Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Status for udmøntning af investeringen i arbejdsmarkedsrettet 2 rehabilitering 2 Regnskab Ankestyrelsens klagestatistik 1. halvår uddybende redegørelser 8 4 Orientering om tilsynsbesøg ved A2B og UCN 10 5 Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner til 12 Handicappolitikken 6 Det nordjyske frikommuneforsøg 15 7 Produktionsrapporter januar Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i

2 Side S Status for udmøntning af investeringen i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering Resumé Ved udarbejdelse af den oprindelige investeringsstrategi i arbejdsrettet rehabilitering var der ikke taget højde for effekterne af eventuelle konjunkturændringer. er nu i en situation, hvor der er økonomisk vækst. Det kan medføre en paradokssituation, med samtidig efterspørgsel på arbejdskraft og ledig arbejdskraft. For at modvirke en langsigtet risiko for at arbejdspladser forsvinder ud af kommunen, foreslås at indsatsdelen af investeringsstrategien fremrykkes. Sagsfremstilling Det forventes, at faldet i arbejdsstyrken bremses i løbet af 2017 blandt andet som følge af investeringerne i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering, der har betydet, at flere borgere står til rådighed for arbejdsmarkedet. De foreløbige opgørelser på baggrund af den første periode viser, at ca 600 borgere er kommet ud af passiv forsørgelse og har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret forventes, at arbejdsstyrken ultimo 2017 vil udgøre knap borgere - dvs. knap færre end syv år tidligere - og svarende til antallet af beskæftigede ultimo For en uddybning, henvises til figuren om forventning til udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrke i bilag 1. Samtidigt er der et begrundet håb om, at den spirende vækst i beskæftigelsen vil slå endnu tydeligere igennem allerede i år. Virksomhedsservice har udarbejdet en markedsanalyse, der viser, at der blandt 300 lokale virksomheder er en forventning om en nettojobvækst på 400 stillinger i Der henvises til bilag 2 for en uddybning. På tidspunktet for udarbejdelse af investeringsstrategien var der ikke taget højde for virkningen af en højkonjunktur. Der henvises til bilag 3, hvoraf det fremgår, at budgetmålene for 2017, allerede er tæt på at være realiserede i 4. kvartal Det er vurderingen, at en fortsat stigende vækst risikerer at medføre en paradokssituation, hvor der både er efterspørgsel efter arbejdskraft og ledig arbejdskraft, men hvor en asymmetri i det efterspurgte og det udbudte forhindrer

3 aftaler om ansættelse. Den kortsigtede risiko er, at lokale virksomheder ikke kan vækste og at ledige forbliver på offentlig forsørgelse. Den langsigtede risiko er, at arbejdspladserne forsvinder fra kommunen. Side 3. På den baggrund anbefales, at målgrupperne i investeringsstrategien udvides og at indsatserne i investeringsstrategien fremrykkes, og at forslag til konkrete initiativer fremlægges til udvalgets behandling senest primo april Tilslutter Arbejdsmarkedsudvalget sig at indsatserne i investeringsstrategien fremrykkes, foreslås at fremrykningen finansieres indenfor en andel af mindreforbruget på sektor Beskæftigelsesindsats i 2016, der foreslås rullet til 2017, jf. parallel sag om regnskab Lovgrundlag Økonomi Fremrykningen forslås finansieret indenfor en ramme på 5,380 mio. kr., der udgør en andel af mindreforbruget på sektor Beskæftigelsesindsats i 2016, jf. parallel sag om regnskab Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Lokal rammesætning Udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrke 2. Uddrag af Virksomhedsservice' seneste markedsanalyse 3. Notat vedr. overordnet status på budgetforudsætningerne for 2017 dateret 16. januar 2017

4 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at forvaltningen udarbejder beslutningsoplæg med forslag til konkrete initiativer i en fremrykket indsats til udvalgets behandling senest primo april 2017 Side 4. Beslutning

