UDFASNING AF AMALGAM I TANDPLEJEN. - afklaring af muligheder og anbefalinger
|
|
- Caroline Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDFASNING AF AMALGAM I TANDPLEJEN - afklaring af muligheder og anbefalinger 2006
2 Udfasning af amalgam i tandplejen - afklaring af muligheder og anbefalinger
3 Udfasning af amalgam i tandplejen afklaring af muligheder og anbefalinger Sundhedsstyrelsen Islands Brygge Kbh. S URL: Emneord: Tandpleje; amalgam; plast Kategori: Anbefaling Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 30. juni 2006 Format: pdf Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2006 Udfasning af amalgam i tandplejen 2
4 1 Kommissorium 4 2 Status 6 3 Vore nordiske naboer 8 4 Faglige aspekter 9 5 Økonomiske aspekter 11 6 Konklusion 19 7 Anbefalinger 20 8 Referencer 21 Udfasning af amalgam i tandplejen 3
5 Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med fremsendelse af nedenstående kommissorium d. 15. marts 2006 anmodet Sundhedsstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe til belysning af mulighederne for en yderligere udfasning af anvendelsen af amalgam i tandplejen. 1 Kommissorium Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 indeholder med få undtagelser et generelt forbud mod anvendelse af kviksølv i produkter. Kviksølv til tandfyldning er af miljømæssige grunde også omfattet af bekendtgørelsen dog ikke sølvamalgam til tandfyldning af blivende kindtænder, hvor der er slid på fyldningen. Baggrunden for denne undtagelse er, at alternativer til sølvamalgam såsom plast på tidspunktet for bekendtgørelsens udstedelse ikke var på højde med amalgam som fyldningsmateriale i blivende kindtænder med slid på fyldningen. Sundhedsstyrelsen finder imidlertid, at plast, især som førstegangsfyldning, i mange tilfælde vil være en fuldgod løsning i stedet for amalgam. På den baggrund iværksættes en undersøgelse til afklaring af mulighederne for en yderligere udfasning af anvendelsen af amalgam i tandplejen. I undersøgelsen skal spørgsmål af både faglig og økonomisk art afklares, herunder evt. forskelle i holdbarheden og dermed udskiftningshyppigheden. Der skal som led heri opstilles modeller for finansiering, der skal sikre, at en ændring kan ske uden en forøgelse af de offentlige udgifter til tandpleje. Som led i undersøgelsen beskrives i hvilke tilfælde, amalgam ud fra en faglig vurdering fortsat kan/bør anvendes som fyldningsmateriale, og i hvilke tilfælde plast skal anvendes som fyldningsmateriale, herunder i kindtænder med slid på fyldningen. I undersøgelsen skal inddrages erfaringer fra Norge og Sverige om (forbud mod) anvendelse af amalgam til tandfyldninger. Undersøgelsen gennemføres af Sundhedsstyrelsen i en arbejdsgruppe, som sammensættes af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, tandlægeskolerne og med deltagelse af Sundhedsstyrelsens sagkyndige i miljømedicin. Arbejdet skal afsluttes 1. juli Afhængig af undersøgelsens resultater skal Sundhedsstyrelsen fremsætte anbefalinger til ændringer i Miljøministeriets bekendtgørelse og i overensstemmelse hermed til ændringer i sygesikringsoverenskomsten om tandlægehjælp. Disse anbefalinger skal ledsages af en beregning af deres eventuelle økonomiske konsekvenser for patienterne og det offentlige i hhv. praksistandplejen og den kommunale tandpleje. Udfasning af amalgam i tandplejen 4
6 Den af Sundhedsstyrelsen nedsatte arbejdsgruppe Overtandlæge Ulla Pallesen, Tandlægeskolen Københavns Universitet Institutleder Preben Hørsted Bindslev, Tandlægeskolen Århus Universitet Professor, dr. med. Philippe Grandjean, Syddansk Universitet, Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver i toksikologi Projektleder, tandlæge Mette Halberstadt, Sundhedsstyrelsen Udfasning af amalgam i tandplejen 5
7 2 Status Valg af tandfyldningsmateriale påvirkes af mange forhold i vort samfund og har været debatteret med stor intensitet igennem mange år i Danmark. Især har fokus været rettet på brugen af sølvamalgam. Udviklingen i Sverige og Norge har gennem de seneste år intensiveret ønsket om at få klarlagt status i Danmark. Anvendelse af kviksølv til amalgamfyldninger medfører udslip til miljøet, og af denne grund er der truffet beslutning om at udfase anvendelsen, foreløbig med tilladelse til fortsat brug indtil 15. juli Amalgam kan afgive metallisk kviksølv som damp, hvilket fører til udsættelse af klinikpersonale og patienter. Derfor har de toksikologiske, arbejdsmæssige og reproduktionsmæssige forhold omkring anvendelse af sølvamalgam