studerende en mulighed for at anvende den teori, der er blevet gennemgået til forelæsningerne. Pensum: 1400 sider Politisk teori Faget tilsigter at give en introduktion og grundig indføring i den politiske teori og dens historie. Hovedvægten vil blive lagt på de sidste 250 års politisk teori og idehistorie. Der er grundlæggende to temaer der gør sig gældende indenfor politisk teori. For det første er politisk teori karakteriseret ved en søgen efter mening og orden. De spørgsmål, de fleste politiske teoretikere stiller sig, er eksempelvis hvad karakteriserer det gode samfund og det gode liv? Dette er en klassisk problemstilling som både Platon og Aristoteles arbejdede intenst med gennem deres respektive forfatterskaber. I forbindelse med denne prætention gennemtænker de forskellige forfattere typisk relationen mellem politik og etik. Det vil sige, at der altovervejende er normative overvejelser involveret i forsøget på at formulere visionerne om det gode samfund og det gode liv. En anden - og næsten ligeså klassisk - problemstilling er forholdet mellem staten og civilsamfundet. Dette tema er specielt fremtrædende i moderne politisk teori. Mere konkret er det forholdet mellem kollektive og individuelle valg, der er relevant indenfor dette tema. Det er specielt liberalismen og dens modstandere, konservatisme og marxisme, der tematiserer denne konfliktlinje i politisk teori. Pensum: 1300 sider Nyere politisk historie Nyere Politisk Historie giver et overblik over nyere dansk og international politisk historie. Fagets formål er at introducere den studerende til de begivenheder, temaer og processer, som har været afgørende for den nyere politiske udvikling internationalt og i Danmark, og som er afgørende for at forstå politik i dag. Faget følger kronologisk fem blokke: 1) Det moderne samfund og internationale systems rødder, 2) Krig og demokrati ( ), 3) Kold krig og velfærd ( ), 4) Opbrud ( ) samt 5) Mod en ny orden (post 1989). I hver blok vil både den nationale og internationale udvikling blive behandlet. Blandt de temaer som tages op er: den moderne stat, europæiske magtbalancer, borgerlige revolutioner og demokrati, liberalismens krise og verdenskrige, den kolde krigs faser, velfærdsstatens udbygning og ungdomsoprøret, den unipolære orden og globalisering. Pensum: 1500 sider Edb Edb er et metodefag, hvor den studerende får en generel introduktion til de computerfaciliteter og programmer, som man har adgang til på universitetet. Der er tale om et introduktionskursus på 5 uger. 6

9 2. semester Politik-uge Politik-ugen er en nyskabelse, som ikke findes andre steder. Den afholdes én gang om året, nemlig i den første uge af forårssemesteret, hvor den normale undervisning bliver aflyst. I stedet for sættes der fokus på et aktuelt emne det kunne for eksempel være kommunalvalg, folketingsvalg, EUafstemning, folkeskolens krise eller det multikulturelle samfund. I løbet af politik-ugen gennemfører forskellige ressourcepersoner (eksperter, journalister, politikere o.s.v.) en række forelæsninger, høringer, debat-paneler, samt mindre arbejdsgrupper, hvor fakta, analyser og holdninger fremlægges. Ved slutningen af ugen skriver de studerende et essay på op til 10 sider. Formålet med politik-ugerne er at give de studerende mulighed for at bruge deres teoretiske viden på konkrete sager. Samtidig får de studerende et indblik i, hvad der sker i den politiske verden. Almen statskundskab Det overordnede formål med dette fag er at introducere de studerende til de væsentligste tilgange og teoridannelser indenfor studiet af politik med henblik på at lære de studerende at genkende, forstå og anvende dem. Faget vil gå i dybden med centrale emner inden for statskundskaben. Ved at inddrage nye og ældre danske analyser, internationale klassikere og de seneste internationale forskningsresultater præsenteres udviklingen og især status quo for den politiske videnskab inden for emner som: politiske systemer, magt, regimeformer, politisk deltagelse, politiske eliter, partier, medier m.fl. Ikke mindst udviklingen i begreber, approaches og