5 Side Ø Regnskab 2016 Resumé Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger regnskab 2016 med tilhørende regnskabsbemærkninger, samt indstiller til overførsler af driftsmidler fra 2016 til 2017 for de relevante områder under Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling Det samlede regnskabsresultat for 2016 er et mindreforbrug på 22,799 mio. kr. Afvigelsen udgør -2,3 % i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget og ønsker om overførsler er herunder gennemgået på sektorniveau: Forsørgelsesydelser For sektor Forsørgelsesydelser viser regnskab 2016 et mindreforbrug på 8,749 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette mindreforbrug tilføres kassen. Den primære årsag til mindreforbruget er, at flere er kommet i job, uddannelse og fleksjob som følge af indsatserne i investeringsstrategien. I løbet af 2016 er der således flyttet yderligere ca. 600 borgere fra passiv forsørgelse til job, uddannelse, fleksjob mv. Det bemærkes desuden, at sektor Forsørgelsesydelser ved ØK3 blev givet en mindreudgiftsbevilling på 13,100 mio. kr. primært som følge af de positive effekter af investeringsstrategien, som især har vist sig henover efteråret Udgifterne til forsørgelse er således i alt 21,849 mio. kr. lavere end forventet ved ØK2. Beskæftigelsesindsats For sektor Beskæftigelsesindsats viser regnskab 2016 et mindreforbrug på 13,802 mio. kr. Mindreforbruget har flere årsager, herunder: mindreaktivitet på en række områder (bl.a. afklaringsforløb og STU), merrefusion vedr. udlændinge og uddannelsesområdet samt en forskydning af investeringsplanen for arbejdsrettet rehabilitering.

6 Mindreaktiviteten skyldes bl.a., at flere borgere er kommet i job og uddannelse, hvilket i 2016 har reduceret behovet for de omfattede tilbud. Mindreforbruget som følge heraf tilføres kassen. Side 6. Der har i 2016 været en tidsmæssig forskydning af dele af investeringsplanen for arbejdsrettet rehabilitering. Det er afgørende for at holde momentum i forhold til realisering af investeringsstrategiens forudsatte effekter på arbejdsstyrken og forsørgelsesudgifterne i budgetårene , at de uforbrugte midler som følge af forskydningen overføres til De overførte midler foreslås jf. parallel sag anvendt til at fremrykke effekterne af investeringsstrategiens med henblik på at løse udfordringer med at imødekomme virksomhedernes stigende efterspørgsel efter arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Derudover ønskes en del af merrefusionen på uddannelsesområdet, jf. Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning d. 19. december 2016, rullet til at dække merudgiften ved opstillingen af pavillonløsning på Specialskolen for Voksne i forbindelse med samlingen af Specialskolens aktiviteter på Elsagervej. Der ønskes på den baggrund for sektoren rullet i alt 6,680 mio. kr. til ,380 mio. kr. heraf vedrører investeringsstrategien og 1,300 mio. kr. vedr. pavillonprojektet på Specialskolen. Den resterende del af mindreforbruget på 7,122 mio. kr tilføres kassen. Specialundervisning for voksne For sektor Specialundervisning for voksne viser regnskab 2016 et lille mindreforbrug på 0,248 mio. kr. Mindreforbruget ønskes overført til 2017 med henblik på investering fortsat udskiftning af IT udstyr til undervisningen samt opdatering af printerløsning. Lovgrundlag Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomi For sektor beskæftigelsesindsats søges overført 6,680 mio. kr. fra 2016 til For sektor Specialundervisning for voksne søges overført 0,248 mio. kr. fra 2016 til Den resterende del af mindreforbruget for alle sektorer på i alt 15,871 mio. kr. tilføres kassen.