inden for tandplejen været genstand for en række internationale vurderinger og høringer. Epidemiologiske undersøgelser har ikke med sikkerhed kunnet påvise nogen sundhedsfare forårsaget af kviksølv fra sølvamalgamfyldninger (for oversigt se Clarkson 2002). Life Science Research Office i USA konkluderer ligeledes, at der ikke er fundet tilstrækkelig bevis for en kausal sammenhæng mellem amalgamfyldninger og humane helbredsproblemer med undtagelse af allergiske reaktioner hos enkelte individer (Brownawell et al. 2005). Selv om det vil være vanskeligt helt at udelukke beskedne negative påvirkninger, eventuelt hos særligt sårbare persongrupper, så fandtes der ikke påviselige effekter i to nyligt gennemførte neuropsykologiske undersøgelser på børn, som fulgtes i op til 7 år (Bellinger et al. 2006, DeRouen et al. 2006). Anvendelse af amalgam som fyldningsmateriale synes således at være forbundet med meget begrænsede sundhedsrisici. Samtidig tillader den eksisterende viden ikke nogen sikker afvejning af sundhedsmæssige risici over for andre alternative fyldningsmaterialer, hvorom der findes mindre fyldestgørende dokumentation. I de seneste år er man dog blevet opmærksom på risiko for især allergiske reaktioner efter håndtering af plastmaterialer. Flere af de stoffer som indgår i komposit plast, i dentinbindere, i fissurforseglingsmaterialer og som kan frisættes under afbinding, er kendte allergener. I undersøgelser fra Danmark og Sverige angives ca. 1% af tandplejepersonalet at lide af verificerende allergiske reaktioner som følge af håndtering af plast (Munksgaard et al. 1996, Ørtengren et al. 1999). Det skønnes at antallet reelt kan være højere, men denne antagelse er baseret på symptombeskrivelser og er ikke verificeret via relevante allergitests. I en nyere undersøgelse blandt næsten 800 finske klinikassistenter udviste 3,6% allergisk kontaktallergi, med latex og plastmaterialer som de hyppigste udløsende årsager (Alanko et al. 2004). Plastbetingede symptomer fra luftveje (astma, næseproblemer), svælg og øjne er beskrevet (Piirilä et al. 1998, 2002) og luftbårne partikler af akrylater er påvist i arbejdsfeltet i forbindelse med såvel fremstilling som udboring af plastfyldninger (Henricks-Eckerman et al. 2001, Hagberg et al. 2005). Reaktioner hos patienter i form af slimhindereaktioner i mundhulen (bl.a. blæner, sår), er rapporteret (for oversigt se Schmalz 2005). Der er så vidt vides ingen større opgørelse over antal patienter med disse symptomer. Opgørelser fra Udfasning af amalgam i tandplejen 6
8 Bivirkningsgruppen har vist, at indrapportering af formodede bivirkninger på plast var stigende indtil omkring år 2000, hvorefter det årlige antal synes at have stabiliseret sig (Van Noort et al. 2004). Nyere studier har vist, at visse komponenter i plast har mutagene egenskaber i cellekulturer. De mulige kliniske konsekvenser af disse observationer er endnu uafklarede (Schmalz 2005). Udfasning af amalgam i tandplejen 7
9 3 Vore nordiske naboer Alle de nordiske lande, også Danmark, er opmærksom på og enig i, at anvendelse af kviksølv og kviksølvholdige produkter af hensyn til det ydre miljø bør indskrænkes så meget som muligt og at kviksølvholdige produkter såvel generelt som odontologisk skal begrænses mest muligt subsidiært erstattes med andre egnede materialer, som ikke er forbundet med risici ved udslip til omgivelserne. Det skal indledningsvis nævnes, at der ikke er forbud mod brug af sølvamalgam i de nordiske lande. I Sverige foreligger der ikke fra myndighedernes (Socialstyrelsens) side absolutte retningslinier eller begrænsninger for hvornår plast eller amalgam anvendes som fyldningsmateriale. Årsagen til dette skal findes i LOV (1998:531) om yrkesverksamhet på hälso- och sjukvårdens område hvoraf det bl.a. fremgår, at alle som tilhører sundhedssektoren skal udføre deres arbejde i overensstemmelse med videnskabeligt og afprøvet erfaring, således at patienten gives en sagkyndig og omsorgsfuld behandling, som opfylder disse krav. Socialstyrelsen har dog indskærpet tandplejepersonalet, at et alternativ til amalgam skal være førstevalg ved fyldningsterapi. Der gives i Sverige ikke offentligt tilskud til amalgamfyldninger. Efter at tilskuddet til amalgam bortfaldt i Sverige, har man konstateret et fald i antallet af amalgamfyldninger på næsten 50%, således at de sidste registreringer af antallet af amalgamfyldninger er registreret til 0,05% af totalantallet af fyldninger hos børn og 1,84% hos voksne. Når det stadig kan