teorier sættes i fokus. Pensum: 1500 sider Sammenlignende statskundskab Sammenligningen af politiske systemer som helhed eller på udvalgte områder har lange traditioner i statskundskaben som en effektiv metode til forståelse af forskelle og ligheder samt til afdækning af universelle og specielle forhold i politiske systemer. Dette er ikke mindst interessant - og vanskeligt - efter de seneste 15 års dynamiske udvikling i styreformerne i mange lande, tydeligst i Østeuropa, men også i andre verdensdele. I sammenlignende statskundskab indføres de studerende i den komparative metode og i en række fremmede politiske systemer, så de bliver i stand til at foretage teoretisk funderede analyser af forskellige politiske systemer og deres aktuelle udvikling. Pensum: 1400 sider Nyere politisk historie Fortsættelse af undervisningen fra 1. semester 3. semester Sociologi De studerende præsenteres for forskellige sociologiske tænkemåder og begreber ved en gennemgang af sociologiens udvikling fra midten af 1800-tallet til nutiden. Gennemgangen giver grundlag for en forståelse af det moderne samfund og de problemer og udfordringer, som findes i dette samfund. Sociologi er desuden en vigtig baggrund for store dele af undervisningen i statskundskab, almen organisation, offentlig forvaltning, samt mange fag på overbygnings-uddannelsen. Pensum: 1200 sider 7

10 Statistik Statistik er et metodefag, hvor den studerende indføres i statistikkens grundbegreber og anvendelsesmuligheder på politologiske, sociologiske og administrative/organisatoriske problemer. Statistiske data-materialer følges teoretisk og praktisk fra udvælgelse af stikprøver, over indsamlingen og til de endelige analyser, som kan gennemføres med helt simple, men også meget avancerede statistiske teknikker. Der tages ofte udgangspunkt i datamaterialer indsamlet i forbindelse med danske forskningsprojekter. Pensum: 800 sider Samfundsvidenskabelig metode Gennemførelsen af samfundsvidenskabelige data-baserede (såkaldte empiriske) undersøgelser er en vigtig opgave i statskundskaben og ligeledes af stor betydning i moderne offentlige forvaltninger, hvor man i stigende grad gennemfører undersøgelser, som ligger tæt på videnskabelige undersøgelser. Eksempler herpå kan være offentlige forvaltningers stigende anvendelse af borger- og brugerundersøgelser, hvor man forsøger at måle borgernes eller brugernes tilfredshed og/eller holdninger til den offentlige service. I faget gives de studerende en viden, som sætter dem i stand til at tilrettelægge, gennemføre og afrapportere samfundsvidenskabelige undersøgelser. Pensum: 1300 sider Videnskabsteori Faget videnskabsteori er nært forbundet med samfundsvidenskabelig metode. I videnskabsteori arbejdes der med forskellige forestillinger og teorier om, hvad der er god videnskabelig praksis, og faget går i dybden med samfundsvidenskabens historiske og erkendelsesmæssige grundlag. Dermed er det også et fag, som styrker forudsætningerne for at kunne forholde sig kritisk-analytisk til samfundsvidenskabens undersøgelsesmetoder og resultater. De begreber og problemstillinger der arbejdes med er f.eks. betydningen af objektivitet, værdifrihed, relativisme, aktør og struktur og kausalitet. Pensum: 800 sider 4. semester Økonomi Undervisningen skal for det første sætte de studerende i stand til at kunne forstå økonomiske problemstillinger af såvel mikro- som makroøkonomisk karakter. For det andet skal de studerende kunne anvende økonomiske begreber og teori på politologiske problemstillinger. Faget indeholder fire hovedelementer: mikroøkonomi (forbruger- og virksomhedsadfærd, prisdannelse m.m.), makroøkonomi (økonomisk politik, åben økonomi m.m.), velfærdsøkonomi (prisdannelse i forskellige markedsformer, markedssvigt, eksternaliteter m.m) og samfundsbeskrivelse (nationalregnskab, betalingsbalance, erhvervsstruktur, m.m.). Pensum: 1200 sider International politik & organisation De senere års konflikter på den internationale arena viser behovet for en forståelse af udviklingen i international politik. Danmark forsøger i større eller mindre grad at deltage i løsningen af internationale problemer, ligesom Danmark også påvirkes af sin geopolitiske beliggenhed, medlemskabet af internationale organisationer og det internationale samfunds udvikling. I faget præsenteres dels de vigtigste teorier om international politik, dels en række tekster om de forskellige aktører af statslig, overstatslig eller sub-statslig karakter, som deltager i den internationale politik, 8