7 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 7. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Regnskabsbemærkninger Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender udvalgets regnskab for 2016 med tilhørende regnskabsbemærkninger. - at regnskabet og regnskabsbemærkninger for Arbejdsmarkedsudvalgets område oversendes til Økonomiudvalget. - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller godkendelse af overførsel af 5,380 mio. kr. fra 2016 til 2017 vedr. investeringsstrategien under sektor Beskæftigelsesindsats. - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller godkendelse af overførsel af 1,300 mio. kr. fra 2016 til 2017 vedr. merrefusion på uddannelsesområdet under sektor Beskæftigelsesindsats. - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller godkendelse af overførsel af 0,248 mio. kr. fra 2016 til 2017 vedr. sektor Specialundervisning for voksne. Beslutning

8 Side G Ankestyrelsens klagestatistik 1. halvår uddybende redegørelser Resumé Der er udarbejdet en række uddybende redegørelser for klagesagsbehandlingen i Ankestyrelsen i første halvår 2016 vedrørende afgørelserne truffet i henhold til lov om aktiv socialpolitik samt lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Redegørelserne fremlægges hermed til udvalgets behandling. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Arbejdsmarkedsudvalget behandlede i møde 28. november 2016 en opgørelse over Ankestyrelsens afgørelser indenfor første halvår 2016 på en række lovområder under Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes en uddybende redegørelse vedrørende afgørelser truffet i henhold til lov om aktiv socialpolitik samt lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ankestyrelsens har truffet 13 afgørelser om ændring eller hjemvisning vedrørende 11 sager efter lov om aktiv socialpolitik. Styrelsen har truffet tre afgørelser i lige så mange sager efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

9 Side 9. Bilag: 1. Redegørelser vedr. Ankestyrelsens klagesagsbehandlinger 1. halvår Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager redegørelserne til efterretning Beslutning

10 Side K Orientering om tilsynsbesøg ved A2B og UCN Resumé Forvaltningen har gennemført tilsynsbesøg ved UCN og A2B. De endelige tilsynsrapporter fremlægges hermed til udvalgets behandling. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Forvaltningen har gennemført anmeldte tilsynsbesøg ved UCN og A2B. Baggrunden for at gennemføre tilsynsbesøg ved UCN er aftalen om, at uddannelsesinstitutionen står for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter danskuddannelsesloven af de udenlandske studerende på institutionen. Tilsynsrapport vedlagt i bilag 1. Baggrunden for at gennemføre tilsynsbesøg ved A2B er aftalen om, at A2B er primær leverandør af ydelser efter danskuddannelsesloven, dvs. arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser. Tilsynsrapport vedlagt i bilag 2. Tilsynsbesøgene har ikke givet anledning til bemærkninger. Der henvises til bilagene for en uddybning. Det samlede materiale omfatter endvidere en større samling bilag til hver tilsynsrapport. Bilagene kan rekvireres ved sekretariatet. 2.0 Generelt om gennemførelsen af tilsyn Generelt gælder, at gennemførelsen af et årligt anmeldt tilsynsbesøg dels fungerer som en opsamling på og samlet drøftelse af de driftsrelaterede forhold i samarbejdet, og dels som et tilsyn med de mere overordnede rammer for driften og de leverede ydelser, fx at personalet honorerer eventuelle formelle krav til uddannelse, at bygninger honorerer krav om tilgængelighed osv. Tilsynet gennemføres med udgangspunkt i dialog og tillid, men baggrunden for tilsynets gennemførelse er borgernes retssikkerhed. Hvis der er begrundet mistanke om, at borgernes retssikkerhed er i risiko det kan fx være grundet i en eller flere konkrete klager, eller påfaldende dårlige resultater i deltagertilfredshedsundersøgelser vil disse indgå i overvejelserne

11 om at gennemføre et uanmeldt tilsynsbesøg. Der er ikke gennemført uanmeldte tilsynsbesøg i Side Rapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration Jævnfør Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 18, stk. 4. skal kommunalbestyrelsen hvert andet år indsende en rapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om udviklingen på området. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvordan tilsynet har været ført og forholde sig til data om undervisningens aktivitet og prøveresultater. Rapporten, der blev indsendt til SIRI d. 1. december 2016, er vedlagt i bilag 3. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Tilsynsrapport, A2B, Tilsynsrapport, UCN, Rapport til SIRI vedr. tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge 2016 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning

12 Side P Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner til Handicappolitikken Resumé Det er tidligere besluttet, at Handicappolitikken skal følges op af handleplaner, som understøtter implementeringen af Handicappolitikken. Der fremlægges forslag til Handleplan for for Arbejdsmarkedsforvaltningen. Handleplanen indeholder en række aktiviteter og indsatser, som skal understøtte fokusområdet for Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund Byrådet i vedtog februar 2012 en Handicappolitik, der fastlagde målsætninger indenfor syv indsatsområder, herunder bl.a.: skole og uddannelse, beskæftigelse, arbejdsmarked og aktivitetstilbud og tilgængelighed. Politikken er den overordnede retningsgiver for kommunens indsats på handicapområdet, og konkrete initiativer fastlægges i en samlet handleplan som de enkelte fagudvalg bidrager til. Handleplanerne er to-årige. 2. Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til handleplaner Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner peger på aktiviteter, der understøtter, at mennesker med handicap i videst muligt omfang bliver selvhjulpne, kan udøve selvbestemmelse samt indgå i sociale relationer og netværk på lige fod med andre, herunder at der er fokus på de teknologiske og digitale muligheder, der er med til at understøtte inklusion. Der er udarbejdet forslag til Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner for 2017 og (vedlagt i bilag). Der er udarbejdet forslag indenfor tre områder: Den fremrykkede rehabiliteringsindsats Fleksjob født med progression Parat til job igen

13 Den fremrykkede rehabiliteringsindsats: Det er den overordnede målsætning at forebygge langvarige sagsforløb og få flere personer i job og uddannelse, herunder i job på særlige vilkår. Side 13. Ved risiko for længerevarende eller permanent uarbejdsdygtighed skal der iværksættes en relevant tværfaglig, arbejdsrettet rehabiliteringsindsats, der understøtter udsatte borgeres muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og derved forebygger eller forkorter langvarig offentlig forsørgelse. Den fremrykkede rehabiliteringsindsats er et led i Arbejdsmarkedsudvalgets investeringsstrategi på i alt 125 mio kr. i perioden Fleksjob født med progression: Det er den overordnede målsætning at flere fleksjobberettigede personer formidlet til fleksjob med få timer til at opnå progression i deres timetal. Med indsatsen Fleksjob født med progression er målet at flere af de personer, der visiteres til fleksjob med et lavt ugentligt timetal oplever progression i deres ansættelse i form af en højere ugentlig arbejdstid. Parat til Job igen: Det er målsætningen at gøre borgeren i stand til, på egen hånd, at løse opgaver i konkrete jobsituationer, med IKT-hjælpemidler (Informations- og Kommunikative Teknologiske hjælpemidler) og strategier som kompensation for kognitive vanskeligheder. Indsatsen skal hjælpe borgeren med at kompensere for kognitive vanskeligheder og funktionsnedsættelser i konkrete jobsituationer, uanset hvilken diagnose, der ligger til grund. I forløbet arbejdes der med udredning i konkrete jobsituationer, tilpasset den konkrete borgers kognitive vanskeligheder. Der arbejdes under forløbet tæt sammen med mentorer og sagsbehandlere. Der henvises bilaget for en uddybning af de enkelte punkter. Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner indgår i det samlede katalog af handleplaner, som forelægges Byrådet den 29. marts Lovgrundlag Økonomi Der er ikke bevilget særskilt økonomi til indsatserne.