anvendes på børn, skyldes det, at der indenfor overenskomstens bestemmelser er tilladelse til at anvende amalgam, når det skønnes at være det bedste for det enkelte individ, f. eks i forbindelse med tandbehandling i narkose. I Norge foreligger der retningslinier fra Social- og Helsedirektoratet. Disse indebærer ikke et forbud mod brugen af amalgam, men tandlægerne opfordres til et reduceret brug af materialet, ligesom et andet materiale end amalgam anbefales ved fyldningsterapi på voksne. Kun særlige og tungtvejende grunde kan berettige anvendelse af amalgam i forbindelse med behandling af børn. I Norge gælder der fri prisfastsættelse for alle typer af behandlinger, der udføres af privat praktiserende tandlæger, og der er som udgangspunkt 100% egenbetaling. Allerede i 1993 udsendte STAKES i Finland anbefalinger om reduceret brug af amalgam i tandplejen. I Finland anvendes materialet udelukkende, hvis andre fyldningsmaterialer ikke kan anvendes. Personer født efter 1946 kan hente et tilskud afhængig af personlig indkomst hos Kela (den finske sygesikring) til fyldningsterapi. Udfasning af amalgam i tandplejen 8
10 4 Faglige aspekter Ved behandling af mælketænder i Danmark har brugen af alternative materialer så som kompositte plastmaterialer og glasionomer cementer erstattet sølvamalgam. Der stilles imidlertid andre krav til fyldningsmaterialer i de permanente tænder, hvor fyldninger skal holde væsentlig længere end fyldninger i mælke-tandsættet. Tværsnitsundersøgelser, hvor fyldninger fremstilles under de vilkår der gælder i almen praksis, har vist at amalgam er et mere holdbart materiale end plast (Hørsted Bindslev 2003, Manhart et al. 2004). I de tre seneste undersøgelser fra Skandinavien baseret på i alt ca udskiftede amalgam- og plastfyldninger i det permanente tandsæt blev der således rapporteret en middel levealder på henholdsvis 9-16 år for amalgam og 6-7 år for komposit plast (Mjör 1997, Dahl et al. 2001, Forss og Widström 2004). I longitudinelle undersøgelser hvor fyldninger fremstilles under kontrollerede omstændigheder har funktionsbærende restaureringer i permanente tænder i plast i nogle undersøgelser vist næsten samme holdbarhed som amalgam (Hickel et al. 2000, Brunthaler et al. 2003), men i andre, hvor det drejer sig om større fyldninger, er der fundet samme forskel som i tværsnitsundersøgelserne (van Nieuwenhuysen et al. 2003). I en igangværende undersøgelse på unge i Københavns Kommune, hvor holdbarheden af ca plastfyldninger i blivende kindtænder følges, viser de første 5 års resultater at ca. 2% blev omlagt pr. år (Pallesen et al. 2004). Dette ligger indenfor de værdier for holdbarhed af amalgamfyldninger, som angives i andre undersøgelser, hvor en årlig omlavningsprocent på 0,6-7,4% er vist, dog med observationsperioder på 5-20 år (Hickel et al. 2000). I et netop publiceret neurologisk adfærdsstudie på børn, hvor man sammenlignede effekten af fyldningsterapi med enten amalgam eller komposit plast sås ved længere observationstid end 5 år en 50% hyppigere fyldningsudskiftning i plastgruppen end i amalgamgruppen (DeRouen et al. 2006). Det må under-streges, at fyldningerne i begge undersøgelser fortrinsvist blev udført som behandling af primær caries (førstegangs fyldning), hvilket i hvert fald i den danske undersøgelse betød, at de fleste fyldninger var små eller mellemstore. Kavitetstypen og ikke mindst størrelsen af denne har stor indflydelse på holdbarheden. De refererede undersøgelser har vist, at plastfyldninger med tilfredsstillende holdbarhed kan fremstilles under optimale behandlingssituationer, men selv under disse, må man ofte regne med en kortere holdbarhed end for amalgam. Forbedringer i materialeegenskaber vil sandsynligvis på længere sigt formindske forskellen i holdbarhed mellem plast og amalgam. Mange af de hidtidige undersøgelsesresultater baserer sig på holdbarhed af plast i små til middelstore kaviteter, hvor man ved, at holdbarheden er bedre end i de store fyldninger længere tilbage i tandrækkerne. Det er sandsynligt, at der stadig i en årrække fremover vil være en forskel i holdbarhed mellem amalgam og plast især, når det drejer sig om større fyldninger i de bagerste kindtænder. Her vil plastfyldninger skulle skiftes oftere end amalgamfyldninger. Omlavning af en fyldning forøger størrelsen af defekten i tanden og resttandsubstansen svækkes, samtidig kan tandens nerve beskadiges både ved en defekt fyldning og i forbindelse med ny fyldningsterapi. For nærværende er der således ingen tvivl om, at der stadig vil være tilfælde hvor Udfasning af amalgam i tandplejen 9