11 således at de studerende sættes i stand til at foretage selvstændige analyser af international politik, det internationale system eller dele heraf. Pensum: 1000 sider Samfundsvidenskabelig metode Fortsættelse af undervisningen fra 3. semester. Politik-uge Se under 2. semester. 5. semester Offentlig forvaltning I faget offentlig forvaltning får den studerende et bredt og grundlæggende kendskab til den danske offentlige forvaltnings opbygning og virkemåde og til de problemstillinger, som præger moderne forvaltning. De udfordringer og problemer, som danske forvaltninger og den offentlige sektor som helhed står overfor, er imidlertid på mange områder parallelle til udviklingen i andre lande, hvorfor også udviklingen, problemstillingerne og løsningsforslagene i andre lande inddrages i undervisningen. Pensum: 1700 sider Almen organisation Faget skal give de studerende en teoretisk indsigt i, hvordan organisationer fungerer. Derved bliver de studerende i stand til at analysere problemstillinger i forhold til organisationsdesign, organisationskultur, beslutningsprocesser, organisatorisk forandring, strategi og offentlig ledelse. Der er tale om et grundkursus, som på kandidatuddannelsen kan udbygges med kurser i videregående offentlig organisationsteori og mere specialiserede kurser om organisation og ledelse. Kurset er desuden et vigtigt supplement til faget offentlig forvaltning. Pensum: 800 sider Økonomi Fortsættelse af undervisningen fra 4. semester. 6. semester Forvaltningsret En stor del af færdiguddannede kandidater med en scient.pol. uddannelse bliver ansat hos offentlige myndigheder, som er underlagt mere eller mindre stram lovgivningsmæssig regulering. Andre ansættes i organisationer eller virksomheder, som har en tæt kontakt med offentlige myndigheder. I faget forvaltningsret gives et basalt kendskab til de generelle juridiske regler, som gælder for den offentlige sektor, eksempelvis i forhold til hjemmelsspørgsmål, sagsbehandling, habilitet osv. Pensum: 400 sider Valgfag På bacheloruddannelsen i statskundskab skal man vælge ét valgfag på 6. semester. Valgfaget kan tages blandt de politologiske fag, der udbydes på kandidatuddannelsen. Valgfaget kan derudover vælges mellem alle udbudte bachelorfag på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, såfremt de faglige 9

12 forudsætninger er opfyldt, og såfremt der er plads. I nogle tilfælde har man også mulighed for at vælge fag på andre fakulteter og institutioner. Pensum: sider Bachelorprojektet Som afslutning på bacheloruddannelsen skrives en lidt større opgave, som skal dokumentere, at den studerende har opnået teoretiske og metodiske færdigheder, som sætter vedkommende i stand til på selvstændig vis at formulere, analysere og afrapportere en videnskabelig problemstilling. Bachelorprojektet skal fylde ca sider. Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i statskundskab, der varer to år, er præget af en høj grad af valgfrihed. Gennem valg af fag og emner for skriftlige opgaver og specialet kan man specialisere sig i den retning man ønsker, f.eks. udviklingslande, international politik, kommunalpolitik og -forvaltning, interesseorganisationer, uddannelsespolitik, miljøpolitik eller politiske ideer. En del af fagene kan tages blandt de fag, der udbydes på fakultetets andre uddannelser f.eks. inden for europæiske studier, journalistik, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi, Mellemøst-studier, offentlig økonomi, organisation, ledelse og strategi. Endelig vil der være mulighed for at tage fag på andre højere læreanstalter. I løbet af kandidatuddannelsen, skal man skrive mindst tre større opgaver på ca. 