14 Side 14. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Forslag til Arbejdsmarkedsforvaltningens Handleplaner for 2017 og 2018 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter og godkender Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Beslutning

15 Side P Det nordjyske frikommuneforsøg Resumé Nu er der givet tilbagemelding på de frikommuneansøgninger der blev sendt frem til 1. ansøgningsrunde. Der skal nu fremsættes lovforslag på de ansøgninger, der helt eller delvist er blevet imødekommet. Hvis de godkendes, træder de i kraft til sommer. Sagsfremstilling Regeringen vil helt eller delvist imødekomme fire af syv ansøgninger fremsendt til 1. ansøgningsrunde den 1. december De samlede nordjyske kommuners forsøgsansøgninger fremsendt til 1. ansøgningsrunde: Mikrolån - tilsagn Formkrav ved lovpligtige samtaler - tilsagn Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene - tilsagn Fleksible rammer for uddannelse - tilsagn Skabe arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ved gunstigere fradrag for lønindtægt - Ikke imødekommet/nærmere afklaring Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrupper - Ikke imødekommet/nærmere afklaring Et individuelt og fleksibel integrationsprogram - afvist For uddybning henvises til tabel 1. i bilaget. Eventuelle forbehold og forudsætninger fremgår af tabellen. s ansøgninger Af hensyn til en succesfuld implementering med prioriteret ledelsesmæssigt fokus og ressourcer til at igangsætte den nye indsats, havde Arbejdsmarkedsudvalget fundet det hensigtsmæssigt at koncentrere sig om disse 2 ideer i første ansøgningsrunde: Formkrav til lovpligtige samtaler - tilsagn Et individuelt og fleksibelt integrationsprogram afvist

16 Formkrav til lovpligtige samtaler Der ønskes mulighed for et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb for målgrupperne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der ønskes en ophævelse af de lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af kontaktsamtaler samt kontaktform. Formålet er at etablere en individuel indsats, som tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for overholdelse af proceskrav. Side 16. Der afholdes evaluerings-workshop med KORA i marts 2017 for alle kommuner. Følgende kommuner ansøgte om denne forsøgside: Frederikshavn/Læsø, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord og Aalborg. Tidsplan 01. juli Lovforslag i forhold til 1. ansøgningsrunde forventes at træde i kraft 31. juli Udløb af frikommuneforsøgsordning Historik På KKRs møde den 12. februar 2016 blev det besluttet, at de 11 nordjyske kommuner skulle udarbejde en fælles nordjysk ansøgning om at blive godkendt som frikommunenetværk under temaet En mere fleksibel og effektiv beskæftigelses-indsats, herunder også indsats for flygtninge. Ansøgningen blev godkendt af såvel KKR og de 11 kommuner i foråret 2016, ligesom det blev godkendt, at Aalborg Kommune er kommunernes netværksansvarlige, der har kontakten til Social- og Indenrigsministeriet (SIM) og sikre overordnet koordinering på tværs af kommunerne. Den 10. oktober 2016 kom der skriftligt tilsagn til alle de nordjyske borgmestre om, at de 11 nordjyske kommuner er med i frikommuneforsøget som et samlet netværk. I forsøgsperioden vil de enkelte kommuner i netværket kunne ansøge SIM om fritagelse for gældende lovgivning på ansøgte områder. SIM behandler ansøgningerne i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, mv.

17 De enkelte politiske udvalg godkendte de ansøgninger, som pågældende kommune ønsker at stå som ansøger på. Side 17. De ansøgninger, fra første ansøgningsrunde, som godkendes og Folketinget giver lovhjemmel til at gennemføre, vil kommunerne kunne implementere og igangsætte i hele forsøgsperioden frem til 31. juli Der er altså intet krav om at igangsætningen skal ske i umiddelbar forlængelse af, at lovhjemlen er givet. SIM har oplyst, at forsøgshjemlerne som udgangspunkt vil søges udformet, så forsøgsideerne vil kunne gennemføres i alle kommuner i netværket også selvom ikke alle kommuner står som ansøger. SIM har dog endvidere oplyst, at lovhjemlen i særlige tilfælde eksempelvis ved politisk kontroversielle forsøg - kan tænkes at blive afgrænset til et mindre antal kommuner i det nordjyske netværk. Endelig kan man forestille sig en tredje variant, som var meget brugt i det tidligere frikommuneforsøg, hvor lovhjemlen udformes som en bemyndigelse til den relevante ressortminister til at godkende forsøgsideer efter en konkret ansøgning. I dialogen med SIM drøftes endvidere, hvordan det kan sikres at frikommunenetværkets gode erfaringer kan udbredes til andre kommuner og eventuelt ved forsøgsperiodens afslutning kan danne grundlag for ændringer af regler, der er uhensigtsmæssige for kommunernes opgaveløsning. Lovgrundlag Den kommende frikommunelov Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger

18 Bilag: 1. Tilsagnsbrev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, 1. februar 2017 Side 18. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning

19 Side P Produktionsrapporter januar 2017 Resumé Produktionsrapporten for januar 2017 foreligger nu til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Sagsfremstilling Produktionsrapporten består denne gang af to opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledigheden og dels en opgørelse over udviklingen i de målgrupper, der er registreret i Jobcentrets sagsbehandlingssystem. Endvidere er medtaget status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet samt 225-timers reglen. Endelig er der udarbejdet et notat, der viser befolkningsudviklingen for indvandrere og efterkommere i for perioden Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for december I forhold til december 2015 har der i absolutte tal været et fald i bruttoledigheden på 47 personer svarende til en nedgang på cirka 3 pct., så der i december 2016 var bruttoledige, svarende til en ledighedsprocent på 4,3. Der har fra december 2015 til december 2016 været en markant stigning i ikke-forsikrede ledige, fra 114 til 308 personer (tabel side 3). Årsagen hertil er i alt overvejende grad, at borgere på integrationsydelse i højere grad bliver vurderet jobparate og derfor indgår i ledighedsstatistikken. På side 5 i bilag 1 er der for december 2015 og 2016 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. Endelig er der på side 5 medtaget en figur, der viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Hjørring kommune, opdelt på hvorvidt de har fast bopæl i Danmark eller er pendlere.

20 2. Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af januar måned Side 20. Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Revalidering Integrationsborgere Ressourceforløb Førtidspension Virksomhedsindsatsen 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo december måned. Aktivitetsniveauet har generelt været faldende i perioden, hvilket i alt overvejende grad skyldes en noget mindre anvendelse af jobrotation. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp udbetales til unge under 30 år uden uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer modtager en ydelse svarende til den tidligere kontanthjælpssats. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-januar i hhv og 2017 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Antallet af unge på uddannelseshjælp er steget en smule fra december til januar. Samlet set er niveauet i januar noget under den tilsvarende periode året før.

21 2.3 Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Side 21. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp har været svagt stigende siden oktober 2016, idet at antallet borgere i januar måned er noget under den tilsvarende periode i Der er dog i perioden sket en væsentlig forskydning i den samlede gruppe, idet antallet af aktivitetsparate er faldet med cirka 220 personer, men at antallet af jobparate er steget med omkring 100 personer. Det skal dog bemærkes, at en del af nedgangen for de aktivitetsparate borgere skyldes indfasningen af integrationsydelsen, hvor cirka 50 borgere, der tidligere modtog kontanthjælp, i løbet af juli-september er flyttet over på denne ydelse, idet de pågældende borgere ikke opfylder tilknytningskravet. Integrationsydelse indgår ikke i denne opgørelse. 2.4 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 157 sager ved udgangen af januar måned, hvilket er det laveste antal siden sommeren Samlet set var der i januar måned sygedagpengesager med forbehold for senere efterregistreringer. 2.5 Jobafklaringsforløb I oversigten er der medtaget oplysninger om antal personer på jobafklaringsforløb. I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort månedsvis samt til- og afgang af forløb og dels vist en figur, hvor forløbene er opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger. Niveauet for antallet af sager har vist en stigende tendens i løbet af 4. kvartal 2016 med en markant stigning fra november til december. 2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for januar 2017 at der nu er lige omkring personer ansat i fleksjob. Dette svarer til en stigning på knapt 9 pct. siden januar 2016.