11 amalgam bør være det primære valg, hvis tandsundheden skal tilgodeses. Vanskelige arbejds-forhold, som fx manglende mulighed for tørlægning under fremstilling af fyldningen, store kaviteter bagtil i tandrækken og stor afstand til nabotænder, der umuliggør dannelse af kontakt mellem tænderne, kan medføre forøget risiko for fx ny caries, fraktur af fyldning, gener fra tandkød og dermed en uacceptabel holdbarhed af plastfyldningen. Amalgam vil i disse tilfælde give langt det bedste resultat og kan være eneste mulighed, hvis der ikke vælges en dyrere løsning med indlæg eller kronebehandling. Ud over de nævnte ulemper ved fyldningsudskiftning kan en kortere holdbarhed af plast få økonomiske følger for patienten, og alt efter hvorledes offentligt tilskud administreres også for sygesikringsbudgettet (Sjögren & Halling 2002a og b). Udfasning af amalgam i tandplejen 10
12 5 Økonomiske aspekter Det fremgår af sygesikringsstatistikken, at antallet af indrapporterede amalgamfyldninger er faldet over en årrække. I 1982 blev der indrapporteret ca. 3 millioner amalgamfyldninger til den Offentlige Sygesikring. Dette tal var i 2005 faldet til godt , og der er stærk grund til at tro, at dette fald forstærkes i de kommende år. I samme periode er antallet af fremstillede plast-fyldninger (uden tilskud) i kindtænder steget. I 1990 blev amalgam anvendt i knap 60% af fyldningerne, og alene i de seneste 5 år fra 2000 til 2005 er andelen faldet fra 37 % til 28%. Diagram: Fyldninger udført med amalgam. % af alle fyldninger, udvalgte år % Kilde: Ydelsesstatistik, Sygesikringens Forhandlingsudvalg Udfasning af amalgam i tandplejen 11
13 Antal fyldninger 2000 og Gnsn. ændr./år Amalgam a Amalgam b Amalgam c Sum amalgam Glasionomer Plast e Plast f Præmolar + molar Sun glasionomer + plast Fyldninger i alt Kilde: Ydelsesstatistik, Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening I femårsperioden 2000 til 2005 faldt antallet af fyldninger med amalgam i gennemsnit knap årligt. Antallet af fyldninger med glasionomer og/eller plast steg i gennemsnit med årligt. Samlet resultat bliver dermed et årligt fald på fyldninger. Der foreligger for indeværende ingen landsdækkende opgørelser over hvor mange sølvamalgamfyldninger, der fremstilles i den kommunale tandpleje, idet SCORsystemet (Cirkulære af 22. november 1999 om indberetning på børne- og ungdomstandplejeområdet) ikke differentierer mellem fyldninger af plast og sølvamalgam, men antallet anses for at have været kraftigt faldende i de senere år. Udfasning af amalgam er således pågået over en længere årrække, idet patienterne af æstetisk/kosmetisk/miljømæssig årsag har fravalgt amalgamen og tilvalgt den kompositte plast på trods af dette materiales højere pris og kortere holdbarhed. Da mængden af fyldninger, der fremstilles på denne baggrund fremover må formodes at overstige det forventede fald i den samlede fyldningsmængde, vil det samlet medføre en stigning i den årlige fyldnings-mængde, hvilket vil medføre en øget økonomisk udgift for enten patienterne, kommunerne eller det offentlige, idet prisen på plast er højere end på sølv-amalgam. Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange og hvilke fyldninger der blev ydet tilskud til i Det fremgår, at det samlede tilskud fra sygesikringen beløb sig til 225,9 mio. kr. til sammenlagt 2,4 mio. fyldninger. Udfasning af amalgam i tandplejen 12
14 Tabel 1: Fyldninger og tilskud 2005 Type Antal Tilskud Tilskud (1.000 kr.) Amalgam a , ,30 Amalgam b , ,10 Amalgam c , ,70 Glasionomer , ,80 Plast e , ,50 Plast f , ,60 I alt ,00 Note: 1. april 2005-niveau Kilde: Ydelsesstatistik, Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening Udfasning af amalgam i tandplejen 13
15 Tabel 2 viser indberettede fyldninger af plast i præmolarer (de små kindtænder) og molarer (de store kindtænder), som der i dag ikke ydes tilskud til. Antallet af indberettede fyldninger er forhøjet med 20% for at tage højde for, at omkring 20% af ydernumrene fortsat ikke indberetter fyldningerne. Tabel 2: Plast i kindtænder uden tilskud 2005 Præmolar Antal Plus 20%* 1 flade flader flader flader flader Molar 1 flade flader flader flader flader I alt Kilde: Dansk Tandlægeforening Note*: Stikprøvekontrol af 469 ydernummer-afregninger med den offentlige sygesikring i 2004 Udfasning af amalgam i tandplejen 14