20 sider. Uddannelsen afsluttes med et speciale på ca. 100 sider, som man bruger det sidste semester på at skrive. Man vælger selv sit emne for specialet og det er derfor en oplagt mulighed for at beskæftige sig med et område, som man kunne forestille sig at skulle arbejde videre med, når uddannelsen er afsluttet. I den periode, hvor man skriver sit speciale, har man tæt kontakt med en af instituttets forskere, der fungerer som vejleder. Statskundskabsstuderende ved Syddansk Universitet har blandt andet skrevet speciale inden for følgende områder: Kommunalreformen, EU og immigration, evaluering af den offentlige sektor, krisen mellem Nordkorea og USA, kvalitetsmåling i sundhedssektoren, EU-traktatforhandlinger, indførelse af IT i den offentlige sektor, mm. 3. Hvordan foregår undervisningen? Studieåret er delt op i to semestre, som hver består af 15 ugers undervisning. Efterårssemesteret starter d. 1. september og slutter kort før jul. Januar måned er reserveret til eksamen. Forårssemesteret starter d. 1. februar og strækker sig til slutningen af maj måned. Juni er ligesom januar reserveret til eksamen. Undervisningen på bacheloruddannelsen Forelæsninger Noget af det første, man lægger mærke til, når man starter på universitetet, er, at der er meget stor forskel på, hvordan undervisningen foregår her sammenlignet med undervisningen på f.eks. et 10

13 gymnasium. En af de største forskelle er, at man nu går til forelæsninger, hvor man bliver undervist sammen med alle de andre studerende fra sin årgang og endda ofte også med en række studerende fra helt andre studieretninger. Det er ikke usædvanligt, at der møder mellem studerende op til forelæsningerne. I forelæsningerne vil en af de faste undervisere på universitetet skabe et overblik over litteraturen i det pågældende fag. Her vil man stifte bekendtskab med de forskellige teorier, og ofte vil underviseren bruge tid på at gennemgå de måske svært forståelige dele af bøgerne. Forelæsningsholdene er som regel så store, at det kan være svært at få større diskussioner i gang. Men der vil altid være mulighed for at stille spørgsmål eller bringe et emne op til debat, ligesom underviseren kan finde på at kaste et spørgsmål ud til de studerende. Holdundervisning I nogle fag er der kun forelæsninger. Men i en del fag er der til forelæsningerne knyttet holdundervisning, hvor mindre grupper på studerende undervises af ældre studerende såkaldte instruktorer. Her vil der blive gennemgået supplerende litteratur, f.eks. danske forskningsresultater om et bestemt emne, ligesom man i nogle fag vil lære at analysere politisk-administrative dokumenter eller konkrete cases. Det er klart, at holdtimerne er et godt sted at komme med eventuelle spørgsmål og kommentarer til den læste litteratur, ligesom holdundervisningen ofte danner rammen om større diskussioner. Desuden er holdundervisningen med til at sikre aktiv deltagelse fra de studerendes side, da undervisningen som regel er bygget op omkring oplæg fra mindre grupper af studerende. Individuel vejledning Endelig vil der på bacheloruddannelsen være individuel vejledning i de fag, hvor der skal skrives større opgaver. Det gælder specielt det afsluttende bachelorprojekt. Her kan den enkelte studerende forholdsvist frit vælge sit emne, og opgaven skrives under vejledning af en underviser. Undervisningen på kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen vælger den studerende selv blandt en lang række fag, hvilke fag han eller hun ønsker at følge. Der er altså ikke længere tale om, at nogle fag er obligatoriske. Det betyder, at der sjældent holdes forelæsninger, men i stedet følger man undervisningen på et mindre hold. Der er meget stor forskel på undervisningen på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen. Undervisningen på kandidatuddannelsen lægger i meget høj grad op til faglige diskussioner underviser og studerende imellem. Et andet karakteristisk træk, som man finder på kandidatuddannelsen, er, at en del af fagene er såkaldte seminarfag. Disse fag afsluttes med en skriftlig opgave på ca. 20 sider, som den studerende skriver i løbet af semesteret under vejledning fra såvel underviser som medstuderende. 11