22 I oversigten er tilføjet en tabel, der viser det ugentlige timetal for fleksjob etableret i perioden samt en figur, der viser de nye fleksjob fordelt på typen af arbejdsgiver. Timetallet er baseret på den effektive arbejdstid, altså de timer, som borgeren har arbejdskapacitet til i sit fleksjob. Antallet af personer på ledighedsydelse er samtidigt cirka 15 pct. lavere i januar måned sammenlignet med samme periode året før. Side Ressourceforløb Oversigten viser udviklingen i antal personer på ressourceforløb, hvor der siden januar 2016 har været en jævnt stigende udvikling, således at der ved udgangen af januar måned var 311 aktive forløb. I takt med det stigende antal personer i ressourceforløb har der også været en stigning i aktiveringsomfanget for gruppen, hvilket fremgår af figur 3 på side 9. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.8 Revalidering (inkl. forrevalidering) Antallet af personer i revalidering viser et lavere niveau i forhold til den samme periode året før. 2.9 Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere toppede i september 2016, mens der siden har været en nedgang i sagsantallet. Det høje sagsantal for hhv. til- og afgang i juni og juli måned skyldes overgangen til den nye integrationsydelse, hvor borgerne blev indplaceret på denne nye ydelse og derfor afgik fra deres forudgående kontanthjælpsforløb. Den høje sagsomsætning skal således ikke tages som udtryk for det reelle niveau af til- og afgang for de to måneder. Der er i oversigten tilføjet en figur, der viser opdelingen af borgerne i forhold til om de modtager en ydelse i forbindelse med integrationsforløbet. Alle borgere med ydelse har siden juli 2016 modtaget den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Borgere uden ydelse er eks. indvandrere, der deltager i sprogundervisning mv., men som ikke har ret til en forsørgelsesydelse Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt tilgangen fordelt på måneder i perioden. Samtidig vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension fordelt på hhv. under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser til førtidspension synes at ligge stabilt omkring 10 pr. måned.

23 Side Virksomhedsindsatsen Oversigten viser omfanget af samarbejdet med virksomhederne både hvad angår antallet af kontakter (besøg, kampagneaktiviteter mv.) med virksomhederne, og hvad angår antallet af iværksatte virksomhedsrettede aktiveringsforløb for ledige. Begge opgørelser viser omfanget af dette samarbejde med såvel virksomhederne beliggende indenfor Hjørring kommune såvel som virksomheder beliggende udenfor kommunen. De to figurer viser den relative ændring mellem januar-januar for henholdsvis og Status for kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen I bilag 3 er vist status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet i Hjørring kommune. Tallene er udarbejdet af KL og viser dels antallet af borgere omfattet af loftet samt antallet heraf, der har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlige støtte. I gennemsnit har hver af de 185 borgere, der har fået nedsat deres ydelse, fået denne nedsat med kr. I bilagets side 3-5 er vist status for borgere omfattet af 225-timers reglen; dels et kort rids af regelgrundlaget, antal borgere, der aktuelt er fritaget fra arbejdskravet samt en opgørelse af det antal borgere, der i perioden oktober 2016-januar 2017 har fået nedsat deres ydelser som følge af reglerne. 4. Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere I bilag 4 vises befolkningsudviklingen for indvandrere og efterkommuner i for perioden Tallene er trukket for 4. kvartal i hvert af årene. Generelt har der i perioden været en stigning i begge grupper og stigningen tager særligt fart i løbet af , hvilket skal tilskrives flere flygtninge fra Syrien og fra Afrikanske lande. I oversigten indgår Syrien under landegruppen "Asien". Lovgrundlag Økonomi

24 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 24. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, december Produktionsrapport, januar Status kontanthjælpsloft og 225-timers regel 3. Befolkningsudvikling i HJK (Indvandrere og efterkommere) Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning

25 Side G Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2017 Sagsfremstilling 1. Formanden 2. Medlemmerne 3. Forvaltningen Beslutning

26 Side 26. Underskrifter Ivan Leth Helmuth Zickert Jørgen Christensen Michael Vajhøj Line Kraghede Jensen Claus Mørkbak Højrup Per Folden Hyldig