16 Det fremgår af tabel 3, at ifald man gav samme tilskud til enkeltfladet, tofladet og flerfladet plast i kindtænder, som man gav til amalgam, ville det ud fra ovenstående tabeller medføre et forøget tilskud på kr. 65,9 mio. under forudsætning af, at fyldningsudskiftningsraten var som hidtil. Tabel 3: Plastfyldninger med amalgamtilskud Type Antal Tilskud kr. Udgift (1.000 kr.) 1 fladet plast a , ,40 2 fladet plast b , ,90 3 fladet plast c , ,90 I alt ,20 I tabel 4 er vist konsekvenserne af et system med tilskud som i dag til amalgam a samt enkeltfladet plast og glasionomer og et fast ensartet tilskud til alle flerfladede fyldninger, når den samlede ramme er uændret kr. 225,8 mio. Rammen vil uændret strække til, at der til alle flerfladede fyldninger kan gives et tilskud på afrundet kr. 65. Tabel 4: Nyt tilskudssystem med uændret økonomiramme Type Antal Tilskud kr. Udgift (1.000 kr.) Amalgam a , ,30 Plast e , ,50 Glasionomer , ,80 Plast 1 flade , ,90 Amalgam b , ,00 Amalgam c , ,00 Plast f , ,70 Plast flerfladet , ,50 I alt ,60 Udfasning af amalgam i tandplejen 15
17 Som det fremgår af tabel 5 kan tilskuddet til flerfladede fyldninger hæves fra kr. 65 til kr. 98 hvis rammen hæves med kr. 50 mio. Tabel 5: Nyt tilskudssystem med økonomiramme + kr. 50 mio. Type Antal Tilskud kr. Udgift (1.000 kr.) Amalgam a , ,30 Plast e , ,50 Glasionomer , ,80 Plast 1 flade , ,90 Amalgam b , ,50 Amalgam c , ,90 Plast f , ,50 Plast flerfladet , ,80 I alt ,20 Udfasning af amalgam i tandplejen 16
18 I tabel 6 er tilskuddet til enkeltfladede fyldninger reduceret til kr. 60 og besparelsen anvendt til at øge tilskuddet til flerfladede fyldninger, samtidig med at økonomirammen er uændret. Tabel 6: Nyt tilskudssystem med uændret økonomiramme Type Antal Tilskud kr. Udgift (1.000 kr.) Amalgam a ,70 Plast e ,70 Glasionomer ,20 Plast 1 flade ,30 Amalgam b , ,40 Amalgam c , ,30 Plast f , ,70 Plast flerfladet , ,90 I alt ,20 Udfasning af amalgam i tandplejen 17
19 Tilføjes der økonomirammen kr. 50 mio. samtidig med at man nedsætter tilskuddet til enkeltfladede fyldninger til kr. 60, kan tilskuddet til flerfladede fyldninger forhøjes til kr. 120, som det fremgår af tabel 7. Tabel 7: Nyt tilskudssystem med økonomiramme + kr. 50 mio. Type Antal Tilskud kr. Udgift (1.000 kr.) Amalgam a ,70 Plast e ,70 Glasionomer ,20 Plast 1 flade ,30 Amalgam b , ,30 Amalgam c , ,10 Plast f , ,90 Plast flerfladet , ,80 I alt ,00 Udfasning af amalgam i tandplejen 18
20 6 Konklusion Konkluderende finder Sundhedsstyrelsen, at indikationsområdet for anvendelse af plast som fyldningsmateriale i blivende kindtænder fremover kan udvides. Plast, især som førstegangsfyldning, vil i mange tilfælde være en fuldgod løsning, men der bør i vort behandlingstilbud stadig være en mulighed for anvendelse af amalgam i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil holde bedst. Muligheden for fortsat at kunne anvende sølvamalgam er i overensstemmelse med EU Dental Liaison Committee Resolution om Dental Amalgam fra foråret På baggrund af ovenstående anbefaler Sundhedsstyrelsen, at Ministeren i sine videre foranstaltninger sikrer, at både amalgam- og plastfyldninger, enkelt- og flerfladede, i blivende kindtænder fremover vil være anerkendte og tilskudsberettigede led i tandbehandlingen. Udfasning af amalgam i tandplejen 19
21 7 Anbefalinger Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling til Miljøministeriet, at der sker følgende ændring i Bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003, Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter i Liste over kviksølvholdige produkter, hvor import, salg og eksport uanset forbudet i 1- er tilladt : 1) Tandfyldning af kindtænder i blivende tænder, hvor det er åbenbart, at en amalgamfyldning vil holde længere end en plastfyldning, idet der er manglende mulighed for tørlægning vanskelig tilgængelighed af kavitet speciel stor kavitet stor afstand til nabotand Der er Sundhedsstyrelsens anbefaling til Sygesikringen, at der fremover ydes tilskud til enkelt-, to- og flerfladede plastfyldninger i blivende kindtænder (præmolarer og molarer). SCOR-systemets manglende skelnen mellem plast og amalgam medfører, at de økonomiske konsekvenser for kommunerne ikke umiddelbart kan beregnes. De økonomiske konsekvenser for patienterne og det offentlige afhænger af Ministerens valg af tilskudsmodel. På arbejdsgruppens vegne Projektleder, tandlæge Mette Halberstadt Udfasning af amalgam i tandplejen 20