14 Hvem er underviserne? De fleste af underviserne ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet er fastansatte forskere. Der er som regel tale om folk, der har læst statskundskab eller lignende og som efterfølgende har taget en 3-årig forskeruddannelse en såkaldt Ph.D. Dog er det ikke udsædvanligt, at instituttets Ph.D.- studerende også underviser på uddannelsen. Udover de fastansatte undervisere kan det forekomme, at der bliver benyttet eksterne undervisere. Det vil sige undervisere, der til dagligt arbejder i f.eks. kommuner eller private virksomheder, men som også finder tid til at undervise på universitetet, eller undervisere fra andre højere læreanstalter, som har en særlig kompetence. Sidst men ikke mindst varetages holdundervisningen på bacheloruddannelsen som regel af instruktorer. En instruktor er en ældre studerende, der har klaret sig godt i det pågældende fag og som nu arbejder som en slags hjælpe-underviser. 4. Eksamen På statskundskab findes der en bred vifte af forskellige eksamensformer, som man vil komme til at stifte bekendtskab med i løbet af uddannelsen. Nogle af disse eksamensformer minder en del om dem, som man benytter sig af på ungdomsuddannelserne, mens andre adskiller sig meget herfra. Blandt de eksamensformer, som de fleste nye studerende kan nikke genkendende til, er de mundtlige og de skriftlige eksamener. Ved de mundtlige eksamener trækker man et spørgsmål og har typisk 20 min. forberedelse. De skriftlige eksamener varer som regel 5 timer og de foregår på universitetets computere. Udover disse to eksamensformer findes der også 101-timers hjemmeopgaver. Man får udleveret et spørgsmål og har efterfølgende som navnet antyder 101 time til at skrive sin besvarelse. Længden af denne type opgaver kan variere, men som regel skal man skrive 10 sider. Til sidst skal nævnes, at man også vil skulle skrive opgaver, der strækker sig over et helt semester. Her finder man som regel selv en problemstilling inden for et fag, som man gerne vil undersøge nærmere og skrive en større opgave om. De fleste af eksamenerne på statskundskab bliver bedømt efter 7-trinsskalaen. Faktisk er statskundskab på Syddansk Universitet den statskundskabsuddannelse, hvor flest eksamener bedømmes efter 7- trinsskalaen. Et mindre antal eksamener bliver bedømt som bestået/ikke bestået. 5. Livet som studerende Når man er blevet optaget på statskundskab begynder man samtidig på et liv som studerende et liv, der på mange områder adskiller sig fra livet som f.eks. gymnasieelev. En af de første ting, som man lægger mærke til, er, at der ikke undervises i særlig mange timer om ugen. I starten af uddannelsen har man ca timers undervisning om ugen et timetal, der falder gennem årene. Til gengæld skal 12

15 man regne med at bruge meget tid på at læse og forberede sig til undervisningen. Et universitetsstudium er en fuldtidsbeskæftigelse, så der skal i hvert fald påregnes en samlet arbejdsindsats på mindst 40 timer. Det er en god idé allerede fra starten at gøre brug af læsegrupper. For det første er det en stor hjælp at diskutere pensum med sine medstuderende, idet man herigennem kan hjælpe hinanden med at forstå ting, der kan være meget svære. Der er med andre ord en klar faglig fordel forbundet med at deltage i en læsegruppe. For det andet er læsegrupper også med til at give de studerende et socialt holdepunkt på studiet. For det tredje kan læsegrupper også være en god måde at få struktur på tilværelsen som studerende. Især i starten kan det være svært at vænne sig til selv at skulle administrere sin tid og der kan det være en stor hjælp at man aftaler med sin læsegruppe, hvad man skal have læst og til hvornår. På den måde står man ikke kun til ansvar over for sig selv, men også over for sin læsegruppe. Det kan altså stærkt anbefales at deltage i læsegrupper. Som studerende skal man selv købe sine lærebøger. Det kan variere lidt, hvor mange penge man skal bruge på bøger pr. semester, men i starten skal man