22 8 Referencer Alanko K, Susitaival P, Jolanki R, Kanerva L. Occupaional skin diseases among dental nurses. Contact Dermatitis 2004; 50: Bellinger DC, Trachtenberg F, Barregard L, Tavares M, Cernichiari E, Daniel D, McKinlay S. Neuropsychological and renal effects of dental amalgam in children. J Am Med Assoc 2006; 295: Brownawell AM, Berent S, Brent RL, Bruckner JV, Doull J, Gershwin EM, Hood RD, Matanoski GM, Rubin R, Weiss B, Karol MH. The potential ad-verse health effects of dental amalgam. Toxicol Rev 2006; 24: Brunthaler A, König F, Lucas T, Sperr W, Schedle A. Longevity of direct resin composite restorations in posterior teeth. Clin Oral Invest 2003; 7: Clarkson TW. The three modern faces of mercury. Environ Health Perspect 2002; 110: Dahl JE, Mjør IA, Moorhead JE. Fyllingsterapi i Norge materialevalg, holdbarhet og årsaker til revisjon. Nor Tannlegeforen Tid 2001; 111: DeRouen TA, Martin MD, Leroux BG, Towners BD, Woods JS, Leitao J, Castro- Caldas A, Luis H, Bernardo M, Rosenbaum G, Martins IP. Neurobehavioral effects of dental amalgam in children. J Am Dent Assoc 2006; 295: EU Dental Liaison Committee. DLC Resolution Dental Amalgam 2006l Forss H, Widström E. Reasons for restorative therapy and the longevity of restorations in adults. Acta Odontol Scand 2004; 62: Hagberg S, Ljungkvist G, Andreasson H, Karlsson S, Barregård L. Exposure to volatile methacrylates in dental personnel. J Occup Environment Hyg 2005; 2: Henriks-Eckerman ML, Alanko K, Jolanki R, Kerosuo H, Kanerva L. Expo-sure to airborne methacrylates and rubber latex allergens in dental clinics. J Environ Monitor 2001; 3: Hickel R, Manhart J, Garcia-Godoy F. Clinical results and new develop-ments of direct posterior restorations. Am J Dent 2000; 13: Hørsted Bindslev P. Plast i de permanente kindtænder. Tandlægebladet 2003; 107: Manhart J, Chen HY, Hamm G, Hickel R. Review of the clinical survival of direct and indirect restorations in posterior teeth of the permanent dentition. Oper Dent 2004; 29: Mjör IA. The reasons for replacement and the age of failed restorations in general dental practice. Acta Odontol Scand 1997; 55: Udfasning af amalgam i tandplejen 21
23 Munksgaard EC, Hansen EK, Engen T, Holm U. Self-reported occupational dermatological reactions among Danish dentists. Eur J Oral Sci 1996; 104: Örtengren U, Andreasson H, Karlsson S, Meding B, Barregard L. Prevalence of self-reported hand eczema and skin symptoms associated with dental materials among Swedish dentists. Eur J Oral Sci 1999; 107: Pallesen U, Hallonsten A-L, Halken J, Højgaard R. En prospektiv klinisk evaluering af Klasse I og II plastrestaureringer i permanente tænder på unge i København. DTF-Symposium Piirilä P, Hodgson U, Estlander T, Keskinen, H, Saalo A, Voutilainen R, Kanerva L. Occupational respiratory hypersensitivity in dental personnel. Int Arch Occup Environ Health 2002; 75: Piirilä, P, Kanerva L, Keskinen H, Estlander T, Hytönen M, Tuppurainen M, Nordman H. Occupational respiratory hypersensitivity caused by preparations containing acrylates in dental personnel. Clin Exp Allergy 1998; 28, Schmalz G. Komposit-Kunststoffe. In: Schmalz G, Arenholt-Bindslev D (eds): Biokompatibilität zahnärztlicher Werkstoffe. Urban & Fischer, Munchen, Germany, 2005, Sjögren P. Halling A. Survival time of class II molar restorations in relation to patient and dental health insurance costs for treatment. Swed. Dent J 2002a; 26: Sjögren P, Halling A. Long-term cost of direct class II molar restorations. Swed Dent J 2002b; 26: Van Nieuwenhuysen J-P, D Hoore W, Carvalho J, Qvist V. Long-term evaluation of extensive restorations in permanent teeth. J Dent 2003; 31: Van Noort R, Gjerdet NR, Schedle A, Björkman L, Berglund A. An over-view of the current status of national reporting systems for dental materials. J Dent 2004; 32: Udfasning af amalgam i tandplejen 22
N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg
N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og
Læs mereSUNDHEDSDATA - INDBLIK Februar 2019
SUNDHEDSDATA - INDBLIK Februar 2019 Brug af sølv til tandfyldninger begrænset betydeligt siden år 2000 Brugen af sølv til tandfyldninger er begrænset betydeligt siden år 2000 Siden årtusindskiftet er brugen
Læs merePlastrekonstruktion. 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm. rgsmål 4. semester. Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen
Plastrekonstruktion 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm rgsmål 4. semester Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen Forbehandling af tanden Forbehandling
Læs mereNR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?
NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne
Læs mereSamtidig med at cariessituationen er blevet forbedret i
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Overgangen fra amalgam til plast har i et vist omfang ikke indflydelse på tandsundheden Af miljømæssige grunde er plastmateriale i dag første valg, når fyldninger
Læs mereN r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder
N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereOversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens
Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Den nye overenskomst mellem RLTN og Tandlægeforeningen trådte i kraft d. 1. oktober 2010.
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 028-10 Implementering af ny overenskomst om tandlægehjælp
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder
Læs mereRevner i tænderne - dentininfraktioner
NR. 13 Revner i tænderne - dentininfraktioner Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Revner i tænderne Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, der
Læs mereUdlændingestyrelsen 17. januar Retningslinjer for bevilling af tandbehandling til voksne asylansøgere mv.
Udlændingestyrelsen 17. januar 2013 Retningslinjer for bevilling af tandbehandling til voksne asylansøgere mv. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Nødvendig, uopsættelig og smertelindrende tandbehandling...
Læs mereDOFT Efterårskursus 2014
DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus
Læs mereKlinisk vejledning i brug af forsegling IOOS
Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereNotat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge
Dato 10-05-2017 Sagsnr. 4-1013-1/1 PLAN plan@sst.dk Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereN r. 2 2. Kroner og broer
N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og
Læs mereInfraktioner i dentinen
N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereTandklinikker. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Marts 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Tandklinikker - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereTandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje
Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes
Læs mereAnvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010
ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,
Læs mereLogo white_gray_white Logo white_gray_white
Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling
Læs mereINSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING
INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING 2011 Årsrapport 2010 Inspektion af behandlingssteder i Danmark hvor der udføres kosmetisk behandling Årsrapport 2010 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKosmetisk tandbehandling
N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning
Læs mereSidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen
Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Forandring Okt. 2011, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti Ministeriet for Sundhed
Læs mereKvalitetsstandard for Omsorgstandpleje
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007
Læs mereDOFT Efterårskursus 2014
DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereÅrsrapport Kliniske forsøg med lægemidler
Årsrapport 2018 Kliniske forsøg med lægemidler Lægemiddelstyrelsen, 2019 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Lægemiddelstyrelsen. Det
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2013 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder Tandplejen og Fristedet har i anledning af Tandplejens 100 års fødselsdag 24.04.2013 indspillet
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv
Læs mereIsolering under fyldninger
Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.
Læs mereDias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer
Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.
ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereHormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge
BEK nr 1314 af 16/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1809324 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereJanuar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN
TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning
Læs mereTandbehandling (2017)
Tandbehandling (2017) Nedenfor kan du se en oversigt over tilskud i kroner til tandbehandling. For tandbehandling ydet hos praktiserende tandlæge i EU/EØSlandende erstattes efter nedennævnte takster. Ydelser
Læs mereTandbehandling (2018)
Tandbehandling (2018) Nedenfor kan du se en oversigt over tilskud i kroner til tandbehandling. For tandbehandling ydet hos praktiserende tandlæge i EU/EØS-landene erstattes efter nedennævnte takster. Ydelser
Læs merePlastfyldninger og -indlæg
F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 148 57 Ulla Pallesen og Vibeke Qvist Plastfyldninger og -indlæg En 11-års klinisk evaluering Formålet med denne randomiserede, kliniske undersøgelse var at
Læs mereVi giver den en tand til i København.
Vi giver den en tand til i København. Dette projekt retter sig mod voksne socialt udsatte borgere som i daglig tale kategoriseres som hjemløse og som i en eller anden udstrækning benytter sig af kommunens
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mere4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.
Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre
Læs mereOMSORGSTANDPLEJEN INFORMATION TIL BORGERE OG PÅRØRENDE OM OMSORGSTANDPLEJENS TILBUD MOBNING OG SEKSUEL CHIKANE
MOBNING OG SEKSUEL CHIKANE En pjece om retningslinjer for håndtering af mobning og seksuel chikane Odense Tandpleje - Vi passer på hinanden - OMSORGSTANDPLEJEN INFORMATION TIL BORGERE OG PÅRØRENDE OM OMSORGSTANDPLEJENS
Læs mereVelfærds- og Sundhedsudvalget
Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund
Læs mereBeskytter handsker mod plastallergi?
Beskytter handsker mod plastallergi? e. christian munksgaard Skandinaviske undersøgelser blandt tandlæger 1-6 viser en relativt høj frekvens af generelle hudproblemer. De adspurgte tandlæger angav i 3
Læs mereSTØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN
STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje
Læs mereAftale for Tandplejen 2009
Aftale for Tandplejen 2009 Aftale for Tandplejen 2009 Indledning Denne aftale indgås mellem centerchefen og institutionslederen. Både centerchefen og institutionslederen kan tage initiativ til ændringer
Læs mereHvordan går det med kompositte restaureringer?
VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Kompositte restaureringer Fyldningsterapi udgør stadig en stor del af tandlægers hverdag. Efter at brugen af amalgam er udfaset, er komposit i dag det mest
Læs mereBESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD
BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.
Læs mereBeskrivelser af cariesudbredelsen i Grønland og beretninger
Behandlede tænders overlevelsestid i en grønlandsk bybefolkning En stikprøveundersøgelse Jan Jakobsen og Carl Christian Rosenbom - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereAssisteret Reproduktion
Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:
Læs mereTandbehandling (2019)
Tandbehandling (2019) Gældende den 21.12.2018 Her kan du se, hvad "danmark" giver i tilskud til tandbehandlinger. Alle tilskud er i danske kroner. Det er en betingelse for at få tilskud, at tandbehandling
Læs mereTandbehandling (2016)
Tandbehandling (2016) Nedenfor kan du se en oversigt over tilskud i kroner til tandbehandling. For tandbehandling ydet hos praktiserende tandlæge i EU/EØS-landende erstattes efter nedennævnte takster.
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Viborg Kommune og Tandlægerne XXX
Bilag nr. 1: FORELØBIGT OPLÆG Samarbejdsaftale mellem Viborg Kommune og Tandlægerne XXX 1 Indledning: Muligheden for, at Viborg Kommune kan beslutte at tilbyde sit vederlagsfrie tilbud om børne- og ungdomstandpleje
Læs mereTorben Andersen Tandlægekonsulent, Rødekro. Hvad må klinikassistenterne lave?
Hvad må klinikassistenterne lave? Autorisationsloven fornyet 1. januar 2007 (gælder nu ALLE) Hvorfor en ny autorisationslov? Tidligere love påp tandplejeområdet: det: Lov om tandlæger Lov om tandplejere
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereVejen kommunale tandpleje
Vejen kommunale tandpleje Drifts- og Afdelingschef Marianne Hald Andersen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereTing kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens
PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereKosmetisk tandbehandling
NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen
Læs mereEvaluering i Tandplejen, efterår 2014
Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereEvaluering af tandsundheden
Evaluering af tandsundheden [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere
Læs mereRubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet
Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereHonorartabeller 1. oktober 2009
Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje
Læs mereHøring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger
Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kommunernes Landsforening Tandlægeforeningen De Offentlige Tandlæger Dansk Tandplejerforening
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereEkstraordinært nyhedsbrev nr. 4 Voksentandplejen (særloven m.v.)
Ekstraordinært nyhedsbrev nr. 4 Voksentandplejen (særloven m.v.) I de tidligere nyhedsmails har ATO taget afstand fra det lovindgreb, et samlet folketing har gennemført rettet mod tandlægepraksis. ATO
Læs mereGodkendelse af Anvendelse af værdighedsmidler med høringssvar
Punkt 3. Godkendelse af Anvendelse af værdighedsmidler 2018-2019 - med høringssvar 2017-030246 Ældre- og Handicapudvalget indstiller til Byrådet at det godkendes, at de værdighedsmidler, der er bundet
Læs mereEr ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?
Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen
Læs mereSTRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012
STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereTandpleje til børn og unge
Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede
Læs mereGodkendelse af Anvendelse af værdighedsmidler med høringssvar
Punkt 3. Godkendelse af Anvendelse af værdighedsmidler 2018-2019 - med høringssvar 2017-030246 Ældre- og Handicapudvalget indstiller til byrådet, at det godkendes, at de værdighedsmidler, der er bundet
Læs mereSamarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.
Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 36 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereBILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge
BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har
Læs mere2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4
Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
inspektion af kosmetiske behandlingssteder årsrapport 2011 2012 Inspektion af kosmetiske behandlingssteder årsrapport 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mere