nok forvente at købe bøger for ca kr. pr. semester. Studielivet går for langt de fleste studerende ud på andet og mere end blot at læse pensum og gå til eksamen. Rigtig mange vælger at engagere sig i det sociale miljø på studiet. Det er f.eks. muligt at involvere sig i festudvalget eller i de statskundskabsstuderendes blad, Staten. Hvert år arrangerer de studerende en studietur, som alle har mulighed for at deltage i. Indtil videre er turen bl.a. gået til Moskva, Berlin, Bruxelles, Amsterdam, Paris og Nordkorea. Desuden er der tradition for, at de studerende udfordrer underviserne i en årligt tilbagevendende fodboldturnering. Der holdes film- og foredragsaftener, politikereksamen, fredagsbar mm. Man har altså rig mulighed for at lære sine ældre og yngre medstuderende at kende under mindre formelle forhold. 6. Udlands- og praktikophold Mange studerende vælger enten at tilbringe et semester eller to ved et universitet i udlandet eller at tage i praktik. De fleste studerende har læst i et par år, inden de benytter sig af disse muligheder, da det kræver en vis faglig ballast. De studerende, der i løbet af studiet får mod på at prøve kræfter med et udenlandsk universitet og en fremmed kultur, har rigtig gode muligheder for at komme afsted. Universitetet deltager i et europæisk samarbejde, der giver de studerende mulighed for at komme på et gratis studieophold på en lang række nordiske og europæiske universiteter. Desuden har instituttet også en række aftaler med universiteter i USA. De fag, som man følger og går til eksamen i i udlandet, kan indgå i uddannelsen herhjemme. Man kan høste store fordele af et udlandsophold: ikke alene får man styrket sine sprogkundskaber, men man har også mulighed for at følge en lang række fag, som man ikke finder på danske universiteter. I løbet af uddannelsen er der også mange studerende, der vælger at tilbringe et semester i praktik og det er da også muligt, at lade et praktikophold indgå i uddannelsen. Et praktikophold giver de studerende en enestående mulighed for at afprøve deres teoretiske viden i praksis. Samtidig giver det også de studerende et indblik i den dagligdag, som venter dem, når de har færdiggjort deres uddannelse. Hvis man gerne vil i praktik, så er det ens eget ansvar at finde en praktikplads. Dog er universitetet løbende i kontakt med en lang række organisationer og virksomheder, der søger praktikanter og så 13

16 godt som alle, der ønsker et praktikophold, finder også en praktikplads. På nuværende tidspunkt har statskundskabsstuderende fra Syddansk universitet været i praktik på ambassader i f.eks. USA, Sydkorea og Estland, politiske partier, ved EU-institutionerne, ministerier og styrelser, konsulentfirmaer og private virksomheder. 7. Beskæftigelse Siden sommeren 2004 har beskæftigelsessituationen for scient.pol.'er været fremragende. Den 1. august 2006 lavede instituttet en samlet opgørelse. Af de 63 færdige kandidater var blot 3 ledige. Hertil kommer imidlertid, at ganske mange studerende var blevet lovet et job eller allerede sad i et job, endnu inden kandidateksamen var bestået. De fleste scient.pol. er bliver ansat i den offentlige sektor, dvs. i stat eller kommune. Gennem de senere år har flere og flere dog fået arbejde i private virksomheder og interesseorganisationer. En mindre del finder beskæftigelse i udlandet eller indenfor forskningsverdenen. 14

17 8. Samfundsfag som centralt fag en fremtid som underviser, formidler eller? Hvorfor har vi de politikere, vi har? Hvorfor er nogle krige store og andre små? Hvorfor er organisationer svære at forandre? Hvorfor opstår revolutioner? Også på uddannelsen i samfundsfag som centralt fag besvares disse spørgsmål. Uddannelsen i samfundsfag som centralt fag består af mange af de samme fag, som indgår i bacheloruddannelsen i statskundskab. Faktisk er de første tre semestre helt identiske - og som udgangspunkt søger man også om optagelse på statskundskab, idet der er fælles optagelse på disse to uddannelser. Hvis man ønsker at læse centralt fag i samfundsfag, så skal man kombinere uddannelsen i samfundsfag med et andet fag et såkaldt tilvalgsfag. Det typiske er, at man vælger et gymnasierelevant tilvalgsfag som f.eks. historie, engelsk, religion eller dansk. Hovedparten af de studerende, der læser centralfag i samfundsfag ønsker efterfølgende at undervise på gymnasiet, htx, hhx eller lignende. Dog er det også muligt at kombinere et centralfag med et ikke-gymnasierelevant tilvalgsfag som f.eks. journalistik eller arabisk. Denne mulighed kan man benytte sig af, hvis man f.eks. ønsker at specialisere sig inden for et særligt område. 9. Studiets opbygning Der er fælles optagelse for uddannelserne til samfundsfag og statskundskab, så når man bliver optaget på Samfundsfag, bliver man i første omgang optaget på den 3-årige bacheloruddannelse i statskundskab. De første tre semestre på statskundskab og samfundsfag er fuldstændig identiske. Det er med andre ord først efter tredje semester, dvs. halvandet år, at man endeligt skal beslutte sig for, om man vil læse statskundskab eller samfundsfag. Hvis man læser Samfundsfag, så tilbringer man de første to år af bacheloruddannelsen på samfundsfag. På det tredje år skal man skrive sit bachelorprojekt på samfundsfag, samtidig med at man begynder at følge fag på sit tilvalgsfag. Når man så afslutter sin bacheloruddannelse, kan man kalde sig to-faglig bachelor i samfundsfag og sit tilvalgsfag. Man kan vælge at forlade universitetet efter at have opnået sin bachelorgrad, men så godt som alle vælger at fortsætte på den 2-årige kandidatuddannelse. Når kandidatuddannelsen er bestået, kan man kalde sig kandidat i samfundsfag og sit tilvalgsfag eller som det hedder på latin - candidatus/candidata societatis, hvilket forkortes til cand. soc. 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år Centralt fag i samfundsfag + Tilvalgsfag BA Centralt fag i samfundsfag cand. soc. Tilvalgsfag 15

18 Fagene på samfundsfag som centralt fag I nedenstående tabel kan du se, hvor mange timer, du skal have pr. semester. Tallene til venstre angiver hvor mange forelæsningstimer, der er, mens tallene til højre angiver antallet af øvelsestimer altså holdundervisning. Semester Fag Indledende statskundskab 4 3 Politisk teori 2 2 Edb 1 3 Nyere politisk historie 2 2 Politik-uger 2 Almen statskundskab 2 2 Sammenlignende statskundskab 2 Sociologi 4 Statistik 3 2 Videnskabsteori 2 Samfundsvidenskabelig metode International politik og organisation 3 Valgfag 2/3 Tilvalgsfag Tilvalgsfag Bachelorprojekt XX XX X I alt / De enkelte fag er beskrevet under bacheloruddannelsen i statskundskab. 10. Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag er ligesom bacheloruddannelsen en blanding af samfundsfag og et tilvalgsfag. Kandidatuddannelsen i samfundsfag består af både obligatoriske og valgfrie fag, som man følger sammen med studerende fra bacheloruddannelsen i statskundskab. Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, der skrives inden for det samfundsvidenskabelige område. 16

19 11. Beskæftigelse De fleste færdiguddannede kandidater med centralt fag i samfundsfag finder arbejde i undervisningssektoren. Det kan f.eks. være på gymnasierne, hhx, htx. eller VUC. Men også på seminarierne og på højskolerne er der behov for undervisere, der har læst samfundsfag. Efter gymnasiereformen har der været stor efterspørgsel efter gymnasielærere, der kan undervise i samfundsfag. Også i de kommende år forventes der at være et stort behov for kandidater med samfundsfag som følge af, at mange af de nuværende samfundsfagslærere går på pension. 12. Økonomi og bolig som studerende Langt de fleste studerende får SU under deres uddannelse. På kan du læse mere om, hvilke regler der gælder for udbetaling af SU. Det er dog de færreste studerende, der kan leve udelukkende af SU en. Derfor vælger mange at tage et studiejob for at tjene lidt ekstra. Vær dog opmærksom på, at der er en maksimumsgrænse for, hvor meget man må tjene ved siden af SU en. Generelt skal man også være meget påpasselig med ikke at arbejde for mange timer ved siden af studiet, da det i så fald kommer til at gå ud over indsatsen på uddannelsen. Boligsituationen i Odense er temmelig god faktisk så god, at Odense Kommune har udstedt en boliggaranti til alle de studerende, der er under 30 år og tilflyttere til Odense Kommune. Man er med andre ord garanteret en bolig fra første studiedag, hvis man kommer udefra. Du kan læse mere om boliggarantien og ansøgningsproceduren på: Priserne for kollegier og ungdomsboliger kan variere meget, men de ligger typisk fra 1600 kr. og opefter. 17

20 13. Adgangskrav Almene forudsætninger Udover de officielle optagelseskrav er der en bred vifte af forudsætninger, som vil være gode at have med i bagagen, når man begynder at læse statskundskab eller samfundsfag: Interesse for politik. Man skal interessere sig for politik og følge med i samfundsdebatten. Man skal også interessere sig for, hvad der foregår uden for ens snævre cirkler, herunder også i andre lande og verdensdele. Et basalt kendskab til dansk politik og fremmede lande vil være en god ballast, inden man starter som statskundskabsstuderende. Gode sprogkundskaber. En stor del af den litteratur, som skal læses i løbet af studiet, vil være på engelsk, norsk eller svensk, hvorfor det vil være en fordel at være i besiddelse af gode sprogkundskaber. Især i starten af studiet kan det være svært at forstå indholdet af teksterne, men man vænner sig hurtigt til det. I den obligatoriske del af pensum vil der ikke forekomme tekster på tysk, fransk eller spansk. Men kan man andre fremmedsprog end lige netop engelsk vil det naturligvis åbne op for mange muligheder for at studere emner i andre lande, som der måske ikke findes meget engelsk litteratur om. Matematik. Et godt kendskab til matematik kan vise sig at være en fordel i fagene økonomi, statistik og samfundsvidenskabelig metode. Det officielle krav er matematik på B-niveau. Optagelse på Statskundskab og Samfundsfag 2008 Statskundskab og samfundsfag udgør et fælles optageområde. Adgangskravet til statskundskab og samfundsfag er en adgangsgivende eksamen (studentereksamen, HF, HH, HTX eller GIF/GUF) samt matematik på B-niveau. Der optages 90 studerende i 2007, fordelt med mindst 60 studerende i kvote 1 og højst 20 studerende i kvote 2. Under kvote 1 sker optagelsen på baggrund af karaktergennemsnittet på den adgangsgivende eksamen. Grænsekvotienten, dvs. det gennemsnit, der mindst vil blive krævet for at blive optaget, var i 2007 på 8,2 og forventes at ligge på samme niveau i Ved ansøgning om optagelse på kvote 2 vil du blive bedømt ud fra følgende kriterier: karaktergennemsnit i følgende udvalgte fag: Dansk A, Matematik B, Engelsk B samt Historie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B En motiveret ansøgning Ansøgning 18

21 Ansøgning om at blive optaget på statskundskabsstudiet sker gennem Den Koordinerede Tilmelding, som omfatter alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Ansøgningsfristerne er: Kvote marts, 2008, kl. 12 Kvote 1 5. juli, 2008, kl. 12 Alle ansøgere får besked, om de er optaget den 28. juli, Vedrørende optagelse og ansøgningsbetingelser i øvrigt henvises til Syddansk Universitets hjemmeside 19

22 14. Kontakt os, hvis du vil vide mere Hvis du ønsker yderligere information om statskundskab på Syddansk Universitet, er du velkommen til at kontakte os. Hvis du har lyst til at komme og overvære undervisningen en enkelt dag, vil vi gerne prøve at være behjælpelige med at skaffe kontakt til en af vores studerende, som du kan følges med på universitetet. Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tlf.: Mail: politics@sam.sdu.dk Du kan også stille spørgsmål til den faglige vejleder, som er en ældre studerende, der vejleder både nuværende og kommende studerende. Den faglige vejleder kan bl.a. svare på spørgsmål om indholdet af fagene, optagelse, livet som studerende mm. Faglig vejleder på Statskundskab Tlf.: Mail: fvlpol@samnet.sdu.dk Den centrale studievejledning v/ Studenterservice Tlf.: Mail: studenterservice@adm.sdu.dk På internetadressen finder du oplysninger om alle de samfundsvidenskabelige uddannelser ved Syddansk Universitet herunder også scient. pol.- uddannelsen. 20